Økonomiudvalget – Referat – 19. august 2024

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende revisionens beretning for 2023 og det endelige regnskab 2023.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at Byrådet godkender revisionsberetning nr. 5 afgivet af kommunens revision EY

2. at Byrådet godkender direktionens handleplan på baggrund af revisionens bemærkning

3. at Byrådet godkender regnskabet for 2023 (årsrapport)

4. at Byrådet godkender revisionsprotokollat vedrørende årsregnskab 2023 for kommunale almene ældreboliger afgivet af revisionsselskabet PWC.  

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 29. april 2024, at regnskabet for 2023 skulle oversendes til revision.

Revisionen har den 14. juni 2024 afsluttet revisionen af Slagelse Kommunes årsregnskab for 2023. På foranledning af styrelseslovens bestemmelser har Byrådet modtaget revisionsberetningen pr. mail den 18. juni 2024.

Revisionen afgav i 2021 to revisionsbemærkninger vedrørende kommunens økonomiske situation og budgetopfølgningsproces. Bemærkningerne blev videreført til 2022. 

Revisionen har fulgt op på de to bemærkninger og kun bemærkningen vedrørende kommunens budgetopfølgningsproces er videreført til regnskab 2023. Revisionsbemærkningen vedrørende kommunens økonomiske situation har revisionen lukket og kommunens økonomi anses ikke for kritisk længere. 

Revisionen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Revisionsbemærkning om budgetopfølgningsproces (punkt. 3.2.2)

Revisionen afgav sidste år en revisionsbemærkning vedrørende kommunens budgetopfølgningsprocedurer. Dette gik blandt andet på, at kommunens forventninger til årets udgiftsniveau og resultat i løbet af året havde større udsving i forhold til faktisk realiserede ved årets udgang. I 2022 havde driftsudgifter i de løbende budgetopfølgninger således været vurderet 120-150 mio. kr. over det realiserede for året.

I 2022 ændrede man metode, således at det forventede forbrug var baseret på decentrale indmeldinger, og ikke længere centrale estimater baseret på forbrugsprocenter.

Revisionen anbefalede i forlængelse heraf:

• at der blev etableret den rette kompetence/bemyndigelse i økonomiafdelingen til at udfordre kvaliteten af de decentrale indmeldinger inden forelæggelse for byrådet. Dette for at sikre, at det er kvalitetssikrede skøn over forventet forbrug, som byrådet træffer beslutninger på baggrund af.

Denne anbefaling var ikke en del af direktionens handlingsplan sidste år.

Revisionen har foretaget en tilsvarende analyse af forventningerne i de løbende budgetopfølgninger i 2023 sammenholdt med regnskabet for 2023. De forventede nettodriftsudgifter har i samtlige budgetopfølgninger for 2023 været vurderet over 100 mio. kr. under det realiserede overskud. Forskellene er altså overordnet på niveau med forskellene i 2022.

Der er pr. 1. april 2024 gennemført en organisationstilpasning af opgaver relateret til kommunens administrative processer omkring økonomi og økonomistyring. Dette er sket med henblik på at understøtte koncerntankegangen, mindske faglig sårbarhed og styrke mulighed for at udvikle det økonomifaglige niveau og viden.

Direktion har på et møde i juni måned med til revisionen oplyst, at der i foråret 2024 er foretaget en organisatorisk tilpasning af økonomistyringsprocessen, således at der er en tydeligere organisatorisk  ansvarsfordeling. Organiseringen tager udgangspunkt i en "Økonomicentermodel", hvor kommunen samler en stor del af økonomifaglige ressourcer centralt. Samtidigt indføres en "Partnerskabsmodel", hvor alle budgetansvarlige ledere får relevant økonomifaglig bistand og understøttelse til at varetage deres ansvar for deres lokale budget. Dette skal understøtte kvalitetssikringen af den løbende økonomiopfølgning til Byrådet.

På baggrund af revisionens bemærkninger vurderer direktionen, at følgende handleplan er tilstrækkelig for at imødegå bemærkningen:

1. fokus på efterlevelse af Målbillede for god økonomistyring i Slagelse Kommune.
2. justerede budgetopfølgningsprocesser
3. udbygning af kommunens ledelsesinformation

Kommunen vil løbende fremsende opdateringer af centrale procesbeskrivelser og styringsdokumenter til Revisionen.

Revisionen anerkender, at direktionen har iværksat initiativer for at styrke økonomiopfølgningsprocessen, men fastholder revisionsbemærkningen og vil følge op på effekterne af de iværksatte tiltag i forbindelse med revisionen i 2024.

Godkendelse af regnskab 2023

Byrådet skal godkende årsregnskabet, når resultatet af den udførte revision foreligger.

Efter Byrådet overgav regnskabet til revisionen på mødet i april er der sket en berigtigelse af bogføringen af værdien af kommunens aktier i SK Forsyning A/S. Berigtigelsen betyder at der er korrigeret 252,6 mio.kr. på hhv. balance og egenkapital. Korrektionen er alene af teknisk karakter og påvirker ikke det samlede resultat.

Revisionsprotokollat vedrørende kommunale almene ældreboliger

Administration af kommunens almene ældre- og handicapboliger er outsourcet til Slagelse Boligselskab. Regnskaberne bliver derfor revideret af boligselskabets revision PWC.

Regnskaberne er optaget i kommunens regnskab.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 42 angående revisionsberetning og dennes håndtering.

Styrelseslovens § 45 stk. 2 (endelig godkendelse af årsregnskab)

Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 113.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Årsregnskab, revisionsberetning og Byrådets godkendelse skal oversendes til Ankestyrelsen senest 31. august 2024.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende ”Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2024” for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Byrådet samt status på implementering af budgetforliget.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender "Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2024", som indgår i samlet budgetopfølgning til Byrådet

2. at Økonomiudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2024-27

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2024 er at vurdere det forventede regnskab for 2024. Der er fortsat skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, så udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende: at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

• Det korrigerede budget pr. ultimo juni 2024,
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata,
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året.

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

For økonomiudvalget er der til budgetopfølgning 3 følgende bemærkninger til budget og forventet regnskab for driften 2024. Der forventes for udvalget et samlet mindreforbrug på 30,1 mio. kr. Den primære årsag til mindreforbrug er at den centrale administration forventes at have et mindreforbrug på 25,9 mio. kr., på tværgående områder og initiativer forventes et mindreforbrug 2,2 mio. kr. og Kommunale Ejendomme forventer et mindreforbrug på 1,5 mio. kr.

Der vil for politikområde Administrationen kunne forventes et mindreforbrug på 25,9 mio. kr. som primært kan henføres til den centrale administration samt den tværgående IT-drift.

For politikområde Kommunale Ejendomme forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. som primært kan henføres til Ejendomsservice, hvor afsatte midler til udbud af rengøring ikke forventes anvendt.

For politikområde Tværgående områder og initiativer forventes et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. primært på barselspuljen, hvor udbetalingerne ikke har været så høje som forventet. Overskud overføres og indregnes i enhedernes bidrag til puljen i 2025.  

Øvrige driftsområder under Økonomiudvalget forventes at overholde det korrigerede budget 2024 eller komme ud med marginale afvigelser.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2024 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter. Bilag 1 viser et mere detaljeret overblik.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Anlæg

På Økonomiudvalgets område forventes ved årets udgang et forbrug på 63,2 mio. kr. Anlægsbudgettet er korrigeret til 63,9 mio. kr.

Byrådet har den 24. juni godkendt redisponering af anlægsrammerne i 2024, hvilket betyder at udvalgets anlægsramme i 2024 i den forbindelse er nedjusteret med 13,5 mio. kr.

Opfølgning på Budget 2024-27

I bilag 2 er opfølgningen specificeret nærmere.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsens bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstillinger fra Økonomiudvalget godkende det samlede resultat af
Budgetopfølgning 3 for 2024 samt forventninger til forventet resultat og budgetudfordringer for
2024.

Byrådet skal på baggrund af indstillinger fra Økonomiudvalget og fagudvalg godkende bevillingsansøgninger samt tage Seniorudvalgets protokollering til orientering.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller 

1. at Byrådet godkender forventet resultat for 2024

2. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger for 2024 og budgetoverslagsår jf. punkt 1.a til 3.a
        og at bevillinger i 2024 på 8,6 mio.kr. tilføres kassen

3. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger uden samlet kassevirkning jf. bilag 2. 

4. at Byrådet tager Seniorudvalgets protokollering til orientering 

Sagens indhold

Konklusion
Resultatet af det skattefinansierede område viser på nuværende tidspunkt et forventet overskud på 56 mio.kr. Et resultat som ligger lidt under det budgetlagte resultat.

Udviklingen skal ses i sammenhæng med midtvejsreguleringen for 2024 og flere indtægter, og et lavere skøn for driftsudgifterne på 43 mio.kr. Det lavere skøn hænger især sammen med Seniorudvalget fornyet gennemgang af budgettet og en nedjustering af driftsudgifter med godt 20 mio.kr.

På anlæg hænger stigningen i forbruget sammen med dels fremrykning af anlægsprojekter fra 2025 til 2024 og dels at budgetlagte salgsindtægter på omkring 35 mio.kr først forventes realiseret i 2025.

Indregnes finansieringsoversigten i forventet resultatet er der et kassetræk på 46 mio.kr. som primært kan henføres til et højere anlægsniveau end budgetlagt. Det forventede kassetræk er 47 mio. kr. højere end budgetlagt og medvirke til at den gennemsnitlige likviditet på sigt vil falde.

Serviceudgifter 
Med et forventet fald i serviceudgifterne på 38 mio.kr. i forhold til sidste budgetopfølgning er der nu bedre overensstemmelse mellem udviklingen i forbrugsprocenter og forventet resultat. 

Udgangspunktet for budgetopfølgning 3

Alle fagudvalg har på udvalgsmøderne i august behandlet Budgetopfølgning 3 for 2024 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2024. Fokus har været på, hvorvidt der er væsentlige ændringer i de forudsætninger, som Budget 2024-2027 bygger på, herunder implementering af besparelsesforslag.
De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist i ovenstående opstilling. Opfølgningen er baseret
på korrigeret budget pr. ultimo juni 2024 på drift og anlæg.
Resultatet af Budgetopfølgning 3. er beskrevet nærmere i bilag 1

Resultat på drift
Indtægter
De samlede indtægter forbedres med netto 27,9 mio. kr. (bilag 3.)

• Midtvejsregulering giver netto en merindtægt på 26,7 mio.kr. 
• Afregning af det skrå skatteloft er 0,9 mio.kr. lavere end budgetlagt
• Særtilskud høj udvikling i ledighed giver en merindtægt på 0,3 mio.kr. 

Renter 
På renter forventes en stigning i renteindtægterne på 4 mio.kr., som følge af dels skift af bankforbindelse og og dels et generelt højere renteniveau.
På renteudgifter forventes forrentning af mellemværende med renovationen, at stige med 1,5 mio. kr. også som følge af det stigende renteniveau. 
Netto er forventet resultat på renter forbedret med 2,5 mio.kr.     

Udgifter
I fagudvalgenes budgetopfølgninger er der følgende opmærksomhedspunkter set i forhold til
det korrigerede budget.

Økonomiudvalget 
På udvalgets område forventes et samlet mindreforbrug 30,1 mio.kr.

• Administrationen - forventer et mindreforbrug på 25,9 mio.kr. på følgende hovedområder:
    - Byrådet forventer et mindreforbrug på 2,8 mio.kr. 
    - Økonomi, Digitalisering og HR  forventer på områderne administration, IT og HR -Tværgående           et samlet mindreforbrug på 8,5 mio.kr.  
    - Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration - forventer et mindreforbrug på 5,5 mio.kr. 
    - Teknik, Plan og Erhverv - forventer et mindreforbrug 3 mio.kr 
Det skal bemærkes at flere af ovenstående mindreforbrug skyldes ledige stillinger.

• Tværgående områder og initiativer - forventer et minderforbrug på 2,2 mio.kr.
    - Barselspuljen har ikke udbetalt så mange refusioner som forventet. Mindreforbruget overføres          til 2025 og indregnes i opkrævningen for 2025 

• Kommunale Ejendomme - forventer et mindreforbrug på 1,5 mio.kr. 
   - Mindreforbruget skyldes primært at afsat budget udbud af rengøringsservice ikke anvendes 

Erhvervs-, Beskæftigelses- og uddannelsesudvalget 

På udvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,5 mio.kr. som fordeler sig således

• Forsørgelse og aktivering - forventer et samlet mindreforbrug på 4,4 mio.kr. 
     - Mindreudgifter til kontanthjælp og forsikrede ledige (inkl. forventet stigning i ledigheden som           følge  af lukning af Danish Crown)
     - Merudgifter til jobafklaring
     - Merudgifter på fleksjobområdet – færre i fleksjob og flere på ledighedsydelse

• Erhvervsservice - forventer et mindreforbrug på 5 mio.kr.
     - Mindreforbrug på 3,0 mio.kr. som hænger sammen med overførelser fra 2023 
     - Mindreforbrug på kulturinstitutioner på 1,2 mio.kr.  -grundet købsmoms problemstilling.

• Ungeenheden - forventer et merforbrug på 5,1 mio.kr.
     - merforbruget relateret sig til uddannelseshjælp og  driftsudgifter  samt STU

Klima- og Miljøudvalget  
På udvalgets område forventes et mindreforbrug på 5,9 mio.kr. 
    - Miljøområdet forventer et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. 
    - Klimaområdet forventer et mindreforbrug på1,8 mio.kr. 
    - Renovationen forventer også et mindreforrbug på 1,2 mio.kr.  

 Socialudvalget 

På udvalgets område forventes et merforbrug på 3,1 mio.kr. på følgende områder. 

• Handicap og Psykiatri - forventer et samlet mindreforbrug på 3,7 mio.kr.
     - Merindtægter på 5,9 mio.kr. fra den centrale refusionsordning som følge af flere dyre sager              end budgetlagt. Merindtægten modsvares af tilsvarende stigning i serviceudgifterne.   
     - Mindeforbrug på forsorgscenter Toften 
     - Merforbrug på Rusmiddel og Socialpsykiatri 
     - Mindreforbrug på Handicap på botilbudsområdet 

• Børn og Familie - forventer et samlet merforbrug på 5,5 mio.kr.
     - Myndighed forventer et mindreforbrug på 1,7 mio.kr.
     - Virksomhedsområdet forventer et merforbrug på 7,1 mio.kr.

• Førtidspensioner og boligstøtte - forventer et mindreforbrug på 4,4 mio.kr.
    - Færre på førtidspensioner og seniorpension end budgetlagt - samlet 8,1 mio.kr. 
    - En stigning i borgere som modtager boligsikring
    - På midlertidig bolig placering forventes merudgifter til boligplacering af Ukrainske flygtninge            samt på udgifter til kvindekrisecentre

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget  
På udvalgets område forventes et mindreforbrug på 1,5 mio.kr.
  - Mindreforbruget skyldes primært lavere lønudgifter end først antaget, samt                                    momsrefusionsforhold

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget 
På udvalgets område forventes et samlet merforbrug på 4,5 mio.kr. som fordeler på følgende
områder.
• Havne og Færger forventer - et merforbrug på 2,6 mio.kr.
     - Færgedrift forventes et merforbrug grundet større periodisk vedligeholdelse

• Drift og Teknik - forventer et merforbrug på 1,9 mio.kr.
     - Busdrift forventer et merforbrug på 5,8 mio.kr.
     - Vintervedligeholdelse - forventer på nuværende tidspunkt en merudgift på 2,2 mio.kr.
     - Vejbidrag forventer et mindreforbrug på 5,0 mio.kr. inkl. tilbagebetaling på 2,2 mio.kr.

Seniorudvalget 
Udvalget forventer efter gennemgang af budgettet og tilpasning af de forskellige budgetområder et mindreforbrug på 11,3 mio.kr. som hænger sammen med at: 
     - Fald i visiterede timer på hjemmeplejen og dermed lavere udgifter
     - På hjælpemidler forventes et fald i udgifterne 
     - Udgifterne til Friplejehjem forventes lavere end det afsatte budget 
     - På mellemkommunale betalinger og plejecentre forventes et merforbrug 

Børne- og Ungeudvalget
På udvalgets område forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. som fordeler sig således.

• Skole - forventer et mindreforbrug på 4,8 mio.kr.
   - Myndighed forventer et mindreforbrug på 4,1 mio.kr. som blandt andet skyldes
     tillægsbevillinger givet til BO2 
    - Virksomhederne forventer et samlet mindreforbrug på 0,7 mio.kr.

• Dagtilbud - forventer er merforbrug på 3,3 mio.kr
   -Merforbrug kan primært henføres til Vippeordning og flere børn end budgetlagt, samt
    merudgifter afledt af Trepartsaftalen.

Sundhedsudvalget
På udvalgets område forvente samlet et mindreforbrug på 3,8 mio.kr. som primært skyldes

• Sundhed og forebyggelse - forventer et merforbrug på 0,5 mio.kr.
    - På udgifter til Vederlagsfri fysioterapi forventes et merforbrug på 2,0 mio.kr.
    - Initiativer i Sundhedsreformen forventer et mindreforbrug på 1,5 mio.kr.

• Sundhedstjenesten og Tandplejen - forventer et mindreforbrug på 4,3 mio.kr
   - Mindreforbruget relatere sig til Tandplejen og problemer med rekruttering af personale.

Anlæg 
På anlæg forventes en stigning i forbruget på 24,4 mio.kr. til 177 mio.kr. Stigningen hænger sammen med at indtægter for omkring 35 mio.kr. først forventes realiseret i 2025. Desuden er indregnet forventet fremrykning af anlægsprojekter for 3,1 mio.kr. fra 2025 til 2024. Fremrykningen af afsatte rådighedsbeløb behandles sideløbende med denne sag.

Fremrykningen af anlægsudgifter og udskydelse af salgsindtægter påvirker budgetbalancen for budget 2025-2028 og samtidig medvirkende årsag til forventet kassetræk i 2024.  

Serviceudgifter
De samlede forventede serviceudgifter er siden sidste budgetopfølgning faldet med 39 mio. kr. til 4.224 mio.kr. svarende til et forbrug, som ligger 18 mio.kr. under KL´s korrigerede serviceramme på 4.242 mio.kr. (vedtaget budget udgør 4.214 mio.kr.)

Forbrugsprocenter
I forhold til vedtaget budget ligger forbrugsprocenterne på serviceudgifterne pr. ultimo juli 2024 på 59,2 %, dvs. 1,1 % under forbrugsprocenten for 2023. Forbrugsprocenten for hele 2023 endte på 99%.
Det skal bemærkes, at de forholdsvise høje lønstigninger afledt af OK24 og Trepartsaftalen har et efterslæb og kan betyde at forbrugsprocent stiger en smule henover efteråret som følge af de stigende lønninger. 

Likviditet
Budgetopfølgningen estimerer med udgangspunkt i gennemsnitlig likviditet pr. ultimo juli 2024 en
stigning i den gennemsnitlig kassebeholdning yderligere 13 mio.kr. siden sidste budgetopfølgning.

Ved årets udgang forventes en gennemsnitlig kassebeholdning på 378 mio.kr.
Prognosen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig kassebeholdning på 198 mio.kr. ved starten af
2024 og der forventes en stigning på omkring 180 mio.kr. i løbet af 2024, blandt andet som følge
af det positive regnskabsresultat for 2023. (bilag 1. afsnit 3)

Langfristet gæld og forpligtigelser
Den langfristede gæld og øvrige forpligtigelser er fortsat faldende og forventes, inkl.
forventet optagelse af lån (energi) på 3,5 mio.kr. at falde fra 1,437 mia. kr. til 1,328 mia.kr. (bilag 1. afsnit 4.)

Igangværende handleplaner
Der er igangværende handleplaner er faldet fra 57,2 mio.kr. til et forventet merforbrug for 19,5 mio.kr. Årsagen til faldet skyldes primært at Seniorudvalget har gennemgået og tilpasset budgetrammerne på en række af udvalgets enheder.
Det er især socialudvalget og Teknik-,Plan-, og Landdistriktsudvalget som har iværksat handleplaner for at imødegå opstået merforbrug. (bilag 1. afsnit 7)

Trepartsaftale
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne (OK24) er Trepartsaftalen også forhandlet på plads. KL har beregnet den samlede årsvirkning til 0,51 % for 2024. Trepartsaftalen har også virkning for budgetårene 2025 (0,6%) og 2026 (0,91%)

Merudgifter til Trepartsaftalen indgik ikke i Økonomiaftalen for 2024 og KL`s Pris- og
lønfremskrivning for 2024-2026. I forbindelse med Økonomiaftalen for 2025 og midtvejs- reguleringen for 2024 har Slagelse kommune modtaget 16,1 mio.kr. som følge af ændringer til tidligere aftalt pris og lønfremskrivning af kommunernes budgetter.    

Merudgifterne rammer områder, som har ansat SSA, SOSU, pædagogisk personale og
socialpædagoger og er beregnet til 12,7 mio.kr. som er indregnet i forventet forbrug. Der søges tillægsbevilling til merudgifterne (bilag 4)  

Bevillingsansøgninger
Bevillingsansøgninger uden kassevirkning, midtvejsreguleringen inkl. Lov & cirkulæreprogrammet samt fordeling af Trepartsaftalen er uddybet i bilag 2 til 4.

Øvrige bevillingsansøgninger fremgår af nedenstående.  

Økonomiudvalget

• 1.a  I forbindelse med anlægsprojekt "Gangbro ved Campus" " har DSB efterfølgende  tilbagebetalt 146.000 kr.  som afholdes på driften. 
• 1.b Midtvejsregulering - samlet ekstra finansiering til merudgifter forbundet med Ukrainske flygtninge, stigende PL, fald i skøn for overførelsesudgifter , samt  lov & cirkulære program og andre reguleringer  i alt netto 26,7 mio.kr.  (bilag 3. tabel 1)
• 1.c  Afregning af det skrå skatteloft er 0,9 mio. kr. lavere end budgetlagt  
• 1.d  Vedr. Særtilskud til høj udvikling i ledigheden er der en indtægt på 0,3 mio.kr. 
• 1.e  Merudgifter til Trepartsaftalen for 2024 er beregnet til 12,7 mio.kr fordelt på forskellige udvalg (bilag 4)  
• 1.f Centrene har vurderet at der i forbindelse med midtvejsreguleringen og Lov og cirkulæreprogrammet og andre reguleringer med virkning for 2024 er et aktuelt budgetbehov for 7,6 mio.kr. (bilag 3)

Klima- og Miljøudvalget

• 2.a Budget afsat til PFAS er afsat for højt og kan nedjusteres med  0,9 mio.kr. i 2024 og overslagsårene
• 2.b Budget til Skovrejsning til grundvandsbeskyttelse kan nedjusteres med 0,3 mio.kr. 

Socialudvalget 

• 3.a Udgifter til midlertidig boligplacering har været stigende og derfor søges budgetrammen forhøjet med 0,4 mio.kr     

Bemærkninger fra fagudvalgene
Seniorudvalget har følgende bemærkning i forbindelse med behandling af budgetopfølgning 3.

"Udvalget noterer sig, at der med ældrereformen følger midler til bl.a. kvalitetsløft i ældreplejen. Drøftelserne herom tages i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025-2028."

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan
kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af
det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.
I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om,
at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er på de forskellige udvalg søgt følgende bevillinger som tilføres kassen med godt 8,6 mio.kr. i
2024.

Det er ikke alle områder som har haft mulighed for vurdere om der er behov for at få tilført ekstra budget relateret til Lov & cirkulæreprogrammet og andre reguleringer. Derfor kan der komme yderligere bevillingsansøgninger til budgetopfølgning 4.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tage stilling til forslag til redisponeringer af anlægsprojekter samt tillægsbevillinger og anlægsbevillinger.

Byrådet skal desuden på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget tage stilling til forslag om omplacering af salgsindtægter fra tre anlægsprojekter fra 2024 til 2025.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Byrådet godkender omplacering af rådighedsbeløb fra 2025 til 2024 på i alt 1,468 mio. kr. vedr. følgende anlægsprojekter: Renovering af fortove (308), Udvidelse af Møllebakken (152) og Renovering af sydlig mole i Stigsnæs færgehavn (284), jf. bilag 1. 

2. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. til Renovering af sydlig mole i Stigsnæs færgehavn finansieret af det afsatte rådighedsbeløb., jf. bilag 2.

3. at  Byrådet godkender, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på i alt 1,268 mio. kr. (finansieret via kassen) vedr. håndtering af skader i havne samt færgelejer i 2024, jf. bilag 3.

4. at Byrådet afsætter rådighedsbeløb og giver anlægsbevilling (finansieret via kassen) vedr. anlægsforslag, som fremsættes til budgetforhandlingerne vedr. budget 2025-2028 med henblik på at  fremrykke indsatser, der kan gennemføres i 2024 med følgende beløb: Forhøjning af nordlig mole Stigsnæs 0,2 mio. i 2024 og 0,7 mio. i 2025, Reparationer på havnebroer, kajkanter m.v. 0,2 mio. i 2024, 0,7 mio. i 2025, 0,4 mio. i 2026 og 0,3 mio. i 2027, jf. bilag 4 og 5.

5. at Byrådet godkender, at der omplaceres rådighedsbeløb fra 2024 til 2025 vedr. budgetterede salgsindtægter på i alt 35,163 mio. kr. på følgende projekter: Salg af erhvervsareal v/Galgebakkevej areal (arresten i Slagelse) på -26,918 mio. kr., Salg af erhvervsarealer i Stigsnæs -6.678 mio. kr. og Salg af ejendommen Bag Stadion 11, Korsør på -1.567 mio. kr., jf. bilag 6.

Sagens indhold

Sagsfremstillingen omhandler dels anlægsprojekter, som blev behandlet på Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 12. august 2024 og dels anlægsprojekter, som hører under Økonomiudvalget.

Anlægsprojekter som hører til Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har været behandlet på mødet i fagudvalget den 12. august, hvor indstillingerne nr. 1-4 blev indstillet til Byrådets godkendelse. 

Vedr. anlægsprojekter, som hører under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

På Byrådets møde d. 24. juni 2024 blev en redisponering og heraf en række omplaceringer fra 2024 og ud i overslagsårene besluttet. Efterfølgende er der indenfor en række anlæg vurderet om det er muligt at fremrykke opstart og/eller gennemføre konkrete mindre projekter ved at omplacere en del af anlægsrammen fra 2025/2026 til 2024.

Der foreslås fremrykning af i alt 1,468 mio. kr. fra 2025 til 2024 vedrørende følgende anlæg (jf. bilag 1 og 2):

• Anlæg 308-Renovering af fortove. Der fremrykkes 0,868 mio. kr. til 2024 til primært en række fremrykkede indsatser på asfaltfortove.

• Anlæg 152-Udvidelse af Møllebakken. Anlægs-, udbuds- og ekspropriationsprocessen blev standset i forbindelse med kommunens anlægsstop. I efteråret 2024 foreslås projektet genopstartet, revurderet og projekterings- og myndighedsprocesser startet op på ny. Der fremrykkes 0,3 mio. kr. til budget 2024.

• Anlæg 284-Renovering af sydlig mole i Stigsnæs færgehavn. Projektet startes op med revurdering af tilstand, projektbeskrivelse og udarbejdelse af udbudsmateriale m.v. Der fremrykkes 0,3 mio. kr. til budget 2024. 

Grundet opståede skader og konstateret udvikling i eksisterende skader i færgelejer foreslås en ekstraordinær anlægsbevilling på i alt 1,28 mio. kr. bevilget til håndtering heraf i 2024 (jf. bilag 3). Skaderne vedrører:

• Udbedring af skade på Stigsnæs havn vedr. molehovedet nærmest Omølejet. Her har det været nødvendigt at udskifte nedrammede H-profiler inkl. montering af nyt fenderpanel. 0,28 mio. kr.

• Udbedring af defekt fenderpanel i Omølejet på Stigsnæs. Demontering ved skærearbejde, kran mv. som aften/natarbejde og genmontering efter rep. efter samme fremgangsmåde. 0,25 mio. kr.

• Der er påbegyndt en skadesudvikling i Agersølejet på Stigsnæs lig det som har ført til ny bundsikring på Agersø i 2024. Langsgående underminering med eroderingsdybder op til 2 m. samt defekte gabionnet. Udskiftningen af bundsikringen forventes, at kunne udskydes et par år ved en midlertidig udbedring med store sten i de underminerede områder samt gennemgang af gabionnet. 0,25 mio. kr.

• På de landfaste broklapper i begge Omølejer er forhøjerpladerne på broklapperne i en forfatning med flere gennemtæringer m.v. De skal derfor demonteres og nye tilpasses, klargøres og monteres. 0,5 mio. kr. 

Til budgetforhandlingerne 2025-2028 er der udarbejdet en række anlægsforslag. Byrådet har med nærværende sag mulighed for at beslutte samt fremrykke indsats til 2024 for to af anlægsforslagene. Begrundelsen for fremrykningen er muligheden for at reducere anlægsrammen i 2025 og 2026 samt for at håndtere og modvirke en fortsat skadesudvikling i særligt færgelejerne.

• 2025_50 Forhøjning af nordlig mole, Stigsnæs. Molen har betydning for særligt Omøfærgens navigationsmuligheder i hårdt vejr i havnebassinet. Det er usikkert om myndighedsbehandling kan gennemføres ud fra en tidslinje der muliggør udførsel i 2024. Det er vurderet at en forhøjning af stensætning kan gennemføres for 0,9 mio. kr., og der er udarbejdet anlægsforslag svarende til 0,9 mio. i 2025. Alternativt vil projektering og myndighedsbehandling kunne gennemføres i 2024 ved en fremrykning af 0,2 mio. kr. fra 2025. Det foreslås, at fremrykke i alt 0,2 mio. kr. til 2024 samt afsætte afsætte resten af rådighedsbeløbet på 0,7 mio. i 2025.

• 2025_38 Reparationer på havnebroer, kajkanter m.v. Der er udarbejdet anlægsforslag på i alt 1,6 mio. kr. som fordeler sig med 0,8 mio. i 2025, 0,5 mio. i 2026 og 0,3 mio. i 2027. Det foreslås, at fremrykke i alt 0,2 mio. kr. til 2024 samt afsætte afsætte resten af rådighedsbeløbet på 1,4 mio. i overslagsårene med følgende fordeling : 0,7 mio. i 2025, 0,4 mio. i 2026 og 0,3 mio. i 2027.

Såfremt ovenstående bliver godkendt af Byrådet, skal Byrådet se bort fra ovennævnte anlægsforslag i budgetforhandlingerne for budget 2025-2028.

Vedr. anlægsprojekter som hører under Økonomiudvalget 

Administrationen har konstateret, at der er budgetterede salgsindtægter for i alt 35,163 mio. kr., som ikke kan realiseres i 2024. De budgetterede salgsindtægter anbefales omplaceret til 2025, så der kan skabes retvisende grundlag for budgetforhandlinger for budget 2025-2028.

• Salg af Arresten i Slagelse

Kommunens salg af areal til etablering af arrest i Slagelse til 26,918 mio. kr. er bl.a. betinget af vedtagelse af en upåklaget ny lokalplan. Som følge af nye støjdata fra trafikstøj kan forslaget til lokalplan ikke vedtages, som det foreligger. Ny upåklaget lokalplan forventes først at foreligge primo 2025. Købesummen, der var forventet indbetalt i 2024,  forventes således nu først indbetalt i 2025.

• Stigsnæs

Ved salget af areal på henholdsvis 20,2 ha og 8,6 ha i Stigsnæs var forventningerne, at der for arealet på 20,2 ha skulle indbetales 6,7 mio. kr. senest 23-07-2024 og 3,698 mio. kr. for arealet på 8,6 ha pr. 21-12-2024. På baggrund af ansøgning fra køberen foreligger der dagsordenspunkt til Økonomiudvalgets møde den 19-08-2024 om udsættelse af betalingen af de i alt 10,398 mio. kr. til 21-06-2025.

• Bag Stadion 11 i Korsør

Det var forventet, at ejendommen blev solgt i 2024. Ved prioritering af salg af arealer og bygninger er der blevet prioriteret andre salg før denne, som fx salg af restareal ved Storebælts Erhvervspark på 26.000 m2, hvorfor indtægten først forventes at indkomme i 2025.

Retligt grundlag

Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Administration har efter mødet i Teknik-, Plan - og s gennemførelse undersøgt muligheden for lånefinansiering. Administrationen kan oplyse, at anlægsudgifter til renovering af havne er omfattet af den automatiske låneadgang og er dermed en del af kommunens låneramme. Det er praksis, at denne type anlægsudgifter udløser frigivelse af kommunens deponeringsforpligtelse 1:1.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning fra Slagelse Boligselskab, afd. 2 i Slagelse om optagelse af lån og kommunal garanti. 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender lånoptagelse for 977.285 kr. til kloakrenovering i afd. 2 Slagelse Boligselskab.

2. at Byrådet godkender 100 % kommunal garanti for lånet (hovedstol 1.006.000 kr.).

Sagens indhold

Slagelse Boligselskab søger om godkendelse af lånoptagelse for 977.285 kr. med kommunal garanti til kloakrenovering i afd. 2 beliggende Vestergade 31-35 og Marievej 1-7,9 A-Z og 17-21 i Slagelse.

Boligselskabet oplyser, at kloakken flere steder er brudt sammen, hvorfor en akut udskiftning er påkrævet. 

Udskiftning af kloakken omhandler afdelingens afsnit på Vestergade 31-35 og Marievej 1-7. kloakkernes levetid var estimeret til at være opbrugt indenfor 5-10 år i forhold til tidligere udførte tilstandsrapporter, men et sammenbrud af kloakken har fremrykket nødvendigheden af renoveringen.

I forbindelse med renovering af kloakken foretages der kloakseparering af regn- og spildevand, da boligselskabet forventer, at der fra spildevandsmyndigheden vil blive stillet krav herom inden for en overskuelig fremtid.

Den samlede anlægssum udgør 2.152.285 kr. der finansieres således:

Den årlige ydelse på lånet udgør 59.793 kr. og udløser en huslejestigning på 1,17 %. eller mellem 58 til 85 kr. pr. måned - alt efter boligens størrelse. Lånet kræver 100% kommunal garanti.

Projektet har været udbudt i licitation.

Kommunal garanti:

Det er dokumenteret fra kreditforeningen, at projektet ikke kan finansieres med et realkreditlån uden en kommunal garanti.

Der kan efter Almenboligloven ydes en kommunal garanti til ekstraordinære renoveringsarbejder, hvor der er et byggeteknisk problem, der er nødvendigt at udbedre for at opfylde boligernes formål.

Det ekstraordinære i denne sag er begrundet i et delvist sammenfald af kloakken.

I afdeling 2 er der yderligere givet kommunal garanti for lån på 20,6 mio. kr. i 2020 til en mini-helhedsplan.

Beboerdemokrati:

Kloakseparering er godkendt på afdelingsbestyrelsesmøde den 31. august 2022.

Retligt grundlag

Almenlovens § 29 stk. 1 hvor optagelse af lån med pant i fast ejendom skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Almenlovens § 98 stk. 1 kan der ydes en kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om en status på baggrund af det foreløbige arbejde med at implementere principperne for eksterne brugeres anvendelse af kommunale lokaler og arealer

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller

1. at udvalget tager sagen til orientering

Sagens indhold

I forbindelse med, at Økonomiudvalget på udvalgsmødet den 12.06.2023 vedtog punkt 9 i dagsordenen, der omhandlede Slagelse Kommunes principper for eksterne brugeres anvendelse af kommunale lokaler, fremsatte Økonomiudvalget et ønske om, at der skulle udarbejdes en evaluering af den foreløbige implementering af aftaler.

Efter den politiske behandling af principperne har Kommunale Ejendomme i samarbejde med Fritidsafdelingen igangsat implementeringen af principperne. Principperne anvendes i forhold til indgåelse af nye aftaler med brugere, der ønsker at anvende kommunale lokaler eller arealer. Sideløbende med dette arbejde er der ligeledes igangsat en række genforhandlinger af eksisterende aftaler. Disse genforhandlinger omhandler overvejende, at der i eksisterende aftaleforhold er en stor forskellighed i forhold til brugernes vilkår. Nogle har haft uopsigelighed i kontrakter uden slutdato, og andre har fået stillet lokaler til rådighed på vilkår, som der ikke er hjemmel til i gældende lovgivning. Derfor ses arbejdet som nødvendigt, da der er et behov for at skabe en større ensartethed i forhold til de eksterne brugeres anvendelse af kommunale lokaler, arealer og faciliteter.

Proces med nye aftaler:

Aftaler med nye brugere udarbejdes efter en standardaftale. Skabelonen er udformet, så der kan laves tilføjelser, alt efter om der er særlige forhold, der gør sig gældende for enten brugeren eller for den facilitet, som brugeren ønsker at anvende.

Eksempelvis er der nogle typer af brugere, der skal betale et driftsbidrag for at anvende bestemte lokaler. Det vil sige, at der for brugeren bliver lavet en aftale, hvor brugeren betaler for forbrug og betaler et servicebidrag til bygningen. Denne form for opkrævning forekommer oftest i de tilfælde, hvor der er tale om en bruger, der ikke er kommerciel og samtidig heller ikke er dækket under folkeoplysningslovens bestemmelser om vederlagsfrie lokaler. Dette vil eks. gøre sig gældende hvor en folkeoplysende forening også har aktiviteter som ikke er tilskudsberettigede under folkeoplysningsloven (se bilag 1).

Processen med brugerne opleves som god og er blevet taget godt imod. Dialogen med brugerne har indikeret, at nye aftaler er blevet set som en positiv udvikling, hvor der særligt har været tilfredshed med at få aftalerne på skrift, hvori vilkårene for det lånte eller lejede står så tydeligt, som det kan lade sig gøre, samt at der er konstruktiv dialog omkring aftalens indhold og udformning er indenfor rammerne.

Proces med genforhandling af gamle aftaler:

Genforhandlingen af eksisterende aftaler forløber efter samme model som ved indgåelsen af nye aftaler.

Da der her er tale om, at en aftale ændres på administrationens initiativ, er dialog og involvering i processen et af de primære redskaber, når arbejdet skal sættes i gang. Dette foregår primært ved, at fritidsafdelingens facilitetskonsulent tager kontakt til den pågældende bruger med henblik på, at aftalen skal genforhandles.

I forbindelse med dette arbejde orienteres Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget ligeledes, således at der på politisk niveau er kendskab til, at en bruger får genforhandlet sin aftale på nye vilkår.

Genforhandling medvirker, alt efter udgangspunkt typisk til, at aftalerne kommer på skrift, vilkår tydeliggøres samt ændringer af betalingsvilkår vedr. driftsbidrag og forbrug.

Reaktionerne omkring genforhandling af eksisterende aftaler har været blandede, hvor de primære reaktioner har været:

• Positiv indstilling over for skriftlige aftaler på tidssvarende vilkår.
• Bekymring over den afledte betydning for deres adgang til lokaler, hvor flere har været i mange år.
• Bekymring over den økonomiske betydning for brugeren, særligt hvor de tidligere har haft adgang til lokaler vederlagsfrit.
• Oplevelse af at få sikrede vilkår hos eksisterende og nye brugere gennem skriftlige aftaler.
• Bekymring over, at aftalerne indeholder mulighed for opsigelse.

Den faktiske betydning for de enkelte aftaler fremgår af bilag 1.

Løbende politisk involvering:

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har i forbindelse med igangsættelsen af processen, som udvalget blev orienteret om den 8. februar 2024, ønsket løbende at blive orienteret om aftaler, der går i proces med genforhandling. Dette sker med henblik på, at udvalget derved også er orienteret om, at der er foreninger og andre brugere, der på administrationens initiativ er i gang med at få genforhandlet deres aftaler.

Udvalget bliver orienteret om, hvilke aftaler der står til at blive genforhandlet, og på hvilken baggrund genforhandlingen finder sted, samt hvilke vilkår der står til at blive ændret i aftaleforholdet.

I den oprindelige sag til Økonomiudvalget af 12.06.2023 blev der lagt op til, at relevante fagudvalg ville blive involveret, hvis det var relevant eller af principiel karakter.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at arbejdet med både nye og genforhandling af eksisterende aftaler vil være en fortløbende proces, dels grundet omfanget af eksisterende aftaleforhold og dels omfanget af nye henvendelser og ønsker.

Administrationen vurderer ligeledes, at de skriftlige aftaleforhold og fælles principper bidrager til et forstærket overblik og det samlede strategiske arbejde med kommunens ejendomsportefølje.

Det er administrationens vurdering, at orienteringen af politiske fagudvalg er en naturlig del af processen, da dette fungerer godt, idet det danner fælles viden mellem det politiske niveau og administrationen i sager, der har relation til eksterne aktører.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes principper for eksterne brugeres anvendelse af kommunale lokaler og arealer

Kommunalfuldmagtens uskrevne principper om lokalestøtte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Beslutningstema

Byrådet besluttede den 19. december 2022 at indgå indkøbsaftale med leverandørkonsortiet (Dansk Standardfærge). Efterfølgende har Byrådet den 30. oktober 2023 besluttet, sammen med 4 andre kommuner, at fortsætte ind i fasen for konkurrenceudsættelse.

Standardfærgeprojektet er siden indgåelsen af indkøbsaftalen blevet betydeligt dyrere som følge af markante ændringer i markedsforholdene. Det har øget behovet for at reducere omkostninger og heri undersøge en ændret finansieringsløsning end den nuværende. For at der kan arbejdes videre med den alternative finansieringsløsning kræver det en politisk godkendelse i de enkelte kommuner, hvor alle 5 kommuner skal tilgå ændringerne ind over sommeren 2024.

Økonomiudvalget skal på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkende og underskrivelse af tillægsaftale omhandlende den alternative finansieringsløsning. 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender den alternative finansieringsmodel og herved vil Slagelse Kommune, sammen med de 4 øvrige kommuner, tilgå en tillægsaftale til den eksisterende indkøbsaftale.

Sagens indhold

Slagelse Kommune indgik med beslutningen den 19. december 2022 en indkøbsaftale med Dansk Standardfærge, hvor de primære partnere i leverandørkonsortiet er Odense Marine Technology (OMT) og PensionDanmark.

Standardfærgeprojektet medfører, at Dansk Standardfærge forestår design af færgerne, udbud af værftskontrakter og tilsyn med byggeopgaven mv. Når færgen er færdigbygget indebærer den nuværende aftale, at Slagelse Kommune skal indgå en 20-årig leasingkontrakt gennem konsortiet.

PensionDanmark er og har været en helt central del af leverandørkonsortiet og har indtil nu leveret risikovillig finansiering til udviklingen af standardfærgekonceptet/projektet.

På grund af en række markante ændringer i markedsforholdene, er de enkelte kommuners færgeprojekter blevet betydeligt dyrere sammenlignet med forventningerne på tidspunktet for indgåelsen af indkøbsaftalerne. På baggrund af markedsdialog, som er en del af konkurrenceudsættelsesfasen, med potentielle værfter estimeres en stigning på værftspriserne på op mod 38%. Med afsæt i at de samlede projektomkostninger frem til levering er blevet væsentligt dyrere, er der iværksat et arbejde med henblik på at finde løsninger, der kan reducere de samlede omkostninger i projektet også efter levering.

Færgesekretariatet har sammen med de 5 kommuner, hvor der er indgået indkøbsaftale, forhandlet muligheden for en alternativ finansieringsløsning på plads med Dansk Standardfærge. En finansieringsløsning som vurderes at være billigere end den nuværende/oprindelige løsning, og der vil i den nye alternative løsning være mulighed for at den enkelte kommune kan vælge mellem at købe den nye færge (afdrage via optaget lån) eller lease den via KommuneKredit.

Den alternative finansieringsløsning indebærer, at:

• Udbuddet af skibsbygningskontrakterne gennemføres iht. de udarbejdede design-specifikationer
• PensionDanmark udtræder af projektet efter gennemførelse af udbuddet
• Hvis Slagelse Kommune vælger at indgå skibsbygningskontrakt baseret på det vindende tilbud, vil projektomkostninger samt skibsbygningskontrakt skulle finansieres af KommuneKredit (lån eller leasing, som der senere skal tages stilling til). 
• Byggetilsyn og bistand med designarbejdet under konstruktionsfasen leveres af OMT som hidtil planlagt
• Driftssupport systemet færdigudvikles parallelt med byggeriet af færgen i samarbejde med leverandørkonsortiet

Såfremt de enkelte kommuner godkender den alternative finansieringsløsning, vil endelig aftaledokumentation blive udarbejdet inden kommunen skal underskrive tillægget til indkøbsaftalen. Når aftaledokumentationen er underskrevet, kan udbudsprocessen for skibsbygningskontrakten igangsættes.

Indgår Slagelse Kommune en skibsbygningskontrakt efter udbudsprocessens afslutning, så vil kommunen kunne opnå lånefinansiering til standardfærgeprojektet hos KommuneKredit. Finansieringen vil blive forrentet med KommuneKredits rentesats, der i juni '24 ligger omkring 3,2 %. Kommunen vil stadig kunne vælge at udtræde efter udbudsprocessens afslutning imod betaling af udtrædelsesomkostninger til konsortiet.

Der vil blive opnået betydelige besparelser ved den alternative finansieringsløsning i forhold til den eksisterende løsning. Besparelserne vil bringe det årlige afdrag på lånefinansieringen for standardfærgen ned på niveau med de estimater, som forelå på tidspunktet for indgåelsen af indkøbsaftalen ultimo 2022. Dette på trods af en betydelig inflation og markante prisstigninger på værftsmarkedet i den mellemliggende periode. Desuden vil konsortiet ikke have krav på en andel af færgens residual-værdi efter 20 år.

Holdes de nuværende prisestimater og afkastkravet hos PensionDanmark på årligt 5,2 % i den oprindelige finansieringsløsning op mod den forhandlede alternative finansieringsløsning er der en forventet reduktion i omkostninger på 63,1 mio. kr. over en 20-årig periode (omregnet til nutidsværdi svarer dette til 42,15 mio. kr.).

I vedlagte bilag (Bilag 1 – Standardfærgeprojektet 3-fløjsdokument) er den alternative finansieringsløsning opsummeret både finansielt og kontraktmæssigt.

Når udbudsprocessen er afsluttet, skal der fortsat tages stilling til om Slagelse Kommune ønsker at tiltræde skibsbygningskontrakten eller muligheden for at træde ud af projektet benyttes. Ved beslutningen om at blive i projektet og indgå skibsbygningskontrakt skal kommunen tage stilling til om færgen skal købes (lånefinansieres) eller der skal indgås en leasingaftale. Alternativt kan kommunen udtræde af projektet mod at betale kommunens andel af de påløbne projektomkostninger. Det skal bemærkes at udtrædelsesomkostningerne er steget siden indgåelse af indkøbsaftalen som følge af færre kommuner end estimatet byggede på (5 i stedet for 7) og som følge af ændringer til den alternative finansiering samt prisudvikling.

Det forventes, at resultatet af udbudsprocessen er klar i løbet af 1. kvartal 2025.

Retligt grundlag

Bek. nr. 1580 af 17.12.2013 (Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.) samt Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den alternative finansieringsløsning indebærer, at KommuneKredit overtager finansieringen af den nye færge såfremt kommunen vælger at der skal bygges en færge.

Kommunen kan vælge mellem at købe færgen og finansiere købet via lån hos KommuneKredit eller alternativt lease færgen. Hvis færgen købes, vil de årlige afdrag på et 20-årigt lån udgøre 7,95 mio. kr. (baseret på de nuværende prisestimater og et renteniveau på 3,2 %). Omkostningen til driftssupportsystemet er uændret på 0,2 mio. kr. årligt.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Der skal fremadrettet tages endelig stilling til om færgen købes med lånefinansiering eller leasing i forbindelse med beslutning om, at indgå skibsbygningskontrakt eller alternativt udtræde af projektet mod betaling af udtrædelsesomkostningerne. Dette forventes at være i 1. kvartal 2025.