Rederichef Michael Due og Tine Meyer fra Færgekontoret deltog i drøftelsen af dette punkt.
Sagen drøftet.
Ad spørgsmål til det nye billetsystem:
Ø-udvalget blev orienteret om at Færgekontoret er udfordret på personaleressourcer, men arbejder på højtryk for at få det nye billetsystem op at køre.
Om tilbagebetaling:
Passagerer, der har betalt billetter med MobilePay, vil få deres penge retur, hvis de aflyser deres bookning senest ½ time før færgeafgang.
Passagerer, der betaler med det betalingskort, som de har tilknyttet det automatiske betalingssystem, vil få deres penge retur, hvis de aflyser deres bookning senest ½ time før færgeafgang.
Der kan gå fra 2-4 hverdage før pengene returneres.
Passagerer, der oplever problemer med systemet, opfordres til at ringe til Færgekontoret for at få hjælp.
Færgekontoret opfordrer til, at man vender sig til at booke.
Rejsemønstre kan ses under ’min side’.
Der er ansat en ny medarbejder til færgekontoret, som starter 1. april 2022.
De nye infoskærme vil formidle færgernes sejlplaner med afgange og ledige pladser på færgerne
Der skal udarbejdes et licitations materiale i forhold til moleprojektet på Stigsnæs.
Ø-udvalgets spørgsmål og kommentarer:
Ø-udvalget spurgte til den ændrede rabatprocent.
Ø-udvalget opfordrer til, at alt bliver sat ind på levering af en ny billetautomat.
Ø-udvalget opfordrer til at der bliver lavet en video-guide, der viser køb af månedskort.
Ø-udvalget opfordrer til, at 7-færgen fra Omø ikke sejler før tid.
Ø-udvalget bemærker, at der i øernes blade har været beskrevet situationer, hvor færgepersonalet er blevet overfuset i forbindelse med implementeringen af det nye billetsystem.
Færgekontoret har udarbejdet informationsmateriale for øerne. Ø-udvalget opfordrer til, at materialet distribueres til Skælskør Bykontor og andre relevante aktører.
Ad status på ombygningen af Omø færgen m.m.
Ø-udvalget blev orienteret om, at kommunen har modtaget 29 mio. kr. fra Transportministeriets pulje til grøn omstilling til køb af en standardfærge, som skal sejle på ruten Omø-Stigsnæs. Derudover har kommunen fået tildelt 6 mio. fra puljen til grøn omstilling til en retrofit af Agersø færgen.
Ø-udvalget opfordrer endnu engang til at udbuddet for ombygning af Omø færgen bliver sat i værk, dog med mulighed for at trække udbuddet tilbage, hvis det bliver nødvendigt. I forhold til udarbejdelsen af koncept for en standardfærge ønsker Ø-udvalget, at det eksisterende serviceniveau opretholdes.
Ø-udvalget ønsker desuden at der etableres en lokal følgegruppe, der følger processen.
Ø-udvalget anmoder om en yderligere orientering om udviklingen af konceptet for en standardfærge på næste møde.