Ø-udvalget – Referat – 19. maj 2020



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2020-1188                 Dok.nr.: 330-2020-204043                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Ø-udvalget den 19. maj 2020:
Fraværende:  Annette Holst Due, Carsten M. Larsen
Godkendt.

2. Drøftelse af færgerelaterede emner (D)

2.     Drøftelse af færgerelaterede emner (D)

Sagsnr.: 330-2020-1188                 Dok.nr.: 330-2020-207539                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget har på møde den 27. februar 2018 godkendt kommissorium og forretningsorden for drøftelse af færgerelaterede emner.
På dette møde drøftes:
1. Billetautomaten – status
2. Håndtering af Corona situationen ombord på færgen – herunder henstillingen om at man skal blive i bilen under færgefarten.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at de færgerelaterede emner drøftes.
Beslutning i Ø-udvalget den 19. maj 2020:
Fraværende:  Annette Holst Due, Carsten M. Larsen
Drøftelsen af dette punkt fandt sted uden deltagelse af redderichef Michael Due.
Ø-udvalget opfordrer til, at man følger Sundhedsstyrelsens løbende anbefalinger, og at der senest den 20. maj meldes ud, at det er tilladt at blive i bilen under overfart, og at man må opholde sig med behørig afstand i salon og på soldæk, og at passagerantallet igen øges til det tilladte. Ø-udvalget opfordrer desuden til, at færgefolkene tilbydes værnemidler fx skærm og mundmind, og at der i færgedriften er overensstemmelse med samfundets øvrige genåbning.
Ø-udvalget resonerer, at der er uændret sejlplan efter 31. oktober 2020 og fremadrettet (som i 2019). Anne Bjergvang og Steen Olsen ønsker dette bekræftet i forbindelse med næste møde i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Ø-udvalget efterspurgte igen orientering om reglerne for anvendelse af uforbrugte midler til Kattegat på 356.646 kr. + forslag til midlernes anvendelse, som protokolleret på sidste møde den 16. april 2020.
Ø-udvalget anmoder om et notat, der beskriver anvendelsen af Kattegat i kalenderåret 2019 til dato (herunder antal ture og timer).
Der blev forespurgt om mulighed for at pletmale rundt på det det hvide areal på vogndækket på færgerne, så rustpletter dækkes til.
Ø-udvalget ønsker oplyst, hvornår mødelokalet på Stigsnæs er klart.
Steen Olsen efterlyste afklaring på informationsskilte ved Havnehuset for så vidt færgerne gennem tiden og Stigsnæs færgeleje samt industriområde.
Ø-udvalget ønsker løbende oplysning om HR-situationen - herunder nyansættelser på færgerne.
På mødet blev der udleveret skema udarbejdet af Færgekontoret, der viser anvendelsen af midler til takstnedsættelser, som er øremærket fra staten. Til kommende ø-udvalgsmøder ønskes det senest opdaterede skema udleveret i hardcopy, idet Færgekontoret har oplyst, at  skemaet opdateres en gang om måneden.
Drøftelse af takster for Ø-boere genoptages på møde i august.
Der anmodes om en skriftlig besvarelse af ovenstående emner som drøftet på mødet.

3. Behandling af forslag til årshjul for Ø-udvalget (B)

3.     Behandling af forslag til årshjul for Ø-udvalget (B)

Sagsnr.: 330-2020-1188                 Dok.nr.: 330-2020-206182                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Der er udarbejdet et forslag til årshjul for Ø-udvalget.
Formålet med årshjulet er at skabe ramme for kontinuerlige drøftelser i Ø-udvalget i forhold til:
·         Anvendelse af midler til nedsættelse af takster for passagerer og godstransport.
·         Kommunens budget på færgeområdet – herunder fastsættelse af færgetakster
·         Færgedrift i almindelighed – herunder sejlplaner m.m. 
Årshjulet tager udgangspunkt i en mødekadence på 4 årlige møder + et 12-12møde.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Ø-udvalget drøfter forslaget til årshjul.
2.    at årshjulet godkendes under forudsætning af at fremsatte forslag til ændringer og forbedringer indarbejdes i forslaget. 
Beslutning i Ø-udvalget den 19. maj 2020:
Fraværende:  Annette Holst Due, Carsten M. Larsen
Ad 1, Forslag drøftet.
Ad2, Ø-udvalget ønskes et overordnet årshjul for Ø-udvalgets arbejde og et bilag til dette, der omhandler nedsættelse af takster. Udvalget udarbejder forslag til dette og fordelte opgaven mellem sig.
Sagen genoptages.

4. Drøftelse af input til budget 2021-2024 (D)

4.     Drøftelse af input til budget 2021-2024 (D)

Sagsnr.: 330-2020-1188                 Dok.nr.: 330-2020-207817                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Den 21. april 2020 er der sendt en mail til kommunens lokalråd med opfordring til at komme med forslag til budget 2021-2024 inden 15. maj. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget vil behandle forslagene på møde i juni og tage stilling til hvilke forslag der skal sendes til videre behandling i Budgetprocessen. 
Ø-udvalget har ligeledes mulighed for at komme med input til processen.
Indstilling
Fagchefen for Plan, Miljø og Teknik indstiller,
1.    at input til Budget 2021-2024 drøftes.
Beslutning i Ø-udvalget den 19. maj 2020:
Fraværende:  Annette Holst Due, Carsten M. Larsen
Ad 1, Sagen drøftet.
Ø-udvalget anbefaler forslag fra Omø, om at Omø Færgen bliver opgraderet, så den har maskinkraft til også at kunne lægge til i de to havne på Omø og Stigsnæs i kuling ved 18-20 m/s uanset vindretning. Ø-udvalget anmoder administrationen om en kvalitetssikring med henblik på de kommende budgetforhandlinger.
Ø-udvalget indstiller, at der afsættes yderligere beløb til udvikling af prøvehandlinger i forhold til ældreplejen på øerne, herunder pleje samt håndtering af nødkald og udvikling af digitale træningsprogrammer og andre innovative tiltag, som kan udbredes i andre lokalområder i kommunen.
Begge forslag refererer til indsatsområderne i Ø-politkken.

5. Drøftelse af politisk høringsproces for Ø-politikken (D)

5.     Drøftelse af politisk høringsproces for Ø-politikken (D)

Sagsnr.: 330-2018-18254               Dok.nr.: 330-2020-206186                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har på møde den 4. maj 2020 besluttet at sende forslaget til revideret Ø-politik i høring.
Der ligges op til en proces med høring i øvrige fagudvalgene i juni og behandling i Byrådet den 31. august 2020.
Fase
Tidspunkt
Handling
Politisk behandling
4. maj
Forslag til den reviderede Ø-politik behandles i Miljø, Plan og Landdistriktsudvalget med indstilling om at den sendes i høring i samtlige fagudvalg.
Høring
8. juni
Erhvervs- og Teknikudvalget (med foretræde)
 
Høring
9. juni
Kultur og Fritidsudvalget (med foretræde)
Høring
8. juni
Social og Beskæftigelsesudvalget (uden foretræde)
 
Høring
3. juni
Udvalget for specialiserede Borgerindsatser (uden foretræde)
 
8. juni 
Børn- og Ungeudvalget (uden foretræde)
Høring
9. juni
Forebyggelses- og Seniorudvalget (med foretræde)
Tilbagemelding til Ø-udvalget, evt. møde
Midt juni  
Behandling af høringssvar fra den politiske høring
Politisk behandling
11. august 2020
Genbehandling i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
24. august 2020
Økonomiudvalget
31. august 2020
Byrådet
Det foreslås at der udpeges en eller flere personer fra Ø-udvalget og/eller projektgruppen som bistår administrationen med:
1.    stillingtagen til, hvilke aspekter af ø-politikken fagudvalgene skal forholde sig til i høringen set i forhold til deres specifikke ressortområder.
2.    koordinering af hvem der deltager i udvalgsmøder med foretræde jævnfør høringsprocessen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ø-politikken er tværgående og rummer temaer, som berører flere fagudvalgs ressortområder.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at der udpeges en eller flere personer fra Ø-udvalget og/eller projektgruppen som bistår administrationen med stillingtagen til, hvilke aspekter af ø-politikken de enkelte fagudvalg skal forholde sig til i høringen
2.    at personen/personerne hjælper med koordinering af, hvem der deltager i udvalgsmøder med foretræde.
Beslutning i Ø-udvalget den 19. maj 2020:
Fraværende:  Annette Holst Due, Carsten M. Larsen
Udvalget ønsker, at medlemmer af Ø-udvalget deltager i foretræde for udvalgte fagudvalg med repræsentation fra projektgruppen.
Høringsprocessen koordineres med et medlem af Ø-udvalget.

6. Orientering til udvalget (O)

6.     Orientering til udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2020-1188                 Dok.nr.: 330-2020-207683                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Udmøntning af Budget 2020
Der gives en orientering.
Organisationsudviklingsprojekt i Slagelse Kommune
Der er iværksat et organisationsudviklingsprojekt med fokus på kerneopgaverne og ’bedre velfærd til borgerne’. Projektet tager udgangspunkt i ønsket om finde nye måder at drive kommune på, herunder evnen til at være mere fleksibel, ønske om mere samarbejde og større involvering af borgere og interessenter samt mindre hierarki og mere netværk.
Som led i processen har der været en ændring i ledelsesstrukturen i kommunens administration. Projektet forventes genoptaget efter sommerferien.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 19. maj 2020:
Fraværende:  Annette Holst Due, Carsten M. Larsen
Sagen genoptages.

7. Eventuelt (O)

7.     Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2020-1188                 Dok.nr.: 330-2020-204050                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 19. maj 2020:
Fraværende:  Annette Holst Due, Carsten M. Larsen
Sagen genoptages.