Økonomiudvalget – Dagsorden – 14. marts 2016

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2016-1993 Dok.nr.: 330-2016-131726 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at dagsordenen godkendes

2. Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

Sagsnr.: 330-2016-1993 Dok.nr.: 330-2016-131742 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra udvalgets medlemmer

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

3. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør (O)

Sagsnr.: 330-2016-1993 Dok.nr.: 330-2016-131751 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra borgmester og kommunaldirektør.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

4. Foreløbigt regnskab 2015 (O)

Sagsnr.: 330-2016-16097 Dok.nr.: 330-2016-120758 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Det foreløbige regnskab for 2015 fremlægges i overordnede tal til orientering for Økonomiudvalget.

Baggrund

Det overordnede resultat i det foreløbige regnskab for 2015 er vist nedenfor. Bilag 1 og 2 indeholder en mere uddybende oversigt over budget og regnskab.

Endeligt regnskab 2015 i form af Årsberetning bliver fremlagt til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd i april 2016.

- 1.000 kr. -	Korrigeret budget 2015	Foreløbigt regnskab 2015	Afvigelse (Minus = mindreforbrug)
Resultat af skattefinansieret område	301.569	83.667	-217.902
Resultat af brugerfinansieret område	1.339	-3.312	-4.651

Indtægter (skatter, tilskud, udligning)	-4.722.153	-4.723.514	-1.361
Driftsudgifter (excl. Jord og forsyning)	4.732.155	4.670.505	-61.650
Anlægsudgifter (excl. Jord og forsyning)	291.249	132.595	-158.654
Jordforsyning	-8.259	-8.363	-104

Note: I opgørelsen af resultat er et minus = overskud / mindreforbrug

I forhold til det korrigerede budget viser det foreløbige regnskabsresultat for det skattefinansierede område et mindreforbrug for de samlede driftsudgifter på -61,7 mio. kr. For anlægsudgifterne er mindreforbruget på -158,7 mio. kr. Mindreforbruget udgør samlet -1,3 % af det bevilgede driftsbudget henholdsvis -54,5 % af anlægsbudgettet (jfr. bilag 1).

I henhold til kommunens interne retningslinjer for overførsel af mindreforbrug-/merforbrug mellem regnskabsårene overføres hovedparten af mindreforbruget på driften og de uforbrugte anlægsmidler til 2016. Der fremlægges særskilt sag, hvor der tages stilling til overførsel af merforbrug / mindreforbrug til 2016.

Resultat i forhold seneste budgetopfølgning

I de løbende budgetopfølgninger er det gennem 2015 søgt at give et ajourført og realistisk billede af såvel de forventede indtægter som de forventede udgifter (drift og anlæg).

Sammenlignet med seneste budgetopfølgning pr. ultimo september 2015 afviger det foreløbige regnskab for driften med -59,7 mio. kr. (mindreforbrug). For anlægsudgifterne er der forbrugt -32,5 mio. kr. mindre end forventet ved budgetopfølgningen pr. ultimo september. Bilag 2 viser fordelingen på udvalg og udgiftstyper.

Serviceudgifter

Serviceudgifterne viser et forbrug på 3.204,0 mio. kr. Det er -6,1 mio. kr. under den ramme, der blev fastlagt med det oprindelige budget for 2015. Dermed er der ikke risiko for, at kommunen rammes af en individuel sanktion ved en eventuel overskridelse af servicerammen for kommunerne set under èt.

Set i forhold til de bevillinger, som Byrådet har givet i det korrigerede budget, er der et mindreforbrug til serviceudgifterne i 2015 på -57,6 mio. kr.

Udgifterne til overførselsudgifter (inkl. forsikrede ledige) er på 1.180,5 mio. kr., og dermed et mindreforbrug på -8,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Likviditet

Kommunens likvide beholdning var pr. 31.12.2015 på 73,9 mio. kr. Dermed er beholdningen -135,1 mio.kr. lavere i forhold til samme tidspunkt året før.

Målt efter kassekreditreglen er den gennemsnitlige kassekassebeholdning faldet med -93,5 mio.kr. til 395,4 mio. kr. ultimo 2015.

Retligt grundlag

I henhold til Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. skal Økonomiudvalget fremlægge årsregnskab, således at det kan afgives af Byrådet til revisionen inden den 1. maj. Det foreløbige regnskab har alene orienteringsmæssig karakter over for Økonomiudvalget, og selve årsregnskabet forelægges med udkast til årsberetning for Økonomiudvalg og Byråd i april.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

De nævnte mindreforbrug i forhold til det korrigerede afspejler i væsentlig grad for både drift og anlæg den overførsel af mindreforbrug, som fandt sted fra 2014 til 2015.

For driftsudgifterne sker der også fra 2015 til 2016 en overførsel af et mindreforbrug, men dog lavere end året i forvejen. Dermed forsættes den nedbringelse af overførslerne, som er sket i de seneste år. Det betyder samtidig, at der vil være mindre usikkerhed i relation til kommunens overholdelse af servicerammen fremover.

For øvrige driftsudgifter er det værd at bemærke, at der er et mindreforbrug af driftsudgifter til indkomstoverførsler og til forsikrede ledige i forhold til det korrigerede budget. Det skal dog ses i sammenhæng med, at der ved budgetopfølgningen pr. ultimo september 2015 blev givet tillægsbevilling til dækning af forventede merudgifter til en række overførselsudgifter (kontanthjælp, sygedagpenge, flygtninge mv.).

Der har i 2015 - ligesom i de foregående år - været fokus på dels at sikre gennemførelse af de planlagte anlæg og dels en realistisk budgetopfølgning. Det foreløbige regnskab viser et forbrug på niveau med det oprindelige budget 2015. Som følge af overførsler fra tidligere år og nye anlægsbevillinger, der er besluttet i løbet af året, er der dog fortsat en stor udfordring med at sikre realisering anlægsbevillingerne. Med en forbrugsprocent på 45 % vil der også til 2016 blive en væsentlig overførsel af anlægsmidler. I forhold til de tidligere år er der dog i de løbende budgetopfølgninger i 2015 givet et mere realistisk billede af det forventede forbrug.

Med den aktuelle revision af kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn (tidl. Kasse- og Regnskabsregulativ) er taget initiativ til en skærpet opfølgning og dermed realisering af både tids- og aktivitetsplaner for anlægsprojekterne i fremtiden.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I henhold til kommunens styringsregler overføres mindreforbrug/merforbrug for de enkelte virksomheder til 2016. Mindreforbrug på serviceudgifter og uforbrugte anlægsbevillinger overføres til 2016 i særskilt sag.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at orienteringen om det foreløbige regnskabsresultat for 2015 tages til efterretning

Bilag

Bilag 1 - Resultatopgørelse regnskab 2015.pdf

Bilag 2 - Afvigelser mellem korrigeret budget og regnskab 2015.pdf

5. 2015 Regnskabsresultat og overførsel til 2016 på Økonomiudvalgets område (B)

Sagsnr.: 330-2016-16098 Dok.nr.: 330-2016-120762 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres omkring regnskabsresultat for 2015. Samtidig skal udvalget tage stilling til overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2016.

Baggrund

Der foreligger nu regnskabsresultat for 2015 på drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af bilag 1 og er fordelt på udgiftstyper, samt resultat pr. enhed/virksomhed. Resultat på anlæg fremgår af bilag 2 og er fordelt på enkelte projekter.

For Budgetramme 1 (serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager og ældreboliger) og for Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, jfr. Kasse- og Regnskabsregulativet.

For budgetramme 1 overføres bevillinger til virksomheder og centre efter følgende hovedprincipper:

· mindreforbrug under 5 % af det korrigerede budget overføres

· mindreforbrug på over 5 % af det korrigerede budget overføres, såfremt der er givet overførelsesadgang ved budgetopfølgning pr. ultimo september 2015

· mindreforbrug på over 5 % af det korrigerede budget, hvor der ikke er søgt om overførelsesadgang tilføres kassen

· merforbrug overføres fuldtud (og skal være afviklet inden udgangen af 2016)

For budgetramme 3 (anlæg) overføres uforbrugte rådighedsbeløb fuldt ud.

For Budgetramme 2 (øvrige driftsudgifter) er der ikke overførsel af mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene.

Såfremt en virksomhed ønsker at afvige fra hovedprincipperne skal det indstilles til godkendelse i Byrådet.

A. Regnskabsresultat drift

Regnskabsresultatet for 2015 viser for drift et samlet forbrug på 454,6 mio. kr. Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede regnskab anslået til 462,1 mio. kr.

Resultatet fordeler sig således:

Regnskabsresultat, drift Økonomiudvalget Mio. kr.	Korrigeret budget 2015	Regnskab 2015	Afvigelse (- = mer- forbrug)
Regnskabsresultat, drift Økonomiudvalget Mio. kr.	Korrigeret budget 2015	Regnskab 2015	Afvigelse (- = mer- forbrug)
1.1 Beredskab
Serviceudgifter	15,2	12,4	2,7
1.2 Administration
Serviceudgifter	469,2	444,9	24,3
Brugerfinansieret	0,4	0,6	-0,2
1.3 Tværgående områder og initiativer
Serviceudgifter	-6,9	-2,9	-4,0
1.5 Køb og salg af ejendomme
Serviceudgifter	-1,3	-1,3	0,0
1.6 Havne
Serviceudgifter	1,9	1,0	1,0
Total	478,5	454,6	23,9

Resultatet viser et samlet mindreforbrug på 23,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Beredskab

Mindreforbruget på beredskabsområdet på 2,7 mio. kr. skyldes bl.a. større indtægter på kursusaktivitet på brand- og redningsskolen, samt en opbremsning i planlagte udgifter til vedligehold og indkøb hos redningsberedskabet.

Beredskabet har ikke søgt om overførelsesadgang på mindreforbrug over 5%, da Beredskabet på ansøgningstidspunktet forventede at skulle overgå til fælleskommunalt beredskab fra og med 1. januar 2016.

Administration og tværgående initiativer

På området for Administration og tværgående initiativer er der samlet set et mindreforbrug på 20,1 mio. kr. (inkl. brugerfinansieret område).

Der er fem centre med mindreforbrug større end 1 mio. kr. – i alt ca. 9,4 mio. kr. Forklaringen er bl.a. vakante stillinger og økonomisk tilbageholdenhed som følge af organisationsændringer og besparelser, samt periodeforskydninger af udgifter til 2016. Tilsvarende er der et mindreforbrug på drift af administrationsbygninger på 2,4 mio. kr. bl.a. som følge af udskudte ombygninger mv.

Flere indtægter end forventet i administrationsbidrag ved salg af ophold/pladser samt færre tjenestemandspensionsudbetalinger bidrager med hhv. 3,2 mio. kr. og 2,1 mio. kr.

Mindreforbrug på forsikringspuljer, øk-puljer samt direktion, chefer og udviklingspuljer (i alt 8,8 mio. kr.) opvejes af et merforbrug på enheden for tværgående puljer på 8,6 mio. kr. Merforbruget kan henføres til barsels- og langtidssygdomspuljen, hvor der har været et væsentligt højere sygefravær end forventet. Merforbruget er indregnet i virksomhedernes betaling til puljen i 2016.

B. Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)

Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.

Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift Økonomiudvalget Mio. kr.	Overført fra 2014	Overført til 2016	Tilføres kassen
	Overført fra 2014	Overført til 2016	Tilføres kassen
1.1 Beredskab	1,1	2,7	0,0
1.2 Administration og 1.3 Tværgående områder og initiativer	44,1	17,8	2,6
1.5 Køb og salg af ejendomme	0,1	0,0	0,0
1.6 Havne	0,1	0,3	0,7
Total	45,3	20,8	3,3

Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til Kasse- og Regnskabsregulativet, herunder de dispensationer for 5 %-reglen, som Byrådet godkendte ved budgetopfølgning pr. ultimo september 2015 (Byrådet den 30. november 2015, sag nr. 7).

Der blev overført 45,3 mio. kr. fra 2014 til 2015. Overførslerne er reduceret til 20,8 mio. kr. fra 2015 til 2016. Dette skyldes bl.a. at 7,1 mio. kr. af puljerne er blevet lagt i kassen, samt at en del af de øvrige puljer er blevet overført til andre udvalg.

Flytning af Drift af administrationsbygninger og Ejendomsstrategien

I forbindelse med den samlede flytning af bygningsdriften til Kommunale Ejendomme blev det i januar 2016 besluttet at flytte og tilpasse budgetter i forhold til den nye organisering i Kommunale Ejendomme. På baggrund heraf blev Drift af administrationsbygninger og Ejendomsstrategien flyttet fra Økonomiudvalgets område til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets område. Overskud fra 2015 overføres derfor tilsvarende til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget for de to enheder.

Tværgående områder og initiativer – Ejendomsstrategien

Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller til Økonomiudvalget, at der søges om dispensation for et mindreforbrug på 0,740 mio. kr. (beløbet er udover 5% grænsen) vedrørende ejendomsstrategien. At det realiserede mindreforbrug er højere end forventet skyldes, at det ikke altid er muligt at forudsige i hvilket kalenderår salget af ejendomme bliver effektueret. Mindreforbruget planlægges derfor anvendt til at indhente en del af de besparelser, som allerede er indlagt i Ejendomsstrategien for 2016 og årene frem.

C. Overførsel anlæg (bilag 2)

Regnskabsresultatet for 2015 viser for anlæg samlet uforbrugte rådighedsbeløb på 36,4 mio. kr. Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede uforbrugte rådighedsbeløb anslået til 29,7 mio. kr.

Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på anlæg overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2.

Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg Økonomiudvalget Mio. kr.	Overføres til 2016
	Overføres til 2016
1.1 Beredskab	0,0
1.2 Administration	22,1
1.3 Tværgående områder og initiativer	6,1
1.5 Køb og salg af ejendomme	1,1
1.6 Havne	7,2
Total	36,4

Administration

De uforbrugte rådighedsbeløb vedrører primært It-teknologi (4,5 mio. kr.) og anlægsprojekter vedr. Nørrevangsskolen (16,8 mio. kr.), og overføres til aktiviteter i 2016.

Tværgående områder og initiativer

Mindreforbruget på 6,1 mio. kr. vedrører Campus-projektet, og midlerne skal anvendes til besluttede investeringer i 2016.

Havne

Der er uforbrugte rådighedsbeløb på 7,2 mio. kr. på projektet Udvidelse af Omø Havn, bl.a. som følge af forsinkelser i planlægningsfasen. Renoveringen forventes afsluttet medio 2016.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 1.

Handlemuligheder

Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg, herunder at der ved merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplaner.

Ved merforbrug, hvor der ikke via handleplan kan opnås balance i løbet af 2 år, skal udvalget afklare mulighed for at finansiere merforbruget på tværs af egne politikområder. Alternativt kan Byrådet ansøges om finansiering via kassen.

Ved mindreforbrug udover 5%, som ikke er søgt overført (jf. bilag 1), er udgangspunktet, at de uforbrugte midler tilgår kassen. Alternativt kan udvalget anbefale Byrådet, at der gives dispensationer for 5 %-reglen.

Vurdering

Administrationen anbefaler at kommunens styringsregler følges, og der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2015 til 2016 under hensyntagen til 5% reglen som angivet i bilag 1.

I 2016 har kommunen en særlig udfordring med ekstraordinære udgifter som følge af flygtningesituationen. Der bør derfor være skærpet opmærksomhed på anvendelsen af mindreforbrug udover 5 %, der ikke er søgt dispensation for.

Da Beredskabet ikke har haft mulighed for at ansøge om overførelse af mindreforbrug som overstiger 5 % er der ikke fastsat begrænsninger i Beredskabet overførelsesadgangen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Indstilling fra administrationen indebærer, at der vedr. drift skal overføres merforbrug / mindreforbrug på netto 20,8 mio. kr. fra 2015 til 2016.

Tilsvarende betyder indstillingen, at der samlet overføres uforbrugte rådighedsbeløb på anlægsprojekter for samlet 36,4 mio. kr.

Overførslerne finansieres over kassen.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
1. Drift – Beredskabet	1.01	2.726
2. Drift – Administration og tværgående	1.02+ 1.03	17.779
3. Drift – Køb og salg og forpagtning	1.05	3
4. Drift – Havne	1.06	250
5. Drift – Mindreforbrug vedr. administrationsbygninger flyttes LTE*	01.02	-2.422
	06.03	2.422
6. Drift – mindreforbrug vedr. ejendomsstrategien flyttes til LTE *	01.03	-180
	06.03	180
7. Anlæg - administrationen	01.02	22.085
8. Anlæg - Tværgående	01.03	6.105
9. Anlæg – køb/ salg ejendomme	01.05	1.062
10. Anlæg - Havne	01.06	7.175
Finansiering
Kassen		-57.185

*fra og med 2016 er budget til drift af administrationsbygninger og Ejendomsstrategi flyttet til Landdistrikts-, og teknik-, og Ejendomsudvalget.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konst. Kommunaldirektør indstiller,

1. at orientering om regnskabsresultat for 2015 tages til efterretning.

2. at (1) der på Beredskabet (1.01 - drift) overføres føres et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. til fordeling på Beredskabets enheder.

3. at (2) der på Administration og Tværgående områder og initiativer(1.02+1.03 – drift) overføres et samlet mindreforbrug på i alt 17,8 mio. kr. til fordeling på de forskellige enheder.

4. at (3) der på Køb og salg af ejendomme m.m. (1.05- drift) overføres et mindreforbrug på 3.000 kr.

5. at (4) der på Havne (1.06 – drift) overføres et mindreforbrug på 0,250 mio. kr.

6. at (5) mindreforbrug vedr. drift af administrationsbygninger på 2,422 mio.kr. flyttes fra Økonomiudvalget (1.2) til Landdistrikts-, Teknik, og Ejendomsudvalget (6.3)

7. at (6) mindreforbrug vedr. Ejendomsstrategien på 0,180 mio.kr. kr. flyttes fra Økonomiudvalget (1.2) til Landdistrikts-, Teknik, og Ejendomsudvalget (6.3)

8. at der på Administration og Tværgående områder og Initiativer (1.02+1.03 drift) ikke overføres mindreforbrug på i alt 2,6 mio. kr.

9. at der på Havne(1.06 – drift) ikke overføres mindreforbrug på i alt 0,7 mio. kr.

10. at (7) der på Administration (1.02- anlæg) overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb på i alt 22,1 mio.kr.

11. at (8) der på Tværgående områder og Initiativer (1.03 – anlæg) overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb på i alt 6,1 mio.kr.

12. at (9) der på Køb og salg af ejendomme m.m. (1.05- anlæg) overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb på i alt 1,1 mio.kr.

13. at (10) der på Havne (1.06 – anlæg) overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb på i alt 7,2 mio.kr.

Bilag

Bilag 1.pdf

Bilag 2.pdf

6. Overførsel af mer- /mindreforbrug på drift og anlæg fra 2015 til 2016 for samtlige udvalg (B)

Sagsnr.: 330-2016-16381 Dok.nr.: 330-2016-122511 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Byrådet skal godkende den samlede overførsel af mindre-/ merforbrug på drift og anlæg fra 2015 til 2016

Baggrund

Virksomheder og Centre har med baggrund i kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn ret/pligt til at overføre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene.

Budgettets bevillinger er overordnet opdelt i 3 budgetrammer:

· Budgetramme 1 – Driftsudgifter med overførselsadgang

o består af bevillinger til serviceudgifter (løn og en række øvrige driftsudgifter), særligt dyre enkeltsager og ældreboliger

· Budgetramme 2 - Driftsudgifter uden overførselsadgang

o består af bevillinger til overførselsudgifter, udgifter til forsikrede ledige, medfinansiering på sundhedsområdet samt refusioner

· Budgetramme 3 – Anlægsudgifter

o består af samtlige anlægsbevillinger

Hovedprincipper for overførselsadgang

Mer-/mindreforbrug i regnskabsåret overføres som bevilling til det efterfølgende år for virksomheder og centre efter følgende hovedprincipper for budgetramme 1:

· mindreforbrug under 5 % overføres

· mindreforbrug på over 5 % overføres, såfremt der er givet overførelsesadgang ved budgetopfølgning pr. ultimo september 2015

· mindreforbrug på over 5 %, hvor der ikke er søgt om overførelsesadgang tilføres kassen

· merforbrug overføres (og skal være afviklet inden udgangen af 2016)

Mer-/mindreforbrug i budgetramme 3 (anlæg) overføres fuldt ud.

Såfremt en virksomhed ønsker at afvige fra hovedprincipperne skal det indstilles af fagudvalget til godkendelse i Økonomiudvalget og Byråd.

Fagudvalgene behandler i marts 2016 deres respektive regnskabsresultater for 2015, og indstiller samtidig overførsel af mindre-/ merforbrug på udvalgets virksomheder/enheder. Fagudvalgenes ansøgninger om overførsel af drift og anlæg til 2016 fremgår af bilag 3.

Drift

Bilag 1 viser overførsel af mer-/mindreforbrug for drift fra 2015 til 2016 i henhold til ovenstående hovedprincipper.

Regnskabet for 2015 viser et samlet mindreforbrug på -57,7 mio. kr. for virksomheder/centre, der er omfattet af regelsættet for overførsel (budgetramme 1). Heraf kan der i henhold til hovedprincipperne samlet overføres et netto mindreforbrug på -49,4 mio. kr. til 2016, mens 0,2 mio. kr. overføres til at blive indregnet i taksterne i 2017 for institutioner under den regionale rammeaftale.

Der ud over vil mindreforbrug i 2015 på -8,3 mio. kr. forblive i kassen, og skal derfor ikke bevilges i 2016. Det hidrører fra mindreforbrug, der bl.a. som følge af 5 %-reglen ikke overføres i fuldt omfang.

Under Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget er der på Renovation et mindreforbrug på -3,3 mio. kr., der ikke er omfattet af overførselsadgangen. Mellemværende med det brugerfinansierede område sker over statusbalancen, hvorved over-/underskud automatisk overføres mellem regnskabsårene.

Anlæg:

Bilag 2 viser overførsel af mer-/mindreforbrug for anlæg fra 2015 til 2016 i henhold til ovenstående hovedprincipper. Samlet beløber de ikke-forbrugte anlægsmidler sig til 158,7 mio. kr. Sammenlignet med året forinden er det en stigning på knap 15 mio. kr., og dermed et udtryk for, at der fortsat er stort efterslæb i gennemførelsen af de budgetterede anlægsprojekter.

Finansiering:

Der er i Budget 2016 afsat en generel budgetpulje på 32 mio. kr., som bl.a. har til formål at tage højde for overførsel mellem regnskabsårene. Budgetpuljen udgør 1 % af serviceudgifterne i budgettet, hvilket er maksimum i henhold til bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen m.v. Budgetpuljen kan anvendes til at finansiere en del af den samlede bevilling af overførsler til 2016.

Enkelte overførsler af anlæg (bl.a. boliger og havneinvesteringer) kan lånefinansieres. Samlet kan 36,0 mio. kr. af de ikke-forbrugte anlægsbevillinger lånefinansieres.

Den resterende finansiering skal ske ved forbrug af kassen.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn (Regelsæt 1).

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan indstille og Byråd beslutte, hvorvidt hovedprincipperne for overførselsadgang skal følges.

Alternativt kan Økonomiudvalget vælge at indstille og Byrådet beslutte at afvige fra hovedprincipperne. Dette kan både ske for at følge fagudvalgenes anbefalinger til afvigelser, eller fordi der ønskes andre afvigelser fra hovedprincipperne for overførselsadgang.

Vurdering

Center for Økonomi vurderer, at hovedprincipperne for overførsel af drift og anlæg er velfungerende og giver enhederne mulighed for tilrettelæggelse af en effektiv økonomistyring.

Det er Center for Økonomis opfattelse, at nedbringelsen af driftsoverførslerne i forhold til de tidligere år er udtryk for en god og afbalanceret styring i virksomheder og centre, og at der med denne nedbringelse opnås en større sikkerhed i forhold til bl.a. fremtidig overholdelse af kommunens serviceramme.

Til gengæld giver stigningen i ikke-forbrugte anlægsbevillinger, som overføres, anledning til at sikre den fornødne opfølgning på anlægsprojekternes tidsplaner. Med en evt. opstramning fra staten omkring kommunernes anlægsrammer i en kommende økonomiaftale kan der opstå vanskeligheder ved at realisere store overførsler i de kommende år.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den samlede overførsel på drift og anlæg i henhold til hovedprincipperne fremgår af nedenstående tabel. Bilag 1 og 2 viser specifikation på politikområder.

Finansiering af disse overførsler er i oversigten vist med brug af den generelle budgetreserve (32 mio. kr. på politikområde 1.03), mulig lånefinansiering (36 mio. kr.) samt kasseforbrug (140,1 mio. kr. i 2016 og -0,2 mio. kr. i 2017).

Lånefinansieringen indgår i bevillingsoversigten, men Byrådet tager i forbindelse med den årlige opgørelse af lånerammen (primo 2017) konkret stilling til låneoptagelsen på baggrund af det faktiske forbrug i 2016.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift	Se bilag 1	49.355	-202
Anlæg	Se bilag 2	158.720
Drift	1.03	-32.000
Finansiering
Låneoptagelse	1.04	-36.000
Kassen		-140.075	202

I bilag 3 er vist alternativ bevillingsoversigt, som svarer til de indstillinger, som fagudvalgene har afgivet.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at mer-/mindreforbrug for drift og anlæg i 2015 overføres til 2016 i henhold til hovedprincipperne i Regelsæt for Økonomistyring og Ledelsestilsyn, jfr. bilag 1 og 2.

2. at Overførslerne finansieres i 2016 af bevillinger til den generelle budgetpulje (32,0 mio. kr.), låneoptagelse (36,0 mio. kr.) samt kasseforbrug (140,1 mio. kr.)

Bilag

Bilag 1 - Driftsoverførsler 2015-16.pdf

Bilag 2 - Anlægsoverførsler 2015-16.pdf

Bilag 3 - Fagudvalgenes indstillinger af overførsel.pdf

7. Afskrivninger 2015 (B)

Sagsnr.: 330-2016-16841 Dok.nr.: 330-2016-126334 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan tage afrapportering af afskrivninger sket i 2015 til efterretning, samt godkende 1 afskrivning, der overstiger den administrative grænse for afskrivninger.

Baggrund

Ifølge kommunens principper for afskrivninger skal der ske en årlig afrapportering af krav vi er nødsaget til at afskrive overfor Økonomiudvalget.

Hele grundlaget for afskrivninger er beskrevet i Slagelse kommunes principper for afskrivninger. En restance kan ikke afskrives medmindre, der er et retsgrundlag for afskrivningen. Her kan nævnes følgende:

· Forældelse

· Gældssanering fastsat af skifteretten

· Konkurs

· Uerholdelige dødsboer

· Akkord-ordninger

· Afgørelser truffet af SKAT, jf. inddrivelseslovens § 13 og 16

Forinden en restance afskrives skal der foreligge dokumentation for årsagen til afskrivningen, f.eks. henvisning til lovgivning eller skifteform af dødsbo. Restancer, hvor hændelsen er sket indenfor samme regnskabsår tilbageføres det enkelte driftsområde illustreret ved følgende eksempel:

En borger dør i august måned og mangler betaling for mad leverance for juli måned. Hvis boet efterfølgende bliver udlagt for begravelsesomkostninger vil kravet blive tilbageført til det område, der oprindeligt fik indtægten, da fakturaen blev lavet.

Øvrige krav bliver afskrevet direkte på egenkapitalen, medmindre det er krav med statsrefusion. De skellige typer af krav fordeler sig således:

Betaling for serviceydelser på plejecentret m.v. (klientbetaling, hvoraf 256.672 kr. er tilbageført til driften)	355.162
Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp	7.073.902
Daginstitutions- og SFO betalinger	601.479
Boligstøtte	244.758
Uretmæssig modtaget sygedagpenge	318.114
Pensionskrav	481.735
Bibliotekserstatninger og bøder	96.617
Krav vedrørende Arbejdsmarkedsområdet	216.124
Boliglån	485.825
Refusioner Børn & Voksen system	152.422
Øvrige krav	335.522
Afskrivninger i alt	10.358.680

Alle krav er forsøgt inddrevet af kommunens opkrævningsteam og af SKAT. Alt i alt er afskrevet 10,3 mio. kr. i 2015 og efter hjemtagelse af diverse refusioner udgør den kommunale andel ca. 5 mio. kr.

Afskrivningsårsagerne fordeler sig således:

Uerholdelige dødsboer – sager hvor der ikke er midler i boet	1.186.986
Forældelse jf. forældelsesloven. Forældelse afbrydes som udgangspunkt af SKAT	1.179.240
Prækludering – sker når krav ikke anmeldes indenfor proklamafristens udløb	22.847
§16 afgørelser – truffet af SKAT	1.101.746
Gældssanering jf. afgørelse truffet af Skifteretten	22.285
Delvis gældssanering jf. afgørelse truffet af Skifteretten	68.817
Bortfald – omfatter sager vedr. tilbagebetalingspligtig kontanthjælp og pension, hvor det ikke har været muligt at fastsætte en betalingsordning. Sagen kan ikke oversendes til SKAT før betalingsordning er fastsat.	6.657.165
Konkurs jf. dekret	100.910
Andet	18.685
I alt afskrevet	10.358.680

Der har været ekstra store afskrivninger vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp på over 7 mio. kr., hvilket skyldes, at vi i 2015 har gennemgået alle krav om tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, herunder om der er fastsat betalingsordning. Der var mange, meget gamle krav til inddrivelse i SKAT. For mange af disse krav, var fastsættelse af betalingsordning sket på et ukorrekt grundlag eller fastsættelsen kunne ikke dokumenteres.

Daginstitutionsbetaling er den anden største kategori af afskrivninger for 2015. Restancerne i SKAT er gennemgået og kravene vedrører primært krav tilbage for perioden 1999 til 2011, hvor der ikke er sket en betaling for perioden. Sagerne er typisk registreret hos den af forældrene der ikke får udbetalt Børn & Ungeydelsen. Det betyder, at der ikke er modregnet i ydelsen.

Størrelsen på uretmæssige modtagne sygedagpenge skyldes primært en enkeltsag på 233.000 kr., der er afsluttet med boudlæg.

Afskrivninger vedrørende boliglån er faldet til det halve, hvilket primært skyldes muligheden for modregning i boligstøtte, samt at vi indeholder afdrag på boliglånet i huslejen, hvor det er muligt.

Afskrivninger fordelt på år (1.000 kr.)
2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015
10.535	12.287	8.436	7.232	8.298	10.162	6.385	10.359

SKAT gennemgår p.t. alle krav oversendt til inddrivelse og der er en betydelig risiko for, at der i 2016 kan komme endnu en bølge af afskrivninger på grund af forældelse, men det må tiden vise.

Afskrivning af krav over 250.000 kr.

Skælskør Havn har haft udgifter til hævning, transport til Korsør Værft, ophugning og bortskaffelse af skibet Ketty m.v. for 428.291,71 kr. + renter. Ejeren af skibet er efterfølgende død og boet er afsluttet uden udlodning til kreditorerne, hvorfor kravet må afskrives.

Retligt grundlag

Lovgrundlaget for afskrivninger findes i forældelsesloven, Inddrivelseslovens § 13 og 16, Konkursloven m.v. og principperne er beskrevet i Principper for afskrivninger i Slagelse Kommune”.

Bemyndigelse til at foretage afskrivninger

· Krav til og med 100.000 kr. kan administrativt afskrives af Opkrævningsteamet i Finans og Betaling.

· Krav afskrevet/eftergivet af SKAT kan administrativt afskrives af Opkrævningsteamet – uanset beløbets størrelse.

· Beløb til og med 250.000 kr. kan administrativt afskrives af Finanschefen

· Beløb over 250.000 kr. skal godkendes af Økonomiudvalget

Handlemuligheder

Vurdering

Afrapportering om afskrivninger for 2015 tages til efterretning, samt kravet vedrørende Ketty afskrives over egenkapitalen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at afrapporteringen af afskrivninger for 2015 tages til efterretning.

2. at Kravet 428.291,71 kr. vedrørende Skælskør Havn og Ketty afskrives over egenkapitalen.

8. Budgetorientering ultimo februar 2016 (O)

Sagsnr.: 330-2016-17348 Dok.nr.: 330-2016-130856 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres omkring udvikling i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning pr. ult. februar, samt givne tillægsbevillinger til budget 2016.

Baggrund

Økonomiudvalget orienteres i de måneder, hvor der ikke forelægges budgetopfølgninger omkring væsentlige forhold, som indikerer den økonomiske udvikling.

Ændringer til tidligere bilag

Økonomiudvalget har tidligere drøftet behovet en mere uddybende beskrivelse af udviklingen af kassebeholdningen, herunder økonomiske forhold som har eller vil kunne få væsentlig indflydelse kassebeholdningens størrelse.

Center for Økonomi har i bilag 1 indarbejdet forskellige nye grafer og tabeller som viser forventet udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning, samt økonomiske forhold af væsentlig betydning for udviklingen i kassebeholdningens størrelse.

I bilag 1 indgår oversigt over følgende forhold:

ü Forbrugsprocenter pr. 29. februar 2016

Udviklingen i forbrugsprocenter giver et billede af, om der sker en ændring i forbrugsmønstret, og dermed et lavere/højere forbrug end forventet.

ü Kassebeholdningen pr. 29. november 2015
Gennemsnitlig kassebeholdning – viser hvor mange penge, der gennemsnitligt står på kommunens bankkonti pr. dag set over de seneste 365 dage. Denne opgørelsesmetode viser en tendens.
Faktisk kassebeholdning – viser hvor mange penge, der står på en bestemt dag. Den faktiske kassebeholdning kan svinge meget, alt efter hvornår især store hævninger/indsætninger registreres i banken.

ü Kassekredit og placeret likviditet (finansieringsstrategi)
For at opnå den bedst mulige forrentning af kommunens kassebeholdning er den placeret i 2 investeringsselskaber. For at imødegå store udsving i den daglige likviditet er der behov for en rimelig stor kassekredit (lavere rente) omkring den sidste dag i måneden. Forholdet mellem placeret likviditet og kassekredittens størrelse tilpasses løbende i forhold til kassebeholdningens samlede udvikling.

ü Forventninger til udvikling i kassebeholdningen frem til 2019
Med udgangspunkt i givne tillægsbevillinger i 2015 som har virkning for 2015 og 2016-2019, samt vedtaget budget 2016-2019 er der udarbejdet en prognose for udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning frem til 2019.
Denne prognose tilpasses løbende med de politiske beslutninger.

ü Faktisk og budgetlagt resultat, og indvirkning på den gns. kassebeholdning

Regnskabsresultatet, samt finansiering af afdrag og optagne lån har afgørende betydning for, hvordan kassebeholdningen udvikler sig. Der er udarbejdet en oversigt som viser, hvordan kassebeholdningen er blevet påvirket af regnskabsresultaterne for 2012 til 2015, samt forventninger til budget 2016 og vedtaget budget 2017-2019.

ü Forhold som vil kunne eller har påvirket kassebeholdningen

Der er forskellige forhold som har påvirket kommunens kassebeholdning i både positiv og negativ retning, men som også vil påvirke kassebeholdningen fremadrettet.

Disse forhold bør indgå i overvejelserne omkring de økonomiske dispositioner og vurdering af om kommunens kassebeholdning har en størrelse som kan imødegå de fremtidige økonomiske udfordringer.

ü Tillægsbevillinger med kassevirkning

Oversigten viser de tillægsbevillinger med kassevirkning, der i løbet af året er givet i forhold til det vedtagne budget for 2016-2019. Oversigten viser udviklingen i det budgetterede kasseforbrug for 2016-2019, efterhånden som der gives nye bevilliger.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativs bestemmelser omkring løbende budgetorientering til Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Center for økonomi anbefaler, at udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning og oversigt over tillægsbevillinger med kassevirkning tages til efterretning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,

1. at budgetorienteringen tages til efterretning

Bilag

Bilag 1 - Budgetorientering pr. ult. februar 2016

9. 2017 Budget - Befolkningsprogose 2017-2027 (B)

Sagsnr.: 330-2016-17033 Dok.nr.: 330-2016-127297 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende befolkningsprognose 2017-27 med henblik på, at prognosen herefter indgår i budgetlægningen for 2017-2020.

Baggrund

Der er udarbejdet ny befolkningsprognose for 2017-2027 for Slagelse Kommune. Prognosen skal anvendes til budgetlægningen for 2017-2020, skole- samt andre specialprognoser. En detaljeret gennemgang af prognosen er vedlagt som bilag 1.

Prognosen udarbejdes i KMD Opus Simulering Befolkning, hvor grundlaget for prognosen er dels Slagelse Kommunes eget boligprogram for 2016 og dels befolkningssammensætningen pr. 1. januar 2016 opgjort af Danmarks Statistik.

Boligprogrammet

Boligprogrammet tager sit udgangspunkt i samfundsudviklingen med hensyn til vækst og boligudbygning i de foregående år.

I forhold til Boligprogrammet for 2015 er der sket en stigning i antal boliger på 321 boliger fra forventet opførelse af boliger på 748 til 1.069 boliger. Der forventes yderligere 57 parcelhuse, 160 lejligheder (Banebyen) og 104 studieboliger (ombygning af gl. Sygeplejeskole)

Der henvises i øvrigt til kommunens vedtagne boligprogram for 2016 (Erhverv- Plan- og Miljøudvalget 7. marts 2016), hvori nedenstående er beskrevet:

· Kommuneplanen og de deri udlagte rammeområder til boligbyggeri

· Vedtagne lokalplaner med en restrummelighed

· Den konstaterede aktivitet i de enkelte områder

· Efterspørgslen efter byggemuligheder

KMD Opus Simulering Befolkning

Grundlaget for udvikling i befolkningstallet er bevægelser i Bolig- og Byggeregistret, og personregistret de seneste 5 år. Endvidere indgår en række faste standardparameter omkring:

· Kommunetype, Kommunerne kategoriseres i 4 typer

· Husstandstørrelse, - i de forskellige boligområder/boligtyper

· Forblivelsesrate, - i de forskellige boligområder/boligtyper

· Arbejdskraftopland – de kommuner som Slagelse ligger i konkurrence med omkring tiltrækning af borgere

Befolkningsprognosen bygger altså på de kendte mønstre, aktivitet og efterspørgsel, der er i forhold til at købe bolig eller bygge ny bolig samt på ændringer i forhold for Slagelses arbejdskraftopland.

Øvrige forudsætninger/vurderinger

Derudover er der i prognosen indarbejdet skønnede konsekvenser af eksempelvis udbygningen af Slagelse Sygehus, udflytning af statslige arbejdspladser, udviklingen af Slagelse som uddannelsesby, samt ansøgning om nedrivning af boliger i Korsør

Prognosens hovedresultater viser at,

· Der forventes en stigning i befolkningstallet frem til 2027 på 1.888 personer, - fra 78.140 personer pr. 1. januar 2016 til 80.028 personer pr. 1. januar 2027.

· Befolkningsprognosen er opjusteret væsentligt i forhold til tidligere prognoser. Opjusteringen skyldes bl.a. at befolkningsudviklingen fra 2015 til 2016 viste en i forhold til tidligere prognose yderligere stigning på 607 personer.

· I prognosen er der taget udgangspunkt i kommunens seneste forventninger til modtagelse af flygtninge i 2016. Der er indregnet en flygtningekvote på 225 personer og 200 familiesammenførte voksne og børn i alt 425 flygtninge. Der er ikke indregnet i yderligere modtagelse af flygtninge i 2017 og fremover.

· Omkring udflytning af statslige arbejdspladser og nye arbejdspladder ifb. med ibrugtagning af sygehus og sikringen er der ikke indregnet en yderligere tilvækst, da erfaringer viser at der på kort sigt ikke sker en øget tilflytning.

· Der er ikke den store ændringer i den befolkningsmæssige sammensætning.

o Antallet af 0-5-årige vil være svagt faldende i prognoseperiode første år, hvorefter de vil stige svagt.

o De 6-16-åriges andel på i dag 12,5 % vil være svagt faldende.

o Andel af 17-25 årige (11,6 %), vil være konstant de næste par år, og herefter falde de kommende år.

o De 26-64 åriges andel vil falde støt fra nuværende 49,2 pct. til 48,6 pct. i 2027.

o Andelen af 65+ vil stige støt fra nuværende 20,9 pct. til 24,3 pct. i 2027

· Der ses fortsat en markant stigning i antallet af ældre i hele prognoseforløbet. For aldersgruppen 65-79-årige er stigningen på 1.179 personer, og for aldersgruppen 80-99-årige udgør stigningen 2.092 personer.

· I forhold til sidste års prognose er der i 2027 en stigning fra 78.098 til 80.026 personer, i alt 1.928 personer stigningen fordeler sig således:

o 0-16 årige viser en stigning på 411 personer

o 17-42 årige viser en stigning på 1051 personer

o 43-64 årige viser et fald på -69 personer

o 65-99 årige viser en stigning på 535 personer

Retligt grundlag

Godkendt budgetproces for budget 2017-2020

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

I prognosen indgår et egne vurderinger for antallet af flygtninge i 2016 og antallet af efterfølgende familiesammenføringer. For de kommende år indgår flygtninge ikke, udover ”normal-niveauet” for de senere år. Der er en vis usikkerhed om antallet af flygtninge i de kommende år, som også har betydning for befolkningsprognosen. Men den nuværende udvikling i flygtninge strømmen fra Mellemøsten/Syren tyder på, at der også i 2017 kan forventes en tilgang af nye flygtninge.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Driftsudgifter

Prognosen indarbejdes på de områder, hvor der foretages tilpasning af budgetrammerne på baggrund af befolkningsudviklingen (demografiregulering). Konsekvenser af stigning i befolkningstallet vil blive indregnet i budgetgrundlaget som præsenteres til politisk behandling.

Indtægter

Viser Danmarks Statistik befolkningsprognose samme udviklingstendens vil det kunne få betydning for fordelingen af tilskud/udligning mellem kommunerne.

Konsekvenser for andre udvalg

Befolkningstallet vil få betydning for de budgetrammer, som fastsættes med udgangspunkt i befolkningsudviklingen.

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at befolkningsprognosen godkendes, og indgår i budgetlægningen af budget 2017-2020

Bilag

Bilag 1. Befolkningsprognose 2017

10. Budgetproces for Budget 2017-2020 (B)

Sagsnr.: 330-2016-16850 Dok.nr.: 330-2016-126364 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte proces og tidsplan for udarbejdelse af Budget 2017-2020.

Baggrund

Økonomiudvalget drøftede på sit møde den 22. februar 2016 principper for den kommende budgetlægning af Budget 2017-2020. Udvalget ønskede en budgetmodel, hvor Borgmesteren udarbejder et budgetoplæg i balance, der i august fremlægges til politisk forhandling.

Processen foreslås dermed ændret i forhold til de foregående år, hvor fagudvalgene i foråret har udarbejdet forslag til forhandling på Byrådets budgetseminar. Ændringen skal bl.a. ses på baggrund af den 2-årige budgetaftale, som er indgået for 2016 og 2017.

Forslag til den politiske budgetproces fremgår af Bilag 1 med beskrivelse af den overordnede ramme for budgetlægningen. Rammen er udgangspunkt for det budgetoplæg, som Borgmesteren fremlægger, herunder råderumskatalog, høring, forhandling samt tidsplan.

I overensstemmelse med den økonomiske politik indeholder forslaget et råderumskatalog, der skal give konkrete oplæg til prioritering inden for en ramme på mindst 2 % af serviceudgifterne i 2017-2020.

Det indgår i processen, at såvel borgere i almindelighed som medarbejdere, brugerbestyrelser og andre høringsparter får mulighed for at afgive høringssvar og derigennem bidrage til budgetlægningen.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Handlemuligheder

Byrådet skal tage stilling til hovedprincipper i budgetprocessen. Det fremlagte forslag til budgetproces indeholder bl.a. nedenstående elementer, men Byrådet har mulighed for at vælge andre modeller og elementer i processen:

1. Budgetteringsmodel

a. Justering af basisbudget og budgetrammer

b. Råderumskatalog

c. Driftsønsker

d. Anlægsønsker

2. Høringsproces

3. Budgetforhandlinger

4. Budgetmateriale og tidsplan

1. Budgetteringsmodel

I henhold til den foreslåede budgetproces udarbejder Borgmesteren et budgetoplæg i balance, som fremlægges til den politiske forhandling. I de foregående år har fagudvalgene bidraget til det oplæg, som Økonomiudvalget har videresendt til forhandling i budgetseminaret.

Budgettet bygger fortsat på en rammebudgettering, hvor ansvaret for at udmønte budgettet i høj grad er placeret i fagudvalgene. Byrådet har dog fortsat mulighed for at omdisponere i og mellem udvalgenes budgetrammer.

1.a. Justering af basisbudget og budgetrammer

Borgmesterens budgetoplæg tager udgangspunkt i overslagsårene 2017-19 i Budget 2016-19 fremskrevet med KL’s seneste pris og lønskøn. Endvidere reguleres for demografi i henhold til de gældende retningslinjer, statens lov- og cirkulæreprogram samt eventuelle tillægsbevillinger godkendt efter budgetvedtagelsen i oktober 2015.

Overførselsudgifter budgetlægges på grundlag af forventede antal modtagere og ydelser for såvel budgetåret 2017 som budgetoverslagsårene 2018-2020.

På indtægtssiden træffer Byrådet beslutning om skatter, særtilskud og lån i forbindelse med budgetforhandlingerne, herunder også om valg mellem selvbudgetteret eller statsgaranteret udskrivningsgrundlag.

1. b. Råderumskatalog

Det indgår i oplægget, at der udarbejdes et katalog over konkrete omprioriteringsmuligheder på mindst 2 % af serviceudgifterne i 2017 - 2020. Råderumskataloget giver Byrådet nogle omprioriteringsmuligheder i forbindelse med budgetforhandlingerne, og sikrer samtidig konkret udmøntning af den overordnede rammereduktion på 1 %, der allerede er indeholdt i budgetoverslagene for 2018-2020.

1. c. Driftsønsker

Budgetoplægget vil som udgangspunkt ikke indeholde nye driftsønsker, men alene eventuelle tilpasninger til gældende aktivitetsniveau eller andre justeringer, der skønnes pligtige. Driftsønsker fra partierne og Byrådets medlemmer kan indgå i de politiske budgetforhandlinger.

1. d. Anlægsønsker:

Budgetoplægget vil som udgangspunkt indeholde de anlæg, der allerede er indarbejdet i budgetoverslagene for 2017-19. Anlægsønsker fra partierne og Byrådets medlemmer kan indgå i de politiske budgetforhandlinger.

2. Høring

Der lægges i budgetprocessen op til en uændret høringsproces, hvor borgere, interesseorganisationer, brugerbestyrelser, MED-udvalg m.v. får mulighed for at give kommentarer til budgetoplæg inden de politiske forhandlinger.

Høringsmaterielt gøres tilgængeligt via hjemmesiden, ligesom høringssvarene offentliggøres.

Der gennemføres 2 høringsrunder. 1. høringsrunde gennemføres medio august, når Borgmesterens budgetoplæg udsendes. 2. høringsrunde gennemføres medio september inden 2. behandlingen af budgettet.

3. Budgetforhandlinger

Byrådets medlemmer og partier har mulighed for at fremsende forslag, der forelægges på budgetseminar den 1. september sammen med Borgmesterens budgetoplæg. Herefter indgår forslagene i de politiske forhandlinger.

Byrådets medlemmer og partier har mulighed for at få bistand fra Center for Økonomi i forbindelse med udarbejdelsen af konkrete forslag.

4. Budgetmateriale og tidsplan

Borgmesterens budgetoplæg samt forslag fra byrådsmedlemmer og partier udsendes til alle byrådsmedlemmer i papirform og udgives samtidig elektronisk på kommunens hjemmeside.

Tidsplan for budgetlægningen fremgår af Bilag 1. Før sommerferien vil der primært være en administrativ proces, der understøtter udarbejdelsen af Borgmesterens budgetoplæg. Dog vil der i foråret blive fremlagt forslag til revision af den økonomiske politik.

I august/september sker en intensiv politisk behandling af de fremlagte budgetforslag.

Vurdering

Center for Økonomi vurderer, at den 2-årige budgetaftale giver god mulighed for at vælge en model som skitseret, hvor fagudvalgene ikke er involveret i udarbejdelsen af budgetoplæg, men hvor der er lagt mere vægt i den politiske forhandling af forslag fra partier og Byrådets medlemmer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at Forslag til budgetproces for Budget 2017-2020 som beskrevet i Bilag 1 godkendes

Bilag

Bilag 1 - Budgetproces 2017-2020.pdf

11. Lånoptagelse 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-15974 Dok.nr.: 330-2016-119824 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til om ledig restlåneramme for 2015 på 4,5 mio. kr. og budgetteret låneramme for 2016 med 21,2 mio. kr. skal konverteres til et samlet lån på i alt 25.724.712 kr., eller om provenuet delvis skal anvendes til frigivelse af deponerede midler.

Baggrund

I forbindelse med afslutning af regnskabet opgøres kommunes endelige låneramme og restlånerammen for 2015 er opgjort til 4.534.712 kr. Provenuet kan anvendes til optagelse af lån eller til nedbringelse af deponerede midler. For budget 2016 udgør en del af finansieringsgrundlaget lånoptagelse af den automatiske låneadgang med 21.190.000 kr.

Af den finansielle strategi fremgår det:

”Lån for indeværende budgetår optages inden udgangen af april

måned og godkendes senest i Byrådets møde i marts måned.

Samtidig tager Byrådet stilling til udnyttelse/finansiering af endelig

opgjort låneramme for seneste regnskabsår”

Den samlede låneramme for 2015/2016 udgør 25.724.712 kr. – der er ikke reguleret for overførte anlæg med automatisk låneadgang fra foregående år. Overførte beløb reguleres i forbindelse med opgørelse af den endelige låneramme for 2016.

Alternativ kan restlåneramme for 2015 anvendes til frigivelse af deponerede midler.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Låneramme: § 1

En kommunes samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til § 2 (den automatiske låneadgang).

Frist for lånoptagelse:

§ 2 stk. 3 ” Ved opgørelse af låneadgangen efter stk. 1 i et regnskabsår medregnes alene de udgifter, som afholdes i det pågældende regnskabsår. Beslutning om optagelse af lån skal være truffet af kommunalbestyrelsen i et møde senest den 31. marts året efter regnskabsåret. Lån skal være optaget senest den 30. april året efter regnskabsåret.

Nedbringelse af deponering:

§6 stk. 3 – andet punktum. Såfremt kommunen i årene, efter deponeringen er foretaget, har ledig låneramme, kan kommunen nedbringe det deponerede beløb med et beløb svarende til den ledige låneramme.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge, at

1. anvende restlåneramme for 2015 til at frigive deponerede midler med 4,5 mio. kr., samt at optage lån for 21,2 mio. kr. vedrørende budget 2016

2. hjemtage et samlet lån på 25,7 mio. kr.

3. hjemtagelse af budgetteret lånoptagelse på 21,2 mio. kr. udskydes til lånerammen for 2016 er gjort op.

Vurdering

Center for Økonomi anbefaler punkt 2 et samlet lån på 25,7 mio. kr.

Slagelse Kommune har pr. 31/12 2015 en samlet deponering på 135,3 mio. kr., der alene vedrører sale & lease back af skolerne i Skælskør og salg af gadelys. Midler, der vil være gode at have ved et eventuelt tilbagekøb.

Et lån optages i Kommunekredit med maksimal løbeløb på 25 år.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016
Bevillingsønske
Drift
Anlæg
Afledt drift
Finansiering lånoptagelse	1.04	-4.535

Kassen	1.04	4.535

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Konstituerende kommunaldirektør indstiller,

1. at Byrådet godkender et samlet lån på 25.724.712 kr.

2. at Lån optages i Kommunekredit med maksimal løbetid

12. Ansøgning om lån til opførelse af sauna til Storebælt vinterbadere (B)

Sagsnr.: 330-2016-17384 Dok.nr.: 330-2016-131035 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om de vil yde et lån til Storebælt Vinterbadere.

Baggrund

Storebælt Vinterebadere søger om et lån på 185.000 kr. i forbindelse med opførelse af en Sauna ved klubhuset på Quistgårdsvej 6 i Korsør. Foreningen har fået tilskud fra:

LAG 100.000 kr.

LOA, Lokale og anlægsfonden 85.000 kr.

Bank Trelleborg Fonden 75.000 kr.

De samlede tilskud udgør 260.000 kr. Klubben har indhentet tilbud på opførelse af sauna på 257.750 kr. Udfordringen for klubben er, at LAG-midler og midler fra LOA først kan udbetales når anlægsprojektet er gennemført og har derfor brug for et midlertidigt lån. Projektet forventes gennemført inden 1. oktober 2016. Byggetilladelse er udstedt.

Formålet med foreningen er at fremme sundhed og trivsel for medlemmerne og skabe nærvær og glæde gennem fælles aktiviteter og oplysende foredrag. Tillige vil foreningen arbejde for forbedring af de nuværende badefaciliteter for foreningens sommer- og vinterbadere. Klubben har et tæt samarbejde til VisitVestsjæland og klubben er allerede i fuld gang med at planlægge en årlig tilbagevendende ”Vinterbadefestival”, hvor vinterbadere fra hele landet inviteres. Arrangementet vil være åbent for alle.

Byrådet har den 27. maj 2013 godkendt retningslinjer ved lån i sager med EU-støtte (LAG) og statsstøtte på følgende vilkår:

1. Kommunen skal have direkte lovhjemmel til at yde støtte

2. Foreningen skal være hjemmehørende i Slagelse kommune..

3. Lånet kan maksimalt udgøre 250.000 kr. og kan aldrig overstige de bevilgede LAG-midler

4. Der udfærdiges og underskrives et lånedokument – hvor forrentning, udbetlingsterminer og tilbagebetalingstidspunkt nærmere defineres. Lånedokumentet skal underskrives af de tegningsberettigede for foreningen.

5. Der udarbejdes et likviditetsbudget og på baggrund heraf udbetales lånet i nærmere aftalte rater – inden udbetaling af næste rate kan finde sted, skal det dokumenteres hvilke udgifter, der har været afholdt.

6. Lånet forrentes på markedsmæssige vilkår. Det billigste indhentede tilbud fra pengeinstitutterne lægges til grund for forrentningen. Forrentningen sker med en fast forrentning – renten tilskrives ved betalingstidspunktet.

7. Tilbagebetalingen sker i forbindelse med udbetaling af EU-støtten og datoen herfor vil fremgå af bevillingen. Såfremt projektet af forskellige årsager bliver forsinket kan tilbagebetalingen udskydes senest til udgangen af efterfølgende budgetår. Årsagen til forsinkelsen skal beskrives og dokumenteres af foreningen og en udsættelse kan efter ansøgning godkendes af fagudvalget.

Byrådet afsatte en pulje på 2 mio. kr. til lån i forbindelse med likviditetsforskydning. De tidligere bevilligede lån er indfriede og hele puljen er intakt.

Retligt grundlag

Lov om udvikling af landdistrikterne (Landdistriktsloven) hvoraf det fremgår af § 4, at kommuner og andre offentlige myndigheder kan finansiere forskellige støtteforanstaltninger som beskrevet i § 2, 6) herunder foranstaltninger til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne, som omfatter c) fornyelse og udvikling i landsbyer og dermed er del af et kommunalt formål.

Retningslinjer ved lån i forbindelse med likviditetsforskydning ved bevilling af EU og/eller Statsstøtte som godkendt af Byrådet den 27. maj 2013.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge følgende løsninger:

1. at give afslag på lån

2. at bevilge et lån svarende til de bevilgede lag-midler med 100.000 kr. jf. Byrådets retningslinjer

3. at bevilge et lån på de ansøgte 185.000 kr.

Vurdering

Center for Økonomi vurderer, at risikoen ved et lån er beskedent og kortvarigt. Klubben forventer, at projektet er færdigt inden 1. oktober og lånet kan tilbagebetales umiddelbart herefter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen – medmindre lånet ikke tilbagebetales.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at Byrådet godkender punkt 2 under handlemuligheder.

Bilag

Ansøgning Storebælt vinterbadere

beskrivelse vinterbader projekt.pdf

13. Anlægsbevilling og forhøjelse af rådighedsbeløb til etablering af udearealer på Nørrevangsskolen etape 2 (B)

Sagsnr.: 330-2013-86564 Dok.nr.: 330-2016-61137 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der ansøges om forhøjelse af rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på 0,9 mio. til etablering af udearealer vedrørende Nørrevangsskolen etape 2.

Baggrund

Som et led i ejendomsstrategien er det tidligere blevet besluttet at flytte Klostermarken og Havrebjerg skoler til Nørrevangsskolen, også kaldet etape 2. Byrådet har på mødet i november 2015 godkendt en forhøjelse af anlægsbevillingen til Nørrevangsskolens etape 2, således at den samlede anlægsbevilling for projektet nu er på 23,8 mio. kr. I den bevillingsansøgning var der ikke indregnet udgifter til etablering af udearealer til skolerne.

Uddannelsesudvalget har på deres møde i december besluttet at udmønte 0,9 mio. kr. af skoleområdets anlægspulje til etablering af udearealer for de 2 skoler på Nørrevangsskolen.

Der søges derfor om en forhøjelse af både rådighedsbeløb og anlægsbevilling med 0,9 mio. kr. for Nørrevangsskolens etape 2 til etablering af udearealer finansieret af skoleområdets anlægspulje.

Økonomien for etablering af udearealer på Nørrevangsskolen fremgår af bilag 1.

Retligt grundlag

I henhold til kommunens Kasse- og regnskabsregulativ skal Byrådet godkendte anlægsbevilling og forhøjelse af rådighedsbeløb.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen med den anførte finansiering, så der kan etableres udearealer på Nørrevangsskolen.

Byrådet kan vælge at godkende forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen med en anden finansiering end den foreslåede.

Byrådet kan vælge ikke at godkende forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen med den anførte finansiering, hvilket vil betyde at der ikke vil være adgang til udearealer på Nørrevangsskolen for de 2 skolers elever.

Vurdering

Centercheferne for Kommunale Ejendomme og Uddannelse anbefaler at Byrådet godkender forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen, så der kan etableres udearealer på Nørrevangsskolen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Såfremt Byrådet godkender forhøjelsen af rådighedsbeløbet med den foreslåede finansiering vil det betyde, at Center for Uddannelses anlægsramme på politikområder 08.01 vil blive reduceret med 0,9 mio. kr. i 2016.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg, sted 013470	01.02	900
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb	08.01	-900
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Forhøjelsen af rådighedsbeløbet vil betyde, at Økonomiudvalgets anlægsramme på politikområde 01.02 vil blive opskrevet med 0,9 mio. kr. i 2016.

Indstilling

Centercheferne for Kommunale Ejendomme og Uddannelse indstiller,

1. at Uddannelsesudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. til Nørrevangsskolens etape 2 (stednr. 013470).

2. at Uddannelsesudvalget overfor Byrådet anbefaler at flytte rådighedsbeløb i 2016 på 0,9 mio. kr. fra Skoleområdets anlægspulje (stednr. 301700) til Nørrevangsskolen etape 2 (sted 013470).

3. at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Bilag

Bilag 1 - Udearealer Nørrevangsskolen

14. Slagelse Boligselskab afd. 24, låneoptagelse, huslejestigninger og kommunal garanti (B)

Sagsnr.: 330-2016-5699 Dok.nr.: 330-2016-45550 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende låneoptagelse herunder huslejestigninger i forbindelse med udskiftning af døre og vinduer i Slagelse boligselskab afdeling 24. Byrådet skal godkende kommunal garanti.

Baggrund

Slagelse boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse og huslejestigninger i forbindelse med udskiftning af døre og vinduer i afdeling 24, Stikkelsbærvej 1-40, 4200 Slagelse.

Afdelingen har i alt 36 boliger, 12 boliger med 2 værelser, 19 boliger med 3 værelser og 5 boliger med 4 værelser.

Den årlige gennemsnitlige husleje pr. m2 i afdelingen er:

Nuværende husleje: kr. 784 pr. m2

Fremtidig husleje: Kr. 831 pr. m2

Huslejestigningen er på kr. 47 pr. 2 pr. år, svarende til en stigning på 6 %.

Der søges om låneoptagelse på kr. 3.500.000, der optages som et 30 årigt realkreditlån.

Låneoptagelse forudsætter 100 % kommunal garanti. Det er realkreditinstituttet der bestemmer om der skal stilles kommunal garanti for lånet.

Boligselskabet egen forhold

Byrådssekretariatet har kontrolleret, at beboerdemokratiet er inddraget. Der er ikke noget der tyder på, at der handles økonomisk uforsvarligt.

Kommunens interne forhold

Ifølge kompetenceplanen, kan administrationen godkende huslejestigninger op til 10 %, men fordi Økonomiudvalget skal vurdere om lånoptagelsen er økonomisk forsvarlig for afdelingen, er det mest hensigtsmæssigt, at Økonomiudvalget laver en samlet vurdering i forhold til lånoptagelsen herunder huslejestigningen. I vurderingen af, om huslejestigningerne er en økonomisk forsvarlig disposition skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder, herunder om den type lejligheder med den fremtidige husleje, formodes at kunne betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst.

Sagen har ikke nogen direkte økonomisk konsekvens, men der kan som følge af stigningen i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte, herunder at den fulde huslejestigning skal dækkes af boligstøtte. Der er 50 % statslig refusion på boligstøtte.

Den maksimale stigning i boligstøtte vil højst kunne beløbe sig til kr. 137.472 pr. år.

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i afdelingen skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.

Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når huslejen inden for 1 år overstiger 5 %, jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3.

Det fremgår af gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af lånoptagelse og huslejestigning ligger hos Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Der er mulighed for at ikke at godkende låneoptagelsen, hvis det vurderes som økonomisk uforsvarligt for afdelingen at optage yderligere lån. Ligeledes er der mulighed for at godkende låneoptagelse uden samtidig at godkende kommunal garanti. Den kommunale garanti vurderes dog at være en betingelse for at projektet gennemføres.

Vurdering

Uddannelsesdirektøren anbefaler, at det ansøgte imødekommes, idet der sker en sikring af boligernes vedligeholdelsesstandard. Der er tale om fremtidssikring med baggrund i de nuværende politikker og den vedtagne strategi på det almene område.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.

En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis der skulle opstå tab skal tabet finansieres af kassen.

Realkreditinstitutterne har oplyst, at kommunen pr. 31.12.2014 garanterer for kr. 7.661.109 i afdeling 24.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender maksimal låneoptagelse på kr. 3.500.000 herunder maksimal huslejestigning på i alt 6 %.

2. at Byrådet meddeler 100 % kommunal garanti.

15. Skælskør boligselskab afd. 14 - huslejestigning (B)

Sagsnr.: 330-2015-85520 Dok.nr.: 330-2016-5634 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende huslejestigning i Skælskør boligselskab, afdeling 14 i forbindelse med køkkenudskiftning i 2 boliger samt delegation af kompetence til administrationen.

Baggrund

Skælskør Boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af huslejestigninger i forbindelse med køkkenudskiftning i afdeling 14, Parkvej 36-44, Parkvænget 2-82, Park Allé 6-46 og Maglehaven 21-67, 4230 Skælskør.

2 boliger har valgt at benytte sig af tilbuddet om kollektiv råderet, hvor den enkelte lejer har mulighed for et vist individuelt valg inden for en ramme i forhold til køkkenets udformning.

Bolig A er på 93 m² med en nuværende årlig husleje på 600 kr. pr. m². Efter renovering bliver den en årlig husleje 691 kr. pr. m². En huslejestigning på 15 %.

Bolig B er på 94 m² med en nuværende årlig husleje på 813 kr. pr. m². Efter renovering bliver den årlig husleje 903 kr. pr. m². En huslejestigning på 11 %.

Projekterne finansieres ved et 10-årigt lån i afdelingen egne midler/boligselskabets dispositionsfond. Da der ikke er tale om lånoptagelse i et kreditinstitut skal kommunen ikke godkende låneoptagelse.

Ved gennemgang af praksis er vi blevet opmærksomme på, at kommunen i forbindelse med godkendelse af huslejestigninger som ikke berører alle afdelingens beboere, skal godkende den enkelte boligs huslejestigning og ikke for hele afdelingen samlet, som vi hidtil har gjort med den gennemsnitlige årlige pris pr. m². Vi har bedt advokatfirmaet Horten undersøge lovgrundlag og praksis og deres resultat medfører ændrede håndtering. Det har den betydning, at det ikke vil være muligt for kommunen at give et tilsagn om lånoptagelse og huslejestigning til fx de næste 10 boliger der ønsker at benytte sig af muligheden, da kommunen skal vurdere om en huslejestigning er økonomisk forsvarlig for netop de 10 boliger, der ønsker at forbedre deres bolig.

Da der kan imødeses væsentlig flere sager som økonomiudvalget skal behandle, idet sagerne ikke længere kan behandles i grupper, men skal behandles individuelt, indstilles det at kompetencen til at behandle sagerne delegeres til administrationen. Administrationen vil herefter kunne godkende lånoptagelse uden kommunal garanti samt godkende huslejestigninger for individuelle lejemål. Lånoptagelse eller huslejestigning der giver anledning til bemærkninger skal behandles af Økonomiudvalget.

Boligselskabets egne forhold

Byrådssekretariatet har kontrolleret at beboerdemokratiet er inddraget.

Kommunens interne forhold – kommunal garanti og bosætningsstrategi

I vurderingen af, om huslejestigningen er en økonomisk forsvarlig disposition, skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder, herunder om denne type lejligheder med den fremtidige husleje, kan betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst.

Den maksimale stigning i boligstøtte vil højst kunne beløbe sig til kr. 16.852 pr. år.

Huslejeniveauet generelt er umiddelbart ikke et problem i denne afdeling, heller ikke efter stigingen, idet det ligger på et rimeligt niveau. Men det bør nok på et tidspunkt overvejes, hvad et rimeligt huslejeniveau er for almene boliger i Slagelse Kommune, set i forhold til at fremtidssikre den eksisterende boligmasse samtidig med at der opretholdes billige boliger. Dette kunne for eksempel være et tema i den kommende Boligstrategi for den almene sektor.

Retligt grundlag

Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når stigningen i huslejen inden for 1 år overstiger 5 % jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3.

Det fremgår af den gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af disse forhold ligger hos Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Administrationen beder om kompetencen i sager som ikke omfatter hele afdelinger. Det er muligt at indsætte en øvre grænse for hvornår sagen skal politisk behandles. Fx ved at sætte et loft for administrationens kompetence på 50 % eller 1/3 af en afdelings boliger.

Vurdering

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at En huslejestigning på henholdsvis 15 % og 11 % godkendes.

2. at Kompetencen til at godkende lånoptagelse og huslejestigninger i forbindelse med individuelle forbedringer, der ikke giver anledning til bemærkninger, delegeres til administrationen.

Bilag

Ansøgning

Svar fra advokat vedr. godkendelse

16. FOB afd. 66/67 - kommunal garanti (B)

Sagsnr.: 330-2015-95896 Dok.nr.: 330-2016-126973 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til om der vil meddeles kommunal garanti i forbindelse med lånoptagelse til køkken og badrenovering i FOB afd. 66/67.

Baggrund

Behandling af denne sag forudsætter godkendelse af foregående sag, om kompetencedelegation til administrationen i sager med individuel forbedringer. Nærværende sag skal ses som eksempel på, hvordan sager med individuelle forbedringer hvor der ansøges om kommunal garanti, i fremtiden vil se ud.

FOB har fremsendt ansøgning om kommunal garanti i afdeling 66/57, Nordre Stationsvej 10D, 10E og 12, Mølletorvet 1-5 og 2-4, Møllevej 2-8, Hellig Anders Park 2-38 samt Nordre Stationsvej 20-42, 4200 Slagelse.

Der ønskes gennemført renoveringer af køkken og badeværelse efter den kollektiv råderet, hvor den enkelte lejer har mulighed for et vist individuelt valg inden for en ramme i forhold til køkkenets udformning. Der ansøges om lånoptagelse på kr. 5.000.000, der optages som et 20 årigt realkredit lån.

Låneoptagelsen forudsætter 100 % kommunal garanti. Det er realkreditinstituttet der bestemmer om der skal stilles kommunal garanti for lånet.

Boligselskabets egne forhold

Byrådssekretariatet har kontrolleret at beboerdemokratiet er inddraget.

Byrådssekretariatet har været inde og vurdere lånoptagelsen og huslejestigningerne i forhold til, om det er en økonomisk forsvarlig disposition ud fra udlejningsmuligheder og fremtidssikring.

Retligt grundlag

Det er Byrådets afgørelse om der vil meddeles kommunal garanti jf. Den kommunale styrelseslov § 41

Handlemuligheder

Der er mulighed for ikke at godkende kommunal garanti. Den kommunale garanti vurderes dog at være en betingelse for at projektet gennemføres.

Vurdering

Uddannelsesdirektøren anbefaler, at det ansøgte imødekommes, idet den kommunale garanti er en forudsætning for at der kan ske lånoptagelse til sikring af boligernes vedligeholdelsesstandard. Der er tale om fremtidssikring med baggrund i de nuværende politikker og den vedtagne strategi på det almene område.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.

Realkreditinstitutterne har oplyst, at kommunen pr. 31.12.2014 garanterer for kr. 22.887.891 i afdeling 66/67.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Byrådet meddeler kommunal garanti på kr. 5.000.000

Bilag

Ansøgning

17. Skælskør Boligselskab afd. 1 - låneoptagelse herunder huslejestigning (B)

Sagsnr.: 330-2015-95003 Dok.nr.: 330-2016-5401 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende låneoptagelse herunder huslejestigning i Skælskør boligselskab, afdeling 1 i forbindelse med henholdsvis tagudskiftning og vinduesudskiftning.

Baggrund

Skælskør Boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse og huslejestigninger i forbindelse med henholdsvis tagudskiftning og vinduesudskiftning i afdeling1, Nyvej 2A-4C og Parkvej 1-11, 4230 Skælskør.

Afdelingen har i alt 48 boliger, 32 boliger med 2 værelser og 16 boliger med 3 værelser.

Den gennemsnitlige årlige husleje pr. m² i afdelingen er:

Nuværende: Kr. 603 pr. m²

Med huslejestigning for begge projekter: Kr. 738 pr. m².

Huslejestigningen til udskiftningen af tag er på 10,73 % og til vinduesudskiftningen er på 11,69 %, samlet i alt 22,42%.

Der ansøges om låneoptagelse til udskiftning af tag på kr. 2.922.000 og til udskiftning af vinduer kr. 4.518.000, der begge optages som et 20 årigt realkredit lån.

Låneoptagelserne forudsætter ikke kommunal garanti.

Boligselskabets egne forhold

Byrådssekretariatet har kontrolleret at beboerdemokratiet er inddraget.

Boligselskabet oplyser, at de ikke forudser øget lejeledighed som følge af huslejestigningen.

Kommunens interne forhold – kommunal garanti og bosætningsstrategi

I vurderingen af, om huslejestigningen er en økonomisk forsvarlig disposition, skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder, herunder om denne type lejligheder med den fremtidige husleje, formodes at kunne betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst.

Økonomiudvalget skal også overveje om denne disposition er i overensstemmelse med kommunens behov og bosætningsstrategi, når prisbillige boliger bliver renoveret med en stigning i huslejen til følge, vil der være færre prisbillige boliger tilgængelige.

Den maksimale stigning i boligstøtte vil højst kunne beløbe sig til kr. 360.720 pr. år.

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i afdelingerne skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29, stk. 1.

Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når stigningen i huslejen inden for 1 år overstiger 5 % jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3.

Det fremgår af den gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af disse forhold ligger hos Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Der er mulighed for at godkende det ansøgte som ramme i forhold til størrelsen på lånet og størrelsen på huslejestigningen. Det vil sige, at se bort fra, at der er ansøgt om 20 årigt lån. Boligorganisationen vil hermed kunne optage 30 årige lån inden for denne ramme, herunder eventuelt omprioritere på et senere tidspunkt uden ny politisk godkendelse, hvis det viser sig at være fordelagtigt for beboerne. At gå fra 20 årige til 30 årige lån har ikke selvstændig betydning i forhold til kommunens vurdering af boligorganisationens økonomiske solvens.

Vurdering

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender maksimal lånoptagelse til tagudskiftning på kr. 2.922.000 som en ramme herunder maksimal huslejestigning på 10,71 %

2. at Økonomiudvalget godkender maksimal lånoptagelse på kr. 4.518.000 som en ramme herunder maksimal huslejestigning på 11,69 %

Bilag

Ansøgning om belåning til vinduer

Ansøgning om belåning til tag

18. Skælskør boligselskab afd. 8 - låneoptagelse og huslejestigning (B)

Sagsnr.: 330-2015-94928 Dok.nr.: 330-2015-694329 Åbent

Kompetence:

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende låneoptagelse herunder huslejestigning i Skælskør boligselskab, afdeling 8 i forbindelse med vinduesudskiftning.

Baggrund

Skælskør Boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse og huslejestigninger i forbindelse med vinduesudskiftning i afdeling 8, Nyvej 8 og Parkvej 15-23, 4230 Skælskør.

Afdelingen har i alt 48 boliger, 16 boliger med 3 værelser, 26 boliger med 4 værelser og 6 boliger med 5 værelser.

Den gennemsnitlige årlige husleje pr. m² i afdelingen er:

Nuværende: Kr. 544 pr. m²

Med huslejestigning: Kr. 600 pr. m².

Huslejestigningen til renoveringen er på 10,35 %,

Der ansøges om låneoptagelse på kr. 3.605.000, der optages som et 20 årigt realkredit lån.

Låneoptagelsen forudsætter ikke kommunal garanti.

Boligselskabets egne forhold

Byrådssekretariatet har kontrolleret at beboerdemokratiet er inddraget. Der er ikke noget der tyder på, at der handles økonomisk uforsvarligt.

Kommunens interne forhold – kommunal garanti og bosætningsstrategi

I vurderingen af, om huslejestigningen er en økonomisk forsvarlig disposition skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder, herunder om denne type lejligheder med den fremtidige husleje, formodes at kunne betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst.

Den maksimale stigning i boligstøtte vil højst kunne beløbe sig til kr. 256.256 pr. år.

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i afdelingerne skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29, stk. 1.

Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når stigningen i huslejen inden for 1 år overstiger 5 % jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3.

Det fremgår af den gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af disse forhold ligger hos Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Vurdering

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender maksimal låneoptagelse på kr. 3.605.000 herunder maksimal huslejestigning på 10,35 %

Bilag

Ansøgning om belåning.pdf

19. Skælskør boligselskab afd. 29 - låneoptagelse og huslejestigning (B)

Sagsnr.: 330-2015-95016 Dok.nr.: 330-2015-693089 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende låneoptagelse herunder huslejestigning i forbindelse med isolering af hulmur, loft og skunk i Skælskør Boligselskab, afdeling 29.

Baggrund

Skælskør Boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse og huslejestigninger i forbindelse med isolering af hulmur, loft og skunk i afdeling 29, Dyrhavevej 15-25, Solbakken 4A-B, 6A-B, 8, 9A-b, Holmevej 3, Heilmannsvej 35 og Nyvej 3 og 22, 4230 Skælskør.

Afdelingen har i alt 25 boliger, 9 boliger med 3 værelser og 16 boliger med 4 værelser.

Den gennemsnitlige årlige husleje pr. m² i afdelingen er:

Nuværende: Kr. 596 pr. m²

Med huslejestigning: Kr. 655 pr. m².

Huslejestigningen til renoveringen er på 5,69 %. Budget 2016 udviser en samlet stigning i huslejen på 11,98 %.

Der ansøges om låneoptagelse på kr. 922.000, der optages som et 20 årigt realkredit lån.

Låneoptagelsen forudsætter ikke kommunal garanti.

Boligselskabets egne forhold

Byrådssekretariatet har kontrolleret at beboerdemokratiet er inddraget. Der er ikke noget der tyder på, at der handles økonomisk uforsvarligt.

Kommunens interne forhold – kommunal garanti og bosætningsstrategi

Den maksimale stigning i boligstøtte vil højst kunne beløbe sig til kr. 159.595 pr. år.

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i afdelingerne skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29, stk. 1.

Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når stigningen i huslejen inden for 1 år overstiger 5 % jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3.

Det fremgår af den gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af disse forhold ligger hos Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Vurdering

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender maksimal låneoptagelse på kr. 922.000 herunder maksimal huslejestigning på i alt 11,98 %

Bilag

Ansøgning om belåning.pdf

20. Deponering ved indgåelse af lejemål til VASAC på Industrivej 5 i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2011-177069 Dok.nr.: 330-2016-48163 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelig lagerkapacitet til Hjælpemiddeldepotet samt at optimere driften fremlægges forslag om deponering ved indgåelse af lejemål på Industrivej 5 i Slagelse pr. 1. april 2016.

Baggrund

Slagelse Kommune vedtog med virkning fra den 1. januar 2013 at hjemtage driften af hjælpemiddeldepotet. Samtidige besluttedes det, at driften af depotet skulle varetages af VASAC Slagelse i ombyggede lokaler på Industrivej 9 i Slagelse.

Undervejs i anlægsprocessen blev en ønsket tilbygning samt en overdækning af læsseområdet desværre taget ud af projektet grundet manglende økonomi i anlægsprojektet. Efter indflytning i de nyindrettede lokaler, stod det hurtigt klart, at pladsen til opbevaring af den stigende mængde hjælpemidler er utilstrækkelig. Siden hen medførte K17 indkøbsaftalen, som trådte i kraft 1. september 2014, at der skulle bruges mere gulvplads til nye typer af ex. badebænke, kørestole og sengeborde samt mere reolplads til nye typer af madrasser og fritstående liftsystemer. Endvidere er der stigende aktivitet på hjælpemiddelområdet – både i form af flere, men også større hjælpemidler. Dette har betydet, at pladsproblematikken er vokset og dermed behovet for mere lagerplads.

For at dække det reelle pladsbehov for Hjælpemiddeldepotet på Industrivej 9, har VASAC måtte lave følgende midlertidige løsninger på samlet 564 m².

· Opsætning af telt på grunden ved Industrivej 9 (100 m²) – desværre ødelagt af storm

· Optage plads fra andre VASAC-aktiviteter til lager og adskillelse af hjælpemidler på Industrivej 7 (i alt 198 m²).

· Optage plads i forskellige kommunale bygninger – dels i Skælskør i værksted/garager på Næstved Landevej 94 cirka (ca. 500 m²) som måtte forlades grundet påbud fra Arbejdstilsynet og senest i 2 kommunale bygninger i Slagelse - Rosenkildevej 59 (161 m²) og lagerlokaler på Østre skole (105 m²).

De midlertidige løsninger medfører en række ulemper:

· Den spredte placering af depotet medfører, at der anvendes ekstra tid til at køre hjælpemidler frem og tilbage fra hoveddepotet på Industrivej og de 2 satellitdepoter.

· Den manglende plads på depotet indebærer, at der mange gange flyttes rundt med hjælpemidler for at komme frem og tilbage og for at få fat i de relevante hjælpemidler. Der kommer løbende nye produkter til – ved siden af de eksisterende produkter. Dette tager både megen tid og indebærer unødige arbejdsmiljømæssige udfordringer, som følge af mange løft etc.

På baggrund af ovenstående har VASAC i samarbejde med Center for Sundhed og Omsorg undersøgt muligheden for at leje 810 m² lagerhal, som ligger som nærmeste nabo til det eksisterende depot. VASAC, Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Omsorg er enige om, at lagerbygningen vil muliggøre samling af alle hjælpemidler på Industrivej, så der ikke længere skal foretages ekstrakørsler til fjerndepoter eller foretages gentagne flytning af hjælpemidler for at kunne komme til andre hjælpemidler. En yderligere gevinst ved den øgede lagerkapacitet er, at der kan etableres en fysisk adskilt opbevaring af hjælpemidler, som har været udlånt til borgere med f.eks. MRSA-bakterier, inden hjælpemidlerne kan rengøres. Dette vil nedsætte risikoen for spredning af disse resistente bakterier.

Lejemålet forudsætter opsættelsen af en rumadskillelse, da det er en del af flere lagerhaller.

Det er aftalt mellem Center for Kommunale Ejendomme og udlejer, at lejer afholder alle omkostninger ved etableringen af rumadskillelsen og udlejer overtager skillevæggen ved lejemålets ophør.

Den årlige leje pr. 1. januar 2016 udgør 93.150 kr. (excl. moms) + forbrug for 810 m². Depositum er 23.287,50 kr. (excl. moms). Lejeaftalen er uopsigelig i 3 år.

Etablering af rumadskillelsen koster ca. 85.285 kr. (excl. moms) - jf. tilbud indhentet af Kommunale Ejendomme.

Alle udgifter til etablering af rumadskillelse samt husleje, depositum og løbende forbrugs-/driftsudgifter finansieres af Center for Sundhed og Omsorg via finansiering af driften af Hjælpemiddeldepotet indenfor den eksisterende budgetramme.

Retligt grundlag

Ifølge Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. af 15. december 2011 § 3 stk. 1 nr. 7 er indgåelse af lejemål til kommunalt formål omfattet af kommunens låntagning. Det betyder, at værdien af det lejede enten skal belaste kommunens låneramme eller der skal ske deponering af det lejedes værdi. Efter § 5 stk. 5 kan opsagte lejemål inden for samme regnskabsår eller senest 31. marts efterfølgende år modregnes i værdien.

Handlemuligheder

Center for Kommunale Ejendomme oplyser, at kommunen ikke råder over arealer til det ønskede formål i Slagelse.

Hvis det bliver muligt for VASAC at leje lagerhallen på Industrivej 5, vil det betyde, at lokalerne (garager) på Rosenkildevej 59 frigøres. Ejendomsservice har et erkendt behov for at overtage garagerne på Rosenkildevej, når/hvis lejemålet bliver en realitet. De har i forvejen lokalerne lige overfor til deres område Slagelse-Nord, og har behov for garagerne til den løbende drift af den kommunale vognpark. Endvidere frigøres lagerlokalerne på Østre skole.

Driftsoptimering

Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Omsorg er enige om, at en samling af lageraktiviteterne umiddelbart ved siden af Industrivej 9 vil betyde betydelige driftsfordele i form af sparet transport og arbejdstid samt bedre arbejdsmiljø.

Deponering

Ved lejemål til kommunale formål skal der ifølge lånebekendtgørelsen ske en deponering svarende til det lejedes værdi, hvis kommunen ikke har ledig låneramme.

Lejemålet på Industrivej 5, Slagelse har en værdi opgjort efter reglerne i lånebekendtgørelsen på 4.294.884 kr. Deponeringsforpligtigelsen kan modregnes i værdien af opsagte lejemål og CSU har ved udgangen af januar måned opsagt Norgesvej 14, Slagelse, hvor deponeringsværdien udgør 7.300.000 kr., hvorfor der netto ikke skal ske en kassefinansieret deponering.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at lagerbygningen vil give den fornødne plads til at samle alle hjælpemidler på Industrivej samt give et bedre fysisk arbejdsmiljø for depotmedarbejderne. Endvidere vurderes det, at tilvejebringelsen af en tilstrækkelig og samlet lagerkapacitet i umiddelbar nærhed til Hjælpemiddeldepotet vil sikre optimering af driften.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Samlingen af lagerkapaciteten på Industrivej 5 vil være udgiftsneutral for den løbende drift, da driftsoptimeringen via sparet transport og arbejdstid til fjerndepoter opvejer de øgede udgifter til husleje ved det nye lejemål.

Beslutningen har ingen ansættelsesmæssige konsekvenser, men vil medvirke til et forbedret arbejdsmiljø i Hjælpemiddeldepotet.

Deponering

Binding af 4.294.884 kr. til Industrivej 5, Slagelse bevirker, at samme beløb ikke frigøres ved Center for Specialundervisning opsigelse af Norgesvej 14 i Slagelse.

Konsekvenser for andre udvalg

Sundhed og Seniorudvalget er ansvarlig for hjælpemiddelområdet. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget er ansvarlig for Ejendomsstrategien.

Indstilling

Centercheferne indstiller, at det anbefales overfor Byrådet,

1. at VASAC Slagelse’s indgåelse af lejemål på Industrivej 5 i Slagelse til Hjælpemiddeldepotet godkendes,

2. at deponering på 4.294.884 kr. finansieres ved modregning af andele af deponeringsværdien på opsagte lejemål under Center for Specialundervisning.

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 29. februar 2016:

Fraværende: Helle Blak (F)

Godkendt.

Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 4. marts 2016:

Fraværende:

Indstillingerne tiltrådt af Sundheds- og Seniorudvalget.

Steen Olsen (A)udtaler, at han ikke finder, at sagsfremstillingen er udarbejdet tilstrækkeligt kvalificeret med henblik på en langtidsløsning, vurderet både i forhold til interne og eksterne muligheder.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Ole Drost (V)

Anbefales.

21. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Center for Uddannelse (B)

Sagsnr.: 330-2015-74564 Dok.nr.: 330-2016-70143 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgifter er 2 mio. kr. eller mere, skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab og forelægges Byrådet.

Anlægsregnskabet her omhandler understøttelse af IT på skolerne.

Baggrund

Anlægsprojektet IT-medie Handleplan på skolerne er et flerårligt projekt, og budgetterne er afsat til at understøtte målene i IT og mediehandleplanerne, der omfatter Smart-Board med højtalere i alle lokaler, styrket netværkskapacitet og lærerpc´er.

301790 IT-medie Handleplan på skolerne 2012 – 2015

Bevilling 2012	6.000.000 kr.
Bevilling 2013	6.000.000 kr.
Bevilling i alt	12.000.000 kr.
Forbrug 2012 – 2015	12.023.125 kr.
Afvigelse/Merforbrug	- 23.125 kr.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Chefen for Center for Uddannelse anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes og merudgiften på 23.125 finansieres af Skole-IT driftsbudgettet, konto nr. 301 01 066-04.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Jf. Slagelse kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ, skal overskridelse af anlægsbevilling finansieres indenfor fagudvalgets egne budgetramme.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	8.1	-23
Afledt drift
Finansiering
CFU		-23
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Centerchefen for Uddannelse indstiller,

1. at Anlægsregnskabet anbefales godkendt overfor Byrådet

2. at Merudgiften på 23.125 finansieres af Skole-IT driftsbudget (301 01 066-04)

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende:

Anbefales.

22. Afregningsmetode ved aflastningstilbud til børn, unge og voksne med handicap (B)

Sagsnr.: 330-2013-81760 Dok.nr.: 330-2016-32071 Åbent

Kompetence: BY

Beslutningstema

Det skal besluttes om Slagelse Kommune skal anmode kommunekontaktrådet (KKR) i Region Sjælland om at ændre beregning af antal døgn ved aflastningstilbud til børn, unge og voksne med handicap.

Baggrund

Byrådet besluttede den 30. november 2015, at der skulle behandles en sag vedr. afregningsmetoder for aflastning for handicappede børn. I sagsfremstillingen, rejst af byrådsmedlemmerne Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, rejses spørgsmålet om borgerne får den tildelte aflastning, idet der anvendes en beregningsmetode, der er uigennemsigtig for brugeren.

Slagelse Kommune driver 2 aflastningstilbud til børn, unge og voksne handicappede hos hhv. virksomhederne Autisme Center Vestsjælland og Socialt Resursecenter Slagelse. Driften af disse tilbud er Handicap og Psykiatriudvalgets ansvarsområde.

I forhold til driften af aflastningstilbud har spørgsmålet af opgørelsen af takstdage været rejst flere gange gennem årene. Spørgsmålet har således været behandlet flere gange i økonomigruppen under Rammeaftalen for det specialiserede socialområde i Region Sjælland.

Sagens kerne er, at der i den aftalte afregningsmetode tælles 1 takstdøgn fra kl. 00:00 til 24:00 og ønsket fra brugerside har været, at der i stedet tælles som ”Hoteldøgn” fra eksempelvis kl. 12:00 til 12:00 næste dag.

Baggrunden er, at et aflastningsophold, der indeholder 1 overnatning, men samlet under 24 timer i alt tæller 2 takstdøgn efter den nuværende metode, mens den efter ”hoteldøgnsmetoden” kan planlægges til kun at tælle 1 takstdøgn. Brugervinklen er, at når man som borger får tildelt et antal døgn, så vil man naturligvis søge at planlægge sit forbrug så optimalt som muligt.

I Region Sjælland er det aftalt i Rammenaftalen, at alle kommuner anvender samme tællemetode samt at fastholde den nuværende tællemetode. Det er vigtigt at understrege, at en ændring i tællemetoden ikke ændrer serviceniveauet for brugeren eller giver besparelser hos den bevilligende myndighed, idet den bevilligende myndighed vil tildele de tekniske takstdøgn, som brugeren har behov for, alt efter hvilken tællemetode som benyttes. Hvis tællemetoden ændres vil det indebærer en takstforhøjelse, som vil betyde færre bevillige døgn. Sammenhængen mellem tællemetode og resurseforbruget er beskrevet i vedhæftede notat fra økonomigruppen under Rammeaftalen. Bilaget indgår desuden i den politiske godkendte Rammeaftale for det specialiserede socialområde i Region Sjælland.

I forbindelse med denne sag har Center for Handicap og Psykiatri været i kontakt med de øvrige 4 regioners KKR samt en lang række aflastningstilbud uden for Region Sjælland og på tværs af hele landet.

Selvom de øvrige KKR regioner ikke har tællemetoden specifikt med i deres Rammeaftale, så er tilbagemeldingen fra alle regioner, at den langt mest udbredte praksis hos kommunerne er ”hoteldøgnsmetoden”. Det tilføjes, at et ”hoteldøgn” er en overnatning, men ikke nødvendigvis er 24 timer, idet det rent praktisk kan være eksempelvist fra kl: 14:00 til kl. 10:00 næste dag.

Der har også været kontakt til Kommunernes Landsforening, som ikke har lavet erfaringsopsamling eller anbefalinger omkring opgørelsen af aflastningsdøgn.

Retligt grundlag

Lov om socialservice § 66, nr. 6 og § 107

Handlemuligheder

Administrationen vurderer, at der er 2 handlemuligheder vedr. afregningsmetoden:

Handlemulighed 1: At den nuværende tællemetode i Region Sjælland fastholdes. Der afregnes således forsat med per påbegyndt døgn med et 1 takstdøgn som løber kl. 00:00 til 24:00.

Handlemulighed 2: At den nuværende metode i Region Sjælland til opgørelse af takstdage tages op af borgmesteren i KKR-regi i Region Sjælland med henblik på fælles politisk stillingtagen med henblik på at indføre en ny metode efter en ”hoteldøgnsmodel”, hvor der afregnes pr. påbegyndt døgn med et takstdøgn som løber eksempelvist kl. 12:00 til 12:00 næste dag. Det tilføjes, at et ”hoteldøgn” er 1 overnatning, men ikke nødvendigvis er 24 timer, idet det rent praktisk kan være eksempelvist fra kl: 14:00 til kl. 10:00 næste dag. Ændringen kan eventuelt gennemføres med Rammeaftalen for 2017.

Vurdering

På baggrund af, at det er hensigtsmæssigt for brugernes oplevelse samt at det øvrige land langt overvejende bruger ”hoteldøgnsmetoden”, så vurderes det relevant at søge at ændre metoden i Region Sjælland. Administrationen anbefaler derfor handlemulighed 2.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Driften af aflastningstilbuddene i Slagelse kommune er Handicap og Psykiatriudvalgets ansvarsområde, medens myndighedsopgaven i forhold til serviceniveau er Uddannelsesudvalgets område.

Indstilling

Centercheferne indstiller,

1. at anmode KKR Region Sjælland om ændring af tællemetoden gældende for Rammenaftalen fra 2017.

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 29. februar 2016:

Fraværende: Helle Blak (F)

Godkendt.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - Notat vedr opgørelse af takstdage på aflastningsområdet

23. Beslutning om nyt borgerservice koncept på bibliotekerne (B)

Sagsnr.: 330-2016-10503 Dok.nr.: 330-2016-76160 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om det kan indstilles til Byrådet, at der træffes en principbeslutning om udvikling af et nyt borgerservice koncept, som betyder en fusion mellem Borgerservicecentrene og Bibliotekerne gældende fra 1. januar 2017.

Baggrund

Sektorudvalget for Center for Kultur, Fritid og Borgerservice har siden november 2015 drøftet forskellige muligheder for at udvikle et nyt borgerservice koncept, som også har fokus på at udnytte medarbejder ressourcer og kompetencer i Borgerservice og Biblioteker i højere grad end det er tilfældet i dag.

Formålet med dette et nye borgerservice koncept er at skabe:

· Det mest optimale servicetilbud til borgerne

· Den bedste indgang til det digitale Danmark

· Optimering af fagfællesskaber, ressourcer og kompetencer

Som det blev fremlagt på temamødet den 2. februar 2016, har sektorudvalget udarbejdet 3 mulige modeller:

· Model 1 er en fuld integration af borgerservicecentre og bibliotek

· Model 2 er bevaring af borgerservicecenter i Slagelse og Bibliotek i Slagelse, mens Skælskør og Korsør integreres (et stærkt center og to decentrale borgerhuse)

· Model 3 er et øget digitalt samarbejde uden integration af organisationerne i øvrigt

Model 1 – fuld integration

Ved model 1 fusioneres bibliotek og borgerservice, så det bliver en organisation, der betjener borgerne samlet fra bibliotekerne. De nuværende biblioteker bliver således en slags borgerhuse. Visionerne med disse borgerhuse er, at de:

- skal ruste borgerne til at kunne betjene sig selv digitalt. Det skal primært foregå gennem medbetjening

- igennem forskellige arrangementer understøtter borgernes tilegnelse af viden og læseglæde samt sikrer, at alle børn stifter bekendtskab med folkebiblioteket

- skal sikre en bred og alsidig programvirksomhed med hovedvægt på læring, viden og kulturoplevelser og indgå i tæt brugerdialog omkring tilbuddene

- skal understøtte den bedst mulige dialog mellem borgerne og det offentlige med henblik på at frigive tid og ressourcer hos både borgeren og kommunen

I denne model vil der være betjening fra bibliotekerne i deres åbningstimer og indholdet i servicen vil blive fleksibelt over ugen, så man i både Korsør, Skælskør og Slagelse vil kunne få den fulde service af borgerservice og biblioteksservice på bestemte tidspunkter.

Der vil være en bedre udnyttelse af de nuværende to institutioners ressourcer og kompetencer, ligesom adgangen for borgerne bliver lettere. Desuden vil der jf. kommunens ejendomsstrategi være en mere optimal udnyttelse af kommunens bygninger.

Model 2 – et stærkt center og to decentrale borgerhuse

Visionerne i model 2 er de samme som i model 1, ligesom der foretages en organisatorisk fusion. Forskellen er, at der bevares en dobbelt betjening i Slagelse således, at både borgerservice i Gørtlergade og Biblioteket i Stenstuegade er betjeningssteder. Betjeningen vil i Korsør og Skælskør foregå fra bibliotekerne, åbningstimer vil følge bibliotekets åbningstimer og den fulde service af borgerservice og biblioteksservice kan fås på bestemte tidspunkter i løbet af ugen.

Model 3 – Øget digitalt samarbejde

Model 3 er en fastholdelse af de nuværende organisationer og fortsat adskillelse af betjeningen. I denne model vil der være et øget fokus på at udvikle fælles digitale løsninger, som kan skabe et økonomisk rationale over tid. Det forventes ikke, at det økonomiske rationale vil være på niveau med det i model 1 og 2.

Proces og inddragelse

I SektorMED blev der fra medarbejderside bakket op om et nyt koncept, mere præcist en generel opbakning til model 2 og flere gav udtryk for, at det ville være hensigtsmæssigt at arbejde hen imod model 1.

Desuden var der enighed om, at der skal være en inddragende proces for at sikre:

- Ejerskab

- God videndeling

- God planlægning af snitflader mellem enheder/huse

- Rigtig estimering af ressourcer

- At bibliotekets ”objektive”/videnstunge stemning/indretning ikke ødelægges

Derfor forslås en tidsplan, som giver god tid til at få styr på detaljerne og som samtidig kan give et realistisk bud på det konkrete serviceniveau og det økonomiske rationale ved det nye koncept. Inden dette arbejde igangsættes beder administrationen om en principbeslutning på, at der er politisk opbakning til et nyt borgerservicekoncept.

Fra april – maj 2016 udarbejdes oplæg til konkret service niveau og økonomiske rationale, som vil udgøre det politiske beslutningsgrundlag for endelig godkendelse. Sagen forventes fremlagt for Byrådet i juni 2016.

Såfremt Byrådet princip godkender: Pr. 1. august 2016 nedsættes arbejdsgrupper, som skal udrede de konkrete forhold i en sammenlægning og som tager højde for ovenstående tilbagemeldinger fra SektorMED. Disse arbejdsgrupper arbejder frem til de relevante milepæle, som er:

- 1. januar 2017: Organisatorisk fusion

- 1. februar 2017: Fuld integration i betjeningen i Skælskør Kommune

- 1. oktober 2017: Fuld integration i Korsør (afhænger af sammenflytning i Kulturhuset)

- 1. januar 2018: Fuld integration i Slagelse

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at afvise principbeslutningen, hvorefter bibliotek og borgerservice fortsætter uændret. Eller Byrådet kan godkende principbeslutningen og derved igangsætte oplægget, som mere konkret beskriver serviceniveau og økonomiske rationale.

Vurdering

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at der er potentiale i at tænke de to institutionernes opgavefællesskab sammen i en ny organisatorisk enhed. Det vil give muligheden for at udvikle et nyt borgerservicekoncept, som dels understøtter borgerne i at kunne betjene sig selv digitalt, dels giver adgang til et miljø, der fremmer tilegnelse af viden, læseglæde og kulturel dannelse. Det understøtter bl.a. de politiske visioner om, at flere borgere skal kunne mestre eget liv og flere unge skal i uddannelse.

Endvidere vurderes det, at der i model 1 er et væsentligt potentiale at hente ved at udnytte de eksisterende ressourcer langt mere effektivt. Ved model 1 ses også et bygningsmæssigt potentiale.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der vil forventeligt være et økonomisk rationale i takt med graden af sammenlægning af tilbuddene. Men det vurderes, at der først kan gives et retmæssigt billede af dette, når arbejdsgruppen er kommet længere i arbejdet. Det forventes at kunne fremlægges politisk i juni 2016.

Konsekvenser for andre udvalg

Denne sag vedrører både Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget. Borgerservice vil fortsat høre under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og biblioteket vil fortsat høre under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Udvalgene indstiller til Byrådet, at der træffes en princip beslutning om model 1 – en fuld integration af borgerservice og bibliotek gældende fra den 1. januar 2017, idet endelig godkendelse foretages, når effektiviseringspotentialet er kortlagt

2. at Udvalgene indstiller til Byrådet at godkende proces til forberedelse af model 1.

24. Forslag til lokalplan 1157, Boligbebyggelse Rosenkildevej/Valmuevej, Slagelse med tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2015-85197 Dok.nr.: 330-2016-107819 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1157 med tilhørende miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Lokalplanen åbner mulighed for, at to private grundejere kan bebygge deres ejendomme med 60-70 rækkehuse i 1-2 plan i en fælles bebyggelsesplan. Der er tale om tre matrikler med et samlet grundareal på ca. 22.000 m². Lokalplanområdet ligger i den sydvestlige del af Tidselbjerget, og er det første nye byggeri inden for rammelokalplanen, der har udpeget området til bæredygtig boligudvikling. Dette projekt kaldes derfor i daglig tale, Tidselbjerget I.

Bebyggelsen vejbetjenes i en vejbøjle med tilslutning til Rosenkildevej. Det er bygherrernes intention at bygge med en grad af bæredygtighed, bl.a. for at undgå for stor belastning af kloaknettet med regnvand. Bygherrerne har ønsket meget vide rammer for bebyggelsens arkitektoniske udformning, så der kan skabes variation og samtidig arbejdes frit med bl.a. tagformerne, hvor der bl.a. kan overvejes sedum-tage (grønne tage). Det har ikke været muligt for projektet at afvente den overordnede LAR-løsning, altså den lokale afledning af regnvand, der vil kræve væsentlige anlægsarbejder i området. Derfor er der åbnet mulighed for, at overfladevand håndteres separat i lokalplanområdet uden nødvendigvis at skulle afvente den overordnede løsning.

Der er gennemført en miljøscreening af planforslaget. På den baggrund konkluderes, at lokalplanen ikke udløser en miljøvurdering.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1157. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et plangrundlag for en ny bebyggelse, som bygherrerne ønsker.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslagene i 8 ugers offentlig høring. I så fald forsinkes planprocessen, så lokalplanen tidligst vil kunne vedtages i august 2016 i stedet for juni 2016, som er planlagt.

Der er mulighed for at afholde borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.

Vurdering

Center for Vækst og Plan vurderer, at det er rimeligt at igangsætte den konkrete udvikling af Tidselbjerget, da der synes at være fornyet interesse for at bygge i Slagelse. Da der her samtidig er tale om et initiativ, der tages af private grundejere, ser vi ikke, at der er anledning til at afvise udviklingsmuligheden. Dog skal der peges på, at en udbygning af området medfører en øget trafik i området, hvorfor det vil blive nødvendigt at genoverveje en opgradering af det overordnede vejnet i området, primært Rosenkildevejs udvidelse og eventuelt krydset, Valmuevej/Rosenkildevej.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Lokalplanforslagets eventuelle godkendelse har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

På længere sigt må det dog forventes, at udviklingen af Tidselbjerg-området, som sættes i gang med denne lokalplan, må medføre investeringer til først og fremmest en opgradering af infrastrukturen i området, lige som der vil blive fremlagt en plan for byggemodning af de kommunale arealer.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Vækst og Plan indstiller,

1. at forslag til lokalplan 1157, Boligbebyggelse Rosenkildevej/Valmuevej, Slagelse med tilhørende miljøscreening vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2. at der afholdes borgermøde enten den 11. maj 2016 kl. 18.30 eller den 12. maj 2016 kl. 16.30 på Slagelse Bibliotek, og

3. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Der afholdes borgermøde den 11. maj kl. 18.30.

Bilag

Forslag til lp1157, til politisk behandling

25. Forslag til Lokalplan 1159 Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade - Sørby Auto samt Kommuneplantillæg nr. 34 og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2015-75861 Dok.nr.: 330-2016-97608 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til om forslag til lokalplan 1159 Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade – Sørby Auto og forslag til Kommuneplantillæg nr. 34 til Kommuneplan 2013 og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Virksomheden Sørby Auto, beliggende på Sørby Hovedgade 1 i Sørbymagle, har anmodet om at få udarbejdet en lokalplan. Lokalplanen skal give virksomheden mulighed for at udvide sit areal med ca. 1100 m² og sin bygningsmasse med 500-600 m² med henblik på at etablere en udstillingshal og en vaskehal. En udvidelse af bygningsmassen kan ikke rummes indenfor virksomhedens nuværende ejendom. Samtidig ønsker virksomheden at etablere et befæstet areal ud til Ringvejen med henblik på udstilling af biler, hvorfor virksomheden ønsker at erhverve de ca. 1100 m² af naboejendommen der i dag er udlagt til grønt område.

Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 2. november 2015 at igangsætte lokalplanlægningen.

Naboejendommen er ejet af Slagelse Kommune. Det grønne område er fastlagt som en del af principperne i den gældende lokalplan 20 – Blandet bolig og erhvervsområde – Sørby Hovedgade. Virksomhedens ønsker til ny bebyggelse kan ikke rummes indenfor den gældende lokalplan 20.

Virksomhedens udvidelsesønsker skal derfor gennemføres via en ny lokalplanlægning til erhvervsformål, der giver mulighed for mindre håndværksvirksomhed og autoforhandlervirksomhed med tilknyttet værksted.

Lokalplanen kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen fra boligområde til erhvervsområde. Der har i den forbindelse været afholdt den lovpligtig foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget, der ikke gav anledning til høringssvar.

Naboarealet til virksomheden indeholder et busstoppested med cykelparkering, som fastholdes med lokalplanen. Derudover er der en fungerende ”genbrugsø” på arealet samt en teknikbygning til fibernet, som muligvis skal flyttes.

I forbindelse med Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets behandling af lokalplananmodningen den 2. november 2015 udtrykte Udvalget, at køber skal afholde alle udgifter i forbindelse med salget af det pågældende areal, herunder udgifter til reetablering af en ”genbrugsø” og evt. flytning af teknikbygningen til fibernet. Disse vilkår forventes at fremgå af salgskontrakten, som udarbejdes af Center for Kommunale Ejendomme.

Der er nu udarbejdet et Forslag til lokalplan 1159 – Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade – Sørby Auto med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 (vedlagt som bilag). Lokalplanen er delt op i 3 delområder.

Delområde 1 udgør det største areal med det eksisterende værksted. Her er der udlagt et byggefelt til ny bebyggelse samt angivet areal til parkering og oplag. Der er fastlagt bestemmelse om, at der skal etableres et støjafskærmende hegn på indersiden af et levende hegn langs delområde 1 ind mod naboejendommen og det grønne område mod nordøst. Det støjafskærmende hegn vil samtidig skærme for lysindfald hos naboejendommen fra tilkørende biler.

Delområde 2 udgør den eksisterende bolig. Lokalplanen fastholder den eksisterende bolig til boligformål, men giver samtidig mulighed for, at bygningen kan anvendes til administration eller liberalt erhverv, såfremt der ikke længere er behov for bygningens anvendelse til boligformål.

Delområde 3 udgør det eksisterende busstoppested med cykelparkering. Såfremt der, i en fremtidig situation, ikke længere skal være busstoppested på denne placering, må delområde 3 anvendes efter lokalplanens bestemmelser for delområde 1.

Lokalplanområdet vejbetjenes af 3 overkørsler. Vejdirektoratet har meddelt tilladelse til at benytte eksisterende overkørsel i forbindelse med ændring af anvendelsen for det nuværende grønne område.

Det er en forudsætning for Sørby Auto´s realisering af lokalplanen, at det ønskede naboareal som ejes af Slagelse Kommune, sælges til virksomheden.

Økonomiudvalget har den 18. januar truffet beslutning om at sælge arealet. Økonomiudvalget ønskede samtidig, at der blev reserveret tilstrækkelig areal på ejendommen til en evt. fremtidig rundkørsel. Der er ikke reserveret areal til en evt. rundkørsel i lokalplanen da en rundkørsel, i fald det skulle blive aktuelt, ikke vil blive placeret på dette sted af rent tekniske årsager.

Der er foretaget en vurdering af om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet ved en realisering af lokalplanen. Center for Vækst og Plan har derfor afgjort, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøvurderingsscreeningen fremgår som bilag sidst i lokalplanforslaget.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23 c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Miljøvurderingsscreeninger og afgørelser i forhold til om en planlægning skal miljøvurderes, tilvejebringes efter kapitel 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1159 – Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade – Sørby Auto med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 til Slagelse Kommuneplan 2013. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at den eksisterende virksomhed fortsat er omfattet af den eksisterende lokalplan, som kun i meget beskedent omfang muliggør bebyggelsesmæssig udvidelse og derved ikke løser virksomhedens ønsker.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Der er mulighed for at afholde borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.

Vurdering

Center for Vækst og Plan anbefaler, at Forslag til lokalplan 1159 – Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade – Sørby Auto med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 til Slagelse Kommuneplan 2013 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Det anbefales, at der afholdes et borgermøde ca. midtvejs i høringsperioden. Det foreslås, at borgermødet afholdes lokalt i Sørbymagle enten den 27. eller 28. april, eller den 4. maj 2016 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.30.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Vækst og Plan indstiller,

1. at forslag til lokalplan 1159 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at der afholdes borgermøde enten den 27. eller 28. april, eller den 4. maj 2016 i tidsrummet mellem 18.30 -20.30,

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Der afholdes borgermøde den 04. maj kl. 18.30.

Bilag

Forslag til lokalplan 1159 Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade - Sørby Auto samt kommuneplantillæg 34

26. Vedtagelse af tillæg 4 til spildevandsplan 2015-2018 (B)

Sagsnr.: 330-2015-81260 Dok.nr.: 330-2016-92373 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

I Slagelse Kommunes spildevandsplan 2015 – 2018 er det planlagt, at området Snekkerupvej i Flakkebjerg skal separatkloakeres.

Det skal besluttes, om spildevandsplantillæg 4 for Snekkerupvej i Flakkebjerg kan vedtages.

Tillægget har efter behandling i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget d. 1. december 2015 været i offentlig høring i 8 uger.

Baggrund

Den 1. december 2015 besluttede Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget at sende tillæg 4 for Snekkerupvej i Flakkebjerg i offentlig høring. Tillægget har været i offentlig høring fra den 2. december 2015 til den 27. januar 2016. Der er ikke indkommet indsigelser til tillægget i høringsperioden, hvorfor der ikke er udarbejdet hvidbog. Ændringerne i tillægget er baseret på dialog med borgerne i forbindelse med individuelle besøg på alle berørte ejendomme

Snekkerupvej nr. 1-7 (9 ejendomme) er i Slagelse Kommunes Spildevandsplan 2015-2018 planlagt separatkloakeret på baggrund af høringssvar i forbindelse med den offentlige hørring af spildevandsplanen. Snekkerupvej nr. 1-7 er i dag fælleskloakeret med udledning til Lungrenden, Øllemoserenden og slutteligt Bjerge Å. Lodsejerne har haft mulighed for at vælge mellem at håndtere regnvandet på egen grund eller at blive separatkloakeret. Der er ingen lodsejere, som ønsker at udtræde fra regnvandsdelen. Alle bliver dermed separatkloakeret.

Vandløbene vil derfor fremover kun modtage byens regnvand og spildevandet pumpes til kloakledning i Slagelsevej, hvorfra spildevandet ledes til Dalmose Renseanlæg.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.

Handlemuligheder

Spildevandsplantillæg 4 for Snekkerupvej i Flakkebjerg kan vedtages eller sendes tilbage til fornyet behandling.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at spildevandsplantillæg 4 godkendes, da det vil forbedre kloakforholdene væsentligt i området og er et ønske fra de berørte grundejere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kloakeringen foretages af SK Spildevand A/S. SK Forsynings andel i kloakeringen anslås til at være i størrelsesordenen 1,5 millioner kroner.

Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme. Lodsejerne skal dog selv afholde udgifter til separeringsarbejdet på egen grund af regnvand og spildevand samt sløjfning af eksisterende septiktank/bundfældningstank. Disse omkostninger er af SK Forsyning, efter en konkret vurdering på alle 9 ejendomme, vurderet til at være i størrelsesordenen 10.000-50.000 kr.

Der skal fortsat betales vandafledningsbidrag efter SK Forsynings takster.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at tillæg 4 for Snekkerupvej i Flakkebjerg vedtages.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Bilag

Tillæg 4 - Snekkerupvej

27. Frigivelse af anlægsrammer 2016 - Veje og Trafik - Entreprenørservice (B)

Sagsnr.: 330-2016-3738 Dok.nr.: 330-2016-88547 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

På budget 2016 er afsat beløb til Hovedistandsættelse af broer med 1,0 mio. kr. samt Udskiftning af vintermateriel med 2,3 mio. kr. Byrådet skal beslutte at give anlægsbevillinger, før arbejderne kan sættes i gang.

Baggrund

I budget 2016 er afsat følgende rådighedsbeløb:

a) Sted 222510 Hovedistandsættelse af broer 1.000.000 kr.

b) Sted 214500 Vintermateriel 2.300.000 kr.

Bemærkninger til projekterne:

a) Sted 222510 Hovedistandsættelse af broer: Der gives en årlig anlægsbevilling for at sikre kapitalbevarende vedligehold samt eftersyn/undersøgelser, der afklarer behov for større renoveringer ofte i et omfang, der kræver særskilt anlægsbevilling.
Det skal nævnes, at Halsskovbroen alene har årlige udgifter i nærheden af 0,5 mio. kr. anvendt til forsikring, maskineftersyn, el-eftersyn m.v.
Restbevilling fra 2015 på 0,4 mio. kr. forventes overført til at medfinansiere belægning m.v. på Halsskovbroen.

b) Sted 214500 Vintermateriel: Slagelse Kommunes vintermateriel har et større efterslæb på udskiftning til tidssvarende materiel. Efterslæbet er resultat af tilstanden på det materiel, der fulgte med ved kommunesammenlægningen samt at der på vinterbudgettet ikke har været afsat den fornødne økonomi til at indhente efterslæbet i årene efter.

Praksis har været, at der årligt er indkøbt enkelte saltspredere og plove, når der er sket nedbrud/skade i en grad, hvor en reparation ikke har kunnet forsvares.

Praksis skal nu ændres og efterslæbet skal hentes ind. Indkøb til nyt og tidssvarende materiel vil give øget driftssikkerhed, mulighed for bedre dokumentation på udførsel, bedre kvalitet i forhold til saltning m.v. Indkøbene vil ske på baggrund af et udbud for den 4-årige periode.

Retligt grundlag

Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.

Handlemuligheder

Udvalget kan vælge at anbefale anlægsbevillingerne eller ikke at anbefale anlægsbevillingerne. Hvis anlægsbevillingerne ikke anbefales, kan arbejderne ikke sættes i gang.

Vurdering

Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at anlægsbevillingerne gives.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. Rådighedsbeløbene er afsat i budget 2016.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	06.02	3.300
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb		3.300
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Byrådet,

1. at der gives anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til det på sted 222510 Hovedistandsættelse af broer afsatte rådighedsbeløb i 2016,

2. at der gives anlægsbevilling på 2,3 mio. kr. til det på sted 214500 Vintermateriel afsatte rådighedsbeløb i 2016.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Ole Drost (V)

Anbefales.

Bilag

Bilag 1 Hovedistandsættelse af broer.pdf

Bilag 2 Vintermateriel.pdf

28. Nyt kommissorium for § 17 stk. 4 Helhedsplanudvalget (campus) (B)

Sagsnr.: 330-2013-53388 Dok.nr.: 330-2016-83563 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om nyt kommissorium for § 17 stk.4 Helhedsplanudvalget (campus) herunder udvidelse af det nuværende udvalg.

Baggrund

Byrådet (2010-2013) vedtog den 17.12.2013 ”Helhedsplanen for Videns- og Uddannelsesby Slagelse, 2012-2020”.

Af Helhedsplanen fremgår det bl.a., at en af kommunens visioner er at hæve uddannelsesniveauet og udvikle Slagelse til en attraktiv studieby.

Derfor blev det anbefale at prioritere en specifik helhedsplan for et sammenhængende Campusområde.

Byrådet nedsatte den 27.5.2013 et Helhedsplanudvalg, placeret under Økonomiudvalget.

I december 2014 beslutter det nuværende Byråd at nedlægge udvalget og oprette et nyt Helhedsplanudvalg med campus som fokusområde.

I 2014 blev visionen om at udvikle Slagelse til en studieby konkretiseret i en Masterplan- og byrumsanalyse. Her præsenterer rådgiverne Gehl Architects og Dansk Bygningsarv et samlet fysisk koncept for campusområdet.

Bag visionen om Campus Slagelse står Syddansk Universitet (SDU), University College Sjælland (UCSJ) og Erhvervsakademi Sjælland i Slagelse (EASJ) samt Slagelse Kommune.

Campusområdet og Stationspladsen som er byens visitkort skal blive en attraktion for hele byen og markere ankomsten til byen for rejsende med bus og tog. De skal opleve en stemning af at stå af midt i et pulserende campus- og bymiljø ikke kun for studerende - men for alle borgere.

Siden 2014 har der tillige under titlen ”Kickstart af Campusliv” været arbejdet målrettet med at formidle og synliggøre campusprojektet gennem midlertidige aktiviteter og aktiv involvering af borgere, studerende og interessenter.

I 2015 sættes for alvor fart under udviklingen af Campus Slagelse med følgende tiltag:

· Udvikling af et vækst- og vidensmiljø i det nedlagte Posthus ved Slagelse Station, hvor tværgående aktiviteter skal bygge bro mellem byens studerende, borgere, forskere, iværksættere og det etablerede erhvervsliv.

· Udskrivning af en arkitektkonkurrence, der har til formål at stille forslag om, hvorledes campusområdet og stationspladsen kan kobles sammen med bymidten.

· Køb af DSB arealet vest for Godsbanebygningen for at sikre den nødvendige plads til nyt uddannelsesbyggeri og fællesfaciliteter for uddannelserne, herunder en ny mulig idrætshal.

· Denne mulighed sættes yderligere i fokus da Lokale og Anlægsfonden i december måned 2015 udpeger Slagelse Kommune som en ud af tre kommuner, der skal være med til at udvikle fremtidens nye idrætshal.

· Udarbejdelse af et projektforslag som skal danne grundlag for en mulig politisk beslutning om en ny broforbindelse over jernbanen i området fra Godsbanebygningen og over til Busterminalen og de ubebyggede industriarealer nord for jernbanen.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 17 stk. 4.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte:

1. At fortsætte udvalgsarbejdet som hidtil med 6 politikere,

2. At anbefale en udvidelse af udvalget med 1 deltager fra hver af de tre uddannelsesinstitutioner Syddansk Universitetet, University College Sjælland og Erhvervsakademiet Sjælland samt fra 2 deltagere fra erhvervslivet.

Vurdering

Mange af de tanker og visioner, som blev skabt tilbage i 2013 og 2014, har udviklet sig til reelle projekter, som er ved at blive klar til realisering når det besluttes politisk.

Det er i høj grad hensigtsmæssigt med et Helhedsplanudvalg, som fortsat kan skabe fælles handlekraft mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, grundejere, investorer og kommune.

De mange delprojekter som nærmer sig en mulig realisering medfører et stort behov for et tættere samarbejde parterne imellem, og en optimering af den hidtidige mødestruktur.

Derfor anbefaler administrationen, at det nuværende Helhedsplanudvalg, bestående af 6 politikere, bliver udvidet med 1 deltager fra hver af de tre uddannelsesinstitutioner – med Syddansk Universitetet, University College Sjælland og Erhvervsakademiet Sjælland samt 2 deltager fra erhvervslivet.

Med en udvidelse af Helhedsplanudvalget vil uddannelserne blive opdateret på alle forhold i campusprojekterne, og derfor er det ikke længere nødvendigt at afholde de kvartalsmæssige Fællesmøder mellem uddannelserne og politikerne.

Hidtil har der været afholdt Helhedsplanudvalgsmøde cirka en gang om måneden, i alt 10 årlige møder. Det har været hensigtsmæssigt for at skabe fremdrift i visions- og planlægningsarbejdet. Nu hvor de respektive delprojekter går ind i realiseringsfasen er der ikke behov for en hyppig mødefrekvens.

Administrationen vil anbefale, at der afholdes tre udvalgsmøder fra nytår og frem til sommerferien, og tre udvalgsmøder efter sommerferien og frem til jul. Der skal stadig være mulighed for at indkalde til ekstraordinære møder dersom det påkræves.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Borger og udviklingsdirektøren indstiller, at det overfor Byrådet indstilles,

1. at Der træffes beslutning om en udvidelse af udvalget med 1 deltager fra hver af de tre uddannelsesinstitutioner Syddansk Universitetet, University College Sjælland og Erhvervsakademiet Sjælland samt fra 2 deltagere fra erhvervslivet.

2. at Der træffes beslutning om forslag til 2 repræsentanter fra erhvervslivet der skal indtræde i udvalget

Bilag

Kommissorium for § 17 stk. 4 - Helhedsplanudvalget for Campus Slagelse.docx

29. Genoptagelse: Væksttiltag: Bo- og Oplevelsesklynge i Skælskør (B)

Sagsnr.: 330-2015-49102 Dok.nr.: 330-2016-120431 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal behandle et forslag om at igangsætte et væksttiltag i regi af Vækst i Balance. Væksttiltaget fokuserer på udvikling af en bo- og oplevelsesklynge i Skælskør. Formålet er at styrke by- og erhvervsudviklingen og bosætningen i området.

Baggrund

Slagelse Kommune har i forbindelse med budgetprocessen for 2016 skærpet opmærksomheden på en række udfordringer, der forudsætter en særlig indsats for at vende udviklingen. En af udfordringerne er, at vækst forudsætter flere borgere, arbejdspladser og et positivt image for Slagelse Kommune.

Byrådet har endvidere i 2015 godkendt ”Vækst i balance”, som grundlag for at igangsætte en række væksttiltag, der har en positiv effekt på parametrene bosætning, turisme og erhvervsudvikling, uddannelse og nationalt og internationalt samarbejde.

I Skælskør er der positive erfaringer med at arbejde med byens potentialer og der igennem skabe erhvervsudvikling og tiltrække nye borgere. Dette væksttiltag vil bygge ovenpå de indhøstede erfaringer.

Derfor foreslår Center for Vækst og Plan, at der startes en samskabende proces med lokale aktører i Skælskørområdet for at undersøge mulighederne for at styrke den igangværende positive udvikling, hvor lokale aktører samarbejder om at tiltrække borgere og erhverv og skabe udvikling i Skælskør.

Den positive udvikling foreslås styrket gennem et klyngesamarbejde med fokus på vækstmodellens områder: bosætning, uddannelse, erhvervs- og turismeudvikling samt nationalt og globalt samarbejde. Formålet er at udnytte den merværdi, som kan opnås ved at skabe yderligere synergi mellem de mange igangværende aktiviteter og indsætte dem i en strategisk ramme, hvor kunst og kultur bruges som løftestang til at understøtte erhvervsudvikling og bosætning i Skælskør. Indsatsen skal understøtte byens identitet som center for kunst og kultur og gøre den mere attraktiv for småerhverv og tilflyttere.

Parallelt hermed foreslås det, at der iværksættes en analyse, som skal belyse de aspekter og potentialer, som det konkrete klyngesamarbejdet rummer, for at udlede en model, som kan være til inspiration for lignende klyngesamarbejder med fokus på byudvikling, som eksempelvis i Korsør – eller i andre kommuner.

Forslaget er bl.a. inspireret af en fremherskende trend med fokus på vækstpotentiale i klyngesamarbejder som eksempelvis set i Skive Kommune, hvor man har understøttet en oplevelsesklynge for at styrke turismeudviklingen.

Der foreslås derfor at en Bo- og Oplevelsesklynge identificeres som et væksttiltag under Vækst i Balance og bekrives i overensstemmelse hermed med henblik på en videre politisk behandling i efteråret 2016.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Økonomi Udvalget har følgende handlemuligheder:

1. Økonomiudvalget godkender forslaget om at starte en proces, som skal identificere et væksttiltag i form af en bo- og oplevelsesklynge i Skælskør baseret på modellen Vækst i Balance. Hermed initieres en proces, som kan føre til etableringen af et væksttiltag med synergi til erhverv, turisme, bosætning, globalt og nationalt samarbejde. Det forudses, at der er behov for økonomiske midler til opstartsfasen, men at klyngen i kraft af sin volumen vil tilføje Skælskørområdet en merværdi i forhold til ovennævnte temaer.

2. Økonomiudvalget kan vælge ikke at starte en proces om identificering af væksttilvæksttiltag i Skælskørområdet.

Vurdering

Center for Vækst og Plan vurderer, at der vil være gode muligheder for at identificere et væksttiltag i regi af Vækst i Balance i form af en bo- og oplevelsesklynge i Skælskør, hvor kulturen bliver brugt som løftestang for udviklingen af byen. Det forudses at projektet, vil kunne have en positiv indflydelse på kommunens image som attraktiv for småerhverv indenfor kunsthåndværk og turisme samt for potentielle tilflyttere, der efterspørger natur og kulturelle oplevelser.

Center for Vækst og Plan anbefaler endvidere, at der på sigt iværksættes et projekt, hvor samarbejdet om skabe liv i Skælskør bliver gjort til genstand for en analyse af, hvordan et klyngesamarbejde fungerer og kan udvikles. I den forbindelse anbefales det, at man undersøger muligheden for, at klyngesamarbejdet kan indgå i et europæisk samarbejdsprojekt, hvor kunst og kultur bliver brugt som løftestang for bosætning og erhvervs- og byudvikling.

Center for Vækst og Plan anbefaler at projektet forankres i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, på grund af væksttiltagets bosætnings- og erhvervsmæssige potentiale.

Det forudses at projektet kan være med til at skabe merværdi i forhold til de midler, som kommunen allerede investerer i lokale aktiviteter og projekter i Skælskørområdet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Processen faciliteres og organiseres i et tværfagligt samarbejde i et tæt samarbejde med aktører fra Skælskørområdet.

Det anbefales, at der afsættes en pulje på 50.000 kr. til at dække udgifter i forbindelse med identificering af væksttiltaget til møder, afholdelse af workshops samt oplægsholdere. Derudover vil der være mulighed for en inspirationstur til Skive Kommune, hvor man har arbejdet med turismeudvikling i oplevelsesklynger.

Når resultatet af den undersøgende proces foreligger, forudses det, at der vil være behov for et økonomisk tilskud til processen med at understøtte bo- og oplevelsesklyngen samt analysearbejdet. Et overslag over udgifterne vil fremgå af projektbeskrivelse, der fremsendes til politisk behandling i andet halvår 2016.

Konsekvenser for andre udvalg

Det foreslås, at projektet forankres i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget med opmærksomhed på berøringsflader med Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets ressortområde.

Indstilling

Center for Vækst og Plan indstiller,

1. at der startes en proces, som skal identificere et væksttiltag i regi af Vækst i Balance i form af en bo- og oplevelsesklynge i Skælskør, som skal styrke by- og erhvervsudviklingen og bosætningen i området.

2. at projektet forankres i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

3. at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget opfordres til at afsættes 50.000 kr. til den indledende proces med overførte ubrugte midler fra 2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:

Fraværende:

Økonomiudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på yderligere oplysning. Det fremgår af sagsfremstillingen, at udvalget forelægges sagen, fordi den er en del af Vækst i Balance. Økonomiudvalget bemærker dog, at initiativet ikke er blandt de initiativer, som udvalget tidligere har behandlet, prioriteret og finansieret. Udvalget ønsker derfor sammenhængen, herunder kompetenceforholdet belyst.

Administrative bemærkninger:

§ 17,4 Vækst- og Strategiudvalget blev nedsat i foråret 2014 og havde som mål, at styrke vækstdagsordenen i Slagelse Kommune og at sikre at vækstudfordringerne og deres løsninger sker på et vidensgrundlag, som giver et solidt afsæt for langsigtede strategier.

Udvalgets arbejde resulterede i Vækst i Balance, som blev godkendt af Økonomiudvalget den 22. juni 2015.

Vækst i Balance består af to dele, dels fem ”Her&Nu”-tiltag som er beskrevet og anbefalet af det daværende §17,4 Vækst og Strategiudvalg og dels en række fokusområder med nye væksttiltag indenfor de fire søjler i modellen for Vækst i Balance.

Fokusområderne er § 17,4 Vækst- og Strategiudvalgets bud på felter, hvor Slagelse Kommune i særlig grad skal satse fremover.

De fire fokusområder er:

· Erhverv, Turisme og Kultur

· Uddannelse

· Bosætning

· Regional udvikling og samarbejde

Dette væksttiltag skal henregnes som et nyt væksttiltag og knytter sig til primært til fokusområderne Bosætning samt Erhverv, Turisme og Kultur.

Byrådet besluttede (behandlet og anbefalet af økonomiudvalget den 22. juni 2015) den 29. juni 2015 at forankre Vækstdagsordenen i Økonomiudvalget.

Det videre arbejde med et væksttiltag kan således forankres i Økonomiudvalget, ligesom Økonomiudvalget kan vælge at forankre det videre arbejde med konkrete væksttiltag i et fagudvalg.

Ligeledes kan Økonomiudvalget vælge at anvise finansiering af et væksttiltag eller opfordre til at væksttiltaget forventes finansieres af det fagudvalg hvor væksttiltaget forankres.

Indstilling

Center for Vækst og Plan indstiller,

2. at projektet forankres i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Bilag

Notat om Bo- og Oplevelsesklynge i Skælskør

30. Bosætningsstrategi 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-16071 Dok.nr.: 330-2016-127423 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte bosætningsstrategien samt beslutte fremtidig forankring.

Baggrund

I foråret 2015 præsenterede Vækst- og Strategiudvalget rapporten ”Vækst i Balance" med anbefalinger til strategiske indsatsområder for vækstskabelse i Slagelse Kommune. ”Vækst i Balance” blev vedtaget af Byrådet i juni 2015. Udover de overordnede anbefalinger indeholdt ”Vækst i Balance” fem her & nu tiltag. Kommissorier på de fem tiltag blev godkendt af Økonomiudvalget ultimo november 2015.

”Mobilitet på boligmarkedet” er et af disse her & nu tiltag med fokus på at få lavet en bosætningsstrategi, som kan sætte retning samt hjælpe med prioriteringen af indsatsen på bosætningsområdet.

Potentialeanalyse og målgrupper

Arbejdet med strategien blev igangsat ved årsskiftet 2015-2016. Som grundlag for strategien har Slagelse Kommune fået udarbejdet en potentialeanalyse. Analysen viser, at Slagelse Kommune har potentiale for at tiltrække 4 konkrete målgrupper i de kommende 5-10 år under forudsætning af, at der arbejdes med konkrete indsatser, som har stor betydning for målgrupperne. Uddybningen af målgrupperne kan læses i strategien

De 4 målgrupper:

· Unge under uddannelse

· Børnefamilie 1: Yngre højtuddannede med høj indkomst

· Børnefamilie 2: Mellemindkomst familier med flere børn

· De etablerede

På baggrund af analysen var det muligt at afdække 4 temaer, som har stor betydning for at kunne tiltrække målgrupperne. De 4 temaer er desuden valgt på baggrund af, at det er områder, hvor Slagelse Kommune har en udfordring men dermed også et potentiale for at skabe bedre rammer for bosætning.

De 4 temaer:

· Job- og karrieremuligheder
Dette tema er meget afgørende for både tiltrækning og fastholdelse af borgere. Slagelse Kommune mangler især vidensjob og synlige karrieremuligheder for både studerende og karrierefamilier.

· Image
Image og positive associationer omkring et område er en afgørende faktor for valg af bopæl. Blandt borgere udenfor kommunegrænsen har Slagelse Kommune ofte et negativt image, som ofte bygger på fordomme, dårlig medieomtale og manglende viden om Vestsjælland, men som påvirker lysten til at søge mod området. Der er derfor behov for og potentiale i at arbejde med at forbedre kommunes image.

· Boligmuligheder
At kunne finde den rette bolig er afgørende for valg af bopæl. Målgrupperne efterspørger i højere grad moderne, nye og større boligtyper i forhold til den boligmasse, som findes i Slagelse Kommune. Kommunen har derfor et potentiale for at skabe mere attraktive boligområder og boliger.

· Fællesskab og Netværk
Fællesskab og netværk har kun en mindre indflydelse på tiltrækningen af nye borgere, men til gengæld har det en stor betydning for fastholdelsen af nuværende borgere og nye tilflyttere, især i de mindre byer og landdistrikter. Slagelse Kommune har allerede opbygget et godt grundlag, men det er vigtigt at der fortsat arbejdes med temaet som en strategisk del af bosætning.

Inddragelse af eksterne interessenter

Potentialeanalysen kan kun vise, hvilke målgrupper og temaer der er behov for at arbejde med. De konkrete indsatser kræver input fra forskellige interessenter, som har konkret viden og erfaringer.

Tirsdag den 9. februar afholdt Slagelse Kommune en workshop med 60 deltagere. Interessenterne repræsenterede bl.a. ejendomsmæglere, uddannelsesinstitutioner, boligforeninger, lokalråd, nye tilflyttere og lokale borgere med flere. Deltagerne nåede frem til en række konkrete handlinger og indsatser på baggrund af målgrupperne og temaerne. De mange input er blevet samlet, struktureret og fremgår i strategien.

Da job- og karrieremuligheder samt image har meget stor betydning, for at Slagelse Kommune er et attraktivt valg som bopæl, prioriteres disse to temaer med tilhørende indsatser i 2016. Prioriteringen af konkrete indsatser fremgår af eksekveringsplanen. Eksekveringsplanen er et dynamisk redskab, som tilpasses løbende efterhånden som indsatserne i gangsættes og realiseres. Planen lægger op til, at der laves en halvårlig status på indsatserne, så det er muligt at rette til løbende.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Bosætningsstrategien er et her & nu tiltag under Vækstdagsordenen og er dermed forankret i Økonomiudvalget. Økonomiudvalget kan dog beslutte at forankre bosætningsstrategien i et fagudvalg. Ifølge kompetencefordelingsplanen hører bosætning under Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Økonomiudvalget kan vælge følgende handlemuligheder:

· At forankre bosætningsstrategien direkte i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget uden forudgående drøftelse af strategien

· At drøfte strategien og ændre på de foreslåede prioriteringer og herefter forankre strategien i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

· Vælge ikke at forankre strategien i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Vurdering

Job- og karrieremuligheder samt image har ikke kun betydning for tiltrækningen og fastholdelse af borgere, men også for vækst i erhvervslivet, herunder at man kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft til lokale virksomheder. Det anbefales derfor, at disse to temaer prioriteres først i arbejdet med bosætning.

Bosætning sorterer i følge kompetencefordelingsplanen under Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, og det anbefales derfor at strategien forankres der.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Såfremt strategien vedtages i sin nuværende form vil det kræve, at der afsættes medarbejderressourcer i de centre, som har en central rolle i forhold til handlingerne.

Derudover kan det være nødvendigt at afsætte økonomiske ressourcer til gennemførelse af udvalgte indsatser. Økonomiske midler kan dels findes i eksisterende puljer hos fagudvalgene, dels kan der søges om særskilte bevillinger fra Økonomiudvalget.

Beslutninger vedrørende økonomi og prioritering af medarbejderressourcer ligger i de enkelte fagudvalg, alt efter hvor de konkrete indsatser hører hjemme.

Konsekvenser for andre udvalg

De foreslåede indsatser i bosætningsstrategien bør placeres i de fagudvalg, hvor indsatserne ifølge den politiske kompetenceplan hører hjemme. Andre fagudvalg kan derfor blive involveret, når strategien udrulles i 2016 og fremefter.

Indstilling

Centerchefen for Vækst og Plan indstiller,

1. at udvalget drøfter strategien

2. at udvalget beslutter at forankre bosætningsstrategien i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Bilag

Potentialeanalyse 2016.pdf

Bosætningsstrategi 2016 - endelig version.pdf

Eksekveringsplan 2016.pdf

31. Flådestation Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2013-53916 Dok.nr.: 330-2016-135144 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal godkende, at Slagelse indgår aftale om rådgivning med Rud-Pedersen omkring arbejdet med at udvikle Flådestation Korsør hen over forsvarsforlig 2017.

Baggrund

Flådestation Korsør er en af Slagelse Kommunes største arbejdspladser. Der er nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, ”Flådegruppen”, bestående af repræsentanter fra alle partier i Byrådet. Gruppen har indstillet, at der indgås et formelt samarbejde med Rud-Pedersen som gruppen ved flere lejligheder har samarbejdet med gennem det sidste år. Efter forhandling har Rud-Pedersen tilbudt Slagelse at arbejde et år for 288.000 kr. Kontraktudkast vedlagt denne sag.

Retligt grundlag

Opgaven med at tiltrække og fastholde arbejdspladser i kommunen anses for at være en kommunal opgave, og det retlige grundlag udgøres derfor af kommunalfuldmagtsprincipperne.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Rud-Pedersen tilknyttes Slagelse Kommune som fast rådgiver i opløbet til indgåelse af forsvarsforlig 2017. Rud-Pedersen vil give strategisk, analytisk og operationel rådgivning til Slagelse Kommune og fungere som kommunens ”øjne og ører” i såvel embeds- som politikermiljøet ved centrale beslutningstagere inden for forsvarsområdet.

Administrationen anbefaler, at vedlagte aftale indgås. Vedlagte aftale med Rud-Pedersen indgås og finansieres med 240.000 kr. i 2016 og 48.000 kr. i 2017 af Økonomiudvalgets overførte midler.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Beslutter Økonomiudvalget at indgå vedlagte aftale, vil udgiften for Slagelse Kommune være på 288.000 kr. (heraf 240.000 kr. i 2016 og 48.000 kr. i 2017), som finansieres af Økonomiudvalgets overførte midler. Bevillingen har ingen personalemæssige konsekvenser.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at vedlagte aftale med Rud-Pedersen indgås

Bilag

Rådgivningsaftale - Slagelse Kommune og Rud Pedersen

32. Varetagelse af ejerskab, Slagelse Erhvervscenter (B)

Sagsnr.: 330-2016-15906 Dok.nr.: 330-2016-119367 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte, hvordan kommunen ønsker at forholde sig på den ordinære generalforsamling i Slagelse Erhvervscenter A/S, herunder hvorledes kommunen skal være repræsenteret.

Baggrund

Slagelse Erhvervscenter A/S skal ifølge vedtægterne afholde generalforsamling inden udgangen af maj måned 2016. Der er derfor behov for, at Økonomiudvalget beslutter, hvordan kommunen vil forvalte ejerskabet i forbindelse med generalforsamlingen – der er næppe sammenfald mellem indkaldelse til og afholdelse af generalforsamlingen og så Økonomiudvalgets mødekalender.

Forvaltningen af ejerskabet det er noget med - hvem repræsenterer kommunen ved generalforsamlingen, er der ønsker omkring punkter til generalforsamlingen og hvis der er punkter på dagsordenen, som kommunen bør forholde sig til, hvem forholder sig så til det på kommunens vegne?

Dagsorden ifølge vedtægterne er som følger:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse

4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer (hvert 2. år)

6. Valg af revisor

7. Eventuelt

Der forventes ikke at være punkter på generalforsamlingen, hvor der er behov for en særlig stillingtagen. Dette gælder også personvalget, da de kommunale bestyrelsesmedlemmer ikke er på valg.

Retligt grundlag

Det fremgår af den gældende kompetencefordeling, at det relevante fagudvalg har kompetencen til at udpege kommunal repræsentation i forhold til selvstændige juridiske enheder inden for udvalgets eget område. Dette omfatter også repræsentationen ved en generalforsamling i en sådan enhed, hvis repræsentanterne reelt skal disponere.

Da der ikke forventes at være særlige faglige opmærksomhedspunkter til behandling på generalforsamlingen hos Slagelse Erhvervscenter A/S, er varetagelsen af ejerskabet udelukkende for kommunen et økonomisk forhold og dermed Økonomiudvalgets kompetenceområde.

Med reelt disponere menes, at der overlades handlerum til kommunens repræsentant f.eks. omkring valg til bestyrelsesposter. I modsætning til når der ikke er et handlerum, fordi Byrådet allerede har besluttet, hvem kommunen ønsker at opstille på generalforsamlingen, eller kommunen er tilsvarende bundet af vedtægter eller ejeraftale.

Kommunens repræsentant på generalforsamlingen er underlagt kommunens ubegrænsede instruktionfbeføjelse.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget udpeger enten et navngivent udvalgsmedlem og en suppleant eller ”administrationen” til at repræsentere Slagelse Kommune ved generalforsamlingen, herunder beder administrationen om at udarbejde et notat om, hvordan kommunen bør forholde sig til de enkelte punkter på dagsordenen, når indholdet af indkaldelsen til generalforsamling kendes, idet notatet er kommunens bemyndigelse til den udpegede repræsentant.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter, hvordan Slagelse Kommune forvalter sit ejerskab af Slagelse Erhvervscenter A/S ved den kommende ordinære generalforsamling, herunder at borgmesteren repræsenterer kommunen ved generalforsamlingen.

33. Ansættelsesproces for ny kommunaldirektør (B)

Sagsnr.: 330-2016-10752 Dok.nr.: 330-2016-135151 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte og beslutte proces for ansættelse af ny kommunaldirektør.

Baggrund

I forlængelse af Byrådets beslutning den 25. januar 2016 skal rekrutteringsproces for ansættelse af ny kommunaldirektør igangsættes.

Slagelse Kommune har, ved tidligere rekrutteringsprocesser på direktørniveau, anvendt ekstern konsulentbistand og der er derfor indhentet tilbud fra 3 konsulentfirmaer. De 3 konsulentfirmaer har alle stor erfaring med rekruttering af offentlige ledere.

Konsulentfirmaerne er blevet bedt om at komme med et oplæg, som både omfatter den forberedende proces, annoncering samt selve rekrutteringsforløbet. De er endvidere blevet bedt om at forudsætte, at en ny kommunaldirektør kan tiltræde den 1. juni 2016.

Fælles for tilbuddene er, at de indeholder udarbejdelse af job- og personprofil, gennemførelse af 2 samtalerunder, indhentelse af referencer samt test af kandidaterne mellem 1. og 2. samtale.

For alles vedkommende vil der være tale om inddragelse af både politikere, medarbejderrepræsentanter samt ledelsesrepræsentanter i den forberedende proces med udarbejdelse af job- og personprofil samt annonce.

Det anbefales, at der nedsættes et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra økonomiudvalget, direktionen, strategisk chefforum og HovedMED.

Retligt grundlag

Det fremgår af Slagelse Kommunes kompetenceplan, at kompetencen til ansættelse af kommunaldirektør ligger hos byrådet, og at økonomiudvalget har indstillingsret.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget skal tage stilling til de modtagne tilbud og beslutte proces for rekrutteringsforløbet.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Byrådet har kompetence til ansættelse.

Indstilling

Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget drøfter og beslutter proces for rekruttering af ny kommunaldirektør herunder tager stilling til konsulentfirma.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:

Fraværende:

Økonomiudvalget besluttede, at hele Økonomiudvalget deltager i ansættelsesudvalget.

Økonomiudvalget besluttede endvidere at udsætte sagen indtil mødet i marts måned med henblik på yderligere oplysning. Økonomiudvalget vil frem til næste møde gennemgå hovedprincipperne for den fremtidige organisation.

Et mindretal bestående af Michael Gram (FB) stemte imod.

Afvigende mening, Michael Gram (FB): Ansættelsesprocessen bør påbegyndes som anbefalet.

Sagen genoptages

Administrative bemærkninger:

På baggrund af beslutning truffet af økonomiudvalget den 22. februar 2016 er der indhentet reviderede procesplaner fra de 3 konsulentfirmaer.

Øvrige oplysninger er uændrede.

Indstilling

Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget drøfter og beslutter proces for rekruttering af ny kommunaldirektør herunder tager stilling til konsulentfirma.

Bilag

Rev. procesplan - KLK

Tilbud fra KLK

Rev. procesplan - Lundgaard

Tilbud fra Lundgaard

Rev. procesplan - Muusmann

Tilbud fra Muusmann

34. Direktionens udviklingsaftale 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-9310 Dok.nr.: 330-2016-122541 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Der fremlægges oplæg til udviklingsaftale mellem Økonomiudvalg og Direktion til godkendelse.

Baggrund

Økonomiudvalget behandlede på udvalgsmøde den 22. februar 2016 valg af temaer til udviklingsaftalen for 2016. De foreslåede temaer var økonomistyring, sygefravær og sammenhængende, tværgående/tværorganisatoriske indsatser og de blev alle godkendt af Økonomiudvalget. Det blev specificeret, at de tværgående indsatser skal have sammenhæng med budgetaftalen og være enkelte, præcise projekter, således at fokus kan fastholdes.

På baggrund heraf har direktionen udarbejdet vedlagte oplæg til udviklingsaftale mellem direktion og Økonomiudvalget for 2016.

Retligt grundlag

Intet at bemærke.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan beslutte at arbejde videre med udviklingsaftalen, alternativt drøfte andre modeller for fastlæggelse af forventninger og krav til Direktionen.

Økonomiudvalget kan drøfte formål, forudsætninger og rammen for udviklingsaftalen med henblik på tilpasning.

Endelig kan Økonomiudvalget drøfte de enkelte udviklingstemaer, herunder krav om et ændret tema, eller ændringer af de enkelte mål og resultatkrav.

Vurdering

Intet at bemærke.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De enkelte temaer i udviklingsaftalen kan have personalemæssige konsekvenser, eksempelvis i forhold til arbejdet med sygefravær.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konstitueret kommunaldirektør indstiller,

1. at Økonomiudvalget drøfter oplæg til udviklingsaftale, herunder behov for tilpasning af ramme, mål eller resultatkrav

2. at Økonomiudvalget godkender oplæg til udviklingsaftale

Bilag

Udviklingsaftale 2016

35. Straffe- og børneattester på flygtninge / emigranter (B)

Sagsnr.: 330-2016-13569 Dok.nr.: 330-2016-98841 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal træffe beslutning om Slagelse Kommune vil ansætte flygtninge/emigranter, når der ikke foreligger historik på straffe- og børneattester på den pågældende.

Baggrund

Slagelse Kommune indhenter i dag straffeattester i forbindelse med alle ansættelser.

Der er ikke et lovkrav om at indhente straffeattester.

Det er et lovkrav at der indhentes børneattester, når der ansættes eller beskæftiges personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Flygtninge/emigranter som kommer til Danmark, har ikke historik på hverken børne- eller straffeattester. Det medfører at de indhentede straffe- og børneattester vil være blanke/uden bemærkninger.

Sagen er drøftet med KL.

KL anerkender, at en kommune kan beslutte at man ikke vil beskæftige flygtninge/emigranter før der kan indhentes historik på børneattesten på personen.

Eksempelvis har Århus kommune på nuværende tidspunkt besluttet, at kommunen ikke vil tage flygtninge/emigranter ind på arbejdspladser, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år, når de ikke kan få historik på børneattesten.

KL anbefaler at kommuner ikke afviser flygtninge/emigranter, for at sikre integration.

KL oplyser, at hvis kommunen beslutter at tage flygtninge/emigranter ind i kommunen, er det vigtigt at lave vejledninger/procedurer for hvordan personalet skal arbejde med/ informere flygtninge/emigranter, f.eks. at man ikke må være alene ved badning/bleskift eller lignende.

Derudover anbefaler KL, at gældende regler og normer præciseres i løbet af de første dage en flygtning/emigrant kommer til arbejdsstedet.

KL oplyser endvidere, at de forventer at folketinget retter henvendelse til KL for at få en dialog omkring problematikken.

Handlemuligheder

a. Der kan træffes beslutning om at Slagelse Kommune ikke vil beskæftige flygtninge/emigranter, før der kan indhentes historik på personen på såvel straffe- som børneattester (5-10 år).

b. Der kan træffes beslutning om at Slagelse Kommune kun vil beskæftige flygtninge/emigranter på områder som ikke kræver børneattester. På arbejdssteder hvor der er direkte kontakt med børn under 15 år og dermed lovkrav på, at der skal indhentes børneattester, kan der ikke beskæftiges flygtninge/emigranter, når der ikke kan indhentes børneattester med historik på. Dette vil i et vist omfang besværliggøre integration af flygtninge på arbejdsmarkedet.

c. Der kan træffes beslutning om at Slagelse Kommune vil beskæftige flygtninge/emigranter selvom der ikke er historik på de straffe- og børneattester.

Ad. a.

Handlemulighed a. vil sikre at der kun bliver beskæftiget flygtninge/emigranter, hvor der kan indhentes historik på såvel straffe- som børneattest.

Handlemulighed a. vil modsat forhindre at flygtninge/emigranter kan beskæftiges uden historik på attesterne og dermed besværliggøre integration af disse grupper.

Ad. b.

Handlemulighed b. vil sikre at der kun bliver beskæftiget flygtninge/emigranter, hvor der kan indhentes historik på børneattest, når der foreligger lovkrav herom.

Handlemulighed b. vil endvidere muliggøre, at der kan ske beskæftigelse af flygtninge/emigranter, selvom der ikke foreligger historik på straffeattesten.

Handlemulighed b. vil tilgodese hensynet til børnene, men samtidig muliggøre at flygtninge kan komme ind på nogle områder af arbejdsmarkedet.

Handlemulighed b. vil modsat forhindre at flygtninge/emigranter kan beskæftiges uden historik på børneattesten og dermed, i et vist omfang, besværliggøre integration af disse grupper.

Ad. c.

Handlemulighed c. vil muliggøre at der kan ske beskæftigelse af flygtninge/emigranter, selvom der ikke kan indhentes historik på børne- eller straffeattest. Børneattester vil fortsat blive indhentes jf. lovkravet, men grundet den manglende historik etableres tydelige vejledninger og procedurer for hvordan personalet arbejder med og informerer flygtninge/emigranter.

Handlemulighed c. vil medføre at der skal udarbejdes særlige retningslinjer på de arbejdspladser, hvor nærværende bestemmelse skal bruges. Disse retningslinjer udarbejdes i et samarbejde mellem arbejdspladsen og Center for Innovation og Karriere (Personalejura).

Vurdering

Administrationen anbefaler at Økonomiudvalget vælger blandt de tre handlemuligheder.

Konsekvenser for andre udvalg

Der vil alt efter valg af løsningsmulighed kunne opstå behov for at udarbejde vejledninger/procedurer/regler/infomateriale inden for flere fagudvalg, herunder Beskæftigelse og Integration, Uddannelsesudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget samt Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget.

Indstilling

Borger- og udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget træffer beslutning om handlemulighed B.

2. at beslutningen revurderes, hvis vejledning fra KL eller lovgivningen på området i øvrigt ændres.

36. Opdatering af kompetenceplanen (B)

Sagsnr.: 330-2015-43641 Dok.nr.: 330-2016-119403 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om den gældende kompetencefordeling. Økonomiudvalget skal endvidere beslutte, om udvalget vil indstille til Byrådet, at der sker ændringer i kompetencefordelingen.

Baggrund

Opgaveporteføljen ændrer sig – f.eks. overførslen af opgaver til Udbetaling Danmark. Organisationen ændrer sig – f.eks. står der i styrelsesvedtægten ”Borgerservice” under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, men hvad omfatter det i dag, hvor afdelingen Rådgivning og Udbetaling ikke længere er en enhed under Borgerservice?

Det er derfor nødvendigt at ajourføre kompetenceplanen jævnligt. Seneste opdatering er foretaget i 2014.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 18. januar 2016, at denne revision af kompetenceplanen skulle ske med afsæt i en administrativ ajourføring af de gældende kompetenceforhold, herunder forslag kompetenceændringer.

Ajourføringen – hvad er der sket?

Den vedhæftede kompetenceplan er ajourført med de konkrete politiske beslutninger om kompetenceændringer, der er truffet siden sidste revision af kompetenceplanen. Det handler kun om et par stykker.

Der har været fokus på at forenkle planen. Der er derfor slettet linjer, som allerede på anden vis var vedtaget i planen, styrelsesvedtægten eller lovgivningen. Det gælder f.eks. politikkerne under Uddannelsesudvalget – ”et trin højere” og ”livslang uddannelse”, idet disse er elementer af ”uddannelsespolitikken”, som også er anført i kompetenceplanen og med samme kompetencedelegation. Ligeledes er de opgaver, som ikke længere er del af den kommunale opgaveportefølje slettet.

Det væsentlige er, at der ikke i den vedhæftede ajourførte kompetenceplan er ændret på kompetencedelegationen. Hvis der skal ændres på den gældende kompetencedelegation, skal Økonomiudvalget i givet fald indstille dette til Byrådet. Hvis Økonomiudvalget ønsker at foreslå, at der ændres på kompetenceforhold omkring et udvalg, skal dette udvalg høres, inden Byrådet træffer beslutning.

Følgende principper er grundlæggende:

Tværgående politikker er Byrådets kompetence. Det samme gælder overordnede serviceniveauer omfattende alle kommunens borgere. Politikker og serviceniveauer på de enkelte fagområder er udvalgenes kompetence. Det samme gælder udmøntningen af de tværgående politikker i strategier inden for de enkelte fagområder. Opdatering af serviceniveauerne med baggrund f.eks. i ændret lovgivning, hvor der ikke ændres væsentligt på serviceniveauet er administrationens kompetence eventuelt med efterfølgende orientering af det relevante fagudvalg.

Indgreb (eller håndhævelse af en fastsat pligt f.eks. tilslutningspligt) er administrationens kompetence med efterfølgende orientering af udvalget i de generelle typer af sager, hvor udvalget måtte ønske det (fordi der er tale om enkeltsagsbehandling med baggrund i en allerede fastlagt ramme).

Støtte fra midler under udvalgets område er udvalgets kompetence (meddelelsen af støtten beror på et skøn), denne kompetence kan eventuelt udøves gennem fastsættelse af retningslinjer, som administrationen forvalter i forhold til enkeltansøgninger.

Administrationen foreslår følgende ændringer af kompetencefordelingen:

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget:

Opdatering af regulativer inden for den politisk fastsatte ramme er administrationens kompetenceområde (fordi dette er rutinesagsbehandling, og ikke indebærer en politisk afvejning). Altså flytning af kompetence fra udvalget til administrationen

Handicap- og Psykiatriudvalget:

Beslutningen om at ansøge eksterne puljer om midler er administrationens kompetence (fordi det er et rutineskridt, men indtægtsbevillingen er selvfølgelig fortsat en politisk beslutning). Altså flytning af kompetence fra udvalget til administrationen

Uddannelsesudvalget:

Ferieplanen er administrationens kompetence (fordi den fastlægges med baggrund i de allerede fastlagte rammer). Altså flytning af kompetence fra udvalget til administrationen

Skolestrukturen er Byrådets kompetence, men beslutning om specialundervisning og specialpædagogisk bistand er udvalgets kompetence (fordi dette følger af principperne for kompetencefordeling mellem de politiske niveauer). Altså flytning af kompetence fra Byråd til udvalg

Retligt grundlag

Ajourføring af den gældende kompetenceplan som et værktøj for administrationen i dens betjening af kommunens politiske ledelse er Økonomiudvalgets kompetence. Beslutning om kompetenceændringer er Byrådets kompetence.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har ud over ovenstående også mulighed for at igangsætte en egentlig politisk proces omkring afklaring af ønsker til kompetencefordeling.

Vurdering

Den konstituerede kommunaldirektør anbefaler, at en eventuel politisk proces med henblik på afdækning at yderligere ønsker til ændring i kompetencefordelingen afventer ansættelsen af den nye kommunaldirektør.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,

1. at Økonomiudvalget tager orienteringen om den ajourførte kompetenceplan til efterretning.

2. at Økonomiudvalget beslutter at indstille til Byrådet, at der sker kompetenceændringer som foreslået ovenfor af administrationen, herunder at de berørte udvalg høres omkring disse ændringer, inden Byrådets behandling.

Bilag

Notat, kompetenceforhold.docx

Kompetenceplan under revision 070316.pdf

Notat, kompetenceforhold, oversigt over § 17, stk. 4 udvalg.docx

Notat, kompetenceforhold, lokalplan.docx

Notat, kompetenceforhold, opførelse af ældreboliger.docx

37. Strategi for den almene sektor - beboersammensætning i udsatte boligområder (B)

Sagsnr.: 330-2016-11842 Dok.nr.: 330-2016-123019 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende aftale med BoligKorsør og Skælskør Boligselskab om udvidet logiværtserklæring samt tage stilling til et forberedende analysearbejde vedr. 100 % kommunal anvisningsret i udvalgte afdelinger i boligorganisationerne.

Baggrund

Økonomiudvalget og boligorganisationerne drøftede på et fællesmøde den 10. februar 2016 mulighederne for at iværksætte administrative tiltag med det sigte at opnå en hensigtsmæssig beboersammensætning i særligt de udsatte boligområder. Der var enighed om vigtigheden af at indgå i et samarbejde omkring udmøntning af relevante administrative tiltag samt at økonomiudvalget skulle forelægges mulighederne her for samt beslutningsgrundlag for tiltag, der måtte kræve økonomiudvalgets beslutning

Retligt grundlag

Udvikling af Slagelse Kommune sker med baggrund i kommunalfuldmagten. Aftalen med boligselskaberne sker med baggrund i bestemmelserne i almenlejeloven. Aftalen ændrer ikke og indfører nye regler, men den tilrettelægger praksis.

Handlemuligheder

Inden for forskellige lovgivningsområder eksisterer forskellige tiltag der regulerer udlejningsforhold i den almene sektor. Her under præsenteres tiltagene kort. For udvidet forklaring se bilag 1.:

	1. Beboer maksimum	2. Kombineret udlejning	3. Fleksibel udlejning	4. Kommunal anvisning	5. Udvidet logiværts- erklæring
Hvad gør ordningen?	Kommunen kan begrænse antal personer i et lejemål – max 2 personer pr. rum	Boligorganisatio-nerne skal afvise boligsøgende på ventelisten, hvis de er uden for arbejdsmarkedet	Favoriserer grupper til en aftalt andel af ledige boliger.	Et antal af ledige boliger er reserveret til kommunen.	Begrænser antal personer i lejemål – max 1 person per rum
Kommunale udgifter?	Ressourcer til administration og tilsyn	Ressourcer til at tjekke beboerne anvise en anden passende bolig.	Ingen kommunal økonomi	Udgifter til evt. tomgangsleje på x antal boliger	Ingen kommunal økonomi
Hvem skal agere?	Slagelse Kommune	Boligorganisationerne og Slagelse Kommune	Boligorganisationerne	Slagelse Kommune	Slagelse Kommune og boligorganisationerne
Krav	Beslutning i byrådet	Beslutning i byrådet Kun indføres i boligområder, der er på regeringens ghettoliste	Aftale med boligorganisationerne	Beslutning i byrådet	Aftale med boligorganisatio-nerne
Kommentar	Administrativt tungt og erfaringer fra andre kommuner dokumenterer ikke stor effekt	Finder bedst anvendelse i boligområder med ventelister eller i et samspil med 100 % kommunal anvisningsret	I 2015 indgået aftale om 1/3 udlejes efter specifikke kriterier. Det er studerende eller beskæftigede	I 2015 indgået aftale om anvisning op til 25 %. Gælder hele sektoren. Øget andel kan målrettes bestemte afdelinger	Kan ved et fælles forpligtende aftale håndhæve sager med overbefolkning af lejemål. Århus Kommune har positive erfaringer

Vurdering

Udvidet logiværtserklæring

Administrationen anbefaler, at der med BoligKorsør og Skælskør Boligselskab aftales et forpligtende samarbejde omkring Udvidet logiværtserklæring med henblik på at kunne sikre, at lejemål ikke bebos af et for stort antal personer set i forhold til antal rum. For mange beboere i lejemål slider ekstraordinært på både lejemål og omgivelser, hvor ved boligområder risikerer at fremstå nedslidte og ikke attraktive, med mindre der afsættes ekstra ressourcer til vedligeholdelse. Når det i første omgangs kun aftales med 2 boligorganisationer skyldes det en vurdering af, at de 2 boligorganisationer særligt er udfordrede. BoligKorsør og Skælskør Boligshar givet et foreløbigt tilsagn, og aftalen behandles på et bestyrelsesmøde den 30. marts 2016. Skælskør Boligselskab

Med aftalen forpligter Slagelse Kommune sig til at følge op på indflytninger registreret i Folkeregistret og spørge den pågældende boligorganisation om verificering af indflytning. Boligorganisationerne forpligter sig til at opsige lejemål, hvor antal personer overskrider det aftalte med mindre der er tale om familieforøgelse eller familiesammenføring

Kommunal anvisning

Administrationen anbefaler ligeledes, at der med udgangspunkt i Kommunal anvisning udarbejdes et beslutningsoplæg til økonomiudvalget til mødet i maj indeholdende bl.a. en business case på udgifter ved kommunal anvisning til udvalgte afdelinger. Det primære formål med analysen er at kunne vurdere i hvilket omfang det kan være økonomisk relevant at overveje 100 % kommunal anvisning til udvalgte afdelinger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at økonomiudvalget godkender aftalen om udvidet logiværtserklæring

2. at økonomiudvalget igangsætter analyse vedr. 100 % kommunal anvisning i udvalgte boligafdelinger

Bilag

Bilag 1: Udlejningsmæssige handlemuligheder.pdf

Bilag 2: Aftale om Udvidet logiværtserklæring.doc

38. Deltagelse i Digitaliseringsforeningen (B)

Sagsnr.: 330-2015-41219 Dok.nr.: 330-2016-134117 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Med baggrund i bruddet med KMDs mangeårige monopol og den deraf følgende opgave med at implementere de konkurrenceudsatte IT systemer, har 11 kommuner i regionen arbejdet på at danne en forening ”Digitaliseringsforeningen” til understøttelse af dette arbejde på tværs af de 11 kommuner. Der skal træffes beslutning omkring Slagelse Kommunes deltagelse i Digitaliseringsforeningen.

Baggrund

Alle landets kommuner står over for en stor opgave på digitaliseringsområdet i disse år, idet der sker en radikal ændring i det kommunale IT-landskab, hvor KMD’s mangeårige monopol på området er i færd med at blive brudt frem til udgangen af 2018. Samtidig skal den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-20 implementeres.

Dette indebærer, at kommunerne i de kommende år skal intensivere investeringerne i IT, afsætte flere ressourcer til analyser, udbud og implementering af nye systemer og teknologier. For at imødegå dette har 11 kommuner i region Sjælland undersøgt mulighederne for et samarbejde om denne opgave.

Samarbejdet organiseres som en forening, hvilket vil skabe en forpligtende fælles tilgang og ramme for samarbejdet, som i første omgang vil omfatte de fælleskommunale digitaliseringsindsatser, som kommunerne er forpligtet til at gennemføre i forhold til bruddet med KMDs monopolsystemer.

Monopolbruddet samt de kommende fælles udfordringer på digitaliseringsområdet kræver et organisatorisk stort ressourceforbrug i hele den kommunale forretning. Ved etablering af Digitaliseringsforeningen kan kommunerne effektivisere projektledelse og implementeringsressourcer og deles om adgang til viden og fælles ressourcer til løsning af den fælles opgave.

Ved salg af KMD, udestår et omfattende arbejde med at hjemtage ejerskabet af nye konkurrenceudsatte IT løsninger, for at kunne konkurrenceudsætte de IT-systemer, som KMD har monopol på.

Det er en klar målsætning for foreningen at være med til at understøtte netop denne opgave og udnytte potentialerne ved at være fælles om at løse de nye udfordringer.

Etableringen af Digitaliseringsforeningen er grundigt forberedt gennem de sidste 2 år. Hensigten er at skabe et bedre og ensartet grundlag for

· digitalisering, og derved få øget produktivitet, effektivitet og brugertilfredshed

· lavere omkostninger til anskaffelser, implementering og drift af nye systemer

· større indflydelse – nationalt såvel som i forhold til enkeltleverandører

De 11 kommuner, der anbefaler etableringen af Digitaliseringsforeningen er Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Næstved, Odsherred, Roskilde, Slagelse og Vordingborg. Foreningen vil således overstige Københavns Kommune i forhold til indbyggertal og dermed skabe et stærkt afsæt for bl.a. indkøb af nye systemer og samarbejde med leverandører.

Digitaliseringsforeningen etableres ved kommunernes indmeldelse i forbindelse med den stiftende generalforsamling. Efterfølgende fornyes medlemskabet løbende ved tilmeldinger til foreningens projektaktiviteter på de årlige generalforsamlinger – første gang i maj 2017.

Betaling for deltagelse sker på baggrund af kommunernes indbyggertal og er opdelt i et grundkontingent til drift af et sekretariat og afholdelse af fællesudgifter samt et projektkontingent til de konkrete digitaliseringsprojekter, der vedtages på generalforsamlingerne. Ved stiftelse af foreningen indgår bruddet med KMDs monopol som digitaliseringsprojektet samt en række foranalyser som skal klarlægge de 11 kommuners muligheder for fælles udbud/implementering på områder som omsorgssystem, ESDH, skoleportalen samt IT-sikkerhed og EU-dataforordningen.

Ved indmeldelse i foreningen forpligter kommunen sig til at deltage i ovenstående program frem til udgangen af 2018.

På generalforsamlingen i maj 2017 skal besluttes et nyt program – primært baseret på de analyser som foretages i 2016. Kommunen kan vælge ikke at tilslutte sig dette og vil således automatisk blive udmeldt af foreningen ved udgangen af 2017 hvorefter betalingen for 2018 bortfalder hvad angår det lagte program på den stiftende generalforsamling i 2016.

Kommunerne forpligtiger sig derudover ikke økonomisk, idet kommunerne ikke hæfter for foreningens forpligtigelser. De nærmere vilkår og forudsætninger for Digitaliseringsforeningen er beskrevet i vedlagte bilag.

Retligt grundlag

Da foreningskonstruktionen er den første af sin art, er der sikret forudgående godkendelse fra Statsforvaltningen til dannelsen.

Det er Statsforvaltningens opfattelse, at den beskrevne forening ikke er et kommunalt fællesskab, der kræver godkendelse i henhold til kommunestyrelseslovens § 60, idet de forpligtelser, som deltagerkommunerne påtager sig ved aftalen, ikke er af en sådan karakter, at de medfører indskrænkning i de enkelte kommunalbestyrelser

Handlemuligheder

Slagelse Kommune kan vælge ikke at indgå i Digitaliseringsforeningen ligesom Solrød, Stevns, Faxe, Lolland, Sorø og Ringsted kommune har valgt. Dette vil betyde, at kommunen selv skal sørge for at implementere alle de nye systemplatforme som kommunerne skal jfr. monopolbruddet med KMD frem til 2018. Kommunen skal ligeledes sikre, at det forventelige digitale provenu kan hjemtages. Dette gælder specielt på hjemtagelse af den digitale gevinst på nye arbejdsgange som de nye systemplatforme danner baggrund for. Kontrakterne for de nye konkurrenceudsatte systemplatforme forhandles og indgås af KOMBIT som derved sørger for at KL’s udmeldinger om en min. 25% besparelse på systemafgifterne opnås.

Slagelse Kommunes digitale modenhed ligger i top i forhold til de andre deltagende kommuners, jfr. tidligere benchmark fra COWI af de 5 største kommuner i regionen. Vor koncern har gode og fungerende modeller for dels IT-governance, projektledelse, proces og kulturforbedringsmodeller samt fokus på samskabelse – både på tværs af fagcentre og i forhold til at samskabe på den digitale front. Dette udmøntet i, at vi de sidste 3 år har kunne effektivisere vor koncern ved hjælp af digitalisering og hente betragtelige digitale gevinstrationaler i de årlige budgetter.

Vurdering

Det vurderes, at Slagelse Kommune har en digital modenhed som gør, at vi principielt selv kan drive de digitale projekter – både monopolbruddet med KMD og andre kommende projekter, f.eks. udbud af forskellige digitale løsninger, IT-sikkerhed m.v. med de forventelige rationaler til følge.

Når der fokuseres på den lidt længere bane vurderes det, at deltagelse i Digitaliseringsforeningen også vil kunne give Slagelse Kommune yderligere økonomiske som strategiske fordele ved at vi i fællesskab fremmer den kommunale opgaveløsning og harmoniserer den kommunale digitale systemanvendelse.

En deltagelse i foreningen vil ligeledes kunne give alle deltagende kommuner en større gennemslagskraft i fremtidige fælles udbud og projekter samt give mulighed for at øge digitaliseringsmodenheden samlet set med færre, men fælles ressourcer og processer.

Det vurderes derfor, at Slagelse Kommune bør være med i foreningen, dels for at få del i den fremtidige tværkommunale samskabelse på digitaliseringsfronten som samarbejdet vil medføre, samt at være medskaber til at foreningens kommuner, samlet set, får udviklet et højere niveau for digital modenhed.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Foreningens økonomi er opdelt dels i er opdelt i et grundkontingent til drift af et sekretariat og afholdelse af fællesudgifter samt et projektkontingent til de konkrete digitaliseringsprojekter og for-analyser som skal afdække potentialer i forhold til nye digitale fællesprojekter, der vedtages på de årlige generalforsamlinger.

Ved de årlige generalforsamlinger, første gang i maj 2017, vil der blive besluttet yderligere fælles digitale projekter jfr. analyseresultaterne, som skal finansieres via nye bidrag fra de deltagende kommuner. Ønsker kommunen ikke at deltage i dette program udmeldes kommunen automatisk af foreningen med udgangen af 2017 og den anførte udgift for 2018 bortfalder således.

I nedenstående budget for foreningen 2016-18 udgør projektbidraget projektet omkring bruddet med KMDs monopol.

	Grundbeløb	Projektbidrag	Analyser	I alt
2016	200.000	511.000	136.000	847.000
2017	341.000	865.000	168.000	1.374.000
2018	341.000	320.000	121.000	782.000

Drifts- og projektudgifter til foreningen afholdes inden for eksisterende rammer

Konsekvenser for andre udvalg

Ikke relevant

Indstilling

Kommunens konstituerede Kommunaldirektør indstiller,

1. at Slagelse Kommune indtræder i foreningen på de anførte vilkår og med programmet som forventes besluttet på den stiftende generalforsamling

2. at Slagelse Kommune evaluerer udbyttet af foreningens arbejde inden generalforsamlingen i maj måned 2017

Bilag

Stiftelsesdokument for Den Kommunale Digitaliseringsforening

Budget 2016-2018

Vedtægter for Den Kommunale Digitaliseringsforening

39. Opfølgning på Projekt TAO (D)

Sagsnr.: 330-2015-28340 Dok.nr.: 330-2016-133725 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget bliver orienteret om status for implementering af Projekt TAO og skal drøfte, hvordan implementering af Projekt TAO skal følges politisk.

Baggrund

Byrådet vedtog i forbindelse med Budget 2015 at igangsætte Projekt TAO. Projektets formål er at optimere de tværgående administrative opgaver inden økonomi, løn- og personaleområdet.

I projektet er eksisterende arbejdsprocesser og arbejdsredskaber blevet kortlagt i samarbejde med ledere og medarbejdere fra hele organisationen. På den baggrund er der identificeret muligheder for at optimere arbejdsprocesserne og understøtte opgaveløsningen med bedre digitale arbejdsredskaber.

På nogle områder blev der desuden identificeret stordriftsfordele ved at samle opgaveløsningen i en enhed. Det drejer om delopgaver inden for bogføring, ledelsestilsyn og økonomistyring. Som en del af projektet er der derfor arbejdet på at etablere en fælles servicefunktion – Administrativ Service.

Administrativ Service er etableret pr. 1. marts 2016 og varetager fremover de centralt placerede driftsopgaver vedr. økonomistyring, bogholderi, løn og personale, ligesom de servicerer og rådgiver virksomheder og centre inden for de samme opgaveområder.

Endeligt understøtter Administrativ Service, at der lokalt indføres nye administrative processer for de opgaver som forsat løses decentralt. Udrulningen af de nye arbejdsprocesser og digitale arbejdsredskaber er allerede godt i gang og fortsætter henover foråret, således at implementeringen er afsluttet til juni.

Administrativ opfølgning

Der vil løbende blive fulgt op på, at de nye arbejdsprocesser og redskaber fungerer efter hensigten.

Der er udarbejdet et serviceaftale som definerer rammerne for samarbejdet mellem Administrativ Service og resten af organisationen. Serviceaftalen indeholder også de fastlagte servicemål. Der følges månedligt op på servicemålene.

Administrativ Service følger også op på en række interne indikatorer, for at vurderer om der er en effektiv drift. Det drejer sig fx om rettidig betaling til vores leverandører. Disse effektindikatorer følges tilsvarende månedligt.

Der er desuden løbende opfølgning i forhold til brugerne. Der er etableret 5 dialogfora med brugerne fra henholdsvis skoler og SFO, dagtilbud, handicap og psykiatri, sundhed og omsorg samt kultur og fritid, hvor der følges op på samarbejdet ønsker og behov for justeringer af arbejdsprocesser m.m. Derudover følger Administrativ Service op på telefoniske og skriftlige henvendelser for at få indblik i, hvilke processer der giver udfordringer. Og endelig tilbydes virksomhederne individuelle opfølgningsmøder for at få drøftet eventuelle uklarheder og problemstillinger og lave aftaler for det fremadrettede samarbejde.

Politisk opfølgning

Administrationen planlægger at give Økonomiudvalget en status på implementeringen af Projekt TAO i juni 2016, oktober 2016 og endeligt i januar 2017. I sagerne vil der blive samlet op på service- og effektindikatorer, konklusionerne fra dialogen med brugerne og de behov for justeringer og tilpasninger som er identificeret i forbindelse hermed.

Retligt grundlag

Styrelsesloven.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget skal drøfte de planlagte initiativer samt eventuelle ønsker til andre tiltag for at følge op på implementeringen af Projekt TAO.

Vurdering

Implementeringen af projekt TAO følger den fastlagte tidsplan. De kommende opfølgninger giver mulighed for løbende at vurdere på effekten og justere de uhensigtsmæssigheder som opdages undervejs.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Intet at bemærke.

Konsekvenser for andre udvalg

Intet at bemærke.

Indstilling

Konst. Kommunaldirektør indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

2. at planerne for den politiske opfølgning drøftes.

40. Vejsgård Alle 1 - 40 4241 (Vejsgårdparken) - retsag-Kendelse (E)

Sagsnr.: 330-2014-54436 Dok.nr.: 330-2016-138824 Åbent

Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Beslutningstema

General orientering om afslutning af byggeriet Vejsgård Alle 1-40 og orientering om kendelse ved voldgiftretten i sag mod Virumgaard arkitekter a/s.

Baggrund

Den 5. marts 2013 orienterer totalrådgiveren Virumgaard Arkitekter (ansvarlig for alle arkitekt- og ingeniørydelser på byggeriet) byggeriets styregruppe om, at færdiggørelse af byggesagen i Vemmelev vurderes at blive væsentligt dyrere end de tidligere udmeldinger.

Der foretages på denne baggrund en juridisk vurdering, der udføres af Lett Advokater, som anbefaler, at der rejses en erstatningssag mod Virumgaard Arkitekter a/s.

Den 3. april 2013 behandles sagen i Udvalget for Handicap og Socialpsykiatri og efterfølgende i Økonomiudvalget. Der orienteres om byggeriets forventede merforbrug, og det besluttes at indlede en sag mod totalrådgiveren, Virumgaard Arkitekter a/s, og at byggeriet fortsættes.

3. september 2013 bevilger Byrådet 14.989.000 kr. til dækning af de uforudselige udgifter til at færdigøre byggeriet og til at føre sag ved Voldgiftretten mod Virumgaard Arkitekter a/s.

Byggeriet blev afleveret mandag den 3. februar 2014.

Voldgiftretten har den 4. januar 2016 afsagt kendelse i sagen, uden mulighed for at anke.

Kendelsen frikender Virumgaard Arkitekter as. Voldgiftretten pålægger Slagelse Kommune at betale egne og Vrumgaard Arkitekter as samt Voldgiftrettens omkostninger til behandling af sagen. (se vedlagte notat ”Afgørelse i voldgiftsag mod Virumgaard Arkitekter as”).

Retligt grundlag

Det er i kontrakten med Virumgaard Arkitekter a/s, helt som vanligt, aftalt at evt. tvister afgøres ved Voldgiftretten uden mulighed for at anke kendelsen.

Handlemuligheder

Sagen er en efterretningssag uden handlemuligheder.

Byggeriet blev afleveret mandag den 3. februar 2014 og er i dag indflyttet og i daglig drift, til meget stor glæde for beboere, pårørende og personale.

Af vedlagte bilag ”Løbende statusnotat til Udvalget for Handicap og Socialpsykiatri om situationen på byggeriet i Vemmelev” fremgår en opdateret status på byggeprojektet.

Bilag ”Kendelse” er kendelsen fra Voldgiftretten.

Bilag ”Afgørelse i voldgiftsag mod Virumgaard Arkitekter as” er en redegørelse på baggrund af kendelsen fra Voldgiftretten, fra Center for Kommunale Ejendomme og Slagelse Kommunes advokat på sagen.

Vurdering

Det anbefales, at statusnotat tages til efterretning, da byggeriet er afleveret og i drift.

Det anbefales, at kendelsen fra Voldgiftretten tages til efterretning, da der ikke er ankemuligheder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med kendelsen fra Voldgiftretten er Slagelse Kommune blevet pålagt at betale Virumgaard Arkitekter as samt Voldgiftrettens omkostninger til behandling af sagen. Et beløb på ca. 550.000 kr. Afklaring af finansiering af denne udgift forventes afklaret i forbindelse med godkendelse af skema C.

Konsekvenser for andre udvalg

Denne efterretningssag forelægges for følgende udvalg:

Handicap- og Psykiatriudvalget

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Økonomiudvalget

Indstilling

Center for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at statusnotat tages til efterretning,

2. at kendelsen fra Voldgiftretten tages til efterretning.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Ole Drost (V)

Taget til efterretning.

Bilag

Notat_Afgørelse i voldgiftsag mod Virumgaard Arkitekter as.docx

Kendelse.pdf.pdf

løbende_status_vemmelev_04_02_2016.docx

41. Status på Wenzhou, Kina - etablering af venskabsbysamarbejde (O)

Sagsnr.: 330-2015-9227 Dok.nr.: 330-2016-105858 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om status på venskabsbysamarbejdet med Wenzhou i Kina.

Baggrund

Økonomiudvalget besluttede på møde den 20. april 2015 at ville arbejde videre med at etablere et erhvervssamarbejde med Wenzhou i Kina og bevilligede i den forbindelse 100.000 kr. som medfinansiering.

Selve udviklingsopgaven varetages af Slagelse Erhvervscenter A/S, der oplyser at aktiviteterne skrider planmæssigt frem.

Et uddybende statusnotat fra Slagelse Erhvervscenter A/S er vedlagt som bilag, hvoraf i hovedtræk følgende fremgår:

Aktiviteter i 2015

· Formidling og imagekampagne
Kinesisk udgave af ”Invest in Slagelse”.
Afvikling af minikonference den 11. december 2015 i forbindelse med delegationsrejse til Wenzhou. Konferencens hovedtema var styrkepositioner inden for bæredygtighed.

· Konference den 31. august 2015
Afvikling af konference med fokus på samarbejde med Wenzhou. Bredt sammensat program med indlæg fra Borgmester Stén Knuth og Viceborgmester fra Wenzhou Hu Ganggao med virksomhedseksempler, perspektiver for erhverv, uddannelser og kultur.

· Relationsrejse og delegationsrejse
Delegationstur til Wenzhou 8. til 14. december 2015 (se vedlagte bilag for yderligere)
Delegationstur til Wenzhou 22. til 27. juni 2015 (se vedlagte bilag for yderligere)

· Hosting af Wenzhou delegationer
I perioden har været 4 delegationsbesøg fra Wenzhou, heraf to erhvervsdelegationer og én uddannelsesdelegation samt en delegation med deltagelse af Viceborgmester Hu Ganggao, hvor der blev underskrevet ”Letter og Intention” mellem Slagelse Kommune og Wenzhou.

Regnskab 2015

Aktiviteter Budget Forbrugt

Konference 50.000 55.118

Markedsføring 30.000 40.560

Delegationsrejser 30.000 47.535

Hosting af delegationer 30.000 35.068

I alt 140.000 178.281

Slagelse Kommune har i 2015 bevilget et tilskud på 100.000,- kr. til aktiviteterne.

Forventede aktiviteter i 2016

· Netværk
Slagelse Erhvervscenter vil etablere et Wenzhou-netværk, for alle virksomheder, institutioner og beslutningstagere som har interesse i eller ønsker om, at opbygge relationer og forretninger i Wenzhou

· Erhverv
Håndtering af henvendelser fra lokale virksomheder, som ønsker adgang til det nye Wenzhou marked, ligesom der også skal arbejdes med lokale virksomheder i forhold til det kinesiske marked generelt.
Yderligere styrkelse af forbindelser mellem interessenter i Wenzhou og EUE samt SK Forsyning i forhold til etablering af videns- og kompetencecenter inden for bæredygtig energi.

· Uddannelse
Udmøntning af aftaler mellem vores lokale uddannelsesinstitutioner og deres nye samarbejdspartnere i Wenzhou.

· Delegationstur
Næste tur til Wenzhou planlægges i perioden 8. til 14. oktober 2016, og vil primært have fokus på private virksomheder.

Slagelse Erhvervscenter A/S konkluderer samlet, at resultaterne af de samlede aktiviteter har været særdeles tilfredsstillende, ligesom fremtidsperspektiverne i et fortsat samarbejde med Wenzhou tegner endog meget interessante for yderligere vækst og udvikling i Slagelse Kommune.

Endelig er der forventning om, at der kan underskrives en decideret venskabs- og/eller partnerskabsaftale mellem Wenzhou og Slagelse Kommune inden sommerferien då.

Retligt grundlag

Intet at bemærke

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan tage orienteringen til efterretning eller udbede sig yderligere oplysninger.

Vurdering

På baggrund af det foreliggende materiale vurderer administrationen at arbejdet med at etablere et frugtbart samarbejde med Wenzhou i Kina forløber hensigtsmæssigt og har potentiale for at skabe positive effekter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Intet at bemærke

Konsekvenser for andre udvalg

Intet at bemærke

Indstilling

Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Orientering tages til efterretning

Bilag

Slutrapport Wenzhou 2015

Rapport delegationstur 14-12-2015

Rapport om Wenzhou - juni 2015

42. Udbudsplan 2015 - afrappportering (O)

Sagsnr.: 330-2014-68366 Dok.nr.: 330-2016-129540 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Status og kort evaluering på udbudsplanen for 2015 til Økonomiudvalgets orientering.

Baggrund

Økonomiudvalget vedtog i 2013, at afrapportering på udbudsplan for året før skal forelægges for udvalget.

Status på udbudsplan viser, at i alt 21 udbud på forskellige områder har været behandlet i løbet af 2015.

Udbud gennemføres enten af os selv i Slagelse Kommune, via FUS (FællesUdbud Sjælland) eller via SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice). De udbud vi selv gennemfører, er bl.a. på områder hvor vi objektivt kan gøre en forskel med henblik på, at få lokale bud. På den anden side er vi også afhængige af at gennemføre udbud via FUS eller SKI, idet vi ikke har de nødvendige ressourcer til at gennemføre alle udbud selv, og idet nogle udbud kræver større volumen, hvilket vi opnår på udbud i FUS eller SKI.

Det er vores vurdering, at vi har fundet et fornuftigt leje mellem Egne, FUS og SKI udbud.

Der har i 2015 i lighed med tidligere år, været stor forskel på kompleksiteten og dermed tidsanvendelsen på de forskellige udbud.

Udbud har gennem de seneste år været en del af Slagelse Kommunes effektiviseringstiltag i budgetlægningen. Et samlet overblik over de effektiviseringsgevinster der er indregnet i budgetterne som følge af gevinstoptimering ved udbud, vises i nedenstående tabel:

Tal i 2016-priser og i hele mio.kr.

	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016
Budget 2010	8,3	8,3	8,3	8,3	8,3	8,3	8,3
Budget 2011		10,8	10,8	10,8	10,8	10,8	10,8
Budget 2012			8,4	8,4	8,4	8,4	8,4
Budget 2013				0	0	0	0
Budget 2014					9,2	9,2	9,2
Budget 2015						8,0	8,0
Budget 2016							4,5
I alt	8,3	19,1	27,5	27,5	36,7	44,7	49,2

Budgetmæssig virkning af gevinstoptimering på udbud af varer og tjenester udgør således 49,2 mio. kr. i 2016. Det skal bemærkes, at gevinstrealiseringen reelt er højere. Årsagen hertil er, at effekten ikke i alle tilfælde er udmøntet 100%, ligesom der skal tages højde for at effektiviseringsgevinster påvirker takster på handicap/psykiatri området samt på dagtilbud, hvorfor en del af gevinsterne er nettotal. Det anslås at den samlede brutto optimering udgør omkring 56-58 mio. kr. om året fra 2016.

Retligt grundlag

Det retlige grundlag for gennemførelse af udbud findes i EU-udbudsdirektiv og den danske tilbudslov.

Handlemuligheder

Sagen forelægges til udvalgets orientering.

Vurdering

Ikke yderligere bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Som nævnt indgår udbudsprovenuet som effektiviseringsgevinster i budgettet

Konsekvenser for andre udvalg

Ikke yderligere bemærkninger

Indstilling

Økonomichefen indstiller,

1. at Afrapportering på udbudsplan 2015 forelægges til orientering

Bilag

2015 - afrapportering.pdf

43. Konsulentydelser 2015 opgørelse (O)

Sagsnr.: 330-2016-17351 Dok.nr.: 330-2016-130871 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget drøftede udgifter til konsulenter på deres møde i januar 2016, under punktet ’siden sidst fra udvalgets medlemmer’. Økonomiudvalget ønsker en evaluering af beslutningen fra maj 2015.

Baggrund

Til udvalgets møde i maj 2015 var der udarbejdet oversigt over forbrug til konsulentydelser. Oversigten viste en samlet udgift på 16,2 mio. kr. Økonomiudvalget ønskede i den forbindelse, at organisationen som helhed reducerer udgifterne til konsulentydelser, således at der i 2015 sker en reduktion på 10% og i 2016 på yderligere 15%.

Der blev i den forbindelse udarbejde en liste over forbrug på konsulentydelserne opdelt i 15 forskellige kategorier.

Der er nu foretaget den samme øvelse for hele regnskabsåret 2015. Konsulentudgifter til undervisning, lovpligtige udgifter og til bygge/anlæg, er i lighed med 2014 ikke medtaget.

Der vedlægges oversigt, hvor både 2014 og 2015 forbruget vises. Som det fremgår, har der været et forbrug på 12,6 mio. Kr. i 2015 til den samme art konsulentydelser som blev opgjort for 2014. Dvs. en reduktion på 22%

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2016 indeholder endvidere et ønske om at få oplyst, hvilke udgifter under Økonomiudvalgets område, der ikke er politisk besluttet.

Det har vist sig vanskeligt at opgøre alene for Økonomiudvalget. Det skyldes bl.a., at en konsulentudgift kan være konteret på konto 06 (der er Økonomiudvalgets primære område), selvom bestillingen af konsulentydelsen er afledt af et fagudvalgsmøde etc.

Det har derfor været nødvendigt at besvare spørgsmålet lidt bredere. Det betyder, at de enkelte centre har taget stilling til alle de konsulentydelser, som er medtaget i oversigten over 2015. Omfanget af konsulentydelser, som er politisk besluttet fremgår af bilaget.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes kompetencefordelingsplan

Handlemuligheder

Ingen yderligere bemærkninger

Vurdering

Ingen yderligere bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgifterne til konsulentydelser som opgjort i sagen er reduceret med 3,6 mio. kr. fra 2014 til 2015, svarende til 22%. Dermed er organisationen tæt på at have realiseret målet for 2016 som er en reduktion på 25%, eller godt 4 mio. kr.

Konsekvenser for andre udvalg

Ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Konst. Kommunaldirektør indstiller,

1. at Oversigt over forbrug på konsulentydelser i 2015 tages til efterretning.

Bilag

Forbrug konsulenter.pdf

44. Borgerrådgiverens årsberetning for 2015 (O)

Sagsnr.: 330-2016-17306 Dok.nr.: 330-2016-130521 Åbent

Kompetence: Byråd

Beslutningstema

Orientering om borgerrådgiverens virksomhed 2015

Baggrund

Borgerrådgiverens fjerde årsberetning dækker perioden fra 1. januar til 31. december 2015.

I beretningen beskriver borgerrådgiveren rammerne for sit virke, og Byrådet orienteres om antallet af henvendelser fra borgere, typer af henvendelser og om resultatet af de sager, som behandles. Desuden orienterer borgerrådgiveren om de overordnede forhold, som ikke er tilfredsstillende og kommer med anbefalinger til forbedring af sagsbehandlingen og borgerbetjeningen.

Det fremgår af beretningen, at borgerrådgiveren i 2015 havde i alt 346 henvendelser fra borgere. Det er stort set samme antal som i 2014, hvor 354 borgere henvendte sig.

Selvom antallet af henvendelser til borgerrådgiveren er stort set uændret, er antallet af klager over sagsbehandlingen faldet med 35 procent fra 171 klager i 2014 til 111 klager i 2015.

Der er generelt i forvaltningen iværksat mange tiltag med vægt på kommunikation, opfølgningsprocedurer og faglig kompetenceudvikling. Det er borgerrådgiverens opfattelse, at forvaltningens arbejde med at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen har haft effekt. Færre borgere har klaget over sagsbehandlingen, og særligt klagerne over lang sagsbehandlingstid er faldet.

Selvom klagerne over lang sagsbehandlingstid er faldet, er det fortsat dette område, som de fleste borgere klager over. Klagerne over sagsbehandlingstiden er sammen med klager over vejledningen af borgerne og personalets optræden de tre områder, som genererer flest klager. Borgerrådgiveren påpeger, at borgernes klager viser, at der fortsat er problemer med at leve op til principperne om god forvaltningsskik og kommunens servicemål. Desuden har kommunen i visse tilfælde ikke levet op til lovgivningens krav til sagsbehandling.

Det er borgerrådgiverens konklusion, at der samlet set er tale om en positiv udvikling med et markant fald i det samlede antal klager.

Retligt grundlag

Det fremgår af § 6, stk. 2, i vedtægt for borgerrådgiveren, at borgerrådgiveren skal afgive en årlig beretning til Byrådet, hvor borgerrådgiveren redegør for sin virksomhed, herunder eventuelle konstateringer af overordnede forhold inden for borgerrådgiverens kompetence, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling, borgerbetjening mv. Borgerrådgiveren kan i den forbindelse fremkomme med forslag og anbefalinger til kommunens politiske ledelse, borgmesteren eller forvaltninger. Beretningen offentliggøres.

Det fremgår af § 21 i borgerrådgiverens vedtægt, at årsberetningen skal indeholde oversigter over antallet af behandlede sager samt resultatet af behandlingen. Årsberetningen skal også indeholde en beskrivelse af de generelt konstaterede problemer vedrørende sagsbehandlingen og borgerrådgiverens forslag til forbedring af de konstaterede generelle problemer. Årsberetningen skal desuden indeholde forvaltningens beskrivelse af, hvad der i løbet af året har været af tiltag til at imødekomme de problemer, som borgerrådgiveren har påpeget. Borgerrådgiveren skal drøfte årsberetningen med de respektive udvalgsformænd, direktionen samt de respektive forvaltningsledelser.

På byrådets møde den 26. maj 2015 blev Økonomiudvalget pålagt at varetage den forberedende sagsbehandling vedrørende borgerrådgiverens område. Borgerrådgiverens årsberetning forelægges derfor Økonomiudvalget forud for forelæggelsen i Byrådet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

1. at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at Borgerrådgiverens årsberetning for 2015 tages til efterretning

Bilag

Årsberetning2015

45. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors og Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2016-18088 Dok.nr.: 330-2016-135975 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Administrationen ønsker bemyndigelse til udarbejdelse og indgåelse af en samarbejdsaftale mellem Røde Kors og Slagelse Kommune.

Baggrund

Udlændingestyrelse har etableret asylcenter i det gamle sygehus i Korsør. Asylcentret skal fortrinsvis anvendes til indkvartering af familier.

Asylcentret blev taget i brug fredag den 26. februar 2016, hvor de første familier flyttede ind. Efterfølgende har der været en løbende indflytning. Den seneste information fra Røde Kors er, at der pt. bor ca. 180 personer på asylcentret. Der er plads til 200 asylansøgere på asylcentret i Korsør.

I forbindelse med byrådets udtalelse til Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet udtrykte byrådet – såfremt der blev etableret et asylcenter i Korsør – bl.a. en forventning om, at Slagelse Kommune efter nærmere drøftelser får mulighed for at varetage en række af de borgerrettede funktioner.

Som led i etablering af asylcenter i det gamle sygehus i Korsør, har der været kontakt mellem Røde Kors og Slagelse Kommune, hvor spørgsmålet om, at Slagelse Kommune kan varetage en række af de borgerrettede funktioner, har været drøftet.

Der har således været en positiv drøftelse omkring Slagelse Kommunes varetagelse af børneundervisningen for asylbørn samt pasningen af børn i aldersgruppen 3-5 årige.

Andre funktioner som kultur- og fritidsaktiviteter, klubtimer og udvidet fritidstilbud er også blevet nævnt som mulige funktioner som Slagelse Kommune kan varetage.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse nr. 438, om undervisning og aktivering af asylansøgere m.fl.

Handlemuligheder

Sagen forelægges med henblik på at give administrationen bemyndigelse til at forhandle og indgå en samarbejdsaftale mellem Røde Kors og Slagelse Kommune.

Der vil efterfølgende blive forelagt sag for Økonomiudvalg og Byråd, hvor der gives information om aftalen, ligesom der vil skulle søges bevillinger for de indtægter og de udgifter der er forbundet med samarbejdsaftalen mv.

Vurdering

Både Røde Kors og Slagelse Kommune har en fælles interesse i, at få en samarbejdsaftale på plads så hurtigt som muligt. Det forventes at aftalen kan træde i kraft medio april måned 2016. Det vurderes derfor som nødvendigt at administrationen bemyndiges til at indgå i de relevante forhandlinger samt til at indgå samarbejdsaftalen

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Som nævnt forelægges efterfølgende sag omkring bevillingsberigtigelse. Det er der dog administrationens både holdning og vurdering, at indtægter og udgifter skal udligne hinanden. Dvs. der ikke bliver tale om merudgifter for Slagelse Kommune.

Konsekvenser for andre udvalg

En samarbejdsaftale vil kunne omfatte opgaver på flere udvalg. De relevante udvalg vil blive løbende blive orienteret herom.

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at Administrationen bemyndiges til at indgå i forhandlinger samt indgå samarbejdsaftale med Røde Kors.

46. Lukket: Salg af boligareal beliggende i Slagelse (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.