2. Orientering i forbindelse med forventet budgetoverskridelse 2017 på Center for Handicap og Psykiatri (D
2. Orientering i forbindelse med forventet budgetoverskridelse 2017 på
Center for Handicap og Psykiatri (D
Sagsnr.: 330-2017-71798 Dok.nr.: 330-2017-629519 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Borgmesteren ønsker at
Økonomiudvalget orienteres om forventet budgetoverskridelse i 2017 på Center
for Handicap og Psykiatri.
Baggrund
Handicap- og Psykiatriudvalget har
på sit møde den 2.10.2017 ønsket et notat, der nærmere beskriver
merforbruget i regnskabet for 2017, herunder bl.a. merforbrug på ACV.
Forvaltningen fremsender redegørelse til udvalgets møde den 10.10.2017.
Redegørelsen vil ligeledes blive eftersendt til
økonomiudvalgets drøftelse af denne sag d. 11.10.2017. (kommende bilag)
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.
at Redegørelsen drøftes.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 11. oktober 2017:
Fraværende:
Michael Gram (FB)
John Dyrby Paulsen mødte kl. 18.15 under behandlingen af
sagen.
A ønskede følgende bemærkning:
Økonomiudvalget tager redegørelsen til efterretning og
konstaterer, at forvaltningen i midten af september 2017 havde oplysninger om
væsentlige ekstra merforbrug på Handicap- og Psykiatriudvalgets område, som
ikke blev videreformidlet til hverken udvalget, økonomiudvalget eller byrådet,
før i begyndelsen af oktober 2017.
Borgmesteren har bl.a. til pressen og gruppeformændene
oplyst, at han ikke var blevet orienteret før den 2/10 2017, dvs. efter
budgetdrøftelserne, men dette modsiges af forvaltningen, der oplyser, at
borgmesteren blev orienteret den 25/9 2017, dvs. før de afsluttende
budgetdrøftelser.
Det er Økonomiudvalgets vurdering, på baggrund af
oplysningerne fra forvaltningen, at borgmesteren har fortiet oplysninger, der
burde være viderebragt til Økonomiudvalgets medlemmer, og i såvel sine
udtalelser til pressen som oplysninger givet til byrådets gruppeformænd,
bevidst har talt usandt og dermed ikke har optrådt med den ordentlighed og
redelighed, man bør kunne forvente.
Økonomiudvalget tager i den sammenhæng endvidere afstand fra
borgmesterens forsøg på at skubbe ansvaret for den manglende orientering over
på forvaltningen.
A og I stemte for A’s tekst og forslag.
V stemte imod A’s tekst og forslag.
V ønskede følgende bemærkning:
Budgetunderskuddet på ACV-området er uden opsættende
virkning på budgetforhandlinger samt budgetforlig.
Borgmesterens vurdering, efter briefing den 25. september
2017, var at tage den foreløbige orientering til efterretning, indtil et
endeligt resultat forelå. Ingen tal blev nævnt på denne briefing, idet der var
usikkerhed om, hvad man så ind i.
Som borgmester bliver jeg løbende briefet på flere
forskellige budgetopsamlinger, min vurdering af ACV briefing var, at jeg ville
have fakta og nøjagtighed på plads, førend jeg kunne orientere formandsgruppen
og Økonomiudvalget.
Thomas Knudsen orienterede om sag vedr. tidligere fejl i
fakturering af SFO pladser fra Rosenkildeskolen til Center for Skole.