1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2020-1188 Dok.nr.: 330-2020-424404 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at dagsorden godkendes.
Beslutning i Ø-udvalget
den 6. november 2020:
Fraværende:
Annette Holst Due
Ø-udvalget bød velkommen til Gitte Carlsen, der deltog som
suppleant fra Agersø.
Godkendt.
2. Drøftelse af færgerelaterede emner (D)
2. Drøftelse af færgerelaterede emner (D)
Sagsnr.: 330-2020-1188 Dok.nr.: 330-2020-427106 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
På dette møde drøftes:
1. Ø-kort til
øboere
2. Parkeringsburet
på Omø
3. Proces for
Omø-færgens ombygning
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at de færgerelaterede emner drøftes.
Beslutning i Ø-udvalget
den 6. november 2020:
Fraværende:
Annette Holst Due
Rederichef Michael Due deltog i behandlingen af dette punkt.
Ø-kortet:
Drøftet. Ø-udvalget indstiller, at øboerne altid fremviser
økort på forlangende i overensstemmelse med gældende regler for tildeling af
ø-kort.
Parkeringsburet:
Det indstilles, at parkeringsburet fra 1. januar 2021
udelukkende er for øboere.
Proces for Omø-færgens ombygning:
Der arbejdes på, at ombygningen kan finde sted i forbindelse
med dokning i september 2021. Ø-udvalget indstiller, at anlægsbevilling til
formålet frigives. Ø-udvalget glæder sig over, at Byrådet har afsat midler til
ombygningen.
Det undersøges om lystænding ved billetautomaten kan
optimeres.
Følgende blev bemærket vedrørende Omø-færgen:
Der arbejdes på at forbedre internetforbindelsen på færgen,
som især er dårligt ved Helholm. I den forbindelse blev der gjort opmærksom på,
at der er en proces i gang med opstilling af mobilmast på Omø.
Det undersøges, om der kan hænges et nyt billede/foto op i
stedet for det nedtagne maleri. Ø-repræsentanterne har opgaven.
Der arbejdes på opstilning af endnu en spritdispenser på
færgen.
3. Status på nedsættelse af færgetakster i skuldersæsonen 2020 (O)
3. Status på nedsættelse af færgetakster i skuldersæsonen 2020 (O)
Sagsnr.: 330-2016-36984 Dok.nr.: 330-2020-427157 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Byrådet har på møde den 28. oktober 2019 givet Ø-udvalget
kompetence til at beslutte placeringen af skulderperioden og til at beslutte
fordelingen af statstilskuddet til nedsættelse af færgernes billettakster på
passager- og godsområdet.
Fra tidligere møder:
Ø-udvalget har på møde den 23. september 2019 behandlet
anvendelse af tilskuddet til de nedsatte færgetakster og besluttet følgende:
”Beslutning i Ø-udvalget
den 23. september 2019:
Fraværende:
Ad 1: Godkendt.
Ad 2: For ikke-øboere (turister og besøgende): Takster
nedsættes fra 1. april til 31. oktober dog undtaget sommerferieperioden på 6
uger fra 29. juni til 9. august.
I denne periode reduceres billetprisen for ikke øboere, for
cykler, biler, motorcykler, autocampere og campingvogne på samme måde i 2019.
(bil f.eks. Agersø 143 nedsat til 78 og Omø 257 til 139 og tilsvarende for
andre køretøjer - ca. 50%).
For Ø-boere: Takster nedsættes perioden 01.01.-28.06. og fra
10.08.-31.12. Taksterne nedsættes med 20% for øbo-bil, motorcykel og knallert
jfr. Bilag 330-2019-385326. Månedskort for øboerne reduceres med samme %, dog
undtaget 6 ugers sommerferieperiode.
Hvis statstilskuddet på kr. 1.350.000 overskrides, hæves den
nedsatte billetpris for ikke voksne ikke-øboere (besøgende og turister) med 5
kr. i perioden 1. april til 31. oktober, dvs. kr. 35 til Agersø og kr. 55 til
Omø.
Åben-Ø dage sættes til en pris pr. person på 15 kr. Samme
pris skal gælde for efterårsferien (uge 42).
Ø-udvalget har fokus på at sikre, at det er muligt at rejse
til billigtakst i perioden op til jul | dvs. indtil 31/12 2020, hvis der er
overskydende midler til rådighed.
De nedsatte takster for øboerne skal ses i et ønske om at
fremme bosætning på øerne.
Forvaltningen gennemregner ovenstående, og sender det til
Ø-udvalget til kommentering. Punktet kan genoptages på næste møde, hvis
Ø-udvalget ønsker der.
Ad 3: Det resterende statstilskud anvendes til at nedsætte
øboernes bil/ motorcykel og knallert billetter med 20% hele året undtagen i
sommerferien, jævnfør ad. 2.
Ad 4: Godkendt, idet Ø-udvalget henleder opmærksomheden på,
det allerede har besluttet, at det skal være muligt at rejse billigt i julen
2019.
Ad 5: Godkendt”.
”Beslutning i Ø-udvalget
den 16. april 2020
i forbindelse med behandling
af sagspunktet ’Drøftelse af færgerelaterede emner’.
”At 2 - Udvalget besluttede at ændre perioden for
nedsættelse af færgetakster, så der er nedsatte takster fra 1.1 til 31.10 for
øboere og for turister fra 1.4-31.10. Dette giver mulighed for at drøfte
fastsættelse af de resterende 2 uger på et senere tidspunkt.
Ebba Lawaetz tog forbehold for denne beslutning, i det hun
ønskede at fastholde Ø-udvalgets tidligere beslutning om nedsættelse af
færgetakster for øboere i perioden fra 1.1 til 28.6 og igen 10.8 til 31.12.
Til glæde for turisterhvervene på øerne ønsker Ø-udvalget en
yderligere takstnedsættelse i 3 måneder fra 1.6. til 31.8. Enhedspris for
personbilletter til Omø på 25 kr. uanset om man er barn eller voksen og på Agersø
ditto nemlig på 15 kr. uanset om man er barn eller voksen. Børn under 7 år kan
fortsat rejse gratis. Passagerer, der har forudbestilt billetter, må selv
afbestille og genbestille billetterne, hvis de ønsker at få glæde af
ordningen”.
Fra sagspunkt behandlet på møde den 8. september 2020:
På baggrund af de tidligere beslutninger i Ø-udvalget som
beskrevet ovenover gives en status
fra Agersø og Omø Færgerne.
I forbindelse hermed gives en foreløbig status på
passagertransporten som følge af Regeringens Sommerpakke af den 20. juni 2020
for at understøtte den lokale turisme. Her blev det gjort billigere for biler
og gratis for gående og cyklende at sejle til de små øer i juli. Ordningen gælder
for de øer, der er omfattet af tilskud til nedsættelse af færgetakster for
biler, passagerer mv. efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner.
I forbindelse med udmeldingen om Sommerpakken har Ø-udvalget
kommet med input til Agersø og Omø Færgerne i forhold til implementeringen af
ordningen (vedlagt som bilag).
Bilag til sagen i form af opdateret status på anvendelse af
midler til nedsættelse af færgetakster på passagerområdet i skuldersæsonen m.m.
omdeles på mødet.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Der er 1.329.760 kr. til nedsættelse af færgetakster for
passagerområdet.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget
den 8. september 2020:
Fraværende:
Annette Holst Due, Ebba Lawaetz
Tine Meyer fra Agersø Omø Færgerne deltog i behandlingen af
dette punkt.
Orienteringen taget til efterretning.
Der blev spurgt til den statistiske opgørelse over
passagertallet i sommerperioden, jævnfør Regeringens Sommerpakke. Der opfordres
til at finde en løsning på, hvordan opgørelsen kan komme til at afspejle et
mere retvisende billede af antallet af rejsende.
I forbindelse med behandling af punktet blev der uddelt
forskellige opgørelser og oversigter, som blev gennemgået på mødet (vedhæftet
som bilag).
Følgende blev oplyst:
I forbindelse med Regeringens Sommerpakke er der kommet ca.
380.000 kr. i refusion til Omø og 396.000 til Agersø fra Ministeriet.
Der er trukket følgende beløb på rammen til nedsatte
færgetakster: for Agersø 554.791 kr.
Og Omø 727.256,00 kr.
Samlet opfølgning på økonomien (nedsættelse af færgetakster
for passagerer):
Tilskud fra staten : 1.329.760,00
Overført fra 2019 : 454.576,00
Forbrug af tilskud (øboere) : -94.756,80 (Agersø
52.391,20 kr. og Omø 42.365,60 kr. )
Forbrug på skuldersæsonen: 1.282.047,00
Rest : 407.532,20
På baggrund af gennemgangen, hvoraf det fremgår, at der er
407.532,20 kr tilbage til nedsættelse af færgetakster for resten af
skuldersæsonen, samt på baggrund af erfaringer med billetsalg fra tidligere år,
ønsker Ø-udvalget at fastholde taksterne for skuldersæsonen frem til 31.
oktober 2020.
Alle månedskort, der indlæses før 15. oktober, sælges til
nedsatte takst.
Orientering
på møde den 6. november 2020:
I forbindelse med drøftelsen på dagens møde udsendes og
uddeles opgørelser og oversigter, der viser fordelingen i forbrugte midler i
2020.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget
den 6. november 2020:
Fraværende:
Annette Holst Due
Tine Meyer fra Agersø Omø Færgerne deltog i behandlingen af
dette punkt.
I forbindelse med orienteringen blev der uddelt oversigter
over anvendelse af Corona-tilskuddet samt anvendelse af tilskud til nedsættelse
af færgetakster (bilag).
Vedrørende Corona-tilskuddet:
Ø-udvalget blev informeret om at de manglende indtægter på
800.251,56 kr. skal forstås som gratis ydelser, der afspejler, at der har været
mange passagerer med færgerne.
Ø-udvalget udtrykte ønske om, at der blev tilføjet en
kommentar, hvoraf det fremgår, at underskuddet ikke påvirker bundlinjen i det
endelige årsregnskab.
Udvalget bemærkede, at der har været stor fremgang i
antallet af passagerer pga. Corona-tilskuddet.
Det samlede tal for passagerfremgangen hen over sommeren
ønskes eftersendt.
4. Genoptaget: Fastsættelse af skuldersæson 2021 og beslutning om at nedsætte færgetakster i perioden (B)
4. Genoptaget: Fastsættelse af skuldersæson 2021 og beslutning om at nedsætte færgetakster i perioden (B)
Sagsnr.: 330-2016-36984 Dok.nr.: 330-2020-427196 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Byrådet har på møde den 28. oktober 2019 givet Ø-udvalget
kompetence til at beslutte placeringen af skulderperioden og til at beslutte
fordelingen af statstilskuddet til nedsættelse af færgernes billettakster på
passager- og godsområdet.
Eventuelle uforbrugte tilskudsmidler fra 2020 opgøres i
foråret 2021, hvorefter Ø-udvalget skal tage stilling til, hvordan de skal
anvendes, hvilket kan medføre yderligere nedsættelse af taksterne.
Ifølge kapitel 4 stk. 3. i Bekendtgørelse
om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer,
kan kommuner med små øer anvende tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for
biler, passagerer mv. hele året inden for en samlet tidsramme på maksimalt 46
uger opgjort på ugebasis i det pågældende kalenderår.
Retligt
grundlag
Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for
godstransport til og fra visse øer
Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler,
passagerer m.v. til og fra visse øer
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Økonomicentret oplyser at kommunen i 2021 vil modtage
1.212.000 kr. i tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport og
1.368.000 kr. til nedsættelse af færgetakster for passagerer.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at Ø-udvalget beslutter perioden for nedsættelse af færgetakster for
skuldersæsonen 2021
2.
at udvalget beslutter, hvordan tilskuddene til nedsættelse af takser skal
fordeles.
Beslutning i Ø-udvalget
den 8. september 2020:
Fraværende:
Annette Holst Due, Ebba Lawaetz
Tine Meyer fra Agersø Omø Færgerne deltog i behandlingen af
dette punkt.
Ad 1, Udvalget besluttede at nedsætte færgetaksterne for
øboere i perioden fra 1.3-31.12 2021.
Ad 2, Sagen genoptages på næste møde. Til brug for
behandlingen af punktet skal der udarbejdes et overslag over, hvad det vil
koste at nedsætte takster for turister i perioden fra 1.3-31.12 2021.
Til
behandling af sagen på møde den 6. november 2020
Der udleveres materiale, der viser
hvad det vil koste, at nedsætte takster for turister i perioden fra 1.3.-31.12.
2020.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at Ø-udvalget beslutter perioden for nedsættelse af færgetakster for
skuldersæsonen 2021.
2.
at udvalget beslutter, hvordan tilskuddene til nedsættelse af takster skal
fordeles.
Beslutning i Ø-udvalget
den 6. november 2020:
Fraværende:
Annette Holst Due
Tine Meyer fra Agersø Omø Færgerne deltog i behandlingen af
dette punkt.
Ø-udvalget er opmærksom på, at der er meget usikkerhed om
rejseaktivitet i det kommende år pga. Corona situationen.
Udvalget besluttede at der skal laves en ny sag til næste
møde 25. november 2020, hvortil der skal udarbejdes et bilag, der viser hvad
det vil koste at nedsætte takster for turister - herunder sommerhusejere - i
perioden fra 1.3-31.12 2021. Beregningsgrundlaget skal være tal fra 2020 minus
25 %. Bilaget skal være Ø-udvalget i hænde inden mødet.
Der var stor anerkendelse af det store arbejde, som
Færgekontoret har lagt i udarbejdelse af diverse oversigter.
Ø-udvalget drøftede en henvendelse fra grundejerforeningerne
for sommerhusejere på begge øer, som efterspørger et møde. Det blev besluttet,
at udvalgets formand og næstformand tager kontakt til sommerhusejerne med
henblik på en drøftelse af fremtidens sommerhusturisme.
5. Drøftelse af mulige perspektiver i forbindelse med statslig pulje til grøn transport (D)
5. Drøftelse af mulige perspektiver i forbindelse med statslig pulje til grøn transport (D)
Sagsnr.: 330-2020-1188 Dok.nr.: 330-2020-427279 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Flere af folketingets partier har den 3. april 2020 indgået
en aftale om at nedsætte en pulje til grøn transport. Puljen lyder på 75 mio. i
2020.
Af aftalen fremgår det blandt andet:
”Det undersøges, hvilke færgeruter der er mest egnede til at
overgå til vedvarende energi, og på hvilken måde omstillingen af færger bedst
understøttes via midler fra puljen til grøn transport. Omstillingen til eldrift
er allerede teknologisk muligt for hovedparten af de danske indenrigsfærger.
Der afsættes 1 mio. kr. fra puljen til omstilling af erhvervstransporten til
analysen.”
På den baggrund drøftes det om Ø-udvalget ønsker at tage
initiativ til at synliggøre kommunens færger i forhold til ovennævnte analyse.
Konsekvenser
for andre udvalg
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har færgerne som
ressortområde.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at Ø-udvalget drøfter, om det vil anbefale overfor Miljø- Plan- og
Landdistriktsudvalget, at kommunens færger bliver synliggjort i forhold til den
statslige pulje.
Beslutning i Ø-udvalget
den 6. november 2020:
Fraværende:
Annette Holst Due
Ad 1) Ø-udvalget anbefaler, at kommunens færger bliver
synliggjort i forhold til den statslige pulje.
6. Evaluering af processen i forbindelse med udarbejdelse af den reviderede Ø-politik (B)
6. Evaluering af processen i forbindelse med udarbejdelse af den reviderede Ø-politik (B)
Sagsnr.: 330-2020-1188 Dok.nr.: 330-2020-426518 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Byrådet har godkendt den reviderede Ø-politik den 31. august
2020.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har på møde den 7.
maj 2018 besluttet, at der skulle igangsættes en proces om revision af
kommunens Ø-politik, og at opgaven skulle forankres i Ø-udvalget. Den
reviderede Ø-politik er udarbejdet i regi af borgerdreven innovation i
landdistrikterne, og er faciliteret af en kommunal medarbejder. En
projektgruppe bestående af Ø-udvalget og repræsentanter for øernes
beboerforeninger har stået for den omfattende borgerinddragelse på begge øer og
udarbejdet teksten til politikken. Den har været i høring på begge øer og været
drøftet med Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget to gange.
Borgerdreven innovation i landdistrikterne anvendes ofte til
udarbejdelsen af lokale udviklingsplaner i kommunens lokalsamfund, og metoden
er ikke tidligere anvendt til udarbejdelse af en politik.
Det foreslås at drøftelsen tager udgangspunkt i den
eventuelle evaluerings formål og omfang, og at omfanget samstemmes med de
ressourcer, der kan lægges i opgaven. Det foreslås endvidere at udvalget kommer
med forslag til undersøgelsesspørgsmål, fokusområder og metode, hvis der er
opbakning til at iværksætte evalueringen.
Konsekvenser
for andre udvalg
Idet det er Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, der har
besluttet, at der skulle laves en revideret Ø-politik, opfordres Ø-udvalget til
at beslutte om, og i givet fald hvordan, dette udvalg orienteres om
evalueringen.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at Ø-udvalget tager stilling til, om det vil iværksætte en evaluering af
processen med at udarbejde den reviderede Ø-politik.
2.
at Ø-udvalget – hvis beslutningen træffes – kommer med input til form og
indhold.
Beslutning i Ø-udvalget
den 6. november 2020:
Fraværende:
Annette Holst Due
Ø-udvalget besluttede at evalueringen skulle finde sted på
udvalgsmødet. Der blev fremsat følgende refleksioner og betragtninger - hvoraf
mange kredsede om en afvejning af ressourceforbruget set i forhold til det
færdige resultat:
Processen og metoder:
Godt at opgaven blev givet til Ø-udvalget
Godt at revisionen af ø-politikken var en borgerdreven
proces
Godt med omfattende borgerinddragelse på øerne for at sikre
forankring
Processen har været for lang (2 år)
Ønske om mere tydelig forventningsafstemning i forhold til
det politiske niveau
Administrationen har lagt et stort og uundværligt arbejde i
projektgruppen.
Det videre arbejde med Ø-politikken (handlingsplaner):
Ø-politikken ønsker behandlet på kommende Ø-udvalgsmøder med
henblik på drøftelse af mulig implementering.
Ø-repræsentanterne fra hver ø aftaler selv, hvordan man
samabjder med den respektive beboerforening og borgerne om arbejdet med
indsatsområderne.
Det skal undersøges, om der er mulighed for at kompensere
for udgifter for transport af biler i forbindelse med projektgruppemøder.
Ø-udvalget ønsker, at den reviderede Ø-politik bliver lagt
på slagelse.dk og trykt til distribuering på begge øer.
7. Drøftelse af det planlagte 12-12 møde (D)
7. Drøftelse af det planlagte 12-12 møde (D)
Sagsnr.: 330-2020-1188 Dok.nr.: 330-2020-426383 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget har praksis for at holde et årligt 12-12 møde
hvor det sammen med øernes beboerforeninger og inviterede politikere fra
Byrådet drøfter temaer af interesse for borgerne på Agersø og Omø.
12-12 mødet skulle være holdt den 28.-29. maj på Agersø, men
det blev udskudt til den 5.-6. november på grund af situationen med Corona.
Siden er mødet blev udskudt endnu en gang på grund af den stigende
smittespredning i efteråret. Det er nu ikke muligt at gennemføre 12-12 mødet i
sin planlagte form pga. det aktuelle forsamlingsloft på 10 personer.
Ø-udvalget opfordres til at gentænke formen og drøfte mulige
alternativer.
Administrationen anbefaler at en eventuelt idé om at holde
et digitalt møde afstemmes med mødets formål og ønskede output, og at det
afstemmes med de ressourcer, der er til rådighed til forberedelsen.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Teknik og Plan indstiller,
1.
at udvalget drøfter mulighed og perspektiver for at holde 12-12 møde.
Beslutning i Ø-udvalget
den 6. november 2020:
Fraværende:
Annette Holst Due
Sagen genoptages på møde den 25. november.
8. Orientering til udvalget (O)
8. Orientering til udvalget (O)
Sagsnr.: 330-2020-1188 Dok.nr.: 330-2020-427255 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
1. Hjælp til
bekæmpelse af mosegrise og vandrotter
2. Biodiversitetsprojekter
på øerne – Natura 2000
Slagelse Kommune er en del af
projektet ”EU SemiAquatic LIFE” for truede arter og naturtyper i Natura
2000-områderne. Projektets formål er at genskabe gunstige betingelser for
sjældne eller truede dyr og naturtyper i Natura 2000-områder i Danmark, det
sydlige Sverige og Nordtyskland. Projektet løber fra 2016 til og med 2021.
Udover Slagelse Kommune deltager i Danmark, Næstved og Vordingborg Kommuner,
Naturstyrelsen og Forsvaret. Fokus er på våde naturtyper som strandenge, ferske
enge og moser, samt på arter tilknyttet disse naturtyper: klokkefrø, grønbroget
tudse, strandtudse, klyde, dværgterne, kobbersneppe m.fl.
I Slagelse Kommune vil det især
handle om at anlægge og oprense vandhuller samt anlægge græsningsfolde for
kreaturer og lave fugleøer i de to Natura 2000-områder, der delvist ligger i
kommunen.
De to områder er:
·
Natura 2000-område nr. 162 ”Skælskør
Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø”, som omfatter habitatområde
H143 og fuglebeskyttelsesområderne F95 og F96
·
Natura 2000-område nr. 116 ”Centrale
Storebælt og Vresen”, som omfatter habitatområde H100 og
fuglebeskyttelsesområderne F73 og F98
I projektet arbejdes der i år og
til næste år på Agersø og Omø med etablering og oprensning af op til ti
vandhuller fordelt på de to øer, samt supplerende udsætning af klokkefrø på
Agersø.
Projektet gennemføres herhjemme af
Amphi Consult. Slagelse Kommune er myndighed i forhold til diverse ansøgninger.
3. Udskrivning af prisen Årets Landdistriktsindsats.
Kommunen har udskrevet prisen
Årets Landdistriktsindsats, som gives til to eller flere personer, der har
gjort en særlig indsats for at forbedre vilkårene i kommunens landdistrikter.
Prisen er på 10.000 kr. Forslag til emner kan sendes til landdistriktsudvikling@slagelse.dk senest 20. november 2020.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget
den 6. november 2020:
Fraværende:
Annette Holst Due
Orientering taget til efterretning.
Ad 1) hjælp til bekæmpelse af mosegrise.
Opgaven med bekæmpelse af mosegrise ligger i digelauget
jævnfør punkt 3.5 i digelaugets vedtægter om digelaugets formål og drift,
hvoraf det fregår at "træer og buske må ikke gro på/i diget. Muldvarper,
rotter, mosgrise og lignende skal bekæmpes effektivt. Eentuelt synlige huller
og dyregange skal lukkes sammen med samme materiale som diget."
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har på møde den 31.
august 2020 behandlet serviceniveau og prioriteter i forhold til
skadedyrsbehandling. Her blev det tilføjet i beslutningen at indsatsen bør
omfattte vandrotter. Administrationen oplyser imidlertid at bekendtgørelsen,
der ligger til grund for indsatsen for skadedyrsbekæmpelse, præcisere at
rottegebyret specifikt skal anvendes til bekæmpelse af brun rotte 'ratus
norvegicus' og sort rotte 'rattus ratus'. Vandrotter er således ikke omfattet
af denne bekendtgørelse.
På baggrund af orienteringen opfordrer udvalget til en
politisk drøftelse af rotte bekæmpelsen.
Ad 2) Biodiversitetsprojekter på øerne - Natura 2000
Kommunens medarbejdere, der arbejder med natur, opfordres
til at skrive et indlæg om biodiversitet i øernes blade.
9. Eventuelt (E)
9. Eventuelt (E)
Sagsnr.: 330-2020-1188 Dok.nr.: 330-2020-424413 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Der er indkommet følgende forslag:
·
Konference om Agersøsund
·
Årshjul for Ø-udvalget
·
Endelig beslutning om takstnedsættelser.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget
den 6. november 2020:
Fraværende:
Annette Holst Due
Orienteringen taget til efterretning.
Der blev spurgt om mulighed for at få oplyst hvilke adresser
på øerne, der er fleksboliger. Udvalget efterspurgtre endvidere en oversigt der
viser antallet af beboere på øerne.