Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (2014-2018) – Referat – 8. maj 2017

Godkendelse af dagsorden.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at dagsordenen godkendes.

Godkendt.

Her er mulighed for orientering om aktuelle tiltag, sager, projekter m.m.

1. Orientering fra udvalgsformanden.

2. Orientering fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget’s medlemmer.

3. Orientering fra centercheferne/Økonomi- og Teknikdirektøren.
Udmatrikulering af kolonihaven Rundingen og klage til Natur- og Miljøklagenævnet,
evt. flytning af udvalgsmøde fra d. 6 til d. 7 juni.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Henrik Brodersen (O) orienterede om politiets krav ift. kørsel med modulvogntog på Tårnborgvej i Korsør.

Kurt Rasmussen (A) orienterede om, at der på Bymidtegruppen havde været drøftet forskønnelse af Nytorv i Slagelse, hvor Plan- og Miljøudvalget har afsat midler. Det er et ønske, at der afsættes midler fra trafiksikkerhedspuljen til pullerter.

Administrationen orienterede om renovering af Korsør svømmehal.

Administrationen orienterede om at der havde været kontakt til Michael Corfitsen vedrørende parkering på pladser.

Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af marts 2017.

Landdistrikt-, Teknik- og Ejendomsudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2017 at have et merforbrug for driftsudgifterne på 4,3 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 49,7 mio. kr.  Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget. Det bemærkes, at overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2016 til 2017, som blev godkendt af Byrådet den 27. marts 2017, er indeholdt i det korrigerede budget.

Der er bemærkninger til følgende politikområder:

Drift 2017

På politikområde Landdistriktsudvikling forventes pr. marts et mindreforbrug på 3,7 mio. kr.

Afvigelsen skyldes ikke disponerede midler vedrørende landdistriktsudvikling, forskydning på projekter vedrørende skimmelsvamp, kondemnering og genhusning samt forventet mindreforbrug på låneydelser til støttet byggeri.

Anlæg 2017

Der henvises til bilag 1a for yderligere detaljer omkring forventningen til anlægsprojekterne i 2017.

Drift 2017

På politikområde Drift og Teknik forventes pr. marts et samlet merforbrug på ca. 11,0 mio. kr. Budgetafvigelserne omhandler følgende områder:

På vejbidrag og øvrig vejdrift forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. Primært som følge af en forventning om øget anlægsaktivitet fra SK-Forsyning.

Budgetafvigelsen skyldes at et merforbrug på 2,9 mio. kr. fra vintervedligeholdelsen 2016 er overført til 2017 samt at den beregnede udgift for en gennemsnitsvinter at vil ligge ca. 2,3 mio. kr. højere end forudsat i budgettet til vintervedligeholdelse.

Anlæg 2017

For politikområdet forventes et samlet mindreforbrug på 21,0 mio. kr.

Der henvises til bilag 1a for yderligere detaljer omkring forventningen til anlægsprojekterne i 2017.

Drift 2017

For politikområdet forventes der et samlet mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært et mindreforbrug vedrørende Rengøringsservice på 2,0 mio. kr., som skyldes overførslen fra 2016. Det resterende mindreforbrug vedrører Ejendomsstrategien, idet bygninger, som husede Klostermarken skole, er solgt, og denne salgsindtægt vil også dække den driftsbesparelse, som blev lagt ind i forbindelse med budget 2017. Den indlagte driftsbesparelse fra 2018 og frem vil der stadig være en udfordring med at indhente.

Mindreforbruget er 0,5 mio. kr. lavere for Ejendomsservice end forventet ved rapporteringen til Økonomiudvalget i april måned, hvilket skyldes at der i denne økonomiopfølgning er afsat midler til projekter, som ikke er igangsat endnu.

Som et led i ejendomsstrategien er bygningerne, som tidligere indeholdt Akaciegården, nu solgt. I forbindelse med vedtagelsen af ejendomsstrategien blev det vedtaget, at frigjorte bygningsbudgetter skal indhente de pålagte besparelser på ejendomsstrategien. Det foreslås derfor, at der budgetomplaceres 0,131 mio. kr. i 2017 og 0,181 mio. kr. i overslagsårene fra Ejendomsservice til Ejendomsstrategien.

Byrådet godkendte i januar og august 2016 at flytte bygningsdriften på hovedparten af kommunens bygninger. Det har dog været nødvendigt at foretage enkelte budgettilpasninger i forhold til de budgetbeløb, som blev godkendt i 2016, jf. tidligere sagsfremstillingers bemyndigelse til Center for Økonomi til at foretage eventuelle aftalte budgettilpasninger af beløb. Der er derfor flyttet ca. 5,0 mio. kr. mindre i budget for bygningsdrift i forhold til de tidligere godkendte beløb. Det vedrører især Center for Sundhed og Omsorg, idet specielt budgetter vedrørende aflastningsboliger ikke er flyttet til Center for Kommunale Ejendomme, da administrationen af disse bedst varetages af Center for Sundhed og Omsorg. En oversigt over budgettilpasningerne kan ses i bilag 2.

Herudover er der klarlagt nye områder, som ikke har været med i tidligere oversigter, og som nu også foreslås flyttet til Center for Kommunale Ejendomme. Der foreslås, at der flyttes yderligere 1,4 mio. kr. i 2017 og overslagsårene. En oversigt over yderligere flytninger kan også ses i bilag 2.

Som det sidste udestår nu kun de takstfinansierede områder, som først kan flyttes, når der er udarbejdet en budget- og økonomistyringsmodel for disse. Dette forventes at være klar pr. 1. januar 2018.

Anlæg 2017

For politikområdet forventes der et samlet mindreforbrug på 23,1 mio. kr., hvilket primært skyldes at anlægsprojektet til opnåelse af driftsbesparelser, som blev vedtaget i forbindelse med budget 2017 ikke kan realiseres.

Der henvises til bilag 1a for yderligere detaljer omkring forventningen til anlægsprojekterne i 2017.

Byrådet besluttede i marts måned en gennemgang af alle anlæg i 2017 for at vurdere, hvilke anlæg, der kan udskydes til 2018. De igangværende anlæg er gennemgået, og det vurderes, at der kan udskydes i alt 46,5 mio. kr. til 2018. De anlæg, som kan udskydes, fremgår af bilag 1b. De øvrige anlæg er alle enten i deres afsluttende fase eller der kan forventes afvigelser på under 0,1 mio. for 2017, og derfor anbefales det ikke at udskyde disse anlæg.

Herudover har Byrådet i april måned besluttet en gennemgang af alle anlægsprojekter med henblik på at vurdere effekten af et anlægsstop resten af 2017. Denne gennemgang fremgår af bilag 1b, hvor disponeringerne for resten af 2017 er vurderet i forhold til, hvorvidt de kan stoppes og hvad konsekvenser ved et sådan stop vil være. Det er vurderet, at 17,1 mio. kr. af disponeringerne kan stoppes i 2017 og udskydes til 2018.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I kommunens kasse- og regnskabsregulativ bilag 2 er der fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Udvalget behandler handlemuligheder for de budgetmæssige driftsudfordringer under Drift og Teknik i en særskilt proces vedrørende budgetudfordringer i 2017 og 2018-21 samt i verserende sag vedrørende gadebelysningen. Der skal træffes beslutning om, hvordan enkelte års budgetudfordringer (f.eks. i form af overførte merforbrug) skal håndteres samt hvilke tiltag der skal imødegå de mere varige (strukturelle) budgetudfordringer, som f.eks. vejbelysning, vintervedligeholdelse og kolonihaver.

Centerchef for Teknik og Miljø og konstitueret Centerchef for Kommunale Ejendomme anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.

Budgetopfølgningen har nedenstående bevillingsmæssige konsekvenser:

Budgetomplaceringen af yderligere bygningsdrift, vil betyde at driftsbudgettet for de 3 nævnte udvalg vil blive 1,422 mio. kr. lavere i 2017 og overslagsårene.

Økonomi- og Teknikdirektør samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Budgetopfølgningen ultimo marts 2017 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet

2.    at Udvalget godkender, at der budgetomplaceres 0,131 mio. kr. i 2017 og 0,181 mio. kr. i 2018 og overslagsårene vedrørende bygningsbudget på Akaciegården fra Ejendomsservice og til Ejendomsstrategien.

3.    at Udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager til efterretning, at der er flyttet 5,0 mio. kr. mindre i budget for bygningsdrift i forhold til de tidligere godkendte beløb.

4.    at Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at der budgetomplaceres 1,422 mio. kr. i 2017 og overslagsårene vedrørende bygningsdrift til Ejendomsservice fra øvrige udvalg.

5.    at Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet at forventede mindreforbrug på 46,5 mio. kr. på anlæg i 2017 bevillingsmæssigt flyttes til afholdes i 2018.

6.    at Udvalget drøfter muligheden for anlægsstop, jf. bilag 1b.

Ad 1 og 2) Godkendt.

Ad 3) Taget til efterretning.

Ad 4 og 5) Anbefales.

Ad 6) Drøftet.

Byrådsmedlem Villum Christensen har anmodet om at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget tager stilling til et frasalg af Fjordvænget 2B, Korsør.

Byrådsmedlem Villum Christensen har via sin initiativret ønsket, at udvalget tager stilling til en anvendelsesændring af Fjordvænget 2B, Korsør til boligformål, med henblik på frasalg. Herved kan der efterfølgende laves en lokalplan, der tager højde for ejendommens eventuelle bevaringsværdighed og indbliksgener for naboerne.

Ejendommen er omfattet af rammeområde 2.2B4 i KommunePlan 2013, der udlægger det til boligformål.

Ingen bemærkninger

Udvalget skal tage stilling til hvorvidt Fjordvænget 2B, Korsør (Kindtanden) skal indstilles til salg.

Administrationen anbefaler at udvalget drøfter forslaget og beslutter hvorvidt ejendommen skal sælges.

Ingen bemærkninger

Ejendommen er omfattet af rammeområde 2.2B4 i KommunePlan 2013, der udlægger det til boligformål.

Byrådsmedlem Villum Christensen (I) indstiller,

1.    at Fjordvænget 2 B, Korsør indstilles til salg

Udvalget finder umiddelbart ikke, at Fjordvænget 2 b kan anvendes til boliger.

Sagen oversendes til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget med henblik på en vurdering af om et salg er hensigtsmæssigt, da udvalget i forvejen har haft ønsker om Kindtanden.

Sagen genoptages.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal træffe beslutning om, hvilke trafiksikkerhedsprojekter fra Trafiksikkerhedsplanens handleplan, der skal gennemføres i 2017.

Under hensyntagen til beslutning om frigivelse af anlægsmidler for 2017.

Trafiksikkerhedsplan 2016-2020 som Byrådet godkendte den 30. maj 2016 indeholder en handleplan for fysiske ændringer på kommunens vejnet skal medvirke til at øge trafiksikkerheden i kommunen.

Til trafiksikkerhed er der i alt 5 mio. kr.

Med behandlingen af Trafiksikkerhedsplanen i december 2015 blev det foreslået, at 25 % af de afsatte midler til trafiksikkerhedsprojekter i 2016 og 2017 skulle anvendes på initiativer i forhold til mindre projekter, hvor der er sammenfald og synergi mellem ulykker og tryghed. Dette betyder, at der disponeres ca. 3,4 mio. kr. til handleplanprojekter, ca. 1 mio. kr. til tryghedsprojekter og 0,6 mio. kr. til rådgivning, stedfæstelse af uheld og til projektstilling.

Prioriteringen af trafiksikkerhedsprojekterne sker efter forventede sparede ulykkesomkostninger. Investeringen i projekterne for 2017 tjener sig ind på under 1½ år.

Handleplanen beskriver nedenstående 9 steder i Slagelse Kommune, hvor der i 2017 bør udføres trafiksikkerhedstiltag og 3 steder, hvor der bør gennemføres trafiksikkerhedsinspektion. Listen over trafiksikkerhedsprojekter er opstillet i prioriteret orden.

1. Sdr. Ringgade/ Næstvedvej
Det meget flade højresving fra Sdr. Ringgade strammes op, signalet forbedres, cykelshunt.

2. Løvegade/H.P. Hansens Plads
Gennemført fortov eller hævet flade for at reducere hastigheden på venstresvingende mod pladsen og forøge opmærksomheden på cyklister fra vest. Der er dog en del busser.

Cykelsti i sydsiden forlænges til forbi pladsen, gennemført i kryds overkørbar helle i krydset for at reducere hastigheden for venstresvingende.

Alternativt etableres hævet flade i hele krydset.

3. Tårnborgvej
De to signalanlæg undersøges nærmere, om de skal forbedres eller helt udskiftes for at den ønskede sikkerhed opnås.

4. Østerbro/Rosenkildevej/Østre Allé
Signalanlægget er fra 2014 og der er ikke sket uheld i 2015 og 2016, hvorfor det anbefales ikke at udføre yderligere tiltag.

5. Kalundborgvej/Ndr. Stationsvej/Thorvaldsensvej
Signalanlægget er fra 2014. Der er registreret 1 uheld med fodgænger i de to efterfølgende år. Trafikafviklingen i krydset undersøges nærmere.

6. Sdr. Stationsvej
Opmærksomhedsfelter ved fodgængerfelterne, kørebaneafmærkning, opsætning af manglende torontoanlæg.

7. Næstved Landevej km 26/913 - 31/142: Udførelse af inspektionsforslag . Forbedret oversigt, skiltning, kørebaneafmærkning, autoværn.

8. Norvej: Udførelse af inspektionsforslag
Forbedret oversigt, skiltning, kørebaneafmærkning.

9. Slagelsevej: Udførelse af inspektionsforslag
Forbedret oversigt, skiltning, kørebaneafmærkning

10. Sorøvej vest: Trafiksikkerhedsinspektion .

11. Havnegade: Trafiksikkerhedsinspektion . Opmærksomhedsfelt ud for Solen Plads udføres i 2017.

12. Halsskovvej: Trafiksikkerhedsinspektion .

Krydset Jernbanegade/Østerbro er ikke i handleplanen, da dette har været en del af busprioriteringsprojektet. Det kan konstateres, at der har været cyklistuheld i efterperioden og krydset er udpeget som utrygt af borgerne. Krydset foreslås derfor prioriteret med en mindre ombygning i forhold til at forbedre cyklisters færdsel gennem krydset.

Tiltag kan finansieres med overslagspuljen for Østerbro/Rosenkildevej/Østre Allé, samt 100.000 kr. af tryghedspuljen.

Bredegade blev udpeget i Trafiksikkerhedsplanen, men ikke prioriteret. Der er i perioden 2015-2016 sket 4 uheld med personskade. Derfor anbefales det, at Bredegade prioriteres af tryghedspuljen i 2017 med tiltag, der kan sikre cyklister og fodgængere under hensyntagen til p-søgeringen og fremkommelighed.

· Flakkebjerg Skole, torontoanlæg og fodgængerfelt.

· Jernbanegade/Østerbro, cykel/vigelomme.

· Jernbanegade mellem Østerbro og Sdr. Stationsvej, ændret kørebaneafmærkning.

· Lokale kampagner.

· Skiltning, div. uforudsete.

Tryghedsprojekterne prioriteres af Center for Teknik og Miljø efter tidligere beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.

· Rådgiver og Odeum (systemet til den digitale plan).

· Stedfæstelse af uheld.

· Projektstilling.

Ingen bemærkninger.

Udvalget kan vælge enten at godkende den udarbejdede handleplan for 2017 med indarbejdelsen af krydset Jernbanegade/Østerbro og Bredegade eller at komme med ændringsforslag i forhold til prioriteringen eller at forkaste handleplanen.

Trafiksikkerhedsudvalget anbefaler, at projekterne udføres som foreslået i handleplanens del for 2017, indarbejdelse af krydset Jernbanegade/Østerbro i stedet for krydset Østerbro/­Ro­senkildevej/Østre Allé, samt Bredegade i handleplanen for 2017.

Finansieres indenfor anlægsrammen 222739, Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at projekterne udføres som anbefalet i handleplanen for 2017,

2.    at krydset Jernbanegade/Østerbro indgår i stedet for krydset Østerbro/Rosenkildevej­/ Østre Allé,

3.    at Bredegade indarbejdes i handleplan 2017.

Godkendt. Sagen skal ikke til Byrådet, da Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget har kompetencen.

Kurt Rasmussen (A) ønsker en sag op i udvalget om pullerter Nytorv.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der meddeles anlægsbevilling for de i budget 2017 afsatte beløb til nye og igangværende anlæg inden for Vej- og Trafikområdet. Anlægsrammen er på i alt 26,352 mio. kr. og vedrører fire anlægspuljer; Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, Tilgængelighedsfremmende tiltag, Anlæg af nye cykelstier og Cykelstier samt ét projekt; Afkørsel 41 Tjæreby, anlæg af østvendte ramper.

I budget 2017 er afsat følgende rådighedsbeløb:

a) Sted 222739 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger        5.000.000 kr.

b) Sted 222740 Tilgængelighedsfremmende tiltag                        1.500.000 kr.

c) Sted 222845 Anlæg af nye cykelstier                                    2.552.000 kr.

d) Sted 222900 Cykelstier                                                       5.000.000 kr.

e) Sted 222536 Afkørsel 41, Tjæreby, anlæg af østvendte ramper 12.300.000 kr.

a) Sted 222739 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger
Anvendelsen af anlægsrammen beskrives i særskilt sag ”Trafiksikkerhedsplanens handleplan for 2017”

b) Sted 222740 Tilgængelighedsfremmende tiltag
Der arbejdes videre med tilgængelighedsfremmende tiltag i henhold til Slagelse Kommunes Tilgængelighedsplan. Forslag til projekter forelægges Handicaprådet og Ældrerådet til kommentering inden realisering.

c) Sted 222845 Anlæg af nye cykelstier og

d) Sted 222900 Cykelstier
(Gårdagervej - Vemmelev)
I henhold til Cykelstiplan 2015-2028 er strækningen mellem Gårdagervej og Vemmelev næste strækning som skal udføres. Planen beskriver at strækningen skal stå færdig i 2018.
Planlægningsarbejdet igangsættes i første halvår 2017 og udgiften til den samlede strækning er skønnet til ca. 11,6 mio. kr.
Det forventes, at det samlede arbejde kan udføres i perioden fra ultimo 2017 frem til ultimo 2018. Det forudsætter, at der i 2018 frigives et restbeløb til strækningen.

e) Sted 222536 Afkørsel 41, Tjæreby, anlæg af østvendte ramper
Medfinansieringsprojektet er under forberedelse, og der forventes anlægsstart medio juli 2017 og vil foregå frem til ultimo 2018. Vejdirektoratet er den projektansvarlige på projektet.

Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.

Udvalget kan vælge at anbefale begge anlægsbevillinger eller afvente med behandling til der foreligger licitationsresultater.

Med hensyn til fremdriften i projekterne anbefaler Center for Teknik og Miljø, at der gives anlægsbevilling med behandling af denne sag, og at de enkelte projekter kan igangsættes under forudsætning af tilbudsindhentningen viser, at projekterne kan udføres indenfor de afsatte anlægsrammer.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at der meddeles anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til det på sted 222739 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger afsatte rådighedsbeløb i 2017,

2.    at der meddeles anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til det på sted 222740 Tilgængelighedsfremmende tiltag afsatte rådighedsbeløb i 2017

3.    at der meddeles anlægsbevilling på 2,552 mio. kr. til det på sted 222845 Anlæg af nye cykelstier afsatte rådighedsbeløb i 2017,

4.    at der meddeles anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til det på sted 222900 Cykelstier afsatte rådighedsbeløb i 2017

5.    at der meddeles anlægsbevilling på 12,3 mio. kr. til det på sted 222536 Afkørsel 41 Tjæreby, anlæg af østvendte ramper afsatte rådighedsbeløb i 2017.

Anbefales.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefale, at mindreforbrug på tildelte rådighedsbeløb på olieforurening på Slagelse Materielgård (203510) og på omisolering af bro på Bildsøvej (222535) omplaceres til 020545 Rekreativt areal ved Gl. Stadion og 222510 Hovedistandsættelse af broer.

Følgende anlægsprojekter har et mindreforbrug 203510 Olieforurening på Slagelse Materielgård, 327.000 kr. og 222535 Isolering af bro- Bildsøvej over jernbanen, 233.000 kr., i alt 560.000 kr.

Mindreforbruget foreslås omplaceret med 409.000 kr. til broer og 151.000 til Gl. stadion.

Den årlige anlægspulje til istandsættelse af broer vil i 2017 og 2018 blive væsentligt udfordret af store og nødvendige renoveringstiltag på flere broer.

Broen på Nordskovvej, på kommunegrænsen til Sorø Kommune, har været spærret for al kørende trafik igennem det seneste års tid grundet broens tilstand.

Ved at broen er ”grænsebro” er udgiftsfordelingen 50/50 mellem Sorø og Slagelse Kommune.

Projektet med udskiftning af broen er estimeret til kr. 1.820.000 og herved vil Slagelse Kommunes andel beløbe sig til kr. 910.000.

Grundet overført mindreforbrug fra 2016 til 2017 på 222510 Hovedistandsættelse af broer vil det med omplaceringen af rådighedsbeløb på 409.000 kr. være muligt at renovere/udskifte broen på Nordskovvej i 2017.

Byrådet har den 28. april 2014 givet anlægsbevilling på 1,28 mio. kr. til anlæg af ”Rekreativt areal ved Gl. Stadion, Slagelse”. Gl. Stadion ejes i dag af SK Forsyning a/s. Driftsforpligtigelsen for det rekreative brug og indretning er Slagelse Kommunes.

Gl. Stadion indgår som en integreret del af de grønne områder ved Parkvej i Slagelse og skal i den forbindelse ses i sammenhæng med Lystanlægget og de grønne områder foran stadion og sportscollege.

Tiltagene vil være renovering af krat/beplantning mod Parkvej samt renovering af det gamle indgangsparti fra 1927.

Renovering af port og murværk har Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttet at renovere som en kulturarvsindsats på mødet den 6. februar 2017.

Der foreslås omplaceret kr. 151.000 til renovering af krat og beplantning mod Parkvej samt dække det eksisterende merforbrug fra anlægsfasen på 51.000 kr.

Jævnfør kasse- og regnskabsregulativet skal Byrådet træffe beslutning, om der kan foretages omplacering af anlægsbevillinger, før arbejderne igangsættes.

Udvalget kan vælge at anbefale omplacering af rådighedsbeløbene fra de 2 foreslåede anlægsprojekter til sted 222510 (broer) og 020545 (Gl. stadion), hvorved de to projekter er gjort mulige og vil blive iværksat i 2017.

Center for Teknik & Miljø foreslår, at der omplaceres som beskrevet i afsnittet baggrund.

Der flyttes 151.000kr.  fra sted 203510 Olieforurening til sted 020545 Gl. Stadion.

Der flyttes 176.000 kr. fra sted 203510 Olieforurening til sted 222510 Hovedistandsættelse af broer.

Der flyttes 233.000 kr. fra sted 222535 Isolering af bro til sted 222510 Hovedistandsættelse af broer.

Omplacering af rådighedsbeløb til renovering af kratbeplantning ved Gl. Stadion porten skal ses i sammenhæng med de tildelte midler til renovering af porten fra Kultur-, Fritids-, og Turismeudvalget.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

1.    at der i 2017 til politikområde Drift og Teknik gives rådighedsbeløb og anlægsbevilling med yderligere 151.000 kr. til eksisterende anlægssted 020545 Rekreativt areal ved Gl. Stadion

2.    at der i 2017 til politikområde Drift og Teknik gives rådighedsbeløb og anlægsbevilling med yderligere 409.000 kr. til eksisterende anlægssted 222510 Hovedistandsættelse af broer

3.    at udgiften på 560.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb indenfor politikområdet Drift og Teknik på følgende steder:

a. 327.000 kr. fra sted 203510 Olieforurening Slagelse Materielgård

b. 233.000 kr. fra sted 22535 Isolering af bro – Bildsøvej over jernbanen

Anbefales.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget bedes tage stilling til, om udvalget vil imødekomme en henvendelse fra Sundheds- og Seniorudvalget om at ændre vejnavnet på en del af Motalavej.

Sundheds- og Seniorudvalget besluttede på mødet den 10. juni 2016 at anmode Center for Teknik og Miljø om at ændre vejnavnet på en del af Motalavej.

Sundheds- og Seniorudvalget har udtrykt ønske om, at vejstykkets navn fremover læner sig mere op af plejecentrets navn, og har foreslået Solsikkevej eller Solbakken.

Da der allerede er en vej i Korsør (inden for postnummer 4220), der hedder Solbakken, er dette ikke en mulighed.

På den baggrund har administrationen sendt et forslag i høring blandt beboere, ejere og virksomheder i området om at ændre vejstykkets navn til Solbakkevej.

I forbindelse med høringen er der indkommet 2 indsigelser:

· En borger skriver, at hun vil være ked af, at vejen skifter navn, fordi hun mener, det vil forvirre hendes datter på 3 år, hvis hun skal til at lære, at hun bor på en ny adresse, selvom de ikke er flyttet.

· En anden borger skriver, at han stemmer imod en ændring af vejnavnet, da vejen altid har heddet Motalavej.

Det er kommunerne, der er ansvarlige for tildeling af vejnavne og adresser.

De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i § 3a – 3g i Lov om Bygnings- og Boligregistrering (BBR-loven).

De mere præcise regler fremgår af en særlig bekendtgørelse om vejnavne og adresser (adressebekendtgørelsen).

Udvalget kan tage stilling til, om ansøgningen skal imødekommes eller om vejen skal tildeles et helt 3. navn, f.eks. Solhøjen.

Hvis det besluttes at tildele vejstrækningen et helt 3. navn, vil der dog skulle gennemføres en ny høring i området.

Beboere på en vej har ofte en nær tilknytning til deres adresse og kan opleve en utryghed, når der ændres på noget så grundlæggende som deres adresse.

De to indsigelser, der er sendt til kommunen i forbindelse med høringen, afspejler netop dette forhold.

Navnet Solbakkevej læner sig op ad plejecenterets navn Solbakken. En ændring af vejnavnet til Solbakkevej vil give god mening både for plejecenteret og dets beboere.

Det ønskede vejnavn minder om et andet vejnavn, Solbakken, der ligger inden for samme postnummerdistrikt, men er alligevel så forskelligt fra dette, så det ikke burde være muligt at forveksle de to vejnavne.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at udvalget tager stilling til, om vejnavnet for Motalavej 115 – 131 skal ændres som beskrevet til Solbakkevej.

Godkendt.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget godkendte med udvalgets behandling af sagen den 5. december 2016, at vejnavnet for adresserne Motalavej 115 – 131 kunne ændres til Solbakkevej. Udvalgsbehandlingen skete på baggrund af en ansøgning fra Sundheds- og Seniorudvalget.

Efter godkendelsen af navneændringen blev der udsendt information til alle berørte beboere om adresseændringen sammen med oplysning om tidspunktet for navneændringens ikrafttrædelse, hvilket var sat til den 1. marts 2017.

Den 9. februar 2017 modtager Center for Teknik og Miljø en underskriftsindsamling fra 42 beboere på Motalavej. De 42 underskrifter repræsenterer 35 boliger ud af de 60 boliger som bliver berørt af navneændringen. Én enkelt underskriver er ikke part i sagen.

Underskriverne ønsker ikke, at vejen skal ændre navn, og at de skal have nye adresser.

Konsekvensen af vejnavneændringen er tilsyneladende først gået op for beboerne på Motalavej 115 – 127 i forbindelse med udsendelse af information om deres nye adresser.

Udvalget blev på mødet den 6. marts 2017 orienteret om underskriftindsamlingen og der var enighed om, at forelægge underskriftsindsamlingen for Sundheds- og Seniorudvalget, som den 5. april 2017 besluttede at foreslå Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, at navneændringen Solbakkevej alene kommer til at gælder for Motalavej 129-131, hvorved øvrige beboere ikke vil blive berørt af navneændringen.

Center for Teknik og Miljø skal på baggrund af den indkomne underskriftindsamling og forslaget fra Sundheds- og Seniorudvalget anbefale, at beslutningen på mødet den 5. december 2016 ændres til, at det kun er vejstykket ind til Motalavej 129 og 131, der ændrer navn til Solbakkevej.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

2.    at udvalgets beslutning om at Motalavej 115 – 131 ændrer navn til Solbakkevej annulleres,

3.    at udvalget tager stilling til, om vejnavnet for Motalavej 129 og 131 skal ændres til Solbakkevej.

Godkendt.

Udvalget skal tage stilling til etablering af en helårsbadebro ved Kobæk strand, herunder om tilladelse til opførsel af omklædningsrum mv.

Slutteligt skal en eventuel senere forlængelse af helårsbadebroen med en etape 2 drøftes.

På Byrådets møde den 30. januar 2017, blev det vedtaget at disponere 1,2 mio. kr. til etablering af en helårsbadebro samt forbedrede adgangs- og opholdsforhold.

Som en del af ovenstående beslutning har Center for Teknik og Miljø undersøgt forskellige muligheder for udformning og etablering af badebroen. Der har i den forbindelse været dialog med ”Morgenbaderne ved Kobæk strand”, Skælskør Amatør Sejlklub, ”Skælskør 5”, Skælskør Roklub, Dansk Handicap Forbund – Korsør/Skælskør afdelingen, Korsør Lystfiskerforening, Skælskør Bykontor. Projektet møder stor opbakning blandt adspurgte interessenter.

Resultatet er den bilagte skitse af en helårsbadebro (bilag 1).

For at afhjælpe underminering fra et vandløbs udløb, placeres den nye bro ca. 60 meter syd for den eksisterende sommerbadebro.

Den ændrede placering nødvendiggør etablering af en ny handicapvenlig adgangsvej fra parkeringspladsen til den nye helårsbadebro.

Helårsbadebroen -  etape 1 og 2 - udføres i træ.

Som illustreret i bilag 2, består etape 1 af en 90 meter lang helårsbadebro, med et landanlæg på yderligere 20 meter. Helårsbadebroen har dobbeltsidet gelænder og trappenedgange.

Etape 1 inkluderer foruden broen nogle ekstra rekreative elementer i form af bænke på broen, samt et omklædningsrum.

Der skal tages stilling til, om der skal søges om tilladelse til at opføre et omklædningsrum. Der kan vælges blandt de tre forslag til omklædningsrum, som fremgår af bilag 3.

Slutteligt omfatter etape 1 også en småbørnsvenlig platform nær stranden, samt en handicapvenlig adgangsvej fra parkeringspladsen til broen.

Broens etape 1 når ikke ud på en vanddybde, hvor udspring forsvarligt vil være muligt.

Etape 1 kan udføres for den nuværende anlægsøkonomi på 1,2 mio. kr.

Selve badebroen kræver en tilladelse efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer. Kommunen er myndighed. Opførelse af badebroen skal sendes i offentlig høring, før der kan meddeles tilladelse. Omklædningsrum, platform, bænke mv. kræver en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.

Helårsbadebroen kan i etape 2 forlænges med 70 meter ud på dybere vand. Broen afsluttes i en Y-formation med flere bænke og en platform for enden af hvert af de to ben. På det ene ben er der endnu en trappenedgang og et område indrettet til hovedspring. På det andet ben er området indrettet til lystfiskeri. Y-formationens ben indrettes endvidere så det muliggør fortøjring af joller i forbindelse med det årlige Harboe-cup.

Etape 2 kan udføres for en anlægssum på 1,4 mio. kr. Denne del kræver ligeledes en tilladelse efter både bekendtgørelse om bade- og bådebroer, kystbeskyttelsesloven, samt byggeloven.

Den nuværende sommerbadebro er i 2017 blevet opsat som tidligere år, og bliver først taget ned når den kan afløses af etape 1 på helårsbadebroen.

Udvalget skal tage stilling til, om der skal søges om tilladelse til opførelse af omklædningsrum på badebroen.

Udvalget kan fravælge et omklædningsrum på broen, eller vælge et af de tre illustrerede forslag.

Udvalget kan drøfte en senere videreførelse af helårsbadebroen med etape 2.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at det ”bolsjestribede” omklædningsrum vil passe bedst til broen og stedet, såfremt en tilladelse opnås.

Center for Teknik og Miljø vurderer at en videreførelse af helårsbadebroen med etape 2, vil imødekomme muligheden for hovedspring, uden risiko for ulykkestilfælde, hvor man rammer bunden. Desuden vil Y-formationen give muligheder for flere brugergrupper året igennem bl.a. ved forbedring af forholdene for joller og servicefartøjer ved Harboe Cup, samt fiskefaciliteter for lystfiskerne. 

De afledte driftsudgifter til en ny helårsbadebro, forventes at kunne indeholdes i driftsbudgettet til den hidtidige sommerbadebro, som efterfølgende afvikles.

Byrådet har 30. januar 2017 givet anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til etablering af en ca. 80 m nedrammet vinter-/helårsbadebro udført i træ ved Kobæk strand og til små istandsættelser af toiletter ved kommunens strande.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tages stilling til, om der skal gives tilladelse til helårsbadebroen. I første omgang sender administrationen projektet i offentlig høring.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at der søges om tilladelse til opførelse af helårsbadebroen ved Kobæk strand 

2.    at der i etape 1 tilvælges et omklædningsrum, og dette er det ”bolsjestribede” omklædningsrum længst til venstre på bilag 3.

3.    at muligheden for en senere realisering af den rekreative Y-formationen på helårsbadebroen drøftes.

Godkendt.

Landdistrikts- Teknik og Ejendomsudvalget skal beslutte om navnet på Glasværket Erhvervspark skal ændres på baggrund af en henvendelse fra Korsør Havn (se bilag).

I givet fald skal det besluttes, hvordan der findes et passende navn til Erhvervsområdet

På Landdistrikts- Teknik og Ejendomsudvalgets møde den 5. januar 2015, blev navngivning af kommunens større erhvervsområder besluttet. Der kan skiltes fra nærmest rutenummererede vej og frem til navngivne erhvervsområder.

Navngivningen af erhvervsområderne er navngivet efter de oprindelige navne i lokalplanerne, og er primært af overordnet karakter, der ikke refererer til en bestemt virksomhed i området. En undtagelse er dog Harboe Erhvervsområde, hvor Harboe omfatter hele erhvervsområdet. Glasværket Erhvervsområde kunne ikke refereres fra en lokalplan. Navnet er primært opstået, fordi området historisk har huset et glasværk. Det har ikke været hensigten at profilere virksomheden af samme navn i området.

De øvrige erhvervsområder er typisk navngivet med et stednavn fx ”Tårnborg Erhvervspark”, ”Skovse Erhvervspark” eller ”Skælskør Erhvervspark Øst”.

Korsør Havn ønsker et navn, som alle virksomhederne i området kan identificere sig med. Desuden henvises til, at der andre steder er opsat skilte, der viser hvilke virksomheder, der findes i erhvervsområdet.

Korsør Havn har desuden foreslået, at der skiltes med hvilke virksomheder, der opholder sig i erhvervsområdet, med henvisning til at dette ses i andre erhvervsområder.

Bekendtgørelser nr. 1193 og 1194 af 21. september 2016 om vejafmærkning og anvendelse af vejafmærkning, samt Naturbeskyttelsesloven og Færdselsloven

Landdistrikts- Teknik og Ejendomsudvalget kan beslutte at:

· fastholde navnet Glasværket Erhvervspark

· udvalget foreslår et andet navn

· indkalde forslag fra de erhvervsdrivende i området og herefter tage beslutning om et nyt navn

En beslutning om nyt navn ud fra forslag fra de lokale erhvervsdrivende i Glasværket Erhvervsområde vil tilgodese de lokale virksomheders mulighed for at øve indflydelse på navngivningen, og give et godt input til et navneforslag. I indkaldelsen til navneforslag skal det betinges, at forslaget ikke må indeholde navnet på en af de eksisterende virksomheder i området.

Efter ansøgning om skiltning fra Korsør Havn af 23. januar 2017, har Slagelse Kommune meddelt afslag i afgørelse af 24. januar 2017, til yderligere serviceskiltning på offentligt vejareal (se bilag). I afgørelsen orienteres om muligheden for at opsætte skilte uden for vejareal.

Enkelte erhvervsområder har skilte eller pyloner, hvor det angives, hvilke lokale virksomheder man kan finde i området. Disse skilte står typisk ikke på offentligt vejareal, og er som regel finansieret af de lokale erhvervsdrivende, som også sørger for at udskifte navne efter behov.

Der skal søges om tilladelse til en sådan skiltning, hvor kommunen som myndighed skal varetage fornødne hensyn efter Byggeloven, Naturbeskyttelsesloven og Færdselsloven (Politiet).

Kommunen er åben over for en ansøgning om tilladelse til at opsætte et sådan skilt, hvis der kan findes en egnet placering uden for vejareal til formålet.

Senest er en sådan ansøgning imødekommet i Vemmelev, hvor der er opsat et skilt, hvor Borgergade munder ud i Slagelse Landevej.

Det kan ikke anbefales, at kommunen opsætter skilte for de private erhvervsdrivende i området. Kommunens opgave er alene at håndtere opsætning af skilte til vejvisning og færdselsregulering. Det kan være forbundet med store administrative omkostninger at opsætte og vedligeholde pyloner med lokale virksomhedsnavne, og herunder holde styr på hvornår disse skal opdateres, efterhånden som virksomhederne skifter navn, eller nye kommer til mv.

Eventuelle udgifter til udskiftning af skilte afholdes af driftsbudgettet

Ingen

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at De erhvervsdrivende i Glasværket Erhvervspark anmodes om at indgive forslag til et nyt navn for Erhvervsområdet

2.    at Landdistrikts- Teknik og Ejendomsudvalget tager beslutning om et nyt navn, når der er indkommet forslag fra de erhvervsdrivende i området

Godkendt.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal beslutte, om Skælskør Amatør-Sejlklub skal have mulighed for at udvide den eksisterende parkering og bådopbevaring på det kommunalt ejede areal ved sejlklubben.

Skælskør Amatør-Sejlklub har den 21. december 2016 fremsendt en forespørgsel om mulighederne for at udvide den eksisterende parkering og bådopbevaring på det kommunalt ejede areal mellem Gammelgade/Rådmandsvej og havnen i Skælskør. Sejlklubben har over de seneste år haft en øget tilgang af medlemmer og oplever, at de nuværende forhold ikke modsvarer behovene, og at der f.eks. sker uhensigtsmæssig nedslidning ved parkering på arealer, der ikke er indrettet til det.

Skælskør Amatør-Sejlklub har siden 1956 lejet et areal af kommunen svarende til den nuværende matrikel nr. 145b (se oversigtskort i bilag). Siden ca. 1970 har en del af arealet på den tilstødende matrikel – matr. nr. 145a – været befæstet og anvendt til bådopbevaring og parkering. Der er desuden opført materielhuse i 2013. Den resterende del af matr. nr. 145a mellem havnearealet og Gammelgade/Rådmandsvej er anlagt som græsplæne. Græsplænen er adskilt fra vejen af en ca. 5 m bred rabat med lav beplantning og skråner ned mod fjorden, så der fra vejen og de bagvedliggende ejendomme er udsigt til vandet.

Sejlklubbens forespørgsel indeholder et forslag til en ændret udformning af den del af arealet på matr. nr. 145a, som i dag er græsplæne (se skitse og projektbeskrivelse i bilag). Forslaget omfatter:

· En regulering af terrænet, så der skabes to niveauer med mindre hældning end i dag.

· På det øvre niveau ved Gammelgade/Rådmandsvej bevares græsplænen til ophold og leg, dog med armeret græs på ca. halvdelen, så arealet er egnet til bilparkering.

· På det nedre niveau etableres et areal til parkering og vinteropbevaring af både samt et areal til opbevaring af sportsbåde (sejlklubbens egne og gæsters). I tilknytning hertil foreslås det, at der etableres bådhuse ind i skråningen under græsplænen.

· På havnearealet bevares eksisterende parkeringspladser og jolleplads.

· Midt i området etableres en nedkørsel for trailere fra det øvre til det nedre niveau. En ny adgangsvej til jolleplads og havneareal etableres langs skel til naboer mod vest.

Det fremhæves i projektbeskrivelsen, at der fortsat vil være udsigt fra vejen mod fjorden, og at det grønne udtryk for området bibeholdes.

Området er ikke omfattet af lokalplan i dag. Det er administrationens indledende vurdering, at det samlede projekt i skitseforslaget kræver lokalplan for at kunne realiseres. Herudover er der flere hensyn og interesser i området, som skal sikres i forbindelse med et eventuelt projekt. Der er blandt andet tinglyst en servitut for matr. nr. 145a, som begrænser høj bebyggelse og beplantning for at sikre udsigt fra Rådmandsvej/Gammelgade.

En faseinddeling som skitseret nedenfor vil muliggøre, at dele af projektet kan realiseres uden lokalplan (fase 1 a + b), dog forudsat at der udarbejdes et mere detaljeret projekt og foretages en forudgående orientering/høring af områdets naboer. Efterfølgende kan der arbejdes videre med et projekt for yderligere udbygning samt lokalplan, hvis det ønskes af både Skælskør Amatør-Sejlklub og Slagelse Kommune.

Ingen bemærkninger.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan beslutte at imødekomme Skælskør Amatør-Sejlklubs forslag om at udvide arealet til parkering og bådopbevaring på en større del af matr. nr. 145a. Dermed vil sejlklubben kunne igangsætte udarbejdelsen af et mere detaljeret projekt for udvidelsen.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan beslutte, at der ikke skal gives mulighed for yderligere udnyttelse af arealet mellem havnen og Gammelgade/Rådmandsvej. Dermed vil Skælskør Amatør-Sejlklubs forslag om en ændret udformning ikke kunne imødekommes.

Administrationen vurderer, at en udvidelse af arealerne til parkering og bådopbevaring vil understøtte den positive udvikling i Skælskør Amatør-Sejlklub og dermed det lokale foreningsliv. En ny udformning og indretning vil desuden kunne sikre, at arealet er mere robust i forhold til bilparkering og kørsel med tunge trailere, samt forbedre sikkerheden for især de bløde trafikanter i området.

Administrationen anbefaler, at der gives mulighed for en viderebearbejdning af sejlklubbens forslag – dog med faseinddeling som beskrevet ovenfor og under forudsætning af en tæt dialog med Slagelse Kommune og andre relevante aktører, herunder Skælskør bymidtegruppe. På den måde vil der relativt hurtigt kunne ske en forbedring af forholdene, så de modsvarer det aktuelle behov. Samtidigt vil der kunne igangsættes en proces for et større projekt, der inddrager de forskellige interesser i området, inden der tages endelig stilling til, om der skal udarbejdes en lokalplan.

Slagelse Kommune varetager i dag driften på hele arealet. Dette omfatter pleje af beplantningen langs vejen, klipning af græsplænen og vedligeholdelse af det asfalterede areal nærmest havnen. Udgangspunktet for sejlklubbens forslag er, at det fortsat skal være Slagelse Kommune, der ejer arealet og står for driften. I den forbindelse anbefaler administrationen, at der i en viderebearbejdning af skitseforslaget (fase 1a + b) sikres mindst mulige udgifter til drift. Herudover bør det indgå i dialogen med Skælskør Amatør-Sejlklub, at en eventuel større udbygning af området også forudsætter, at sejlklubben overtager driften af arealerne.

Det forudsættes, at Skælskør Amatør-Sejlklub afholder udgifterne til nye anlæg. Som udgangspunkt vil det fortsat være Slagelse Kommune, der skal varetage driften af arealerne.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at der gives mulighed for, at Skælskør Amatør-Sejlklub kan udvide arealet til parkering og bådopbevaring på en større del af matr. nr. 145a.

2.    at muligheden gives under forudsætning af inddragelse af områdets naboer og Skælskør bymidtegruppe, en faseinddeling af projektet og at en viderebearbejdning sker i tæt dialog med Slagelse Kommunes administration.

Udvalget sender forslaget i høring inden der tages stilling til det videre forløb.

I henhold til konstitueringsaftalen indgået mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance for perioden 2014-2017 skulle der være ekstra fokus på at gøre kommunens landdistrikter attraktive i forhold til bosætning. Der skulle også skabes bedre rammer for civilsamfundet eksempelvis gennem igangsættelsen af borgerdrevne aktiviteter. For at understøtte denne del af konstitueringsaftalen er følgende aktiviteter sat i gang:

Borgerne Bestemmer er kommunens version af borgerstyrede budgetter, hvor der stilles 100.000 kr. til rådighed i udvalgte lokalområder til projekter, som borgerne vælger at sætte i gang efter bred borgerinvolvering og afstemning. Der har været afholdt afstemninger i følgende områder:

Rude/Venslev/Bisserup, Hejninge/Stillinge/Havrebjerg, Hashøj Nordvest, Korsør Boligforening, Skælskør Boligforening, Sørbyområdet, Boeslunde/Gryderup

Pengene er gået til etablering af rekreative mødesteder, grejbanker, kommunikationsplatforme og sociale events m.m.

Der har været arbejdet med borgerdreven innovation i Hejninge/Stillinge/Havrebjerg, Bisserup/Venslev/Bisserup, Hashøj Nordvest, Dalmose/Flakkebjerg og Sørbyområdet.

I regi af borgerdreven innovation, hvor kommunen tilbyder ressourcer til facilitering, er der udarbejdet to lokale udviklingsplaner i henholdsvis Hashøj Nordvest og Hejninge/Stillinge/Havrebjerg. Inden udgangen af 2017 forventer administrationen at der kommer nye lokale udviklingsplaner for Sørbyområdet samt for Flakkebjerg/Dalmose området. I Bisserup/Rude og Venslev valgte man at iværksætte en fælles kampagne under navnet ’Tør du bo på landet?’ Der er endnu ikke taget stilling til om der skal udarbejdes lokaludviklingsplan for området.

Det seneste tiltag omfatter Tårnborgområdet, hvor der i samarbejde med Center for Sundhed og Ældre er iværksat en indsats, der sigter mod at øge det lokale engagement omkring en række selvvalgte problemstillinger så som at yde støtte og opbakning til lokale institutioner i området, fysiske forhold samt højere lokalt engagement. 

I 2014-2015 blev der iværksat en udviklingsagentuddannelse hvor 13 udviklingsagenter fra landdistrikterne fik styrket deres kompetencer til at skabe lokal udvikling. Forløbet var tilrettelagt så deltagerne modtog undervisning samtidig med at de afprøvede nye værktøjer i arbejdet med et lokalt udviklingsprojekt. Der blev udarbejdet en udviklingsagenthåndbog om forløbet.

Der er afholdt 3 årlige dialogmøder med lokalrådene hvor der drøftes aktuelle emner af relevans for borgerne i landdistrikterne med mulighed for at udveksle erfaringer. Derudover er der afholdt en årlig landdistriktskonference, hvor deltagerne kan hente inspiration til deres arbejde og hvor der er tradition for at uddele prisen Årets Landdistriktsindsats.

§ 17 stk.4 udvalget om borgerdreven innovation har spillet en aktiv rolle i afholdelsen af to civilsamfundstopmøder, som har haft til formål at styrke civilsamfundets parter og øge det lokale engagement. Udvalget har taget initiativ til at udarbejde et charter for samarbejde imellem civilsamfundets parter samt mellem civilsamfundet og kommunen. Chartret lanceres på et tredje civilsamfundstopmøde i juni.

Der udbetales årligt tilskud på 945.000 kr. til Landudvikling Slagelse. Tilskuddet anvendes til støtte af lokale udviklingsprojekter og til administrationsudgifter. Derudover holder administrationen netværksmøder og sparringsmøder med Landudvikling Slagelse med henblik på at styrke den tværgående indsats om landdistriktsudvikling. Dette har eksempelvis resulteret i en fælles konference om turismeudvikling for lokale aktører.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan drøfte status på indsatsen for udviklingen af landdistrikterne og komme med forslag til den fremtidige indsats.

Det er administrationens indtryk at de langsigtede processer som udviklingsagentuddannelsen og borgerdreven innovation har været med til at højne kompetencer og engagementet i landdistrikterne. Som eksempel kan nævnes at der er opstået to erhvervsnetværk – et i Stillingeskoles området og et i området omkring Kirkeskovsskolen, som følge af den borgerdrevne innovation. Det anbefales derfor, at der fortsat afsættes ressourcer til kompetenceudviklende forløb, hvor kommunale medarbejdere indgår i tæt samarbejde med lokale aktører om at skabe lokal udvikling.   

I henhold til kommunes budget er der afsat 1.870.000 kr. til udviklingen af kommunes landdistrikter. 945.000 kr. af budgettet går til Landudvikling Slagelse. De øvrige midler bliver brugt til konferencer og dialogmøder samt til Landdistriktspuljen, hvorfra der ydes driftstilskud til lokalrådene og gives tilskud til lokale udviklingsprojekter. Herudover har der i henhold til budgetaftalen 2015-2018 afsat et årligt budget på 500.000 kr. til Borgerne Bestemmer. I 2015 var beløbet dog 700.000 kr.

Der er afsat 2 årsværk til at varetage indsatsen omkring udviklingen af landdistrikterne.

Intet at bemærke.

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at udvalget drøfter status på indsatsen for landdistriktsudvikling i perioden fra 2014-2017 samt perspektiverne for den fremadrettede indsats.

Drøftet.

Center for Teknik og Miljø, Center for Kommunale Ejendomme og Plan og Udvikling har udarbejdet årshjul/masterplan for den kommende tids aktiviteter.

På mødet i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. januar 2014 blev det besluttet, at årshjul/masterplan fremadrettet fremlægges som fast punkt på dagsordenen til møderne i udvalget.

I henhold til kommunens styrelsesvedtægt.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at der tages stilling til kommende ekskursioner,

2.    at årshjul/masterplan tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget ønsker, at følgende sager offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Pressemeddelelser udarbejdes.

Ingen.

Løbende orientering.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Orienteringen tages til efterretning.

Henrik Brodersen (O) orienterede om strandrensning.