Ø-udvalget – Dagsorden – 7. november 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-668309                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.

2. Drøftelse af trafiksituationen på øerne (D)

2.     Drøftelse af trafiksituationen på øerne (D)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-672602                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Som opfølgning på Ø-udvalgets behandling af sag om vejsituationen på øerne den 14. februar 2017, hvor der blev givet udtryk for problemer med kørsel med høj hastighed, drøftes trafiksikkerhed samt iværksættelse af mulige hastighedsdæmpende tiltag.
Den trafikale situation på øerne har desuden været drøftet på Trafiksikkerhedsudvalget den 31. august 2017. Det blev besluttet, at der skal igangsættes en hastighedskampagne og trafikmåling på øerne. 
I forhold til drøftelsen af sagen oplyses det, at der har været høring af en bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser fra 1. oktober til 31. oktober 2017. Af bekendtgørelsen fremgår det, at man ønsker at give mulighed for at nedsætte hastighedsbegrænsning på 50 km i timen på veje, hvor hensynet til de svage trafikanter gør sig særligt gældende, eksempelvis hvor der er megen cykeltrafik eller hvor oversigtsforhold er begrænsede på grund af vejenes anlægsmæssige udformning m.m. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2018.  
I drøftelsen af dette punkt deltager en medarbejder fra Natur, Vej og Trafik.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at udvalget drøfter trafiksikkerhed på øerne samt iværksættelse af mulige hastighedsdæmpende tiltag.

3. Drøftelse af færgerelaterede emner (D)

3.     Drøftelse af færgerelaterede emner (D)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-668790                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget har på møde den 19. februar 2015 godkendt kommissorium og forretningsorden for drøftelser af et fast punkt på udvalgets møder om færgerelaterede emner.
På dette møde er følgende emne til drøftelse:
· Evaluering af besøgende til øerne i uge 42 som følge af gratis personoverfart
· Vintersejlplan – konkrete udfordringer i juleferieperioden.
· Status på billetautomaten på Stigsnæs, idet der er perioder hvor den er ude af funktion.
· Slagelse Kommunes holdning til fælles afløserfærge – i regi af det fælles færgesekretariat
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at de færgerelaterede emner drøftes.

4. Orientering om serviceniveau i forhold til hjemmeplejen på øerne (O)

4.     Orientering om serviceniveau i forhold til hjemmeplejen på øerne (O)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-673071                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Ø-udvalget orienteres om serviceniveau i forhold til hjemmeplejen. 
Baggrund
På baggrund af sag om serviceniveau for personlig og praktisk hjælp for borgere på Lolland Kommunes småøer, har Ankestyrelsen udtalt, at serviceniveauet for personlig og praktisk hjælp på småøerne er omfattet af den generelle lighedsgrundsætning og servicelovens §§ 83,87.
Med udgangspunkt i denne udtalelse har Ø-udvalget spurgt hvilken betydning Ankestyrelsens udtalelse har for kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp i Slagelse Kommune.
Center for Sundhed og Ældre har svaret, at afgørelsen ikke umiddelbart giver grund til ændring i den måde kommunen visiterer til ydelser på, idet der bliver visiteret ud var en individuel og konkret vurdering – også på øerne.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.

5. Høring af forslag om justering af Natura-2000 områdernes grænser (D)

5.     Høring af forslag om justering af Natura-2000 områdernes grænser (D)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-668569                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget har fået tilsendt høringsmateriale om Miljøstyrelsens forslag til ændring af Natura-2000 områdernes grænser. Følgende forslag til ændringer angår Slagelse Kommune:
Natura 2000-område nr. 116 ”Centrale Storebælt og Vresen”
· Små justeringer (reduktioner og udvidelser) af habitatområde på Sprogø (primært omkring østrevet).
· Mindre udvidelse af habitatområde og fuglebeskyttelsesområde ved inddragelse af strandarealer fra sydspidsen af Lejsø til Halsskov Odde.
· Reduktion af fuglebeskyttelsesområde med ca. 67 ha på søterritoriet ud for Korsør Havn.
· Små reduktioner af habitatområde og fuglebeskyttelsesområde på bynær strand langs sydkysten af Korsør.
Natura 2000-område nr. 162 ”Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø”
· Reduktion af fuglebeskyttelsesområde med 2.550 ha på landarealer på Omø, Agersø omkring Borreby og på kyststrækningen mellem Stigsnæs og Bisserup. Af disse vil ca. 1.460 ha fortsat være habitatområde og dermed en del af Natura 2000-området.
· Reduktion af fuglebeskyttelsesområde og habitatområde med ca. 4 ha ved Skælskør Havn
· Udvidelse af habitatområde med ca. 6 ha ved Sylten og ca. 1 ha ved Flasken, begge nær Stigsnæs industriområde.
· Udvidelse af fuglebeskyttelsesområde og habitatområde med ca. 4 ha på søterritoriet i Skælskør Yderfjord ved Vasebro.
Herudover kan der være mindre justeringer af teknisk karakter.
For lodsejere i områderne kan ændringerne af Natura 2000-grænserne få betydning. På arealer som udtages, vil der f.eks. (efter de nuværende tilskudsordninger) ikke længere være tilskud til visse tiltag, som f.eks. hegning til afgræsning med kreaturer.
Til gengæld vil der ikke længere være krav om skærpede konsekvensvurderinger ved en række tiltag f.eks. hvis man vil plante læhegn eller vildtbeplantninger opføre bebyggelse eller forskellige former for virksomhed.
Der er høringsfrist for input til Slagelse Kommunens høringssvar den 9. november. Input sendes til teknik@slagelse.dk.
Der er høringsfrist for Miljørstyrelsens forslag den 3. januar 2018. Høringssvar kan indgives via høringsportalen, hvor man kan læse vejledningen og se høringsmaterialet.
I forhold til høringsmaterialet har Ø-udvalget spurgt, om kommunen har lavet en vurdering af, hvilke konsekvenser ophævelsen af fuglebeskyttelsen af svaner og gæs på Agersø og Omø vil have for øerne, også for en eventuel etablering af Naturpark, som beskrevet i forslag til Kommuneplan 2017.
Retligt grundlag
Vurdering
Kommunen understreger, at det er Miljøstyrelsen, der har foretaget de faglige vurderinger af konsekvenser for fuglene. Administrationen har spurgt Miljøstyrelsen, om der er tilgængelige konkrete faglige vurderinger, som kommunen kan forholde os til. Miljøstyrelsens har svaret at: ”Konkret for område N162 så er begrundelsen for styrelsens forslag, at det er intensive jordbrugsarealer, der efter en konkret vurdering er udtaget, fordi de ikke vurderes at være af væsentlig betydning for udpegningsgrundlaget.”
Kommunen kan ikke foretage en selvstændig vurdering af forslagets betydning for gæs og svaner. Dette er alene Miljøstyrelsens ansvar. Det endelige forslag fra Miljøstyrelsen skal godkendes i EU, som vil tage stilling til, om de faglige vurderinger er tilstrækkelige.
Kommunen vurderer, at en reduktion af fuglebeskyttelsesområderne på Omø og Agersø ikke vil have betydning i forhold til en eventuel Naturpark. Øerne vil stadigvæk være habitatområde, og dermed med i Natura 2000-udpegningen, der p.t. afgrænser området for en Naturpark.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Ø-udvalget drøfter input til høringssvar.

6. Orientering til udvalget (O)

6.     Orientering til udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-668731                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
1. Kommunen har udarbejdet en folder om fleks trafik der beskriver hvad fleks trafik er og mulighederne for at benytte de forskellige ordninger. Folder uddeles på mødet.
2. Status på oprensning af gadekær på Agersø og Omø
3. Opfølgning på stormen Ingolf og dens ødelæggelser set i forhold til vejsituationen på Omø.
4. Der er udarbejdet ansøgninger fra Agersø og Omø til byfornyelseslovens forsøgspulje om forpligtende samarbejder. Kommunen har givet forhåndsgodkendelser til begge ansøgninger.
5. Budget 2018 blev vedtaget i Byrådet den 9. oktober 2017. Ø-udvalget orienteres om eventuelle konsekvenser for borgerne på øerne.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.

7. Eventuelt (O)

7.     Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-668435                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.