Kompetence
Ø-udvalget.
Beslutningstema
Ø-udvalget orienteres om anvendelsen af statslige puljer til nedsættelse af færgetakster.
Indstilling
Centerchefen indstiller,
1. at Ø-Udvalget orienteres om status på anvendelse af tilskud til nedsættelse af færgetakster.
Sagens indhold
Byrådet har på møde den 28. oktober 2019 givet Ø-udvalget kompetence til at beslutte placering af skulderperioden samt til at beslutte fordelingen af statstilskuddet til nedsættelse af færgernes billettakster på passager- og godsområdet i perioden.
Tidligere beslutninger i Ø-udvalget vedrørende takstnedsættelser for 2026:
Beslutning om nedsættelse af færgetakster i 2026 foretaget på møde i Ø-udvalget den 25. november 2025:
Beslutning om nedsættelse af færgetakster for 2026 tager afsæt i oplysningen om, at kommunen i 2026 vil modtage 2.904.000 kr. til nedsættelse af færgetakster til passagerer m.m. og 1.040.000 kr. til nedsættelse af gods.
Nedsættelsen af færgetaksterne er foretaget efter princippet om at 25 % af tilskuddet gives til øboerne og 75% af tilskuddet gives til turister/gæster og besøgende.
Færgetaksterne nedsættes med 34 % for personer, med 35 % for biler mv. samt med 48 % for ø-bo biler.
Ø-udvalget anmoder om, at der bliver lavet kvalitetssikring af taksterne i forhold til oplysninger på hjemmesiden.
Ø-udvalget anmoder om, at en opdateret beregning fremsendes til udvalget hurtigst muligt. Ø-udvalget vil herefter holde et ekstraordinært møde og træffe endelig beslutning om nedsættelse af takster gældende fra 1. januar 2026.
Beslutning på ekstraordinært møde i Ø-udvalget den 8. december 2025:
Ø-udvalget besluttede at taksterne for 2026 nedsættes med 34% for personer, 35 % for køretøjer og for Ø-bo-køretøjer med 48 %.
Ø-udvalget disponerer over 9 gratisture for foreninger til hver ø i 2026.
Der fremsendeset nyt opdateret regneark med skønnet prognose for 2026 til Ø-udvalget.
Beslutning på møde den 13. januar 2026:
Orientering givet.
Beslutning på møde den 25. marts 2026
Vedrørende mindreforbruget på 262.156.59 kr.:
Ø-udvalget besluttede at det vil bede om en beregning på yderligere nedsættelse af færgetakster, så tilskuddet til øbokøretøjer sættes op til 50 % og at resten af tilskuddet anvendes til forhøjet tilskud til udenøs-biler.
Ø-udvalget foreslår at taksterne på gods reguleres, så man undgår et merforbrug i 2026.
Beslutning på møde mellem Ø-udvalgets repræsentanter fra Agersø og Omø den 20. april 2026:
På baggrund af oversigtsark med de ønskede beregninger har Ø-udvalgets repræsentanter fra Agersø og Omø har meddelt de støtter op om, og godkender forslaget om at fra 1. maj 2026 nedsættes øbo takster med 50 % og at turistbiler, turisttrailere, turistcampingvogne og turistautocampere nedsættes med 45%.
Beslutning på møde den 6. maj 2026:
De 10 gratisture skal rettes til 9 jævnfør tidligere beslutning i Ø-udvalget.
Ø-udvalget anmoder desuden om, at ordet ’gratisfærger’ erstattes med formuleringen ’ekstrature uden for fartplanen’.
Møde den 11. juni 2026:
Medlemmer af Ø-udvalget har bemærket at beslutninger om nedsættelse af færgetakster for ø-bo-biler og -motorcykler for Agersø ikke er slået igennem. Agersø Omø Færgerne oplyser at fejlen rettes, og at differencen vil blive tilbagebetalt til kunder på Agersø med tilbagevirkende kraft.
På baggrund af oversigtsark, som fremsendes inden mødet, orienteres udvalget om status.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse nr. 991 af 28.06.2023 om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer.
Bekendtgørelse nr. 834 af 25.06.2024 om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer.
Jævnfør tekstanmærkning nr. 101 ad 16.71.05 til § 16 i Finansloven for 2024, kan tilskud vedrørende fuldt landevejsprincip anvendes til nedsættelse af færgetakster i hele året i alle 21 kommuner
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ifølge kommunens Økonomicenter modtager Slagelse Kommune i 2026 1.404.000 kr. i tilskud til nedsættelse af færgetakster til godstransport samt 2.904.000 kr. til nedsættelse af færgetakster for passagerer m.m.
I forhold til passagerområdet er tilskuddet ekstra forhøjet i perioden 2024-2027 jævnfør en beslutning i Folketinget i forbindelse med vedtagelse af Finansloven for 2024.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.