Ø-udvalget – Referat – 20. november 2018



1. Godkendelse af dagsorden (G)

1.     Godkendelse af dagsorden (G)

Sagsnr.: 330-2018-2909                 Dok.nr.: 330-2018-580908                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Udvikling indstiller,
1.    at dagsorden godkendes. 
Beslutning i Ø-udvalget den 20. november 2018:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Havnedirektør Jimmi Jørgensen deltog i behandlingen af dette punkt.
Godkendt.

2. Drøftelse af færgerelaterede emner (D)

2.     Drøftelse af færgerelaterede emner (D)

Sagsnr.: 330-2018-2909                 Dok.nr.: 330-2018-586184                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget har på møde den 27. februar 2018 godkendt kommissorium og forretningsorden for drøftelser af et fast punkt på udvalgets møder om færgerelaterede emner.
Fremsatte emner drøftes:
1. Status på overdragelsen af færgedriften til Slagelse Kommune pr. 31. december 2018 – herunder kontorets drift pr. 1. januar 2019.
2. Status på tørn lister.
3. Information om eventuelle uforbrugte midler i forbindelse med nedsættelsen af færgetakster i skuldersæsonen.
4. Orientering om midler til takstnedsættelser i forhold til færgedriften i 2019.
Det fremgår af pressemeddelelse af den 11. november 2018, at Regeringen og et bredt politisk flertal har besluttet at afsætte yderligere 5,2 millioner kr. årligt til nedsættelse af færgebilletter for passagerer. Aftalen omfatter en finjustering af eksisterende ordninger med mulighed for at nedsætte færgetaksterne for transport af gods og for passagerer. Det betyder, at kommuner med småøer kan beslutte at bruge noget af tilskuddet til at sænke færgebilletterne i skolernes sommerferie. Det fremgår desuden af pressemeddelelsen, at der i 2019 afsættes 86,4 mio. kr. årligt til billigere passagertransport. Desuden afsættes der årligt 36. millioner kr. til nedsættelse af færgetakster for gods.
Indstilling
Centerchef for Plan, Miljø og Teknik indstiller,
1.    at de færgerelaterede emner drøftes.
Beslutning i Ø-udvalget den 20. november 2018:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Havnedirektør Jimmi Jørgensen deltog i behandlingen af dette punkt.
Ø-udvalget understreger, at det bedste, der kan ske i forhold til bosætningen på øerne, er en stabil færgedrift.
Status på overdragelse af færgedriften:
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomi Udvalget skal på næste møder tage stilling til placeringen af det administrative færgepersonale. Ø-udvalget ønsker stadig, at det administrative færgepersonalet placeres på Stigsnæs.
Status på tørn-lister:
Der er udarbejdet forslag til ny tørn-liste, som indebærer, at der skal arbejde 8 mand på Omø-færgen og 8 mand på Agersø-færgen. Der er dog stadig ikke indgået lokalaftale med FOA. Anne Bjergvang, Carsten M. Larsen og Ebba Lawaetz udtrykte bekymring for de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved indførslen af disse tørn-lister.
Ø-udvalget ønsker, at der bliver lavet en beregning på muligheden for at opretholde de eksisterende tørn-lister med mulighed for at indsætte |flyvere| på de to færger.
Havnedirektør Jimmi Jørgensen orienterede om, at ændringerne vil medføre en besparelse på 1 årsværk og 1000 timer.

3. Anvendelse af overskydende midler fra nedsættelser af færgetakster (B)

3.     Anvendelse af overskydende midler fra nedsættelser af færgetakster (B)

Sagsnr.: 330-2018-2909                 Dok.nr.: 330-2018-588577                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget har på møde den 27. februar 2018 behandlet en sag om nedsættelse af færgetakster i skuldersæsonen i 2018.
Til mødet havde Agersø og Omø Færgerne udarbejdet nedenstående overslag, der viste, at der var mulighed for at sejle med nedsatte færgetakster i 13 uger, samt mulighed for gratis færgesejlads (personbefordring) i uge 42 til og fra begge øer.
Tilskud i 2018
684.000 kr.
Overførsel fra godstransport i 2017
235.908 kr.
I alt
919.000 kr.
 
 
Reservere til arrangementer på øerne
11.100 kr.
Gratis færgesejlads i uge 42 (Agersø)
71.500 kr.
Gratis færgesejlads i uge 42 (Omø)
63.650 kr.
I alt
773.658 kr.
 
 
Udgift pr. uge ca. 60.722, hvilket svarer til 12,74 uger.
 
Der blev protokolleret følgende:
Ø-udvalget ønskede at skuldersæsonen går fra mandag den 14. maj til og med søndag den 24. juni, og fra mandag den 13. august til og med søndag den 30. september, idet der indføres gratis personbefordring fredag den 12. oktober til søndag den 21. oktober.
Ø-udvalget ønsker - såfremt det er muligt ift. lovgivningen - at bruge overskydende midler fra godstransport til forbedring af vintersejladsen. Det betyder at skuldersæsonen reduceres fra torsdag den 26. april til onsdag den 6. juni og fra mandag den 13. august til søndag den 9. september, idet der indføres gratis personbefordring fredag den 12. oktober til søndag den 21. oktober.
På dagens møde fremlægges oversigt over den faktiske anvendelse af midlerne samt opgørelse over eventuelt overskud.
Retligt grundlag
Af bekendtgørelsens kapitel 3 stk. 5 fremgår det, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre at eventuelle overskydende midler anvendes i det efterfølgende kalenderår. Til nedsættelse af færgetakster.
Handlemuligheder
Ø-udvalget kan fremsætte forslag til anvendelse af uforbrugte midler.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Ø-udvalget fremsætter forslag til anvendelse af uforbrugte midler fra nedsættelse af færgetakster i skuldersæsonen,
Beslutning i Ø-udvalget den 20. november 2018:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Havnedirektør Jimmi Jørgensen deltog i behandlingen af dette punkt.
Ø-udvalget afventer det endelige tal om uforbrugte midler.
Ø-udvalget ønsker, at der bliver arbejdet for registrering af 0-billetter på færgerne.

4. Processen om revision af kommunens Ø-politik (D)

4.     Processen om revision af kommunens Ø-politik (D)

Sagsnr.: 330-2018-2909                 Dok.nr.: 330-2018-583698                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
På møde den 7. maj 2018 besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, at der skal foretages en revision af kommunens Ø-politik fra 2009, og at opgaven skal løftes i Ø-udvalget. I behandlingen af sagen besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget desuden, at Byrådet skal opfordres til at tage en samlet drøftelse af øernes fremtid, og at udvalget vil anmode Byrådet om input til revision af politikken.
Temaer
Der er identificeret følgende temaer, som drøftes i forhold til den nye Ø-politik:
§ Erhverv og turisme,
§ Offentlig service
§ Digitalisering
§ Infrastruktur/vedligehold
§ Natur og bæredygtighed
§ Bosætning og boliger
§ Kultur og Fritid
§ Tværgående samarbejder
Afholdte aktiviteter
Der har været holdt stormøder på Agersø den 20. september og på Omø den 3. oktober, hvor borgerne er blevet orienteret om revisionen af Ø-politikken. På begge øer blev der gjort status på de to øers handlingsplaner og der blev holdt workshops, hvor deltagerne har drøftet muligheder og udfordringer i forhold til øernes fremtidige udvikling.
Der er holdt projektgruppemøde den 25. oktober, hvor projektgruppen besluttede at lave et oplæg til drøftelse med Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget på dette udvalgs temamøde den 29. november, hvor projektgruppen har fået foretræde.
Der er holdt vidensmesse den 31. oktober i Magleby forsamlingshus.
Der holdes projektgruppemøde den 21. november, hvor der arbejdes videre med oplægget til drøftelse med Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Konsekvenser for andre udvalg
Ø-politikken er tværgående og vil berøre emner der sorterer under flere fagudvalg.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at udvalget orienteres om afholdte aktiviteter og
2.    at drøfter de næste skridt i processen.
Beslutning i Ø-udvalget den 20. november 2018:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Sagen genoptages på næste møde.

5. Fastsættelse af datoer for udvalgts møder i foråret 2019 (B)

5.     Fastsættelse af datoer for udvalgts møder i foråret 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-2909                 Dok.nr.: 330-2018-580922                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Det foreslås at udvalget holder 2 møder og et 3. møde holdes i forbindelse med det årlige 12-12 møde. Der foreslås følgende datoer:
Udvalgsmøde den 12. februar kl. 15-17 på Stigsnæs
Udvalgsmøde den 2. april kl. 15-17 på Stigsnæs
12-12 møde – inklusiv udvalgsmøde den 14.-15. juni.
Det foreslås at 12-12 mødet holdes på Omø.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Udvikling indstiller,
1.    at udvalget fastsætter datoer for forårets møderække i 2019.
Beslutning i Ø-udvalget den 20. november 2018:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Næste møder i Ø-udvalget er:
Onsdag den 23. januar 2019.
12-12 mødet holdes den 28.-29. marts 2019.
Der fastlægges endnu mødedato på udvalgets næste møde.

6. Genoptaget: Drøftelse af Velkomstpunkt Stigsnæs Havn (D)

6.     Genoptaget: Drøftelse af Velkomstpunkt Stigsnæs Havn (D)

Sagsnr.: 330-2018-2909                 Dok.nr.: 330-2018-586187                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Beboerforeningerne på Agersø og Omø har sammen med Korsør Havn og Stigsnæs Kystbatteri drøftet indretning af dele af havnebygningen ved Stigsnæs Færgehavn (herunder blandt andet ’billethullet’) med det formål at skabe et fremskudt og en central placeret fælles markedsføring af Omø, Agersø, Stigsnæs Havneområde og Kystbatteriet samt mulighed for formidling af færgedriften gennem tiden.
I den forbindelse har arbejdsgruppen også drøftet nuværende drift og vedligeholdelse af bygningerne, et emne der flere gange har været nævnt på Ø-udvalgets møder. Arbejdsgruppen har set på mulighederne for en udvendig og sammenhængende renovering og set på løsninger udført af andre aktører i samarbejde med Realdania samt undersøgt muligheden for at indgå et samarbejde med fonde om opgaven.
Initiativet ønskes set i samspil med det forestående arbejde med at få området langs kommunens sydkyst godkendt som naturpark samt færgedriften.
Der er udarbejdet et prospekt, som uddeles på mødet.
Retligt grundlag
Konsekvenser for andre udvalg
Drift af kommunale bygninger er Erhvervs- og Teknikudvalgets ressortområde.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orientering om arbejdsgruppens aktiviteter tages til efterretning.
2.    at Ø-udvalget drøfter perspektiverne i en helhedsløsning, der løfter ’Velkomsten til Stigsnæs Havn’ og udnytter nærområdets potentialer til glæde for borgere og besøgende.
Beslutning i Ø-udvalget den 16. august 2018:
Fraværende:  Ebba Lawaetz
Sagen genoptages.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.     at orienteringen om arbejdsgruppens aktiviteter tages til efterretning
2.     at Ø-udvalget drøfter perspektiverne i en helhedsløsning, der løfter ’Velkomsten
        Stigsnæs Havn og udnytter nærområdets potentialer til glæde for borgerne og besø-
        gende.
Beslutning i Ø-udvalget den 24. september 2018:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Orienteringen taget til efterretning.
Sagen genoptages, når der er nyt om projektet.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen om arbejdsgruppens aktiviteter tages til efterretning
2.    at Ø-udvalget drøfter perspektiverne i en helhedsløsning, der løfter ’Velkomstpunkt Stigsnæs’, og udnytter nærområdets potentialer til glæde for borgere og besøgende.
Beslutning i Ø-udvalget den 20. november 2018:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Ø-udvalget anbefaler prospektet til videre foranstaltning i Miljø, Plan- og Landdistriktsudvalget af hensyn til perspektivet på landdistriktsudvikling.

7. Orientering til udvalget (O)

7.     Orientering til udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2018-2909                 Dok.nr.: 330-2018-586195                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Udvalget orienteres om følgende emner:
Processen med naturparken
Kommunens landdistriktskonference den 28. november i Det røde Pakhus i Skælskør.
Fleks-trafik
Kommunens borgere har mulighed for at benytte flekstrafik. Flekstrafikken omfatter ordninger der tilbydes af Region Sjælland eller Slagelse Kommune alt efter formålet med rejsen og den enkelte borgers behov. Kommunen har udarbejdet en folder, der beskriver retningslinjerne for anvendelse af fleks-trafik, og som uddeles på mødet.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 20. november 2018:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Der er udarbejdet en redegørelse om oprensning af gadekær, som sendes til udvalgets medlemmer.
Sagen genoptages.

8. Eventuelt (O)

8.     Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2018-2909                 Dok.nr.: 330-2018-580919                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 20. november 2018:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Ø-udvalget anbefaler overfor Byrådet, at man sikrer den fortsatte busdrift, som kører fra Korsør Havn til Stigsnæs Havn (buslinje 460).
Ø-udvalget ønsker at følge Byrådets praksis om mulighed for at indkalde substitut ved afbud til udvalgets møder.