2. Genoptaget: Takster på færgeområdet (D)
2. Genoptaget: Takster på færgeområdet (D)
Sagsnr.: 330-2019-1259 Dok.nr.: 330-2019-276022 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Fra dagsordenpunktet behandlet den 18. juni 2019:
Udvalgets behandling af Punkt 6 den 21. maj 2019: Takster
for færgeområdet (D)
På dette møde besluttede Ø-udvalget, at skuldersæsonen for
2019 forlænges med 6 uger fra 15. september til 31. oktober, og at der tillige
ønskes nedsatte priser fra 20.12.2019-31.12.2019.
Derudover besluttede udvalget, at drøftelserne af følgende 2
at’er skulle genoptages:
2. at det nuværende takstblad bliver fremlagt
uændret, ud over almindelig pristalsregulering i forbindelse med godkendelse af
takstene for 2020.
4. at næste egentlige regulering af takstbladet ud
over almindelig prisregulering sker forud for takstbladet i 2023
På baggrund af disse beslutninger fremlægges takstbladet til
drøftelse.
Det foreslås at drøftelserne sigter mod formulering af
principper for nedsættelse af takster.
Fra dagsordenpunktet behandlet den 21. maj 2019:
Den 30. januar 2019 blev den nuværende takstbladsstruktur
med skuldersæson og rabatter vedtaget. Efterfølgende er der desuden vedtaget en
mindre justering i forhold til perioden for nedsatte takster for campingvogne.
De valgte perioder med nedsatte takster giver en mindre
indtægt på ca. 800.000 i 2019, som dækkes af statstilskuddet.
Den nye reviderede lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner er vedtaget, og betyder at statens tilskud ny-beregnes med
virkning fra 1. januar 2019. Der er to nye bekendtgørelser i høring, én for
godsområdet og én for passagerområdet, som angiver hvordan de nye
tilskudssatser skal berammes. Vedtagelsen af de tilhørende bekendtgørelser
forventes at ske omkring 1. juli.
Med udgangspunkt i forslagene til de nye bekendtgørelser
vurderes det at der kommer ca. 600.000 kr. mere til passagerområdet i 2020, som
kan bruges til yderligere nedsættelse af taksterne, eller forlængelse af
skulderperioden. Med forlængelse af skuldersæsonen på 6 uger i 2019 vil det
forventede ekstra statstilskud kunne gøre gavn allerede i 2019.
Den nye lov giver kommunerne mulighed for at fordele
skuldersæsonen over 46 uger, så der er ret frie rammer for, hvilke perioder der
ønskes med nedsat takst både nu og fremadrettet.
Ovenstående omhandler i det hele passagerområdet. Godsområdet
fortsætter uændret.
Som forberedelse til takstbladet for 2020-2022 foreslås det,
at de nu vedtagne takster som udgangspunkt fastholdes ud over almindelig
pristalsregulering, hvorefter Ø-udvalget alene skal tage stilling til
skuldersæsonens varighed.
Retligt
grundlag
Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
samt forslag til bekendtgørelser om samme.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte principper for nedsættelse af takster.
Det nuværende takstblad fastholdes uændret, ud over
almindelig pristalsregulering i forbindelse med godkendelse af taksterne for
2020.
Næste egentlig takstbladsændring sker for taksterne i 2030.
Vurdering
Det anbefales, at bevare den vedtagne takststruktur i nogle
år, så der kan genereres oversigter med sammenlignelige data.
Takstniveauerne foreslås evalueret hvert 4. år, hvor 2020 er
det andet år i nuværende niveau.
Over- eller underforbrug af statstilskuddet reguleres med
længden af skuldersæsonen.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at sagen drøftes.
Beslutning i Ø-udvalget
den 18. juni 2019:
Fraværende:
Carsten M. Larsen, Renny Rosenlund, Steen Olsen (A)
Ø-udvalget ønsker tiltag der kan forenkle taksstrukturen og
ønsker følgende scenarier undersøgt:
1. En beregning der viser, hvad det vil koste at lave
takstnedsættelser på persontransport pr. 1. januar til 30. april og fra 1.
november til 31. december. Opgørelsen laves pr. uge.
2. En beregning af hvad det vil koste at nedsætte
færgetaksterne med 10, 20 og 30 % for biler, motorcykler og
knallerter for øboerne udenfor sommerferieperioden.
Formålet med ad 2 er at se på muligheden for at nærme sig
princippet om Den Blå Landevej.
Regneark ønskes fremsendt, så det er muligt for Ø-udvalget
at genberegne andre scenarier.
Kommentarer til takstbladet:
Ø-udvalget ønsker at:
1. Afgiften på 100 kr. for erstatning ved ødelagt ø-kort
opdateres med kr. 0.
2. De rette perioder fremgår i overskriften.
3. Ordningen om, at det er muligt at få en legekammerat med
over på færgen gratis indføres. Ordningen om at det der muligt at få en
legekammerat med over på færgen sammen med et øbo-barn skal også fremgå af
hjemmesiden.
Hvis man på øerne har ønsker til budgettet - herunder
yderligere takstnedsættelser - skal disse fremsendes til partierne.
Sagen genoptages i august.
Genoptaget den 21. august 2019:
På Ø-udvalgets møde den 18. juni 2019 besluttede udvalget at
genoptage sagen på møde i august.
Der drøftes:
1. Takstnedsættelse
for øboere
2. Takstnedsættelse
på persontransport pr. 1. januar til 30. april og fra 1. november til 31.
december 2019.
Statistik for færgerne for 2018 er vedhæftet som bilag.
Til drøftelserne er der udarbejdet en beregning der viser,
hvad det vil koste at lave takstnedsættelser på persontransport pr. 1 januar
til 30. april og fra 1. november til 31. december 2019.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at sagen drøftes.
Beslutning i Ø-udvalget
den 21. august 2019:
Fraværende:
Renny Rosenlund
Rederichef Michael Due deltog i behandlingen af dette punkt.
Det anmodes om en kvalitetssikring af fremlagte beregning
af, hvad det vil koste at lave en takstnedsættelser for persontransport for Omø
og Agersø på 40 % i 46 uger.
Der anmodes om en beregning af, hvad det vil koste at
nedsætte færgetaksterne på 10 og 20 % for biler, motorcykler og knallerter for
øboerne udenfor sommerferieperioden som fremsat på møde den 18. juni 2019.
Nedsættelsen skal slå igennem på månedskort.
Det undersøges, om en del af de uforbrugte midler fra 2019
til takstnedsættelse kan anvendes til en 23-afgang fredag og lørdag til/fra Omø
som en serviceforbedring som forsøg i sommerferieperioden.
Der ønskes en forenkling af takstbladet, hvor man tager
udgangspunkt i den billigste pris for hver kategori.
Der anmodes om en vurdering af, hvor langt kommunen er med
udrulning af landevejsprincippet først i det nye år.
Administrationens forslag til nye takster fremsendes til
udvalget.
Punktet genoptages som eneste punkt på et ekstraordinært
møde i Ø-udvalget den 23. september 2019.