Økonomiudvalget – Referat – 23. januar 2017

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-3392 Dok.nr.: 330-2017-21811 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at dagsordenen godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Godkendt.

2. Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

Sagsnr.: 330-2017-3392 Dok.nr.: 330-2017-21854 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra udvalgets medlemmer.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Intet at bemærke.

3. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør (O)

Sagsnr.: 330-2017-3392 Dok.nr.: 330-2017-21869 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra borgmesteren og kommunaldirektøren.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Intet at bemærke.

4. Ændring af styrelsesvedtægten (B)

Sagsnr.: 330-2017-2193 Dok.nr.: 330-2017-14247 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte om styrelsesvedtægten skal ændres, så vederlaget til udvalgsformænd, udvalgsmedlemmer m.fl. ikke automatisk bliver forhøjet, som konsekvens af ny vederlagsbekendtgørelse.

Baggrund

Den 1. januar 2017 er der trådt en ny vederlagsbekendtgørelse i kraft. Vederlagsbekendtgørelsen regulerer bl.a. borgmesterens vederlag, eftervederlag, pensionsalder m.m. Det var forventet at bekendtgørelsen skulle træde i kraft 1. januar 2018, men bekendtgørelsen blev offentliggjort d. 13. december 2016, med ikrafttrædelse allerede 1. januar 2017.

Bekendtgørelsen hæver vederlaget til alle borgmestre med 31,4 pct., svarende til forskellen mellem udviklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

For Slagelse Kommune betyder det, at borgmesterens vederlag hæves fra ca. 750 t.kr. i 2016, til ca. 985 t.kr. i 2017. Det er en stigning på ca. 235 t.kr- årligt. Dette vederlag skal fremover reguleres én gang årlig på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked.

Det skal nævnes, at grundvederlaget for byrådsmedlemmerne blev forhøjet fra ca. 66 t.kr. til ca. 86 t.kr i 2014. Kommunerne har ikke indflydelse på dette vederlag, idet det er fastsat direkte i bekendtgørelsen ligesom borgmesterens vederlag. Det er kun de resterende vederlag der fastsættes i styrelsesvedtægten, som vedtages af Byrådet.

Vederlagsbekendtgørelsen fastsætter et maksimum for en række andre vederlag i forhold til borgmesterens vederlag. Det drejer som om vederlagene til viceborgmester, formænd for stående udvalg, medlemmer af stående udvalg, formand og medlem af det særlige Børne- Ungeudvalg samt formanden for Folkeoplysningsudvalget. Vederlagsbekendtgørelsen fastsætter derudover, at alle disse vederlag maksimalt samlet kan udgøre 315 pct. af borgmesterens vederlag.

I Slagelse Kommune er vederlagene til udvalgsformænd m.fl. fastsat i styrelsesvedtægten som en procentsats af borgmesterens vederlag. Derfor vil alle disses vederlag stige med 31,4 pct. som en konsekvens af stigningen i borgmesterens vederlag, med mindre Byrådet træffer beslutning om at nedsætte eller ændre fordelingen af vederlagene i styrelsesvedtægten.

Oversigt over årlig stigninger som direkte følge af borgmesterens vederlag:

	Fordeling	2016	2017	Ændring
Borgmester		750.174	985.729	235.555
1. viceborgmester	10,00%	75.017	98.573	23.566
Udvalgsformænd	20,33%	152.510	200.399	47.888
Udvalgsmedlemmer	3,50%	26.256	34.501	8.244
Formand Folkeoplysningsudv.	5,5%	41.260	54.215	12.956
Formand særlige børneudvalg	10,5%	78.768	103.502	24.733
Medlem særlige børneudvalg	3,5%	26.256	34.501	8.244

De samlede vederlag vil stige fra ca. 2,33 mio. kr. til ca. 3,11 mio. kr., dvs. en stigning på ca. 760 t.kr. Herudover komme stigningen i borgmestervederlaget på i alt ca. 235 t.kr., dvs. en samlet stigning på i alt ca. 1 mio. kr.

Hvis Byrådet ønsker at nedsætte eller ændre fordelingen af vederlagene, så skal det som udgangspunkt foretages forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen. Da den nye vederlagsbekendtgørelse først kom den 13. december, har alle kommuner fået dispensation frem til den 1. februar 2017 til at foretage ændret fordeling af vederlag for resten af 2017.

Da fordelingen af vederlagene er beskrevet i kommunens styrelsesvedtægt, kræver en nedsættelse eller ændret fordeling af vederlagene, at styrelsesvedtægten ændres. Det kræver to behandlinger i Byrådet, med mindst 6 dages mellemrum at ændre styrelsesvedtægten. Det vil derfor være nødvendigt med 2 behandlinger i Byrådet, inden den 1. februar 2017, hvis Byrådet ønsker at nedsætte vederlagene for 2017.

Hvis Byrådet træffer beslutning om at nedsætte vederlagene til udvalgsformænd m.m., til 2016-niveau, vil der ikke være behov for yderligere finansiering. Hvis Byrådets beslutning forøger vederlagene, vil der være behov for Økonomiudvalget tager stilling til, hvordan det øgede udgiftsniveau skal finansieres.

Uanset hvad Byrådet beslutter i forhold til fordelingen af vederlag til udvalgsformænd m.fl., vil den årlige udgiftsstigning til borgmesterens vederlag være på ca. 235 t.kr., og der vil være behov for Økonomiudvalget tager stilling til, hvordan det øgede udgiftsniveau skal finansieres.

Byrådet har også mulighed for at evaluere og ændre på vederlagene i forbindelse med kommunalvalget november 2017, og den efterfølgende konstituering og ny styrelsesvedtægt.

Retligt grundlag

Vederlagsbekendtgørelsen, nr. 1530 af 09-12-2016 og Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt af 29. juni 2015

Handlemuligheder

Handlemulighed 1:

Byrådet kan vælge ikke at nedsætte eller ændre fordelingen af vederlag. Da styrelsesvedtægten fordeler den samlede pulje til vederlag (procentmæssigt) vil alle vederlag automatisk stige forholdsmæssigt. Der vil derfor ikke være behov for at ændre styrelsesvedtægten. Merudgiften til vederlag til udvalgsformænd m.fl. vil være på ca. 760 t.kr.

Handlemulighed 2:

Byrådet kan vælge at fastholde vederlagene til udvalgsformænd m.fl. for 2017 på samme niveau som i 2016, og dermed vil vederlagene ikke stige. Dette kræver en ændring af styrelsesvedtægtens §§ 23-26, hvor der skal anføres en anden fordeling for de enkelte vederlag. Det kræver 2 behandlinger i Byrådet, med 6 dages mellemrum, for at ændre styrelsesvedtægten. Byrådet skal have gennemført begge behandlinger inden 1. februar 2017 for at ændringen kan nå at få effekt for 2017. Forslag til ny styrelsesvedtægt er vedlagt som bilag.

Handlemulighed 3:

Byrådet kan vælge en anden fordeling af vederlag end beskrevet i styrelsesvedtægten, der dog samlet ikke kan udgøre mere end 315 pct. af borgmesterens vederlag. En anden fordeling af vederlag kræver en ændring af styrelsesvedtægten som i handlemulighed 2.

Vurdering

Administrationen anbefaler Byrådet tager stilling til fordeling af vederlag.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Merudgifterne til borgmesterens forhøjede vederlag, og evt. forhøjede vederlag til udvalgsformænd m.fl., vil kunne finansieres af Økonomiudvalgets budgetramme. Konkret kan merudgifter for 2017 finansieres af mindreforbrug på Byrådets samlede ramme i 2016, som kan overføres til 2017.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget beslutter, at øget vederlag på 235. t.kr. til borgmesteren finansieres af Økonomiudvalgets budgetramme til drift for 2017 og i budgetoverslagsårene

2. at Økonomiudvalget, som led i sagens oplysninger, kommer med sine bemærkninger om fastsættelse af vederlag til Byrådet

3. at Byrådet beslutter, om styrelsesvedtægten skal ændres, for så vidt angår vederlag til formænd for stående udvalg, viceborgmester, medlemmer af stående udvalg, formand og medlem af det særlige Børne- Ungeudvalg samt formanden for Folkeoplysningsudvalget, og at eventuelle øgede udgifter til vederlagene finansieres af Økonomiudvalgets budgetramme.

Beslutning i Byrådet den 23. januar 2017:

Fraværende: Anders Nielsen (A), Kurt Rasmussen (A), Ole Drost (V), Steen Olsen (A), Troels Christensen (I), Villum Christensen (I)

Byrådet godkendte med 24 stemmer, (V), (A), (O), (Ø), (F) og Michael Gram(FB) at Styrelsesvedtægten ændres således, at vederlagene til udvalgsformænd m.v. fastholdes på 2016 niveau.

Styrelsesvedtægten ændres derfor som foreslået i det til sagen vedhæftede bilag.

Oversendes til 2. behandling på møde i Byrådet den 30. januar 2017.

Imod stemte Tonny Borgstrøm(udenfor partierne).

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Godkendt med 28 stemmer, V, A O, I, Ø, F og Michael Gram (FB).

Imod stemte Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne), da han er modstander af, at man giver borgmestre i Danmark en så stor vederlagsstigning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Ad 1) Godkendt.

Ad 2 og 3) Økonomiudvalget anbefaler over for byrådet, at vederlagene til udvalgfsformænd mv. fastholdes i 2016-niveau.

Bilag

Bilag - Forslag ændring af styrelsesvedtægt - vederlag

5. Ombygning Skælskør Plejecenter - Skema B, finansiering og bevilling (B)

Sagsnr.: 330-2015-29205 Dok.nr.: 330-2016-769712 Åbent

Kompetence: Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til ansøgning om tilsagn, Skema B, til Slagelse Kommunes ombygning af Skælskør Plejecenter, som omfatter etableringen af 30 almene boliger med serviceareal, på Norvænget 5 i Skælskør.

Forudsætningen af, at tilsagn til Skema B kan gives er, at der findes finansiering til merudgift.

Baggrund

Byrådet vedtog den 25. april 2016 Skema A. Anskaffelsessummen for 29 boliger var opgjort til 52.365.920 kr. Huslejen for en bolig på 70 m2 blev godkendt til 6.513 kr. pr. måned.

Anskaffelsessummen for 563 m2. Servicearealet var opgjort til 3.318.408 kr.

Samlet udgift for Slagelse kommune blev opgjort til:

Kommunal grundkapital, udgift	5.236.592 kr.
Salg af bygning, indtægt	-7.395.000 kr.
Overskud	-2.158.408 kr.
Etablering af serviceareal, udgift	3.318.408 kr.
Servicearealtilskud, indtægt	-1.160.000 kr.
Kommunal udgift i alt	0 kr.

I løbet af projekteringen er antallet af boliger ændret fra 29 til 30 boliger. Boligstørrelsen er nu 69,5 m2. Baggrunden for ændringen skal ses i, at det i forbindelse med den endelige udformning af projektforslaget, viste sig fordelagtigt at øge boligantallet med 1, for at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse af m2.

Den 6. december 2016 blev der afholdt licitation i fagentreprise. En sammentælling af de billigste tilbud, bygherreleverancer og uforudsete udgifter, beløb sig til 39.518.558 kr. Dette betyder en overskridelse på 7.303.558 kr. i forholdt til det godkendte Skema A.

Årsagen til denne merudgift findes i den faktiske gunstige markedsudvikling generelt, i perioden siden projektforslaget blev udarbejdet. Det betyder blandt andet generelt højere prisniveau på alle investeringer.

Styregruppen for Skælskør Plejecenter har i samarbejde med totalrådgiveren fundet besparelser på 3.095.233 kr. på det udbudte projekt. I bilag 1 findes en oversigt, der viser de konkrete besparelser.

Det skal bemærkes, at disse ikke er i strid med det godkendte byggeprogram for projektet og vil efter styregruppens mening ikke have væsentlig indflydelse på funktionaliteten eller oplevelsen af byggeriet.

Overskridelsen, efter modregning af besparelser, udgør 4.208.325 kr.

Retligt grundlag

Behandling om tilsagn om støtte for opførelse af almene ældreboliger er omfattet af lov om almene boliger:

· Tilvejebringelsen af almene ældre boliger

· Ydelsesstøtte givet på statens vegne sker jf.§ 115, stk. 2

· Grundkapitalens størrelse fremgår af § 118, stk. 1

· Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune.

Handlemuligheder

Der er, på baggrund af licitationsresultatet, tale om en væsentlig overskridelse, i forhold til det godkendte Skema A, hvorfor der nedenfor er skitseret forskellige handlemuligheder:

1. Opgive projektet og sætte Skælskør Plejecenter til salg

Slagelse Kommune vil miste et plejecenter i Skælskør, der har en yderst attraktiv placering ved Noret.

De nuværende beboere, 17 personer (de er midlertidig flyttet til Blomstergården) vil ikke have mulighed for at flytte tilbage. Der er afholdt en række omkostninger i projektet, som ville skulle modregnes i en evt. salgsindtægt.

2. Omprojektere og genudbyde projektet

Iht. totalrådgiverkontrakten er totalrådgiveren forpligtet til, sammen med Slagelse Kommune, at finde alle nødvendige besparelser og genudbyde projektet uden honorar.

Det anbefales ved eventuelt genudbud, at projektet udbydes i hovedentreprise, da det vurderes, at dette muligvis vil kunne medføre en mindre besparelse på entreprenøromkostningen. Derudover vil det give en gunstigere ”forhandlingssituation” ved en evt. efterfølgende ”besparelsesrunde”.

Administrationen vurderer, at besparelser på projektet svarende til den fulde overskridelse vil medføre, at vigtige dele af det vedtagne byggeprogram, ikke vil kunne opfyldes. Det vil have konsekvenser for plejecentrets funktionalitet, medarbejdernes mulighed for at udføre deres arbejde samt beboernes oplevelse af plejecenteret.

Såfremt denne mulighed vælges, skal der påregnes en forsinkelse af ibrugtagningstidspunktet med ca. 1 år. Det betyder blandt andet, at der vil fremkomme ekstra driftsudgifter i byggeperioden, idet kommunen er forpligtiget til, at afholde udgifter til husleje for de beboere fra Skælskør Plejecenter, som midlertidigt er genhuset på Blomstergården. I 2017 udgør denne merudgift ca. 79.000 kr. pr. måned for de tilbageværende 17 beboere. Dette svarer til i alt ca. 950.000 kr. for 1 år i 2017-priser. Derudover må påregnes eventuelle generelle prisstigninger.

3. Udvidelse af boligareal

I denne model overflyttes areal, fx gangareal, fra serviceareal til boligareal. Boligerne bliver således 80 m2. Denne løsning vil medføre, at den fulde overskridelse vil blive finansieret af boligerne. Huslejen vil således blive 7.197 kr. pr. måned. Denne løsning strider mod den tidligere vedtagne husleje. Derudover vil det også medføre, at den reelle husleje for beboerne vil stige, da det ikke vil være muligt, at få fuld huslejetilskud til en bolig af denne størrelse. Det vil efter administrationens vurdering medføre en risiko for, at boligerne vil have sværere ved at blive udlejet, samt at der må forventes en øget kommunal udgift til boligstøtte.

4. Hævet pris på serviceareal

(Anlægsbevilling til at hæve prisen på kommunalt serviceareal)

Ved at ændre fordelingsnøglen på udgifter mellem boligarealer og servicearealer, fx gangareal, betyder det, at projektet går fra Skema A, at koste kommunen 0,- kr. til at kræve en anlægsbevilling på 3.592.318 kr. Momsreglerne gør, at overskridelsen på 4.208.325 kr. reduceres til 3.592.318 kr. Denne løsning fastholder størrelsen på boliger på 69,5 m2, fastholder huslejeniveauet på 6.488 kr. pr. måned og fastholder projektet uden væsentlige ændringer/besparelser.

Vurdering

Styregruppen for ombygning af Skælskør Plejecenter, har på sit møde den 13. december 2016 gennemgået mulige scenarier for håndtering af overskridelsen. Det blev besluttet, at indstille, at overskridelsen finansieres ved at hæve prisen på servicearealet, handlemulighed nr. 4 jf. ovenfor, da denne løsning vil give yderligere en momsbesparelse, fastholde størrelsen på boliger (69,5 m2) samt huslejeniveauet.

Den samlede kommunale merudgift beløber sig, ved denne løsning, til 3.592.318 kr.

Denne kommunale merudgift kan der anvises kompenserende besparelser til finansiering af, inden for Sundheds- og Seniorudvalgets samlede budgetramme i 2016 og 2017. Det drejer sig om følgende:

· 1 mio. kr. kan finansieres af resterende ikke anvendt rådighedsbeløb til anlægsprojekt i 2016 vedrørende indkøb af nye mobiltelefoner til plejen. Mobiltelefonerne blev indkøbt til en billigere pris end forudsat ved bevillingsansøgningen. En anvendelse af denne restbevilling har således ingen konsekvenser. Det er forudsætningen, at beløbet overføres fra 2016 til 2017.

· 1 mio. kr. kan finansieres af ikke anvendt rådighedsbeløb til anlægsprojekt til Velfærdsteknologi. Det skal hertil bemærkes, at beløbet fortsat vil blive anvendt til Velfærdsteknologi, idet der i projektet for ombygning af Skælskør Plejecenter indgår investering til dette formål i denne størrelsesorden. Forudsætningen herfor er, at beløbet overføres fra 2016 til 2017.

· 0,392 mio. kr. overført driftsoverskud fra tidligere år på Skælskør Plejecenter. Forudsætningen er, at beløbet overføres fra 2016 til 2017 og samtidig konverteres fra en drifts- til en anlægsbevilling.

· 1,2 mio. kr. afsat til drift af Skælskør Plejecenter i 2017, hvilke ikke anvendes på grund af flytningen til Blomstergården. Beløbet er i 2017 reserveret til merudgifter i forbindelse med flytningen til/fra mm. Forudsætningen er, at beløbet konverteres fra en drifts- til en anlægsbevilling i 2017.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anskaffelsessummen

Ved budgetlægningen af anlægsbevillinger til 2017 anvendes det maksimale rammebeløb for 2017 på 24.830 kr. og et energitillæg på 1.150 kr./ m2 for energiklasse 2 ved etagebyggeri.

Anskaffelsessum for de 30 almene boliger

Max. rammebeløb 2017 inkl. energitillæg 25.980 kr. x 2.084 m2: 54.142.320 kr. inkl. moms.

Anskaffelsessummen er, inkl. værdi af grund, på 7.395.000 kr. svarende til 255.000 kr. pr. byggeret. Håndværkerudgifterne pr. m2 udgør 14.477 kr. ekskl. moms

Finansiering af anskaffelsessummen til etablering af de 30 almene boliger sker således:

Lån i Kommunekredit (88 %)	47.645.241 kr.
Kommunal grundkapital (10 %)	5.414.232 kr.
Boligindskud (2%)	1.082.847 kr.
Anskaffelsessum inkl. moms	54.142.320 kr.

Servicearealer

Servicearealerne er en kommunal udgift og påvirker ikke huslejen. Den samlede anskaffelsessum er på 6.773.086 kr. ekskl. moms ved Skema B, som findes i bilag 2.

Der opføres 553 m2 servicearealer. Anskaffelsessummen for de 553 m2 servicearealer er opgjort på baggrund af licitationsresultatet, hvor håndværkerudgifterne pr. m2 udgør 11.307 kr. ekskl. moms.

Udgifterne til etablering af servicearealerne finansieres 100 % af Slagelse Kommune, som dog samtidig modtager et servicearealtilskud fra staten på 40.000 kr. pr. tilknyttet bolig. Der vil derfor kunne hjemtages 1.200.000 kr. i tilskud til servicearealerne.

Huslejeniveau og driftsbudget

Administrationen vurderer, at huslejeniveauet er i overensstemmelse med den efterspørgsel der er, efter denne type boliger.

Driftsbudgettet, der er udregnet for boligerne, viser ved Skema B en gennemsnits husleje på 1.184 kr. /m2 pr. år svarende til 6.488 kr. pr. måned for en bolig på 69 m2.

Inkl. administrationsbidrag udgør låneydelsen 2,88 % af anskaffelsessummen. Administrationsbidraget fastlægges først ved endelig lånhjemtagelse. Øvrige driftsudgifter er forudsat til 375 kr. / m2 pr. år baseret på en konkret vurdering og sammenligning med driftsbudgetterne på de øvrige byggerier på området.

Afledte driftsudgifter og finansiering

Følgende afledte driftsudgifter forventes:

· Udgifter til boligstøtte.

Kommunal nettoøkonomi

Projektets nettoøkonomi ved skema B kan, på det foreliggende grundlag, opgøres til:

Kommunal grundkapital – udgift	5.414.232 kr.
”Salg” af grund – indtægt	-7.395.000 kr.
Overskud	-1.980.768 kr.
Etablering af servicearealer	6.773.086 kr.
Nettoudgift før tilskud	4.792.318 kr.
Servicearealtilskud 30 boliger á 40.000 kr. indtægt	-1.200.000 kr.
Kommunal udgift i alt	3.592.318 kr.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Anlæg Boliger	07.01 (532545)		1.776
Anlæg Servicearealer	07.01 (018525)		3.455
Anlæg Servicearealtilskud	07.01. (018525)		-40
Finansiering
Lånefinansiering			-1.563
Boligindskud			-36
Anlæg: Ikke anvendt rådighedsbeløb vedr. anlægsprojekt udskiftning Mobiltelefoner	07.01 (532531)		-1.000 *)
Anlæg: Ikke anvendt rådighedsbeløb vedr. anlægsprojekt Velfærdsteknologi	07.01 (532600)		-1.000 *)
Driftsbudget: Skælskør Plejecenter	07.01 (532037)		-1.200 **)
Driftsbudget: Overførsel fra tidligere år Skælskør Plejecenter	07.01 (534037)		-392 *)

NOTE: Den samlede anlægsbevilling tilpasses jf. bilag 3.

*) Det skal bemærkes, at forudsætningen for finansiering via disse rådighedsbeløb er, at de overføres fra 2016 til 2017.

**) beløbet konverteres fra en drifts- til en anlægsbevilling gældende alene for 2017.

Konsekvenser for andre udvalg

Sundheds- og Seniorudvalget har kompetence og ansvar for opfyldelse af målsætningen om boligforbedringer til voksne handicappede.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på administrationens vegne,

1. at Skema B for etableringen af 30 almene boliger, med en anskaffelsessum på 54.142.320 kr. inkl. moms og inkl. værdi af grund på 7.395.000 kr. godkendes.

2. at Skema B for etablering af servicearealet i tilknytning til de 30 almene boliger, med en anskaffelsessum på 6.773.086 kr. ekskl. moms svarende til en anskaffelsessum på 8.466.358 kr. inkl. moms godkendes.

3. at den foreløbige gennemsnitlige bruttohusleje for boligerne på 6.488 kr. pr. måned godkendes.

4. at der godkendes øget kommunal grundkapital på 177.640 kr.

5. at der gives tillæg til rådighedsbeløb og tillæg til anlægsbevilling på 1.776.400 kr. inkl. moms til stednr. 530545 (boligerne).

6. at der gives tillæg til rådighedsbeløb og tillæg til anlægsbevilling på 3.455.000 ekskl. moms til stednr. 018525 (servicearealerne).

7. at der gives tillæg til rådighedsbeløb og tillæg til anlægsbevilling på -40.000 kr. til stednr. 018525 tilskud

8. at anlægsudgifter til boligerne mellemfinansieres ved en forhøjelse af byggerikreditlån på 1.563.231 kr. og boligindskud på 36.000 kr.

9. at den øgede grundkapital på 177.640 kr. samt den øgende investering i servicearealerne på 3.455.000 finansieres på følgende måde:

- ved konvertering af 1.000.000 kr. fra anlægsprojekt Mobiltelefoner stednr.532531.

- ved konvertering af 1.000.000 kr. fra anlægsprojektet Velfærdsteknologi stednr. 532600.

- ved konvertering af 1.200.000 kr. fra Skælskør Plejecenters driftsbudget stednr. 532037, i 2017

- ved konvertering af 392.000 kr. fra Skælskør Plejecenters driftsbudget til bygningsvedligeholdelse stednr. 534037, fra 2016

10. at de afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018 tilpasses jf. bilag 3.

11. at finansiering af boligdelen tilpasses forventet forbrug jf. bilag 3.

12. at der på statens vegne meddeles tilsagn om tilskud til etablering af servicearealet

13. at der på statens vegne meddeles tilsagn om ydelsesstøtte til 30 almene boliger

14. at sagen videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 11. januar 2017:

Fraværende:

Udvalget udtrykker bekymring over besparelsen på velfærdsteknologi. Udvalget vil gerne have strategien for velfærdsteknologi på dagsorden, samt hvordan midlerne er tænkt brugt i 2017.

Udvalget tilføjer under indstillingens 9. at, at midlerne overføres fra 2016 til 2017.

Indstillingen godkendt.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Michael Gram (FB) ønsker bevillingen finansieret af kassen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Michael Gram (FB) ønsker bevillingen finansieret af kassen.

Bilag

Bilag 1 - Ombygning Skælskør Plejecenter - Besparelsesforslag

Bilag 2 - Skema B Skælskør Plejecenter

Bilag 3 - Skælskør Plejecenter - Ansøgning om anlægsbevilling

6. Rådighedsbeløb, anlægsbevilling og anlægsregnskab areal på Skælskørvej, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-88462 Dok.nr.: 330-2017-5027 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der søges om rådighedsbeløb og anlægsbevilling på nettoindtægt 0,040 mio. kr. til salg af et areal på Skælskørvej, Slagelse. Indtægten foreslås tilført salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Samtidig er der udarbejdet anlægsregnskab som søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Der søges om anlægsbevilling på indtægten vedrørende salg af arealet.

Det er praksis, at der på denne type sager efterfølgende søges de fornødne anlægsbevillinger, således at der løbende er overensstemmelse mellem de faktiske indtægter/udgifter og anlægsbevillinger på de enkelte anlægsprojekter.

Der skal samtidig aflægges afsluttende anlægsregnskab for anlægsprojektet.

Salg af areal på Skælskørvej, Slagelse (stednr. 005506)

Økonomiudvalget vedtog den 18. april 2016 at sælge et areal på 1.000 m² på Skælskørvej, Slagelse for 0,040 mio. kr. + moms.

Arealet blev solgt i december 2016.

(1.000 kr.)

Nettoindtægtsbevilling ............. 0

Nettoindtægter .................... 40

Merindtægt.......................... 40

Nettoindtægten indgår som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab areal på Skælskørvej.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at Byrådet skal godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at:

1. Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab samt lade nettoindtægten indgå som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

2. Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab, men foreslå en anden finansiering.

Vurdering

Det anbefales, at rådighedsbeløb og anlægsbevilling gives, det tilhørende anlægsregnskab godkendes og at nettoindtægten indgår som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber skal der aflægges regnskab pr. anlægsprojekt, hvor et evt. merforbrug finansieres af udvalgets driftsbudget, mens et evt. mindreforbrug tilføres kassen.

På køb og salg af kommunens ejendomme er der imidlertid ikke afledte driftsbudgetter, og derfor indstilles det, at afvigelsen på køb og salg i dette tilfælde tilføres en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Anlæg, sted 005506 (indtægt)	01.05		-40
Anlæg, Øvrige arealer sted 005650 (indtægt)	01.05		40
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på indtægten 0,040 mio. kr. i 2017 til afholdelse af indtægten ved salget af arealet,

2. at nettoindtægten på 0,040 mio. kr. indgår som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme,

3. at anlægsregnskabet godkendes,

4. at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - anlægsregnskab areal på Skælskørvej

Overblikskort, areal på skælskørvej

7. Anlægsbevilling - Anlægstilskud til istandsættelse af sejlskibet Bien (B)

Sagsnr.: 330-2016-86933 Dok.nr.: 330-2016-718289 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

I Budget 2017 er der samlet afsat et rådighedsbeløb på 3,4 mio. kr. i anlægstilskud til istandsættelse af sejlskibet Bien. I denne sag søges der om en anlægsbevilling på 3,4 mio. kr. til anlægstilskud og godkendelse af betingelserne herfor.

Baggrund

Produktionshøjskolen i Korsør har igangsat et udviklingsprojekt, der har til formål at købe og istandsætte sejlskibet Bien. Det overordnede formål er maritime uddannelsesaktiviteter for produktionshøjskolens elever, både i forbindelse med renovering og den efterfølgende brug af skibet. Skibets tilstedeværelse i Korsør havn vil tillige understøtte byens maritime islæt og historie, der knytter sig til byen.

Byrådet støtter projektet med et samlet anlægstilskud på 3,4 mio. kr. i årene 2017-2019, fordelt som følgende:

År:	2017	2018	2019
Beløb:	1.400.000 kr.	1.000.000 kr.	1.000.000 kr.

Bevillingen skal anvendes til køb og renovering af skibet. Bevillingen gives under forudsætning af, at der via fondsmidler eller anden vej skaffes de resterende midler til projektet, og at der tillige er dækning for de fremadrettede løbende driftsudgifter.

Bestyrelsen for Korsør ProduktionsHøjskole er ansvarlig for at orientere kommunen om det samlede projekts økonomi samt bevillingstilsagn fra anden side. Når Center for Skole har godkendt dokumentation for den samlede finansiering af projektet, inklusive den ikke-kommunale støtte, kan ovenstående beløb udbetales, dog tidligst pr. 1. januar de respektive år.

I forbindelse med de løbende driftsudgifter er byrådet positiv indstillet overfor at indgå aftaler om brug af Bien til repræsentation, aktiviteter for kommunens skoleelever m.m.

Bevillingen udbetales til Korsør ProduktionsHøjskole under ovennævnte forudsætninger, og i henhold til reglerne i lov om produktionsskoler om mulighed for at give et ekstraordinært tilskud med et specifikt formål. Beløbet indgår i givet fald i skolens regnskab, og følger den af Undervisningsministeriet fastsatte bekendtgørelse om regnskab og revision for produktionsskoler. Anlægsregnskabet skal udfærdiges af Produktionsskolen og sendes til Center for Skole til orientering.

Retligt grundlag

Lov om Produktionsskoler, kapitel 3 og 4.

Jf. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal en anlægsbevilling være godkendt af Byrådet.

Handlemuligheder

Uddannelsesudvalget kan beslutte:

· At anbefale Byrådet at frigive anlægstilskuddet til istandsættelse af Bien under de betingelser, der er nævnt i sagen.

· At afvise betingelserne for ansøgning om anlægsbevilling til anlægstilskuddet og lade administrationen udarbejde nye betingelser for frigivelsen.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at istandsættelsen af Bien understøtter både Korsør ProduktionsHøjskoles overordnede uddannelsesaktiviteter og Korsørs maritime kulturarv som søfarts- og overfarts by. Det anbefales derfor, at ansøgning om anlægsbevilling godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	8.1	1.400	1.000	1.000
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb	8.1	-1.400	-1.000	-1.000
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Anbefale Byrådet at give en anlægsbevilling til anlægstilskud til istandsættelse af Bien på samlet 3,4 mio. kr. under de forudsætninger, der nævnes i sagen.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende: Helle Blak (F)

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Helle Blak (F) var ikke fraværende ved Uddannelsesudvalgets behandling den 9. januar 2017, men udtrådt af udvalget.

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

8. Udmøntning af anlægsmidler til strande, broer og toiletter (B)

Sagsnr.: 330-2016-88823 Dok.nr.: 330-2016-742158 Åbent

Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Beslutningstema

Med budget 2017-2020 er der afsat 1,5 mio. kr. årligt til at forbedre oplevelsens-faciliteterne ved de kommunale badestrande. Udvalget skal beslutte retningen for udmøntningen af midlerne, der vil blive konkretiseret i en investeringsplan.

Baggrund

Slagelses kystlinje og kommunale badestrande trækker mange besøgende. Flere steder har faciliteterne i form toiletbygninger, inventar og badebroer et meget slidt udtryk og trænger til istandsættelse eller fornyelse.

Endvidere vil der mange steder kunne skabes en forbedret oplevelse ved at supplere med flere og andre faciliteter end dem, der findes på strandene i dag.

Udmøntningen af anlægsmidlerne skal ses i sammenhæng med den indsats, der skal besluttes for fjernelse af tang samt beslutning vedr. åbningsperioder og drift af de offentlige toiletter ved de kommunale strande, da alle nævnte områder vil have betydning for helhedsoplevelsen som strandgæst.

Administrationen anbefaler, at investeringsplanen deles op i tre overordnede områder.

1. Små istandsættelser af toiletter ved kommunens strande

2. Hovedrenovering af udvalgte strandtoiletter, eks. Bisserup, Kobæk og Stillinge

3. Udskiftning i og indkøb af nye faciliteter, eks. badebroer og øvrigt strandinventar

Ad. 1: Det vil være nødvendigt at afsætte 150-250.000 kr. årligt til små istandsættelser af toiletter, hvis en udvidet åbningsperiode for de offentlige toiletter skal gøres muligt indenfor driftsbudgettet.

Add. 2: Toiletbygningerne i eksempelvis Bisserup, Kobæk og Stillinge trænger til istandsættelse. I Bisserup og Stillinge vil en omfattende istandsættelse af de eksisterende rammer være muligt. I Kobæk skal det undersøges og overvejes, om det giver mening at arbejde videre med nuværende bygning, eller få opført en ny, isoleret og mere tidssvarende, som vil give mulighed for at tilbyde åbning i de kolde måneder.

Istandsættelser vil ofte kunne løses indenfor 4-800.000 kr. pr. bygning, hvorimod en total udskiftning af en bygning kan koste fra 1,5 til 4 mio. kr., alt efter krav og ønsker.

Ad. 3: Her kan der prioriteres tiltag med alt fra flere borde/bænkesæt, bålpladser og kajakrastepladser til idrætsfaciliteter og badebroer.

Der er et stort prisspænd på badebroer alt efter typen, hvor længe de skal være sat op og deres længde. ”Sommer-badebroer” kan i mange tilfælde fås fra 100-300.000 kr., hvor en nedrammet vinter-/helårsbadebro udført i træ i Kobæk på 80-120 meter vil koste mellem 1-1,5 mio. kr.

Der er i bilag givet eksempler på tiltag, som kan indeholdes i investeringerne.

Afhængigt af hvilke forbedringstiltag, der vælges de enkelte år, kan der i visse tilfælde blive tale om, at der skal findes midler til afledt drift.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Udvalget kan beslutte at følge administrationens anbefaling om en investeringsplan opdelt i tre overordnede områder.

Udvalget kan komme med nogle konkrete tiltag/forbedringer, som ønskes prioriteret og konkretiseret i investeringsplanen samt beslutte den indbyrdes prioritering mellem hovedrenovering af toiletter og indkøb af nye faciliteter.

Udvalget kan se bort fra administrationens anbefaling og komme med alternativ prioritering for udmøntningen.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at udvalget følger administrationens anbefaling vedr. opdeling af investeringsplanen for 2017 og overslagsår i de 3 nævnte områder,

2. at udvalget tydeliggør retning, og eventuelle konkrete ønsker for udmøntningen.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende:

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til etablering af en ca. 80 m nedrammet vinter-/helårsbadebro udført i træ ved Kobæk strand og til små istandsættelser af toiletter ved kommunens strande.

Anlægsudgift afholdes af det i 2017 afsatte rådighedsbeløb på sted 010580 Strand, broer og toiletter under politikområde 06.02 Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Prioritering af anlægsmidler til toiletter mm. langs strande

Bilag til anlægsbevilling - skema-1a

9. Frigivelse af midler til etablering af 2017 tiltagene i Halsskov Færgehavn (B)

Sagsnr.: 330-2015-12272 Dok.nr.: 330-2016-761848 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal forholde sig til godkendelse af anlægsbevilling til etablering af 2017 tiltagene i Vandsportscentret i Halsskov Færgehavn.

Baggrund

Byrådet besluttede på møde den 31. oktober at godkende oplægget til at igangsætte enkelte elementer for at sikre investorparathed og tilgængelighed sommeren 2017.

Som følge heraf ønskes der frigivelse af midler til etablering af tiltagene som skal stå færdig i sommeren 2017. Der er i budget 2017 afsat et rådighedsbeløb på 8,0 mio. kr. til Udvikling af Korsør/Strandparken.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten, der giver kommunen mulighed for at arbejde med generel udvikling af struktur og rammer.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget kan anbefale frigivelse af midler for at sikre at tiltagene som skal stå færdig i sommeren 2017 kan etableres. Alternativt at anbefale færre midler frigivet og i denne sammenhæng pege på de tiltag, som ikke skal etableres.

Vurdering

Administrationen vurderer, at beslutningen om tiltag for sommeren 2017 forudsætter frigivelse af midler fra 2017.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ved frigivelse af midler til videre udvikling af projektet skal der fortsat være fokus på ekstern gearing. Dette understøttes af en kommunikations – og fundingsmateriale.

Investorparathed og offentlig tilgængelighed i Færgehavnen sommeren 2017 vurderes at ville beløbe sig til ca. 8 mio. kr. Såfremt tiltagene overstiger de afsatte midler for 2016 og 2017, kan der flyttes enkeltelementer til realisering primo 2018.

Investorparatheden og offentlig tilgængelighed vil udløse driftsomkostninger, der vurderes at blive ca. 0,5 mio. kr. årligt.

Der anmodes nu om bevilling til etablering af tiltagene som skal stå færdig i sommeren 2017, i alt 8 mio. kr.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Afsat rådighedsbeløb	1.3	2.000	8.000	10.000	10.000
Disponeret		2.000
Anlæg (bevillingsønske)	1.3		8.000

Konsekvenser for andre udvalg

Det konkrete indhold i delelementerne for investorparatheden og tilgængeligheden sommeren 2017 kan henføres til ansvars – og interesseområder indenfor hhv. fritidsområdet, naturområdet og vedligeholdelse af stier og toiletter. Det anbefales derfor at Hhv. Udvalget for Kultur, Fritid og Turisme, Udvalget for Landdistrikter, Teknik og Ejendomme samt Udvalget for Erhverv, Plan og Miljø bidrager til finansieringen af driftsomkostningerne.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at Det anbefales, at der gives en anlægsbevilling på 8.000.000 kr., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb sted nr. 020575 udvikling af Korsør.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende: Villum Christensen (I)

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag Anlægsbevilling Halsskov Færgehavn

10. Godkendelse af reklametakst-ændring (B)

Sagsnr.: 330-2016-79349 Dok.nr.: 330-2017-18965 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om det i tråd med de af KFT-udvalget vedtagne retningslinjer for udleje, reklamer og sponsorater vil godkende en ændring i nøglen for fordeling af indtægter ved foreningers reklamesalg på kommunale idrætsfaciliteter (reklametaksten).

Baggrund

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har på mødet den 9/1 2017 vedtaget nye retningslinjer for udleje af idrætsfaciliteter samt reklamer og sponsorater på disse.

Baggrunden for de nye retningslinjer er bl.a., at de tidligere retningslinjer havde vist sig forældede og utilstrækkelige i flere konkrete sager i efteråret. Det var fx meget begrænset, hvad der stod om muligheder og rammer for reklamesalg på idrætsfaciliteter.

De nye retningslinjer betyder bl.a., at flere foreninger/brugere end tidligere kan få lov til at opstille/sælge reklamer på kommunale idrætsfaciliteter. I de gamle retningslinjer var det reelt kun bestemte klubber på specifikke anlæg, der havde denne mulighed.

Derudover er der foretaget en mindre ændring, hvad angår nøglen for fordeling af indtægter, når foreninger mv. efter forudgående tilladelse sælger/opstiller reklamer på kommunale idrætsfaciliteter, således at kommunen nu har ret til 15 % af bruttoindtægten fra reklamesalget (mod 10 % i dag).

En del af kommunens andel af indtægterne vil dog gå til vedligehold/udvikling af kommunens idrætsfaciliteter og kommer dermed alle foreninger og øvrige brugere af faciliteten til gavn og ikke kun en forening/bruger af hallen.

Ovennævnte fordelingsnøgle gælder dog i overensstemmelse med lovgivningen kun, når der er tale om foreninger mv., som kommunen lovligt kan støtte efter Folkeoplysningsloven, kommunalfuldmagten mv.

Når der er tale om kommercielle aktører, professionelle klubber mv. gælder der andre regler, hvilket er beskrevet nærmere i de vedtagne retningslinjer.

Retligt grundlag

Byrådet har kompetencen til at vedtage takstændringer jf. kompetenceplanen og kommunalfuldmagten.

Både kommunalfuldmagten og Reklameloven giver adgang til, at kommunen kan sælge reklamepladser, navnerettigheder mv. på idrætsfaciliteter til markedspris.

Handlemuligheder

Byrådet kan:

a) Godkende den beskrevne ændring i reklametaksten.

b) Afvise at godkende den beskrevne ændring i reklametaksten. Det vil betyde, at de nyligt vedtagne retningslinjer for udleje, reklamer og sponsorater igen skal revideres.

Vurdering

Administrationen vurderer, at ændringen i nøglen for fordeling af indtægter, når foreninger mv. efter forudgående tilladelse sælger reklamer på idrætsfaciliteter, er rimelig med tanke på, at der er tale om kommunalt ejede faciliteter, og at en del af kommunens andel af indtægterne vil blive brugt til renovering/udvikling af faciliteterne og dermed kommer alle foreninger og øvrige brugere af faciliteten til gavn og ikke kun en forening/bruger af hallen/anlægget.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet i tråd med de af KFT-udvalget vedtagne retningslinjer for udleje, reklamer og sponsorater godkender den beskrevne ændring i reklametaksten, og at denne ændring træder i kraft med umiddelbar virkning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Byrådet godkender ændringen i reklametaksten, og at denne træder i kraft med umiddelbar virkning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Sagen sendes tilbage til fagudvalget med henblik på en nærmere drøftelse af de økonomiske konsekvenser for foreningerne.

Bilag

Nye Takster Fritid 2017

11. Godkendelse af takster for drikkevand i 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2016-32544 Dok.nr.: 330-2016-751529 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om taksterne for anlægs- og driftsbidrag for drikkevand fra SK Vand A/S, Bisserup-, Stillinge Strands-, Kr. Stillinge-, Rosted og Omegns-, Omø- og Ll. Ebberup-Næsbyskov Vandværker for 2017 kan legalitetsgodkendes.

Baggrund

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Det er dog ikke alle vandværker, der hvert år fremsender taksterne til godkendelse. Hvis et vandværk ikke indsender deres takstblad hvert år til godkendelse, så er det det senest godkendte, som er gældende.

Taksterne består af et anlægs- og driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves i forbindelse med ejendommens tilslutning til vandforsyningen. Driftsbidraget består af et bidrag baseret på det målte forbrug samt eventuelt et supplerende fast bidrag. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af vand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

De fastsatte takster skal efterfølgende godkendes af Byrådet. Byrådet skal sikre at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

· at taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke opsamles uforholdsmæssigt store formuer.

· at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige

· at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK Vand A/S overholder det prisloft, der er truffet af Konkurrencestyrelsen.

Takster for SK Vand A/S

SK Vand A/S har besluttet, at opkræve uændrede takster for 2017.

Takster for 6 vandværker

Omø- og Ll. Ebberup og Næsbyskov vandværker opkræver uændrede takster for 2017. For Omø Vandværk er tillagt pris for målerafgift (50 kr.) i 2017 i bilag 1.

Prisen er steget hos Stillinge Strands Vandværk (anlægsbidraget) og Kr. Stillinge Vandværk (fast afgift, kubikmeterpris og anlægsbidrag). Anlægsbidraget er faldet hos Bisserup Vandværk og Rosted og Omegns Vandværk.

De foreslåede ændringer fremgår af bilag 1. Der er derudover beregnet, hvor meget vand koster for en husstand med et årligt forbrug på 100 m³ inkl. afgifter og moms.

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge enten at godkende taksterne eller at vælge ikke at godkende taksterne for anlægs- og driftsbidragene for vand for 2017. Byrådet kan ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandværkerne.

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at taksterne godkendes, da vandforsyningerne overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper. SK Vand A/S holder sig tillige indenfor prisloftsrammen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at taksterne for anlægs- og driftsbidrag godkendes for følgende vandforsyninger: SK Vand A/S, Bisserup-, Stillinge Strands-, Kr. Stillinge-, Rosted og Omegns- , Omø- og Ll. Ebberup-Næsbyskov Vandværker.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende: Villum Christensen (I)

Knud Vincents (V) bad udvalget om at tage stilling til, om han var inhabil som formand for Bisserup vandværk jf. Forvaltningsloven.

Udvalget erklærede Knud Vincents (V) inhabil, som således ikke deltog i behandlingen af punktet.

Herefter kunne udvalget anbefale indstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Knud Vincents (V), Troels Christensen (I)

Udvalget erklærede inhabil

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Tilrettet bilag 1 til udvalgssag nr. 15 Takster_for_vandværker_i_2017

12. Godkendelse af takster for spildevand 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2016-81555 Dok.nr.: 330-2016-734308 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om takster for spildevand og tømningsordning fra SK Spildevand A/S for 2017 kan legalitetsgodkendes.

Baggrund

SK Spildevand A/S fastsætter en gang årligt tre variable priser pr. m³ afhængig af vandforbrug og et fast bidrag for afledning af spildevand. Derudover fastsætter SK Spildevand A/S en takster for tømningsordningen samt tilslutningsbidrag for tilslutning til kloak og særbidrag (bidrag til at rense særligt forurenet spildevand).

De fastsatte takster, som SK Spildevands A/S fastsætter, skal efterfølgende legalitetsgodkendes af Byrådet. Byrådets skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

· at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke opsamles uproportionalt store formuer.

· at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.

· at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK overholder det prisloft, der er fastsat af Konkurrencestyrelsen.

Takster for spildevand

Bestyrelsen i SK Forsyning A/S har den 14. december 2016 godkendt taksterne for 2017. Spildevandstaksten for 2017 er uændret i forhold til 2016.

Takst	Inklusiv moms
Afgift trin 1: 0 – 500 m³	50,63 kr./m³
Afgift trin 2: 501 – 20.000 m³	40,50 kr./m³
Afgift trin 3: fra 20.001 m³	20,25 kr./m³
Fast afgift	708,75 kr./år

I takstbladet for 2017 (bilag) fremgår endvidere takster for særbidrag og tilslutningsbidrag.

Takster for Tømningsordningen

Tømningsordningen gælder for ejendomme i det åbne land og sommerhusområder, som ikke er kloakeret. Disse ejendomme skal én gang om året have tømt deres samletank eller bundfældningstank. Endvidere gælder tømningsordningen for fedtudskillere.

Der er ingen ændringer i taksterne for tømningsordningen for 2017 i forhold til taksterne i 2016. Takstbladet for tømningsordningen fremgår af vedlagte bilag.

Retligt grundlag

Den 1. juli 2009 trådte Vandsektorloven i kraft (Lov nr. 469 af 12. juni 2009). SK Forsyning A/S er omfattet af loven. Loven betød bl.a., at der blev oprettet et Forsyningssekretariat under Konkurrencestyrelsen. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år et prisloft for, hvor mange penge SK Spildevand A/S må opkræve fra forbrugerne.

Kommunens godkendelse af kubikmetertakst og faste bidrag for spildevand sker i henhold til betalingslovens § 3 (LBK nr. 633 af 7. juni 2010). Kubikmetertakster og faste bidrag skal godkendes hvert år.

Miljøbeskyttelseslovens § 32b om forsyningsselskabernes forsyningspligt.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge enten at godkende taksterne eller ikke at godkende taksterne for anlægs- og driftsbidragene for spildevand og tømningsordningen for 2017.

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

SK Spildevand A/S opkræver med de nye takster i 2017 ca. 4,4 mio. kr. mindre end den indtægtsramme, Konkurrencestyrelsen har fastsat i prisloftet. Der er derfor et uudnyttet opkrævningspotentiale svarende til ca. 1,33 kr./m³ afhængig af fordelingen af m³ på afgiftstrin 1-3.

SK Spildevand A/S oplyser, at de har nået det loft for optagelse af gæld – 200 mio. kr. – som er fastlagt af SK Forsynings bestyrelse. Dette mål ønsker SK Spildevand fastholdt, da de forventer, at selskabets indtægtsrammer i de kommende år vil blive reduceret som følge af krav fra staten. Med nuværende takster vurderer SK Spildevand A/S, at det vil være muligt at investere for ca. 75 mio. kr. pr. år uden yderligere optagelse af gæld.

I spildevandsplan 2015-2018 er det forventet, at SK Spildevand A/S investerer 97 mio. kr. både i 2017 og 2018. Hvis en investering på 75 mio. kr. fastholdes, har det bl.a. den afledte effekt, at spildevandsplan 2015-2018 ikke kan realiseres fuldt ud.

SK Forsyning A/S er som virksomhed ikke umiddelbart forpligtiget af den kommunale spildevandsplan. Som kommunalt ejet selskab kan Byrådet dog via sine ejerbeføjelser øve kontrol over spildevandsselskabet. Herefter har kommunen f.eks. mulighed for at ændre vedtægterne for vandselskabet og pålægge selskabet at følge spildevandsplanen. Endvidere kan Byrådet jf. loven påbyde forsyningen at forsyne et område inden for det kloakeringsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen.

Det skal bemærkes, at det er en bærende forudsætning for reglerne om koordinering mellem kommunens planlægning og forsyningens udbygning og drift af spildevandsselskabet, at kommunernes og forsyningsselskabernes samarbejde bygger på en konstruktiv dialog, som letter koordinering og effektiv varetagelse af parternes opgaver.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at taksterne godkendes, da de overholder gældende lovgivning og principper samt holder sig indenfor prisloftsrammen.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at selv en stigning af spildevandstaksterne svarende til en fuld udnyttelse af prisloftet vil få konsekvenser for realiseringen af Spildevandsplan 2015-18.

Derfor anbefales, at Center for Teknik og Miljø i samarbejde med SK Forsyning udarbejder et statusnotat for spildevandsplan 2015-2018, herunder også konsekvenserne for spildevandsplanen grundet den reducerede indtægtsramme. Resultatet vil blive fremlagt på et kommende Erhvervs,- Plan- og Miljøudvalgsmøde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at taksterne for spildevand for 2017 godkendes,

2. at taksterne for tømningsordningen for 2017 godkendes,

3. at konsekvenserne for spildevandsplanen bliver fremlagt for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget på et senere møde.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende: Villum Christensen (I)

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Takstblad Spildevand

Takstblad tømningsordning

Takster 2016-2017 samt omsætning

13. Godkendelse af nyt regulativ for SK Vand A/S (B)

Sagsnr.: 330-2016-21074 Dok.nr.: 330-2016-751596 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

SK Forsyning A/S har udarbejdet nyt regulativ for SK-Vand A/S, som skal godkendes af Byrådet.

Baggrund

Det gældende regulativ for SK-Vand A/S er godkendt af Byrådet den 28. februar 2011.

Regulativet indeholder bestemmelser om forholdet mellem vandværket og dets forbrugere. Det handler bl.a. om retten til forsyning med vand, bestemmelser om forsynings- og stikledninger, opsætning af vandinstallationer, betaling af vand, anlægs- og driftsbidrag samt forholdsregler ved uheld, vandspild m.m.

Naturstyrelsen udgav et nyt normalregulativ i maj 2014, som er Naturstyrelsens vejledning til udarbejdelse af almene vandforsyningers regulativ. SK Vand A/S har anvendt Naturstyrelsens normalregulativ som vejledning. Naturstyrelsens normalregulativ angiver den generelt bedste løsning for regulering af forholdene mellem vandforsyningen og dens forbrugere.

Efter vedtagelsen af Forbrugerklageloven i 2015 er der etableret en ny klageadgang direkte til Forbrugerombudsmanden i forhold til leverancer fra almene vandforsyninger. Dette er indarbejdet i SK Vand A/S’ s regulativ.

Ved godkendelsen af det nye regulativ har Byrådet udelukkende kompetence til at påse dets lovlighed, dvs. foretage en legalitetsgodkendelse.

Byrådets godkendelse af regulativet kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Retligt grundlag

Vandforsyningslovens § 55, stk. 2.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge enten at godkende eller ikke at godkende regulativet for SK-Vand A/S. Hvis regulativet ikke godkendes, skal beslutningen begrundes.

Vurdering

Regulativet er i overensstemmelse med den gældende vandforsyningsplan. SK-Vand A/S har kun foretaget få afvigelser fra Naturstyrelsens normalregulativ. Afvigelserne kan ses i bilag 2.

Administrationen anbefaler, at regulativet godkendes, da det overholder gældende lovgivning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at regulativet for SK-Vand A/S godkendes.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende: Villum Christensen (I)

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Godkendt med 27 stemmer, V, A, O, I, Tonny Borgstrøm (udenfor partierne), Michael Gram (FB), F.

Imod stemte 2 (Ø).

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 Udkast til regulativ for SK Vand A/S

Bilag 2 - SK Vand A/S s regulativ i forhold til Naturstyrelsens normalregulativ for almene vandforsyninger

14. Slagelse Kommune - Vejbelysning - Grundlag for aftaler med SK Gadelys A/S og SEAS-NVE (B)

Sagsnr.: 330-2015-77902 Dok.nr.: 330-2016-745073 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal træffe beslutning om, at det overfor byrådet skal anbefales, at der indgås nye leveringsaftaler med SK Gadelys A/S og SEAS-NVE - på det foreliggende grundlag. Med aftalerne og nye investeringer i LED-belysning vil det umiddelbart være muligt at udmønte ca. 2,1 mio. kr. af de aftalte besparelser på vejbelysning (gadelys) i budget 2016-19 på i alt 5 mio. kr. (fuldt indfaset).

Afhængigt af det endelige serviceniveau for vejbelysningen vil der kunne opnås yderligere reduktioner på ca. 1,2 mio. kr. på udgifter til vejbelysning. Der fremlægges ny belysningspolitik foråret 2017 med endelige opgørelse af udgifter til vejbelysning i forhold til de vedtagne besparelser.

Baggrund

I budget for 2016 og overslagsårene er der indlagt besparelser på 1,5 mio. kr. i 2016, 4,2 mio. kr. i 2017, 4,5 mio. kr. i 2018 og 5,0 mio. kr. i 2019. Bilag V dannede baggrund for de foreslåede besparelser, som blev lagt ind i budget 2016.

Oplægget til besparelserne blev foreslået på baggrund af et notat udarbejdet af Horten samt erfaringer fra andre kommuner, der viste at Slagelse Kommune ud fra en markedsvurdering kunne opnå en væsentlig reduktion af omkostningerne til drift og vedligeholdelse af vejbelysningen i kommunen.

På Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets møde den 2. november 2015 opstillede Center for Teknik og Miljø følgende 3 scenarier for udmøntning af Byrådets besparelse; model 1 – Genforhandling af aftalevilkår og regulering af enhedspriser, model 2 – Tilbagekøb af vejbelysningsanlægget og udarbejdelse af ny Leveringsaftale på markedsvilkår og model 3 – Tilbagekøb af vejbelysningsanlægget og udbud af drift, vedligeholdelse og renovering.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget valgte, at der skulle tages kontakt til SK Gadelys A/S og SEAS-NVE med henblik på udmøntning af besparelsen (model 1)

Drøftelser med både SK Gadelys A/S og SEAS-NVE om nye leveringsaftaler har henledt diskussionen på serviceniveauet for vejbelysningen i form af blandt andet én årlig gennemkørsel af vejbelysningen, forlængelse af responstid i forhold til udskiftning af udbrændte lyskilder med mere, som en medvirkende faktor til at fremme, at der kan opnås en reduktion på udgiften til vejbelysningen. Bilag I og II viser det overordnede serviceniveau for drift og vedligeholdelse i nutidssituationen og mulig fremtidssituation (markeringer med + og x betyder ”Indeholdt i aftale” samt – og ÷ betyder ”Ikke indeholdt i aftale”). Bilagene beskriver ikke tændtider for vejbelysningen, som i dag følger en områdeafgrænsning, der er bestemt af de gamle kommunegrænser.

SK Gadelys A/S-området (ca. 13.500 armaturer)

Administrationen har, i løbet af 2016 under drøftelserne med SK Gadelys A/S, med afsæt i model 1, sporet os ind på et grundlag for en ny leveringsaftale til indfrielse af besparelser. Et af de primært elementer for at opnå besparelsen har været fokus på at reducere elforbruget via nye investeringer i LED-armaturer. Dette er kort beskrevet i bilag III.

Det skal bemærkes, at denne sag ikke omhandler en fastlæggelse af tændtider på vejbelysningen i SK Gadelys A/S’ område.

SEAS-NVE-området (ca. 1.175 armaturer)

Beskrivelse af SEAS-NVEs to modeller for reduktion af driftsudgifter for vejbelysningen i SEAS-NVE-området er anført i bilag IV.

En ny aftale med SEAS-NVE kan være gældende fra 1. januar 2018.

Retligt grundlag

De indgåede aftaler mellem Slagelse Kommune vejbelysningsejerne SEAS-NVE og SK Gadelys A/S.

Handlemuligheder

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal træffe beslutning om, at det overfor Byrådet skal anbefales, at der skal udarbejdes nye leveringsaftaler med SK Gadelys A/S og SEAS-NVE - på det foreliggende grundlag. Med afsæt i drøftelserne med parterne om grundlaget for nye aftaler og nye investeringer i LED belysning vil det umiddelbart være muligt at udmønte ca. 2,1 mio. kr. af de aftalte besparelser på vejbelysning i budget 2016-19 på i alt 5 mio. kr. (fuldt indfaset i 2019)

Landdistrikts, Teknik- og Ejendomsudvalget skal træffe beslutning om der skal udarbejdes ny aftale med SEAS-NVE og SK Gadelys A/S ud fra de i afsnittet ”Baggrund” beskrevne modeller eller ej.

Alternativt kan Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget vælge, at løsningen der medfører et tilbagekøb af vejbelysningsanlægget der ejes af SK Gadelys A/S for efterfølgende at gå i udbud med en drifts- og vedligeholdelsesaftale samt en renoveringsaftale. Denne handlemulighed rejser dog spørgsmål til størrelsen af tilbagekøbspris kontra deponerede midler, yderligere vil der være en økonomisk udfordring for parterne da SK Gadelys A/S i forbindelse med købet af vejbelysningsanlægget har optaget et fastforrentet lån, som ikke kan indfries uden betaling af kurstab ved omlægning ved det nuværende renteniveau.

Vurdering

Det er Center for Teknik og Miljøs anbefaling, at der arbejdes videre på en aftale med SEAS-NVE med afsæt i ”SEAS-NVE model 2” der indeholder en modernisering af ca. 275 armaturer, dog med det forbehold, at implementering af dæmpning af LED-armaturer på vejbelysningen med 50 % i tidsrummet 0:00 til 5:00 kan ændres med beslutning af serviceniveau for vejbelysningen i en ny belysningspolitik.

Det er Center for Teknik og Miljøs anbefaling, at der arbejdes videre på en aftale med SK Gadelys A/S ud fra ”SK Gadelys A/S-modellen”.

Det vurderes, at de nuværende oplæg med fortsat drift fra SK Gadelys A/S, under de givne vilkår, vil være så ”konkurrencedygtigt” som det er muligt. Alle omkostningselementer og rationaler i leveringsaftalen er blevet gennemgået.

Det skal yderligere fremhæves, at en fortsat driftsaftale stadig vil være påvirket negativt af de relativt høje renteudgifter fra det lån, som SK Gadelys A/S optog i 2010 i kølvandet på købet af vejbelysningen. Lånet er fastforrentet og kan ikke omlægges uden væsentlige kurstab for SK Gadelys A/S.

Center for Teknik og Miljø skal anbefale, at der udarbejdes en belysningspolitik, hvor målsætninger for serviceniveauet (tændtider og dæmpning) for vejbelysningen beskrives. Belysningspolitikken skal beskrive det serviceniveau, der umiddelbart kan implementeres på vejbelysningsanlægget, som det er i dag, sammen med en overordnet målsætning for vejbelysningen frem imod 2022. Udvalget vil i foråret 2017 blive forelagt en sag med forslag til variationer i serviceniveauet for vejbelysningen, som kunne medføre yderligere økonomiske reduktioner.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den nuværende årlige driftsudgift (2016) til vejbelysningen i kommunen i henhold til de indgåede aftaler er for SEAS-NVE-området 1.471.000 kr. og for SK Gadelys A/S’ område 19.632.000 kr. en samlet udgift til vejbelysning på 21.103.000 kr.

De økonomiske konsekvenser ved en implementering af ny drifts og vedligeholdelses aftale med SEAS-NVE betyder en reduceret drift med ca. 120.000 kr. pr. år (SEAS-NVE model 1) eller ca. 330.000 kr. pr. år (SEAS-NVE model 2) med virkning fra 1. januar 2018. Ved implementering af ”SK Gadelys-modellen” for vejbelysningen i SK Gadelys A/S’ område vil den årlige driftsudgift kunne reduceres med 2.000.000 kr., med implementering af tændtider, som de er i Korsør i dag, kan der opnås en yderligere reduktion på ca. 1.000.000 kr.

Med de opnåede forhandlingsresultater med de to vejbelysningsejere vil der i 2018 være opnået en procentvis besparelse på dette budgetområde i størrelsesordenen 10,0 %.

Dette betyder en reduktion i driftsudgiften som anført herunder:

I hele 1.000 kr.	2017	2018	2019
SEAS-NVE	0	120	120
SK Gadelys A/S	2.000	2.000	2.000
Reduktion i alt	2.000	2.120	2.120
Budget 2016	4.200	4.500	5.000
Manglende driftsreduktion	2.200	2.380	2.880

Hvis der arbejdes med nedenstående forslag til ændringer på tændtider og dæmpningsprofiler for begge områder (SK Gadelys A/S og SEAS-NVE) vurderes det, at der kan opnås besparelser som anført. Størrelsen af besparelse vil variere afhængigt af det serviceniveau som bliver fastlagt i belysningspolitikken:

I hele 1.000 kr.	2017	2018	2019
SEAS-NVE – FORSLAG om 50 % reduktion på LED-armaturer i tidsrummet 0:00 – 5:00	0	210	210
SK Gadelys A/S – FORSLAG om at implementere tændtider som de er i Korsør i dag	ca. 1.000	ca. 1.000	ca. 1.000
Samlede reduktion ved ændret serviceniveau	ca. 1.000	ca. 1.210	ca. 1.210

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen.

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget træffer beslutning om, at det overfor Byrådet anbefales, at de i budget 2016-19 aftalte besparelser på vejbelysning søges delvist indfriet på basis af de nye oplæg til leveringsaftaler,

2. at der indgås aftale med SEAS-NVE på baggrund af ”SEAS-NVE model 2”, dog med det forbehold, at ændring af serviceniveau gives med beslutning af kommunens Belysningspolitik,

3. at der indgås aftale med SK Gadelys A/S på baggrund af ”SK Gadelys A/S modellen” dog med det forbehold, at ændring af serviceniveau gives med beslutning af kommunens Belysningspolitik,

4. at administrationen udarbejder en Belysningspolitik, med beskrivelse af serviceniveau inklusiv besparelsespotentialer ved yderligere reducerede tændtider og dæmpningsprofiler for vejbelysningen, til politisk godkendelse i foråret 2017.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende:

Godkendt.

Johnny Gregersen (Ø) kunne tilslutte sig indstillingen under forudsætning af, at aftalen kan genforhandles med SK Forsyning med et års varsel.

Kurt Rasmussen(A) tog forbehold.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

A foreslog, at der ikke sker besparelser på gadebelysningen på nuværende tidspunkt, men at sagen sendes tilbage til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, og at der udarbejdes en belysningspolitik. Udgangspunktet for en sådan belysningspolitik skal være, at der sikres mest mulig tryghed, forebyggelse af kriminalitet og trafiksikkerhed. Når SK Forsyning på det grundlag har mulighed for at investere yderligere i energibesparende gadelys kan der tages initiativ til en ny længere kontrakt, idet samme forhold søges gennemført i andre udbyderes forsyningsområde i kommunen.

A's ændringsforslag blev godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Lis Tribler (A), John Paulsen (A) og Niels O. Pedersen (A) tager forbehold.

Bilag

Bilag I - 20161212 Serviceydelser SK Gadelys

Bilag II - Serviceydelser SEAS-NVE

Bilag III - SK Gadelys-området

Bilag IV - SEAS-NVE-området

Bilag V - 330_2015_432576_Gadelys___leveringsaftale

15. Revidering af Restaurationsplan (B)

Sagsnr.: 330-2014-89338 Dok.nr.: 330-2017-25884 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt andre end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid. Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt tilladelse til udvidet åbningstid fremover også generelt skal gælde for nætterne før helligdage og nytårsaften.

Baggrund

Af den nuværende Restaurationsplan fremgår det, at det som udgangspunkt alene er diskoteker og værtshuse, der kan få tilladelse til udvidet åbningstid til kl. 05.00. Andre forretningssteder, som f.eks. caféer og pizzeriaer, skal derimod lukke senest kl. 02.00

Denne mindre revision af Restaurationsplanen omhandler muligheden for, at andre forretningssteder end diskoteker og værtshuse kan holde åbent til kl. 05.00. Der er alene tale om, at give mulighed for, at alle forretningssteder kan søge om udvidet åbningstid. Det er Økonomiudvalget, der har rejst ønsket om at give mere frie rammer til de øvrige erhvervsdrivende.

Der er ikke lagt op til ændring af det område, hvor der gives tilladelse til udvidet åbningstid. I Slagelse by vil det derfor stadig som udgangspunkt kun være indenfor området Skovsøgade/ Gl. Torv, at der gives tilladelse til udvidet åbningstid, både for diskoteker, værtshuse, pizzeriaer og caféer.

Tilladelse til udvidet åbningstid nætterne efter torsdag, fredag og lørdag

Bevillingsnævnet har udviklet en praksis, hvor tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt er begrænset til nætterne efter torsdag, fredag og lørdag. Denne praksis fremgår ikke af den gældende Restaurationsplan, og bør derfor skrives ind Restaurationsplanen.

Tilladelse til udvidet åbningstid før helligdage og lignende

Derudover har Bevillingsnævnet, på opfordring fra erhvervslivet, lagt op til at tilladelser til udvidet åbningstid fremover også automatisk giver mulighed for at holde åbent til kl. 05 på dage før visse helligdage. Det vil give alle forretningssteder med tilladelse til udvidet åbningstid mulighed for at holde åbent til kl. 05 på visse dage, og til kl. 07 nytårsaften. Det vil fremgå af et nyt bilag til Restaurationsplanen hvilke dage der er omfattet.

Dette vil betyde, at det enkelte forretningssted ikke længere skal ansøge Bevillingsnævnet om at kunne holde åbent til kl. 05 f.eks. den 24. december, hvis det ikke er en torsdag, fredag eller lørdag.

Endelig foreslås det, at kompetencen til at justere på bilaget delegeres til Bevillingsnævnet.

Denne revision af Restaurationsplanen har tidligere været behandlet i Byrådet og i Økonomiudvalget. På byrådsmødet den 29. februar 2016 godkendte Byrådet at:

- Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at andre forretningssteder end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid.

- Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt alene gælder nætterne før torsdag, fredag og lørdag

- Byrådet godkender Restaurationsplanens bilag om udvidet åbningstid før helligdage.

- Byrådet delegerer kompetencen til at ændre bilaget til Restaurationsplanen til Bevillingsnævnet.

Byrådet besluttede samtidigt, at sende ændringerne i fire ugers ekstern høring, inden ændringerne blev vedtaget. Administrationen sendte ændringerne i fire ugers høring. Der er ikke indkommet indsigelser, kommentarer eller bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Efterfølgende har sagen været behandlet på Økonomiudvalgsmøder 2 gange, hvor sagen begge gange er blevet udsat.

Retligt grundlag

Restaurationsloven

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan anbefale den igangværende revidering af Restaurationsplanen, således at andre end diskoteker kan få tilladelse til udvidet åbningstid. Denne ændring har været i ekstern høring og der har ikke været indsigelser. Økonomiudvalget kan vælge ikke at anbefale ændringen til Byrådet.

Byrådet kan vælge at godkende den foreslåede revision af Restaurationsplanen, eller dele af ændringerne.

Hvis Byrådet vælger ikke at godkende den foreslåede revision af Restaurationsplanen, så gælder den eksisterende Restaurationsplan fortsat, og det vil derfor som udgangspunkt kun være diskoteker og værtshuse, der kan få tilladelse til udvidet åbningstid.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at den reviderede Restaurationsplan godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at andre forretningssteder end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid.

2. at Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt alene gælder nætterne før torsdag, fredag og lørdag

3. at Byrådet godkender Restaurationsplanens bilag om udvidet åbningstid før helligdage.

4. at Byrådet delegerer kompetencen til at ændre bilaget til Restaurationsplanen til Bevillingsnævnet

Beslutning i Økonomiudvalget den 12. december 2016:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 19. december 2016:

Fraværende:

Tilbagesendes til Økonomiudvalget.

Administrationens bemærkninger

Der er et ønske fra flere diskoteker og værtshuse om, at de kan holde længe åbent nytårsaften og nætterne før visse helligdage, f.eks. juledagene. Praksis har hidtil været, at de har ansøgt Bevillingsnævnet om midlertidigt at få nattilladelse til disse dage. Den ansøgning skal både behandles af politiet og af Bevillingsnævnet inden tilladelsen kan gives. Det har givet en del administration for både diskoteker, politi og Bevillingsnævn, og der har været en del ansøgninger der er kommet ret sent til Bevillingsnævnet. De fleste ansøgninger om udvidet åbningstid disse dage er blevet imødekommet af både politiet og Bevillingsnævnet.

Den proces ønskede Bevillingsnævnet og forretningsstederne at gøre smidigere og administrativ lettere for alle parter. Konkret var forslaget, at Bevillingsnævnet udpegede en række helligdage, hvor diskotekerne og værtshusene med nattilladelse automatisk kunne holde længe åbent, uden at de skulle sende en ansøgning hver gang

Bevillingsnævnet er desværre efterfølgende blevet opmærksomme på, at den foreslåede fremgangsmåde alligevel ikke kan lade sig gøre. Det skyldes først og fremmest, at der efter restaurationsloven kræves en konkret tilladelse (afgørelse) til det forretningssted, hvor nattilladelsen gives. Dette ville ikke blive opfyldt, hvis Bevillingsnævnet gav en generel tilladelse i Restaurationsloven.

Derudover skyldes det også, at selvom det er Bevillingsnævnet, der har den formelle kompetence til at give en midlertidig nattilladelse, så kan det kun ske med politiets samtykke. Politiet har oplyst, at de kun kan give samtykke til en midlertidig nattilladelse, efter en konkret vurdering af ansøgningen, og Ledelsessekretariatet er enig i denne vurdering.

Samlet set kan Bevillingsnævnet og Byrådet derfor ikke give en generel tilladelse til diskoteker og værtshuse til at holde længe åbent visse helligdage, uden at de enkelte forretningssteder selv søger.

Derimod kan Bevillingsnævnet, i samarbejde med politiet, fortsat arbejde på at skabe en mere smidig administration i forhold til virksomhederne ønske om at holde længe åbent nytårsaften og før visse helligdage.

Først og fremmest kan Bevillingsnævnet opfordre forretningsstederne til at søge om nattilladelse før nytårsaften og visse helligdage allerede ved virksomhedens ansøgning om alkoholbevilling og udvidet åbningstid. Alternativt kan de virksomheder, der allerede har en alkoholbevilling, opfordres til at søge for udvalgte dage for en årrække ad gangen, eller de kan få et tillæg til deres alkoholbevilling. På den måde behøver hverken virksomheder, politi eller bevillingsnævn behandle de samme sager år efter år, og Bevillingsnævnet ville træffe en konkret afgørelse med samtykke fra politiet.

For så vidt angår resten af sagen så indstilles det igen, at Byrådet, i overensstemmelse med Økonomiudvalget oprindelige forslag, vedtager den mindre revision af restaurationsplanen, således at andre forretningssteder end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid, og at tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt er begrænset til torsdag, fredag og lørdag nat.

Indstilling

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at andre forretningssteder end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid

2. at Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt alene gælder nætterne før torsdag, fredag og lørdag

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Godkendt med den korrektion, at 2. at i indstillingen vedrører nætterne efter torsdag, fredag og lørdag.

Byrådet godkendte forslag fra Dansk Folkeparti, om evaluering af den reviderede restaurationsplan primo 2018.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Ny revideret restaurationsplan.docx

16. Forslag til lokalplan 1173 - boliger ved Valmuevej, Slagelse og tilhørende miljøscreening(B)

Sagsnr.: 330-2016-66111 Dok.nr.: 330-2016-732251 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til lokalplan 1173 - boliger ved Valmuevej, Slagelse og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 3. oktober 2016 at igangsætte lokalplanlægningen for et nyt boligområde ved Valmuevej i den nordøstlige del af Slagelse.

Lokalplanen er igangsat på anmodning af bygherre, der ønsker at udvikle arealet til boligformål.

Der er nu udarbejdet et Forslag til lokalplan 1173 - boliger ved Valmuevej, Slagelse. Lokalplanen fastlægger rammer for udstykning, bebyggelsesprocent, parkering, vejadgang, højder og valg af materialer. Lokalplanen for området skal sikre arkitektonisk kvalitet og sammenhæng i området.

Lokalplanen åbner mulighed for både parcelhuse og tæt lav bebyggelse i form af rækkehuse eller dobbelthuse ved Valmuevej i den nordøstlige del af Slagelse. Området er på ca. 2 ha og giver mulighed for enten 21 parcelhuse eller 16 parcelhuse kombineret med ca. 8-10 boliger i rækkehuse/dobbelthuse. Der er tilknyttet et grønt friareal til området.

Bebyggelsen vejbetjenes i en vejbøjle med tilslutning til Valmuevej. Boligvejen anlægges som en smal vej med græsarmering for at minimere vejarealet. Området planlægges seperatkloakeret.

Lokalplanen giver vide rammer for bebyggelsens udseende. Området ligger som nabo til Tidselbjerg og Specialcenter Øst med udsigt over marker.

Der er gennemført en miljøscreening af planforslaget. På den baggrund konkluderes, at lokalplanen ikke udløser en miljøvurdering.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1173 - boliger ved Valmuevej og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at arealet fortsat vil blive anvendt til landbrug.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Lokalplanforslaget understøtter Kommuneplan 2013, hvori ny boligudvikling i Slagelse blandt andre er rammelagt til at ske mod nordøst i forlængelse af byen. Det nye boligområde kommer til at blive udviklet parallelt med Tidselbjerg og er planlagt til at være fleksibelt i forhold til den kommende efterspørgsel på boligtyper. Plan vurderer, at lokalplanforslaget ved at tilbyde et alternativ til de nye boliger i Tidselbjerg vil være med til at øge den potentielle målgruppe for området som helhed.

På baggrund af ovenstående anbefaler Plan, at Forslag til lokalplan 1173 - boliger ved Valmuevej, Slagelse vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at forslag til lokalplan 1173 - boliger ved Valmuevej vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek d. 23. februar eller 6. marts 2017 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00,

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende: Villum Christensen (I)

Godkendt.

Udvalget ønsker muligheden for LAR undersøgt.

Borgermøde afholdes 23. februar kl. 18.30.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Forslag til lokalplan 1173 - Boliger ved Valmuevej

17. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 22 til Kommunplan 2013 samt VVM redegørelse for Omø Syd Havmøllepark (B)

Sagsnr.: 330-2014-56174 Dok.nr.: 330-2016-692394 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Kommuneplantillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 samt VVM redegørelse for Omø Syd Havmøllepark, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Selskabet Omø South Nearshore A/S ønsker at etablere en havmøllepark syd for Omø på et ca. 44 Km² stort havområde (kaldet undersøgelsesområdet) ca. 4 km syd for Omø. Havmølleparken planlægges at indeholde en samlet effekt på 200-320 MW og vil indeholde op til 80 havmøller. Det er planen, at den genererede strøm fra havmøllerne skal føres i land ved Stigsnæs via op til seks 66 KV kabler og videre frem til transformerstationen ved Stigsnæsværket.

Da projekterne omfatter såvel energianlæg på havet som på land, varetages myndighedsarbejdet fælles mellem Energistyrelsen og Slagelse Kommune.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 5. januar 2015 at igangsætte udarbejdelse af Kommuneplantillæg nr. 22 til Slagelse Kommuneplan 2013 samt VVM redegørelse og miljøvurdering for landanlæggene til Omø Syd Havmøllepark.

Der blev afholdt en foroffentlighedsfase fra den 7. januar 2015 til 4. februar 2015.

Der er modtaget i alt 8 høringssvar som berører emnerne: Erosionsbeskyttelse, kunstige rev, kumulative effekter, skibe til Stigsnæs, støj, visuelle forhold, fugle, Natura 2000, fisk og fiskeri samt arkæologi. Høringssvarene fremgår af hvidbogen, der er vedlagt som bilag. Høringssvarene har ikke givet anledning til væsentlige ændringer af Kommuneplantillægget eller VVM redegørelsens indhold, idet høringssvarene generelt berører forhold der i forvejen undersøges i VVM redegørelsen.

Forslag til kommuneplantillægget er nu udarbejdet. Det udpeger et anlægsområde ved Stigsnæs med tilhørende retningslinjer for etablering af kabelanlæg. Anlægsområdet giver mulighed for to ilandføringspunkter ud for Østerhoved enten ved Klintevej eller længere mod øst.

En realisering af havmølleparken kræver tilladelse, som forudsætter gennemførelse af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Det samlede materiale for Omø syd Havmøllepark er omfattende. Alle dokumenter vedr. miljørapporten (VVM-redegørelsen, miljøvurderingen og tekniske baggrundsrapporter) fremgår af sagen. Grundet materialets omfang er det ikke vedlagt som bilag men kan læses på http://www.slagelse.dk/borger/byggeri/planer/lokalplaner/vvm-redegoerelser

VVM-redegørelsens indholdsfortegnelse og ikke-tekniske resumé er vedlagt som bilag.

I korte træk er konklusionen af VVM-redegørelsen som følgende:

· Bygningen og driften af den kystnære havmøllepark og de tilhørende kabler på havbunden og på land vil medføre påvirkninger af miljøet. De negative påvirkninger vil dog hovedsagelig være knyttet til anlægsfasen og vil derfor være midlertidige.

· I forbindelse med revidering af VVM-redegørelsen er projektområdet yderligere reduceret i den nordlige del op mod Natura 2000-område N162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø af hensyn til fugle herunder specielt ederfugle. Denne reduktion er kun anvendt i relation til fugle, da det ikke har nogen negativ indflydelse på vurderingerne af de øvrige miljøkomponenter i miljøredegørelsen.

· Påvirkningerne i driftsfasen vil for både det marine og det terrestriske miljø være begrænsede og ulemperne ved at gennemføre projektet vil ikke overstiger fordelene. Projektet vil føre til en væsentligt reduktion af CO2-udledningen i Danmark, og vil dermed medvirke til at opfylde den energipolitiske målsætning i Danmark.

Plan har overfor Energistyrelsen og bygherres rådgiver Orbicon A/S anbefalet, at der afholdes et borgermøde om projektet i forbindelse med offentlighedsfasen. Plan anser i den forbindelse Slagelse Kommunes andel i det samlede projekt som værende af mindre betydende karakter idet den kommunale planlægning alene vedrører fremføring af landkabler til Stigsnæsværket. Det er vurderingen, at offentlighedsfasen og et evt. borgermøde i større grad, hvis ikke udelukkende, vil handle om selve møllernes betydning for omgivelserne og miljøet.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

VVM-redegørelsen for landanlæggene tilvejebringes efter Planlovens § 11g og Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, Bekendtgørelse nr. 1184 af 06/11/2014 som var gældende på anmeldelsestidspunktet.

Miljøvurderingen tilvejebringes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Kommuneplantillæg og VVM-redegørelsen og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe offentlig debat omkring planforslaget og VVM-redegørelsen, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt og meddele en VVM-tilladelse.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget og VVM-redegørelsen for så vidt angår anlæggene på land. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke kan meddeles VVM tilladelse til landanlæggene, hvilket vil betyde, at havmølleparken ikke vil kunne realiseres.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget og VVM-redegørelsen i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Plan anbefaler, at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 22 – Landanlæggene til Omø Syd Havmøllepark og VVM-redegørelsen for Omø Syd kystnær Havmøllepark vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Ved at fremlægge planforslaget og VVM-redegørelsen i offentlig høring, understøttes målsætningerne i den energipolitiske aftale om at Danmark i 2050 vil være uafhængig af fossilt brændstof. Den energipolitiske aftale har afsæt i Kyoto-protokollen, hvor EU-landene, herunder Danmark, forpligtede sig til kollektivt at nedbringe emissionen af drivhusgasser.

Efter offentlighedsfasen skal Energistyrelsen og Slagelse Kommune vurdere, om der skal meddeles tilladelse til anlægsprojektet. Der vil blive udarbejdet en sammenfattende redegørelse på baggrund af offentlighedsfasen, der også forholder sig til de høringssvar der er modtaget i offentlighedsfasen. Såfremt Energistyrelsen vurderer, at havmølleparken skal meddeles en etableringstilladelse, er det nødvendigt, for at landanlæggene kan etableres, at Slagelse Kommune (på baggrund af VVM-redegørelsen og den sammenfattende redegørelse) meddeler en VVM-tilladelse med vilkår for etablering af landkablerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at forslag til Kommuneplantillæg nr. 22 og VVM redegørelse for Omø Syd kystnær Havmøllepark, for så vidt angår landanlæggene, vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

2. at der afholdes et borgermøde i uge 10 på Kobæk Strand Konferencecenter som bygherre og Orbicon A/S er værter for.

3. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende: Villum Christensen (I)

Godkendt.

Borgermøde afholdes 6. marts kl. 17.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Hvidbog - foroffentlighedsfase for Kommuneplantillæg nr 22 og VVM redegørelse - Omø Syd Havmøllepark

Forslag til kommuneplantillæg 22 for landanlæggene til Omø Syd Havmøllepark

Ikke-teknisk resumé - VVM redegørelse Omø Syd kystnær Havmøllepark

18. EnergiPark Korsør, masterplan for udnyttelsesmuligheder (B)

Sagsnr.: 330-2016-92324 Dok.nr.: 330-2017-31729 Åbent

Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Beslutningstema

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal beslutte, om udvalget vil indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at kr. 500.000 af mindreforbruget på anlægsbevillingen til Korsør Erhvervspark anvendes til udarbejdelse af en masterplan med henblik på tilrettelæggelsen af det videre anlægsarbejde.

Baggrund

Byrådet har den 29. august 2016 efter anbefaling fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget besluttet at bevillige 6 mio.kr. til etablering af vejadgang fra rundkørslen ved frakørsel 42 til Kodakhus, Dette arbejde er igangsat. Der anslås et mindreforbrug til anlægsarbejdet på ca. 1,5 mio.kr. bl.a. fordi dette vejstykke med baggrund i de konstaterede tekniske udfordringer ikke udføres med påbegyndte sideveje.

I forbindelse med etableringen af vejadgangen har det vist sig, at kuperingen i området ikke kun er et aktiv i forhold til en visuelt unik erhvervspark, men også en teknisk udfordring. Center for Kommunale Ejendomme oplyser, at der vil være behov for flytning af jord og eventuelt etablering af ”vejdæmninger” m.v. for at kunne få infrastrukturen i området på plads. Udfordringerne med disse arbejder skal løses på en sådan måde, at udstykningen af erhvervsgrunde fortsat sikrer den størst mulige værdi. Det handler om størrelser på grundene og om god vejadgang til den enkelte grund.

Der er derfor med baggrund i de tekniske udfordringer brug for en masterplan for udnyttelsesmulighederne, den optimale placering af infrastrukturen - vejanlægget i den resterende del af erhvervsparken, regnvandshåndtering samt kloak, el og anden forsyning.

Med baggrund i masterplanen kan der fastsættes et egentligt budget for byggemodningen samt en forventet salgspris pr. m2 erhvervsareal. Prisen for en masterplan forventes at udgøre i alt kr. 500.000 ex. moms, idet der er behov for indkøb af en ekstern rådgiver. Der er indhentet tilbud på arbejdet. Det vurderes med baggrund i prisen, den geografiske binding på arbejdet og tidshorisonten til udførelsen at der ikke er pligt til at udbyde kontrakten.

Udgifterne i forbindelse med byggemodningen, herunder også udarbejdelsen af masterplanen forventes dækket ind ved salget af arealerne.

EnergiPark Korsør indgår i budgetforlig 2017. Der er ikke i forbindelse med budgettet reserveret midler til selve etableringen af den fysiske ramme for aktiviteterne.

Retligt grundlag

Sagen er Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets kompetenceområde, da der er tale om en ændring i forhold til en tidligere behandlet forberedt af udvalget til Byrådets beslutning.

Det følger af styrelseslovens § 21, stk. 2 i styrelsesloven, at et udvalg, hvis det foretager dispositioner af væsentlig betydning for et andet udvalg, skal inddrage dette udvalg, inden der i givet fald træffes beslutning.

Det betyder, da EnergiPark Korsør er en væsentlig del af arbejdet omkring Energiklyngeprojektet, der er forankret i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, at dette udvalg skal inddrages, såfremt beslutningen i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget måtte indebære, at infrastrukturarbejdet i erhvervsparken udskydes eller stoppes.

Handlemuligheder

Er indarbejdet i sagsfremstillingen.

Vurdering

Plan og Udvikling anbefaler, at der udarbejdes en masterplan, således at det sikres, at ressourceudnyttelsen er optimal, herunder at udnyttelsen også tager højde for det krævede oplevelseselement, der skal sikre lokalsamfundet umiddelbar værdi af erhvervsfremmetiltaget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er tale om en delvis omdisponering af mindreforbruget på en tidligere meddelt bevilling.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	6.2		500
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb	6.2		500
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Er indarbejdet under ”Retligt grundlag”.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget beslutter at indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til udarbejdelse af masterplan for EnergiPark Korsør, som finansieres af det forventede mindreforbrug på anlægsbevillingen vedrørende 222896 Korsør Erhvervspark – etablering af vej under politikområde 6.2 Drift og Teknik.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende: Jørn-Ole Didriksen (V)

Godkendt.

Kurt Rasmussen (A) tog forbehold.

Johnny Gregersen (Ø) kunne ikke tilslutte sig indstillingen.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

For forslaget stemte 14 (V), (O), (F) og (I).

15 stemte imod (A), (Ø), Michael Gram (FB) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne).

Forslaget bortfaldt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

John Paulsen (A), Lis Tribler (A) og Niels O. Pedersen (A) tager forbehold.

Michael Gram (FB) stemmer imod.

Bilag

Bilag til ansøgningen om anlægsbevilling

19. Skælskør Boligselskab, afd. 6, helhedsplan, godkendelse af projektide og kapitaltilførsel (B)

Sagsnr.: 330-2015-9675 Dok.nr.: 330-2016-473921 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til projektide for helhedsplan fra Skælskør Boligselskab, om sammenlægning af boliger, renovering af de resterende boliger. Byrådet skal behandle ansøgning om kommunal garanti samt kapitaltilførsel.

Baggrund

Skælskør Boligselskab har indsendt projektide for helhedsplan (skema A, ansøgning om tilsagn om støtte) for afdeling 6, Jernbanegade 11-15, 4230 Skælskør.

Boligselskabet ønsker med helhedsplanen at forbedre tilgængeligheden i 11 af boligerne, så selvhjulpne ældre og svage borgere har mulighed for at blive boende i eget hjem. Herudover er der et ønske om at energioptimere m.m. Formålet med helhedsplanen er derfor at fremtidssikre afdelingen, så den i fremtiden vil kunne tilbyde tidssvarende og attraktive boliger for alle, uanset alder og familiestruktur.

Sammenlægning af boliger

I denne helhedsplan reduceres antallet af boliger med 3 fra 38 til 35 boliger dette sker ved at 6 boliger sammenlægges.

Boligselskabet oplyser, at grunden til at 6 små boliger sammenlægges, skyldes et vigende behov for små lejligheder. Det er på nuværende tidspunkt svært at genudleje en 1-værelseslejlighed end fx en lejlighed med 3 værelser. Det er derfor boligselskabets vurdering, at sammenlægningerne vil give en reel merværdi i de ombyggede boliger, da disse vil blive komplet fornyede samt have et areal og antal rum der er større søgning efter. Herudover oplyser de, at skulle boligerne ikke sammenlægges men blot ske en almindelig renovering så de blev nutidssvarende, vil prisen hurtigt gå fra lige under kr. 3.000 til over kr. 3.500, hvilket alligevel vil bringe dem ud af den ”billige kategori”. Endeligt oplyser boligselskabet, at planerne om reduktion har været planlagt i flere år, eftersom at projektet har været under behandling i Landsbyggefonden. Der arbejdes på andre helhedsplaner i området og her vil de kommunale ønsker om, ikke at reducere små boliger blive medtaget i overvejelserne.

Arbejder

Afdelingen består af 3 blokke. Alle blokke får udskiftet tage og efterisoleret tagrum, efterisolering facade samt ny muret facade, istandsættelse af trappeopgang, udskiftning af faldstammer, etablering af ventilationsanlæg, udskiftning af vinduer, døre og ovenlys, reparation af eksisterende altaner samt etablering af tagvindue/altan. Udearealerne opgraderes.

Der etableres i alt 11 tilgængelighedsboliger, hvilket vil sige, at indgangsforholdene tilpasses for hovedparten af boligerne i stueplan, hvilket også medfører etablering af terrasser. Disse boliger får nyt køkken og bad.

Projektets økonomi

Den samlede anskaffelsessum for hele projektet er beregnet til kr. 31,6 mio. kr. for både de af Landsbyggefonden støttede arbejde og de af Landsbyggefonden ustøttede arbejder, hvoraf de støttede arbejder er kalkuleret til 18,1 mio. kr. og de ustøttede arbejder er beregnet til 13,4 mio. kr. Hele det støttede arbejde skal dækkes af realkreditlån. Boligselskabet finansierer 2,6 mio. kr. af de ustøttede arbejder ved egen trækningsret, fællespuljetilskud, henlæggelse samt kapitaltilførsel. De resterende 10,8 mio. kr. af de ustøttede arbejder skal finansieres af realkreditlån.

Kapitaltilførsel

I forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen oplyser Landsbyggefonden, at der er behov for kapitaltilførsel i form af 1/5-dels ordningen. Kapitaltilførsel er nødvendig, hvis der konstateres så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse.

Det samlede behov for kapital tilførsel er af Landsbyggefonden opgjort til 1,0 mio. kr. Slagelse kommunens andel udgør derfor 200.000 kr.

Kapitaltilførslen bidrager til at reducere huslejestigningerne ved at finansiere dele af renoveringen. Lånet er rente- og afdragsfrit, der tilbagebetales, når afdelingen skønnes at have mulighed herfor. Der skal løbende for hvert regnskabsår foretages en vurdering af, hvorvidt tilbagebetalingen kan påbegyndes det efterfølgende år. Det er Landsbyggefonden der foretager denne vurdering.

Lejeniveau:

Huslejeniveauet er før gennemførsel af renoveringsprojektet gennemsnitligt på 622 kr./m²/år. Landsbyggefonden har vurderet, at afdelingen kan bære en huslejestigning på 40 kr./m²/år og det har dannet baggrund for deres beregning af hvor meget de vil støtte projektet med. Landsbyggefonden har ikke vurderet på, om afdelingen kan bære den huslejestigning som følger af de ustøttede arbejder. De ustøttede arbejder medfører en huslejestigning på yderligere 134 kr./m²/år. Den gennemsnitlige husleje ender derfor på 796 kr. kr./m²/år, hvis både de støttede og ustøttede arbejder gennemføres. Der sker dog en forholdsmæssig fordeling af udgifterne, så en stuelejlighed som får lavet mest arbejde, får den største huslejestigning. En stuelejlighed med øget tilgængelighed, med 2 værelser på 57 m² kommer efter renoveringerne til at stige med 1798 kr. pr. måned og ender med at koste 4.778 kr. pr. måned, svarende til 1005 kr./m²/år.

Boligselskabet er blevet bedt om at forholde sig til huslejestigningen. De oplyser, at det kommende lejeniveau vurderes at være realistisk i forhold til fortsat at kunne udleje boligerne.

AB92

Boligselskabet har anmodet om, at der godkendes fravigelser og tilføjelser til AB92. Det drejer sig blandt andet om at vedståelsesfristen fastsættes til 40 arbejdsdage, at underleverandører ikke kan udskiftes uden bygherres tilladelse, at AB92 i al væsentlighed også vil være gældende for underentreprenører, at entreprenøren skal deltage i projektgennemgang samt betalingsfristen ændres til 20 arbejdsdage.

Det vurderes, at de fremsendte ændringer stiller boligselskabet og beboerdemokratiet bedre.

Boligselskabet egne forhold

Projektet er i samarbejde med Landsbyggefonden blevet tilrettet, så afdelingen nu efter deres mening er fremtidssikret. Det anses derfor som formalia, at Landsbyggefonden, efter kommunens godkendelse, selv skal godkende projektet. Efter deres godkendelse, skal Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet godkende projektet, som tillige skal spørge Udlændingestyrelsen om de nuværende boliger skal bruges til husning af flygtninge.

Der har været afholdt afdelingsmøde den 2. juni 2016 hvor helhedsplanen blev godkendt af beboerne.

Kommunens interne forhold – kommunal garanti og boligsikring

Der søges om fuld kommunal garanti af støttede lån optaget ved realkreditinstitut. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Nykredit har lavet foreløbige beregninger, der medfører, at kommunen skal give 100 % garanti for det støttede lån, svarende til 18,1 mio. kr. Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af kommunens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen for de støttede lån.

Det må forventes, at der vil være en stigning i den kommunale boligsikring, idet huslejen stiger. Det præcise beløb kan ikke opgøres, da det afhænger af antallet af boligens beboere, deres indkomst samt andre faktorer.

Kommunens godkendelse forudsætter, at betingelserne i Driftsstøttebekendtgørelsen overholdes.

Retligt grundlag

Renovering af afdelingen sker i henhold til almenboliglovens § 91.

Garanti ydes i henhold til almenboliglovens § 91, § 98 og § 127.

Kommunalt kapitaltilførsel ydes i henhold til almenboliglovens § 97.

Kommunen skal godkende optagelse af lån mod pant i afdelingen jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.

Lejestigninger som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når huslejen inden for 1 år overstiger 5 %, jf. den almene lejelovs § 10 stk. 3.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge ikke at godkende helhedsplanen, hvis det vurderes, at den foreslåede helhedsplan ikke løser afdelingens udfordringer eller at det vurderes, at det er en økonomiske uforsvarlig disposition for afdelingen.

Byrådet kan beslutte, at de ikke fremadrettet vil godkende projekter hvor der nedlægges små boliger før konsekvenserne for kontanthjælpsloftet og andre kommunale forpligtelser med behov for små billige boliger er klarlagt.

Vurdering

Uddannelsesdirektøren anbefaler, at projektet godkendes i dens nuværende form, da det vurderes at afdelingen trænger til en renovering, og omfanget af renovering kun kan lade sig gøre med støtte fra Landsbyggefonden. Projektet er startet op i boligselskabet for over 5 år siden og det siden projektets start har været et fokus at reducere boliger. Det anbefales derfor, at nedlæggelsen/sammenlægning af de 6 små boliger godkendes, eftersom boligselskabet oplyser, at de er svære at leje ud, til trods for det kommunal behov for små boliger. Herudover vil det påføre boligselskabet betydelige udgifter hvis det indsendte projekt ikke godkendes, da allerede afholdte udgifter skal betales af beboerne. Ligeledes vil et krav om anden boligfordeling, herunder nedlæggelse/sammenlægning reelt betyde, at der skal udarbejdes et nyt projekt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Lånoptagelsen forudsætter kommunal garanti. Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.

En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis der skulle opstå tab skal det finansieres af kassen.

Realkreditinstitutterne har oplyst til kommunen, at kommunen pr. 31.12.2015 ikke garanterer for noget lån i afdeling 6.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift	01.03	-200
Anlæg
Afledt drift
Finansiering	01.04	200
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Udbetaling af kapitaltilførslen sker normalvis omkring godkendelse af skema B, men der kan være usikkerhed om hvornår skema B skal godkendes og derfor også i hvilket budgetår beløbet skal bogføres. Bevillingen skal i givet fald videreføres til senere budgetår. Afdelingen skal tilbagebetale lånet, når økonomien i afdelingen tillader det. Det kan dog ikke forudsiges hvornår dette sker eller om det sker.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget godkender Skema A for støttede lån med en anskaffelsessum på kr. 18,1 mio. kr. og ustøttede lån på 13,4 mio. kr.

2. at Økonomiudvalget godkender, at der sker lånoptagelse på i alt 29 mio. kr.

3. at Økonomiudvalget godkender en gennemsnitlig huslejestigning på maksimalt 174 kr./m²/år, således at den ender på gennemsnitlig 796 kr./m²/år og på maksimal 1005 kr./m²/år.

4. at Økonomiudvalget godkender sammenlægning af 6 lejligheder, således at antallet af boliger reduceres til i alt 35 boliger.

5. at Økonomiudvalget godkender fravigelserne til AB92.

6. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende kapitaltilførsel på kr. 200.000

7. at Byrådet godkender kapitaltilførsel på kr. 200.000 finansieret inden for Økonomiudvalgets ramme.

8. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at meddele 100 % kommunal garanti for støttede lån svarende til 18,1 mio. kr.

9. at Byrådet godkender 100 % kommunal garanti for støttede lån svarende til 18,1 mio. kr.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Bossinf skema A støttede arbejder

Bossinf skema A ustøttede arbejder - BSF

Projektide

20. Slagelse Boligselskab, afd. 25, lånoptagelse og kommunal garanti (B)

Sagsnr.: 330-2016-91827 Dok.nr.: 330-2017-18984 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til ansøgning om godkendelse af lånoptagelse til kloakseparering i Slagelse boligselskab afdeling 25. Byrådet skal tage stilling til om der kan meddeles 100 % kommunal garanti.

Baggrund

Slagelse Boligselskab har indsendt ansøgning om kommunal godkendelse af lånoptagelse i forbindelse med kloakseparering i Slagelse Boligselskab afd. 25. Afdelingen er beliggende Bredahlsgade 2-12, 4200 Slagelse.

Byrådet besluttede den 29. februar 2016 at godkende Slagelse kommunes Tillæg 3 til Spildevandplan 2015-2018. Dette medfører, at kommunen har pålagt afdeling 25 at separatkloakere. Slagelse boligselskab oplyser, at de ikke var bekendt med dette krav og der er derfor ikke budgetteret med det.

Slagelse Boligselskab oplyser, at der er blevet lavet en TV-inspektion af de nuværende afløbssystem. Det er blevet vurderet, at tilstanden er så dårlig, at det ikke er økonomisk forsvarligt at punktreparere. Det vurderes, at systemet har en maksimal restlevetid på 3 år og i den periode vil systemet ikke kunne forventes at fungere optimalt. Hele afløbssystemer i terræn udskiftes derfor, således at det lever op til de kommunal krav.

Arbejdet beløber sig i alt til kr. 2.192.000. Dette finansieres med kr. 1.447.166 fra egen trækningsret og et realkreditlån på kr. 745.511. Lånet bliver et 30 årigt, 1,5% realkreditlån. Den årlige ydelse er ca. kr. 38.000. Lånet medfører en huslejestigning på mellem 36 og 89 kr. om måneden, hvilket er en stigning på mellem 1,5 og 1,8 %. Huslejen vil ende på mellem 868 og 1022 kr./m2/år. Lånet forudsætter 100 % kommunal garanti.

Afdelingen består af 42 lejligheder, fordelt på 37 boliger med 1 værelse, 21 boliger med 2 værelser og 14 boliger med 3 værelser. Slagelse boligselskab oplyser, at der ikke er udlejningsvanskeligheder i afdelingen og der er fine ventelister.

Realkreditinstitutterne har oplyst, at kommunen pr. 31.12.2015 garanterer for kr. 1.287.809 i afdeling 25.

Retligt grundlag

Der henvises til retlig grundlag i vedhæftede notat.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge ikke, at godkende lånoptagelse til kloakseparering, hvis det vurderes, at være en økonomisk uforsvarlig disposition for afdelingen.

Byrådet har mulighed for at ikke godkende kommunal garanti. Konsekvensen heraf vil kunne være, at der skal ske lånoptagelse til en højere rente eller at der ikke kan ske lånoptagelse.

Vurdering

Uddannelsesdirektøren anbefaler, at lånoptagelse til kloakseparering godkendes, idet arbejdet er pålagt af Slagelse kommune og derfor skal udføres. Det anbefales også, at der meddeles kommunal garanti, da arbejdet vurderes at være ekstraordinære renoveringer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sagen har ikke nogen direkte økonomisk konsekvens, men der kan som følge af stigningen i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte, herunder at den fulde huslejestigning skal dækkes af boligstøtte. Der er 50 % statslig refusion på boligstøtte. Den maksimale stigning vil højst kunne beløbe sig til 37.418 kr. pr. år før refusion, hvis begge forhold godkendes.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget godkender maksimal lånoptagelse til kloakseparering på kr. 745.511

2. at Byrådet meddeler 100% kommunal garanti til kloakseparering, idet arbejdet vurderes at være et ekstraordinært arbejde.

Beslutning i Byrådet den 30. januar 2017:

Fraværende: Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Ansøgning om lånoptagelse

Notat, fælleselementer, støttet byggeri.docx

21. Slagelse Boligselskab, afd. 3, helhedsplan, godkendelse af regnskab (B)

Sagsnr.: 330-2010-111620 Dok.nr.: 330-2017-17342 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om regnskabet for helhedsplan i Slagelse Boligselskab afd. 3, kan godkendes.

Baggrund

Slagelse Boligselskab har gennemført helhedsplan i afdeling 3 beliggende Slotsvænget 20-48, 4200 Slagelse.

Byrådet besluttede den 29. maj 2012 at godkendte skema A indeholdende:

· Anskaffelsessum beløb sig til i alt 74,7 mio. kr. (støttede arbejder 58,4 mio. kr. og 16,3 mio. kr. for de ustøttede arbejder)

Byrådet besluttede den 27. maj 2013 at godkende skema B, indeholdende:

· Anskaffelsessum på kr. 87,6 mio. kr. (Støttede arbejder 63,8 mio. kr. og 23,8 mio. kr. for de ustøttede arbejder.)

Overskridelserne blev oplyst til at skyldes, merudgift til miljøsanering samt øgede udgifter til tilgængelighedsboliger, byggeplads og genhusning.

Slagelse boligselskab har den 28. november 2016 indsendt regnskab (skema C) til kommunal godkendelse.

Slagelse boligselskab oplyser, at regnskabet er endt på:

· Anskaffelsessum på kr. 98,4 mio. kr. (støttede arbejder 72,4 mio. kr. og 25,9 mio. kr. for de ustøttede arbejder)

Slagelse boligselskab oplyser, at overskridelsen skyldes miljøsanering til pcb/bly i vægmaling, bortskaffelse af tag, som oprindelig blot skulle renoveres, altaner, som ikke havde den forventede bæreevne, udskiftning af radiatorer, fund af ulovlige cellutexplader i facaden, vinterforanstaltning, ekstra fundering, indkøb af komfurer og emhætter, bortskaffelse af affald, byggepladsudgifter, tilslutningsbidrag til SK Elnet samt diverse. Oversigt kan ses i bilag 3.

Slagelse boligselskab oplyser, at stigningerne i anskaffelsessummen på det støttede arbejde ikke har indflydelse på huslejeniveauet, da Landsbyggefonden har accepteret at øge driftstilskuddet, så den oprindelige beregning af huslejeniveauet fortsat holder. I forhold til de ustøttede arbejder sker der heller ikke en huslejestigning, da reguleringskontoen bruges til nedbringelse af restgælden og renten i dag er lavere end dengang huslejekonsekvenserne blev beregnet.

Idet der er en overskridelse på 13,5 % i forhold til Skema B, skal kommunen ikke godkende byggeregnskabet, men blot indstille til Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har i mail tilkendegivet til Slagelse Boligselskab, at de tager de beskrevne merudgifter og ekstraarbejder til efterretning.

Garanti:

Byrådet godkendte i forbindelse med godkendelsen af skema A kommunal garanti på i alt 42,7 mio. kr. for både støttede og ustøttede lån.

I forbindelse med godkendelse af skema B, godkendte byrådet kommunal garanti på i alt 60,6 mio. kr. (58,4 for de støttede og 2,2 mio. kr. for de ustøttede arbejder (8,5 % af 23,8 mio. kr.)).

Byrådet godkendte den 26. maj 2014 en forhøjet kommunal garanti, da det blev oplyst, at lånenes karakter havde ændret sig efter en dialog med Landsbyggefonden. Der blev derfor godkendt kommunal garanti for hele det støttede lån på kr. 63,8 mio. kr. Beløbet for de ustøttede lån blev nedjusteret til i alt 1,46 mio. kr. (8,5 % af 17,275 mio. kr.)

Idet der er en stigning i anskaffelsessummen er der også behov for yderligere garanti.

Slagelse Boligselskab oplyser, at behovet for kommunal garanti er steget med 8,67 mio. kr. til i alt 72,4 mio. kr. for det støttede lån. For de ustøttede lån kan overskridelsen finansieres uden kommunal garanti, under forudsætning af, at de 2 udbetalte lån (63,76 mio. kr. og 17.27 mio. kr.) rykker for det nye lån.

Landsbyggefonden regarantere på 50 % af de støttede lån.

Reguleringskonto

Den tvungne opsparing som loven kræver at der laves medens en helhedsplan står på, er opgjort til 1.837.000. Slagelse Boligselskab søger om tilladelse til at bruge de opsparede midler til at nedbringe gælden på de ustøttede arbejde. Se bilag 4. Landsbyggefonden som også skal godkende brugen af disse midler, har mundtligt accepteret.

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i afdelingen skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.

Kommunen skal garantere for de optagne lån jf. Almenboliglovens § 91 stk. 6

Landsbyggefonden regarantere på 50 % af de støttede lån jf. Almenboliglovens § 91 stk. 7.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at indstille til Landsbyggefonden, at regnskabet ikke bør godkendes, såfremt det vurderes, at den yderligere lånoptagelse ikke er en økonomisk forsvarlige disposition, set ud fra boligafdelingens perspektiv. Landsbyggefonden vil dog stadigvæk kunne godkende regnskabet, selvom kommunen indstiller det modsatte.

Der er ikke mulighed for at afvise at godkende regnskabet med henvisning til den yderligere kommunale garanti, idet kommunen er forpligtet til at garantere for lån som optages i forbindelse med en helhedsplan. Derfor når kommunen har godkendt en helhedsplan (skema A), er kommunen også forpligtet til at godkende garantistillelse for de lån som Landsbyggefonden godkender, herunder også en forøgelse af lånoptagelse.

Vurdering

Uddannelsesdirektøren vurderer, at det ansøgte bør imødekommes. Boligselskabet har allerede afholdt udgiften og der er derfor ikke andre til at afholde udgiften end afdelingen. Den væsentligste del af overskridelsen er uforudsete udgifter, der er betinget af tekniske forhold. Der har været dialog med boligselskabet og der er opmærksomhed på at ændringer i realisering af projekter i forhold til godkendelse af garantier fremadrettet skal håndteres med tidligere politisk involvering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale låneoptagelse.

En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis der skulle opstå tab skal tabet finansieres af kassen.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget indstiller til Landsbyggefonden, at Skema C godkendes.

2. at Økonomiudvalget godkender yderligere lånoptagelse på kr. 8,6 mio. kr. og 3,8 mio. kr, således at der sker låneoptagelse for samlet 98,4 mio. kr.

3. at Økonomiudvalget godkender, at reguleringskontoen bruges til nedbringelse af de ustøttede lån.

4. at Byrådet godkender yderligere garanti på kr. 8,67 mio. kr., således at der samlet garanteres for kr. 73,904 mio. kr.

5. at Byrådet godkender at de 2 udbetalte lån på 63,76 mio. kr. og 17.27 mio. kr. rykker for det nye ustøttede lån på 3,78 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - Skema C afdeling 3 Slotsvænget støttet 2.8.2016.

Bilag 2 - Skema C afdeling 3 Slotsvænget ustøttet 2.8.2016.pdf

Bilag 3 - notat om merudgifter og ekstraarbejder

Bilag 4- ansøgning om brug af reguleringskonto

22. FOB - godkendelse af budget i afdeling 3 og 56 (B)

Sagsnr.: 330-2016-60765 Dok.nr.: 330-2016-545679 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Da afdelingsbestyrelserne i FOB afdeling 3 og 56 har nedstemt forslag til budgetter 2017, er det Økonomiudvalget der skal beslutte om budgetterne kan godkendes.

Baggrund

FOB har den 7. september 2016 indsendt sag om budgettvister i afdelingerne 3 og 56 til Slagelse Kommune. Jf. almenboliglovens § 42, skal kommunen træffe den endelige beslutning om godkendelse af budgetter, der hvor der opstår en tvist mellem boligorganisationens bestyrelse og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet.

Afd. 3

Afdeling 3 havde afdelingsmøde den 22. august 2016. Budgetforslaget var indstillet med en huslejestigning på 7,93 %. Huslejestigningen skyldes primært en stigning i henlæggelserne til vedligeholdelse samt henlæggelser til fraflytninger.

FOB oplyser, at der på afdelingsmødet var stor diskussion om de planlagte vedligeholdelsesarbejder var korrekte eller om der burde være en anden prioritering.

Afdelingsmødet valgte at nedstemme forslaget til budget 2017.

Slagelse kommune sendte høringsbrev til afdelingsbestyrelsen for afdeling 3. Brevet blev sendt til bestyrelsesformanden. Afdelingsbestyrelsen blev bedt om at forholde sig til FOBs gennemgang af sagen og kommentarer og indsende deres bemærkninger. Slagelse Kommune har ikke modtaget bemærkninger fra afdelingsbestyrelsen.

FOB oplyser, at de i 2017 skal gennemgå afdelingens bygningsmasse og vil herefter lave en ny prioritering af vedligeholdelsesarbejdet og hvor stor henlæggelserne hertil skal være. Afdelingens henlæggelser er lave og det forventes at de ønskede og planlagte vedligeholdelsesarbejder skal stige yderligere over de kommende år.

Afd. 56

Afdeling 56 havde afdelingsmøde den 30. august 2016. Budgetforslaget var indstillet med en huslejestigning på 7,15 %. Huslejestigningen skyldes primært en stigning i henlæggelser til fraflytninger.

FOB oplyser, at der på afdelingsmødet blev ytret ønske om at huslejestigningen burde have været mere jævnt fordel mellem 2016 og 2017. Huslejen steg med 2,47 % i 2016.

Afdelingsmødet valgte at nedstemme forslaget til budget 2017.

Eftersom afdelingen ikke har nogen afdelingsbestyrelse, sendte Slagelse kommune høringsbrev til alle afdelingens beboere. Beboerne blev bedt om at forholde sig til FOBs gennemgang af sagen og kommentarer og indsende deres bemærkninger. Slagelse Kommune har modtaget svar fra 3 beboere. Beboerne bemærker, at det på afdelingsmødet blev tilkendegivet at huslejestigningen skyldtes etablering af fjernaflæsning af varme, koldt og varmt vand. Det kan undre, at der ikke har været henlagt til dette, når det har været diskuteret i de sidste 10 år. Herudover undrer det beboerne, at det er de eksisterende beboere der skal betale for mislighold af fraflyttede boliger samt at der ikke sker en bedre udvælgelse af beboere, så man undgår beboere som påfører afdelingen disse omkostninger.

FOB oplyser, at de gennemgår afdelingen i 2017 med henblik på at sikre, at der fremover er afsat henlæggelser, både til vedligeholdelsesarbejder som blandt andet etablering af fjernaflæsning af varme, til fraflytninger og til tab i forbindelse med fraflytning. FOB oplyser endvidere, at misligholdelse som udgangspunkt bliver opkrævet ved fraflytter. Afdelingen har dog forpligtigelser til at betale istandsættelse ud fra klare lovgivningsmæssige retningslinjer. Resten vil blive dækket af FOBs dispositionsfond. Afdelingen har haft mange fraflytninger i 2015 hvilket har betydet at kontoen med henlæggelser til fraflytninger er blevet tømt og derfor har det været nødvendigt at tilføre flere midler end tidligere. I forhold til udvælgelse af nye beboere, oplyser FOB, at de udlejer efter gældende udlejningsregler.

Retligt grundlag

Kommunen skal godkende afdelingernes budget, hvis der ikke kan opnås enighed jf. almenboliglovens § 42.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget skal tage stilling til om det fremsendte budget skal godkendes. Økonomiudvalget bør ikke godkende det fremsendte budget, hvis eventuelle forslag fra beboerne stiller boligselskabet bedre. Økonomiudvalget bør ligeledes ikke godkende budgettet, hvis budgettet eller dele heri er i strid med gældende regler.

Grundet en administrativ fejl er sagen ikke blevet forelagt Økonomiudvalget til behandling i december 2016. Hvis Økonomiudvalget godkender budgetterne, bør Økonomiudvalget godkende budgettet med virkning fra 1. januar 2017.

Vurdering

Børn- og Ungedirektøren vurderer, at de fremlagte budgetforslag for 2017 bør godkendes med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2017. Der har på det årlige styringsdialogmøde med boligselskabet i de sidste par år, været fokus på at få øget henlæggelserne, således at man var bedre rustet til fremtiden. FOB oplyser, at huslejestigningerne blandt andet netop har til formål at ruste de to afdelinger til fremtidens udfordringer. Der er ikke noget i de fremsendte budgetter der indikerer, at budgetterne er uforsvarlige dispositioner eller at lovgivningen ikke overholdes, hvorfor budgetterne bør godkendes. Det bør dog henstilles til boligselskabet, at beboerdemokratiet inddrages i videst muligt omfang i prioriteringerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sagen har ikke nogen direkte konsekvens for kommunen, men der kan som følge af stigningen i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte, herunder at den fulde huslejestigning skal dækkes af boligstøtte. Der er 50 % statslig refusion på boligstøtte.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget godkender budget for afdeling 3 og 56, med virkning fra den 1. januar 2017

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Anbefales til byrådets godkendelse

Bilag

Budget 2017 afd. 3

Budget 2017 afd. 56

23. 360 graders analyse skoleområdet - oplæg til temaer (B)

Sagsnr.: 330-2016-81144 Dok.nr.: 330-2016-751876 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Uddannelsesudvalget skal drøfte indstilling til temaer til 360 graders analysen på skoleområdet og videresende sagen til beslutning i Økonomiudvalget.

Baggrund

I budgetaftalen til budget 2015-18 er det aftalt, at der skal være fokus på at drive kommunen stadigt mere effektivt. Som følge deraf skal der i de kommende år gennemføres såkaldte 360^o-analyser af de store velfærdsområder. Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 21. november 2016 at igangsætte en analyse af skoleområdet. Fagudvalget drøftede overordnede temaer for analysen på sit møde den 5. december, og har ønsket et fornyet oplæg til dette møde. Derudover har udvalgets medlemmer haft mulighed for at sende supplerende temaer til Center for Skole. Indstilling til temaer er lavet ud fra såvel udvalgets kommentarer som workshop afholdt den 20. december med inddragelse af en række relevante aktører på skoleområdet inden for de enkelte overordnede temaer. Både udvalgets kommentarer samt drøftelserne på de fire workshops kommer til at indgå i det fremtidige arbejde i 360 graders analysen.

Styregruppen har besluttet at indstille følgende temaer til analyse i foråret 2017, så de evt. kan indgå til budget 2018:

Tildelingsmodeller – almenskoler, SFO, UngSlagelse, specialskoler og klubber

Deltagerne på workshoppen vedr. tildelingsmodeller repræsenterede de i overskriften nævnte områder. Der er generelt et ønske fra områderne om, at der skal være større budgetsikkerhed i tildelingsmodellerne. Er det evt. muligt lægge budgetterne fast tidligere og ikke lave løbende vippereguleringer?

Der er en række udfordringer i de forskellige tildelingsmodeller, som ønskes analyseret. Arbejdet vil bl.a. bestå af at opbygge et kvalificeret og opdateret datagrundlag, dvs. en form for eftersyn af de eksisterende tildelingsmodeller. Det skal være tydeligt, hvad en elev mv. koster i de forskellige tilbud på de enkelte skoler mv. Der vil også skulle laves en elevtalsprognose, da budgetsikkerhed også hænger sammen med sårbarhed ift. størrelse og bæredygtige enheder. Det kan også under dette tema være relevant hvis muligt at se på effekt i forhold til tildeling, selvom effekten kan være resultatet af tidligere års tildeling.

Kvalitetsrapport – koncept og mulighed for metodeudvikling – samt generel brug af data på skoleområdet

En analyse af kvalitetsrapporten bør ifølge deltagerne på workshoppen ses i sammenhæng med analyse af den generelle brug af data på skoleområdet. Det er vigtigt, at formålet med den valgte opbygning af kvalitetsrapporten bliver tydelig – særligt hvis den skal indeholde indikatorer ud over de obligatoriske. Der skal derudover være opmærksomhed på, at der er forskellige vinkler i forhold til, hvad man synes er interessant i kvalitetsrapporten afhængig af, om man er i centraladministrationen, skoleleder eller politiker. Skal kvalitetsrapporten dække alle behov eller kun det lovmæssigt obligatoriske?

I dag bliver kvalitetsrapporten brugt som dialogredskab og til at følge op på skolepolitikkens mål, og det skal undersøges om det fremadrettet også er en sådan opbygning, der giver mening. Generelt var der på workshoppen et ønske fra skolelederne om at gøre arbejdet med kvalitetsrapporten mindre omfattende.

Inklusion og brobygning til dagtilbud og ungdomsuddannelser

En analyse af inklusion og brobygning hænger sammen med temaet om specialpædagogiske tilbud. Der er et ønske om, at der sker en kortlægning af tilbuddene i Slagelse Kommune, da det er vigtigt med et overblik for at kunne bringe viden i spil. I en kortlægning kan også indgå, hvilke tilbud vi har elever i, samt hvem – og hvor mange – bliver segregeret.

Der er behov for en helhedstænkning på området, og for at der løftes i fællesskab i forhold til tidlig indsats, opsporing og brobygning. En udfordring, der kan afhjælpes med helhedstænkning, er, at man ved overgange ikke kender eleverne godt nok.

Derudover kan der være fokus på forældrenes inddragelse og rolle i både inklusion og brobygning.

Dette tema samt det efterfølgende handler i høj grad om, hvorvidt vi kan få mere for de ressourcer, vi allerede anvender på områderne.

Specialpædagogiske tilbud – tilbudsvifte og visitationsmodel

Som ovenfor beskrevet kan de to temaer sammentænkes. En kortlægning af tilbuddene kan være med til at vise, om vi har de kompetencer, der bliver efterspurgt. Det er vigtigt, at en analyse af de specialpædagogiske tilbud ses i sammenhæng med almenområdet. Der er mange enten/eller positioner, hvor enkelte elever måske kunne have glæde af nogle ’mellemstationer’.

Der skal være fokus på visitation, men også før-visitation er relevant at se på. Hvilket mind-set er det, vi har i forhold til tilbudsviften, og hvilke forventninger er det, vi giver videre til elev og forældre. Er et specialpædagogisk tilbud altid den rigtige løsning?

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Uddannelsesudvalget kan drøfte indstillingen til temaer til 360 graders analysen på skoleområdet samt videresende indstilling til beslutning i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget træffer endelig beslutning om temaer for 360 graders analysen på Skoleområdet på sit møde den 23. januar 2017.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter indstilling til temaer og sender sagen med deres bemærkninger videre til beslutning Økonomiudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Analysen bliver gennemført med interne ressourcer. Evt. økonomiske effekter af implementering af forslag i forlængelse af analysen vil blive beskrevet som en del af afrapporteringen.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Uddannelsesudvalget drøfter indstilling til temaer for 360 graders analysen på skoleområdet.

2. at Uddannelsesudvalget videresender indstilling til temaer til beslutning i Økonomiudvalget.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende: Helle Blak (F)

Drøftet med bemærkning om, at UU ønsker, at administrationen afdækker mulighed for gennemførsel af tilfredshedsundersøgelser på baggrund af tilstedeværende data.

Anbefalet overfor Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Økonomiudvalget ønsker, at der foretages en kapacitetsanalyse på skoleområdet i forhold til udviklingen i de kommende år.

Indstilling i øvrigt godkendt.

24. Månedlig rapportering på områderne beskæftigelse og integration, handicap og psykiatri, specialiserede skoletilbud og det specialiserede børn- og ungeområde (E)

Sagsnr.: 330-2016-26187 Dok.nr.: 330-2017-21872 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med budgetopfølgning primo budgetåret besluttede Byrådet, at der på områderne beskæftigelse- og integration, handicap- og psykiatri (myndighedsdelen), specialiserede skoletilbud og på det specialiserede børne- og ungeområde skal udarbejdes månedlig rapportering med data for udviklingen i aktivitet og økonomi.

Baggrund

På grund af stigende økonomiske udfordringer, blev der i 2015 udarbejdet perspektivanalyser på de fire områder. Da udfordringerne endnu ikke er løst, er der behov for tæt opfølgning både administrativt og politisk.

Retligt grundlag

Jf. Byrådets beslutning den 29. februar 2016 pkt. 7.

Handlemuligheder

Rapporteringen er udarbejdet så den giver et enkelt overblik over udviklingen i udgifter og aktiviteter ligesom, der hvor det er muligt, er beregnet gennemsnitspriser på anvendte indsatser. Dermed opbygges der viden om den aktuelle udvikling i udgifter og aktiviteter, som kan underbygge beslutninger, der træffes enten i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning eller som et led i den løbende administrative og politiske styring af områderne

Vurdering

I bilag 1-4 ses den månedlige opfølgning på økonomi og aktiviteter.

Beskæftigelse og Integration (Bilag 1)

Hovedoversigt

Center	Serviceudgifter mio. kr.	Overførsels-udgifter mio. kr.	Anlæg mio. kr.	Samlet mio.kr.
Center for Børn, Unge og Familie	-1,278	-0,459
Jobcenter, forsikrede ledige	2,152	26,964
Jobcenter, eksl. Forsikrede ledige	-0,810	-57,470
Samlet mer/mindre forbrug	0,064	-30,965	0,0	-30,901

Merforbrug = - Mindre forbrug = +

Budgetopfølgningen ultimo oktober viste et forventet merforbrug på 23,094 mio. kr. Den store afvigelse fra sidste måneds opfølgning ses på sygedagpengeområdet med 6,0 mio. kr. og driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats med 1,5 mio. kr.

Der har i efteråret været en række udsving i de afrapporterede budgetopfølgninger. Center for Arbejdsmarked og Integration har derfor i samarbejde med Økonomicentret iværksat en gennemgang af hele centrets budget og forudsætninger herfor, så det økonomiske udgangspunkt for 2017 dermed bliver retvisende.

Hovedårsagerne på det forventede forbrug i forhold til det korrigerede budget:

· Merforbrug på Integrationsydelse på 6,6 mio. kr.

· Merforbrug på førtidspensioner på 2,1 mio. kr.

· Merforbrug på sygedagpenge på 17,2 mio. kr.

· Merforbrug på kontant- og uddannelseshjælp på 5,1 mio. kr.

· Mindre forbrug på boligsikring og –ydelse på 1,1 mio. kr.

· Mindre forbrug på dagpenge til forsikrede ledige på 10,3 mio. kr.

· Mindre forbrug på Arbejdsmarkedsydelse på 2,0 mio. kr.

· Mindre forbrug på kontantydelse på 1,3 mio. kr.

· Merforbrug på fleksjob/ løntilskud på 4,6 mio. kr.

· Merforbrug på ressource- og jobafklaringsforløb på 17,1 mio. kr.

· Mindre forbrug på ledighedsydelse på 1,8 mio. kr.

· Merforbrug på driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats på 19,1 mio. kr.

· Mindre forbrug på beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige på 16,7 mio. kr.

· Mindre forbrug på seniorjob på 4,8 mio. kr.

· Mindre forbrug på beskæftigelsesindsatsen på 3,6 mio. kr.

Myndighed for Handicap og Psykiatri (Bilag 2)

Center for Handicap og Psykiatri forventer overordnet set, at forbrug og budget balancerer ved årets udgang.

Center for Handicap og Psykiatri er inde i en proces med omlægninger på flere niveauer. Der har forestået et arbejde med at kvalitetssikre en ny database til håndtering af data omkring aktiviteter og aktuelle gennemsnitspriser. Databasen har ikke leveret det ønskede. For at komme videre med processen i forhold til økonomistyring, videreudvikles og redesignes de allerede eksisterende styringsregneark til at kunne levere de ønskede data. Processen forventes at vare henover efteråret og kobles sammen med at Center for Handicap og Psykiatri står overfor, at skulle have et nyt fagsystem, hvor ambitionen er at sagsstyring og økonomi kan kobles sammen i ét system.

Aktivitetsdataene mangler validitet, og det er ikke hensigtsmæssigt, at fremlægge dataene, før styringsregnearkene er redesignet.

Myndighed for det specialiserede skoletilbud (Bilag 3)

Vidtgående specialundervisning

Der forventes pr. ultimo november et merforbrug i 2016 på 3,5 mio. kr. mod seneste budgetopfølgning, hvor forventningen var et merforbrug på 3,6 mio. kr. Det samlede merforbrug kan opdeles på følgende måde:

· Overført merforbrug fra 2015 – 4,6 mio. kr.

· Mindre forbrug vedrørende aktiviteterne i 2016 på 1,1 mio. kr.

I forhold til sidste måneds rapportering er det forventede resultat forbedret med 0,1 mio. kr.

Myndighed for det specialiserede børne- og ungeområde (Bilag 4)

Det specialiserede børne- og ungeområde

Der forventes pr. ultimo november et merforbrug på ca. 2,2 mio. kr. i lighed med seneste budgetopfølgning pr. ult. september 2016. Merforbruget fordeler sig på overførselsudgifterne og Slagelse Familie Center.

Området er dog fortsat under pres, og det vurderes i lighed med den seneste budgetopfølgning, at der er en risiko for et merforbrug på 1-2 mio. kr. Her kan eventuelle periodeforskydninger mellem 2016/2017 i opkrævningen fra leverandørerne spille en væsentlig rolle.

Aktivitetsrapporten for december måned viser en stigning på Plejefamilier og på de forebyggende foranstaltninger.

Stigningen På Plejefamilieområdet hænger sammen med en fortsat tilgang som følge af formandsbeslutninger (tvangsanbringelser). Der er ligeledes fortsat en række unge familier med børn i vente, hvor der er bekymring om deres forældreevne. Derudover er der to massive anbringelser undervejs hvor der kræves 1:1 støtte.

Stigningen på de forebyggende foranstaltninger skyldes primært, at der med opnormeringen af sagsbehandlere bliver handlet i sager, som tidligere har været afventende på grund af sagspresset hos socialrådgiverne.

Samlet set viser aktivitetsrapporten fortsat, at der er en højere aktivitet end oprindeligt budgetteret.

Handleplansinitiativerne, i form af en styrket revisitation og nedsættelse af visitationsudvalg på det forebyggende område, er lagt ind i denne rapportering med et selvstændigt bilag. Bilaget er bygget op omkring aktivitetsrapporten, og den vil for resten af 2016 være en del af den månedlige rapportering.

Bilaget er bygget op på følgende måde:

· Der er taget udgangspunkt i juni måneds aktiviteter på udvalgte områder med aktivitet, gennemsnitspris (månedsvis) og den samlede månedlige udgift.

· Så er der opsat en kolonne med målsætning. Her er handleplansinitiativerne omsat til konkrete mål - det kan være på aktiviteten eller prisen.

· Forskellen mellem juni måned og målsætningen med handleplanen viser den ønskede månedlige effekt.

· Målsætningen viser en ønsket effekt på ca. 1 mio. kr. pr. måned

Afrapporteringen på handleplansinitiativerne viser en positiv effekt på 0,4 mio. kr. af de igangsatte initiativer. Det er dog en tilbagegang i effekten på ca. 0,4 mio. kr. i forhold til oktober måned, mens der er tale om en fremgang på 0,2 mio. kr. i forhold til november måned. Til trods for aktivitetsstigningerne og tilbagegangen af effekten i handleplansinitiativerne, så vurderes det, at risikoen for et merforbrug fortsat udgør 1-2 mio. kr.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De månedlige rapporteringer foreligges til efterretning, og danner dermed ikke grundlag for at der træffes beslutninger med økonomiske og personalemæssige konsekvenser.

Udvikling i aktivitet og økonomi er kommenteret efter behov i bilagene

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren samt Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at den månedlige rapportering tages til efterretning

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende:

Til efterretning.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 9. januar 2017:

Fraværende: Helle Blak (F)

Til efterretning.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 16. januar 2017:

Fraværende: Ann Sibbern (O)

Ad 1. Taget til efterretning og videresendes til økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1. Månedlig rapportering - Beskæftigelse og Integration

Bilag 2. Månedlig rapportering - Myndighed for Handicap og Psykiatri

Bilag 3. Månedlig rapportering - Det specialiserede skoletilbud

Bilag 4. Månedlig rapportering - Det specialiserede børne- og ungeområde

25. Ny styringstilgang afløser aftalestyring (O)

Sagsnr.: 330-2016-57135 Dok.nr.: 330-2017-13636 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om afløseren for Aftalestyring og nye styringstiltag i 2017.

Baggrund

I forbindelse med budget 2017-2020 vedtog byrådet at afskaffe Aftalestyring med baggrund i et ønske om at skabe en anden mere forenklet tilgang til styring.

Direktionen har derfor i tæt samarbejde med centercheferne i gang med at sætte e har i konsekvens udarbejdet et kort overordnet styringsdokument (bilag), som beskriver essensen af hvad vi vil og hvad vi gør.

Styringsdokumentet er blevet til gennem drøftelser med chefgruppen i november og december, med et udgangspunkt i de styringsudfordringer og –muligheder der findes på alle områder af kommunens økonomi og de forskelligartede vilkår, som centre og virksomheder arbejder under.

Det fastlagte fokus fra drøftelserne vil blive yderligere styrket gennem tæt inddragelse af virksomhedslederne i første halvår af 2017.

Ny styringstilgang

Den nye tilgang til styring er baseret på tillid, gennemsigtighed og ”sund fornuft”. Vi går direkte efter at skabe resultater enkelt, hurtigst muligt og målbart. Det vi gør, bliver målt og vurderet ud fra om det skaber ønskede resultater – kort sagt: Om det vi gør, virker.

Den nye styringstilgang har et solidt fokus på at fundamentet for kommunens opgaveløsning er i orden, men at der på samme tid skabes udvikling og fremdrift i den kommunale opgaveløsning.

Styringstilgangen skal understøttes af drøftelser i de enkelte fagudvalg omkring de politiske mål og ønskede effekter med det formål at gøre det tydeligt, hvilke mål og effekter der skal realiseres.

De fastlagte politiske mål skal gennem den nye styringstilgang realiseres gennem bred involvering af virksomhedslederne, medarbejdere, samarbejdspartnere og ikke mindst borgerne, for derved at inddrage mest mulig viden og skabe effektive løsninger.

Bedre ledelsesinformation

Den nye styringstilgang understøttes af et samlet ledelsesinformationsværktøj i Slagelse Kommune, der giver overblik over fremdriften i de konkrete indsatsområders, herunder effekter og økonomiske resultater, således at politikere, direktion, centerchefer og virksomhedsledere i langt højere grad end i dag får for adgang til opdateret relevant ledelsesinformation.

Værktøjet baseres på allerede tilgængelige dataregistreringer og udvides løbende med nye datakilder.

I fase 1 som løber frem til sommer 2017 kobles data fra økonomi, personale, ældreområdet, og beskæftigelse samt data fra det fælleskommunale ledelsesinformation (FLIS), hvor der også er data inden for skoleområdet, handicap og psykiatri samt det specialiserede børne og ungeområde.

I fase 2 rettes fokus på vores egne data inden for handicap og psykiatri samt børne og ungeområdet. I 2018 kobles yderligere data på.

Etableringen af ledelsesinformationsværktøjet sker med en høj grad af decentral inddragelse, så det sikres høj nytteværdi i den daglige drift. Det skal i denne proces sikres, at der ikke indføres nye dataregistreringer og dermed bureaukratisering. Hvis det viser sig hensigtsmæssigt at indføre ny dataregistrering skal anden (uhensigtsmæssig) registrering bortfalde.

Skarpere økonomistyring

Det nye ledelsesinformationsværktøj skal også skabe øget gennemsigtighed i forhold til økonomien og understøtte en skarpere økonomistyring, hvor vi tidligt kan forudsige og korrigere, hvis økonomien begynder at afvige fra det forudsatte.

Både centre og virksomheder skal således have øget fokus på at disponere økonomien, herunder løbende justere, når der sker ændringer i de forudsætninger om aktiviteter, antal borgere, gennemsnitspriser m.m. der lå bag disponeringerne.

For at understøtte dette på tværs af organisationen og i øvrigt sikre tidlig information til det politiske niveau, så gennemføres der i 2017 4 budgetopfølgninger (blev politisk besluttet i forbindelse med sidste justering af de økonomiske styringsregler).

Den 1. budgetopfølgning gennemføres allerede primo 2017 og forelægges politisk i fagudvalg, økonomiudvalg og byråd i februar. Formålet er at få et tidligt overblik over om der er sket væsentlige ændringer i forhold til det vedtagne budget – særligt vedrørende driften, hvor der kan ske store ændringer (aktivitetsforudsætninger, demografisk udvikling, finanslov etc.), men også indtægter, anlæg m.m. såfremt der er sket væsentlige ændringer.

Retligt grundlag

Styrelsesloven samt Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Taget til efterretning.

Bilag

Styringsdokument, Endelig version

26. Status på Administrativ Service januar 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2015-28340 Dok.nr.: 330-2017-10326 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om status for etabling af Administrativ Service

Baggrund

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2015-2018 at realisere et identificeret effektiviseringspotentiale på netto 17,5 mio. kr. ved at optimere de administrative opgaver og processer på tværs af kommunens centre og virksomheder. Projektet fik navnet TAO, som står for Tværgående Administrative Opgaver.

Formålet med TAO var, at:

· Professionalisere opgavevaretagelsen ved at finde nye og bedre måder, hvorpå arbejdet bliver tilrettelagt.

· Realisere de forventede effektiviseringer i forbindelse med samlingen af administrative opgaver.

· Skabe grundlag for løbende forbedringer af de administrative processer.

Projekt TAO er afsluttet, og opgaveløsningen sker nu i Administrativ Service i samarbejde med de enkelte virksomheder og centre.

Økonomiudvalget besluttede i marts 2016 at følge det første år efter Projekt TAO. Dette er den tredje og sidste af de 3 opfølgninger, som Økonomiudvalget oprindeligt besluttede. Herudover besluttede Økonomiudvalget i oktober 2016, at der ønskes en samlet opfølgning i marts 2017.

Overblik siden sidste status til økonomiudvalget

Siden opfølgningen til økonomiudvalget den 24. oktober 2016 har der været fokus på dialog med virksomhederne at få stabil og sikker daglig drift og på optimering af samarbejdet omkring økonomiopfølgningerne.

Driftstal

Et af de områder, der har været fokus på, har været rettidig betaling af leverandørfakturaer. Rettidigheden i betaling af fakturaer er steget fra godt 55 % 2. kvartal til godt 75 % ultimo 4. kvartal. Rettidigheden i betaling af fakturaer har således, som det fremgår af bilaget, været støt stigende siden starten af Administrativ Service, og er nu væsentligt over niveauet fra før dannelsen af Administrativ Service.

For yderligere at øge andelen af rettidige betalinger vil Administrativ Service i 2017 indgå i dialog med virksomheder og centre om hurtigere varemodtagelse, da varemodtagelsesopgaven ligger i virksomhederne. Ca. 1/3 af fakturaerne varemodtages i dag så sent, at det er svært at nå rettidig betaling.

Tilgængelighed på telefonerne har også været et fokusområde. Det har været et ønske fra virksomhederne om at kunne ringe direkte til enten løn- eller økonomikonsulenterne, hvilket er blevet etableret primo december. De seneste tre måneder er cirka 90 % af telefonopkaldene besvaret indenfor 1 min og 95% indenfor 2 min.

Tilfredshedsundersøgelse

Der har netop været gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af Administrativ Service’ ydelser. Alle virksomheds- og centerchefer, alle afdelingsledere samt planlæggere og administrative medarbejdere med økonomi/lønrelaterede opgaver, i alt 441 medarbejdere, blev inviteret til at deltage. 52,3% har svaret på undersøgelsen.

Det overordnede resultat af undersøgelsen er, at 52,2% ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ er tilfredse med den service, de oplever fra Administrativ Service; og 81,3 % er mere tilfredse end utilfredse.

Undersøgelsen viser, at der indenfor Center for Skole og Center for Arbejdsmarked og Integration er lidt flere end gennemsnittet, nemlig omkring 33 %, som i mindre grad er tilfredse med serviceniveauet

Når man går længere ned i svarmaterialet, så viser undersøgelsen, at der er størst potentiale i udvikling af formidling af relevant information til virksomhederne, rettidig håndtering af spørgsmål samt mere understøttelse i forbindelse med udrulning af selvbetjeningsløsningerne.

Yderligere resultater af tilfredshedsmålingen fremgår af bilaget.

Dialog og samarbejde

Gennem de mange afholdte budgetopfølgningsmøder med virksomhedsleder og den daglige kontakt, har Administrativ Service arbejdet på at etablere et stadigt bedre samarbejde og en større viden om de enkelte centerområders særlige forhold.

Den nyansatte leder af Administrative Service har desuden holdt møder med udvalgte ledere og fået indblik i deres oplevelse af samarbejdet og den leverede service.

Dialogen har bekræftet, der skal arbejdes videre med implementeringen af de digitale selvbetjeningsløsninger og af økonomiopfølgningerne, hvilket afspejles i nedenstående aktionspunkter for Administrativ Service i de kommende måneder.

Aktionspunkter

Administrativ Service udbyder i 2017 månedlige kurser i de administrative systemer (Acubiz, Prisme, NemØkonomi) for virksomhedsledere og administrative med økonomirelaterede opgaver, så nye kolleger kan komme godt i gang.

Administrativ Service har igangsat en analyse og gentænkning af kommunikation/information til brugerne. Det være sig både kommunikationskanaler, -form og –indhold. Brugerne dækker over såvel virksomhedsledere, som administrative medarbejdere og øvrige medarbejdere, der er brugere af f.eks. selvbetjeningsløsningerne.

Administrativ Service har iværksat en yderligere udvikling af uddannelses-, vejlednings- og supportydelserne på selvbetjeningsløsningerne– samtidig med at langt flere medarbejdere i Administrativ Service vil blive uddannet til superbrugere/guides, så de kan yde den nødvendige support i hverdagen.

Administrativ Service har igangsat et målrettet arbejde med udvikling af kompetencerne for såvel løn- som økonomikonsulenterne.

Det er Administrativ Service’ oplevelse, at en del virksomheder endnu ikke har optimeret egne interne administrative processer, så der fortsat bruges unødig tid på dobbelthåndtering af administrative opgaver, særligt inden for økonomiområdet. Administrativ Service vil i 2017 indgå i dialog med virksomheder og centre og understøtte disse i at få kigget på optimeringsmuligheder.

Da regnskabsåret 2016 og ledelsestilsynet for december måned endnu ikke er afsluttet, vil der først blive fulgt op på resultaterne her i forbindelse med den samlede opfølgning til Økonomiudvalget i marts 2017. Dette samtidig også koordineres med en igangværende dialog på chefniveau om, hvordan man kan styrke den økonomiske ledelsesopgave.

Retligt grundlag

Styrelsesloven og Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan tage orientering til efterretning eller bede om yderlige uddybning til kommende møde. Det bemærkes, at der allerede er besluttet en samlet opfølgning til marts 2017.

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi- og teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Taget til efterretning.

A finder resultatet bekymrende. Det viser, at der er alvorlige problemer i forhold til Administrativ Service.

Bilag

Bilag 1, Status på Administrativ Service januar 2017

27. Status på kørselsbemyndigelser 2016 (O)

Sagsnr.: 330-2017-3724 Dok.nr.: 330-2017-24134 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal orienteres om omfanget af udfærdigede kørselsbemyndigelser, der er indgået siden 1. juli 2016.

Baggrund

I forbindelse med vedtagelse af budget 2016, blev det vedtaget at der ikke længere skulle udbetales kørselsbemyndigelse til høj sats. Beslutningen gælder såvel politikere som medarbejdere i Slagelse Kommune.

Beslutningen medførte at ca. 2.500 tidligere indgåede kørselsbemyndigelser blev opsagt med virkning fra 1. juli 2016.

Det fremgik af budgetoplægget at ikke alle medarbejdere ville kunne overgå til kørsel til lav takst, hvorfor Direktionen godkendte en administrativ procedure, som beskrev under hvilke omstændigheder der fremadrettet ville kunne gives kørselsbemyndigelse (kørsel til høj takst).

Der er siden 1. juli 2016 indgået 393 kørselsbemyndigelser, hvoraf 24 er tidsbegrænset.

Kørselsbemyndigelser er indgået hvis:

- det ikke er muligt for medarbejderen at booke en tjenestebil, og

- medarbejderen forudsættes regelmæssigt (daglig) at stille egen bil til rådighed, og

- lederen vurderer at det er vanskeligt af bestride arbejdet (speciel art), hvis man ikke kører i egen bil.

Alle tre forhold skal være opfyldt.

De udstedte kørselsbemyndigelser er udstedt i overensstemmelse med den administrative procedure.

Kørselsbemyndigelserne er således udstedt i de tilfælde, hvor det på baggrund af en konkret vurdering vil påvirke borgerrettede opgaver i et ikke acceptabelt omfang, hvis medarbejderen skal benytte offentligt transportmidler (eller det slet ikke er muligt). Det er i samme moment ikke økonomisk forsvarligt at lease et tjenestebil, idet leasingudgifterne vil overstige udgifterne ved at køre til høj takst.

Det skal bemærkes, at medarbejdere ikke er forpligtet til at stille egen bil til rådighed, hvormed alternativitet vil være tjenestebiler eller offentlig transport.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det anbefales at der fortsat, fremadrettet er fokus på at udstede et så lavt antal kørselsbemyndigelse som muligt, dog under hensyntagen til at borgerrettede opgaver ikke påvirkes samt at det giver økonomisk mening.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det økonomiske provenu i budgetforliget for 2016-2017 er indhentet.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Økonomiudvalget ønsker en nærmere vurdering af, om der kan opnås et yderligere provenu ved at lease flere kommunale biler, som kan erstatte kørsel til høj takst.

Bilag

Opgørelse Kørselsbemyndigelser ultimo 2016

28. Orientering om sygefravær (O)

Sagsnr.: 330-2016-79799 Dok.nr.: 330-2017-14301 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget får præsenteret et overblik over indsatser, der skal nedsætte sygefraværet.

Baggrund

Økonomiudvalget besluttede på møde den 21. november 2016, at de ønskede at have en drøftelse af, hvordan der kan arbejdes videre med at reducere sygefraværet. Som baggrund for denne drøftelse præsenteres et overblik over indsatser.

De samlede sygefraværstal for 2016 vil være tilgængelige til Økonomiudvalgets møde i februar 2017, hvor de vil blive forelagt.

Det er væsentligt at påpege, at nedbringelse af sygefravær er komplekst, idet mange forskellige faktorer kan påvirke i opad eller nedad gående retning. Der er dog ikke tvivl om, at hhv. ledelse og kultur på arbejdspladsen er to meget vigtige faktorer, som er og fortsat skal være omdrejningspunktet for indsatserne.

Der er også stor forskel på vilkår og sygefravær mellem de forskellige fagområder. Derfor ses der også på fraværet i forhold til andre kommuner inden for de enkelte fagområder og i den forbindelse arbejdes endvidere på at lære af de arbejdspladser med det laveste fravær inden for de enkelte fag- og centerområder.

Den håndholdte indsats

I 2016 blev påbegyndt en indsats, hvor de arbejdspladser med det højeste fravær (og mere end 10 medarbejdere) besøges og der påbegyndes en proces i tæt samarbejde med leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.

De første forløb blev udvalgt på baggrund af fraværet i 1. kvartal 2015 og er afsluttet, men følges fortsat i forhold til deres sygefravær og genbesøges evt. ved stigende sygefravær. Udover afsluttende møde skal lederne også give tilbagemelding til centerchefen for området.

De afsluttede forløb er:

1. Specialcenter Øst med 10,28 % i sygefravær (7,56 %)

2. Vikarservice med 10,97 % i sygefravær (10,01 %)

3. Plejecenter Smedegade med 14,49 % i sygefravær (9,02 %)

4. Plejecenter Møllebakken med 14,01 % i sygefravær (6,93 %)

5. Skovbørnehuset med 12,56 % i sygefravær (10,12 %)

6. Loppen med 16,66 % i sygefravær (12,23 %)

7. Birkelunden med 16,06 % i sygefravær (4,9 %)

Tallene i parentes er sygefraværsprocenten i 3. kvartal 2016.

Der er pt. udvalgt yderligere 4 arbejdspladser på baggrund af sygefraværet i 3. kvartal 2016:

8. Sygeplejen Slagelse/Hashøj med 8,17 % i sygefravær

9. Hjemmeplejen Grevsensvej med 9,2 % i sygefravær

10. Hjemmeplejen Dalmose med 8,85 % i sygefravær

11. Plejecenter Solbakken med 10,45 % i sygefravær

I takt med at forløb afsluttet udvælges løbende nye arbejdspladser på baggrund af seneste statistik og med vægt på den korte og mellemlange fravær jf. Økonomiudvalget tidligere beslutning om at prioritere indsatsen i forhold til fravær på 0-30 sygedage.

Økonomiudvalget vil løbende blive orienteret om fremdriften.

De 10 arbejdspladser med mere end 10 medarbejder og med det laveste fravær er opgjort for 3. kvartal 2016 og er følgende:

1. Slagelse Familiecenter med 1,12 % i sygefravær og 31,46 årsværk

2. Pædagogisk Udvikling og inklusion med 1,42 % i sygefravær og 49,93 årsværk

3. Søbjerggård Børnehus med 1,77 % i sygefravær og 16,21 årsværk

4. Musikskolerne med 1,80 % i sygefravær og 26,67 årsværk

5. Folkebibliotekerne med 1,80 % i sygefravær og 41,98 årsværk

6. Nordbycentret med 1,88 % i sygefravær og 12,80 årsværk

7. Dalmose Daginstitution med 2,05 % i sygefravær og 17,55 årsværk

8. Slotbjergby Daginstitution med 2,18 % i sygefravær og 12,56 årsværk

9. Sundhed og Ældre, stab med 2,41 % i sygefravær og 28,18 årsværk

10. Skælskør Skole med 2,42 % i sygefravær og 40,73 årsværk

HovedMED

HovedMED vedtog i februar 2016 en strategiplan. I strategiplanen indgår 2 indsatsområder Sygefravær og Arbejdsmiljø. De 2 indsatser er tæt forbundet og har begge et mål om at nedbringe sygefraværet. De igangsatte initiativer er ligeledes godkendt af HovedMED.

Herudover har HovedMED også besluttet et indsatsområde omkring Kerneopgaven, som også er ved at blive igangsat og som forventes at medvirke til at styrke arbejdsmiljøet.

Indsatsområde Sygefravær

Udgangspunktet i planlægningen af indsatsens forskellige elementer har været at dække de områder, som KL og Forhandlingsfællesskabet har peget på som værende særligt væsentlige i arbejdet med at nedbringe sygefraværet og som er formuleret i ”huset”.

Desuden har det været vigtigt at sikre, at drøftelser og beslutninger tages så tæt på medarbejdere og den daglige ledelse som muligt for at opnå det bedste effekt lige som der er lagt vægt på, at nedbringelse af sygefraværet kun kan ske i tæt samarbejde mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant (Trioen) på den enkelte arbejdsplads.

Der er også stort fokus på, at der inden for de forskellige fagområder kan være behov for at arbejde med sygefraværet ud fra en mere ”brancheorienteret” tilgang for derved at kunne målrette de enkelte initiativer bedst muligt.

Elementerne i indsatsen handler om:

· Sygefraværskultur og metoder, som arbejdspladserne kan bruge til at drøfte og arbejde med kulturen på.

· Årlig drøftelse i SektorMED med branchespecifik sygefraværsstatistik fra sammenlignelige kommuner, så f.eks. skoleområdet sammenlignes med skoleområdet i andre kommuner og ikke blot med det gennemsnitlige sygefravær i kommunen.

· Procesforløb på arbejdspladser med højt sygefravær for leder, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentant med bistand fra kommunens arbejdsmiljøteam. De første erfaringer har været positive og vil blive brugt til at igangsætte yderligere forløb målrettet virksomheder med højt sygefravær gennem 2017.

· Procesværktøj tilgængeligt for alle arbejdspladser, hvor leder, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentant selv gennemfører drøftelsen og analysere, hvilket områder der skal arbejdes med. Værktøjet er først lanceret i november 2016, men de første arbejdspladser er allerede gået i gang med forløbet.

· Innovationsworkshop i januar 2017, hvor arbejdspladserne selv kan komme med ideer til pilotforsøg, som de vurderer kan medvirke til at nedbringe sygefraværet. Første workshop afholdes i januar og er fuldt booket. Arbejdspladserne kan få bistand fra Center for HR til udvikling og gennemførelse af pilotforsøgene.

· ”Socialt kapital på spil”, hvor medarbejderne i forbindelse med det daglige arbejde samtidig har små opgaver, som har til formål at styrke den sociale kapital på arbejdspladsen (Tillid, retfærdighed og samarbejde)

· HovedMED har vedtaget en ny personalepolitisk retningslinje for afholdelse af omsorgssamtaler, som forpligter både ledere og medarbejdere til tæt kontakt og opfølgning i forbindelse med sygemeldinger.

· Nye ledere introduceres til sygefraværsindsatsen i forbindelse med ansættelsen ligesom der er lavet understøttende materialer som er tilgængelige på InSlag for både ledere og medarbejdere.

Indsatsområdet Arbejdsmiljø

Hovedvægten i indsatsen vil være at arbejde med arbejdsulykker og stress. Begge dele har tæt sammenhæng med nedbringelse af sygefraværet og med trivsel på arbejdspladserne.

Der arbejdes primært med følgende:

· Hvert SektorMED får en grundig analyse af arbejdsulykker for hvert center. SektorMED kan herefter selv vælge at fastlægge forebyggende indsatser i eget center ligesom den enkelte arbejdsplads kan vælge at arbejde med specifikke problemstillinger. Udover analyse tilbydes også sparring i forhold til metoder, som særligt kan være relevante for det enkelte fagområde.

· HovedMED har vedtaget en ny personalepolitisk retningslinje for identificering, håndtering og forebyggelse af stress, som skal udmøntes i lokale retningslinjer. Retningslinjen understøttes med viden og forslag til metoder på InSlag.

· Der udbydes kurser, fyraftensmøde og ledernetværk, som har til formål at øge den reelle viden om stress og forebyggelse samt håndtering af medarbejdere, som sygemeldes pga. stress.

· Der arbejdes med at øge kendskabet til hygiejne og hvordan det kan forebygge sygefravær. For at sikre en lokal forankring og mulighed for at arbejde branchespecifikt med hygiejne vil dette ske i tæt samarbejde med de enkelte centre og arbejdspladser. Desuden afvikles en hygiejnekampagne i uge 40 2017 som omfatter hele kommunen.

· HovedMED har vedtaget ny personalepolitisk retningslinje for identificering, håndtering og forebyggelse af vold og trusler om vold samt for mobning og chikane. Der er også her udarbejdet understøttende materialer til den lokale udmøntning og der gives sparring på specifikke problemstillinger.

· Centrene og de relevante arbejdspladser arbejder fortsat også med forflytning og forebyggelse af skader. Slagelse Kommune har tidligere gennemført et projekt med støtte fra forebyggelsesfonden omkring forflytning, som bl.a. førte til udarbejdelse af ni algoritmer, som medarbejderne kan bruge i den konkrete forflytningssituation ligesom der er forflytningsvejledere på arbejdspladserne.

· Medarbejderne tilbydes fortsat psykologisk rådgivning og akut krisehjælp samt sundhedsordning med mulighed for fx fysioterapi, holdtræning, akupunktur eller ergonomisk coaching ved arbejdsrelaterede problemstillinger.

HovedMEDs drøftelse

HovedMED drøftede på mødet den 7. december 2016 de igangværende indsatser. Der var i HovedMED enighed om, at der ikke er behov for flere tiltag, men at vi løbende skal følge op på de igangsatte initiativer og evt. tilpasse dem.

HovedMED understregede også, at det er et fælles ansvar på arbejdspladserne at arbejde med sygefraværet og med trivsel og forebyggelse. Fokus på kerneopgaven og på prioriteringen kan i den sammenhæng også være vigtigt. Det er vigtigt, at man på arbejdspladserne tør tage dialogen omkring sygefraværet, sygefraværskulturen og ser på, hvordan sygefraværet fordeler sig.

Anerkendelse af faldende sygefravær

Direktionen har besluttet at fremhæve den arbejdsplads som i den pågældende måned har vist størst fald i sygefraværet.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Med udgangspunkt i HovedMEDs drøftelse anbefales det, at der arbejdes videre med de igangsatte initiativer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget drøfter orienteringen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Taget til efterretning.

29. Samarbejde med ekstern leverandør (E)

Sagsnr.: 330-2017-4850 Dok.nr.: 330-2017-31730 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget får forelagt redegørelse for samarbejde med ekstern leverandør EUE, samt spørgsmål stillet fra udvalgets medlemmer til dette samarbejde.

Baggrund

Økonomiudvalget besluttede på møde i nov. 2016, at der skulle udarbejdes en redegørelse for Slagelse Kommunes samarbejde med EUE. På baggrund af denne beslutning fik udvalget rundsendt notat i dec. 2016. Der har endvidere været rejst en række spørgsmål fra udvalgets medlemmer, som løbende er blevet besvaret.

I nærværende sag sammenfattes ovenstående til en redegørelse.

Overblik

I Slagelse Kommunes samarbejde med EUE har grøn energi, særligt brintproduktion, været omdrejningspunktet for erhvervsudvikling og markedsføring. De konkrete sager omkring udvikling af dette område, har derfor været behandlet i Udvalget for Erhverv-, Plan- og Miljø.

I det følgende skitseres forløbet.

Maj 2014:

Udvalget bevilliger et kapitalindskud på 330.000 kr. til Tropebyfonden til ”EUE projektet”, hvor bevillingen tages af overførte klimamidler.
Der er efterfølgende udbetalt 308.000 kr. af klimamidlerne som kapitalindskud.

December 2014:

Udvalget behandler en sag som opfølgning på en del af budgetaftalen for 2015, hvor der bl.a. skal arbejdes for at relevante lokale, nationale og internationale aktører bidrager med viden, ressourcer og kapital til udvikling af vedvarende energiløsninger. Udvalget beslutter at understøtte dette arbejde via Erhvervscentret, idet det handler om erhvervsudvikling med vedvarende energi som omdrejningspunkt. Erhvervscentret får derfor bevilget 330.000 kr., der skal målrettes et samarbejde med EUE gennem en partnerskabsaftale mellem Erhvervscentret og EUE.

Det skal bemærkes at der til denne sag var vedhæftet et udkast til en partnerskabsaftale mellem EUE og Slagelse Kommune. Der blev ikke indgået en partnerskabsaftale mellem kommune og EUE, idet udvalget besluttede at lægge dette over i Erhvervscentret.

EUE og Slagelse Erhvervscenter indgik en konsulentaftale med fokus på følgende:

· Samarbejde vedrørende muligheder og betingelser for etablering af brinttank i Korsør.

· Planlægning og kommunikation og afvikling af SIR-konferencen 2015 (SIR: Sustainable/Innovation/Renewable).

· Kravet til SIR konferencen var at den skulle være faglig markant og meningsdannende vedrørende Cleantech

Som resultat af dette samarbejde blev der bl.a. afholdt en konference med national og international deltagelse og etableret en brinttank i Korsør.

December 2015:

Udvalget behandler en sag vedr. bevilling til Slagelse Erhvervscenter med henblik på udarbejdelse af en EU – ansøgning, hvor Slagelse Kommune bliver partner i EU-projektet Fuel Cell Electric Buses, kaldet FCEB (Brintbusser). Der bevilges kr. 350.000 kr. til Slagelse Erhvervscenter til ansøgning om deltagelse i FCEB på vegne af Slagelse Kommune. Slagelse Erhvervscenter beder EUE løse opgaven med at skrive og fremsende ansøgningen om at blive en del af EU projektet. Efteråret 2016 modtager EUE meddelelse om, at der er givet en forhåndsgodkendelse af ansøgningen, herunder tilsagn om 17 mio. kr., såfremt fase to ansøgningen godkendes.

Oktober 2016:

Udvalget behandler en sag omkring igangsættelse af to konkrete opgaver, fortsat med fokus på vedvarende energi, særligt brintproduktion. Der indgås efterfølgende konsulentaftale med EUE, der indebærer løsning af to opgaver

Analysearbejde, netværksdannelse og markedsføring af EnergiPark Korsør, bl.a. med afsæt i de kontakter der allerede er omkring et samarbejde med udvikling af vedvarende grøn energi.
Udformning af fase to ansøgningen til EU projektet vedr. forsøg med tung trafik på fossilfrit brændstof, brintbusser. Endvidere arbejder EUE på Funding til EU projektet, som en nødvendig forudsætning for at deltage i projektet.

Det har i den offentlige debat særligt været fremme, at Slagelse Kommune skulle have indgået en partnerskabsaftale med EUE. Slagelse Kommune har ikke indgået en partnerskabsaftale med EUE. Slagelse Kommune er deltager/partner i det kommende EU projekt, ligesom der er mange andre deltagere/partnere, herunder andre kommuner, EUE og trafikselskaber.

Konkrete spørgsmål

Der er endvidere stillet en række konkrete spørgsmål fra Økonomiudvalgets medlemmer omkring EUE. I det følgende gengives spørgsmålene og der gives svar.

Spørgsmål:

Der ønskes svar på ”hvad et flertal i EPM- udvalget besluttede den 2. februar 2015. sag nr. 16 plus bilag, særligt bilag nr. 2 virker interessant”:

Svar:

Udvalget besluttede at: Såfremt Erhvervscentret indgår en partnerskabsaftale med EUE, bevilger EPM-udvalget de tidligere reserverede 330.000 kr. (bevilget på møde den 7. april 2014).

Bilaget indeholder udkast til en partnerskabsaftale mellem EUE og Slagelse Kommune. Der er ikke indgået en partnerskabsaftale mellem Slagelse Kommune og EUE.

Spørgsmål:

Der efterspørges: Konsulentaftalen mellem Slagelse Erhvervscenter A/S (SEC) og EUE (den er dateret 28/1-2015 med et samlet beløb på 405.000 kr.)
Svar:

Konsulent aftalen er vedlagt denne sag som bilag. Aftalen findes ikke i underskrevet form, ej heller i Erhvervscentret.

Spørgsmål:

Hvor mange deltagere betalte Slagelse Kommune (inkl. SEC) for til SIR-konferencen afholdt i 2015 (prisen pr. deltager var omkring 2.500 kr.)
Svar:
Erhvervscentret oplyser at der er betalt for én person.
Slagelse Kommune har betalt for 3 personer.

Spørgsmål:
Bevillingen på EPM den 5/5-2014 til ”EUE Projektet” på 330.000 kr.?
Svar:
Beslutning i EPM: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender et kapitalindskud på 330.000 kr. i 2014 til Tropebyfonden til EUE projektet og at bevillingen tages af overførte klimamidler.
Der er udbetalt 308.000 kr. af klimamidler (Center for Teknik og Miljø) som kapital indskud.

Spørgsmål:

hvor stor en andel af EPM-bevillingen på 350.000 kr. fra oktober 2016 betales til EUE?
Svar:
EUE får 350.000 kr. for to opgaver, hvor fase to ansøgningen til EU bliver vægtet højest

Analysearbejde, netværksdannelse og markedsføring af EnergiPark Korsør, bl.a. med afsæt i de kontakter der allerede er omkring et samarbejde med udvikling af vedvarende grøn energi.
Udformning af fase to ansøgningen til EU projektet vedr. forsøg med tung trafik på fossilfrit brændstof, brintbusser. Endvidere arbejder EUE på Funding til EU projektet, som en nødvendig forudsætning for at deltage i projektet.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

I Slagelse Kommunes samarbejde med EUE har grøn energi og miljø været omdrejningspunktet for erhvervsudvikling og markedsføring.

Jf. Styrelsesvedtægten er ovennævnte Erhverv-, Plan- og Miljøudvalgets ansvarsområder.

Indstilling

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget tager redegørelsen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

A foreslår, at Slagelse Kommunens samarbejde med EUE sættes i bero indtil en samlet vurdering af samarbejdet foreligger, herunder med udtalelser fra Slagelse Erhvervscenters bestyrelse og SK Forsynings bestyrelse.

Michael Gram (FB), Lis Tribler (A), John Paulsen (A) og Niels O. Pedersen (A) stemmer for A's forslag.

Venstre fastholder den aftale der er indgået i oktober med EUE og ønsker at afvente orienteringen på EPM's møde i februar før der gøres yderligere.

Økonomiudvalget ønsket at blivbe inviteret til orienteringspunktet på EPM's møde.

30. Initiatiavretsag - Slagelse kommunes samarbejde med EUE (B)

Sagsnr.: 330-2016-89006 Dok.nr.: 330-2016-738061 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Michael Gram, Fair Balance ønsker at byrådet tager stilling til om konsulent firmaet, Energy Universe Europe (EUE) fortsat skal kunne bruge Slagelse Kommune i deres markedsføring.

Baggrund

Det er kommet frem i pressen, at EUE har anbefalet køb af den såkaldte Sheerwind-turbine samt rettigheden til salg af turbinen i Danmark til Slagelse firmaet E-Venturi A/S for et større million beløb, og at det efterfølgende har vist sig, at den leverede Sheerwind-turbine overhovedet ikke virker, som lovet fra EUE.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Byrådsmedlem Michael Gram, Fair Balance indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Slagelse kommune retter henvendelse til EUE`s bestyrelse om ikke at bruge Slagelse Kommune i deres markedsføring samt referencer.

2. at Byrådet beslutter, at konsulent opgaver over 300.000 kroner sendes i udbud for fremtiden.

3. at Byrådet anbefaler overfor SK Forsynings bestyrelse, Slagelse Erhvervscenters bestyrelse samt Korsør havns bestyrelse, at de også sender konsulent opgaver over 300.000 kroner i udbud.

Beslutning i Byrådet den 19. december 2016:

Fraværende:

Michael Gram anmodede om, at Byrådet ser bort fra 2. afsnit under "Baggrund".

At 1 til 3 oversendes til Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Sagen er drøftet under punkt 29 "Samarbejde med ekstern leverandør".

31. Anmodning om optagelse af sag - Organiseringsform af Korsør Havn (D)

Sagsnr.: 330-2017-3445 Dok.nr.: 330-2017-22020 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Byrådsmedlem Michael Gram (FB) har anmodet borgmesteren om optagelse af en sag på Økonomiudvalgets dagsorden den 23. januar 2017 vedr. fremtidig organiseringsform af Korsør Havn.

Baggrund

Korsør Havn har siden kommunalreformen været organiseret som kommunal selvstyrehavn. Der er nu kommet en ny havnelov. Vores nuværende havnechef stopper, så tidspunktet må være kommet, hvor vi overvejer om, hvorvidt Korsør havn er organiseret på den rigtige måde i forhold til de fremtidige opgaver og ønsker til opgaver, som Slagelse kommune har til Korsør havn.

Der er nu tre organiseringsformer for kommunale havne,

1. Kommunal Havn,

2. Kommunal selvstyrehavn,

3. Helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab.

Advokat firmaet, Horten har beskrevet Kommunale havnes organiseringsformer, fordele og ulemper se bilag.

Retligt grundlag

Styrelsesloven

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Byrådsmedlem Michael Gram, Fair Balance indstiller,

1. at Økonomiudvalget drøfter, hvilken fremtidig organiseringsform Korsør Havn skal have.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. januar 2017:

Fraværende: Troels Christensen (I)

Sagen udsættes til næste møde.

Bilag

Bilag, Kommunale havnes organiseringsformer og forretningsmuligheder

32. Lukket: Salg af ejendom i Slagelse (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

33. Lukket: Salg af Stigsagergård på Vemmeløsevej 28 i Dalmose (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

34. Lukket: Fastsættelse af salgspris og udbudsform ved salg af erhvervsejendom i Skælskør (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

35. Lukket: Spørgsmål om fremtidig anvendelse af campingplads og feriekoloni (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.