Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (2014-2018) – Referat – 8. august 2016



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2015-95261               Dok.nr.: 330-2016-362372                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at dagsordenen godkendes.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Jørn Melchior Nielsen (Ø) var utilfreds med, at sagen om gadebelysning Boeslunde havde ligget lang tid i administrationen.

2. Orienteringssag (O)

2.     Orienteringssag (O)

Sagsnr.: 330-2015-95264               Dok.nr.: 330-2016-362366                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Her er mulighed for orientering om aktuelle tiltag, sager, projekter m.m.
1. Orientering fra udvalgsformanden.
Thomas Clausen (Ø) har rettet henvendelse om udvidelse af gadebelysning i Boeslunde.
2.   Orientering fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets medlemmer.
3.   Orientering fra centercheferne/udviklingsdirektøren.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Henrik Brodersen (O) orienterede om kommende møde angående busdrift mellem Slagelse, Dalmose og Skælskør.
Jørn-Ole Didriksen (V) spurgte ind til vedligeholdelse af stier på baggrund af artikel i Sjællandske.
Administrationen orienterede om oplæg i forhold til færgedrift/Holger Phrenum, som er fremsendt til kommunen og Agersø-Omø-færgerne.
Administrationen orienterede om den ejendomsstrategiske udviklingsplan. Orienteringen gives til de øvrige udvalg med henblik på, at sagen genfremlægges for Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.

3. Budgetopfølgning ultimo juni 2016 - Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (B)

3.     Budgetopfølgning ultimo juni 2016 - Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2016-23237               Dok.nr.: 330-2016-354975                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af juni 2016. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget godkender budgetopfølgning med bevillingsansøgninger, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2016 for driften at have balance mellem budget og regnskab og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 22,8 mio. kr.  Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget.
Der er bemærkninger til følgende politikområder:
Landdistriktsudvikling
Drift 2016
Der forventes for politikområdet et samlet mindreforbrug på 1,9 mio. kr.
Afvigelsen skyldes primært udisponerede midler under projektpuljer samt forventet mindreforbrug på låneydelser til støttet byggeri.
Anlæg 2016
Der forventes for politikområdet et samlet mindreforbrug på 6,3 mio. kr.
Der henvises til bilag 1a for yderligere detaljer omkring forventningen til anlægsprojekterne i 2016.
Drift og Teknik
Drift 2016
Der forventes for politikområdet et samlet mindreforbrug på ca. 0,2 mio. kr.
Afvigelsen skyldes dels større udgift til Movia – ca. 0,4 mio. kr., idet beregningsmodel er ændret, dels at indtægter vedr. kolonihaver – ca. 0,5 mio. kr. - ikke kan forventes i det omfang, der er budgetlagt. Herudover har Entreprenørservice et overført merforbrug fra 2015, som ikke kan forventes indhentet før med udgangen af 2017 – ca. 1,5 mio. kr. På Færgeområdet forventes et mindreforbrug på 2,9 mio. kr., der skyldes disponerede midler til større periodisk vedligeholdelse, som først forventes udført i 2017 samt færre udgifter til diesel.
På skadedyr forventes et merforbrug på ca. 0,2 mio. kr. Merforbruget modsvares af tidligere års mindreforbrug, da udgifter indtægter skal balancere ”hvile i sig selv”, set over en årrække.

Anlæg 2016
Der forventes for politikområdet et samlet mindreforbrug på 15,4 mio. kr.
Der henvises til bilag 1a for yderligere detaljer omkring forventningen til anlægsprojekterne i 2016.
Kommunale Ejendomme
Drift 2016
Der forventes for politikområdet et samlet merforbrug på 2,1 mio.kr. Afvigelsen vedrører udmøntning af ejendomsstrategien med et mindreforbrug på 5,1 mio. kr., hvilket skyldes, at indtægter ved salg af skoler, som flytter til Nørrevangsskolen, først forventes at indgå i 2017. Til gengæld forventer rengøringsservice et mindreforbrug på 3,0 mio. kr., som skyldes hurtigere optimering af rengøringsområdet en forudsat.
Flytning af fjernarkiv
En del af lokalerne på Dalmose gl. Rådhus er blevet istandsat i forbindelse med, at kommunens fjernarkiv skal flyttes derhen. Da flytningen er en del af ejendomsstrategien, er budgettet afsat under denne enhed, mens omkostningerne udgiftsføres under ejendomsservice. For at skabe sammenhæng mellem budget og udgifter foreslås det at budgetomplacere 1,2 mio. kr. i 2016 fra Ejendomsstrategien til kommunale bygninger under Ejendomsservice.
Anlæg 2016
Der forventes for politikområdet et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr., hvoraf de 0,4 mio. kr. vedrører aflagt anlægsregnskab i juni måned.
Der henvises til bilag 1a for yderligere detaljer omkring forventningen til anlægsprojekterne i 2016.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. Styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ultimo marts, juni og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Centerchef for Teknik og Miljø og Centerchef for Kommunale Ejendomme anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetopfølgningen har nedenstående bevillingsmæssige konsekvenser:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift, Ejd. strategi
06.03
-1.200
 
 
 
Drift, Ejd. service
06.03
 1.200
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Konst. Kommunaldirektør, Borger- og Udviklingsdirektør samt Centerchef for Teknik og Miljø og Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at budgetopfølgningen ultimo juni 2016 godkendes og videresendes til Økonomiudvalg og Byråd,
2.    at udvalget godkender, at der budgetomplaceres budgetmidler vedrørende istandsættelse af lokaler på 1,2 mio. kr. fra Ejendomsstrategien til Ejendomsservice.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
For så vidt angår budgetopfølgning på Anlæg tilrettes forventet forbrug på hhv. 667195 Rundkørsel ved Grønningen og 222739 Trafikfremmende foranstaltninger, så forventet forbrug ligger tæt på det korrigeret budget.
Bilag
Bilag 1 - LTE budgetopfølgning 2016 juni
Bilag 1a - Anlægsoversigt ul. juni 2016 - LTE
Bilag 2 - LTE Handleplan_2016_2017 - juni

4. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Nedrivning af Hunsballebygningen (B)

4.     Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Nedrivning af Hunsballebygningen (B)

Sagsnr.: 330-2016-34850               Dok.nr.: 330-2016-290018                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Det udarbejdede anlægsregnskab for nedrivning af Hunsballebygningen, stednr. 013450 søges godkendt. Regnskabet indgår herefter i en samlet anlægsoversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
Projektet bestod i nedrivning og bortskaffelse af den tidligere Hunsballebygning.
(1.000 kr.)
Bevilling                                              2.457 kr.
Afholdt udgift                                      2.485 kr.
Afvigelse (merforbrug)                            28 kr.
En specifikation på forbruget på anlægget er vedlagt sagen i bilag.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes og sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet. Merforbruget dækkes af Center for Kommunale Ejendomme, drift af Hunsballe under Ejendomsservice.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I henhold til regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune skal en overskridelse af en anlægsbevilling finansieres inden for fagudvalgets egen budgetramme 1 (løn samt øvrige driftsudgifter/-indtægter). Mindreudgift tilføres kassebeholdningen.
Anlægsprojektet Nedrivning af Hunsballebygningen henhører under Økonomiudvalget, men da det er Kommunale Ejendomme, som har stået for nedrivningen, er det deres udgiftsbudget, overskridelsen skal finansieres af.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift, Ejd. service
06.03
-28
 
 
 
Anlæg, 013450
01.05
28
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Økonomiudvalgets anlægsramme vil blive forøget med 0,028 mio. kr. i 2016,
Indstilling
Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at anlægsregnskabet for nedrivning af Hunsballebygningen, stednr. 013450 godkendes,
2.    at merforbruget finansieres af Ejendomsservice, drift af Hunsballe, stednr. 013029,
3.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Bilag
Bilag - Anlægsregn 013450 Nedrivning af Hunsballebygningen .pdf

5. Statusorientering vedr. flytning af bygningsdrift (B)

5.     Statusorientering vedr. flytning af bygningsdrift (B)

Sagsnr.: 330-2015-87717               Dok.nr.: 330-2016-361320                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet orienteres omkring status for flytningen af bygningsdrift til Kommunale Ejendomme. Samtidig skal der godkendes flytning af bygningsbudgetter til Kommunale Ejendomme.
Baggrund
I forbindelse med budget 2015–2018 blev der vedtaget en omlægning og driftsoptimering af kommunens samlede bygningsdrift. Kommunens bygningsdrift blev samlet fra og med 1. januar 2016 under Kommunale Ejendomme.
Omlægningen betød, at der skulle flyttes budgetrammer fra de forskellige udvalg til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Bygningsdriften, som flyttes til Kommunale Ejendomme, omfatter løn til servicemedarbejdere, forbrugsafgifter, forsikringer, ejendomsskat, indvendig vedligeholdelse, rengøring, pleje af udearealer samt husleje/husleje-indtægter.
Byrådet godkendte på mødet i januar at flytte bygningsdriften på hovedparten af kommunens bygninger. Disse områder, bortset fra takstfinansierede områder, er nu flyttet. Der arbejdes stadig på at udarbejde en budget- og økonomistyringsmodel for de takstfinansierede områder, som først forventes klar pr. 1. januar 2018. Indtil dette tidspunkt forbliver bygningsdriften ude på de forskellige områder, men det er Kommunale Ejendomme, som står for driften af bygningerne.
Der har været nødvendigt at foretage enkelte budgettilpasninger i forhold til de budgetbeløb, som blev vedtaget i januar 2016. Det drejer sig om følgende områder:
Fritid
Der er overført 0,63 mio. kr. mindre, primært fordi budget til drift af Sportscollege ikke skulle finansieres af Fritidsområdet alligevel.
Kultur
Der er overført 0,053 mio. kr. mindre i 2016 og 0,158 mio. kr. mindre i 2017 og overslagsår, som følge af tilpasninger af indtægtsbudgetter.
Skoler
Der er overført 0,358 mio. kr. mindre, primært fordi budgetter på takstfinansierede afdelinger på skoler med både almindelige elever og takstfinansierede elever, først flyttes sammen med de øvrige takstfinansierede skoler.
Dagtilbud
Der er overført 0,398 mio. kr. mindre, idet der efterfølgende er aftalt, at der kun overføres budget til bygningsdrift svarende til oprindeligt budget.
Handicap- og psykiatri
Det aftalte overførte beløb for Handicap- og Psykiatri er nedsat med 0,132 mio. kr., som følge af regulering af lønbudget på en medarbejder.
Yderligere flytning af budget til bygningsdrift
Center for Sundhed og Omsorg er nu klarlagt i forhold til, hvilket budgetter der skal omplaceres til Kommunale Ejendomme.
I januar 2016 indgik Fritidsklubber og enkelte daginstitutioner ikke i grundlaget for flytning af bygningsbudgetter til Kommunale Ejendomme. Disse områder er nu også klarlagt.
Nedenstående budgetrammer for de 3 områder flyttes til Kommunale Ejendomme:
(1.000 kr.)
Sundhed og Omsorg (SSU)      20.082
Klubber (UU)                            1.210
Dagtilbud (UU)                         1.052
I alt fra andre centre               22.344
Det fremgår af bilag 1, hvordan ovenstående beløb er fordelt på udgifter/indtægter pr. område.
Herefter er det kun Beredskabet, som mangler at få flyttet budget vedrørende bygningsdrift til Kommunale Ejendomme. Aftale om flytning af budget forventes klarlagt i løbet af 3. kvartal 2016.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. Styrelsesloven § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunes kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune er der i skema 1 fastsat regler om, at omplaceringer mellem fagudvalgsområder uden kassevirkning skal godkendes af Økonomiudvalget.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Center for Økonomi anbefaler, at flytning af budgetter på bygningsdrift for Sundhed og Omsorg, Fritidsklubber samt Dagtilbud igangsættes, så budgetter hurtigst muligt bliver placeret de rigtige steder i organisationen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I forbindelse med flytningen af bygningsdriften budgetomplaceres der ca. 22 mio. kr. årligt fra Sundheds- og Seniorudvalget og Uddannelsesudvalget til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Sundhed og Omsorg
7.01 og 7.02
-20.082
-20.082
-20.338
-20.338
Klubber
8.01 og 8.02
 -1.210
 -1.210
 -1.210
 -1.210
Dagtilbud
8.02
 -1.052
  -1.052
 -1.052
 -1.052
Ejendomsservice
6.03
 22.344
 22.344
 22.600
 22.600
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Flytning af bygningsdrift fra Center for Sundhed og Omsorg betyder, at der flyttes 7 medarbejdere (incl. medarbejdere ansat på særlige vilkår) til Ejendomsservice under Kommunale Ejendomme.
Når endelige budgetrammer for flytning af bygningsdriften foreligger på alle områder, orienteres Byrådet.
Konsekvenser for andre udvalg
Flytningen af bygningsdriften betyder, at Sundhed- og Seniorudvalget og Uddannelsesudvalgets budgetrammer reduceres, og at ansvaret for driften af virksomhederne/centrenes bygninger fremover ligger i Kommunale Ejendomme.
Indstilling
Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der budgetomplaceres 22,344 mio. kr. i 2016 og 2017 samt 22,600 mio. kr. i overslagsårene fra Sundhed- og Seniorudvalget og Uddannelsesudvalget til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget,
2.    at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at Center for Økonomi bemyndiges til efterfølgende at foretage budgetomplacering af bygningsdrift vedrørende Beredskabet fra Økonomiudvalget til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget,
3.    at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at Center for Økonomi bemyndiges til at foretage eventuelle aftalte budgettilpasninger af beløb,
4.    at udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager til efterretning, at de efterfølgende vil blive orienteret om den samlede flytning af bygningsdrift.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Kurt Rasmussen (A) tog forbehold.
Bilag
Bilag 1. Flytning af yderligere bygningsdrift.pdf
Bilag 2. Statusorientering vedr. bygningsdrift januar 2016.pdf

6. Afledte driftsbesparelser ved energirenoveringer af kommunale bygninger i 2015 (B)

6.     Afledte driftsbesparelser ved energirenoveringer af kommunale bygninger i 2015 (B)

Sagsnr.: 330-2016-34850               Dok.nr.: 330-2016-353794                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Center for Kommunale Ejendomme har løbende gennemført energibesparende tiltag og renoveringer af de kommunale bygninger. De energibesparende tiltag betyder, at der ved bygningernes drift er færre udgifter til varme og el. Denne driftsbesparelse er forudsat som finansiering af fremtidige energiforbedringer og udmøntes på bygningernes driftsbudgetter.
Baggrund
I budget 2015 var der afsat et anlægsbudget på 16 mio. kr. til at udføre investeringer i energibesparende foranstaltninger så som bygningsforbedringer, vedvarende energianlæg og el-forbrugende udstyr. Det er effekten af disse investeringer i 2015, der nu kan udmøntes i reelle driftsbesparelser.
Af vedlagte bilag fremgår de energibesparende tiltag, som Kommunale Ejendomme har udført på bygningerne og hvilken årlig driftsbesparelse energiinvesteringen vil medføre på varme- og elforbrug.
Som det fremgår af bilag, vil der kunne hjemtages 0,866 mio. kr. i årlige driftsbesparelser på grundlag af investeringsniveauet i 2015. I forbindelse med det vedtagne budget 2012-15 blev der kalkuleret med et forventet provenu af investeringerne på 0,5 mio. kr. i 2013, 1,0 mio. kr. i 2014 og 1,5 mio. kr. i 2015 og frem. Disse budgetreduktioner blev forlods tilført kassebeholdningen.
Fra 2015 og frem hentes en større besparelse end tidligere forventet. Det forslås derfor, at det ekstra provenu på 0,366 mio. kr. anvendes til fortsatte energiinvesteringer under Kommunale Ejendomme. Alternativt kan det ekstra provenu lægges til kassebeholdningen.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune.
Handlemuligheder
Byrådet kan hjemtage de afledte driftsbesparelser 0,5 mio. kr. på energiinvesteringer, som det blev besluttet og budgetteret med i forbindelse med budgetaftalen 2012-15.
Hvis de afledte driftsbesparelser ikke hjemtages, vil Kommunale Ejendomme skulle finde 0,5 mio. kr. i 2016 og frem i deres driftsbudget, hvilket vil betyde færre midler til bygningsvedli-geholdelse og energiinvesteringer.
Byrådet kan hjemtage den fulde effekt på 0,866 mio. kr. i driftsbesparelser af energiinvesteringerne og deraf lægge et provenu på 0,366 mio. kr. i kassebeholdningen. Alternativt kan de 0,366 mio. kr. anvendes til fortsatte energiinvesteringer under Kommunale Ejendomme.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at driftsbesparelserne på 0,866 mio. kr. hjemtages som anført, samt at de 0,366 mio. kr. anvendes til fortsatte energiinvesteringer under Kommunale Ejendomme.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hjemtagelse af de afledte driftsbesparelser i forbindelse med energiinvesteringerne betyder en reduktion af budgetrammen til bygningsdrift for de virksomheder og udvalg, som bygningerne tilhører, jævnfør bilag til sagen.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift, kommunale Ej.
6.03
 866
 866
 866
 866
Drift, kommunale Ej. Samt virksomheder
 
-866
-866
-866
-866
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Budgetrammen til bygningsdrift reduceres.
Indstilling
Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at der gives tillægsbevilling på 0,866 mio. kr. til politikområde Kommunale Ejendomme i 2016 og med virkning i 2017 og overslagsårene,
2.    at tillægsbevillingen finansieres af de afledte driftsbesparelser jf. bilag, som udmøntes på de respektive udvalgsrammer i 2016 og med virkning i 2017 og overslagsårene,
3.    at provenu på 0,366 mio. kr. anvendes til fortsatte energiinvesteringer under Kommunale Ejendomme,
4.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Bilag
Bilag - Afledte driftsbesparelser energirenoveringer 2015

7. Investering i solceller (B)

7.     Investering i solceller (B)

Sagsnr.: 330-2015-78989               Dok.nr.: 330-2016-370409                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikt-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal med baggrund i den nye screening beslutte, om der fortsat skal arbejdes videre med etablering af solceller, og i givet fald udbygningstakten.
Baggrund
Udvalget besluttede den 2. maj 2016, at der arbejdes videre med projekterne, med udgangspunkt i de mest økonomisk fordelagtige projekter.
Retligt grundlag
Det er ikke muligt at etablere solceller på eksisterende bygninger, uden at der dannes et separat selskab til driften. Undtaget for dette er dog større ombygninger, hvor solcelleanlægget indgår i en energiramme.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte at igangsætte de mest rentable anlæg i første omgang, udskyde beslutningen, eller etablere alle anlæg nu.
Vurdering
Center for Kommunale Ejendomme har arbejdet videre med screening af hvilke kommunale ejendomme, hvor et solcelleanlæg kunne være relevante. I vedlagte bilag er oplyst, hvilke tage der er egnede til anlæg, samt etableringsomkostninger og tilbagebetalingstid. Der er nu 14 mulige anlæg med på listen. De 14 anlæg kan etableres for ca. 4,7 mio. kr. Med en estimeret rente på 0,25% ligger tilbagebetalingstiden på 17 år med nuværende PSO-afgift, og på 21 år, hvis denne fjernes. En samlet etablering giver en Co2 reduktion på 143 ton Co2 svarende til en reduktion 2,4%. DN er ophørt med at arbejde med klimakommuner.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er ikke afsat budget til etablering af solcelleanlæg, så etablering af nye anlæg vil kun kunne ske ved en tillægsbevilling eller som en del af en budgetproces. Anlæggene kan lånefinansieres.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
4.700
 
 
 
Afledt drift
 
 
-289
-324
-322
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen væsentlige konsekvenser.
Indstilling
Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.   at  udvalget tager stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med etablering af solceller på eksisterende bygninger, og i hvilket omfang, da den udvidede screening peger på en dårligere forrentning end først antaget.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Der arbejdes videre med etablering af solceller. Det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at der arbejdes videre med de 14 projekter.
Bilag
Bilag 1 - Rentabilitet af solcelleinvestering 2016.pdf
Bilag 2 - Screening af bygninger.pdf

8. Nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra øerne (B)

8.     Nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra øerne (B)

Sagsnr.: 330-2015-1543                 Dok.nr.: 330-2016-438908                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Med bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra øerne, gældende fra 1. august 2016, skal Byrådet godkende takstnedsættelsen samt give tillægsbevilling til dækning af indtægtstabet.
Baggrund
Folketinget har besluttet at yde kommuner med færgetransport til visse øer et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra øer. Tilskuddet skal anvendes til at nedsætte færgetaksterne for biler, passagerer mv. i perioden 16. marts til 30. november, svarende til et årligt tilskud på 502.000 kr. for Slagelse Kommune.
Bekendtgørelsen er gældende fra 1. august 2016 og Slagelse Kommune vil i 2016 modtage et tilskud på 261.000 kr.
Tilskuddet kan kun anvendes til nedsættelse af færgetaksterne og kommunerne skal årligt redegøre overfor ministeriet, at tilskuddet er anvendt til formålet. I modsat fald vil ministeriet kunne foretage en negativ regulering af tilskuddet overfor kommunerne.
I det vedlagte forslag (bilag 1) til nedsættelse af færgetaksterne i 2016 indgår også anvendelse af et mindreforbrug på ca. 300.000 kr. fra 2015, som Slagelse Kommune havde i forbindelse med et tilsvarende tilskud til færgetakster for godstransporten. Dermed bliver disse overskydende midler også anvendt til gavn for færgetransporten til og fra øerne.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse nr. 1057 af 29. juni 2016 fra Social- og Indenrigsministeriet om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra visse øer.
Handlemuligheder
I henhold til bekendtgørelsen er de nedsatte takster gældende til og med 30. november. Pr. 1. december vil det derfor være de nuværende takster, der igen er gældende.
Vurdering
Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at taksterne godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Mindreindtægt som følge af lovbekendtgørelsen modsvares af øget tilskud fra Social- og Indenrigsministeriet. Færgedriften bør i 2016 kompenseres med en tillægsbevilling svarende til det modtagne tilskud på 261.000 kr. Tilskud og bevilling vil være indarbejdet i det kommende budgetforslag 2017-20.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
6.2
261
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
Generelle tilskud
-261
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at færgetaksterne jævnfør bilag 1 gældende pr. 1. september 2016 godkendes,
2.    at der meddeles tillægsbevilling på 0,261 mio. kr. i 2016, til færgedriften under politikområde 6.2,
3.    at tillægsbevillingen finansieres af kassen via de generelle tilskud og udligning,
4.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Der ønskes høringssvar fra Ø-udvalget.
Bilag
Bilag 1 - Nye takster til færgerne pr. 1-9-2016.pdf

9. Slagelse Kommune - vejbidrag for 2015 til SK-forsyning (B)

9.     Slagelse Kommune - vejbidrag for 2015 til SK-forsyning (B)

Sagsnr.: 330-2016-51163               Dok.nr.: 330-2016-399631                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik– og Ejendomsudvalget skal beslutte, om det overfor Økonomiudvalget og Byrådet skal anbefales, at der ekstraordinært bevilliges driftsmidler, som følger at øgede udgift til SK Forsyning A/S i forbindelse med afregningen af vejbidraget for 2015.
Baggrund
Kommunens udgift til vejbidrag for bortledning af overfladevand fra offentlige veje og private fællesveje er årligt 6% af de anlægsinvesteringer, som SK Forsyning A/S måtte have haft i det pågældende regnskabsår. Udgiften er derfor alene afhængig af SK Forsyning A/S’ anlægsprogram for spildevandsanlæg. Center for Teknik og Miljø har derved ikke mulighed for at påvirke udgiftsniveauet.
I forbindelse med budgetlægningen for 2016 og overslagsårene 2017-19 blev SK Forsyning A/S bedt om at fremsende en prognose for vejbidraget frem imod 2020. På baggrund af denne prognose blev driftskontoen ”211005 Vejbidrag til SK Forsyning” reduceret med 3,0 mio. kr. om året, hvilket svarede til en halvering af den samlede driftsramme.
Hvert år sender SK Forsyning A/S en aconto for det aktuelle år, og når SK Forsyning opgør investeringerne i forbindelse med regnskabsaflæggelse, beregnes det faktiske vejbidrag for kommunen, hvilket vil sige, at slutopgørelsen for sidste år tidligst ligger medio det efterfølgende år. Center for Teknik og Miljø har i juni 2016 modtaget slutopgørelsen på ca. 925.000 kr. for vejbidraget, der vedrører 2015 fra SK Forsyning A/S.
Retligt grundlag
Lov om betalingsregler for spildevandsselskaber, herunder betalingsvedtægten for spildevandsanlæg.
Handlemuligheder
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vælge at bede Økonomiudvalget og Byrådet om, at bevilling til merudgiften til vejbidrag dækkes ved træk fra kassen. Alternativt skal det manglende beløb findes ved reduktioner på andre driftskonti indenfor udvalgets samlede budgetområde.
Vurdering
Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at merudgiften ikke kan dækkes ved reduktioner på øvrige driftskonti indenfor udvalgets budgetområde.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det samlede driftsbudget for ”211005 Vejbidrag til SK Forsyning” er på ca. 3.200.000 kr.
SK Forsyning har i juli 2016 sendt oplysninger om acontobetalingen for 2016, som er estimeret til 2.600.000 kr. Dette beløb sammenholdt med slutopgørelsen for 2015 på ca. 925.000 kr. betyder et merforbrug på ”211005 Vejbidrag til SK Forsyning” i størrelsesordenen 325.000 kr.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
6.02
325
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
-325
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at det anbefales, at driftsrammen for ”211005 Vejbidrag til SK Forsyning” udvides med 325.000 kr.,
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Anbefales.

10. Korsør Erhvervspark 4220 - anlægsbevilling til etablering af vejadgang (B)

10.   Korsør Erhvervspark 4220 - anlægsbevilling til etablering af vejadgang (B)

Sagsnr.: 330-2016-51161               Dok.nr.: 330-2016-397964                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal på baggrund af Byrådets godkendelse af sag vedrørende placering af Energipark Korsør i erhvervsområdet Korsør Erhvervspark, overfor Byrådet anbefale, at der meddeles anlægsbevilling til etablering af vejadgang til området.
Baggrund
Byrådet behandlede på mødet den 27. juni 2016 sagen vedrørende placering af Korsør Energipark i erhvervsområdet Korsør Erhvervspark. Det er derfor nødvendigt, at der etableres vejadgang til området, som både kan vejforsyne Energipark Korsør, men også den eksisterende ejendom Kodak-huset (Servicevej 6, Korsør).
Ud fra hensynet til trafiksikkerheden i området er det anbefalingen, at vejadgangen til området sker som fjerde ben på den eksisterende rundkørsel på Tårnborgvej ved motorvejsramperne nord for E20 Vestmotorvejen. Da anbefalingen om vejtilslutning sker til et kryds/­rund­kørsel med statsvejstilslutning, skal Vejdirektoratet godkende tilslutningen.
Center for Teknik og Miljø har den 7. juli 2016 haft møde med Vejdirektoratet, hvor forudsætningerne for projektet blev drøftet. Vejdirektoratet stiller krav om, at der udarbejdes en trafikanalyse, som skal klarlægge hvilke konsekvenser et fjerde ben i rundkørslen vil få for trafikafviklingen på motorvejsramperne. Arbejdet med trafikanalysen er igangsat ved ekstern rådgiver.
Den endelige udformning og placering af vejadgangen til området kan tidligst fastlægges, efter at trafikanalyse og skitseprojekt har været behandlet af Vejdirektoratet, hvilket forventes at være ultimo september eller primo oktober i år. Hvis Vejdirektoratet godkender vejtilslutning til rundkørslen, kan detailprojektering igangsættes. Når detailprojektet er udført, skal Vejdirektoratet granske projektet, inden anlægsopgaven kan udbydes.
Vejadgangen til erhvervsområdet kan alternativt placeres i et trebenet kryds i en afstand af 100 meter fra rundkørslen på Tårnborgvej. Denne løsning vil medføre, at planlægnings- og projekteringsarbejdet ikke involverer Vejdirektoratet.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan træffe beslutning om, at vejadgangen søges etableret som fjerde ben i rundkørslen på Tårnborgvej eller vejadgangen etableres 100 m nord for rundkørslen.
Tilslutning til eksisterende rundkørsel
Vejtilslutningen som fjerde ben i rundkørslen vil have fordel af at være den mest trafiksikre tilslutning blandt andet begrundet i, at trafik i rundkørsler kører med lave hastigheder.
Tilslutning i et kryds/rundkørsel, hvor Vejdirektoratet har en eller flere tilslutninger medfører, at Vejdirektoratet skal godkende projektet med afsæt i de af Vejdirektoratet opstillede krav og vilkår til arbejder på og omkring statsveje. Planlægningsprocessen for disse typer projekter vil blive længere på grund af Vejdirektoratets projektgranskningsfaser.
Tilslutning til Tårnborgvej 100 m nord for rundkørslen ved motorvejsafkørslen
Denne tilslutning kræver ikke godkendelse hos Vejdirektoratet.
Tilslutningen direkte til Tårnborgvej vil medføre etablering af venstresvingsbane for trafikken syd fra og ind i området. Dette kan kun gøres ved at foretage en sideudvidelse af selve Tårnborgvej nord og syd for adgangen til erhvervsområdet.
Det vurderes, at denne løsning er mindre trafiksikker end løsningen med tilslutning til rundkørslen.
Denne løsning vil medføre, at der skal etableres mere intern vej i området end løsningen med vejtilslutning til rundkørslen.
Vurdering
Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at ny vejtilslutning for Korsør Erhvervspark bør søges udført som tilslutning til eksisterende rundkørsel på Tårnborgvej.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er på nuværende tidspunkt kun udarbejdet det skøn over udgiften, som indgik i Byrådet’s behandling af sagen vedrørende placeringen af Energipark Korsør. I forbindelse med Byrådets behandling af sagen blev der som udgangspunkt afsat en anlægsramme på 6,0 mio. kr. i budget 2016, som der nu søges om anlægsbevilling til. Administrationen skal endvidere bemærke, at der er behov for, at der afsættes et driftsbudget til vedligeholdelse af vejarealet, herunder græsslåning, vejbelysning mv. på 0,25 mio. kr.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.02
6.000
 
 
 
Afledt drift
6.02
 
250
250
250
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
-6.000
 
 
 
Kassen
 
 
-250
-250
-250
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.   at  tilslutning af ny vej sker til eksisterende rundkørsel på Tårnborgvej,
2.   at  der i 2016 til politikområde Drift og Teknik meddeles anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. til det på stednr. 222896 ”Vejadgang - Korsør Erhvervspark” afsatte rådighedsbeløb,
3.   at  der fra og med 2017 til politikområde Drift og Teknik gives årligt driftsbudget på 0,25 mio. kr. til afledt drift (renholdelse, græsslåning, vejvedligeholdelse, vejbelysning mm.),
4.   at  driftsbudget til vedligeholdelse finansieres af kassebeholdningen,
5.   at  sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Bilag
Økonomiskema til anlægsbevilling skema 1A Korsør Erhvervspark.pdf

11. Skovrejsningsprojekt (B)

11.   Skovrejsningsprojekt (B)

Sagsnr.: 330-2015-15164               Dok.nr.: 330-2016-206061                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte en placering af erstatningsskov på 2,9 hektar.
Baggrund
I samarbejde med Vejdirektoratet er der anlagt en støjvold mellem motorvejen og Amerika/ Afrikavej. For at kunne anlægge støjvolden, har det været nødvendigt at fjerne eksisterende fredsskov, som til gengæld skal reetableres samt erstattes med yderligere 2,9 hektar skov andetsteds.
Retligt grundlag
Skovloven.
Bekendtgørelse om erstatningsskov.
Planloven om VVM-pligt i forhold til skovtilplantning.
Handlemuligheder
Skalsbjerg:
Erstatningsskoven kan plantes på et kommunalt areal ved Skalsbjerg, hvor ca. 9 hektar er bortforpagtet til almindelig landbrugsdrift. Kommuneplanen har ikke en realistisk alternativ anvendelse til området, som fx ny bebyggelse. På sigt skal kommunen kunne anvise arealet til kommunale formål eller alternativt afhænde det. I forbindelse hospitalsbyggeriet i Slagelse er et tilsvarende stykke erstatningsskov allerede plantet ved Skalsbjerg. Området ligger lige op af toilet-, shelter- og bålpladser på Fodsporet, hvor Slagelse Kommune og Naturstyrelsen samarbejder om naturformidling.
For at sikre en fornuftig markstruktur på det resterende areal ved Skalsbjerg og holde strækninger med hoveddræn fri af træbebeplantning foreslås det, at der inddrages ca. 4,2 hektar til den nye erstatningsskov (indrammet med gult på kortbilaget).
Bynær skov ved Hesselbyvej i Skælskør:
Der kan også peges på en bynær placering ved Hesselbyvej i Skælskør, hvor kommunen bortforpagter et landbrugsareal på ca. 20 hektar. Området er i kommuneplanens rammeområde udlagt til boligbebyggelse. Her kan skoven indgå i et område med eksisterende våde områder og beplantning. Hvis man binder de eksisterende naturområder og vandhuller sammen med den nye skovtilplantning, vil det være muligt at skabe et samlet rekreativt område på ca. 5 hektar (indrammet med gult på kortbilaget). Hvis dette område vælges, bliver afgrænsningen bearbejdet i forhold til fremtidig byplanlægning. Området nord for (trekanten ud mod Trestensvej) kunne også være en mulighed. Dette område er netop udpeget til rekreative formål og boligområde. Man kan også arbejde med en kombination af de to forslag, så den eksisterende sø i området så vidt muligt indarbejdes i skoven.
Opfyldelse af vilkår om erstatningsskov ved betaling for etableringen:
Det er også muligt at betale sig ud af forpligtigelsen. Hermed skal Slagelse Kommune ikke lægge areal til, men blot betale for etablering af skoven et andet sted. fx på et areal udlagt med ”puljeskov” (se nedenfor).
Puljeskov:
Slagelse Kommune kan søge om at udlægge et større fredsskovareal, end der stilles vilkår om. Den yderligere beplantning kan indgå som puljeskov, der kan bringes i spil ved eventuelt senere vilkår om at etablere erstatningsskov enten i Slagelse Kommune eller i andre kommuner. Puljeskoven skal dog være udnyttet inden for en nærmere afgrænset periode på ca. 10 år. Puljeskov kan være interessant, hvis kommunen i nær fremtid skal finde plads til flere erstatningsarealer for fredsskov, eller hvis man har planer om, at et areal alligevel skal overgå til skov. Udlæg af et større areal kan gøre anlægsfasen mere effektiv mht. plantning, hegning og vedligehold, og i det hele taget disponering af arealet.
Vurdering
Skalsbjerg:
Udvidelse af skoven ved Skalsbjerg understøtter faciliteterne på Fodsporet ved siden af. Den eksisterende nye skov gøres større, ligesom der er driftsmæssige fordele ved at have de nye skovtilplantninger et sted rent geografisk. En ulempe kan være, at der er mere areal til rådighed end der er brug for til erstatningsskoven, og at restarealet bliver mindre attraktivt for en forpagter af landbrugsjorden.
Bynær skov ved Hesselbyvej i Skælskør:
Denne side af Skælskør er i forvejen skovfattig og et nyt skovparti vil kunne gøre nuværende og kommende boligområder mere attraktive, og binde eksisterende naturområder sammen. Skoven ville kunne blive et aktiv for de eksisterende kommunale institutioner og idrætsanlæg i området. Ulempen er, at det pågældende areal bindes med skovtilplantning, så det ikke fremadrettet kan udnyttes til boligbebyggelse.
Opfyldelse ved betaling for etablering:
Når kommunen betaler sig ud af sin forpligtigelse, undgås det at afgive jord til den nye skov. Til gengæld bliver det andre borgere i Danmark, der får glæde af de penge, som kommunen alligevel skal afsætte til at plante skoven.
Puljeskov:
Ved Skalsbjerg er det tilgængelige areal på i alt ca. 9 hektar. Hele området kunne eventuelt udlægges til skov, hvoraf en del til puljeskov. Det vurderes dog ikke umiddelbart at være en fordel. Der er ikke udsigt til, at Slagelse Kommune får brug for større erstatningsarealer til fredsskov, så der vil derfor være risiko for, at man ikke når at udnytte arealet til vilkårsopfyldelse af fredsskov. Fordelen vurderes derfor ikke at kunne modsvare tabet af forpagtningsindtægt eller en eventuel salgsindtægt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
En skovmæssig udnyttelse af jorden vil afskære kommunen fra anden anvendelse fx bortforpagtning, bolig- eller erhvervsmæssig bebyggelse eller salg, samt de indtægter der er forbundet hermed.
Forpagtningen ved Skalsbjerg indbringer ca. 3.900 kr./ha/år og forpagtningen i Skælskør ca. 4.900 kr./ha/år.
Med udlæg af ca. 4 ha., skal der derfor påregnes en tabt forpagtningsindtægt på 15-20.000 kroner om året.
Omkostningen til plantning, hegning og første 3 års vedligeholdelse af den nye skov er forudsat inden for økonomien til støjvoldprojektet. Herefter overgår området til almindelig drift, der i de første 10-15 år efter etablering af skoven er relativ beskeden.
Konsekvenser for andre udvalg
Ved Skalsbjerg vil skovrejsning kunne understøtte planstrategiens mål inden for naturturisme, og i Skælskør vil en ny skov kunne understøtte målene om bynær skov og Skælskør som et dejligt sted at bosætte sig.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.   at  der anvendes ca. 4,2 hektar på det kommunalt ejede areal ved Skalsbjerg til opfyldelse af vilkår om plantning af 2,9 hektar erstatningsskov,
2.   at  sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Bilag
Skovrejsning - kortbilag.pdf

12. Slagelse Kommune - vejbelysning - status på drøftelser om aftalegrundlag med SK Gadelys A/S (O)

12.   Slagelse Kommune - vejbelysning - status på drøftelser om aftalegrundlag med SK Gadelys A/S (O)

Sagsnr.: 330-2015-77902               Dok.nr.: 330-2016-399956                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Med udgangspunkt i orienteringssag på Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets møde den 7. marts 2016 gives der en orientering om de drøftelser, der har været med SK Gadelys A/S i forbindelse af udmøntningen af den i budgetaftalen for 2016 anførte besparelse.
Baggrund
Der blev den 24. maj 2016 afholdt møde med borgmester Stén Knuth, kst. kommunaldirektør Ole Kristensen, formand for SK Forsyning A/S Ole Drost og adm. dir. for SK Forsyning Henrik Lundgaard.
Mødet satte rammen for den videre proces, som ikke indeholder kommunens tilbagekøb af gadelys, men derimod, at der indgås en ny driftsaftale mellem SK Gadelys A/S og kommunen.
Der tages udgangspunkt i, at der fremadrettet bl.a. foretages besparelser på drift og vedligeholdelse af master, investeres i LED-armaturer, at serviceniveauet harmoniseres og at refinansiering af lån i SK Gadelys undersøges.
Den 10. juni 2016 blev der afholdt første arbejdsmøde indenfor rammen af ovenstående, som vil danne baggrund for et oplæg til driftsaftale, der vil blive forelagt udvalget i løbet af efteråret.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Orienteringen tages til efterretning.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Taget efterretning.
Intelligent belysning medtænktes i et aftalegrundlag.

13. Status på funktionskontrakter vedr. asfalt m.v. (O)

13.   Status på funktionskontrakter vedr. asfalt m.v. (O)

Sagsnr.: 330-2014-67588               Dok.nr.: 330-2016-364783                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Orientering om status på funktionskontrakterne på asfaltområdet, herunder måden der kontraktstyres/følges op.
Baggrund
Kort om funktionskontrakterne
Slagelse Kommunes 5 funktionskontrakter på asfaltområdet er i sine sidste år nu og udløber alle med udgangen af 2018. Slagelse Kommunes kontrakter har været i kraft i 8-15 år, afhængig af området, og hører til nogle af de ældste af sin slags i landet.
Vi har 5 kontrakter. En for hver af de gamle kommuner og en for de gamle amtsveje. Kontrakterne er fordelt på 4 entreprenører; NCC i gammel Korsør, Pankas i gammel Hashøj, Lemminkäinen i gammel Slagelse og Arkil i gammel Skælskør og på de gamle amtsveje.
Kort fortalt er en funktionskontrakt bygget op om et system bestående af skadespoint og lappeprocent (de såkaldte tilstandskrav). Overholdelse af tilstandskravene sker ud fra; Hovedeftersyn, asfaltentreprenørernes eget tilsyn, vores eget tilsyn som bygherre samt en løbende dialog med entreprenørerne og ledningsejere/andre graveaktører i vejarealet.
Tildelingen af skadespoint på asfaltbelægningerne foregår ved, at en uvildig instans (aftale med bl.a. Vejdirektoratet) gennemkører 1/3 af kommunens veje på bagkant af vinteren hvert år og registrerer vejenes tilstand (kaldet hovedeftersyn).
Kravene til skadespoint for en vej, sti eller plads er forskellig, afhængig af trafikmængde og arealets anvendelse. Derfor vil der være vejstrækninger, som opleves dårligere end dem, der sker udbedring af. Skadespoint er et udtryk for omfanget af forskellige typer af skader på den enkelte vej.
Kravene til lappeprocenten for en vej, sti eller plads er ligeledes forskellig, afhængig af trafikmængde og arealets anvendelse. Lappeprocenten er som navnet antyder, et udtryk for hvor stor en del af et givent areal, der er vedligeholdt med lapper.
Bliver tilstandskravene overskredet, skal entreprenøren foretage reparation af arealet, så det efterfølgende lever op til tilstandskravene på ny. Det kan være i form af slidlag med asfalt, overfladebehandling, lapning, revneforsegling eller anden forsegling.
Funktionskontrakternes liv og økonomi
Funktionskontrakternes økonomi baserer sig på det samme fastsatte beløb hvert år i hele kontraktperioden (indeksreguleret). Beløbet betales uanset mængden af arbejde, der udføres, under forudsætning af at tilstandskravene overholdes.
For asfaltentreprenørerne er en funktionskontrakt typisk en langsigtet investering for en 15-årig kontraktperiode med følgende forløb:
År 1-5: Der udlægges typisk en stor andel fuldt dækkende slidlag, der dimensioneres til at holde kontraktperioden ud. Omfanget af arbejde i denne periode overstiger ofte det årlige kontraktbeløb.
År 5-14: Der vedligeholdes med lapper, overfladebehandling og enkelte slidlag.
År 15: Der udføres et totalt hovedeftersyn ved kontraktperiodens udløb og herefter skal entreprenøren sikre, at tilstandskravenes overholdelse.
Rabatter (afhøvling og kantfyld) og afmærkning vedligeholdes løbende i hele kontraktperioden.
Kontraktstyring
En følge af, at asfaltentreprenørerne typisk skal tjene sine penge sidst i kontraktperioden ved færre aktiviteter, vil det kunne opleves, at vejene bliver ringere og ringere hen mod slutningen af kontraktperioden, da indsatsen vil blive holdt på et minimum.
Med forventningen om minimumsindsats fra asfaltentreprenørerne de sidste år af kontrakten, er strategien fra (Entreprenørservice) Slagelse Kommunes side følgende:
Skærpet tilsyn og opdragelse:
Der prioriteres ressourcer til et skærpet tilsyn med de tre opgavetyper, der er omfattet af funktionskontrakterne. Det drejer sig om slaghuller, afmærkningen på kørebanen og rabatregulering. Der udføres nu ugentligt stikprøver i de forskellige kontraktområder. I de områder, hvor der konstateres mangler, intensiveres tilsynet indtil manglerne er udbedret. Tilsynet foretages spredt med den hensigt, at asfaltentreprenøren ikke kun udbedrer de påpegede mangler, men ”tvinges” til at køre hele områder igennem. Sker dette ikke, vil det efterfølgende tilsyn påpege nye mangler i samme område og derved give asfaltentreprenøren dobbelt kørsel. Hermed forsøges asfaltentreprenøren opdraget til at leve op til den kontraktmæssigt beskrevne egenkontrol med overholdelse af tilstandskravene.
Øget opfølgning
Der er i Entreprenørservice foretaget nogle organisatoriske omstruktureringer bl.a. med fokus på at sikre ressourcer til øget opfølgning på konstaterede mangler, dels til beskrivelse og planlægning af, hvordan asfaltområdet skal håndteres efter 2018 og altså den proces, der starter op nu.
Bod og varsel om tilbageholdelse i betaling
Praksis er nu ændret til, at der som standard fremsendes orientering om mangler til asfaltentreprenørerne, indeholdende varsel om bod eller tilbageholdelse i betalingen, hvis tidsfrister for udbedring overskrides. Tidligere har dette været undladt, undtagen ved gentagende mangler. Årsagen hertil har været, at funktionskontrakter i høj grad baserer sig på et tillidsfuldt og fleksibelt samarbejdsgrundlag. Efterhånden som asfaltentreprenøren nærmer sig den kritiske grænse for skadespoint, øges behovet for kontrol på bekostning af tillid.
Den skærpede tilgang til kontraktstyring skal ses som et supplement til det standardeftersyn (årlige hovedeftersyn), der er fastsat i kontrakten.
Tidsfrister og sanktionsmuligheder foretages med hjemmel i funktionskontrakterne.
Erfaringerne her i Slagelse er, at det i de seneste år har været nødvendigt i flere omgange at give påbud, varsle bod og give bod for at sikre asfaltentreprenørernes overholdelse af tilstandskravene.
Alene i april/maj måned i 2016 er der registreret og meddelt entreprenørerne mangler i form af 118 slaghuller, 36 steder hvor afmærkningen ikke levede op til kravene og 13 strækninger med ødelagt rabat. Dertil kommer et antal borgerhenvendelser.
Ved opfølgning og tilsyn er det vigtigt at skelne mellem huller og ujævnheder som følge af slid, kontra dem der opstår som følge af ledningsopgravninger.
Hvad skal følge efter nuværende funktionskontrakter
Ind over det kommende halvandet års tid skal der vurderes og træffes valg omkring, hvordan Slagelse Kommune vil have sit aktiv i vejene vedligeholdt. Det betyder en vurdering og diskussion af de fordele og ulemper, muligheder og konsekvenser, det at have sin vedligeholdelse lagt ud i funktionskontrakter fører med sig.
Vurdering af emner som fleksibilitet i valg af tiltag fra år til år, udnyttelse af konkurrencepotentialet, erfaringer fra andre, innovation i samarbejdet med private aktører og frem for alt fokus på bedst mulige styring omkring drift af vejnettet og vejkapitalen som aktiv i Slagelse Kommune.
En proces, der foreslås startet op i efteråret 2016.
På mødet vil Entreprenørservice nærmere redegøre for sagen.
Retligt grundlag
Funktionskontrakterne samt Vejloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Taget til efterretning.

14. Genbehandling af Borgerne Bestemmer for 2016 (B)

14.   Genbehandling af Borgerne Bestemmer for 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2014-32179               Dok.nr.: 330-2016-340999                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget har på møde den 1. december 2015 godkendt et oplæg til Borgerne Bestemmer, som er Slagelse Kommunes version af borgerstyrede budgetter.
Formålet med borgerstyrede budgetter er at skabe en demokratisk proces, hvor borgerne involveres i budgetmæssige prioriteringer og beslutninger. Borgerne skal engageres og opfordres til at tage del i demokratiske beslutningsprocesser til gavn for deres lokalsamfund.
På møde den 1. december 2015 godkendte udvalget et oplæg til Borgerne Bestemmer i 2016. Borgerne Bestemmer skulle afholdes i områder, hvor der arbejdes med borgerdreven innovation, hvilket vil sige i Dalmose/Flakkebjerg med de omkringliggende landsbyer samt i Sørbyområdet. Der blev også åbnet op for, at Borgerne Bestemmer blev afprøvet i to byområder.
Udvalget godkendte følgende kriterier for valgbare forslag:
· Give størst mulig fælles gavn
· Gerne have blivende værdi i området
· Have en tværgående værdi for det geografiske område, som det bliver foreslået i
· Fremme fællesskabet og den generelle udvikling i området
· Kunne gennemføres af forslagsstilleren/forslagsstillerne (meget gerne sammen med en gruppe medborgere)
· Være stillet af en i området bosiddende borger på min. 18 år, som kan og vil påtage sig ansvaret for løbende afrapportering til administrationen
· At forslagsstilleren vil fremlægge sine resultater på dialogmøderne mellem Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og lokalrådene
I forhold til byområderne har administrationen indgået aftale om at Borgerne Bestemmer skal udrulles i området omkring Parkvej i Skælskør samt et boligområde i Korsør.
På baggrund af erfaringer fra 2015 samt drøftelser med samarbejdspartnere i områder med borgerdreven innovation foreslår Udviklingssekretariatet en justering af konceptet for landdistrikterne. Behovet for justeringen skal ses i lyset af udfordringen med at skabe aktiviteter med tværgående værdi i store geografiske områder med flere fællesskaber i de mindre byer og landsbyer. Dertil kommer, at borgere i de mindre landsbyer finder vanskelighed ved at mønstre et tilstrækkelige antal stemmer til, at deres forslag til aktiviteter kan komme i betragtning under afstemningen.
Derfor foreslås tre nye modeller for gennemførelsen af Borgerne Bestemmer i landdistrikterne.
Model 1
Borgerne Bestemmer gennemføres efter nuværende koncept med indledende møde og afstemning. Efter afstemningen nedsættes et ’puljeråd’ bestående af alle forslagsstillere, hvis forslag opnår stemmer til afstemningen. Medlemmerne af ’puljerådet’ skal blive enige om fordelingen af midlerne blandt de forslag, som har opnået stemmer ved afstemningen.    
Model 2
Forud for Borgerne Bestemmer laves en fordelingsnøgle, som sikrer, at alle mindre byer og landsbyer får tildelt et beløb fra den samlede pulje. Eksempelvis vil Sørbymagle kunne tildeles 50.000 kr., mens de omkringliggende landsbyer Kirkerup, Bøstrup, Vollerup, Rosted og Fladholte får 10.000 kr. hver. Herefter gennemføres Borgerne Bestemmer i alle de nævnte byer og landsbyer.
Model 3
På et indledende møde for Borgerne Bestemmer vælges et råd, som skal bestemme, hvilke projekter og aktiviteter der skal have tildelt midler. Herefter indledes en proces, hvor borgerne opfordres til at stille forslag til aktiviteter, som behandles i rådet.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vælge mellem følgende handlemuligheder:
1. Fastholde beslutningen fra 1. december 2015, om at Borgerne Bestemmer skal gennemføres som forsøg i to byområder samt i Dalmose/Flakkebjerg med de omkringliggende landsbyer samt i Sørbyområdet efter de vedtagne kriterier og den forelagte proces. Som følge heraf er der risiko for, at den lokale opbakning til Borgerne Bestemmer i landdistrikterne vil være noget begrænset, fordi det er vanskeligt at stille forslag til projekter, som er til fælles gavn og af blivende karakter indenfor store geografiske områder med mange fællesskaber i mindre byer og landsbyer. 
2. Udvalget kan fastholde den allerede godkendte proces for gennemførelse af Borgerne Bestemmer i to byområder. For gennemførelse af Borgerne Bestemmer i landdistrikterne anvendes model 1, hvor midlerne fordeles ved, at forslagsstillerne for de projekter, som har opnået stemmer, går sammen i et ’puljeråd’, som finder en fordelingsnøgle for midlerne. Herved tilstræbes en konsensus om fordeling af midlerne.
3. Udvalget kan fastholde den allerede godkendte proces for gennemførelse af Borgerne Bestemmer i to byområder. For gennemførelse af Borgerne Bestemmer i landdistrikterne anvendes model 2, hvor midlerne på forhånd fordeles mellem de mindre byer og landsbyer, som herefter gennemfører Borgerne Bestemmer. På den måde sikres samspil mellem Borgerne Bestemmer og den borgerdreven innovation, som netop går ud på at engagere borgerne og skabe lokal udvikling – også i de helt små lokalsamfund. 
4. Udvalget kan fastholde den allerede godkendte proces for gennemførelse af Borgerne Bestemmer i to byområder. For gennemførelse af Borgerne Bestemmer i landdistrikterne anvendes model 3, hvor der vælges et puljeråd, som skal fordele midlerne til de indkomne forslag. Her vil det demokratiske aspekt komme i spil i forhold til valg af ’puljeråd’.
Vurdering
Borgerne Bestemmer er et redskab, som kan engagere borgerne og anspore dem til at tage del i demokratiske beslutningsprocesser. Det anbefales imidlertid, at konceptet justeres for landdistrikterne, så der i videst muligt omfang opnås samspil med borgerdreven innovation, som handler om at engagere borgerne og skabe fællesskaber. Det anbefales derfor, at udvalget vælger enten model 1 eller 2. Model 1 ligger op til konsensus, mens model 2 kan føre til en mindre grad af fragmentering. Der kan dog dæmmes op mod fragmenteringen ved at honorere aktiviteter, som skaber tværgående værdi med et ekstra bonusbeløb.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det foreslås, at midlerne fordeles efter følgende nøgle:
Til afholdelse af Borgerne Bestemmer i byområderne tildeles 100.000 kr. Hvad angår områderne i landdistrikterne foreslås det, at der tildeles 100.000 kr. pr. skoledistrikt. Derudover skal der afsættes midler til mødeafholdelse, formidling og eventuelt bonusbeløb. 
Borgerne Bestemmer, Parkvej i Skælskør:
100.000 kr.
Borgerne Bestemmer, Korsør
100.000 kr.
Borgerne Bestemmer i Sørbyområdet
100.000 kr.
Borgerne Bestemmer i Dalmose/Flakkebjerg,
200.000 kr.
Reserverede midler til bonus
100.000 kr.
Udgifter til møder, forplejning m.m.
  50.000 kr.
Formidling, annoncer, banner m.m.
100.000 kr.
Udgifter i alt
750.000 kr.
De resterende 170.000 kr. kan indgå i budgetmæssige besparelser for området. 
Konsekvenser for andre udvalg
I tilfælde af at forslag til Borgerne Bestemmer falder ind under andre fagudvalgs ressortområder, skal forslagene afstemmes med disse.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at der afsættes 750.000 kr. til Borgerne Bestemmer,
2.    at der afsættes 100.000 kr. pr. skoledistrikt til Borgerne Bestemmer i landdistrikterne,
3.    at udvalget vælger Model 1 eller Model 2 for Borgerne Bestemmer i landdistrikterne, for at skabe samspil med borgerdreven innovation og understøtte fællesskab og engagement.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Udvalget tilsluttede sig model 2.

15. Bevilling af midler til drift af Storebælt Udstillingscenter (B)

15.   Bevilling af midler til drift af Storebælt Udstillingscenter (B)

Sagsnr.: 330-2010-47350               Dok.nr.: 330-2016-362181                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har på møde den 6. juni 2016 godkendt tids- og procesplan for opførelsen af Storebælt Udstillingscenter, som skal formidle historien om opførelsen af Storebæltsforbindelsen. På mødet besluttede Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget at videresende sagen til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Kultur-, Turisme- og Fritidsudvalget med anbefaling om at bidrage til driften af centret. Begge udvalg anmodes om at bevillige 134.345 kr. til det første års drift af bygningen, hvis den opføres uden toilet, eller 151.805 kr. hvis den opføres med toilet. Samtidig anmodes begge udvalg om hver at bevillige 94.000 kr. om året til udstillingscentrets drift i årene fremover.
A/S Storebælt etablerede et udstillingscenter i Korsør i forbindelse med opførelsen af Storebæltsbroen. Da udstillingscentret lukkede i 2000 blev det overdraget til Fonden Storebælts Udstillingscenter, som var ejet af Korsør Kommune og Vestsjællands Erhvervsråd.
Fonden Storebælts Udstillingscenters bestyrelse har efterfølgende besluttet, at Fondens formål ønskes opfyldt gennem etablering af et nyt udstillingscenter ved Naturrastepladsen syd for Storebæltsvej. Slagelse Kommune har indgået en aftale med Fonden om at opføre et nyt udstillingscenter, mod at Fonden frigiver 4,5 mio. kr. til formålet.
På møde i Byrådet den 26. april 2010 det blev besluttet, at kommunen skulle overtage bygherrerettighederne, styring og opførelse af det nye center. Herefter er der pågået en længere proces med at tilpasse projektet til de muligheder, som kommunen råder over, til Fondens formål. 
Mikkelsens Arkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med præsentationsmateriale og tegninger for et nyt udstillingscenter med et budget på 4,4 mio. kr. for dets opførelse. Der er afsat 100.000 kr. til selve udstillingen.
Udstillingen integreres i tæt samspil med bygningsarkitekturen, hvor de primære materialer vil være glas, membraner/skærme og beton. Udstillingen tænkes formidlet, så billeder om bygningsprocessen vil kunne ses igennem glasfladerne.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget har følgende handlemuligheder:
1. Udvalget kan beslutte at bevillige 151.805 kr. til det første års drift af Storebælt Udstillingscenter samt at bevillige 94.000 kr. til driften i årene fremover, så længe udvalget råder over midler til formålet. Hermed anvendes de 94.000 kr., som udvalget fik tilført i 2014 i overensstemmelse med sit oprindelige formål. De øvrige midler bevilliges for at understøtte muligheden for at kunne realisere projektet.
2. Udvalget kan beslutte at bevillige 94.000 kr. til det første års drift af Storebælt Udstillingscenter. Hermed anvendes de 94.000 kr., som udvalget fik tilført i 2014 i overensstemmelse med sit oprindelige formål. Udvalget bevilliger ikke yderligere midler til driften af Storebælt Udstillingscenter, da endnu ikke disponerede midler ønskes anvendt til udvikling af landdistrikterne. Formidling af historien om opførelsen af Storebæltsforbindelsen ses ikke som led i denne strategi.  
3. Udvalget kan beslutte ikke at bevillige midler til drift af Storebælt Udstillingscenter ud fra ønsket om, at de 94.000 kr., som udvalget fik tilført, og som oprindeligt var øremærket til udstillingscentrets første års drift, skal disponeres til andre formål. Herved obstruerer udvalget muligheden for at finde driftsmidler til udstillingscentret, hvorfor kommunen får svært ved at stå ved sin aftale med Fonden. 
Vurdering
Sagen om Storebælt Udstillingscenter har været længe undervejs. Udviklingssekretariatet ser her en mulighed for at skabe sammenspil mellem opførelsen af udstillingscentret og øvrige tiltag i regi af ’Byen møder vandet’, som forudses at ville føre til en positiv udvikling i Korsør. Det anbefales derfor, at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget yder støtte til driftsudgiften af Storebælt Udstillingscenter, så projektet kan realiseres.
Kommunale Ejendomme vurderer, at den årlige driftsudgift vil være 268.690 kr. eksklusiv moms, uden toilet. Med toilet anslås den årlige driftsudgift at blive 303.610 kr.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Sagen behandles parallelt i Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget på møde den 8. august 2016. 
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at udvalget bevilliger 151.805 kr. til det første års drift af Storebælt Udstillingscenter (med toilet),
2.    at udvalget bevilliger 94.000 kr. om året til driften i årene fremover, så længe der er mulighed herfor,
3.    at midlerne bevilliges fra udvalgets projektpulje.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Udvalget godkendte 1. og 3. at.
2. at. Driften i overslagsårene, tages der efterfølgende stilling til.
Jørn Melchior Nielsen (Ø) kunne ikke tilslutte sig indstillingen.
Bilag
Designudvikling, Mikkelsen Arkitekter

16. Beslutning om udskrivning af prisen Årets Landdistriktsindsats 2016 (B)

16.   Beslutning om udskrivning af prisen Årets Landdistriktsindsats 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-46051               Dok.nr.: 330-2016-359552                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Kommunen har siden 2008 uddelt prisen Årets Landdistriktsindsats. Formålet med prisen er at skabe opmærksomhed om livet i kommunens landdistrikter og støtte initiativer, der kan forbedre forholdene for borgerne på landet.
I bedømmelsen af de indkomne forslag vil der blive lagt vægt på samspillet mellem den indstillede indsats og afsnittet i kommuneplanen om udviklingen af landdistrikterne.
Der vil også blive lagt vægt på at:
· Indsatsen afspejler viljen og evnen til at forbedre vilkårene i landdistrikterne
· Indsatsen kan virke som inspiration og fremstå som eksempel til efterfølgelse i andre sammenhænge i kommunen.
Indsatser, der afspejler den gode vilje og sammenholdet i lokalområdet, prioriteres.
Prisen er på 10.000 kr., en messingplade med indgraveret titel og årstal samt et træ til udplantning på et fælles areal. 
Sidste års vinder var ’Tør du Bo på Landet’, hvor borgerne i Bisserup, Venslev og Rude gik sammen om at lave en aktivitetsdag, som skabte synlighed om deres lokalområde. 
Det foreslås, at der som tidligere år, stilles krav om, at initiativer, der indstilles til prisen, skal finde sted uden for byerne Slagelse, Korsør og Skælskør.
Prisen tænkes uddelt i forbindelse med den årlige konference for lokalrådene til december.
Dommerkomiteens sammensætning
På møde i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 7. april 2014 udpegede udvalget Kurt Rasmussen og Jørn-Ole Didriksen til dommerkomiteen.
Det foreslås, at yderligere tre personer udpeges til dommerkomiteen: 
· Formanden for Landudvikling Slagelse, Troels Brandt 
· Formanden for Frivilligcentret i Slagelse Kommune, Poul B. Thomsen
· En repræsentant fra Landliv i Slagelse.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Udvalget har følgende handlemuligheder:
1. Udvalget kan vælge at udskrive prisen Årets Landdistriktsindsats 2016 for at motivere lokalråd og borgergrupper i landdistrikterne til at forbedre vilkårene i landdistrikterne og gøre dem mere attraktive.
2. Udvalget kan vælge ikke at udskrive prisen. 
Vurdering
Udviklingssekretariatet anbefaler, at udvalget udskriver prisen Årets Landdistriktsindsats 2016, da prisen er med til at skabe synlighed om den positive udvikling, der finder sted i kommunens landdistrikter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Midlerne til prisuddelingen tages fra udvalgets midler til landdistriktsudvikling.
Konsekvenser for andre udvalg
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at prisen Årets Landdistriktsindsats 2016 udskrives med henblik på prisuddeling til december,
2.    at der stilles krav om, at de initiativer, der indstilles til prisen, foregår udenfor kommunens købstæder Slagelse, Korsør og Skælskør,
3.    at formanden for Landudvikling Slagelse, for Frivilligcentret i Slagelse Kommune samt en repræsentant for Landliv i Slagelse udpeges til dommerkomiteen.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Fundats for prisen Årets Landdistriktsindsats

17. Beslutning om medfinansiering til ansøgninger til Bredbåndspuljen (B)

17.   Beslutning om medfinansiering til ansøgninger til Bredbåndspuljen (B)

Sagsnr.: 330-2016-51217               Dok.nr.: 330-2016-398600                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
I forbindelse med den nationalpolitiske aftale om ’Vækst og udvikling i hele Danmark’ er der afsat en Bredbåndspulje på 200 mio. kr. 80 mio. af de 200 mio. kr. skal udmøntes i 2016, og 40 mio. kr. i 2017. Herefter skal puljen evalueres, inden der tages stilling til anvendelsen af de resterende midler i 2018 og 2019. For 2016 er der deadline for ansøgninger den 31. oktober. Ca. 4200 adresser i Slagelse Kommune er omfattet af ordningen. 
Kommuner, lokale sammenslutninger af borgere og virksomheder kan søge puljen om delvis finansiering af lokal bredbåndsprojekter. Hver husstand eller virksomhed er imidlertid forpligtet til at bidrage med 2.000 kr. i egenbetaling.
Ansøgninger vil blive behandlet efter følgende kriterier:
1. Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 10/2 Mbit/s (vægtning 25 pct.)
Procentuel andel af de tilskudsberettigede boliger, virksomheder og sommerhuse i projektområdet, som søger tilskud til en bredbåndsforbindelse, og som ikke har adgang til maksimalt 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.
2. Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 5/1 Mbit/s (vægtning 25 pct.)
Procentuel andel af de tilskudsberettigede boliger og virksomheder i projektområdet, som søger tilskud, og som ikke har adgang til maksimalt 5 Mbit/s download og 1 Mbit/s upload.
Projektets størrelse (20 pct.)
3. Projektets størrelse (20 pct.)
Antal tilskudsberettigede boliger, virksomheder og sommerhuse i projektområdet, som søger tilskud.
4. Totalprisen per tilslutning (10 pct.)
Den gennemsnitlige tilslutningspris. Den kommunale medfinansiering kan nedsætte den gennemsnitlige totalpris per tilslutning i forhold til tildeling af point, hvilket vil øge muligheden for tildeling af midler.
5. Andel af egenbetaling (20 pct.)
Andel af etableringsomkostninger (ud over de obligatoriske 2.000 kr.), som dækkes med egenbetaling.
Som det fremgår af punkt 4, vil ansøgeres mulighed for at opnå støtte fra Bredbåndspuljen øges, hvis kommunen yder medfinansiering for at nedsætte den gennemsnitlige totalpris pr. tilslutning i forhold til tildelingen af point. 
For at styrke de lokale sammenslutningers muligheder for at komme i betragtning i forhold til Bredbåndspuljen, foreslås det, at Slagelse Kommune afsætter en pulje til medfinansiering af ansøgninger. 
Retligt grundlag
Aktstykke nr. 100 om ’Vækst og udvikling i hele Danmark’ vedtaget i Folketinget den 19. maj 2016, som giver Energi-, Forsynings- og Klimaministeren hjemmel til at fastsætte regler for kommuners deltagelse i projekter, herunder som ansøger, tilskudsmodtager og bidragsyder til finansiering. Aktstykket er den overordnede hjemmel, som giver kommuner mulighed for at søge puljen, og som i § 8 stk. 3 i bekendtgørelsen fastslår, at hvis en kommune deltager i et projekt, skal den også bidrage til medfinansieringen af projektet.
Handlemuligheder
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget har følgende valgmuligheder:
1.Udvalget kan beslutte at afsætte en pulje på eksempelvis 200.000 kr. til medfinansiering af ansøgninger til Bredbåndspuljen. Hermed signalerer udvalget sin opbakning til borgere, sommerhusejere og virksomheder i kommunen, som bor i områder med dårlig dækning.
2. Udvalget kan beslutte ikke at afsætte midler til medfinansiering af ansøgninger til Bredbåndspuljen, hvorved ansøgere fra Slagelse Kommune vil stå dårligere end ansøgere fra andre kommuner, som har mulighed for at opnå kommunal medfinansiering til deres ansøgninger.
Vurdering
Eventuel kommunal medfinansiering til ansøgninger til Bredbåndspuljen vil ligge i tråd med andre igangværende initiativer, som skal gøre det mere attraktivt at bo i kommunens landdistrikter. Det anbefales imidlertid, at udvalget vælger en ordning, hvor der ydes et fast tilskud på 2.000 kr. i medfinansiering til de første 100 husstande, som vil søge Bredbåndspuljen om støtte. Da puljen er åben i meget begrænset tid til den 31. oktober, bør der gøres en indsats for at udbrede information om ansøgningsmuligheder samt mulighed for kommunal medfinansiering, hvis udvalget beslutter sig herfor.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hvis der viser sig at være over 100 ansøgere til Bredbåndspuljen i 2016, som også søger om kommunal medfinansiering, kan udvalget overveje at afsætte yderligere midler til formålet. Midlerne vil eventuelt kunne tages af ubrugte midler fra projektet om bedre mobildækning (oprindeligt 6 mio. kr.).
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at udvalget afsætter en pulje på 200.000 kr. til medfinansiering af ansøgninger fra Slagelse Kommune til Bredbåndspuljen med ikke disponerede midler fra udvalgets projektpulje,
2.    at ansøgningsmuligheden annonceres i lokale aviser – herunder også muligheden for at opnå kommunal medfinansiering.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Aktstykke nr. 100
Bekendtgørelse om Bredbåndspuljen

18. Udnyttelse af stadionanlæg - konkretisering af valgt model (O)

18.   Udnyttelse af stadionanlæg - konkretisering af valgt model (O)

Sagsnr.: 330-2016-6635                 Dok.nr.: 330-2016-371099                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (LTE) orienteres hermed om administrationens oplæg til gennemførsel af den valgte model for fremtidig anvendelse af stadion, som Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget (KFT) blev præsenteret for og tog stilling til på mødet den 6. juni 2016.
Baggrund
På mødet den 1. februar 2016 vedtog KFT præmisser, proces og tidsplan for fremtidig udnyttelse af stadionanlægget i Slagelse. LTE tog orienteringen om præmisser, proces og tidsplan til efterretning på mødet den 1. februar 2016.
KFT har vedtaget følgende præmisser for fremtidig udnyttelse af stadion:
· Kommunen vil tilstræbe ikke at anvende flere penge på anlægget, end den hidtil har gjort, gerne færre
· Anlægget skal kunne bruges både til offentlige og kommercielle formål
· Tribunerne skal kunne understøtte aktiviteterne på anlægget
· Der er tale om anvendelse af stadion som helhed. Altså både bane, ny og gammel siddetribune, ståtribuner bag de to mål samt indvendige lokaler i Ny Tribune.
Ifølge kommunens jurister er det vigtigt, at stadionanlægget anvendes til at understøtte lovlige kommunale formål, fx som ramme om sportskampe, koncerter og foreningsaktiviteter. Hvis stadion anvendes til disse formål, vil det være i overensstemmelse med kommunalfuldmagten, at lokaler i Ny Tribune udlejes til en virksomhed, hvis de ikke bruges af kommunen.
Driftsudgifter – Slagelse Stadion
Ifølge Kommunale Ejendomme vil det koste 614.985 kr. om året at drifte Ny Tribune. Dertil skal lægges de 130.000 kr. om året fra det nuværende indtægtsbudget for stadion.
En del af disse udgifter vil evt. kunne løftes af en/flere lejere af faciliteterne på Ny Tribune.
Derudover er der også udgifter til pleje og drift af stadionbanen. De årlige udgifter til drift af stadionbanen var ved seneste opgørelse fra Entreprenørservice ca. 671.687,01 kr.
Dertil kommer evt. udgifter til banelys og banevarme. Udgifterne til banelys var 33.419,74 kr., da FCV spillede i Superligaen, mens udgifterne til banevarme var ca. 694.711,63 kr.
Udgifterne til både drift af stadionbane samt banelys og banevarme er behæftet med usikkerhed, da stadion ikke længere har en Superligaklub som fast bruger, og derfor må udgifterne forventes at være mindre i dag. Derudover vil udgifterne også være afhængige af, hvad banen skal bruges til fremover, og om banen på et tidspunkt skal omlægges til et andet underlag og/eller bruges til andet end fodbold.
Såfremt stadionbanen skal omlægges efter den verserende Syn og Skøn-sag, vil der komme en periode, hvor banen ikke vil kunne anvendes som ramme om indtægtsskabende sportskampe og store idræts- og kulturevents.
Valg af model
På mødet den 2. maj 2016 blev KFT præsenteret for de af administrationen udarbejdede modeller for fremtidig anvendelse af stadion.
KFT besluttede, at der skulle arbejdes videre med Model 2, der dels bygger på SBI og andres vision om at genetablere elitefodbold i Vestsjælland. Derudover bygger modellen på ønsket om, at stadion skal drives i armslængde fra kommunen af en selvejende bestyrelse. I modellen er der desuden lagt op til, at den kommunale andel af finansieringen af de årlige driftsomkostninger gradvis skal nedtrappes, så det på sigt bliver andre end kommunen, som dækker alle/størstedelen af driftsomkostningerne ved stadion. Endelig er der lagt op til, at driften af stadion skal sendes i udbud, så alle får mulighed for at byde ind på opgaven.
KFT besluttede dog, at der skulle være en bredere sammensat styregruppe og bad samtidig administrationen om at udarbejde et oplæg til modellens gennemførsel til brug for udvalgsmødet den 6. juni 2016.
Konkretisering af valgt model (administrationens oplæg)
Administrationen havde forud for udarbejdelsen af oplægget til gennemførsel af modellen sparret med Erhvervsakademi Sjælland og dermed fået indblik i relevant viden om og erfaringer med forskellige modeller for drift af stadions, multihaller mv.
Erfaringerne fra Globen (Stockholm), Brøndby Stadion, Valby Idrætspark m.fl. viser, at det er meget svært at få driften til at hænge sammen, hvis man primært fokuserer på store koncerter og idrætsevents. Globen har fx fuld belægning, men stadig underskud.
Omvendt har både Malmö Arena og Boxen i Herning haft succes med at fokusere på mange forskellige små, nære aktiviteter, fx messer, konferencer, møder mv. Disse aktiviteter lægger fundamentet for økonomien og sikrer finansiering af basisdriften. I Lausanne i Schweiz har man et succesfuldt multicampus med forskellige tæt forbundne faciliteter (dog ikke en multihal), så der kan afvikles flere aktiviteter tæt på hinanden, og man kan udnytte faciliteternes respektive styrker.
Hvis man kigger på området omkring Slagelse Stadion, ligger der også her mange forskellige brugbare faciliteter udover dem på stadion, fx Slagelse Hallen, Sportscollege, UV Hallen, Slagelse Tenniscenter og SBIs klubhus, som man med fordel kan tænke sammen, ligesom de har gjort det i Lausanne, så det vil være muligt at trække mange forskellige indtægtsskabende arrangementer til området og ikke kun traditionelle stadionarrangementer (fodboldkampe og koncerter). Det er nemlig få andre steder i landet, hvor man har så mange faciliteter samlet samme sted, og derfor er der et stort uforløst potentiale ved at koble disse sammen.
Administrationen foreslog derfor i oplægget, at man løfter Slagelse Stadion ud af fodboldstadion-tankegangen og i stedet skaber et fællesområde (Multipark & Event Slagelse), hvor man inddrager, udnytter og markedsfører de mange forskellige faciliteter, der ligger både på Slagelse Stadion og tæt herpå. Og at man fokuserer på at tiltrække mange forskellige aktiviteter, ligesom de har gjort det i Malmö og Herning. Dette skal være udgangspunktet for økonomien.
Et Multipark & Event Slagelse vil have mange styrker og kunne huse mange forskellige typer af arrangementer og aktiviteter i kraft af faciliteternes forskellige indhold (fx turneringer, træningssamlinger mv). Det vil også være muligt at have flere arrangementer på samme tid, idet man ikke er afhængig af fx en tidskrævende tilpasning af multihal til andre aktiviteter. Der er således flere steder, hvor en bestemt aktivitet kan placeres, idet flere af faciliteterne i et Multipark & Event Slagelse fx har mødelokaler, caféområde/køkkenfaciliteter, omklædningsrum, halgulv/baneareal og potentiale for overnatning.
Og på grund af faciliteternes geografiske nærhed vil aktiviteterne ligge i gåafstand fra hinanden, så gæster vil kunne deltage i flere aktiviteter.
Et Multipark & Event Slagelse lægger desuden op til et tæt og værdiskabende samarbejde mellem mange forskellige aktører (foreninger, selvejende hal, tenniscenter mv.) i form af fælles logo og markedsføring samt brug af hinandens frivillige i forbindelse med arrangementer.
Som eksempel på et samarbejde kan nævnes SønderjyskE-modellen, hvor man har skabt et fælles kommercielt samarbejde klubberne imellem (håndbold, fodbold og ishockey) under konceptet SØNDERJYSKE, mens man har holdt fast i hver sin sportslige selvstændighed.
Drift af stadion mv.
Administrationen foreslog desuden i sit oplæg, at man udliciterer den del af driften, som erfaringerne viser, at private virksomheder typisk varetager bedst. Det kan fx være catering/­cafédrift og kursusvirksomhed. Derudover blev det foreslået, at et erhvervsnetværk står for at skaffe investorer/sponsorer.
Derimod foreslog kommunen, at kommunen får en overordnet, koordinerende rolle, og at opgaverne forbundet med stadionbanen og aktiviteterne på denne (fx fordeling af tider, tiltrækning af arrangementer, kontakt med foreninger, kunder mv.) forbliver i Fritidsafdelingen. Dermed sikres det, at SBI kan gøre brug af stadion til deres førsteholdskampe.
Forslag til videre proces
Et Multipark & Event Slagelse vil som nævnt ovenfor bestå af mange forskellige aktører ud over kommunen (selvejende hal, SBI, Slagelse Tennisklub, Slagelse Badmintonklub, erhvervsnetværk, cateringvirksomhed osv.), og hvis modellen skal blive en succes, er både en bred og hurtig involvering og et tæt indbyrdes samarbejde afgørende.
Såfremt oplægget godkendes, anbefaler administrationen derfor, at der igangsættes en proces med deltagelse af fx de store foreninger i området samt SBIs erhvervsnetværk, og at der foretages en interessentanalyse. Derudover skal det kortlægges, hvilke faciliteter en Multipark & Event Slagelse allerede har, og hvad der mangler/skal udvikles.
Erhvervsakademi Sjælland vurderer, at processen med møder med interessenter samt afholdelse af arrangement vil tage ca. 3 måneder, mens det efterfølgende vil tage ca. en måned at færdiggøre projektet/modellen med henblik på præsentation.
Administrationen forventer derfor, at KFT kan få forelagt en færdig model inklusiv indgåede partnerskabsaftaler på mødet i november. Udvalget vil løbende blive orienteret om fremdriften i projektet. Administrationen anbefalede endvidere, at booking-opgaver relateret til Slagelse Stadion kommer til at ligge i Fritidsafdelingen i den mellemliggende periode.
KFT godkendte på mødet den 6. juni 2016 administrationens oplæg til gennemførsel af modellen samt forslaget til videre proces.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan:
a) Tage orienteringen til efterretning.

Vurdering
Administrationen vurderer, at etableringen af et Multipark & Event Slagelse vil være den løsning, der - på sigt - bedst sikrer en bæredygtig drift af stadionanlægget samt udnytter de mange brugbare faciliteter, som findes både på stadion og i de nærliggende faciliteter, så der kan tiltrækkes og afvikles mange forskellige aktiviteter og arrangementer på stadion og i området omkring det.
Den overordnede vision for anlægget bør dog være større end blot drift af et idrætsanlæg. Man kan forestille sig en vision, der går ud på at skabe et fundament, som gør det attraktivt for unge at uddanne og bosætte sig i Slagelse Kommune og skaber et nyt image for kommunen. Dermed bliver det også attraktivt for erhvervslivet at engagere sig. En vision bør dog formuleres i et partnerskab mellem interessenterne. Det stærke samarbejde på tværs af interesser er afgørende for, om ideen kan udføres med succes.
Multipark & Event Slagelse vil være i god tråd med målet i idrætspolitikken om at understøtte og fokusere på større, samlede, moderne, fleksible og vedligeholdte idrætscentre og anlæg. Man kan forestille sig, at et evt. overskud går til vedligehold og udvikling af hele anlægget.
Administrationen anbefaler derfor, at LTE tager orienteringen til efterretning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Kultur, Fritid og Borgerservice og centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Taget til efterretning.

19. Politisk årshjul 2016 (B)

19.   Politisk årshjul 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2015-95267               Dok.nr.: 330-2016-362356                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Center for Teknik og Miljø, Center for Kommunale Ejendomme og Center for Vækst og Plan har udarbejdet årshjul/masterplan for den kommende tids aktiviteter.
Baggrund
På mødet i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. januar 2014 blev det besluttet, at årshjul/masterplan fremadrettet fremlægges som et fast punkt på dagsordenen til møderne i udvalget.
Retligt grundlag
I henhold til kommunens styrelsesvedtægt.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at der tages stilling til kommende ekskursioner,
2.    at årshjul/masterplan tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Bilag
Masterplan - august-december 2016.pdf

20. Pressemeddelelser (B)

20.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2015-95269               Dok.nr.: 330-2016-362350                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget ønsker, at følgende sager offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at pressemeddelelser udarbejdes.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Der udarbejdes pressemeddelelse om Bredbånd - pkt. 17.

21. Eventuelt (O)

21.   Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2015-95271               Dok.nr.: 330-2016-362347                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Løbende orientering.
Baggrund
Udvalget orienteres om sager, som ikke kræver udvalgsbehandling.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:
Fraværende: 
Intet.
22. Lukket: Frivillig aftale - Køb af areal til anlæg af højresvingsbane på Bredahlsgade i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
23. Lukket: Status for Ejendomsstrategien juli 2016 (E)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

Christopher Trung er medlem af Slagelse Byråd for Radikale Venstre

E-mail: trung@slagelse.dk
Telefon: 21 40 80 28  (Skriv gerne SMS først) 

Følg med i det politiske arbejde
Åbenhed og transparens
Selvbetjening - Slagelse.dk

Hjemmesiden drives af kampagneholdet bag Christopher Trung – Webmaster: Mads Johannes Carlsen. Trung.dk er dækket af copyright. Siden er programmeret og betalt af Christopher Trung.