4. 2. behandling af budget 2018-2021 (B)
4. 2. behandling af budget 2018-2021 (B)
Sagsnr.: 330-2017-67901 Dok.nr.: 330-2017-594994 Åbent
Kompetence:
Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal til Byrådets 2. behandling videresende Byrådets
1. behandling af Budget 2018-2021 samt de fremsatte ændringsforslag. Økonomiudvalget
skal endvidere beslutte, om teknisk/administrative ændringsforslag indstilles
til Byrådets godkendelse.
Baggrund
Resultatopgørelse og bevillingsoversigt (bilag 1 og 2) tager
udgangspunkt i Byrådets 1. behandling af budget 2018-2021. Resultatopgørelse og
bevillingsoversigt skal tilpasses, såfremt ændringsforslag godkendes af
Byrådet.
Serviceudgifter mv.
KL har udmeldt en vejledende serviceramme på 3.335,7 mio.
kr. I budget til 2. behandling udgør serviceudgifterne 3.319,5 mio. kr.
For at sikre overholdelse af servicerammen og derved undgå
evt. individuel sanktion foreslås det, at der afsættes et regnskabsværn
(generel reserve) i 2018 på 33 mio. kr., svarende til 1 % af serviceudgifterne.
Regnskabsværnet modposteres på finansforskydninger og vil derfor ikke have
nogen påvirkning på kassen. Serviceudgifterne vil herefter udgøre 3.352,5 mio.
kr. (se i øvrigt teknisk/administrative ændringsforslag).
Det oprindelige budgetoverslag 2018 viste en afgang fra
kassen på 15,7 mio. kr. Efter indarbejdelse af budget ved 1. behandling er der
en tilgang til kassen på 43,7 mio. kr.
På denne baggrund er den gennemsnitlige likviditet beregnet
til 129 mio. kr. ved udgangen af 2018
Følgende elementer indgår i budgetforslaget.
1. Overordnede budgetforudsætninger
· Udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat fastsættes til 25,1%
· Udskrivningsprocenten for kirkelige skatter fastsættes til 0,96
%, som er indarbejdet i budget fra Slagelse-Skælskør Provsti
· Grundskyldpromillen for kommunal ejendomsskat fastsættes til 25,3
‰
· Der opkræves ikke dækningsafgift af forretningsejendomme
· Der opkræves dækningsafgift af offentlige statslige og regionale
ejendomme. Denne fastsættes til 12,65 ‰ af grundværdien samt 8,75 ‰ af
forskelsværdien mellem grundværdi og ejendomsvurdering
· Skatter, tilskud og udligning budgetlægges ud fra det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag
2. Teknisk/administrative ændringsforslag
Der er udarbejdet teknisk-administrative ændringsforslag
(bilag 3), som omfatter følgende områder:
· Generel budgetpulje (regnskabsværn)
· Tilskud til nedsættelse af færgetakster
· Omplacering vedr. rammereduktion vedtaget med Budget 2017-2020
Her ud over indarbejdes teknisk tillægsbevillinger, der er
givet af Byrådet, for så vidt de har virkning i 2018-2021.
3. Politiske ændringsforslag
Deadline til fremsendelse af ændringsforslag er fastsat til
den 29. september 2017 kl. 12. Underændringsforslag er fastsat til den 2.
oktober 2017 kl. 12. Ændringsforslagene vil blive fremsendt den 29. september
og underændringsforslag vil foreligge på mødet.
Ændringsforslagene vil blive skrevet ind i dagsorden og
fremsendt til Byrådets 2. behandling af budget 2018-2021.
4. Endelig afbalancering og udmøntning af budget
2018-2021
Det anbefales, at Center for Økonomi bemyndiges til at
foretage den endelige afbalancering af budget 2018-2021 via kassebeholdningen
(mindre tekniske afrundinger mv.) samt udmøntning af div. puljer mv.
5. Takster
Byrådet godkender med budgettet takster for 2018. Forslag
til takster fremgår af bilag 4. De fremlagte takster er beregnet administrativt
efter uændrede principper.
En række takster vil først kunne beregnes endeligt efter
budgetvedtagelsen, og disse fremlægges til Byrådets godkendelse på kommende
møder.
6. Bevillingsniveau
Byrådet skal ved behandling af årsbudgettet også fastlægge
bevillingsniveauet for det kommende år.
Det anbefales, at bevillingsniveauet fastholdes uændret,
således at der gives en samlet netto bevilling til hvert fagudvalg. Bevillingen
pr. udvalg er endvidere opdelt i nettobevillinger på serviceudgifter,
overførelsesudgifter, brugerfinansierede udgifter, udgifter til
medfinansiering, og udgifter til forsikrede ledige.
Retligt
grundlag
Styrelseslovens § 37 og 38,
hvoraf det blandt andet fremgår, at Økonomiudvalgets forslag til budget for det
kommende år, samt budgetoverslagsårene skal behandles 2 gange i Byrådet, og
være endelig godkendt senest 15. oktober.
Forretningsorden for Slagelse Byråd fastlægger i § 11 regler
for fremsættelse og behandling af ændringsforslag og underændringsforslag for
sager, der undergives 2 behandlinger.
Handlemuligheder
Fremgår af sag og bilag.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Fremgår af sagen og bilag
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konst. Kommunaldirektør indstiller:
1.
at Økonomiudvalget videresender byrådets 1. behandling af Budget 2018-2021
til 2. behandling i byrådet.
2.
at Økonomiudvalget anbefaler at udskrivningsprocenten for kirkelige skatter
fastsættes til 0,96 %, som er indarbejdet i budget fra Slagelse-Skælskør
Provsti
3.
at Økonomiudvalget anbefaler teknisk-administrative ændringsforslag som
angivet i bilag 3 til Byrådets godkendelse
4.
at Økonomiudvalget oversender ændringsforslag og underændringsforslag til
Byrådets behandling
Beslutning i Økonomiudvalget
den 2. oktober 2017:
Fraværende:
1. at) Videresendes til 2. behandling i byrådet
2. at) Anbefales til byrådets godkendelse
3. at) Økonomiudvalget anbefaler ikke en generel budgetpulje
(forslag 1). Øvrige teknisk-administrative ændringsforslag anbefales til
byrådets godkendelse.
4. at) Videresendes til 2. behandling i byrådet. På alle
ændringsforslag pr. parti tydeliggøres konsekvenser for samlet
resultatopgørelse i forhold til totaler for indtægter, driftsudgifter,
anlægsudgifter og finansiering, herunder kassetræk/kassestyrkelse.