Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Dagsorden – 7. januar 2019

Godkendelse af dagsorden.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at dagsorden godkendes.

Orientering fra Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik.

·         Masterplan

·         Mailliste (følger med den endelige dagsorden)

·         Status lokalplan (følger den endelige dagsorden)

Orientering fra Administrationen:

Orientering fra udvalgsformanden:

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Udvalget orienteres om status på naturparkprojektet.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget ønsker løbende at blive orienteret om status på naturparkprojektet.

Administrationen vil på mødet orientere om tids- og procesplanen, give en status på projektet, herunder status på borgerinddragelsesprocessen samt orientere om de næste skidt i processen. 

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om administrationens overvejelser om naturparkrådets sammensætning og nedsættelse. Udvalget har mulighed for at drøfte kommissoriets indhold.

Byrådet har besluttet at undersøge muligheden for at etablere en naturpark i det unikke naturområde fra Agersø, Omø og Skælskør langs dobbeltkysten over Glænø til Bisserup. Ønsket er at få området godkendt som Dansk Naturpark efter Friluftsrådets mærkningsordning. Området er i Kommuneplan 2017 udpeget til potentiel kommende naturpark.

Etablering af et naturparkråd er et kriterium for, at et område kan blive godkendt som Dansk Naturpark.

Tidspunktet for, hvornår rådet nedsættes, afhænger af den indledende dialog og proces i interesseområdet for naturparken. Det forventes, at naturparkrådet tidligst kan nedsættes i 4. kvartal af 2019.

Kommissoriet for naturparkrådet skal indeholde formål, rolle og opgaver for rådet samt rammer og sammensætning.

Nedenfor beskriver administrationen de overvejelser, der er gjort om en del af indholdets punkter. De øvrige rammer for udvalget, herunder: mødefrekvens, budget, funktionsperiode, sekretariatsbistand og forhold til pressen skal beskrives på et senere tidspunkt.

Formål med Naturparkrådet
Naturparkrådet skal rådgive Byrådet og administrationen om udviklingen og driften af Naturparken.

Det er rådets overordnede formål at:

·         Sørge for, at naturparken udvikler og sikrer værdifuld natur, friluftsliv, kultur- og landskabsværdier samt skaber bedre muligheder for turisme og lokal erhvervsudvikling.

·         Sikre at alle relevante interesseorganisationer, foreninger, lodsejere og andre borgere bliver hørt og inddraget i udvikling og drift af naturparken.

·         Kvalificere ansøgning til Friluftsrådet om godkendelse af naturpark.

·         Kvalificere udviklingen og driften af naturparken.

·         Sikre, at opgaverne i naturparken planlægges og udføres ud fra et helhedsperspektiv.

·         Være rådgivende over for Byrådet og administrationen. Rådet kan ikke træffe endelige beslutninger.

·         Bidrage til at beskrive visioner, konkrete mål og projekter i en naturparkplan for området.

·         Samle og koordinere forskellige interesser og aktiviteter.

·         Bidrage til at skabe opbakning og forankring af naturparken i lokalområdet.

·         Bidrage med lokal og faglig viden.

·         Bidrage til at synliggøre og formidle Naturparkrådets arbejde til eget bagland og lokalområdet.

Rådets sammensætning:
Naturparkrådet skal bestå af relevante interessenter, herunder politikere, lodsejerrepræsentanter, interesseorganisationer/foreninger for det grønne område, turisme, erhverv og kulturområdet. Det er Byrådet, der beslutter den endelige sammensætning af rådet. Dog kan Friluftsrådets bestyrelse i forbindelse med godkendelse af naturparkplanen stille krav, der sikrer, at naturparkrådet har en fornuftig sammensætning. Som udgangspunkt kan der ikke sidde enkeltpersoner i naturparkrådet.

Der sidder typisk 15-20 medlemmer i naturparkrådet.

Der skal udpeges en formand for rådet. I andre naturparker er naturparkrådets formand en repræsentant fra Byrådet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen anbefaler, at formanden for naturparkrådet er medlem af Byrådet, da formandsposten indebærer at kunne binde mange interesser sammen.

Friluftsrådets vejledning til mærkningsordningen Danske Naturparker lægger vægt på, at der i naturparkrådet sidder foreninger og interesseorganisationer. Hvis man ønsker at lade enkeltpersoner få plads i naturparkrådet, er det muligt at give dem plads ved at opstille nogle kriterier. I det endelige kommissorium kan man definere og opstille, hvilke kriterier, enkeltpersoner kan optages på.

Administrationen anbefaler, at naturparkrådet får en stærk lokal forankring. Dels kan man sikre den lokale forankring ved at rekruttere medlemmer, der har tilknytning til området. Dels kan man understøtte, at naturparkrådet får et tæt samarbejde med andre lokale interessenter og aktører, der ikke sidder i naturparkrådet. Det kan fx understøttes ved at etablere arbejdsgrupper, der nedsættes om særlige interesser, emner eller geografiske områder i naturparken, og som arbejder ad hoc med konkrete projekter. Det er vigtigt, at den viden, der genereres i arbejdsgrupper, via borgermøder og lignende arrangementer, bringes videre til Naturparkrådet.

Administrationen anbefaler, at der først tages endelig stilling til kommissoriets punkter om periode, budget, sammensætning mv senere i processen, når den indledende dialog i området er færdiggjort. På det tidspunkt vil der tegne sig et tydeligere billede af, hvad der giver mening. I dialogen med interesseorganisationer, lokalråd, lodsejere og andre aktører i området forventer vi at få et klarere billede af, hvordan naturparkrådet kan sammensættes.

Administrationen anbefaler, at naturparkrådet nedsættes efter den indledende dialog i lokalområdet er taget og den første idéudvikling er påbegyndt. I den periode er der også mulighed for at borgere og lodsejere kan finde sammen og danne fællesskaber, som kan supplere naturparkrådets arbejde, eller som kan indgå direkte i naturparkrådet. Det forventes, at naturparkrådet tidligst kan nedsættes i 4. kvartal af 2019.

Ingen bemærkninger.

Naturparkrådet skal spille sammen med andre relevante råd og udvalg, herunder Naturforum, Kultur- og Fritidsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager orienteringen til efterretning

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter indhold til kommissoriet

3.    at Administrationen på baggrund af udvalgets bemærkninger og efter den indledende dialog kommer med forslag til kommissorium

Foreningen Strand Festivalen søger om 50.000 kr. til afholdelse af Strand Festival 2019 i den første weekend af august. Formålet er at promovere kyststrækningen fra Drøsselbjerg til indsejlingen til Tude Å og fremme turismen i området. Strand Festivalen består af en bred vifte af aktiviteter for sommerhusejere og besøgende, og som organsires i samarbejde mellem erhvervsliv, foreninger og grundejere i området.

Strand Festivalen tilbyder aktiviteter for familier og for alle aldersgrupper. Der er skattejagt, cykelløb, løb, kajakroning, beachvolley, ponyridning m.m. Der er fokus på autentiske oplevelser i naturen. De ansøgte midler skal blandt andet gå til leje af veteranbusser fra Danmarks Busmuseum, markedsføring og afholdelse af konkrete aktiviteter, hvoraf flere er rettet mod børn og unge. 

Foreningen oplyser, at den har kontaktet Skælskør Erhvervsforening for at få sparring i forhold til denne forenings erfaringer med at organisere større events baseret på et frivilligt engagement. SK Forsyning, der netop har færdiggjort et større kloakeringsarbejde i sommerhusområderne langs kysten, har tilkendegivet ønske om at bidrage til afholdelsen af eventuen i 2019.

7 pensionister i Boeslunde, som er organiseret som en undergruppe under Boeslunde Gymnastikforening, har oprettet et Mænds Mødested i det gamle klubhus ved landsbyens boldbaner. Gruppen mødes om forskellige vedligeholdelsesopgaver som af den fælles petanquebane og motionsoasen, og tager del i opførslen af en kommende bålhytte og shelter, som lokalsamfundet skal opføre. Mænds Mødesteder fungerer således som et fællesskab, for de mænd der mødes om at løfte konkrete vedligeholdelsesopgaver i området. Men der ses en udvikling i aktiviteter, idet det også er blevet samlingssted for en litteraturklub i byen.

Der søges om 50.000 kr. til færdiggørelse af istandsættelse af det klubhus, som pensionisterne mødes i. Tanken er at klubhuset skal indrettes til værksted for byens borgere og pensionister, som har brug for redskaber og plads til reparationer eller udførelser af opgaver, som ikke kan foretages i hjemmet. Medlemmerne af Mænds Mødested vil bidrage til istandsættelsen i det omfang det er muligt, som eksempelvis ved at opsætte hylder og etablere lagerfaciliteter.

Kommunens retningslinjer for tildeling af støtte med midler fra Landdistriktspuljen, hvoraf det fremgår, at kommunen kan yde støtte til projekter, der kan skabe udvikling i landdistrikterne, og som gør dem mere attraktive og kan siges at have en positiv effekt på bosætningen. Der stilles også krav om lokal forankring, og om at ansøgeren yder medfinansiering til projektet.

Miljø-, Plan-, og Landdistriktsudvalget har følgende valgmuligheder:

1. Udvalget kan imødekomme ansøgningen og yde et projekttilskud på 50.000 kr. til Strand Festivalen 2019 ved Stillinge Strand og understøtte et initiativ der er med til at skabe synlighed om kommunens kyststrækning og fremme turismen i området.

2. Udvalget kan vælge ikke at støtte Strand Festival 2019, for at reservere landdistriktsmidler til andre formål.

3. Udvalget kan imødekomme ansøgningen om at yde et projekttilskud til Mænds Mødest i Boeslunde til istandsættelse af bygningen, der fungerer som gruppens mødested.

4. Udvalget kan vælge ikke at støtte Mænds Mødested, for at reservere landdistriktsmidler til andre formål.

Administrationen vurderer at Strand Festivalen rummer potentiale for at blive en samlende event for sommerhusejere og besøgende, og som kan være med til at brande kysten som turismemål. Administrationen vurderer endvidere at det er positivt, at foreningen Strand Festivalen forsøger at trække på erfaringer fra Skælskør, hvor man har stor succes med at skabe samarbejder mellem erhvervsliv og civilsamfundet om organiseringen af større events.

Administrationen vurderer at Mænds Mødested kan bidrage til forebyggelsen af ensomhed bland ældre, og at formålet med at have et mødested som samtidig fungerer som værksted og med mulighed for at låne og dele værktøj bygger på deleøkonomiske principper, som kan være til inspiration for andre lokalsamfund. Det vurderes endvidere, at de vedligeholdelsesopgaver, som de varetager, kan være med til at gøre Boeslunde et mere attraktivt lokalsamfund.

Kommunen har afsat en årlig landdistriktspulje på 550.000 kr. Midlerne anvendes til udbetaling af driftstilskud til kommunens lokalråd og til udbetaling af projektstøtte til konkrete projekter i kommunens lokalsamfund. Der er 100.000 kr. tilbage i denne pulje fra 2018, som kan bevilliges til Strand Festival 2019 og Mænds Mødested i Boeslunde.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs-, og Arbejdsdirektøren indstiller,

1.    at Strand Festivalen 2019 støttes med 50.000 kr. med midler fra Landdistriktspuljen.

2.    at Mænds Mødesteder støttes med 50.000 kr. med midler fra Landdistriktspuljen, til istandsættelse af bygningen der fungerer som deres mødested.

Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for et Erhvervsområde ved Nøddebovej skal sættes i gang.

Fuglebjerg Kistefabrik beliggende på Nøddebovej 4, Harrested Mark oplever stigende efterspørgsel og har derfor behov for at udvide og fremtidssikre virksomheden.

Fuglebjerg Kistefabrik har på den baggrund fremsendt en anmodning om en lokalplan, der skal sikre virksomhedens udvidelsesmuligheder. Udvidelsen omhandler større lagerkapacitet og mere plads til produktionsapparatet. Helt konkret ønsker virksomheden at opføre 2 nye haller på hver ca. 400 m² med en højde på ca. 6 meter. Hallernes facade og tagkonstruktion forventes opført med stålplader (sandwichplader) i en grå farve.

Vejadgang til virksomheden vil fortsat ske via den eksisterende overkørsel til Nøddebovej. Ubebyggede arealer forventes etableret som kørearealer, parkering samt friarealer med beplantning.

Virksomheden er beliggende indenfor kommuneplanens rammeområde L.BE1 med mulighed for blandet bolig og erhverv. Virksomhedens aktiviteter er således i overensstemmelse med rammeområdets anvendelse. Den ønskede udvidelse kan imidlertid ikke rummes indenfor kommuneplanrammens fastlagte bebyggelsesprocent, som er fastsat til 25 % for den enkelte ejendom. Det er således en forudsætning for lokalplanen, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der hæver rammen for bebyggelsesprocenten.

Virksomheden er beliggende indenfor udpegningen Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og er omfattet af et udpeget indsatsområde til grundvandsbeskyttelse. Virksomhedens udvidelsesønsker ændrer ikke på virksomhedens aktivitet idet udvidelsesønskerne handler om at udvide lagerkapaciteten samt at få mere plads til produktionsapparatet. Lokalplanen vil sikre, at der ikke må forgå aktiviteter, som f.eks. oplag, der kan udgøre en risiko for grundvandet med mindre aktiviteterne kan foregå under forhold der sikre, at de ikke udgør en væsentlig grundvandsrisiko.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen sættes i gang sammen med et kommuneplantillæg.

Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at virksomhedens udvidelsesønsker ikke kan realiseres gennem en samlet planlægning, og at virksomhedens udvidelsesmuligheder fortsat vil skulle ske på baggrund af landzonetilladelser såfremt det lovgivningsmæssigt er muligt.

Administrationen anbefaler, at en lokalplan for et Erhvervsområde ved Nøddebovej sættes i gang. Det vil betyde, at der skabes et samlet plangrundlag for den eksisterende virksomheds udvidelsesmuligheder og dermed udvikling. Den samlede planlægning for virksomheden vil fastsætte en dispositionsplan for området, som tydeligt viser placeringen af bebyggelse, befæstede arealer og friarealer herunder afskærmende beplantning.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at lokalplanen sættes i gang.

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1204, Boligområde ”Ved Gadekæret” Slots Bjergby og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på sit møde den 4. juni 2018 at igangsætte lokalplanlægningen for et nyt boligområde i den ældre del af Slots Bjergby landsby.

Lokalplanlægningen er igangsat på anmodning fra Skel.dk, der på vegne af gårdejer Allan Preben Larsen, ønsker udarbejdet en lokalplan for at kunne opfører en boligbebyggelse med mulighed for at etablere op mod 12 boliger, hvoraf den ene er eksisterende og fortsat vil være ejet af gårdejeren. Den eksisterende bolig vil sammen med en udhusbygning være de eneste bygninger, der bevares på ejendommen, der tidligere var en stor svineproduktion. Alle andre bygninger og anlæg er nedrevet.

Lokalplanområdet ligger indenfor kommuneplanens landsbyafgrænsning og er udlagt som boligområde i kommuneplanen. Lokalplanområdet vil, som den ældre del af landsbyen, forblive i landzone.

Boligbebyggelsen planlægges som åben lav og byggegrundene placeres langs en snoet landsbyvej, der centreres omkring et nyt gadekær.

Lokalplanens bestemmelser skal sikre, at de nye huse indpasses i det eksisterende landsbymiljø og at husene udformes i overensstemmelse med eksisterende landbyshuse karakteristik og tilpasses den lokale byggeskik, herunder som længehuse.

Der er gennemført en miljøscreening af lokalplanforslaget, hvor det konkluderes, at lokalplanlægningen ikke udløser en miljøvurdering.

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1204 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der ikke kan etableres boliger og en daginstitution på arealet som lokalplanforslaget beskriver.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2017, ramme 9.B2, der udlægger området som boligområde beliggende i landzone.

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Slotsbjergbyvej ad Lundbæksvej. De 11 landsbygrunde på ca. 1200 m2 i gennemsnit bebygges som traditionelle længehuse i 1½ etage, placeret langs en snoet landsbyvej, centreret omkring et gadekær.

Nyt byggeri skal tilpasses den stedlige byggestil og vil blive reguleret stramt med hensyn til de enkelte boligers overordnede udformning (længehuset).

De enkelte boligejere kan dog bygge individuelle huse, med hver deres detaljer. Det er kun i hovedformen, herunder beboelsens form, der reguleres stramt. Den enkelte bygningsejer vil kunne udforme huset med større vinduespartier, karnapper og kviste, således at husene kan udføres i moderne stil.

Lokalplanområdet planlægges desuden med større fælles friarealer, hvor der er rig variation i udearealer. Der er søer, gadekær, skovbevoksning, engområde mv. Desuden ligger området ud til åbne marker mod nord og øst. Området giver rig mulighed for at alle kan færdes på arealerne, der alle er forbundet med stier, der skal sikre, at lokalplanområdet bliver en integreret del af det gode landsbymiljø.

Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan 306, Bevaringsplan for Slots Bjergby, der forudsættes aflyst i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse. Grunden er, at det aktuelle lokalplanområde i Lokalplan 306, Område B er udlagt til jordbrugsformål og bestemmelserne i lokalplanen giver derfor mulighed for større og bredere driftsbygninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at forslag til Lokalplan 1204, Boligområde ”Ved Gadekæret” Slots Bjergby vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3.    at borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek d. 12. eller 13. februar 2019 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1201 og kommuneplantillæg nr. 18 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen

Lindholm Dagskole er et skole- og behandlingstilbud, der henvender sig til børn og unge i alderen 8-18 år, der har vanskeligt ved at indgå i den almindelige folkeskole. Skolen har siden 2009 ligget på Rosenkildevej 46, som tidligere blev anvendt af spejderforeningen FDF.

Lindholm Dagskole købte naboejendommen Rosenkildevej 44 i foråret 2018. Anvendelse af ejendommen til skoleformål forudsætter en ny lokalplan. Byrådet besluttede på deres møde d. 27. august at sende Forslag til Lokalplan 1201 i offentlig høring.

Lokalplan 1201 omfatter Rosenkildevej 44 og 46. Lokalplanen har til formål at skabe mulighed for, at Lindholm Dagskole kan udvide med Rosenkildevej 44 og at sætte rammerne for skolens disponering og arkitektoniske udtryk.

Med udvidelsen vurderer skolen, at antallet af elever vil stige fra 20 til ca. 30, og at antallet af lærere vil stige fra 6 til ca. 10.

Lokalplanområdet omfatter 4 permanente og 1 midlertidig, eksisterende bygninger, som planlægges anvendt til skoleformål. En af bygningerne er en ældre erhvervsbygning, som er beliggende i skel mod to naboer. Lokalplanen giver mulighed for at Lindholm Dagskole kan istandsætte bygningen eller etablere en ny bygning på samme sted.

Bebyggelse skal anlægges i respekt for de eksisterende bygninger og nabolagets udtryk. Facader skal fremstå i teglsten som blank eller pudset mur og må males i jordfarver samt deres blanding med sort og hvid. Der må bygges i op til 1½ etage og 8,5 m, dog kun op til 5,5 m i dele af det udlagte byggefelt mod naboer. Tage kan anlægges som saddeltag eller fladt tag eller med ensidig taghældning. Facader beliggende i skel mod naboer må etableres i op til 4,5 m højde og skal udføres som blank eller pudset mur i teglsten. Der må ikke etableres vinduer eller anvendes andre materialer i facaderne i skel.

Med lokalplanen fastlægges antal parkeringspladser efter Slagelse Kommunes parkerings-normer: 0,5 parkeringspladser pr. ansat. Desuden skal der etableres parkeringspladser til skolens egne køretøjer og være tilstrækkelig vendeplads til afsætning af elever og større køretøjer.

Der planlægges for to fælles friarealer. Det ene er beliggende ud mod Rosenkildevej og skal fremstå som en almindelig forhave. Det andet er beliggende længere tilbage på ejendommen og skal anvendes til leg og ophold for elever og lærere.

Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 6 høringssvar, hvoraf det ene er en underskriftsindsamling. Høringssvarene omhandler lokalplanprocessen, ændring af kommuneplanramme, anvendelse, trafik, parkering, belægning, støj, hegn, skolens drift, byggefelt, bebyggelsens omfang og udseende, huspriser, legeplads, servitut, antal elever og forurening. Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og har givet anledning til følgende ændringer af lokalplanen:

·         Der er knyttet en kommentar til § 3.1 omhandlende lokalplanområdets anvendelse,

·         Byggefeltet er flyttet,

·         Der er tilføjet bestemmelser om bygningshøjde og facadehøjde for bygningen i skel, disse erstatter en bestemmelse om tagkonstruktion,

·         Der er tilføjet en bestemmelse om udseende af facader i skel,

·         Der er tilføjet en bestemmelse om boldnet,

·         Det udlagte parkeringsareal er forøget.

For at sikre en fornuftig tagløsning har administrationen tilføjet til § 8.6, at tage også kan udføres som listet tagpap. Administrationen har desuden ændret § 8.10 omhandlende skiltning, så det er blevet mere tydeligt, hvad skolen må.

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1201 og Kommuneplantillæg nr. 18 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for, at Lindholm Dagskole kan udvide skolen med Rosenkildevej 44.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1201 endeligt. Derved vil Lindholm Dagskole ikke kunne anvende Rosenkildevej 44 til skoleformål. Rosenkildevej 44 vil dermed fortsat skulle anvendes til boligformål.

Lindholm Dagskole har ligget på Rosenkildevej 46 siden 2009. Slagelse Kommune har ikke tidligere fået henvendelser fra naboer angående skolen. Som det fremgår af høringssvarene, er der en del modstand i forhold til skolens ønske om at udvide.

Lokalplanen skaber klarhed for naboer og andre interesserede i, hvordan Lindholm Dagskole må udvikle sig. Formålet med lokalplanen er at sikre en hensigtsmæssig udvikling og disponering af skolen, som tager hensyn til lokalområdet og giver mulighed for, at skolen kan udvikles over tid.

Både skolen og naboer har ytret ønske om, at bebyggelse fastholdes på den nuværende placering. Det indtegnede byggefelt er derfor flyttet til skel, hvor der ligger en eksisterende ældre erhvervsbygning, som pt. ikke kan anvendes til undervisning. Der er udarbejdet nye bestemmelser for byggefeltet, der sikrer, at facaderne i skel ikke overstiger eksisterende bygningshøjde, og at de etableres som blank eller pudset mur uden vinduer.

Lokalplanen omfatter ikke ændringer af eksisterende lovlige forhold, da lokalplaner sætter rammerne for fremtidig udvikling.

Administrationen anbefaler, at Lokalplan 1201 samt Kommuneplantillæg nr. 18 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Lokalplan 1201, Lindholm Dagskole, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 18 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte vedhæftede visionsplan for boligudvikling i Halsskov Færgehavn. Udvalget skal efterfølgende træffe principiel beslutning om, hvor vidt visionsplanen kan bruges som overordnet styringsredskab for fremtidig udvikling af de kommunale arealer og som grundlag for fremtidig lokalplanlægning i området.

Erhvervs- og Teknikudvalget besluttede på sit møde den 6. august 2018, at et delområde i Halsskov Færgehavn skal sælges til boligformål. Der er i første omgang tale om et ca. 10.000 m² stort areal bestående af 4 grundstykker længst mod syd, der er en mindre del af den gældende lokalplan 131 for ’Kanalbyen’.

For at underbygge et solidt grundlag for beslutninger om områdets udvikling og efterfølgende planforhold, er der nu udarbejdet en visionsplan for det samlede, potentielle boligområde, der i alt udgør ca. 66.000 m².

På Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde den 3. december 2018 blev udvalget orienteret om arbejdets fremdrift, ligesom udvalget blev præsenteret for potentialeanalysen, der blev udarbejdet for at skabe det bedst mulige grundlag for planlægningen af området. Analysen konkluderede, at der forventes at være behov for 90-100 boliger i området, fortrinsvist som mindre og mellemstore lejligheder, overvejende rettet mod seniorsegmentet. Analysen fastslog, at den primære begrundelse for at bosætte sig i Halsskov Færgehavn er muligheden for at bo i naturen, tæt på vandet og med udsigt. Udvalget tog analysen til efterretning.

Nu er visionsplanen færdig og fremlægges hermed til drøftelse og principiel beslutning. Planen er vedhæftet sagen som bilag. Visionsplanen er udarbejdet af arkitektfirmaet Arkitema i samarbejde med Slagelse Kommunes planafdeling.

Visionsplanens hovedidé respekterer beslutningen om, at arealet søges solgt fra syd mod nord, så den nuværende lokalplan kan bruges som et hurtigt afsæt for salg af de 4 sydligste grundstykker. Det samlede behov for boliger (90-100) kan ikke rummes inden for dette areal, hvorfor udvidelser mod nord må påregnes. I etape 1 vil boliger i første række mod hhv. Granskoven og Skovbrynet kun kunne opføres i 1½ etage, jf. gældende lokalplan, hvorfor der ikke kan forventes udsigt herfra. For en fuld realisering af bebyggelse på de 4 grundstykker, skal en del af fredskoven ryddes, lige som princippet om vejadgang fra Skovbrynet udfordres af den gældende lokalplans bestemmelser om vejadgang fra Granskoven, hvilket – ifølge en udtalelse fra Slagelse Kommunes vejafdeling – må forventes at kræve en ’kraftig opgradering af vejprofilet’. Økonomiudvalget får fremlagt en særskilt sag om salg af dette område.

Det er målet, at vandsportscenter og boligområde bindes sammen af små bygninger til fællesfunktioner som klubfaciliteter, kajakskure, grejskure etc. Tanken er, med afsæt i analysens konklusioner, at mest muligt af den eksisterende natur (herunder fredskov) bevares. Der skabes nye vejadgange fra øst (Skovbrynet), hvor man kører gennem skovtykningen for at opleve, at området – og udsigten – gradvist åbner sig mere og mere mod vandet. For etape 1 må der påregnes vejtilslutning fra de fire grundstykker til Granskoven, som foreskrevet i den gældende lokalplan.

Visionsplanen peger på, som en mulighed, at det mest attraktive grundstykke (etape 2) markedsføres og sælges tidligt i processen. Her har grundene en bedre beliggenhed og udsigt, og der kan sælges en større byggeret på én gang, hvilket må forventes at kunne give et større afkast ved grundsalg.

Det er givet af kommunalfuldmagten, at Byrådet kan gennemføre tiltag, der sikrer den generelle udvikling af kommunen.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende visionsplanen som princip-grundlag for fremtidig udvikling af området, herunder markedsføring, salg og lokalplanlægning. Herved åbnes mulighed for at udvikle området med op til 200 boliger over tid.

Udvalget kan alternativt vælge at sende visionsplanen retur med bemærkninger, der ønskes indarbejdet til senere godkendelse.

Endeligt kan udvalget vælge ikke at godkende visionsplanen som principielt grundlag for fremtidig udvikling af området. I så fald vil plangrundlaget alene udgøres af den gældende lokalplan 131, og der skal senere tages stilling til, om der skal gennemføres ny planlægning af området.

Administrationen vurderer, at visionsplanen er et solidt bud på, hvordan området kan udvikles over tid. Visionsplanens hovedgreb, hvor man bygger i respekt for den omgivende natur, og så at sige lader skoven og stranden vokse sammen omkring bebyggelsen, vil muliggøre attraktive boliger, der matcher det behov, potentialeanalysen fastlægger. Desuden rummer den etapevise udbygning mulighed for udvikling hen over en længere årrække – uden at man nødvendigvis skal binde store midler i byggemodning, vejanlæg mv., før der er et reelt behov for det.

Det skal understreges, at visionsplanen er en helt overordnet beskrivelse af en mulig udvikling af området. Den er i sig selv ikke byggeretsgivende, men den kan bruges som grundlag for en senere udarbejdelse af et egentligt plangrundlag i form af lokalplan og eventuelt kommuneplantillæg. Visionsplanens bud på etapedeling er ikke bindende for den faktiske realisering af området.

Desuagtet Erhvervs- og Teknikudvalgets beslutning om salg af de fire sydlige grundstykker, skal administrationen pege på det hensigtsmæssige i også at igangsætte et snarligt salg og realisering af visionsplanens etape 2. Ud fra et objektivt synspunkt må dette areal betragtes som det mest attraktive i området, og dermed det mest salgbare – og derfor formodentlig også et område med en større afkastmulighed. Hvis kommunen tøver med også at igangsætte udviklingen af dette delområde, risikerer man, at denne ellers unikke grund kan blive svær at afsætte – fordi markedet for nybyggeri i Korsør (de 90-100 boliger, potentialeanalysen nævner) vil være udtømt gennem boligudvikling andre steder i området eller byen.

Der er ingen økonomiske og personalemæssige konsekvenser ved en vedtagelse af visionsplanen i sig selv. Konsekvenser ses først, når arealer udbydes til salg, og når der skal tages højde for eventuelle kommunale bidrag ifm. byggemodning, f.eks. til udbygning af vej, forsyning mv.

Sagen vedrører Erhvervs- og Teknikudvalget for så vidt angår selve afståelsen af kommunal ejendom. De har tidligere besluttet, at der indledningsvist igangsættes salg af den sydligste del af visionsplanens etape 1. De skal senere beslutte, om der skal sælges yderligere areal til boligformål. Erhvervs- og Teknikudvalget bør orienteres om Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets beslutning vedrørende visionsplanen.

Økonomiudvalget skal behandle særskilt sag om salg af kommunale arealer i området.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at visionsplanen vedtages som principgrundlag for udviklingen af Halsskov Færgehavn som boligområde,

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anbefaler Erhvervs- og Teknikudvalget at undersøge muligheden for et snarligt salg af etape 2 sammen med eller i umiddelbar forlængelse af etape 1.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal træffe principiel beslutning om, hvor vidt Slagelse Kommune skal søge at fremme, at fortætning med flere boliger i Slagelse bymidte kan ske ved at bygge i højden, enten ved nybyggeri eller ved at bygge oven på eksisterende bygninger.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har bedt administrationen om at beskrive muligheder, fordele og ulemper ved at fortætte Slagelse bymidte gennem højere byggeri. Målet er at kunne vurdere, om udvalget vil træffe principiel beslutning om, at projekter, der imødekommer dette, skal søges fremmet.

Det følger af kommunalfuldmagten, at byrådet kan træffe beslutninger, der har til formål at sikre byernes udvikling.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan træffe principiel beslutning om, at administrationen, når det er muligt, skal arbejde for en forøgelse af bygningshøjderne i Slagelse bymidte, under skyldig hensyntagen til helhedsopfattelsen af bebyggelsesstrukturen, klimatiske forhold og indbliksgener.

Udvalget kan alternativt vælge at bede administrationen om at udarbejde en nærmere kortlægning af, hvor der specifikt kan bygges højere end i dag.

Endelig kan udvalget beslutte, at der ikke tages yderligere stilling til spørgsmålet om øget etageantal, men at ansøgninger herom behandles administrativt, tilsvarende i dag.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at fortætning af boligmassen i Slagelse bymidte i muligt omfang skal søges fremmet, beroende på en konkret vurdering af sagen i hvert enkelt tilfælde.

Byrådet skal tage stilling til, om 2019 taksterne for SK-vand A/S kan godkendes.

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet. Taksterne består af et anlægs- og driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Byrådet skal i vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:

·         at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke opsamles u proportionelt store formuer.

·         at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.

·         at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK overholder det prisloft, der er fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmeldinger om økonomiske rammer.

Taksterne for 2019 er uændrede i forhold til taksterne for 2018.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indtægtsramme for 2019 overskrides med ca. 2,5 mio. kr. Dette er regulering af opkrævningen inden for den af vandsektorlovens fastsatte regulerings- og kontrolperiode, hvor eventuelle afvigelser vedrørende 2017 skal opkræves senest i den tilhørende kontrolperiode omfattende 2019. Vandsektorlovens muligheder for udjævning af taksterne inden for en reguleringsperiode er hermed udnyttet til at sikre stabile takster.

Den nuværende vandsektorlov tager udgangspunkt i en totaløkonomisk regulering, hvorfor der ikke, som efter den tidligere lovgivning, er krav om overholdelse af de enkelte elementer i den økonomiske ramme. SK-Vand A/S overholder derved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav til overholdelse af den økonomiske ramme i 2019.

Vandforsyningslovens § 53.

Byrådet kan enten godkende eller ikke godkende taksterne.

Hvis taksterne ikke godkendes, skal det begrundes, og kommune og forsyning må herefter indgå en forhandling, så der kan blive godkendt et takstblad. Byrådet kan ikke selv fastsætte andre takster, end de, der er foreslået af SK-Vand A/S.

Det vurderes, at takstbladet kan godkendes, da SK-Vand A/S overholder ovenstående principper, som kommunen skal tilse i forbindelse med godkendelse af takstbladet.

Takstændringer har betydning for kommunens udgifter til vand. 

Se pkt. ”økonomiske og personalemæssige konsekvenser”.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Takstbladet 2019 for SK-Vand A/S godkendes.

Almene vandforsyningsanlæg skal udarbejde et regulativ med de nærmere regler om retten til forsyning med vand og om de forpligtelser, der påhviler forbrugerne henholdsvis vandforsyningen. Regulativet skal godkendes af Byrådet.

Vandrådet, som er et samarbejdsorgan for de private, almene vandforsyninger i Slagelse Kommune, har udarbejdet et nyt forslag til et fælles regulativ for de private vandforsyninger i Slagelse Kommune.

Regulativet er fremsendt til kommunens godkendelse på vegne af samtlige 18 private, almene vandværker i kommunen. Regulativet erstatter det nuværende fællesregulativ, der blev godkendt i 2012.

Da Ørslev Vandværk leverer vand til mange forbrugere i Kalundborg Kommune, er det aftalt med Kalundborg Kommune, at Slagelse Kommune godkender regulativet, hvorefter det sendes til orientering til Kalundborg Kommune.

Regulativet gælder ikke for SK Vand A/S samt for Frølunde og Slots Bjergby forsyningsselskaber, der har deres egne regulativer. 

Et regulativ beskriver forholdet mellem forbrugerne og vandforsyningen. Det handler bl.a. om retten til forsyning med vand, bestemmelser om forsynings- og stikledninger, opsætning af vandinstallationer, betaling af vand, anlægs- og driftsbidrag samt forholdsregler ved uheld, vandspild m.m.

Regulativet er udarbejdet på grundlag af Miljøstyrelsens ”Normalregulativ for almene vandværker” fra 2014 med de ændringer og tilføjelser som vandværkerne i Slagelse og Danske Vandværker, (som er en brancheorganisation for vandforsyninger) har foreslået.

Regulativet er udarbejdet i henhold til § 55 i vandforsyningsloven. Ved godkendelsen får regulativet retsvirkning, herunder som grundlag for at udarbejde takstblad og opkræve anlægs- og driftsbidrag, gebyrer m.v. fra forbrugerne. Godkendelsen af regulativet kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Byrådet har mulighed for at ændre bestemmelser i regulativet, f.eks. ved at præcisere i hvilke situationer, afgørelser skal træffes af kommunalbestyrelsen, eller undlade at overlade kompetencer til vandforsyningen.

Det vurderes, at regulativet er udarbejdet i overensstemmelse med vejledningen fra Miljøministeriet.

Ændringerne består i en opdatering af love og bekendtgørelser samt en præcisering af, hvad der er omfattet af jordledning og stikledning, at målerbrønden ikke er en del af distributionsnettet, at første gangs montering af afregningsmåler er for ejers regning samt, at ejer ved om- eller tilbygninger er forpligtet til at betale den eventuelle forøgelse af anlægsbidraget, der svarer til ændringen.

Administrationen vil indlede en dialog med de private vandforsyninger, forsyningsselskaber samt SK-Forsyning med henblik på, at der udarbejdes et samlet fælles regulativ for samtlige vandforsyninger i kommunen.

Ingen.

Ingen.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at fællesregulativet for de private almene vandværker i Slagelse Kommune godkendes.

Der skal tages stilling til, om 2019 taksterne for SK-Spildevand A/S kan godkendes.

Den 22. november 2018 godkendte bestyrelsen i SK Forsyning A/S taksterne for 2019, som herefter er sendt til godkendelse af Byrådet.

Byrådet skal i vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:

·         at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke opsamles uproportionelt store formuer.

·         at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.

·         at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK overholder det prisloft, der er fastsat af Konkurrencestyrelsen.

Spildevandstaksten for 2019 er reduceret med 10 % i forhold til 2018. For den normale forbruger svarer det til 4,00 kr./m³. Det faste bidrag indeksreguleres og stiger fra 567 kr. til 601 kr., hvilket er en stigning på 34 kr., svarende til 6 %. Tilslutningsbidragene stiger alene med den centralt fastsatte inflationsregulering, hvilket udgør 3,8 %.

Særbidrag (opkræves for særligt forurenet spildevand) opkræves a conto og fastsættes ud fra realiserede omkostninger i 2018. Beløbet opkræves kun en gang i slutningen af året. Taksterne vil derfor være tilrettet før næste opkrævning.

Vejbidraget for kommune- og statsveje opkræves iht. Betalingsvedtægten. Den forventede omsætning afhænger her af de realiserede anlæg. Vejbidragene er fordelt med 400.000 kr. fra Vejdirektoratet henholdsvis 2.000.000 kr. fra Slagelse Kommune.

Tømningsordningen gælder for ejendomme i det åbne land og sommerhusområder, som ikke er kloakeret. Disse ejendomme skal én gang om året have tømt deres samletank eller bundfældningstank. Endvidere gælder tømningsordningen for fedtudskillere. Taksterne under tømningsordningen indeksreguleres i 2019 i forhold til slamsugning, hvilket medfører en stigning i taksterne 2,7 % i forhold til 2018.

SK Spildevand A/S opkræver med de nye takster i 2019 ca. 1,4 mio. kr. mindre end den indtægtsramme, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat i prisloftet.

Den 1. juli 2009 trådte Vandsektorloven i kraft (Lov nr. 469 af 12. juni 2009). Med loven blev Forsyningssekretariat under Konkurrencestyrelsen oprettet. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år en indtægtsramme for, hvor mange penge SK Spildevand A/S må opkræve fra forbrugerne.

Kommunens godkendelse af kubikmetertakst og faste bidrag for spildevand sker efter betalingslovens § 3 (LBK nr. 633 af 7. juni 2010). Kubikmetertakster og faste bidrag skal godkendes hvert år.

Byrådet kan vælge enten at godkende, eller ikke at godkende 2019 taksterne for anlægs- og driftsbidragene for spildevand og tømningsordningen.

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling med SK-Forsyning A/S om at nå til enighed om taksterne.

Byrådet kan ikke selv fastsætte taksterne.

De fremlagte takster vurderes ikke at stride imod de ovenfor anførte principper, som Byrådet skal tilse i forbindelse med godkendelsen af takstbladet.

Takstændringer har betydning for kommunens udgifter til afledning af spildevand. 

Se pkt. ”økonomiske og personalemæssige konsekvenser”.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at takstblad 2019 for SK-Spildevand A/S godkendes.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om status på revisionen af vandløbsregulativerne, samt omklassificering af vandløb. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til rækkefølgeplanen for regulativrevisionen i forbindelse med en genoptagelse i 2019.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget igangsatte den 4. maj 2015 en revision af vandløbsregulativerne, se bilag 1. Regulativerne udgør administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb og kan betragtes som en kontrakt imellem vandløbsmyndigheden og bredejerne. Regulativerne skal indeholde bestemmelser om en lang række forhold, herunder vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, samt vedligeholdelsen af vandløbet.

Slagelse Kommune er som vandløbsmyndighed forpligtiget til at udarbejde og revidere regulativer for de offentlige vandløb. Regulativerne skal ifølge vandløbsloven revideres, når grundlaget for regulativerne er ændret betydeligt, eller når regulativerne på anden måde er utidssvarende.

Formålet med revisionen er at opdatere regulativerne, så de lever op til vandløbslovens krav om afledning af vand og de miljømæssige krav, som er fastlagt i vandområdeplanerne. Målet er bl.a., at:

·         få harmoniseret serviceniveauet for vandløbsvedligeholdelsen i kommunen,

·         få opdateret regulativerne efter nyeste viden og erfaringer med hensyn til vandløbsvedligeholdelse,

·         sikre at vandløbene kan opfylde miljømålene

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget vedtog en række overordnede principper for revisionen. Heriblandt at sikre en tidlig lodsejerinvolvering, at udarbejde korte og præcise regulativer, tilpasset det enkelte vandløb/vandløbsstrækning, ændre de sidste skikkelses-regulativer til vandførings-regulativer og føre bedre kontrol af aflejringer på vandløbsbunden.

Særligt grødeskæringsbestemmelserne vil blive ændret i forbindelse med revisionen. De fleste af vandløbene har i dag to grødeskæringer, hvor vandløbene mere eller mindre får skåret alt grøden væk i hele vandløbsbunden. For at opnå gode økologiske forhold i vandløbene, er der behov for at skære en smallere strømrende og dermed efterlade noget mere grøde i vandløbet. Til gengæld vil der i mange vandløb blive indført en ekstra grødeskæring og foretages en hårdere bekæmpelse af den stivstænglede vegetation. Derudover indføres en brinkskæring af den ene brink, for at skabe mere volumen i vandløbene til de store vinter-vandføringer, samt sommerens skybrudshændelser.

Planen var at igangsætte revisionen af et nyt regulativ hver måned og dermed få udarbejdet 10-12 nye regulativer hvert år. Udvalget vedtog endvidere en rækkefølgeplan, se bilag 2.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget vedtog samtidig, at få screenet vandløbene for potentiel omklassifikation.

Vandløb kan enten være klassificeret som private eller som offentlige. Klassifikationen er udelukkende et udtryk for hvem, der afholder vedligeholdelsen i vandløbene. Det vil sige, at offentlige vandløb ejes af lodsejerne, men vedligeholdes af kommunen. Kommunen skal så vidt muligt tilstræbe, at sammenlignelige vandløb er ens klassificeret, så serviceniveauet er ens indenfor kommunens grænser.

Slagelse Kommune har ca. 256 km offentlige vandløb. Derudover vedligeholder kommunen en række private vandløb. C

Center for Miljø, Plan og Teknik har screenet vandløbene og udpeget 24 offentlige vandløb, på i alt ca. 34 km, samt 9 private vandløb på i alt ca. 3 km, som primært tjener nogle få lodsejere og som har ringe naturmæssig værdi, der er derfor ikke umiddelbart nogen offentlige interesser forbundet med disse vandløb. Derimod er der i Slagelse Kommune en række private vandløb, der er målsat i vandområdeplanen. Det kan være hensigtsmæssigt at opklassificeres disse vandløb, da de målsatte vandløb har brug for en særlig indsats og skånsom vedligeholdelse.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget vedtog den 11. januar 2016 (bilag 3), at indlede en proces med partshøring af de berørte lodsejere med henblik på, at:

·         24 offentlige vandløb nedklassificeres til private vandløb,

·         Vedligeholdelsen af 9 private vandløb overdrages til lodsejerne,

·         9 private, målsatte vandløb opklassificeres til offentlige vandløb.

Der er vedtaget nye regulativer for Hesselbyrenden, Maglemose Å, Jernbjerg Å (Skidenrenden), Lillevangsrenden og Vestermose Å. Regulativerne for Maglemose Å og Vestermose Å er dog påklaget og derfor ikke trådt i kraft.

Processen med henblik på en omklassifikation er ikke igangsat for de enkelte vandløb.

Regulativrevisionen og processen for omklassificering er blevet nedprioriteret i forbindelse med en opprioritering af andre opgaver.

Center for Miljø, Plan og Teknik vil prioritere at få sat gang i revisionen igen i 2019. I den forbindelse er der behov for at opslå en midlertidig projektstilling.

Vandløbslavet for Nedre Tude Å har et ønske om, at der bliver udarbejdet et nyt regulativ for denne del af Tude Å. Baggrunden herfor er, at der er strækninger på vandløbet, hvor der i regulativet ikke er beskrevet nogen vedligeholdelsesbestemmelser. Det drejer sig om strækningen fra Øster Stillingerenden (st. 25392) til udløbet (st. 32755+) i havet.

Vandløbsloven og bekendtgørelse nr. 919 af 27/06/2016 om regulativer for offentlige vandløb, samt bekendtgørelse nr. 1235 af 24/11/2004 om klassifikation og registrering af vandløb.

Udvalget tager orienteringen om status på regulativrevisionen om omklassificeringen til efterretning.

Udvalget skal beslutte om rækkefølgeplanen for regulativrevisionen skal ændres i forhold til tidligere beslutning, således at et nyt regulativ for nedre del af Tude Å fremmes.

Administrationen har indtil nu anbefalet, at lade revisionen af regulativet for Tude Å afvente Tude Ådal-projektet, hvor Tude Ås forløb omlægges. Tude Å er endvidere grænsevandløb til både Kalundborg og Sorø kommuner og en revision af hele regulativet for hele vandløbet kræver et tæt samarbejde og koordinering med disse kommuner.

Administrationen anbefaler, at der i stedet bliver udarbejdet et tillægsregulativ for Tude Å i begyndelsen af 2019 med vedligeholdelsesbestemmelser for de strækninger, hvor der ikke er beskrevet en vedligeholdelse i gældende regulativ.

Administrationen anbefaler at den rækkefølgeplan for regulativrevisionen, der tidligere er vedtaget i øvrigt følges.

For at opprioritere arbejdet med regulativer og omklassificering, vil administrationen tilføre en projektmedarbejder finansieret af driftskontoen for vandløb.

Overførsel af driftsmidler til myndighedsområdet.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Orienteringen om status på regulativrevision og omklassificering af vandløb tages til efterretning.

2.    at Der udarbejdes et tillægsregulativ for Tude Å med vedligeholdelsesbestemmelser.

3.    at Den rækkefølgeplan der tidligere er vedtaget følges.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om der skal sendes et høringssvar til den ændrede afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne 2015-2021.

I medfør af aftalen om Fødevare- og Landbrugspakken af 15. december 2015 skulle alle vandløb i vandområdeplanerne, som har et opland under 10 km2, vurderes i forhold til, om de lever op til de opdaterede faglige kriterier for afgrænsning af vandområdeplanerne.

Kommunerne og vandråd skulle kvalificere afgrænsningen af de vandløb, der indgår i vandområdeplanerne.

På den baggrund udarbejdede kommunens vandsynsråd den 9. oktober 2017 en række bemærkninger og anbefalinger til byrådet vedr. den ændrede afgrænsning af vandløbene i vandområdeplanerne, se bilag 1.

Byrådet godkendte den 18. december 2017, at vandsynsrådets anbefalinger blev indstillet til Miljøstyrelsen.

Miljø- og Fødevareministeriet har den 27. november 2018 fremsendt et udkast til ændret afgrænsning af vandløbene i vandområdeplanerne. Udkastet er i høring frem til 25. januar 2019.

I Miljø- og Fødevareministeriets udkast til ændret afgrænsning af vandløbene i vandområdeplanerne er Bækkeledsrenden og Rokkemoserenden udtaget af vandområdeplanerne.

Vandsynsrådet har på mødet den 6. december 2018 anbefalet, at det oprindelige høringssvar fra 9. oktober 2017 genfremsendes til Miljø- og Fødevareministeriet, idet ministeriet ikke har imødekommet alle anbefalingerne fra vandsynsrådet i det udkast, der er i høring nu. Vandsynsrådet havde bemærkninger til 6 vandløb, herunder Rokkemoserenden. En del af vandsynsrådets bemærkninger går på, at foreslå en ændret segmentering af vandløbene, hvilket ikke var et kriterie som kommuner og vandråd skulle kvalificeres.

Idet Udsætningsforeningen Vestsjælland (UFV95) med tilknyttede foreninger og organisationer har valgt at trække sig ud af vandsynsrådet, er der indhentet særskilte udtalelser fra de tidligere medlemmer af vandsynsrådet.

Bekendtgørelse nr.  1522 af 15. december 2017 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, samt bekendtgørelse nr. 217 om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om afgrænsning af vandløb og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til om der skal sendes et høringssvar til den ændrede afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne 2015-2021. Udvalget kan vælge at genfremsende Vandsynsrådet tidligere anbefalinger til ændret afgrænsning af vandløbene.

Vandsynsrådet lavede i efteråret 2017 en grundig gennemgang af vandløbene og et enigt vandsynsråd indstillede en række anbefalinger til udpegningen.

Da ikke alle anbefalingerne er imødekommet i Miljø- og Fødevareministeriet, anbefaler administrationen, at anbefalingerne genfremsendes til ministeriet som et høringssvar til udkast til udpegningen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Vandsynsrådets anbefalinger af 9. oktober 2017 indsendes som høringssvar til Miljø- og Fødevareministeriets ændrede afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne.

Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget skal anbefale fremtidig placering af administrationen for Færger og Havne over for Økonomiudvalget, samt eventuel indretning af eksisterende administrationsbygninger på Stigsnæs Færgehavn.

Efter Korsør Havns opsigelse af administrationsaftalen for Færger og Havne, skal de tilknyttede medarbejdere flyttes fra Korsør Havn til et andet sted.

Blandt andet har Ø-udvalget, på deres møde den 16. august 2018, tilkendegivet et ønske om, at administrationen placeres på Stigsnæs Færgehavn.

Havnebygningen er i dag indrettet, så der er plads til 2 fuldtidsarbejdspladser, som benyttes af det administrative personale ca. en dag om ugen. Desuden er der indrettet en mindre frokoststue, der samtidig rummer 1 arbejdsplads, som periodevis anvendes af skibsførerne. Udover disse 3 arbejdspladser har havnedirektøren en arbejdsplads, men den har i praksis aldrig været flyttet til Stigsnæs.

Hvis den samlede administration skal være på Stigsnæs Havn, skal der indrettes 4 arbejdspladser.

Desuden er der brug for et mødelokale.  Mødefacilitet bør være tilstrækkeligt stort til at kunne rumme møder i Ø-udvalget dvs. 8-10 deltagere. Mest optimalt ville være et mødelokale, der kan rumme personalemøder (ca. 20-25 personer). I dag holdes personalemøder på Agersøfærgen, som ikke rummer optimale faciliteter til mødeformål.

De 4 arbejdspladser kan indrettes i de nuværende rum.

Et egnet mødelokale kan indrettes i disponibelt rum, som i givet fald skal sættes i stand.

Hvis mødelokalet skal indrettes til ca. 20-25 personer skal eksisterende udendørs-rum desuden inddrages.

Møderummet kan lægges med selvstændig indgang, og separat fra de øvrige administrationsrum. Det har den fordel, at faciliteten kan benyttes af andre uden for normale åbningstider.

En gruppe arbejder med projekt ”Velkomstpunkt Stigsnæs”, hvor færgehavnens administrationsbygninger ses som et velegnet sted at præsentere øernes og nærområdets, natur- og kulturhistorie, samt historien om færgerne. Hvis det besluttes, at etablere en fast administrativ enhed på færgehavnen bør indretningen af nye faciliteter kunne tage hensyn til en eventuel virkeliggørelse af dette projekt.

Til brug for beslutningen har administrationen udarbejdet et overslag over omkostningerne, til at indrette en egnet arbejdsplads på Stigsnæs. Overslaget omfatter dog ikke projekt ”Velkomstpunkt Stigsnæs”

Kommunalfuldmagten.

Der kan være følgende handlemuligheder:

·         at indrette de fornødne faciliteter på Stigsnæs Færgehavn og fremadrettet placere det administrative personale her

·         at personalet får fast arbejdssted på Dahlsvej i Korsør, hvor der allerede er egnede faciliteter, men er på Stigsnæs mindst én gang om ugen (i princippet som i dag)

·         at placere det administrative personale på Dahlsvej i Korsør, uden at der skal være parallelle administrative arbejdspladser på Stigsnæs.

Stigsnæs permanent:

·         Nemmere at skabe en fælles kultur på arbejdspladsen

·         En administration der er tættere på hverdagen for drift-personalet og færgernes kunder

·         Der skal indrettes mødelokaler

·         Ensomt, når den ene af de faste medarbejdere er syg eller på ferie.

Stigsnæs fx 1 dag om ugen men ellers på Dahlsvej:

·         Tættere tilknytning til kommunens øvrige administrative enheder

·         Adgang til personalefaciliteter som kantine og motionsrum

·         Bedre mulighed for samarbejde/ backup fx på telefon ifm. sygdom, men også i dagligdagen med sidemandshjælp til systemer etc.

·         Ombygning på Stigsnæs kan holdes på et minimum og daglig drift er mindre til opvarmning mv.

Dahlsvej permanent:

·         Sværere at skabe en fælles kultur mellem drift og administration

·         Ingen ekstra omkostninger til faciliteter og drift på Stigsnæs

·         Adgang til kantine og motionsrum

·         Der er ledige lokaler på Dahlsvej

Hvis der indrettes mødelokaler:

·         Lille lokale er lidt billigere, men kan ikke rumme alle behov til personale

·         Stort lokale åbner for en bredere anvendelse

·         Begge indretninger kan anvendes af lokale interessegrupper uden for normal arbejdstid.

Overslag og tegninger er bilagt.

Omkostningerne til ombygning/ udbygning er 300.000 kroner for en løsning med lille møderum og 345.000 kroner med et stort møderum, en udbygning der alene skal tilgodese mellemløsningen hvor eksisterende depotrum inddrages til arbejdspladser koster ca. 15.000 kroner, hvorefter der ikke indrettes egnede mødefaciliteter til fx ø-udvalgsmøder eller personalemøder.

Omkostninger til ombygning og drift afholdes under Færger og Havne inden for Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalgets politikområde.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det over for økonomiudvalget anbefales

1.    at Administrationen placeres på Dahlsvej i Korsør eller

2.    at Administrationen placeres på Stigsnæs Færgehavn eller

3.    at Administrationen placeres på Dahlsvej i Korsør, men med enkelte arbejdsdage på Stigsnæs

4.    at hvis Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget vælger model 1 og Økonomiudvalget efterfølgende model 2 eller 3 anmodes økonomiudvalget desuden om at anvise en anlægsfinansiering på 345.000 kroner

Forslagene sendes til høring i MED udvalg og genoptages på næste udvalgsmøde.

Se bilag med Høringssvar.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om ændringer i tidsplanen for færdiggørelse af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. Ændringerne er en konsekvens af drøftelserne på Udvalgets temamøde om grundvandsbeskyttelse den 30. november 2018.

Grundvandsbeskyttelse var på dagsordenen ved Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets temamøde den 30. november 2018. Repræsentanter for SK Forsynings bestyrelse og ledelse deltog i denne del af temamødet. SK Forsyning har i et høringssvar vedrørende indsatsplanen foreslået, at der indføres zoner, hvor der ikke må anvendes pesticider, omkring nogle af deres drikkevandsboringer (sprøjtefrie zoner). Udvalget tilkendegav på temamødet, at det ønsker at afvente resultatet af forhandlinger i Folketinget om sprøjteforbud nær drikkevandsboringer, før Udvalget tager stilling til forslaget om indførsel af sprøjtefrie zoner.

Udvalgets ønsker om at afholde fælles temamøde med SK Forsyning samt at afvente resultatet af de centrale forhandlinger, har gjort det nødvendigt at revidere tidsplanen for færdiggørelse af indsatsplanen. Den reviderede tidsplan er vedlagt som bilag. Ifølge den nye tidsplan vil Miljø-, Plan, og Landdistriktsudvalget blive forelagt en sag på Udvalgets møde i maj 2019, hvor Udvalget skal tage stilling til indførsel af sprøjtefrie zoner. Beslutningen skal give retning for arbejdet med at færdiggøre indsatsplanen.

Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens § 13.

Sprøjteforbud tæt på boringer kan meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24. I udpegede indsatsområder kan sprøjteforbud desuden meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 26a. I  begge tilfælde sker det mod fuld kompensation til lodsejeren.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Udgifter til udarbejdelse af indsatsplaner finansieres af DUT-midler

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at tidsplanen tages til efterretning

I forbindelse med at kommunen ønsker at etablere en række nye bade- og bådebroer, skal Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfte det gældende administrationsgrundlag for bade- og bådebroer.

I budgetaftalen for 2019-22 er der afsat 4 mio. kr. til bedre badebroer ved Stillinge Strand, Bisserup Strand, Kobæk Strand og i Korsør. Det kræver en tilladelse efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer, at opføre en badebro.

En bade- og bådebro er en simpel enkeltstående bro, der kan etableres som en pælebro, flydebro eller molelignende konstruktion. I udgangspunktet tillades ikke borde, bænke, omklædningsfaciliteter og lign. På broerne, idet disse anses at være fremmedelementer på havet.

Kystdirektoratet administrerer bade- og bådebroer, der ikke har fri vandgennemstrømning, der udføres som molelignende konstruktion eller er beliggende i en erhvervs- eller lystbådehavn. Kommunerne administrerer bade- og bådebroer med fri vandgennemstrømning. Fortøjningspæle i tilknytning til en bro kræver altid tilladelse fra Kystdirektoratet.

Slagelse Kommune har udarbejdet et administrationsgrundlag for bade- og bådebroer, der er vedtaget i 2009, se bilag 1. Administrationsgrundlaget beskriver de hensyn, der skal varetages og de principper, der ligger til grund for behandlingen af en ansøgningen om en bade- og bådebro. En afgørelse fra kommunen vil altid bero på en konkret vurdering.

Set i lyset af den foreliggende budgetaftale omkring etablering af 4 nye badebroer, vil administrationen gerne fremhæve et par af de principper, der er beskrevet i administrationsgrundlaget:

Som udgangspunkt skal der være et reelt behov for en bade- og bådebro. I vurderingen lægges bl.a. vægt på om en badebro vil gøre det muligt, at nå ud over et sten- eller tangbælte eller nå ud til en rimelig badedybde. Der kigges endvidere på hvad der er af andre badebroer i området.

Natur- og landskabsinteresser vægtes højt i alle afgørelser om bade- og bådebroer. Der gives normalt ikke tilladelse til bade- og bådebroer i områder uden for by- og sommerhusområder, i udpegede beskyttelsesområder i kommuneplanen eller i Natura 2000-områder. Broens placering skal så vidt muligt tage hensyn til kystlandskabet, således det i videst muligt omfang undgås, at broer bliver placeret på en uberørt kyststrækning uden andre anlæg eller konstruktioner. I afgørelserne lægges der vægt på om bade- og bådebroen vil virke dominerende i landskabet og ses på store afstande. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til badebroer over 50 m i længden eller 1,50 m i bredden. Broen skal udformes som en let konstruktion i enten træ eller metal, holdes i neutrale naturfarver og må ikke være forsynet med brohoved.

Ønskerne om badebroer ved Stillinge Strand, Kobæk Strand, Bisserup Strand og Korsør udfordrer på forskellig vis principperne i administrationsgrundlaget.

Kystbeskyttelsesloven, samt bekendtgørelse nr. 232 af 12/03/2007 om bade- og bådebroer.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte administrationsgrundlaget i relation til de konkrete ønsker om badebroer, jf. budgetaftalen. Er ønskerne et udtryk for at administrationsgrundlaget skal revideres, så det i højere grad passer til de politiske ønsker? Skal administrationsgrundlaget fraviges i disse konkrete, kommunale projekter? Eller vil udvalget kigge på om andre tiltag end etablering af badebroer de konkrete steder kunne være mere gavnligt for strandenes benyttelse?

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Administrationsgrundlaget drøftes.

Med udgangspunkt i strandenes potentiale, skal mulighederne for etablering af badebroer på kommunens strande drøftes.

Drøftelsen skal ses i relation til orienteringen om administrationsgrundlaget for bade- og bådebroer, som fremsættes særskilt på samme dagsorden.

Der er på budgetaftalen 2019-22 afsat 4 mio. kr. til bedre badebroer i den prioriterede rækkefølge, Stillinge strand, Bisserup strand, Kobæk (forlængelse af eksisterende bro) og Korsør.

Der er i vedlagte bilag foretaget en vurdering af egnetheden for en badebro på de pågældende strande. Inden der foretages en beslutning om hvilken form for badebro der etableres, er det nødvendigt at drøfte følgende forhold:

-      Hvad er formålet med en badebro på stedet?

-      Hvilke potentialer har stranden?

-      Skal der være tale om en helårs-badebro?

-      Ville andre tiltag end en badebro være mere gavnlige for strandens benyttelse?

Der er slutteligt beskrevet en anbefaling for hvert af de fire steder.

Anbefalingerne og drøftelsen af muligheden for badebroer skal samtidig ses i forhold til kommunens administrationsgrundlag for bade- og bådebroer.

Administrationsgrundlaget foreskriver at der skal være et reelt behov for en bade- og bådebro. I vurderingen lægges bl.a. vægt på om en badebro vil gøre det muligt, at nå ud over et sten- eller tangbælte eller nå ud til en rimelig badedybde. Der kigges endvidere på hvad der er af andre badebroer i området.

Natur- og landskabsinteresser vægtes tillige højt i alle afgørelser om bade- og bådebroer. Der gives normalt ikke tilladelse til bade- og bådebroer i områder uden for by- og sommerhusområder, i udpegede beskyttelsesområder i kommuneplanen eller i Natura 2000-områder. Broens placering skal så vidt muligt tage hensyn til kystlandskabet, således det i videst muligt omfang undgås, at broer bliver placeret på en uberørt kyststrækning uden andre anlæg eller konstruktioner. I afgørelserne lægges der vægt på om bade- og bådebroen vil virke dominerende i landskabet og ses på store afstande. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til badebroer over 50 m i længden eller 1,50 m i bredden. Broen skal udformes som en let konstruktion i enten træ eller metal, holdes i neutrale naturfarver og må ikke være forsynet med brohoved.

Ønskerne om badebroer ved Stillinge Strand, Kobæk Strand, Bisserup Strand og Korsør udfordrer på forskellig vis principperne i administrationsgrundlaget for bade- og bådebroer.

Ingen.

Der anbefales en drøftelse ud fra redegørelsen for de fire strandområder.

Afhængigt af hvad der etableres på strandene, og hvordan det etableres, vil der være behov for en endnu ikke definerbar udgift til den afledte drift.

Den daglige drift og varetagelse af strandarealer og badebroer hidrører under Erhvervs- og Teknikudvalget.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at sagen drøftes, med henblik på en senere beslutningssag for hver af de fire strandområder.

Handicaprådet ønsker en drøftelse med Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, med henblik på at indgå en samarbejdsaftale.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Handicaprådet og Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter sagen, med henblik på at der evt. indgås en samarbejdsaftale mellem Råd og Udvalg.