Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (2014-2018) – Referat – 6. februar 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2016-82151               Dok.nr.: 330-2017-41606                                            Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Dagsordenen godkendes.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Orienteringssag (O)

2.     Orienteringssag (O)

Sagsnr.: 330-2016-82153               Dok.nr.: 330-2017-41619                                            Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Her er mulighed for orientering om aktuelle tiltag, sager, projekter m.m.
1. Orientering fra udvalgsformanden
Udvalgsformanden orienterer om henvendelser vedr. busdrift
2. Orientering fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets medlemmer.
3. Orientering fra centercheferne/ Økonomi- og Teknikdirektøren.
Centerchef for Teknik og Miljø orienterer om skiltning i erhvervsområder.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Henrik Brodersen (O) orienterede om afstemningen på Omø/Agersø.
Henrik Brodersen (O) /Johnny Gregersen(Ø) orienterede om arrangement i Dalmose vedr. lokalforeninger.
Busruter blev drøftet. Der blev efterspurgt trafiktal forud for næste måneds behandling.
Økonomi- og Teknikdirektøren orienterede om "ny styringstilgang" behandlet i økonomiudvalget - tages op via kommende sag i LTE.
Økonomi- og Teknikdirektøren orienterede om forløb vedr. udbud af kørselsordninger i foråret/og sammenhæng til eventuelt kørselskontor.
Centerchef for Kommunale Ejendomme orienterede om Gl Stadion i Korsør, nedrivning af bygning og kommende sag.
Centerchef for Teknik og Miljø orienterede om status cykelstier.
Centerchef for Teknik og Miljø orienterede om afgørelse fra Vejdirektoratet i forbindelse med klage, Næstvedvej 47.
Centerchef for Teknik og Miljø orienterede om skiltning til Glasværket. Der kommer en sag op på et af de kommende udvalgsmøder.
Skiltning Veteranhaven blev drøftet. Administrationen undersøger mulighederne.

3. Budgetopfølgning 2017 (1) - Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (B)

3.     Budgetopfølgning 2017 (1) - Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2017-495                   Dok.nr.: 330-2017-8407                                              Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg vurderer i 1. budgetopfølgning 2017, hvorvidt der frem til ultimo januar 2017 er sket væsentlige forskydninger i budgetgrundlaget i forhold til budgetvedtagelsen i oktober 2016. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget godkender budgetopfølgningen, som derefter indgår i samlet budgetopfølgning for alle udvalg til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I årets første fælles budgetopfølgning gennemgår alle fagudvalg, om der siden budgetvedtagelsen er sket væsentlige forskydninger i de forudsætninger, som budget 2017 bygger på. Det kan bl.a. være:
· Tillægsbevillinger, der er bevilget siden budgetvedtagelsen
· Forventet regnskab 2016, herunder overførsel af mer- og mindreforbrug
· Ændringer i forudsætninger vedr. mængder og priser
· Konsekvenser af finanslov og anden ny lovgivning
· Befolkningsudvikling
· Udmøntning af budgetaftalen
I modsætning til de traditionelle budgetopfølgninger indeholder Budgetopfølgning 2017 (1) ikke en gennemgang af de enkelte virksomheders budgetoverholdelse, men har alene fokus på de nævnte forudsætningsændringer. For virksomhederne forudsættes derfor, at budgettet er i balance medmindre andet er kendt og af væsentlig betydning.
Landdistriktsudvikling
På politikområde Landdistriktsudvikling forventes ingen afvigelse i forhold til det vedtagne budget 2017.
Drift og Teknik
Som det blev drøftet på udvalgsmødet den 9. januar er der inden for Drift og Teknik nogle budgetmæssige udfordringer, som kræver handling i 2017.
På vejbelysningen er der i budget 2017 indarbejdet et effektiviseringskrav på 4,2 mio. kr. Effektiviseringskravet var en del af aftalen for budget 2016 og skulle findes ved genforhandling af kontrakten med SK-Forsyning eller ved tilbagekøb af vejbelysningen.
Sagen er blevet drøftet på byrådsmødet den 30. januar med følgende beslutning – ”A foreslår, at der ikke sker besparelser på gadebelysningen på nuværende tidspunkt, men at sagen sendes tilbage til LTE, og at der udarbejdes en belysningspolitik. Udgangspunktet for en sådan belysningspolitik skal være, at der sikres mest mulig tryghed, forebyggelse af kriminalitet og trafiksikkerhed. Når SK Forsyning på det grundlag har mulighed for at investere yderligere i energibesparende gadelys kan tages initiativ til en ny længerevarende kontrakt, idet samme forhold søges gennemført i andre udbyderes forsyningsområde i kommunen”.
Der er i budgetoverslagsår 2018 indarbejdet et tilsvarende effektiviseringskrav på 4,5 mio. kr. som er stigende til 5,0 mio. kr. i 2019 og frem. Det skal drøftes hvilke tiltag der skal arbejdes videre med for at sikre balance indenfor budgettet til vejbelysning.
På busdriften har Slagelse Kommune i januar som ventet modtaget en negativ efterregulering fra Movia på 5,1 mio. kr. vedrørende regnskab 2015. Efterreguleringen betyder at busdriften vil komme ud af 2017 med et merforbrug på ca. 2,8 mio. kr. Merforbruget kan indhentes i 2018, hvor der, jævnfør Movias seneste estimat for regnskab 2016, forventes en positiv efterregulering, således at der som minimum vil være balance på busdriften i 2018. Byrådet godkendte dette den 30. maj 2016 i sag vedrørende Movia’s regnskab 2015.
Budgettet til vejbidrag forventes i 2017 at blive udfordret, da der forventes en større anlægsaktivitet fra SK Spildevand med flere anlægsprojekter i byområder, som er vejbidragskrævende. Slagelse Kommune betaler 6% af SK Spildevands anlægsaktivitet.
På Kolonihaveområdet forventes fortsat merforbrug grundet, som tidligere rapporteret, at de budgetterede indtægter ikke kan opnås med de nuværende kontrakter.
Skadedyrsbekæmpelsen forventer et mindre merforbrug i 2017, hvis den nuværende tendens med stigende antal rotteanmeldelser fortsætter.
Vintervedligeholdelsen forventes at komme ud med et merforbrug i 2016 på ca. 2,9 mio. kr., som vil blive overført til 2017. Der er umiddelbart ikke råderum i vintervedligeholdelsens budget 2017 til at afholde dette. Det skal drøftes hvordan merforbruget kan finansieres indenfor udvalgets ramme i 2017.
Færgedriften forventer i 2017 at holde sig indenfor budgettet. Der forventes overført ca. 2,4 mio. kr. i mindreforbrug fra 2016, som primært skyldes forskydning i den planlagte vedligeholdelse af færgerne.
Anlægsprojekter Drift og Teknik
Det foreløbige regnskab 2016 viser et mindreforbrug på ca. 44,0 mio. kr. i 2016 ud af det afsatte anlægsbudget på 87,0 mio. kr. under Drift og Teknik. Det samlede mindreforbrug søges overført til 2017 til anvendelse på de igangværende projekter.
Kommunale Ejendomme
Kommunale ejendomme er siden budgetvedtagelsen blevet bevilget 4,5 mio. yderligere i afsat rådighedsbeløb på anlæg, som skyldes en udskydelse af anlægsprojektet Investering i solceller. Det afsatte rådighedsbeløb i 2016 er tilsvarende nedsat.
Kommunale ejendomme forventer et merforbrug for 2017 på 1,1 mio. kr. på driftsudgifterne samt et mindreforbrug på 19,8 mio. kr. på anlægsudgifterne. Afvigelserne skyldes at der i forbindelse med budget 2017 blev lagt en forventet driftsoptimering ind på 1,1 mio. kr. årligt samt anlægsudgifter på 19,8 mio. kr. i 2017 til driftsoptimering af bygninger. Et forslag til denne driftsoptimering blev forelagt politisk i oktober 2016, men blev ikke vedtaget, og derfor er det ikke muligt at realisere disse budgetposter.
Kommunale ejendomme forventer at der vil være et lille mindreforbrug for driften for 2016. Dog dækker denne forventning over et forventet mindreforbrug på rengøringsservice på ca. 3,5 mio. kr., som forventes anvendt fuldt ud i 2017, idet der forventes ekstra udgifter i forbindelse med overdragelse af medarbejdere ved udbud. Herudover forventer ejendomsstrategien et merforbrug på ca. 4 mio. kr., idet indtægter ved salg af de tidligere bygninger for Havrebjerg og Klostermarken skole ikke er realiseret. Indtægterne forventes at blive realiseret i 2017.
For anlæg forventer kommunale ejendomme et mindreforbrug på ca. 2,5 mio. kr., som forventes anvendt i 2017.
Orientering om statstilskud til gods- og persontransport for færgedriften 
Økonomi- og Indenrigsministeriet har med virkning fra regnskabsåret 2017 præciseret reglerne for, hvordan kommunerne skal registrere de særlige statstilskud som modtages til nedsættelse af færgetakster for gods- og persontransport til små øer. Kommunen har hidtil registreret statstilskuddet på de finansielle konti sammen med de øvrige statstilskud, men tilskuddet skal pr. 1.1.2017 registreres på færgedriften under funktion 02.32.33 Færgedrift.
Regelpræciseringen betyder at den indtægtsbevilling på i alt 1,644 mio. kr., som i det vedtagne budget 2017 er placeret på de finansielle konti under særlige tilskud, skal omplaceres til færgedriften, hvor statstilskuddet fremadrettet også vil blive registreret og bogført.
Bevillings- og registreringsændringen har ingen driftsmæssig konsekvens for færgedriften, men er alene af regnskabsteknisk karakter. Bevillingsændringen skal dog formelt godkendes af byrådet i forbindelse med behandling af den samlede budgetopfølgning.
Finansloven 2017 - færgedriften
Det skal bemærkes at folketinget med finansloven 2017 har besluttet at øge tilskuddene til nedsættelse af færgetakster. Der fordeles yderligere 20,0 mio. kr. i 2017, stigende til 30,0 mio. kr. i 2018 og 40,0 mio. kr. i 2019. Når lovbekendtgørelse med fordeling af tilskud foreligger, vil der blive søgt om bevillingsberigtigelse samt fremsendt forslag nedsættelse af færgetakster.
Opfølgning på 1. budgetopfølgning 2017
På det kommende udvalgsmøde i marts vil der blive fremlagt forslag til prioritets drøftelse, for hvordan der kan arbejdes videre med at sikre balance indenfor udvalgets samlede budgetramme.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Administrationen anbefaler at budgetopfølgningen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Grundet ændret registreringspraksis meddelt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet skal indtægtsbevilling vedrørende særlige statstilskud til færgedriften omplaceres fra de finansielle konti til færgedriften.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
6.2
-1.644
-1.644
-1.644
-1.644
Anlæg
 
 
 
 
 
Finansiering
1.4
1.644
1.644
1.644
1.644
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektør samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Budgetopfølgningen 2017 (1) godkendes og videresendes til Økonomiudvalget
2.    at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at indtægtsbevilling på 1,644 mio. kr. pr. 1.1.2017 budgetomplaceres fra politikområde 1.4 Finansiering til færgedriften under politikområde 6.2 Drift og Teknik
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

4. Fordeling af budget for Ejendomsservice 2017 (B)

4.     Fordeling af budget for Ejendomsservice 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-4029                 Dok.nr.: 330-2017-27510                                            Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal godkende den fordeling af budgettet som Ejendomsservice har lagt for 2017.
Baggrund
Ejendomsservice blev etableret som en kommunal virksomhed d. 1/1 2016. I løbet af januar 2016 blev budgettet til bygningsdrift overflyttet fra alle centre på nær Center for Sundhed & Ældre, Beredskabet samt de takstfinansierede virksomheder.
De sidste budgetter er blevet overflyttet i løbet af efteråret 2016, så Ejendomsservice nu har alle budgetter undtaget budgetter fra de takstfinansierede virksomheder.
Indtil den interne husleje er på plads, disponerer Ejendomsservice midlerne direkte på virksomhedernes konti. Det påregnes at Ejendomsservice er klar med en intern husleje til disse virksomheder, ultimo andet kvartal 2017, så den kan blive politisk behandlet med budget 2018.
Det samlede budget for Ejendomsservice er på kr. 211,3 mio. i 2017.
Beløbet er eksklusiv den besparelse på kr. 3,4 mio., som er indlagt i budget 2015 samt fremskyndelsen af besparelsen i budget 2016.
Besparelsen er primært opnået ved ikke at genbesætte vakante stillinger samt optimering af opgaveløsningen. Denne optimering forventes at forsætte i 2017, 2018 og 2019, så den samlede besparelse på kr. 10,0 mio. kan hentes hjem primo 2019.
I det vedhæftede bilag er forslag til fordeling af budget 2017, samt liste over de større indsatsområder/projekter som Ejendomsserviceforventer udført i 2017. 
Det skal noteres at der er en del akutte projekter som allerede er programsat med opstart i uge 8.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Administrationen finder at udvalget har følgende handlemuligheder:
a. Udvalget kan godkende det fremlagte budget inkl. indsatsområder/projekter
b. Udvalget kan ændre i det fremlagte budget inkl. indsatsområder/projekter
c. Udvalget kan afvise det fremlagte budget i sin helhed inkl. indsatsområder/projekter
Vurdering
Administrationen vurderer, at det fremlagte budget sikrer en optimal drift og vedligehold, samt har en tilpas pulje til at modstå akutte opgaver, strenge vintre og uforudsete merudgifter ved planlagte projekter.
Derfor anbefales handlemulighed a.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget beslutter handlemulighed a – det fremlagte budget godkendes i helhed inkl. den disponering til projekter som er oplistet.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

5. Forslag til omplacering af rådighedsbeløb på anlægsrammer - Drift og Teknik (B)

5.     Forslag til omplacering af rådighedsbeløb på anlægsrammer - Drift og Teknik (B)

Sagsnr.: 330-2016-3738                 Dok.nr.: 330-2017-46863                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget anbefalede overfor Byrådet i april 2016 at der kunne omdisponeres et forventet mindreforbrug på afsatte anlægsrammer til nye anlægsprojekter. Det har nu vis sig, at forudsætninger for de afgivende projekter har ændret sig, med det resultat, at der skal findes finansiering for et merforbrug på i alt 2,7 mio. kr.
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefale, at rådighedsbeløb/mindreforbrug fra anlægsrammer kan omplaceres til 667190 Shared Space – trafikdæmpning ved sygehus (Fælledvej – Slagelse) og 667195 Grønningen/Sdr. Ringgade.
Baggrund
Oversigten som fremgår af bilaget ”20170122 Økonomioversigt Anlæg – Drift og Teknik” viser anlægsrammer under politikområdet ”Drift og Teknik” for; afsluttede projekter (hvor der endnu ikke er udarbejdet anlægsregnskab), ikke afsluttede projekter og anlægspuljer.
For ”afsluttede projekter” og ”ikke afsluttede projekter” er der samlet set et forventet mindreforbrug på 0,279 mio. kr. i forhold til de rådighedsbeløb der er frigivet.
Center for Teknik og Miljø har konstateret, at to af de projekter hvorfra der i april 2016 blev omdisponeret anlægsrammer til andre anlægsaktiviteter, er løbet ind i forhold, som har gjort, at forudsætningerne som lå til grund for omdisponeringen i april 2016 ikke har kunnet holde. Dette gældende for; sted 667190 Shared Space – trafikdæmpning ved sygehus (Fælledvej – Slagelse) og sted 667195 Grønningen/Sdr. Ringgade. For disse to projekter må det forventes, at der vil være en samlet merudgift på ca. 2,7 mio. kr.
Eksisterende anlægsrammer, hvor der endnu ikke er udført endeligt anlægsregnskab, kan medvirke til at finansiere den forventede merudgift på 2,7 mio. kr. for de to anlægsprojekter under sted 667190 og 667195.
Følgende anlægsrammer har forventeligt et mindreforbrug, som kan modsvare ovenstående merforbrug:
Sted
Projekt
Omplacering af anlægsramme
1.000 kr.
222596
Rådhusparkeringskælderen
685
222835-01
Renovering af Bymidten – Skælskør
273
222850
Trafiksanering Vestre Ringgade
265
222870
Pendlerparkering
1.000
222880
Modulvogntog – Tilpasninger af vejanlæg
368
222845
Anlæg af cykelstier (anlægspulje)
148
 
 
2.739
Retligt grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ skal Byrådet træffe beslutning, om der kan foretages omdisponering af anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at anbefale omdisponering af anlægsmidler fra de seks foreslåede anlægsprojekter til sted 667190 og 667195, hvor anlægsrammen forventes overskredet eller der skal peges på anden finansiering.
Center for Teknik og Miljø skal i øvrigt bemærke, at der er et behov for renovering af broer som rækker ud over det afsatte budget, yderligere er der i øjeblikket drøftelser med Center for Kultur og Fritid om renovering af porten ved det gamle stadion i Slagelse inklusiv sidearealer mod Parkvej og Lystanlægget. Begge opgaver som kunne tildeles anlægsmidler, som ikke bliver anvendt på de projekter som de er tildelt.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø foreslår, at der omplaceres anlægsbevilling, som beskrevet i afsnittet – Baggrund.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der flyttes 685.000 kr. fra sted 222596 Rådhusparkeringskælderen, 273.000 kr. fra sted 222835-01 Renovering af Bymidten – Skælskør, 265.000 kr. fra sted 222850 Trafiksanering Vestre Ringgade, 1.000.000 kr. fra sted 222870 Pendlerparkering, 368.000 kr. fra  sted 222880 Modulvogntog – Tilpasninger af vejanlæg  og 148.000 kr. fra sted 222845 Anlæg af cykelstier til følgende anlægssteder; 667190 Shared Space – trafikdæmpning ved sygehus (Fælledvej – Slagelse) og 667195 Grønningen/Sdr. Ringgade.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.02 – 667190
6.02 – 667195
1.309
1.430
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
6.02 – 222596
6.02 – 222835-01
6.02 – 222850
6.02 – 222870
6.02 – 222880
6.02 – 222845
685
273
 
265
1.000
368
148
 
 
 
Kassen
 
0
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
1.    at der i 2017 til politikområde Drift og Teknik gives rådighedsbeløb og anlægsbevilling med yderligere 1,309 mio. kr. til eksisterende anlægssted 667190 ” Shared Space – trafikdæmpning ved sygehus”,
2.    at der i 2017 til politikområde Drift og Teknik gives rådighedsbeløb og anlægsbevilling med yderligere 1,430 mio. kr. til eksisterende anlægssted 667195 ” Grønningen/Sdr. Ringgade”,
3.    at udgiften på 2,7 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 indenfor politikområde Drift og Teknik på følgende steder;
a. 0,685 mio. kr. fra sted 222596 ” Rådhusparkeringskælderen”,
b. 0,273 mio. kr. fra sted 222835-01 ” Renovering af Bymidten – Skælskør”,
c. 0,265 mio. kr. fra sted 222850 ” Trafiksanering Vestre Ringgade”,
d. 1,0 mio. kr. fra sted 222870 ” Pendlerparkering”,
e. 0,368 mio. kr. fra sted 222880 ” Modulvogntog – Tilpasninger af vejanlæg”,
f. 0,148 mio. kr. fra sted 222845 ” Anlæg af cykelstier”.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Anbefales.
Administrationen afventer licitationsresultatet i forhold til det afsatte beløb til etablering af vejadgang, Korsør Energipark.

6. Teknik og Miljø - Frigivelse af anlægsbevillinger 2017 (B)

6.     Teknik og Miljø - Frigivelse af anlægsbevillinger 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-5436                 Dok.nr.: 330-2017-39976                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
På budget 2017 er afsat rådighedsbeløb til Istandsættelse af fortovsbelægninger 3 mio. kr., Asfalt- samt øvrige belægninger 30,4 mio. kr. og Hovedistandsættelse af broer 1 mio. kr. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal anbefale over for Byrådet at der gives anlægsbevillinger, således at arbejderne kan igangsættes.
Baggrund
På anlægsbudgettet er bl.a. afsat rådighedsbeløb til følgende arbejder. Center for Teknik og Miljø ønsker rådighedsbeløbene frigivet, så arbejderne kan sættes i gang.
Istandsættelse af fortovsbelægninger: Istandsættelse af fortovsbelægninger er en årlig pulje, der bruges til at forny fortovsbelægninger. Det sker typisk ved omlægning af sammenhængende delstrækninger. En væsentlig andel bruges hvert år i projekter, hvor eksempelvis forsyningsselskaber graver i vejarealet med betydning for kantsten og fortovsbelægninger (få mere med for mindre indsats).
Budgettet til udskiftning af fortovsstrækninger kan på ingen måde følge nedslidningen og den årlige indsats sker derfor ud fra prioritering i.f.t. farlighed ved færdsel, nedslidning og krakelering m.v. samt mest værdi for indsats.
Asfalt- samt øvrige belægninger: Området dækker udgifter til de årlige betalinger på funktionskontrakterne indenfor asfaltområdet (herunder også afstribning m.v.).
Herudover dækker området betaling for hovedeftersyn af vejnettet, som danner grundlag for funktionskontrakternes årlige indsatser.
Arbejde, som ikke er indeholdt i kontrakterne, bliver endvidere løst indenfor dette område, eks. veje som ikke er indeholdt i kontrakterne (den gamle rute 22 inkl. cykelstier m.v.).
Herudover bruges en del i forbindelse med større opgravninger fra eks. SK Forsyning, efter konkret vurdering, i.f.t. at få mere slidlag med end det graveprojektet ellers vil give. Dette for at øge komfort, bedre m2-pris og mindre gene for borgerne.
Hovedistandsættelse af broer: Området dækker udgifter til de årlige driftstiltag, der skal beskytte og vedligeholde kommunens broer og bygværker.
Hvert år laves general- og hovedeftersyn på en andel af kommunens broer og bygværker, hvor tilstand og indsatsbehov klarlægges. Indsatser prioriteres og igangsættes på baggrund heraf.
Området finansierer endvidere drift af Halsskovbroen med forsikringer, drift af el- og hydraulik, driftsaftale med Korsør Havn m.v.
Budgetområdet til til broer og bygværker skubber en række større indsatser foran sig bl.a. med udskiftning af cylindre på Halsskovbroen, udskiftning af belægning på Halsskovbroen, reparation af afspærret bro mod Sorø m.v.
Retligt grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vælge at anbefale overfor Byrådet, at der gives anlægsbevilling projekterne, og projekterne kan således sættes i gang.
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan også vælge ikke at anbefale overfor Byrådet, at der gives anlægsbevilling. Projekterne vil således ikke blive sat i gang.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at der gives anlægsbevilling til udførelse af projekterne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.02
34.400
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
-34.400
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales over for Byrådet
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 3 mio. kr. til det på sted 211500 Istandsættelse af fortovsbelægninger afsatte rådighedsbeløb i 2017,
2.    at der meddeles anlægsbevilling på 30,4 mio. kr. til det på sted 212500 Asfalt- samt øvrige belægninger afsatte rådighedsbeløb i 2017,
3.    at der meddeles anlægsbevilling på 1 mio. kr. til det på sted 222510 Hovedistandsættelse af broer afsatte rådighedsbeløb i 2017,
4.    at arbejderne igangsættes
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Anbefales.

7. Korsør Erhvervspark 4220 - Vejbidrag i forbindelse med etablering af vejadgang (B)

7.     Korsør Erhvervspark 4220 - Vejbidrag i forbindelse med etablering af vejadgang (B)

Sagsnr.: 330-2016-3286                 Dok.nr.: 330-2017-46864                                            Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget har i sag nr. 7 den 2. maj 2016 besluttet at vejlovens bestemmelser vedrørende påligning af vejbidrag skal fordele udgifterne, til anlæg af den offentlige adgangsvej til EnergiPark Korsør, mellem ejerne af de ejendomme som grænser til vejen. Med denne sag skal der træffes beslutning om, hvor stor en procentvis andel af anlægsudgiften som påtænkes fordelt på de tilstødende ejendomme.
Baggrund
Byrådet besluttede på mødet den 22. august 2016 at tilslutningen af vejadgangen til EnergiPark Korsør skulle ske ved etablering af et 4. ben i rundkørslen på Tårnborgvej ved motorvejstilslutning 42. Samtidigt blev der meddelt anlægsbevilling.
Der er nu udarbejdet en trafikanalyse, som har klarlagt hvilke konsekvenser et fjerde ben i rundkørslen vil få for trafikafviklingen på motorvejsramperne og Vejdirektoratet har i forlængelse heraf accepteret at der sker en ny tilslutning til rundkørslen. Efterfølgende er der udarbejdet et detailprojekt for vejadgangen til erhvervsområdet og lavet et økonomisk overslag for de forventede udgifter til anlægsarbejdet. Oversigtstegning og prisoverslag er vedlagt som bilag 1 og 2. Detailprojektet skal granskes af Vejdirektoratet inden anlægsopgaven kan udbydes og der skal foretages den nødvendige arealerhvervelse.
Vejadgangen skal vejforsyne det nye erhvervsområde EnergiPark Korsør, men også den eksisterende bebyggede erhvervsejendom ”Kodak Huset” (Servicevej 6, 4220 Korsør).
Ejendommen med ”Kodak Huset” er den eneste ejendom i det nye erhvervsområde som ikke er kommunalt ejet i dag og som får adgang til den nye adgangsvej. Vejadgangen til Kodak Huset sker i dag via Servicevej gennem en tunnel under motorvejen, som har forbindelse til Motalavej. Denne vejforbindelse er bl.a. på grund af tunnelens dimensioner utidssvarende og medfører problemer for trafikafviklingen til og fra ”Kodak Huset”. Ejeren har på den baggrund ytret ønske om en tilslutning til den nye adgangsvej i erhvervsområdet. Den eksisterende vejadgang for ejendommen gennem tunnelen under motorvejen vil dermed kunne overgå til en anvendelse som offentlig sti for cyklende- og gående trafikanter i forbindelse med realiseringen af lokalplan nr. 1158, som er i offentlig høring.
Slagelse Kommune kan som vejmyndighed beslutte at pålægge ejerne af de ejendomme som kommer til at grænse til den nye offentlige adgangsvej et vejbidrag, således at de kommer til helt eller delvist at betale udgifterne til anlægsarbejdet. Vejbidraget skal pålægges alle ejere af tilgrænsende ejendomme, herunder også Slagelse Kommune, som ejer størstedelen af det tilgrænsende erhvervsområde.
Et vejbidrag kan først endeligt besluttes pålagt efter at den påtænkte beslutning har været i høring hos de berørte ejere og brugere i 4 uger.
Retligt grundlag
I henhold til vejlovens § 27, stk. 1, kan Slagelse Kommune beslutte at fordele udgifterne til anlæg af nye offentlige veje og udvidelse af eksisterende offentlige veje mellem ejerne af de ejendomme, der grænser til eller kommer til at grænse til en offentlig vej, der anlægges eller udvides. Udover at være tilgrænsende skal ejendommen også have eller få vejadgang, jf. vejlovens § 33.
I forhold til den nye vejadgang til EnergiPark Korsør fremgår det af vedlagte vejbidragskort (Se bilag 3), hvilke ejendomme, der er tilgrænsende og får adgang. Der er aktuelt tale om 2 ejere; Slagelse Kommune og Kodak Huset A/S.
Adgangsvejen på vejbidragskortet (Se bilag 3) anlægges som et samlet projekt som første etape i realiseringen af infrastrukturen i EnergiPark Korsør. Anlægsarbejdet kan betegnes som en ”samlet færdselsmæssig enhed”, jf. vejloven § 28, hvilket betyder at vejprojektet behandles samlet og vejbidraget fordeles mellem de bidragspligtige grundejere under et.
Udgiften der fordeles som vejbidrag skal have relevans for vejens funktion. Dette udelukker udgifter til elementer som f.eks. vejtræer o.lign. Udgifter til arealerhvervelse kan ikke kræves dækket med vejbidrag, jf. vejloven § 31.
I forbindelse med udarbejdelse af detailprojektet er der lavet et økonomisk prisoverslag for de forventede udgifter ved anlæggelsen af adgangsvejens etape 1 (Se bilag 2). Udgiften til etape 1 er estimeret til ca. 5,1 mio.kr., som kan søges dækket helt eller delvist via vejbidrag, jf. vejloven § 27. Der er i bilag 4 beregnet vejbidrag til de 2 aktuelle tilgrænsende ejere for et samlet vejbidrag på henholdsvis 100 %, 80 % og 60 % af anlægsudgifterne til etape 1.
Da adgangsvejen skal betjene EnergiPark Korsør (herunder ”Kodak-Huset”), og ikke offentligheden generelt eller andre tilgrænsende byområder indstilles det at de tilgrænsende 2 ejere skal pålægges vejbidrag som samlet udgør 100% af anlægsudgifterne.
Udgiften fordeles mellem de bidragspligtige på baggrund af ejendommenes benyttelse eller fremtidige benyttelse, jf. vejlovens § 37. I fordelingen af udgifter er der aktuelt taget udgangspunkt i den forventede benyttelse som et samlet lokalplanlagt erhvervsområde i byzone.
Den fremtidige benyttelse er fastsat ud fra de byggemuligheder/bebyggelsesprocenter som fastlægges i lokalplan nr. 1158 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 45. Den forventede benyttelse bliver herefter udregnet på baggrund af forholdet mellem ejendommens areal og den planlagte bebyggelsesprocent på 50.
Foreløbig fordelingsnøgle kan ses i bilag 4, hvoraf det bl.a. fremgår at Kodak Huset A/S, ved pålæg af vejbidrag til 100% af anlægsudgifterne, vil blive pålagt et vejbidrag på kr. 478.919 kr. svarende til 9,4% af de samlede anlægsomkostninger til etape 1.
Som udgangspunkt betales vejbidrag først, når vejen er anlagt, men lovgivningen rummer mulighed for at opkræve a conto betaling for afholdte udgifter til delarbejder, selvom hele vejarbejdet ikke er afsluttet. Lovgivningen rummer også muligheder for at udsætte vejbidraget, når dette efter en samlet vurdering skønnes rimeligt. Der er i den aktuelle sag kun én bidragspligtig grundejer, ud over Slagelse Kommune, nemlig Kodak Huset A/S. Da tilslutningen til den nye adgangsvej vil kræve at der foretages interne anlægsprojekter på denne ejendom indstilles det til beslutning, at vejbidraget forfalder til betaling ét år efter at adgangsvejen er anlagt.
Der skal efter vejlovens § 38 gennemføres en høring af berørte grundejere i mindst 4 uger inden den endelige beslutning kan træffes. Høringen gennemføres på baggrund af den påtænkte beslutning, såfremt denne træffes. Herefter forlægges sagen politisk til endelige behandling.
Handlemuligheder
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan træffe beslutning om:
1. at det påtænkes at pålægge vejbidrag enten med;
a. 100 % fordeling af anlægsudgiften eller
b. at den procentvise andel af anlægsudgiften til fordeling mellem de tilgrænsende ejendomme fastlægges mellem 99 % og 1 %.
2. at det ikke påtænkes at pålægge vejbidrag.
Vurdering
Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at den nye adgangsvej til EnergiPark Korsør er planlagt og projekteret således at den er i alle områdets ejeres interesse og at det bør påtænkes at pålægge vejbidrag.
Ud fra en kasseøkonomisk betragtning bør det påtænkes, at størsteparten af anlægsudgiften til adgangsvejen fordeles på de tilgrænsende ejendomme.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ved Byrådets behandling af sagen den 22. august 2016 blev der bevilget en anlægsramme på 6,0 mio. kr. Pålægges der vejbidrag vil det påvirke projektets samlede økonomi positivt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at det påtænkes at opkræve vejbidrag til 100% af anlægssummen for den projekterede nye adgangsvej til EnergiPark Korsør,
2.    at denne påtænkte beslutning om vejbidrag samt det vedlagte forslag til vejbidragsfordeling sendes i høring ved de berørte parter i 4 uger,
3.    at der i denne høringsperiode forsøges indgået aftale med den berørte private grundejer om vejbidraget,
4.    at vejbidraget forfalder til betaling ét år efter at adgangsvejen er anlagt.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

8. Politisk årshjul 2017 (B)

8.     Politisk årshjul 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2016-82155               Dok.nr.: 330-2017-41633                                            Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Center for Teknik og Miljø, Center for Kommunale Ejendomme og Plan og Udvikling hara udarbejdet årshjul/masterplan for den kommende tids aktiviteter.
Baggrund
På mødet i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. januar 2014 blev det besluttet, at årshjul/masterplan fremadrettet fremlægges som et fast punkt på dagsordenen til møderne i udvalget.
Retligt grundlag
I henhold til kommunens styrelsesvedtægt.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Der tages stilling til kommende ekskursioner,
2.    at Årshjul/masterplan tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.

9. Pressemeddelelser (B)

9.     Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2016-82156               Dok.nr.: 330-2017-41673                                            Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget ønsker, at følgende sager offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Pressemeddelelser udarbejdes.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Intet.

10. Eventuelt (O)

10.   Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2016-82157               Dok.nr.: 330-2017-41686                                            Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Løbende orientering.
Baggrund
Udvalget orienteres om sager, som ikke kræver udvalgsbehandling.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Intet.