Økonomiudvalget – Referat – 21. august 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren  indstiller,

  1. at Økonomiudvalget godkender dagsordenen

2. Revisionens beretning og endelig godkendelse af regnskab 2022 (B)

Beslutning

At 1-4: Indstilles til byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal efter indstilling fra Økonomiudvalget godkende revisionens beretning for 2022, det endelige regnskab 2022, handleplan i forbindelse med revisionens bemærkninger og revisionsprotokollat for almene ældreboliger ejet af Slagelse kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at Byrådet godkender revisionsberetning nr. 4 afgivet af kommunens revision EY

2. at Byrådet godkender handleplaner på baggrund af revisionens bemærkninger

3. at Byrådet godkender årsregnskab 2022 (årsrapport) 

4. at Byrådet godkender revisionsprotokollat vedrørende årsregnskab 2022 for almene ældreboliger ejet af Slagelse kommune, afgivet af revisionsselskabet PWC.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 24. april 2023, at årsregnskabet 2022 skulle oversendes til revision.

Revisionen har den 15. juni 2023 afsluttet revisionen af Slagelse kommunes årsregnskab for 2022. Revisionen afgav sidste år to revisionsbemærkninger vedrørende kommunens økonomiske situation og budgetopfølgningsproces. Revisionen har fulgt op på de to bemærkninger og har videreført dem til regnskab 2022. Revisionen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Revisionsbemærkning 1 om Kritisk økonomisk situation (punkt 3.2.1 i beretningen):

Revisionens opsummering af revisionsbemærkningen:

Overordnet kan det konkluderes, at det negative resultat af det skattefinansierede område er faldet fra 107 mio. kr. i 2021 til 77 mio. kr. i 2022. Dette i et år, hvor kommunens økonomi har været presset af stigende inflation, stigende udgiftspres på det sociale område m.v. Kommunen er altså lykkedes med en delvis opbremsning i udgiftsniveauet. For at sikre den nødvendige robusthed i økonomiens likviditetsmæssige situation er der behov for, at der i de kommende år opnås et positivt resultat af det skattefinansierede område. Dette forventes i budgetaftalen opnået ved en midlertidig opbremsning i anlægsudgifter. Det er dog vigtigt, at byrådet og direktionen fastholder fokus på, at der også opnås langsigtede effektiviseringer og herved stabilitet i kommunens økonomi. Dette er i overensstemmelse med forventningen om at vedtage yderligere driftsreduktioner på 105 mio. kr. i budget 2024-2027. Revisionen vurderer derfor fortsat, at kommunens økonomiske situation er kritisk, og at det er afgørende med en tæt budgetopfølgning på kommunens enheder (se næste afsnit herom). 

Revisionsbemærkning 2 Budgetopfølgningsproces (punkt 3.2.2 i revisionsberetningen)

Revisionens afgav sidste år en revisionsbemærkning vedrørende kommunens budgetopfølgningsprocedurer. Dette gik blandt andet på en usædvanlig stigning i forbrugsmønstret ultimo 2021, en overskridelse af servicerammen på 95 mio. kr., og at det forventede forbrug ikke i højere grad var baseret på decentrale indmeldinger. Det er efter revisionens mening afgørende, at økonomiafdelingen i højere grad forholder sig kritisk til og bør have bemyndigelse til at udfordre det indmeldte forventede forbrug fra de decentrale enheder.

Revisionen har i 2022 konstateret, at forbrugsprocenterne ultimo 2022 har fulgt et mere sædvanligt niveau, at der er realiseret en overskridelse af servicerammen på 93 mio. kr. Samlet set har udgiftsniveauet dog fulgt det oprindelige budget.                                   

Revisionen finder det dog kritisk, at der i 2022 ikke har eksisteret en formaliseret forretningsgang, og at der ikke har været formel kompetence til økonomiafdelingen til at udfordre kvaliteten af de decentrale indmeldinger inden forelæggelse for byrådet. Dette for at sikre, at det er kvalitetssikrede skøn over forventet forbrug, som byrådet træffer beslutninger på baggrund af.

Dette er særligt afgørende i en situation, hvor kommunens økonomi, jf. afsnit 3.2.1, er presset, og der er stort fokus på sikre den nødvendige balance mellem forbrug, bevillinger, serviceramme og finansielle formåen

Revisionen anbefaler derfor, at der etableres sådan forretningsgange og formel kompetence i økonomiafdelingen.

Revisionsbemærkningerne fremgår af bilag 1 i vedhæftede bilag. 

----------

På foranledning af styrelseslovens bestemmelser har Byrådet modtaget revisionsberetningen pr. mail den 21. juni 2023. 

Endelig godkendelse af regnskabet for 2022:

I henhold til til styrelseslovens skal Byrådet foretage en endelig godkendelse af årsregnskabet, når resultatet af den udførte revision foreligger.

Revisionsprotokollat vedrørende de almene ældreboliger ejet af Slagelse Kommune:

Administration af kommunens almene ældre- og handicapboliger er outsourcet til Slagelse Boligselskab. Regnskaberne bliver derfor revideret af boligselskabets revision PWC. Regnskaberne bliver optaget i kommunens regnskab.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger. Revisionsprotokollatet vedhæftes til orientering.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 42 angående om revisionsberetningen og dennes håndtering.

Styrelseslovens § 45 stk. 2 (endelig godkendelse af årsregnskab).

Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 113.

Handlemuligheder

Byrådet kan enten følge økonomiudvalgets indstilling eller træffe beslutning om alternative tiltag i forhold til handleplanen. Derudover skal Byrådet godkende følgende:

Revisionsberetning nr. 4 afgivet af kommunens revision EY

Endelig godkende årsregnskab for 2022

Revisionsprotokollat vedrørende årsregnskab 2022 for almene ældreboliger ejet af Slagelse kommune afgivet af revisionsselskabet PWC.

Vurdering

På baggrund af revisionens bemærkninger vurderer direktionen at følgende handleplan er tilstrækkelig for at imødegå revisionens kritik:

  • Byrådet fastholder at den eksisterende handleplan vedrørende revisionsberetning 2021, godkendt juni 2023
  • Byrådet fastholder de økonomiske mål og ambitioner om budgettilpasninger af driften, som blev aftalt i forbindelse med Budget 2023-2026 med henblik på at realisere målene i ressourcepolitikken fuldt ud fra og med 2027
  • Byrådet fastholder de gældende styringsregler i kasse- og regnskabsregulativet, hvorefter det er centerchefen, som er budgetansvarlig på de enkelte områder.
  • Byrådet godkender forslag til styrkelse af økonomistyring, som er fremkommet i forbindelse med den gennemførte administrationsanalyse

Det betyder, at direktionen ligger op til, at Byrådet ikke følger revisionens anbefaling om at give økonomi en særlig kompetence i forbindelse med budgetopfølgningen. Direktionens argumenter er følgende:

  • Byrådet har med ny organisering pr. 1. april 2023 og justering af styringsregler besluttet, at det økonomiske ansvar er hos centerchefen på de enkelte områder. Derfor skal kompetence til at vurdere budgetopfølgning også være her. De enkelte budgetansvarlige ledere under centerchefen kan således ikke længere indmelde et forventet regnskab som er i strid med centerchefens vurdering. For så vidt angår Økonomi, så har de med organiseringen allerede en forpligtelse til at være i tæt dialog med centercheferne herom, ligesom økonomi vejleder og orienterer direktionen, såfremt de finder forhold bekymrende.
  • Administrationsanalysen har peget på en række relevante tiltag for at styrke økonomistyringen, herunder etablering af ensartede fælles forretningsgange for budgetopfølgning. Dette indstilles implementeret i efteråret 2023, og vil betyde, at der skabes en klar forretningsgang som understøtter den rolle- og ansvarsfordeling, som er beskrevet ovenfor.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Årsregnskab, revisionsberetning og Byrådets godkendelse skal oversendes til Ankestyrelsen senest 31. august 2023.

3. Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2023 for Økonomiudvalget (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

Kompetence:

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende ”budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2023” for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet. Herunder godkende handleplan for Ungeenheden. Økonomiudvalget indstiller bevillinger til Byrådet.

 

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2023 og handleplan for Ungeenheden.

2. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at der (jf. bevillingsoversigt) gives en indtægts- og udgiftsbevilling incl. anlægsbevilling til Livsparken (pkt. 2) og en anlægsbevilling til PFAS renseanlæg (pkt. 1).

 

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2023 er at vurdere det forventede regnskab for 2023.  Med baggrund i kommunens økonomiske situation er der skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, således at udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

Det korrigerede budget pr. ultimo juni 2023, aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata, forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

For Økonomiudvalget forventes ved budgetopfølgning 2 samlet et mindreforbrug på ca. 10,9 mio. kr.
På Beredskabet, Køb og Salg samt Kommunale Ejendomme forventes balance. Der forventes et mindreforbrug på Administrationen på 16,0 mio. kr. og merforbrug på Tværgående områder på -5,1 mio. kr.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 2- forventet regnskab 2023 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

 

Drift  
(mio.kr)

Vedtaget
budget

Korrigeret
budget

Forventet
resultat
BO2

Forventet
resultat
B01

Afvigelse
BO2

Beredskab

13,9

15,8

15,8

15,8

0,0

Resultat serviceudgifter

13,9

15,8

15,8

15,8

0,0

Administration

472,5

496,2

480,2

479,0

16,0

Resultat serviceudgifter

472,0

495,7

479,2

478,0

16,5

Øvrige udgifter

0,5

0,5

1,0

1,0

-0,5

Tværgående områder og Initiativer

31,7

-18,4

-13,3

-14,5

-5,1

Resultat serviceudgifter

31,4

-18,7

-13,6

-14,8

-5,1

Øvrige udgifter

0,3

0,3

0,3

0,3

0,0

Kommunale Ejendomme

178,1

178,6

178,6

186,6

0,0

Resultat serviceudgifter

202,3

205,5

206,2

212,8

-0,7

Øvrige udgifter

-24,2

-26,9

-27,6

-26,2

0,7

Køb og Salg

-0,8

-0,8

-0,8

-0,8

0,0

Resultat serviceudgifter

-0,8

-0,8

-0,8

-0,8

0,0

I alt for udvalget

695,4

671,4

660,5

666,1

10,9

 

Samlet resultat serviceudgifter

718,8

697,5

686,8

691,0

10,7

Samlet resultat øvrige udgifter

-23,4

-26,1

-26,3

-24,9

0,2

 

Administrationen

Administrationen forventer ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug for driftsudgifterne på 16,0 mio. kr.

  • Byrådets administration: Forventet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som primært kan henføres til udvalgenes budgetter.
  • Økonomiudvalgets pulje: Forventet mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Der er reserveret midler til (Phd) samarbejdsaftale med AU Flakkebjerg ellers forventes kun begrænset brug af puljen.
  • ØDH Administration: Forventet mindreforbrug på 3,0 mio. kr. primært grundet ubesatte stillinger, som afventer resultatet af administrationsanalysen.
  • Administrationsbidrag – salg af opholdssteder. Der forventes mindre indtægter på ca. 2,4 mio. kr. ift. det budgetterede. Salg af opholdspladser har de sidste par år ikke kunne følge de budgetterede indtægter og det må derfor forventes at budgettet i 2024 og frem skal nedjusteres.
  • Tjenestemandspensioner: Forventet mindreforbrug i alt på 5,0 mio. kr.
    Mindreforbrug skal tages med lidt forsigtighed, forventningen er et skøn i forhold til hvor mange tjenestemænd der vælger at fratræde.
  • Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration: Der forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. på administrationen, som søges anvendt i 2024 i forbindelse med implementering af ”Arne pension” delaftale 2.
  • Rådgivning og Udbetaling: Forventet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. skyldes overførte midler fra 2022, som ikke forventes anvendt i 2023.
  • Ungeenheden: Der forventes et merforbrug på 2,2 mio. kr. Der er udarbejdet en handleplan for indhentning af merforbrug (bilag 3).

 

Politikområde Tværgående områder og Initiativer

På de tværgående områder forventer ved denne budgetopfølgning et merforbrug for driftsudgifterne på 5,1 mio. kr. primært grundet forsikringsområdet.

 

Barselspulje

Forventet mindreforbrug på ca. 1,9 mio. kr. vedrørende den interne barselspuljeordning. Hvis regnskabet ender med et mindreforbrug vil det skulle overføres til 2024 og indregnes i enhedernes bidrag til ordningen.

 

Forsikringsområdet

Merforbrug på ca. 7,9 mio. kr. skyldes merudgifter vedrørende den interne forsikringsordning (afgjorte arbejdsskadesager). Slagelse Kommune er selvforsikret og merforbruget indhentes ved at tilpasse præmieindbetalingerne. Der er overført et underskud på ca. 9,5 mio. kr. fra 2022. Nedbringelse af underskud på forsikringsordningen er opstartet med stigende interne præmier i 2022. Forventet mål for 2023 var et opsamlet underskud på 4 mio. kr. men det forventes nu at blive på 7,9 mio. kr.

 

Politikområde Kommunale Ejendomme

Kommunale Ejendomme forventer ved denne budgetopfølgning et budget i balance. Efter seneste budgetopfølgning er handleplan for Ejendomsservice til håndtering af bl.a. høje energiudgifter blevet iværksat. Dette indebærer, at der igen i år sker en reducering af udgifterne til ejendomsvedligehold. Derudover forventes stigende udgifter til kommunens leasingaftaler, som en afledt konsekvens af stigende renter, og derfor følges udviklingen tæt. Der vil til budgetopfølgning 3 blive givet en status på handleplanen i forhold til udviklingen i energiudgifterne. 

I bilag 1 er forbruget på drift specificeret nærmere.

 

Anlæg 

Forventninger til udvalgets anlægsprojekter behandles i særskilt sag til Økonomiudvalg og Byråd. Der er igen foretaget en vurdering af anlægsrammen 2023 i forhold til hvor meget der kan udskydes og flyttes til 2024. På baggrund af administrationens vurdering til forventet forbrug på de enkelte anlægsprojekter og forslag til re-disponering, forventes Byrådet på møde den 28. august 2023 at godkende at der på udvalgets anlægsramme omplaceres 7,6 mio. kr. til 2024.
Se anlægsprojekterne i bilag 2.

 

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til at sikre budgetoverholdelse:

A. at godkende handleplan vedrørende Ungeenheden.

 

Vurdering

Det er administrationens vurdering at det forventede regnskab ved budgetopfølgning 2 er retvisende ud fra de på nuværende tidspunkt kendte præmisser.
Det er også sandsynligt, at der set i lyset af den økonomiske situation, fortsat vil være en vis tilbageholdenhed i forbruget indenfor de administrative enheder, hvilket også afspejler sig i forbrugsprocenten pr. juni, men ikke fuldt ud i det forventede resultat.
Forbruget vil blive fulgt nøje og det forventede resultatet vil blive yderligere kvalificeret frem mod budgetopfølgning 3.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Bevillinger:

1. PFAS Renseanlæg beredskabet - anlægsbevilling
Der søges en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 5,8 mio. kr. Der er tidligere givet anlægsbevilling på 4,0 mio. kr.
Projektet har udviklet sig siden opstarten, renseanlægget er større end først planlagt, da det også skal aftage vand fra engen. Ændringerne har medført yderligere omkostninger til anlæg, samt forlænget lejeperioden af det midlertidige anlæg.

2. Livsparken – udgifts- og indtægtsbevilling samt anlægsbevilling
Etape 1 af livsparken er gennemført. Det er lykkes gruppen omkring livsparken at få fondsmidler til etape 2. Etape 2 består af belægninger, trampoliner og inventar som består af borde og bænke. Det er stort set alt det som blev besparet væk i etape 1.
Belægningen skal forbinde skaterbanen med øvrige omgivelser og modsatte ende af skaterbanen skal belægningen forbindes op til busstoppested. Borde og bænke skal opsættes i tæt tilknytning til skaterbane. Trampolinerne opsættes i samme område og skal virke som aktivt supplement til skaterbanen. Der søges derfor om en indtægtsbevilling på 364.000 kr. og en udgiftsbevilling på 364.000 kr. samt anlægsbevilling.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

PFAS Renseanlæg

1.1 Beredskab

1.200

 

 

 

Livsparken anlæg - udgift

1.6. Kom. Ej.

364

 

 

 

Livsparken anlæg - indtægt

1.6. Kom. Ej.

-364

 

 

 

     
   

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

1.1 Beredskab

 1.200

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

 Ingen bemærkninger.

 


4. Budgetopfølgning 2 - Forventet regnskab 2023 for alle udvalg (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådet.

At 2-4: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Indstilling uden nummer: at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender redisponeirng af anlægsrammen for 2023 og budgetomplacering til 2024 samt budgetomplacering af indtægtsbudget fra 2024 til 2023 jf. bilag 3” indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgning 2. for 2023 samt forventninger til forventet resultat og budgetudfordringer for 2023.

Byrådet skal på baggrund af indstillinger fra Økonomiudvalget godkende bevillingsansøgninger samt budgetomplaceringer mellem udvalg.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget tager forventet regnskab for 2023 til orientering.

2. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender bevillingsansøgninger i 2023 jf. sagens pkt. 1.a til 5.c

at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender redisponeirng af anlægsrammen for 2023 og budgetomplacering til 2024 samt budgetomplacering af indtægtsbudget fra 2024 til 2023 jf. bilag 3.

3. at tillægsbevillinger i 2023 på i alt -124,7 mio.kr. tilføres kassen og at tillægsbevillinger på 22,2 mio.kr. i 2024 finansieres i kassen.

4. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender følgende anlægsbevilling på 1,2 mio.kr. til anlægsprojekt PFAS Renseanlæg, 0,270 mio.kr. på Daginstitutionen Kildebakken og 0,250 mio.kr. på Slots Bjergby Daginstitution.

Sagens indhold 

Konklusion

Resultatet af det skattefinansierede område viser et forventet driftsoverskud for 2023 på 45,1 mio.kr. Sammenholdes resultatet med det vedtagne budget, har der været en positiv udvikling på 16,7 mio.kr.

 

Ses resultatet i forhold til budgetopfølgning 1 2023 er resultatet på det skattefinansierede område forbedret med 150,2 mio.kr., som følge af et fald i forventede drifts og anlægsudgifter samt en positiv midtvejsregulering.

 

Resultatet betyder også, at servicerammen forventes overskredet med 9,7 mio.kr., samt at der inkl. finansiering forventes en kassestyrkelse på 18,6 mio.kr.

Den positive udvikling skyldes hovedsageligt:

  • Positiv midtvejsregulering på 104,2 mio. kr. 
  • Fald i forventede udgifter på både drift og anlæg på i alt 47,2 mio.kr.  

 

Resultatopgørelse og finansieringsoversigt
(mio. kr.)

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Forventet
resultat
BO2

Forventet
resultat
B01

Afvigelse
BO2

Resultatopgørelse

Indtægter

-5.941,7

-5.941,7

-6.044,1

-5.940,7

-102,4

Driftsudgifter 

5.823,7

5.866,2

5.874,2

5.896,4

8,0

Heraf: serviceudgifter

3.994,7

4.051,0

4.027,5

4.060,7

-23,5

Øvrige driftsudgifter

1.829,0

1.815,2

1.846,7

1.835,7

31,5

Renter m.v.

5,9

7,1

7,1

7,1

0,0

Anlæg

83,8

139,7

117,7

142,7

-22,0

Renovation (brugerfinansieret)

-3,1

-3,1

-5,4

-3,1

-2,3

Resultat i alt

-31,5

68,2

-50,5

102,4

-118,7

Finansieringsoversigt

Resultat efter renter 

-31,5

68,2

-50,5

102,4

-118,7

Optagne lån

-63,0

-72,3

-74,5

-72,3

-2,2

Afdrag på lån

103,2

103,2

100,9

103,2

-2,3

Finansforskydninger

-38,1

5,3

5,3

5,3

0,0

Ændring af kassebeholdning

-29,4

104,4

-18,8

138,6

-123,2

* positive tal = udgifter eller kasseforbrug

Udgangspunktet for budgetopfølgning 2.

Alle fagudvalg har i august behandlet Budgetopfølgning 2. for 2023 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2023. Fokus har været på, hvorvidt der er væsentlige ændringer i de forudsætninger, som Budget 2023-2026 bygger på, herunder implementering af besparelsesforslag.

De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist i ovenstående opstilling. Opfølgningen er baseret på korrigeret budget pr. ultimo juni 2023 på drift og anlæg. 

Resultatet af Budgetopfølgning 2. er beskrevet nærmere i bilag 1. 

Resultat indtægter 

Der forventes en samlet merindtægt på -102,4 mio.kr. Merindtægten vedrører hovedsageligt midtvejsreguleringen for 2023 samt øvrige justeringer.

Midtvejsregulering består af følgende reguleringer:

  • Stigning i Priser og lønninger -23,1 mio.kr. 
  • Stigning i overførelsesudgifterne -44,7 mio.kr.                 
  • Kompensation for merudgifter til COVID-19 og Ukrainere i 2022 -19,1 mio.kr. 
  • Kompensation for merudgifter til Ukrainere i 2023 -12,1 mio.kr. 
  • Lov & Cirkulære og andre reguleringer -5,2 mio.kr. 

Øvrige justeringer 

  • Særligt tilskud som følge af høj ledighed (bidrag til ordningen) 1,3 mio.kr. 
  • Justering af skatteindtægter og skrå skatteloft i alt  0,4 mio.kr.  

Resultat drift

Økonomiudvalget

Samlet forventes et mindreforbrug på 10,9 mio.kr. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på administration 16. mio.kr., mens  de tværgående områder forventer et merforbrug på 5,1 mio.kr.  som relatere sig til merudgifter på forsikringsordninger. Kommunale Ejendomme forventer et budget i balance og at stigende energipriser kompenseres ved reduktion af udgifterne til bygningsvedligeholdelse.

Erhverv- og Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget

Der forventes et merforbrug på overførelsesudgifter og serviceudgifter på netto på 24,2 mio. kr. Afvigelsen dækker over forskelle områder, hvor den primære årsag til afvigelsen skyldes forventninger til højere ledighed, flere på sygedagpenge og jobafklaringsforløb end budgetlagt. På resurseforløb, fleksjob og kontanthjælp er der til gengæld et mindreforbrug.

Klima- og Miljøudvalget

Der forventes et mindreforbrug på 5,7 mio. kr., som følge af udskydelse af forskellige projekter samt ikke disponerede beløb, som først forventes anvendt i 2024. Det brugerfinansierede område forventer en stigning i overskuddet på 2,2 mio.kr. som følge af ekstra indtægter relateret til 2022.  

 

Socialudvalget

Der forventes et samlet merforbrug 11,5 mio.kr., som fordeler sig hovedsageligt på følgende områder:

  • Lukning af Rosenkildevej 87-89 forventes at medfører en merudgift på 17,3 mio.kr. i 2023
  • Myndighedsområder på Handicap og Psykiatri forventer merforbrug på godt 3,0 mio.kr.
  • Børn og Families myndighedsområde forventer mindreforbrug på 16,7 mio. kr.
  • På virksomhederne Klostermarken, Halseby og Havrebjerg forventes et merforbrug på omkring 4,4 mio.kr.
  • På Førtidspensioner og Boligstøtte forventes på Seniorpension et merforbrug på 6,5 mio.kr.
  •  

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Udvalget forventer et merforbrug på 1,0 mio.kr. som primært kan henføres til drift af svømmehallerne. 

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. På færgedrift forventes et merforbrug på 0,5 mio.kr. som følge af stigende priser på brændstof. Busdrift forventer et merforbrug på 8,9 mio.kr som følge en række forskellige faktorer, generelt højere udgifter til Movia, efterbetaling for regnskab 2022 og øgede udgifter til flexordning. Merforbruget oppevejes af mindreforbrug på vejbidrag til SK-forsyningen samt Entreprenørservice.

Seniorudvalget

Udvalget forventer et merforbruget på 10,6 mio.kr. Merforbruget fordeler sig over forskellige områder som f.eks. myndighedsområdet, hjemme- og sygeplejen, plejecentre, mellemkommunale betalinger. Hertil kommer forventet mindreforbrug på hjælpemidler og elever.

Børne- og Ungeudvalget

Der forventes et mindreforbrug på 13,6 mio.kr. fordelt med mindreforbrug på skoler med 8,4 mio.kr. og et mindreforbrug på 5,2 mio.kr. på Dagtilbud.

Sundhedsudvalget

Der forventes et mindreforbrug på 1,8 mio.kr., som kan henføres til mindreforbrug på betalinger til regionen samt mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

Anlægsudgifter

Det forventes på anlæg efter redisponering afholdt udgifter for netto 117,7 mio.kr. samt at 0,2 mio.kr. ikke vil blive anvendt i 2023.

Administrationen har til denne sag udarbejdet forslag til redisponering af nuværende anlægsramme, som betyder at anlægsrammen i 2023 kan nedjusteres med 16,1 mio.kr. og at der omplaceres til 2024 til senere politisk prioritering. I forslaget indgår desuden at der overføres budgetlagt indtægtsbudget på 6,1 mio.kr. fra 2024 til 2023. Den samlede anlægsramme for 2023 vil herefter blive nedjusteret med 22,2 mio.kr. (bilag 3.) 

Det skal bemærkes, at forslag til redisponering af anlægsrammen for 2023 af hensyn til opdateret budgetrammer for budget 2024-2027 på forhånd er indarbejdet i Direktionens budgetforslag for 2024-2027. 

Serviceramme

KL´s vejledende serviceramme udgør efter korrektion for midtvejsreguleringen 4.017,8 mio.kr. Med et forventet forbrug på servicerammen på 4.027,5 mio.kr., er den forventede overskridelse af servicerammen faldet til 9,7 mio.kr. 

Forbrugsprocenter

 I forhold til vedtaget budget ligger forbrugsprocenterne på serviceudgifterne pr. ultimo juli 2023 på 60,3 %, dvs. lidt under forbrugsprocenten for 2021. Ses forbrugeprocenten i forhold til 2022, ligger forbrugsprocenten 3,9 % under sidste års niveau. Ses forbrugsprocenterne i forhold til korrigeret budget ligger forbrugsprocenten nogenlunde på sidste års niveau.

Udviklingen i månedlige forbrugsprocenter i henholdsvis 2021 og 2022 har været meget uens, og det er derfor være svært at komme med en konklusion på baggrund af de 2 sidste års forbrugs-procenter. Forbrugsprocenten er dog forsat faldende ift. 2022 og ligger under 2021.

Der er afrapporteret en forventet overskridelse af den vedtagne serviceramme på 32,8 mio.kr. svarende til en forbrugsprocent på 100,6 % ift. vedtaget budget, som er lavere end både 2021 (103,0 %) og 2022 (103,6 %).

Likviditet

 Budgetopfølgningen estimerer en gennemsnitlig kassebeholdning ved årets udgang på 176 mio.kr. Prognosen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig kassebeholdning på 215 mio.kr. ved starten af 2023 og forventes med et fald på omkring 39 mio.kr. i løbet af 2023, blandt andet som følge af tidligere kassetræk i 2021 og 2022. (bilag 1. afsnit 3) 

Langfristet gæld og forpligtigelser

 Den langfristede gæld og øvrige forpligtigelser er fortsat faldende og forventes, inkl. forventet optagelse af lån på 74,5 mio.kr. at falde fra 1,456 mia.kr. til 1,417 mia.kr. (bilag 1. afsnit 4.)

Ansøgning om bevillinger 

 1. Økonomiudvalget

  • I forbindelse med midtvejsreguleringen for 2023 søges en samlet indtægtsbevilling på -104,2 mio. kr. 
  • Slagelse kommune bidrager på beskæftigelsesområdet til særligt tilskud (Høj ledighed) med 1,3 mio.kr. 
  • Indtægtsbudgettet på indkomstskat og endelig afregning på det skrå skatteloft justeres med 0,4 mio.kr. 
  • Anlægsparken Livsparken har modtaget fondsmidler på 0,4 mio.kr. Projektets udgifts- og indtægtsbudget og anlægsbevilling forhøjes med +/- 0,4 mio.kr.

2. Erhvervs-, Beskæftigelses- og uddannelsesudvalget

  • På FGU og § 91 forventes mellem kommunale indtægter for 2,1 mio.kr. Der søges en indtægts- og udgiftsbevilling på +/- 2,1 mio.kr. 
  • På Ungeenheden er der behov for at tilpasse budgettet til administration under Økonomiudvalget. Der søges om at flytte administrationsudgifter på 1,6 mio.kr.  budgetlagt på indsatser under EBU til administration under Økonomiudvalget   


3. Socialudvalget

  • I forbindelse med overførelse af mer-og mindreforbrug på takstvirksomheder har det vist sig, at overførelse skal justeres med 0,1 mio.kr.

4. Seniorudvalget

  • Slagelse kommune har modtaget puljetilskud til nedbringelse af sygefravær i perioden 2023-2025. Der søges indtægts- og udgiftsbevilling i 2023 med +/- 1,1 mio. kr., 2024 med +/- 1,1 mio kr. og 2025 med +/- 0,3 mio.kr.

 

5. Børne- og Ungeudvalget

  • Slagelse kommune har modtaget ekstra puljetilskud vedr. indførelse af minimumsmidler i 2023. Der søges indtægts- og udgiftsbevilling i 2023 med +/- 3,2 mio. kr.
  • På Daginstitutionen Kildebakken søges anlægsbudget og anlægsbevilling til liggehal på 0,3 mio.kr. Udgiften finansieres ved overførelse af driftsmidler til anlæg.
  • På Daginstitutionen Kildebakken søges anlægsbudget og anlægsbevilling til liggehal på 0,270 mio.kr. Udgiften finansieres ved overførelse af driftsmidler til anlæg.
  • På Daginstitutionen Slots Bjergby Daginstitution søges anlægsbudget og anlægsbevilling til liggehal på 0,250 mio.kr. Udgiften finansieres ved overførelse af driftsmidler til anlæg

 

Øvrige bevillinger

Redisponering af anlægsrammer

På baggrund af administrationens redisponering (bilag 3) søges der overført rådighedsbeløb fra 2023 til 2024 på samlet 16,1 mio.kr. Samtidig søges der overført indtægtsbudget fra 2024 til 2023, som følge af at en række salgsindtægter allerede forventes i 2023.

Anlægsbevillinger  

I sagen søges også anlægsbevillinger som finansieres af de afsatte rådighedsbeløb og derfor ikke har nogen kassevirkning det drejer sig om følgende anlægsprojekter:

  • PFAS -renseanlæg 1,2 mio.kr. 
  • Daginstitutionen Kildebakken 0,270 mio.kr. 
  • Slots Bjergby Daginstitution 0,250 mio.kr. 

 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.

I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  • Byrådet kan tage orientering om forventet regnskabsresultat til orientering samt godkende ansøgninger om bevillinger samt igangsatte handleplaner m.m.
  • Byrådet kan vælge at godkende denne budgetstatus inkl. ansøgning om bevillinger samt allerede igangsatte handleplaner m.m., men samtidig beslutte yderligere initiativer med henblik på at korrigere det afrapporterede forventede resultat.
  • Byrådet kan vælge ikke at godkende denne budgetstatus og komme med alternative forslag og beslutninger om den økonomiske styring for 2023.

 

Omkring handleplaner er der følgende bemærkninger 

Fagudvalgene har på udfordrede budgetområder godkendt handleplaner for 60,4 mio.kr. som på nuværende tidspunkt forventes overført til 2024. (bilag 1. afsnit 6.)  Det er især Seniorudvalget og Børne- og ungeudvalget som er udfordret på forventet merforbrug.  

I forbindelse med lukning af Rosenkildevej 87-89 og opstået merforbrug på omkring 17,3 mio.kr. forventes der fremsendt ansøgning på tillægsbevilling. Det endelige beløb kendes først, når regnskabet for den lukkede institution er kommet på plads. Omkostningerne fordeles forholdsmæssigt imellem kommuner som har haft borgere på institutionen og Slagelse kommunes borgere. (fordeling er pt. ikke opgjort)

Vurdering

Konklusionen ved budgetstatus primo 2023 var at økonomien fortsat var under stort pres og der var behov for at igangsætte yderligere tiltag for at få skabt økonomisk balance. Derfor anbefalede Direktionen Byrådet følgende tiltag som blev godkendt på mødet i marts 2023.

  • Driftsramme på service nedjusteres generelt med 0,5 % - svarende til 19,9 mio.kr.
  • Anlægsramme gennemgås med henblik på at udskyde anlægsprojekter til 2024 – anlægsprojekter for 29,3 mio.kr er i april 2023 besluttet udskudt til 2024.

Ved budgetopfølgning 2. og efter igangsatte tiltag samt midtvejsregulering er økonomien forbedret væsentligt i og med at forventede indtægter overstiger forventede udgifter og finansieringsposter. Det skal dog bemærkes, at en del af midtvejsreguleringen vedr. COVID19 og Ukrainere relaterer sig til afholdte udgifter i 2022.  

På baggrund af denne budgetopfølgning vurderes der på nuværende tidspunkt ikke behov for at udmønte kompensation for stigende priser og lønninger samt merudgifter forbundet med ukrainske flygtninge. I forbindelse med budgetopfølgning 3. vil der blive tages stilling til behov for tilpasning af budgetter på overførelsesudgifter som følge af en stigning i antal borgere på en række områder, samt tilpasning afledt af Lov- og cirkulæreprogrammet med virkning for 2023. 

I forhold til udviklingen i forbrugsprocenter i forhold til 2021 og 2022 ses der en positiv udvikling, som ligger væsentligt under 2022 på nuværende tidspunkt. Ses udviklingen i forbrugsprocenterne i sammenhæng med forventet regnskab 2023 er der indikationer på, at forbrugsprocenten vil komme til at ligge omkring 100 og 100,5 %  i forhold til vedtaget budget.   

Slagelse kommunes økonomi udvikler sig positivt i forhold til det vedtagene budget 2024-2027. Der er dog forsat risiko for yderligere fald i likviditeten og overskridelse af serviceramme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er til denne budgetopfølgning søgt følgende tillægsbevillinger og budgetomplaceringer.

I hele 1.000 kr.

Politik-

område

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

1.a Midtvejsregulering

ØU 1.4

-104.200

 

 

 

1.b tilskud højledighed (bidrag)

ØU 1.4

1.272

 

 

 

1.c Justering af skatter/skrå skatteloft.

ØU 1.4

364

 

 

 

2.a Mellemkommunale indtægter på Ungeenheden

2.3 EBU
2.3 EBU

-2.100

2.100

 

 

 

2.b Ungeenheden omplacering af budget

2.3 EBU

1.2 ØU

-1.600

1.600

 

 

 

3.a Justering af overførte takster

4.1 Social

100

 

 

 

4.a Pulje nedsættelse af sygefravær

7.1 Senior

1.142

-1.142

1.054

-1.054

294

-294

 

5.a Ekstra tilskud minimumsnormeringer

 8.2 BUU

3.222

-3.222 

 

 

 

 5.b Finansiering af liggehal Daginstitution Kildebakken

 8.2 BUU

-270

 

 

 

5.c Finansiering af liggehal Daginstitution Slots Bjergby daginstitution

8.2 BUU

-250

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

5.b Anlægsprojekt vedr. Daginstitution Kildebakken (liggehal)

 8.2 BUU

270

 

 

 

5.c Anlægsprojekt vedr. Daginstitution Slots Bjergby daginstitution (liggehal)

8.2 BUU

250

 

 

 

Rediponering af anlægsramme (bilag 3.)

 Flere udvalg

-6.169 

-16.050

 6.169

16.050

 

 

Kassen

 

124.683

-22.200 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

 

5. Godkendelse af Budget 2024-27 (1. behandling) B

Beslutning

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byråd

 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende, at direktionens budgetforslag danner grundlag for Byrådets 1. behandling og budgetforhandlinger. 

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende, at prioriterings-, drifts- og anlægsforslag indgår i materialet til Byrådets budgetforhandlinger. 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.     at Byrådet godkender direktionens budgetforslag som grundlag for Byrådets 1. behandling og budgetforhandlinger

2.     at Byrådet godkender, at prioriterings-, drifts- og anlægsforslag indgår i materialet til Byrådets budgetforhandlinger

 

Sagens indhold

Direktionens budgetforslag tager udgangspunkt i det vedtagne budget for 2023-2026 og gældende budgetoverslagsår 2024-2026 tilpasset en række korrektioner.

I forhold til udgangspunktet for budgetlægningen af budget 2024-2027 har administrationen haft opmærksomhed på at tilpasse budgettet således, at det svarer til de politisk besluttede rammer, herunder fastlagt serviceniveau. Den væsentligste ændring afledt heraf er, at direktionen har nulstillet den politiske fastsatte rammebesparelse fra 2024 og frem på 105 mio. kr. om året (i PL-2024 svarende til 113 mio. kr. om året), idet rammebesparelsen ikke kan udmøntes, før der politisk er taget stilling hertil.

Desuden er konsekvenserne af Økonomiaftalen for 2024 indarbejdet i såvel indtægter som udgifter. Det betyder blandt andet, at der er tilført ekstra finansiering til kommunerne på 2,4 mia. kr. til demografiske træk på kommunernes serviceudgifter. Derudover sker der en reduktion af kommunernes administrationsudgifter på 0,7 mia. kr. med henblik på at frigøre ressourcer til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.

Korrektioner m.v.

Budgetforslaget indeholder følgende korrektioner på det skattefinansierede område, jf. bilag 1 og 2:

  • Tillægsbevillinger med konsekvens for 2024-27
  • Tekniske ændringer
  • Budgetkorrektioner
  • Pris og lønudvikling jf. KL's skøn pr. juni 2023
  • Korrektioner finansforhold (renter, lån og afdrag)
  • Ny indtægtsprognose (skat, tilskud og udligning)
  • Overførselsudgifter
  • Lov- og cirkulæreprogram
  • Brugerfinansieret område
  • Demografitilpasning

Derudover er direktionens budgetforslag udarbejdet med udgangspunkt i:

  • forhøjelse af den kommunale skatteprocent med 0,5% til 26,1%, jf. budgetaftale af 4. september 2022
  • statens fastsatte grundskyldsprovenu, svarende til en ny udmeldt maksimal grundskyldspromille på 11,1 promille, jf. Lov om kommunal ejendomsskat
  • valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag
  • lånefinansiering med automatisk låneadgang 
  • anlægsoversigten for 2024-27, jf. bilag 3
  • udvalgenes budgetgrundlag, jf. bilag 4

Den foreløbige resultatopgørelse viser efter disse korrektioner m.v. et ordinært driftsresultat på -127,9 mio. kr. i 2024. Set over hele perioden 2024-27 er det samlede ordinære driftsresultat på -784,7 mio. kr., jf. bilag 5.

Når der korrigeres for anlæg og finansposter viser den foreløbige resultatopgørelse et kasseforbrug i 2024 på 66,3 mio.kr. Set over hele perioden 2024-27 er det samlede kasseforbrug på 264,8 mio. kr.

Udgangspunktet for budget 2024 før korrektionerne blev indarbejdet, indebar en styrkelse af kassen på 137 mio. kr. I budgetforslaget er der i alt indarbejdet korrektioner for i alt 203,6 mio. kr. Dette medfører således i stedet et kassetræk på 66,3 mio. kr. Se nærmere specifikationer i bilag 1 og 2.

Direktionens budgetforslag er således i væsentlig ubalance i alle budgetår. Ubalancen skal dog ses i lyset af, at det politisk fastsatte mål om yderligere reduktioner i driftsudgifterne på 105 mio. kr., som nævnt tidligere, ikke er udmøntet. Såfremt disse bliver udmøntet, vil det ordinære driftsresultat blive forbedret med 452,1 mio. kr. (inkl PL-fremskrivning), og kassen blive styrket tilsvarende henover de 4 år.

Notat omhandlende skatter samt tilskud og udligning vil blive eftersendt og indgå i materialet til Byrådets budgetseminar den 25. august 2023.

Prioriterings-, drifts og anlægsforslag

Der er ikke indarbejdet nye prioriterings-, drifts og anlægsforslag for 2024-27. Prioriterings-, drifts- og anlægsforslag fremgår af bilagene 6, 7 og 8 og afspejler de politiske beslutninger, som er truffet i forbindelse med budgetprocessen. Resultatopgørelsen indeholder således kun allerede politisk godkendte anlæg budgetlagt i 2024-27.

Byrådet besluttede 19. december 2022, at der skulle udarbejdes et samlet prioriteringskatalog på 150 mio. kr. Vedlagt sagen fremlægges et prioriteringskatalog på 155,9 mio. kr. i 2024, stigende til 187,9 mio. kr. i 2027.

For så vidt angår drifts- og anlægsforslag er der tale om forslag, som er bestilt af byrådet til budgetforhandlinger, i forbindelse med budgetforlig 2023 samt efterfølgende ved beslutninger på byrådsmøder.

Økonomiske styringsmål

Overholdelse af de økonomiske styringsmål i Ressourcepolitikken skal sikre, at kommunen har en robust økonomi.

De politisk besluttede mål i trappemodellen er:

Budget år

Ordinært skattefinansieret drift (mio.kr.)

Anlægsbudget (brutto)

Gennemsnitlig kassebeholdning

Skattefinansieret gæld

2024

min.175

100

Stigende

Faldende

2025

min.200

125

Stigende

Faldende

2026

min.225

125

Stigende

Faldende

2027

300-400

Min. 200

Mellem 160 – 200 mio.kr.

Faldende

Servicerammen skal overholdes.

 

 Målopfyldelse uden indarbejdelse af rammebesparelse: 

Budgetår

Drifts-resultat

Anlæg (Brutto)

Likviditet

Gæld

Serviceramme
(mio. kr.)

 

2024

128

161

132

Faldende

4.261

2025

177

211

62

Faldende

4.224

2026

224

199

-13

Faldende

4.221

2027

255

204

-44

Faldende

4.215

 

Målopfyldelse med indarbejdelse af rammebesparelse:

Budgetår

Drifts-resultat

Anlæg (Brutto)

Likviditet

Gæld

Serviceramme
(mio. kr.)

 

2024

241

161

188

Faldende

4.148

2025

290

211

232

Faldende

4.111

2026

337

199

270

Faldende

4.108

2027

368

204

352

Faldende

4.102

 

 

Høringsprocessen

Høringsperioden foregår den 23. august - 5. september 2023 via kommunens hjemmeside, hvor der henvises til Økonomiudvalgets behandling af nærværende sag, herunder prioriteringskataloget.  

 

Retligt grundlag

Lov om kommunernes styrelse samt vedtaget budgetproces.

 

Handlemuligheder

Direktionens budgetforslag er udgangspunkt for de kommende politiske forhandlinger om budget 2024-2027.

Budgetubalancen kan imødegås via flere forskellige initiativer og dermed bidrage til at skabe budgetbalance:

  • Udmøntning af det politiske mål om driftsbesparelser på 105 mio. kr.  Det vedlagte prioriteringskatalog kan sikre dette
  • Udskydelse af anlæg/reduktion i samlet anlæg
  • Skattestigning

I overensstemmelse med de udmeldte tidsfrister er der endvidere indsendt ansøgninger til Indenrigs- og Boligministeriet vedr. særtilskudspulje på 80 mio. kr. og lånepulje på 30 mio. kr. Der forventes svar ultimo august 2023.

Vurdering

Budgetopfølgning 2 2023 viser et forventet overskud på 45,1 mio. kr. på det skattefinansierede område. Slagelse kommunes økonomi udvikler sig således positivt i forhold til det vedtaget budget 2024-2027. Der er dog forsat risiko for yderligere fald i likviditeten og overskridelse af servicerammen.  

Hvis direktionens budgetforslag vedtages uden indarbejdelse af prioriteringsforslagene, vil det have den konsekvens, at kommunens likviditetsmæssige situation fortsat vil være kritisk. Udviklingen i likviditeten med udgangspunkt i direktionens budgetforslag fremgår af bilag 2.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Byrådets 1. behandling af budgettet foregår den 11. september 2023.

Byrådets 2. behandling af budgettet foregår den 9. oktober 2023.

6. Slagelse Boligselskab afd. 2 - forhøjelse af garantistillelse (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende om Slagelse Boligselskabs ansøgning om forhøjelse af kommunal garantistillelse kan imødekommes.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender, at tidligere stillet garanti på 20.560.000 kr. øges til 21.603.000 kr.

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 24. februar 2020 en mini-helhedsplan, lånoptagelse og kommunalgarantistillelse for Slagelse Boligselskab afd. 2, beliggende Marievej 17-21 og Vestergade 31-35 Slagelse.

Projektet er blevet dyrere på grund af en række konstruktionstekniske problemer, der rækker ud over de forventede 10 % i uforudsete udgifter.

Følgende graverende konstruktionstekniske forhold blev fundet i forbindelse med renoveringen:

1. De pudsede oprindelige vinduesfalse viste sig at være udført i så ringe en kvalitet puds, at denne gik løs i forbindelse med nedrivningen af de gamle vinduer. Løsningen blev at montere helt nye isolerede lysninger i alle vinduesfalse, som isoleringsteknisk er en god, men også langt dyrere løsning end beregnet.

2. Det viste sig teknisk umuligt at bibeholde konstant vand og afløbsforhold til beboerne i de 36 lejemål. Rådgiverne på projektet havde beskrive, at der kunne bibeholdes vand og afløb i køkken, mens badeværelset blev renoveret, og derfor kunne man undgå at genhuse beboerne. Da der blev åbnet op for de gamle installationer i gulve og vægge, viste det sig teknisk umuligt at gennemføre denne plan, og derfor måtte man genhuse alle beboerne i beboelsesvogne opstillet på pladsen.

3. Da de gamle terrazzogulve på badeværelserne blev hugget op, fandt man den gamle underliggende betonkonstruktion var i så dårlig stand, at der måtte udføres ekstra stålforstærkninger under samtlige 36 badeværelsesgulve.

Oversigt over projektets økonomi og finansiering:

1.000 kr.godkendt i 2020regnskab 2023forskel
Samlede projektomkostninger22.85024.193 1.023
Egne trækningsretsmidler fra Landsbyggefonden-1.500-1.5000
Afdelingens henlæggelser-770-1.090410
Rest til belånning20.58021.6031.023
Årlig ydelse på lån8601.200340
Tilskud fra Boligselskabet-500-720-220
Beboernes egenandel i alt360480120
Huslejestigning i %9,03 %11,79%2,76 %
Huslejestigning pr. m2 85888123 

De oprindelige forudsætninger for lånoptagelse har ligeledes ændret sig siden 2020 og lånets ydelse er steget fra 860.000 kr. pr. år til 1.200.000 kr. pr. år. - en stigning på 340.000 kr. pr. år. Boligselskabet har derfor besluttet, at øge det årlige tilskud fra 500.000 kr. til 720.000 kr.  - hvorefter den årlige nettostigning for lejerne udgør 120.000 kr. svarende til en yderligere huslejestigning på 2,76 %. Den øgede husleje betyder for de små lejligheder 116 kr./md. og 166 kr. /md. for de største. Den gennemsnitlige husleje før ny lånoptagelse udgør 787 kr. pr./m2/år og huslejen før huslejestigning udgør pr. md. mellem 4.190 kr. til 6.182 kr. eller 50.280 kr. til 74.184 kr. pr. år. 

Der kan være individuelle energibesparelser for den enkelte lejer, der vil kunne reducere udgiften til husleje.

Retligt grundlag

Almenboliglovens § 29 stk. 1 og § 98.

Handlemuligheder

Byrådet skal tage stilling til anmodning fra Slagelse Boligselskab, om garanti godkendt i 2020 kan forhøjes fra 20,6 mio. kr. til 21,6 mio. kr. eller med 1 mio. kr.  i forbindelse med at mini-helhedsplan for afd. 2 er blevet dyrere end forventet i 2020.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at anmodning fra Slagelse Boligselskab om forhøjelse af garantibeløbet med 1 mio. kr. imødekommes, da de øgede udgifter skyldes uforudsete omkostninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantistillelse for lån optaget i almene boliger er ifølge lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse og påvirker ikke kommunens låneramme.

Beboernes øgede huslejeandel på 120.000 kr. kan af nogen af lejerne delvis dækkes via øget boligstøtte.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

7. BoligKorsør - afd. 33 godkendelse af lånoptagelse (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende lånoptagelse for 6,3 mio. kr. i forbindelse med tilslutning til fjernvarme i afd. 33 i BoligKorsør og deraf følgende huslejestigning på 5,5 %.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender lånoptagelse for 6,3 mio. kr. og afledt huslejestigning på 5,5 %.

Sagens indhold

BoligKorsør søger på vegne af afd. 33, beliggende Geddesøparken 1-145, Korsør, om at optage et 30 årigt realkredit lån for 6,3 mio. kr. Derudover optages et internt lån på 3,1 mio. kr., der er afdragsfrit og forrentes med en rente svarende til diskontoen. Lånoptagelsen sker i forbindelse med, at eksisterende gasfyr udskiftes med fjernvarme. 

Afdelingen består af 142 lejeboliger fordelt med 126 familieboliger og 16 ungdomsboliger. 

De eksisterende gasfyr er sat op i 2005 og dermed 18 år gamle og der er efterhånden en del vedligeholdelsesudgifter. Det seneste år har udgiften været på 750.000 kr.

Økonomi og finansiering:

Den samlede udgift ved afholdt licitation til projektet løber op i 9,3 mio. kr. mod forventet 6,3 mio. kr. Da projektet bliver 3 mio. kr. dyrere end forventet og den projektsum beboerne godkendte, så valgte Boligforeningen at bevilge afdelingen et afdragsfrit lån, så projektet kan gennemføres. Lånet forrentes med en rente svarende til diskontoen p.t. 3,1 %.

Omkostningerne fordeler sig således:

UdgiftstypeUdgifter incl. momsAfskrivning
Etablering af 100 stk. fjernvarmestik1.000.000 kr.30 år
Udgift rørarbejde VVS - tilbud3.798.688 kr.30 år
Rådgiver 350.000 kr. 30 år
Afkobling af gasmåler m.v. 800.000 kr. 30 år
Udgift til Fjernevarmeunits via SK-Forsyning 2.130.000 kr.20 år
Tømrerarbejde inde i boligen incl. skabe 1.121.375 kr. 20 år
Ialt9.200.063 kr. 

Der vil herefter være en buffer på 50.001 kr. i forhold til den planlagte lånefinansiering. Såfremt bufferen ikke anvendes på projektet, så skal denne nedbringe lånet til Boligorganisationen.

Der optages et 30 årigt realkreditlån med en hovedstol på 6,3 mio. kr. og et provenu på 6,2 mio. kr. Den årlige ydelse udgør 354.829 kr. Der er ikke krav om kommunal garantistillelse. Derudover har BoligKorsørs Organisationsbestyrelse på et møde den 31. maj 2023 godkendt et afdragsfrit lån på 3.095.889 kr. med en årlig ydelse på 80.493 kr. Den årlige ydelse på ny lånoptagelse udgør herefter 435.322 kr.

Boligselskabet kan ikke garantere, at der vil være en økonomisk besparelse for beboerne, da det vil afhænge af de markedsmæssige konjunkturer. 

Huslejestigning;

Type boligantalnuværende husleje pr. md.stigning i kr. kommende husleje pr. md. 
1 vær.162.022 kr.111 kr.2.133 kr.
2 vær.664.563 kr.250 kr.4.813 kr.
3 vær. 525.750 kr.315 kr.6.065 kr.
4 vær. 86.967 kr.381 kr.7.348 kr.

Den samlede huslejestigning udgør 452.448 kr. 

Lån optaget i forbindelse med udskiftning af gasfyr i 2005 udløber i 2025, hvilket kan medfører en nedsættelse af huslejen.

Beboerdemokrati:

Der har været afholdt ekstraordinær afdelingsmøde den 20. april 2022, hvor det blev besluttet, at udskiftning gas til fjernvarme og den afledte huslejestigning skulle sendes til urafstemning ved beboerne i afdelingen. Stemmesedler blev omdelt 21. april 2022. 

Selskabet modtog 124 stemmer ud af 284, hvilket gav en stemmeprocent på ca. 44 %. Hvoraf 118 stemte for projektets gennemførelse.

Tidshorisont:

Projektet forventes igangsat i efteråret 2023.

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i afdelingen skal godkendes af kommunalbestyrelsen jf. Almenboliglovens § 29 stk.1.

Huslejestigninger over 5 % skal jf. Almenboliglovens § 10 stk. 3 godkendes af kommunen.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan give tilsagn til lånoptagelse og afledt huslejestigning i afd. 33 i BoligKorsør eller afslå ansøgningen.

Et afslag vil betyde, at projektet udskydes og ikke gennemføres indenfor nær fremtid.

Vurdering

Projektet vil sikre den fremtidige varmeforsyning/forsyningssikkerhed i afdelingen de kommende 20-30 år. Huslejestigningen er en forudsætning for projektets gennemførsel.

Lånoptagelse og huslejestigning anbefales godkendt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den samlede huslejestigning for afdelingen udgør 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 452.448 kr. pr. år. De lejere, der er berettiget til boligstøtte vil formentlig få en del af huslejestigningen dækket via øget boligstøtte. Beregning af boligstøtte er betinget af flere parametre blandt andet boligens størrelse, husstandens sammensætning og antal, indkomst og formueforhold m.v.

Er der ingen hjemmeboende børn under 18 år eller pensionister i husstanden kan der maksimalt udbetaltes 15 % af huslejen i boligsikring. For husstande med 1-3 børn udgør den maksimale boligsikring 3.76 kr. pr. md.

Da vi ikke har kendskab til, om lejerne er berettiget til boligstøtte eller ej kan de præcise beregning for kommunens medfinansiering ikke gøres op. Staten finansiere 50 % af udbetalt boligsikring og 75 % af udbetalt boligydelse (primært folkepensionister).

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

8. FOB afd. 3 - ansøgning om lånoptagelse og huslejestigning (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende lånoptagelse for 6,4 mio. kr. og en afledt huslejestigning på 16,86 %.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender lånoptagelse for 6,4 mio. kr. og en afledt huslejestigning på 16,86 %

Sagens indhold

FOB søger på vegne af afd. 3, beliggende Vester Ringgade 80-114 og Vesterled 2-38, Slagelse, om at optage lån for 6.681.563 kr. (provenu) med en afledt huslejestigning på 16,86 % i forbindelse med nødvendig udskiftning af tegltage samt efterisolering.

Afdelingen består af 37 rækkehuse fordelt på 4 karreer. Boligerne er alle 4 rums på 83,6 m2 med  en månedlig husleje på 4.879 kr. pr. md.

Projektbeskrivelse:

FOB har i samarbejde med rådgiver tilstandsvurderet afdelingens tage. Tagene på de 4 ens huse har overskredet både den teoretiske, men også den praktiske levetid for denne type af tagløsning. Afdelingen har over en længere periode oplevet en del følgeskader fra fugtindtrængen fra de utætte tage. Skader der belaster den enkelte lejer, men også afdelingens økonomi negativt.

De eksisterende tegltage er klassiske for ejendommene fra denne tid og udfordringen med denne type tag er, at de er understrøget på bagsiden af tegnstenene. Understrygningen mister vedhæftningen over tid, hvilket medfører at taget ikke længere er tæt. Ydermere ophobes der over tid mere og mere fugt i selve tagstene, hvilket til sidst medfører, at stenene revner.

Tillige med udskiftning af taget udlægges mere isolering på lofterne.

Den samlede udgift til projektet udgør 8.381.563 kr., der finansieres med henlæggelser for 2 mio. kr. og 30 årigt realkredit lån med 6.381.563 kr. Den årlige ydelse udgør 363.111 kr. Der kræves ikke kommunal garanti for lånet.

projektet forventes udført i perioden sep. 2023 til jan. 2024.

Husleje:

Den gennemsnitlige husleje udgør 696,34 kr./m2 og forventes at stige med 117,39 kr./m2. Huslejen vil efter renoveringen udgøre 813,73 kr./m2. Huslejen pr. md. vil stige fra 4.879 kr. til 5.702 kr. pr. md.

Afdelingen har venteliste.

Beboerdemokrati:

Projektet blev behandlet på et ekstraordinært afdelingsmøde den 19. juni 2023. En del af beboerne var overrasket over, at afdelingen selv skulle betale for renoveringen, hvortil boligorganisationens repræsentanter oplyste, at renoveringer normalt finansieres via afdelingens egne opsparede midler og lånoptagelse. Forslaget kom til afstemning, hvor 27 stemte ja og 25 stemte nej (hver husstand har to stemmer). Så forslaget blev godkendt med et spinkelt flertal.

Ansøgning og projektforslag vedhæftes sagen.

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i afdelingen skal godkendes af kommunen jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1.

Huslejestigninger over 5 % skal jf. Almenboliglovens § 10 stk. 3 godkendes af kommunen.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan give tilsagn til lånoptagelse og huslejestigning i afd. 3 i FOB eller afslå ansøgningen.

Et afslag vil betyde, at projektet udskydes og ikke kan gennemføres indenfor nær fremtid. Såfremt taget ikke udskiftes kan det medføre flere fugtskader og dermed risiko for råd, skimmel og svamp.

Vurdering

Der er risiko for øgede fugtskader, hvilket kan betyde endnu større skade på ejendommen. Huslejestigningen er en forudsætning for projektets gennemførsel.

 Lånoptagelse og huslejestigning anbefales godkendt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den samlede huslejestigning for afdelingen udgør 363.100 kr. pr. år. De lejere, der er berettiget til boligstøtte vil formentlig få en del af huslejestigningen dækket via øget boligstøtte. Beregning af boligstøtte er betinget af flere parametre blandt andet boligens størrelse, husstandens sammensætning og antal, indkomst og formueforhold m.v.

Er der ingen hjemmeboende børn under 18 år eller pensionister i husstanden kan der maksimalt udbetales 15 % af huslejen i boligsikring. For husstande med 1-3 børn udgør den maksimale boligsikring 3.716 kr. pr. md.

Da vi ikke har kendskab til, om lejerne er berettiget til boligstøtte eller ej, så kan den præcise beregning for kommunens medfinansiering ikke gøres op. Staten finansiere 50 % af udbetalt boligsikring og 75% af udbetalt boligydelse (primært folkepensionister)

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

9. Samarbejde om etablering af skov og natur til beskyttelse af drikkevand (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse, med den bemærkning, at Økonomiudvalget ønsker, at kontraktens punkt 4.4 uddybes med en faglig begrundelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende rammeaftalen for samarbejdet mellem Naturstyrelsen, SK Vand A/S og Slagelse Kommune om etablering af skov og natur.

Byrådet kan herunder godkende, at formål og varighed af Slagelse Kommunes jordfond udvides til at kunne dække ekstraordinære likviditetsbehov i relation til samarbejdsaftalen.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender forslag til "Rammeaftale om etablering af skov og natur til beskyttelse af drikkevand i Slagelse Kommune" vedlagt som bilag 1

2. at Byrådet godkender, at formålet med og varigheden af den eksisterende kommunale jordpulje/"Jordfond" på 43 mio. kr. udvides således, at den kan anvendes til dækning af ekstraordinære likviditetsbehov ved projekter indenfor samarbejdsaftalen i hele aftalens 20-årige løbetid.

 

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget besluttede den 3. maj 2022 (punkt 12), at Slagelse Kommune skulle arbejde for at indgå en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen og SK Forsyning (SK Vand A/S) om skovrejsning og etablering af lysåben natur for at beskytte de vigtigste drikkevandsressourcer. Der er i budget 2023-2026 afsat 1,775 mio. kr. pr. år til Slagelse Kommunes deltagelse i et sådant samarbejde.

Naturstyrelsen, SK Vand A/S og Slagelse Kommunes administration har nu i fællesskab udarbejdet et forslag til en 20-årig rammeaftale. Aftaleudkastet er vedlagt som bilag 1. Et tidligere udkast til aftale har været forelagt bestyrelsen i SK Vand samt Direktionen i Naturstyrelsen.

De 3 parter skal ifølge aftaleudkastet i fællesskab etablere minimum 500 hektar skov og natur i oplandet til SK vand A/S' vigtigste kildepladser, med det formål at beskytte drikkevandsressourcen til disse kildepladser. Andre natur- og miljømål samt rekreative og lokale interesser skal i videst muligt omfang indarbejdes. Aftalen vil understøtte Slagelse Kommunes arbejde med grundvandsbeskyttelse, bæredygtighed, biodiversitet, bosætning og klima.

Udmøntningen af aftalen sker ved, at der i fællesskab udpeges ét eller nogle få projektområder, hvor der over en kortere eller længere årrække opkøbes jord for at etablere skov og natur. Naturstyrelsen bliver ejer af de erhvervede arealer. Udover fredskovspligt på nye skovarealer tinglyses der deklarationer på de erhvervede projektarealer med forbud mod brug af pesticider, gødskning mv. Slagelse Kommune er påtaleberettiget på disse deklarationer.

Omkostningerne til erhvervelse af arealer til ny skov og natur, fordeles efter følgende nøgle: Naturstyrelsen 30 %, SK Vand A/S 45 % og Slagelse Kommune 25 %. Omkostningerne til erhvervelse af arealer er skønnet til 100 mio. kr.

Naturstyrelsen står for at opkøbe arealer og finansierer etableringen af skov på de arealer, hvor det er muligt at etablere skov. Hvor der ikke kan rejses skov, etableres lysåben natur. Konvertering af landbrugsjord til lysåben natur finansieres af Naturstyrelsen og Slagelse Kommune i fællesskab (50/50 %). De samlede omkostninger hertil er skønnet til 6 mio. kr. Naturstyrelsen står for driften af de erhvervede arealer.

Procesomkostninger finansieres som udgangspunkt af Naturstyrelsen. Procesomkostninger dækker tab på gensolgte arealer og bygninger, handels- og berigtigelsesomkostninger. Overstiger procesomkostningerne 10 % i en konkret ejendomshandel, fordeles den del af omkostningerne, der overstiger 10 % dog efter følgende nøgle: Naturstyrelsen 39 %, SK Vand A/S 37,5 % og Slagelse Kommune 23,5 %. Sådanne ekstraordinære omkostninger er konservativt skønnet til 10 mio. kr.

Finansieringen sker i udgangspunktet via en årlig indbetaling fra de 3 parter - for Slagelse Kommunes vedkommende 1.250.000,-/år til jordkøb og 275.000,-/år til etablering af natur og ekstraordinære procesomkostninger. Denne finansieringsmodel minder om den, der gælder for "Nordskoven".

Naturstyrelsen kan fungere som kassekredit på mindre arealopkøb. Ved eventuelle større opkøb, hvor der er et ekstraordinært likviditetsbehov, foreslås det i aftaleudkastet, at likviditeten sikres via et ekstraordinært indskud fra Slagelse Kommune via Slagelse Kommunes "jordfond", som efterfølgende tilbagebetales via reduktion i de årlige indbetalinger.

"Jordfonden" i Slagelse Kommune blev oprettet i tilknytning til vedtagelsen af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse for at understøtte jordfordeling som redskab til at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder og prioriterede indsatsområder. I budgetaftalen 2021-2024 blev der til dette formål reserveret 43 mio. kr. til en "Jordfond". Byrådet traf på mødet 25. januar 2021 (punkt 20) beslutning om rammer og kompetenceforhold i relation til jordfonden/jordpuljen - se bilag 2.

For at give mulighed for at anvende denne "Jordfond" i relation til erhvervelser indenfor rammeaftalen med Naturstyrelsen og SK Vand A/S, er det nødvendigt, at Byrådet godkender denne ændring af jordfondens formål og godkender, at beløbet til jordfonden reserveres i hele rammeaftalens 20-årige løbetid.

Det første projekt, der vil blive igangsat, er en sondering af muligheder og interesse hos lodsejere i oplandet til SK Vands Nordre Kildeplads ved Eggeslevmagle. SK Vand A/S har tilladelse til årligt at indvinde godt 1 mio. m3 drikkevand på denne kildeplads.

Der vil ske politisk inddragelse, når der er udarbejdet et forslag til projektafgrænsning og -plan.

Det skal bemærkes, at SK Vand A/S i aftalen har taget forbehold for, at SK Vand A/S kan opnå fuldt tillæg til indtægtsrammen for SK Vands omkostninger i medfør af aftalen, og at omkostningerne holdes uden for benchmarking og effektiviseringskrav. Afgørelse herom træffes af Forsyningssekretariatet i medfør af vandsektorloven. Bliver disse betingelser ikke oplyst vil rammeaftalen derfor bortfalde eller alternativt skulle genforhandles. SK Vand A/S vil så snart der foreligger en endelige aftale anmode Forsyningssekretariatet om en forhåndsgodkendelse om spørgsmålet.

 

Retligt grundlag

Slagelse Kommune kan i medfør af kommunalfuldmagten iværksætte lokale tiltag, der har til formål at forbedre miljø, natur eller klima, når dette har almennyttig karakter.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Godkende at Slagelse Kommune indgår samarbejdsaftalen som den fremgår af bilag 1 og herunder godkende ændringerne af rammer og varigheden af "Jordfonden", så den kan indgå som beskrevet i aftalen.

B. Godkende at Slagelse Kommune indgår samarbejdsaftalen i bilag 1 med visse mindre ændringer, herunder ændringer i forhold at anvende jordfonden. Ændringer af aftalen forudsætter, at de to øvrige parter er indforstået med ændringerne. Er de ikke det, kan konsekvensen i yderste fald være, at aftalen bortfalder.

C. Afvise det nuværende udkast til samarbejdsaftale, herunder den foreslåede brug af jordfonden, og anmode administrationen om at forsøge at opnå en anden aftale

D. Beslutte at Slagelse Kommune ikke skal indgå en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen og SK Vand A/S om etablering af skov og natur.

 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Slagelse Kommune indenfor kommunalfuldmagtens rammer kan indgå aftalen med Naturstyrelsen og SK Vand A/S.

Aftalen vurderes at kunne være et væsentligt bidrag til at opnå en bedre beskyttelse af de vigtigste drikkevandsressourcer i Slagelse Kommune. Det arealmæssige omfang af ny skov og natur, der sigtes efter med aftalen, vil være væsentligt større, end hvad der sikres via beskyttelsesindsatsen i de boringsnære beskyttelsesområder og via indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Slagelse-området. Aftalen vil derfor være et vigtigt supplement til de nuværende beskyttelsesindsatser.

Aftalen vil desuden være et vigtigt redskab i kommunens arbejde indenfor biodiversitet og klima, og vil kunne give nye rekreative områder i kommunen til gavn for de nuværende borgere og bosætningen i Slagelse Kommune.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Som tidligere nævnt er der afsat 1,775 mio. kr. pr. år i budgetaftalen for 2023-2026 til at indgå i samarbejdet. Der er derfor ikke behov for yderligere bevilling i disse år. Da aftalen imidlertid gælder i 20 år, vil der være behov for, at bevillingen videreføres i hele aftalens 20-årige løbetid. 

De samlede omkostninger for Slagelse Kommune er skønnet til 35,5 mio. kr. over 20 år. Omkostningerne fordeler sig således: Jordkøb (25 mio. kr.), etablering af natur (3 mio. kr.), procesomkostninger (2,5 mio. kr.) og egen konsulentbistand (5 mio. kr.). De årlige beløb, der er afsat på budget 2023-2026, dækker 1/20 af disse omkostninger.

Opkøb forudsætter at parterne har opnået fornøden bevilling. Slagelse Kommune har endvidere betinget sig, at opkøb, som kræver ekstraordinær likviditet så jordfonden skal aktiveres, forinden skal godkendes politisk. I så fald vil der som en del af den pågældende sag, skulle indgå en vurdering af, om købet vil påvirke Slagelse Kommunes anlægsramme.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Når der foreligger et konkret forslag til projektafgrænsning og -plan, vil dette forslag blive forelagt for Klima- og Miljøudvalget.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrative bemærkninger pr. 21. august 2023

På baggrund af Klima- og Miljøudvalgets bemærkninger, foreslås følgende tekst tilføjet til rammeaftalens vilkår 4.4:

"Nordre Kildeplads er SKV's næstvigtigste kildeplads, og samtidig den kildeplads, der vurderes at være mest sårbar overfor forurening fra terræn".

Sagens forløb

09-08-2023 Klima- og Miljøudvalget
At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse, med den bemærkning, at Klima- og Miljøudvalget ønsker, at kontraktens punkt 4.4 uddybes med en faglig begrundelse.

10. Etablering af et §17,4 Integrationsudvalg (B)

Beslutning

Økonomiudvalget besluttede, at sagen sendes til fornyet behandling i Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget med henblik på en justering af rammerne for integrationsudvalget med afsæt i følgende:

  • Udvalgets sammensætning skal alene være repræsentanter fra civilsamfundet og administrationen og med ønske om at antallet fra civilsamfundet øges.
  • Udvalgets forankring ændres til Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
  • Udvalgets mandat skal tydeliggøres, herunder arbejdsform, koblingen til integrationspolitikken, dialog med og rådgivning af relevante udvalg.

 

Kompetence

Byrådet (B)

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget, Kultur-, Fritid-, og Turismeudvalget, samt Økonomiudvalget beslutte at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune og godkende kommissoriet.

 

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,


1. at Byrådet beslutter at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune og godkender kommissoriet, som beskrevet i handlemulighed A.

 

Sagens indhold

Der er fra politisk side udtrykt ønske om etableringen af et § 17, stk. 4 integrationsudvalg efter styrelseslovens bestemmelser. Slagelse Kommune har i valgperioderne 2006-2009, 2010-2013 og igen i 2014-2017 tidligere haft et integrationsudvalg.

Et § 17, stk. 4 udvalg er et midlertidigt udvalg, som Byrådet kan nedsætte til at varetage særlige opgaver eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for Byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget eller et af de stående udvalg. Byrådet fastsætter rammer og indhold for udvalgets arbejde (kommissoriet). Når der vælges politiske medlemmer til udvalget, skal det ske ved forholdstalsvalg. I et § 17, stk. 4 udvalg kan der være eksterne medlemmer; både eksperter, interessenter, lokale borgere og repræsentanter fra administrationen.

Til forberedelse for nærværende indstillingssag er rammerne for et § 17, stk. 4 integrationsudvalg den 1. juni 2023 drøftet i henholdsvis Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget (EBU) samt Kultur-, Fritid-, og Turismeudvalget (KFT). 

Udvalgene havde forskellige overvejelser og drøftelser ift. til kommissoriets indhold. Drøftelserne i de to udvalg kredsede primært om:

  • Integrationsudvalgets formål
  • Reference til fagudvalg, Økonomiudvalg eller Byråd
  • Deltagelse af byrådspolitikere
  • Medlemssammensætning og størrelse
  • Økonomi
  • Relevansen af et §17 stk. 4 udvalg på integrationsområdet.

På baggrund af de politiske drøftelser har administrationen præciseret flere forhold i kommissoriet, herunder § 17, stk. 4 udvalgets rådgivende funktion, uddybet de forpligtende og tværfaglige opgaver i både den administrative og politiske opgaveopgavebeskrivelse samt indkredset tre fokusområder for integrationsudvalgets rådgivende funktion, der har et direkte implementeringsunderstøttende ophæng til oplægget til en revideret integrationspolitik, som Byrådet tager endeligt stilling til på sit møde den 25. september 2023.

Sammendrag fra kommissoriet 

Kommissoriet fastsætter rammerne for udvalget formål, aktiviteter og opgaver. Oplægget til kommissoriet indeholder følgende hovedpointer:

  • I alt 7 medlemmer, heraf 2 politikere, 2 ledelsesrepræsentanter fra kommunen, og 3 medlemmer fra civilsamfundet.
  • Udvalget refererer til Slagelse Kommunes Økonomiudvalg.

Formål

  • Udvalget rolle er at rådgive, vidensdele, og ideudvikle. 
  • Bidrage med viden og indsigt i forhold til relevante integrationstiltag, hvor udvalget skal være med til at udvide dialogen med borgerne, styrke mangfoldigheden, pulje kræfter fra flere områder med inddragelse af kultur- og netværksorganisationer og bidrage med faglig viden og indsigt til at kvalificere politiske beslutningsprocesser.
  • En særlig opgave i at følge og rådgive om implementeringen af kommunens tværgående integrationspolitik.

Mødeaktivitet og opgaver

  • 4-5 årlige udvalgsmøder med ad hoc inddragelse af videns- og fagpersoner efter behov.
  • Med udgangspunkt i integrationspolitikkens målsætninger peger kommissoriet på tre konkrete opgaver, som udvalget særligt bedes drøfte og komme med input til. De omhandler (kort gengivet):

    1. Inddragelse og mobilisering af civilsamfundet på integrationsområdet.
    2. Aktive deltagelse i fritidsfællesskaber og sociale interaktioner.
    3. Hvordan vi sikrer løbende opmærksomhed på sundhedsmæssige behov.

  • Et årligt offentligt møde om integrationsemner, som udvalget, det politiske niveau, administrationen og borgerne med fordel kunne få bedre belyst.
  • Et årligt samarbejds- og dialogmøde med Økonomiudvalget, hvor udvalget har til opgave at komme med anbefalinger der understøtter en succesfuld implementering af integrationspolitikken, med særligt fokus på ovenstående 3 opgaver.  

 

 

Retligt grundlag

Et integrationsudvalg kan nedsættes efter Lov om kommunernes styrelse §17, stk. 4. Udvalget vil være et midlertidigt udvalg, og rummer en vis handlefrihed for kommunen til at definere yderligere formål, sammensætning, og opgavebeskrivelse, i forhold til det, som bedst understøtter Slagelse Kommunes politiske kompetencefordeling på integrationsområdet jf. Styrelsesvedtægt 2022.

Lov om kommunernes styrelse
§ 17.
Stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan beslutte at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune og godkende kommissoriet.

B. Byrådet kan beslutte at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune og godkende kommissoriet, men afvise forankringen hos Økonomiudvalget og i stedet pege på forankring op mod et fagudvalg eller Byrådet selv.

C. Byrådet kan beslutte at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg, men afvise kommissoriet, idet Byrådet ønsker grundlæggende ændringer heri. Administrationen udarbejder et nyt udkast til kommissorium, som skal forelægges Byrådet. 

D. Byrådet kan afvise at nedsætte et § 17,4 integrationsudvalg.
 

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet nedsætter et særligt § 17, stk. 4 udvalg til at arbejde med integrationsområdet på tværs af kommune og civilsamfund, og at Byrådet vedtager kommissoriet som forelagt.

Administrationen anbefaler, at integrationsudvalget forankres i Økonomiudvalget, med fokus på at integration foregår i alle aspekter af borgerens liv og arbejdes med på tværs af forvaltningsområder i Slagelse Kommune. Kommunes integrationspolitik har bl.a. fokus på såvel kultur- og fritidsområdet, sundhedsområdet, og beskæftigelsesområdet – hvilket er afspejlet i integrationsudvalgets tværgående opgaver.

Administrationen anbefaler, at der er politisk deltagelse i integrationsudvalget, idet medlemssammensætningen skal understøtte en styrket sammenhængskraft mellem det politiske niveau, forvaltningen, og civilsamfundet. Et § 17, stk. 4 udvalg er et politisk besluttet udvalg som Byrådet kan nedsætte til at varetage særlige opgaver af mere eller mindre politisk karakter. Til sammenligning er der politiske medlemmer i kommunes § 17, stk. 4 Ø-udvalg. Integrationsudvalget er et formelt forum som agerer rådgivende organ overfor de stående udvalg, hvor politikermedlemmer kan sikre en løbende sammenhæng ind i de politiske beslutningsprocesser.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Finansiering af integrationsudvalget vil ske som led i budgetforhandlingerne for 2024-2027, såfremt det besluttes at etablere et integrationsudvalg. Der vil blive fremsendt et driftsforslag med afsæt i nedenstående økonomiske betragtninger.

Med afsæt i de tidligere erfaringer med betjening af de forrige integrationsudvalg anslås det, at udgifter til et kommende integrationsudvalg beløber sig til 150.000 kr. årligt. Foruden mødevirksomhed viste erfaringen med de forrige integrationsudvalg et behov for at afsætte ressourcer til sekretariatsbetjening af det stående udvalg.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Såfremt Byrådet beslutter at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg, igangsætter administrationen rekruttering af medlemmer fra civilsamfundet gennem presse annonceringer og/eller direkte henvendelser.  

Efter rekrutteringsperioden skal Byrådet endeligt godkende den samlede medlemssammensætning, herunder udpegning af politikere. Integrationsudvalget skal herefter konstituere sig og udarbejde en forretningsorden.

Det forventes, at integrationsudvalget kan afholde deres første møde i 2024.

 
 

Sagens forløb

10-08-2023 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse med bemærkning om, at deltagelsen fra civilsamfundet foreslås ændret, så det bliver med en repræsentation fra civilsamfundet med 3 - 8 deltagere.

(A) stemte i mod forankringen i Økonomiudvalget.

Udvalget bemærker desuden, at det er vigtigt at 17.4-udvalget har en rolle som høringsberettiget.



10-08-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

At 1: Udvalget indstillede handlemulighed A til Byrådets godkendelse med bemærkning om, at deltagelsen fra civilsamfundet foreslås ændret, så det bliver med en repræsentation fra civilsamfundet på 5 - 8. 

(A) stemte imod forankringen i Økonomiudvalget og anbefalede forankring i EBU.

(D) stemte imod oprettelse af 17.4-udvalg, og mente at integration er et personligt ansvar. Læg dertil kommunens økonomiske situation, så kan vi ikke stemme for at bruge skatteborgernes penge på et udvalg, hvor lokalpolitikere sidder for bordenden med mulighed for at tilgodese deres vælger segment.

(V, A, C) bemærkede desuden, at det er vigtigt, at 17.4-udvalget har en rolle som høringsberettiget.


11. Bevillingsnævnets sammensætning (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

At 3-5: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Økonomiudvalget, Byrådet

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte sammensætningen af Bevillingsnævnet herunder antallet af brancherepræsentanter og antallet af politisk udpegede medlemmer i nævnet.

Byrådet skal udpege det af Økonomiudvalget besluttede antal brancherepræsentanter til Bevillingsnævnet. 

Byrådet skal udpege det af Økonomiudvalget besluttede antal politisk udpegede medlemmer til Bevillingsnævnet.

Byrådet skal udpege et sagkyndigt medlem af Bevillingsnævnet. 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter at reducere antallet af brancherepræsentanter, således at alene Horesta og 3F er repræsenteret i Bevillingsnævnet.

2. at Økonomiudvalget beslutter at fastholde tre politisk udpegede medlemmer af Bevillingsnævnet. 

3. at Byrådet udpeger to medlemmer på baggrund af indstilling fra Horesta og 3F til Bevillingsnævnet.

4. at Byrådet udpeger det af Økonomiudvalget besluttede antal politisk udpegede medlemmer til Bevillingsnævnet.

5. at Byrådet udpeger et sagkyndigt medlem af Bevillingsnævnet. 

 

Sagens indhold

Bevillingsnævnet har i april 2023, i forbindelse med behandling af ansøgning om alkoholbevilling fra formanden for Bevillingsnævnet, udtrykt bekymring for, om der, udover den konkrete habilitetsproblematik i forhold formandens ansøgning, også kunne være andre mere generelle habilitetsspørgsmål, som burde belyses. Byråds- og Direktionssekretariatet har på baggrund heraf udarbejdet et notat, som blev forelagt på Bevillingsnævnets møde den 15. juni 2023. 

Notatet indeholder en gennemgang af habilitetsreglerne sammenholdt med Bevillingsnævnets sammensætning og konkluderer, at Bevillingsnævnet, såfremt det imødekommer formandens ansøgning om en alkoholbevilling, herefter ville være at betragte som generelt inhabilt, dvs. at Bevillingsnævnet vil være inhabil i alle sager. Konklusionen følger af, at antallet af medlemmer i nævnet med alkoholbevilling vurderes at betyde stor risiko for, at det påvirker det samlede nævns fremtidige vurderinger af virksomheder, som søger alkoholbevillinger.

Bevillingsnævnet godkendte på seneste møde ansøgning om alkoholbevilling fra formanden, og der er derfor behov for en ny udpegning til Bevillingsnævnet. Samtidig giver det anledning til at sammensætningen af Bevillingsnævnet revurderes, således at der ikke fremadrettet vil kunne opstå en situation med generel inhabilitet.

Nævnet kan jf. Restaurationsloven maksimalt bestå af op til otte personer og med krav om, at et medlem skal bemyndiges af politiet, og et medlem skal besidde kvalifikationer i form af en relevant viden om virksomhedsøkonomi. 

Sagkyndigt medlem

Det sagkyndige medlem skal så vidt muligt have kvalifikationer i form af en relevant viden om virksomhedsøkonomi. I lyset af, at en virksomheds økonomi er af afgørende betydning i forhold til f.eks. bevillingens længde, er det vigtigt at sikre, at bevillingsnævnene har den fornødne virksomhedsøkonomiske indsigt.

Op til 3 politisk udpegede medlemmer

De 3 politisk udpegede medlemmer af Bevillingsnævnet har til opgave at sikre den politiske vision for restaurationsplanens udmøntning i Slagelse Kommune, herunder varetagelsen af de hensyn der ligger til grund for planen. 

De 3 politisk udpegede medlemmer behøver ikke være medlemmer af Byrådet.

Medlemmer med branchekendskab (Horesta, nattelivet, 3F)

Det er relevant og sagligt, at der i Bevillingsnævnet er valgt repræsentanter, der har praktisk erfaring med restaurationsbranchen, herunder selv er i besiddelse af en alkoholbevilling. Det bidrager sagligt til Nævnets behandling af sager, at der er den erfaring til stede. Antallet med egen alkoholbevilling skal dog ikke dominere, og det foreslås derfor, at antallet med branchekendskab reduseres fra de nuværende 3 til 2. .

I det nuværende Bevillingsnævn sidder der 3 med branchekendskab, hvor 1 er udpeget af Horesta, 1 er repræsentant for "nattelivet" og 1 er udpeget af 3F. 

Ved udpegning af 1 fra henholdsvis Horesta og 3F opnår Bevillingsnævnet branchekendskab uden at der vil være risiko for generel inhabilitet. 

 

Retligt grundlag

Restaurationslovens § 10, stk. 3.

 

Handlemuligheder

I forhold til brancherepræsentation har Økonomiudvalget følgende handlemuligheder:

A. at godkende den foreslåede justering, hvorved Horesta og 3F repræsenteres i Bevillingsnævnet. 

B. at beslutte en anden sammensætning, herunder at der eventuelt ikke skal være brancherepræsentation i Bevillingsnævnet.

 

I forhold til antallet af politisk udpegede medlemmer har Økonomiudvalget følgende valgmuligheder: 

A. at fastholde de nuværende tre pladser til politisk udpegede medlemmer af Nævnet. 

B. at beslutte et andet antal af politisk udpegede medlemmer af Nævnet, dog så Nævnet maksimalt består af otte medlemmer. 

 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at antallet af brancherepræsentanter bør justeres fra tre til to for at sikre, at bevillingsnævnet ikke kommer i en situation med generel inhabilitet.

Såfremt Økonomiudvalget beslutter at justere antallet af brancherepræsentanter fra 3 til 2, vil det efter administrationens vurdering få den konsekvens, at det vil stride imod Økonomiudvalgets beslutning at udpege politiske medlemmer til Bevillingsnævnet, som har alkoholbevilling. 

Det er ydermere administrationens vurdering, at antallet af politisk udpegede medlemmer ikke har behov for justering, idet det nuværende antal anses for at være passende. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

12. Generel tilladelse til foretagelse af vielser i Slagelse Kommune (B)

Beslutning

 At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte at give generel tilladelse til, at andre kommuner kan foretage vielser i Slagelse Kommune. 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter at give generel tilladelse til, at andre kommuner kan foretage vielser i Slagelse Kommune. 

 

Sagens indhold

Den 25. august 2014 besluttede byrådet at give generel tilladelse til, at andre kommuner kan foretage vielser i Slagelse Kommune under betingelse af, at vielseskontoret skal informeres, så det er muligt at følge interessen for ordningen (bilag 1). I mange andre kommuner er der givet generel tilladelse uden betingelser.

Med henblik på at mindske den administrative arbejdsbyrde for kommunens vielseskontor foreslås betingelsen om orientering sløjfet, således at der gives en generel tilladelse til, at andre kommuner kan afholde vielser i Slagelse Kommune inden for rammerne af vielseslovgivningen. Den generelle tilladelse vil være gældende også efter indeværende byrådsperiode.

 

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab nr. 289 af 20/3-2019 kap. 6.

 

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan beslutte, hvorvidt der skal gives generel tilladelse til, at andre kommuner kan foretage vielser i Slagelse Kommune.  

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at den generelle tilladelse til, at andre kommuner kan foretage vielser i Slagelse Kommune minimerer den administrative arbejdsbyrde og fastlægger en praksis, der er sammenlignelig med praksis i andre kommuner.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Såfremt Økonomiudvalget beslutter at give generel tilladelse til, at andre kommune kan foretage vielser i Slagelse Kommune, orienterer administrationen landets vielseskontorer om den nye praksis.

13. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: følgende orienteringer blev givet:

Borgmesteren orienterede om:

  • Møde med indenrigs- og sundhedsministeren om kommunens økonomiske situation

  • Flakkebjerg Skole og overdragelse af inventar

  • Dialogen med RUC om planer for etablering i Slagelse

Kommunaldirektøren orienterede om:

  • Dialog med Kriminalforsorgen om kommende arrest.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

14. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Ingen punkter.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

15. Lukket: Aftale om Slagelse Affaldsenergi mellem Slagelse Kommune og AffaldPlus (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
16. Lukket: Salg af areal til boligformål i Skælskør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
17. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.