Økonomiudvalget – Referat – 17. november 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.



Fraværende: Troels Brandt

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren  indstiller,

1. at  Økonomiudvalget godkender dagsordenen

2. Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025 for Økonomiudvalget (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

At 2: Godkendt.

(A) stemte imod idet (A) ikke er en del af budgetaftalen.

At 3-6: Godkendt.


Kompetence

Økonomiudvalget og Byrådet

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende ”budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025” for udvalgets egen økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Desuden skal Økonomiudvalget godkende eventuelle handleplaner samt status på implementering af budgetforlig 2025-2028.

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende tillægsbevillinger.

 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender "Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025", som indgår i samlet budgetopfølgning til Byrådet.

2. at Økonomiudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-28.

3. at Økonomiudvalget godkender omplacering af budget vedrørende fratrådte tjenestemænd fra  tjenestemandspensioner under Økonomiudvalget til diverse budgetenheder jævnfør bilag 1.

4. at Økonomiudvalget godkender omplacering af budget (128 t.kr.)vedrørende Digitale skiltepyloner fra Kommunikation under Økonomiudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget. Gældende fra 2026.

5. at Økonomiudvalget godkender omplacering af budget (190 t.kr.) vedrørende Greater Copenhagen EU Office fra Kommunikation under Økonomiudvalget til Erhvervsservice under Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget. Gældende fra 2026.

6. at Byrådet godkender en tillægsbevilling til Kommunale Ejendomme på 4,2 mio. kr. i 2025 vedrørende ældreboligdriften. Samt at budgettet for ældreboligdriften tilpasses med 6,375 mio. kr. i 2026.

 

Sagens indhold

Med afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede som muligt.

Et korrekt grundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.

Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

  • Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål
  • Korrigerede budget pr. ultimo september 2025
  • Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
  • Budgetgrundlaget for 2025
  • Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

 

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

For økonomiudvalget er der til budgetopfølgning 3 følgende bemærkninger til budget og forventet regnskab for driften 2025. Der forventes for udvalget et samlet mindreforbrug på 16,4 mio. kr. Den primære årsag til mindreforbrug er at den centrale administration forventes at have et mindreforbrug på 21,7 mio. kr. Kommunale Ejendomme forventer et merforbrug på 4,4 mio. kr.

Der vil for politikområde Administrationen kunne forventes et mindreforbrug på 21,7 mio. kr. heraf udgør de væsentligste:
Kommunaldirektørens områder. Mindreforbrug på 7,7 mio. kr., herunder pulje til reformer (5,0 mio. kr.) og mindreforbrug på udviklingspulje samt Økonomiudvalgets egen pulje.
Økonomi, Digitalisering og HR. Mindreforbrug på 6,6 mio. kr., primært grundet lavere IT-udgifter samt uforbrugte midler til administration og tværgående HR-opgaver.
Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration. Mindreforbrug på 2,9 mio. kr., heraf udgør Rådgivning og Udbetaling 1,5 mio. kr.  ARI administration og uforbrugt pulje vedrørende IGU udgør 1,8 mio. kr. 
Teknik, Plan og Erhverv. Mindreforbrug på 2,0 mio. kr. som følge af forskydning i ansættelser.
Børn og Unge – Myndighedsområdet. Mindreforbrug på 1,4 mio. kr. grundet vakante stillinger.

For politikområdet Kommunale Ejendomme forventes et merforbrug på 4,4 mio. kr. i 2025. Merforbruget kan primært henføres til driften af ældreboliger, hvor der forventes et merforbrug på 4,2 mio. kr.
Årsagen til merforbruget er primært øgede vedligeholdelsesudgifter, som der ikke er budgetlagt med. Ældreboligerne drives af boligselskabet DAB, og vedligeholdelsesudgifterne finansieres via huslejehenlæggelser. Der er dog behov for en budgetteknisk tilretning, da de faktiske udgifter overstiger det nuværende budget.
Der søges derfor om en tillægsbevilling på 4,2 mio. kr. i 2025. Samtidig foreslås det, at budgettet for 2026 og overslagsårene tilrettes med 6,375 mio. kr. årligt for at afspejle det forventede udgiftsniveau fremadrettet.

For politikområde Beredskab forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.

For politikområde Tværgående områder og initiativer forventes et merforbrug på 0,9 mio. kr.

For politikområde Køb og Salg forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Drift
(mio.kr)

Vedtaget
budget

Korrigeret
budget

Forventet
resultat
BO3

Forventet
resultat
B02

Afvigelse
BO3

Beredskab

16,2

17,2

16,7

16,8

0,5

Resultat serviceudgifter

16,2

17,2

16,7

16,8

0,5

Administration

567,6

571,5

549,8

553,4

21,7

Resultat serviceudgifter

566,6

570,5

549,2

552,8

21,3

Øvrige udgifter

1,0

1,0

0,6

0,6

0,4

Tværgående områder og Initiativer

34,3

-7,7

-6,8

-7,0

-0,9

Resultat serviceudgifter

33,9

-7,9

-7,0

-7,2

-0,9

Øvrige udgifter

0,4

0,3

0,2

0,2

0,1

Kommunale Ejendomme

177,9

198,4

202,7

198,4

-4,4

Resultat serviceudgifter

206,6

227,1

227,2

227,1

-0,2

Øvrige udgifter

-28,7

-28,7

-24,5

-28,8

-4,2

Køb og Salg

-0,8

-0,5

0,2

-0,2

-0,6

Resultat serviceudgifter

-0,8

-0,5

0,2

-0,2

-0,6

I alt for udvalget

795,2

779,0

762,6

761,3

16,4

 

Samlet resultat serviceudgifter

822,5

806,4

786,3

789,3

20,1

Samlet resultat øvrige udgifter

-27,3

-27,5

-23,7

-28,0

-3,8

 

Handleplaner

Der foreligger ikke handleplaner som skal godkendes.

 

Vurdering/konklusion

Det er administrationens vurdering at det forventede resultat er retvisende ved budgetopfølgning 3.

 

 Anlæg 

I Budgetopfølgning 3 behandles forventet resultat på anlæg i den samlede budgetopfølgningssag til Økonomiudvalget, og der vil derfor ikke være separat behandling af anlæg i fagudvalgenes budgetopfølgningssager.

 

Opfølgning på Budget 2025 -2028

For Økonomiudvalget er opfølgningsemnerne mest omkring implementering af centrenes tildelte ressourcer til driften. Derudover er der en opfølgning på udmøntning af forskellige reduktioner jævnfør prioriteringsforslag. Hovedkonklusionen er at næste alle forslag er implementeret eller igangsatte og følger planen. 

I bilag 2 er opfølgningen specificeret nærmere.

 

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger: pr. ultimo februar, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser


Bevillingsansøgninger

1. Der er søges en kassefinansieret tillægsbevilling på 4,2 mio. kr. til Kommunale Ejendomme til finansiering af forventet merforbrug på ældreboligdrift i 2025. Merforbruget skyldes udgifter til vedligeholdelse. I samme forbindelse er der behov for at tilpasse budgettet i 2026 med 6,375 mio. kr.  

Budgetomplaceringer uden kassevirkning:

2. Tjenestemandspensioner.  Når tjenestemænd fratræder deres stilling overføres en beregnet lønandel fra puljen vedrørende tjenestemandspensioner til de budgetenheder (centre), hvor vedkommende var ansat, således at centret har et lønbudget til en nyansættelse. Der omplaceres  i alt 240.000 kr. i 2025 og 385.000 kr. i overslagsårene. Se bilag 1 (side 8) for specifikation.

3. Budget til Digitale skiltepyloner er pt. placeret under Kommunikation (ØU). Budgettet på netto 128.000 kr. søges omplaceret til Kultur, Fritid og Borgerservice (KFU), som varetager den forretningsmæssige drift. Omplaceringen vil være gældende fra 2026.

4. Budget vedrørende abonnement til Greater Copenhagen EU Office, 190.000 kr., er pt. placeret under Kommunikation (ØU). Abonnementet giver kommunen mulighed for at søge vejledning og sparring om potentielle EU-projekter, EU-ansøgningsmuligheder mv.  Budgettet søges omplaceret til Erhvervsservice (EBU). Omplaceringen vil være gældende fra 2026. 

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

1. Drift - Ældreboliger

1.6 Kom. Ejend.

4.200

6.375

 

 

2. Drift - tjenestemandspens. pulje

1.2 Adm.

 -240

 -385

 -385

 -385

2. Drift - fratrådte tjenestem. centre

Flere 

  240

  385

  385

385

3. Drift - Digtale skiltepyloner (ØU)1.2 Adm.   -128  -128-128
3. Drift - Digitale skiltepyloner (KFTU)5.1 KFU     128   128 128
4. Drift - Greater CPH (ØU)1.2 Adm.   -190  -190-190
4. Drift - Greater CPH (EBU)2.2 Erhverv    190   190 190

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

1.4 Finans.

-4.200

-6.375



 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

3. Budgetopfølgning 3 - Forventet resultat for 2025 - samlet for alle udvalg (B)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

At 2-5: Indstilles til Byrådets godkendelse.


Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet forelægges budgetopfølgning 3 pr. ultimo september 2025, med henblik på godkendelse af den samlede afrapportering på forventet regnskab 2025, samt godkendelse af de indstillede
budgetkorrektioner.

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet orienteres om fagudvalgenes forventede driftsresultat for 2025

2. at Byrådet godkender den samlede afrapportering på det forventede resultat for drift og
finansiering for 2025 

3. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger jf. bilag 2 inkl. overslagsår, og en samlet kassetræk på 17,5 mio.kr. i 2025

4. at Byrådet på anlæg godkender justeringer af rådighedsbeløb og anlægsbevillinger jf. bilag 3 og likviditetsforskydning imellem 2025 -4,4 mio.kr. og 2026 4,4 mio.kr.  

3. at Byrådet godkender at tidligere godkendte rådighedsbeløb og anlægsbevilling på netto -4,9 mio.kr. vedr. salg af areal på Sverigesvej annulleres (BY 25. august 2025 sag nr. 6). - da rådighedsbeløb/anlægsbevilling tidligere er godkendt. 

 

Sagens indhold 


Byrådet forelægges efter indstilling fra Økonomiudvalget tre budgetopfølgninger i løbet af 2025 til godkendelse. I november har alle fagudvalg derfor behandlet Budgetopfølgning 3 med en vurdering af det forventede regnskabsresultat for året.

Opfølgningen har haft fokus på, om der er væsentlige ændringer i budgetforudsætningerne for 2025, og om disse ændringer har konsekvenser for det vedtagne budget 2026-2029. De samlede beløb fremgår af de ovenstående opstillinger og er baseret på det korrigerede budget pr. ultimo september 2025 for både drift og anlæg.

Samlet konklusion 

  • På ordinær drift forventes et overskud på 185 mio. kr.
  • Resultatet på det skattefinansierede område forventes at ligge tæt på det vedtagne budget.
  • På samlet resultat inkl. finansiering forventes et likviditetstræk på godt 29 mio.kr.  

 

 

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Forventet
resultat
BO3

Afvigelse
korrigeret budget
BO3

Afvigelse
vedtaget budget
BO3

Resultatopgørelse

 

Indtægter

-6.719,2

-6.690,1

-6.692,1

-2,0

27,1

Driftsudgifter 

6.522,8

6.531,1

6.514,2

-16,9

-8,6

Driftsresultat før finansiering

-196,4

-159,1

-177,9

-18,9

18,5

Renter m.v.

2,1

-7,5

-7,3

0,2

-9,4

(A)Resultat af ordinær driftsvirksomhed

-194,4

-166,6

-185,2

-18,7

9,1

Anlæg

164,7

210,2

164,0

-46,2

-0,7

(B)Resultat skattefinansieret område

-29,7

43,7

-21,2

-64,9

8,4

Renovation (brugerfinansieret)

-6,8

-6,8

-15,0

-8,3

-8,3

Resultat i alt

-36,4

36,9

-36,3

-73,2

0,2

Finansieringsoversigt

 

Resultat efter renter 

-36,4

36,9

-36,3

-73,2

0,2

Optagne lån

-17,0

-17,0

-19,5

-2,5

-2,5

Afdrag på lån

108,7

120,9

118,5

-2,4

9,8

Finansforskydninger

-55,3

-23,1

-33,9

-10,8

21,4

Ændring af kassebeholdning

0,0

117,7

28,8

-88,8

28,8

*positive tal = udgifter/negativ budgetafvigelse eller fald i likviditeten 

Drift
Driften forventes at give et overskud på 185 mio. kr., hvilket er 9 mio. kr. lavere end det oprindelige budget, men en forbedring siden BO2 på 44 mio.kr.

Udgifterne til overførsler forventes 7 mio.kr. lavere end vedtaget budget. I forhold til korrigeret budget ses et merforbrug på omkring 34 mio. kr., hvilket hænger sammen med midtvejsreguleringen for 2025, hvor indtægterne blev reduceret med 40 mio. kr. og budget på overførselsudgifterne tilsvarende nedjusteret. Slagelse Kommune har imidlertid ikke oplevet samme udvikling som på landsplan og har derfor ikke kunnet realisere den indlagte reduktion.

Serviceudgifterne forventes at udgøre 4.463 mio. kr., hvilket er 19 mio. kr. over det vedtagne budget. Set i forhold til KL’s korrigerede serviceramme, inklusiv udgifter vedrørende ukrainere, forventes en overskridelse på omkring 12 mio. kr.

Resultat på det skattefinansierede område 

Det samlede resultat på det skattefinansierede område ligger tæt på det vedtagne budget. Der forventes et driftsoverskud på 21 mio. kr., hvilket er 8 mio. kr. lavere end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært lavere indtægter, højere nettorenter, og et fald i driftsudgifterne samlet set.

Sammenholdt med det korrigerede budget forventes der samlet set et mindreforbrug på 65 mio. kr. Dette skyldes primært et forventet mindreforbrug på anlægsudgifterne på 46 mio. kr. samt et forventet mindreforbrug på driftsudgifterne på 19 mio. kr.

Samlet resultat inkl. finansiering 

Når finansieringen indregnes i resultatet, forventes en negativ likviditetspåvirkning på 29 mio. kr.

Udviklingen skyldes flere forhold:

  • Det budgetlagte overskud på det skattefinansierede område er faldet, mens renovationens overskud forventes at blive 8 mio. kr. højere end budgetteret.
  • Afdrag på lån er steget med 10 mio. kr. som følge af, at nedlæggelsen af plejeboligerne i Bjergbyparken er fremrykket fra 2026 til 2025.
  • Ændringer i finansforskydningerne, herunder nulstilling af budgetreserven på 43 mio. kr., frigivelse af deponering i forbindelse med anlægsudgifter til den nye elektriske Omøfærge samt udskydelse af grundtilskuddet på Ringparken.

Den betydelige effekt af finansforskydninger skyldes, at nulstillingen af budgetreserven ikke har medført et mindreforbrug på serviceudgifterne. Budgetreserven er i stedet fuldt udnyttet som følge af driftsoverførsler fra 2024 samt forventede merforbrug i 2025.

Forventet resultat fordelt på udgiftstyper

De forventede serviceudgifter er steget med godt 19 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget, men ligger samtidig 53 mio. kr. lavere end det korrigerede budget.
For overførselsudgifterne er billedet modsat: her ligger forbruget tæt på det vedtagne budget, men 34 mio. kr. højere end det korrigerede budget.

Den samlede stigning i udgifterne reduceres af merindtægter knyttet til særlig dyre enkeltsager, hvilket også skal ses i sammenhæng med den øgede udgift på serviceområdet.

Samlet set ligger driftsresultatet under både det vedtagne og det korrigerede budget.


Mio kr.

Vedtaget budget

Korrigeret
budget

Foreløbigt resultat

Afgivelse til korrigeret budget 

Afgivelse til vedtaget budget 

Serviceudgifter

4.443,7

4.517,3

4.462,8

-54,5

19,1

Overførelsesudgifter

1.802,4

1.761,8

1.795,3

33,5

-7,1

Forpligtiger vedr. forsyningsvirksomheder

-5,8

-5,8

-15,0

-9,3

-9,2

Kommunal medfinansiering

371,2

371,2

371,2

0,0

0,0

Refusion -særligt dyre enkeltsager

-82,7

-103,0

-102,9

0,1

-20,2

Drift Ældreboliger

-13,1

-17,2

-12,2

5,0

0,9

I alt

6.515,7

6.524,3

6.499,1

-25,2

-16,6

*positive tal = merforbrug 

Resultatet af Budgetopfølgning 3 er nærmere beskrevet i bilag 1 og 3.

Driftsresultat fordelt på udvalg

Oversigten viser det forventede forbrug på de enkelte udvalg samt afvigelsen i forhold til det korrigerede budget.
Merforbruget i både Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt Socialudvalget skyldes primært et højere forbrug på overførselsudgifterne samt den budgetreduktion, der er gennemført som følge af Midtvejsreguleringen for 2025.

Driftsudgifter
(mio. kr.)

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Forventet regnskab

Afvigelse

 

 

 

BO3

BO2

BO3

Økonomiudvalget

795,3

778,9

762,0

761,4

-16,9

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Udd.udvalg

1.002,1

969,6

994,6

1.005,6

25,0

Klima- og Miljøudvalget

19,6

23,8

20,1

22,5

-3,6

Socialudvalget

1.813,3

1.834,6

1.838,5

1.853,4

3,9

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

111,0

116,1

113,3

116,6

-2,8

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

184,6

184,9

177,8

180,4

-7,1

Seniorudvalget

914,2

918,2

915,0

914,3

-3,2

Børne- og Ungeudvalget

1.184,9

1.203,7

1.193,6

1.202,1

-10,1

Sundhedsudvalget

497,7

501,2

499,1

500,3

-2,0

I alt

6.522,8

6.531,1

6.514,2

6.556,6

-16,9

*minus = forventet mindreforbrug   

Der henvises bilag 1 - hvor resultat og forklaringer til budgetafvigelser er uddybet yderligere.    

Anlæg 

Ved Budgetopfølgning 3 er fagudvalgene ikke særskilt blevet orienteret om det forventede forbrug på anlægsområdet, da der har været behov for en yderligere kvalificering af tallene.

For at sikre en samlet og gennemsigtig redegørelse er der derfor udarbejdet Bilag 3 til fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Bilaget giver et samlet overblik over det forventede anlægsforbrug og indeholder samtidig ansøgninger om justeringer af rådighedsbeløb og anlægsbevillinger samt en status på Arealudviklingspuljen.

Det samlede nettoforbrug på anlæg forventes at udgøre 164 mio. kr., svarende til den oprindelige anlægsramme. Der er dog et forventet mindreforbrug på ca. 46 mio. kr., fordelt med 29 mio. kr. på udgifter, som ikke forventes afholdt i 2025, samt ikke-budgetlagte salgsindtægter. En del af dette mindreforbrug foreslås overført til Arealudviklingspuljen.

For resten af 2025 forventes anlægsudgifter på 101 mio. kr., hvilket betyder, at den samlede bruttoanlægsramme vil lande på omkring 221 mio. kr.

Oversigten nedenfor  viser det forventede forbrug og afvigelser for 2025 fordelt på de enkelte udvalg (netto).

Anlægsudgifter
(mio. kr.)

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Forventet regnskab

Afvigelse

 

 

 

BO3

BO2

BO3

Økonomiudvalget

57,0

75,3

43,8

50,8

-31,5

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Udd.udvalg

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Klima- og Miljøudvalget

11,9

10,8

9,3

9,5

-1,5

Socialudvalget

0,0

0,2

-0,2

0,3

-0,4

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

13,0

7,1

2,3

6,6

-4,8

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

81,6

115,3

105,0

86,1

-10,3

Seniorudvalget

0,0

1,8

1,7

1,7

-0,1

Børne- og Ungeudvalget

1,2

-0,9

1,1

0,7

2,0

Sundhedsudvalget

0,0

0,6

1,0

1,0

0,4

I alt

164,7

210,2

164,0

156,7

-46,2

* minus = forventet mindreforbrug

Der henvises bilag 3 - hvor resultat og forklaringer til budgetafvigelser er uddybet yderligere.    

Serviceudgifter

De forventede serviceudgifter udgør aktuelt 4.463 mio. kr., hvilket er 12 mio. kr. over KL’s korrigerede serviceramme på 4.451 mio. kr. (inklusive udgifter vedrørende ukrainere). Dette indebærer en potentiel risiko for sanktion.

Den aktuelle forbrug på serviceudgifterne pr. ultimo oktober 2025 ligger på 83,6 %, og indikerer at  forbrugsprocenten vil lande på omkring 100,5 %. 
Ved en forbrugsprocent på 100,5 % vil serviceudgifterne udgøre 4.466 mio. kr., svarende til de forventede samlede udgifter.

Likviditet

Budgetopfølgningen viser, at den gennemsnitlige likviditet pr. ultimo oktober 2025 udgør 510 mio. kr., og ved årets afslutning forventes kassebeholdningen at stige til omkring 520 mio. kr.

Prognosen bygger på en gennemsnitlig beholdning på 419 mio. kr. ved årets begyndelse og en samlet stigning på ca. 101 mio. kr. gennem året. Den positive udvikling kan især tilskrives de gode regnskabsresultater for 2023/2024 samt et lavt anlægsforbrug i 2025, jf. bilag 3.

Langfristet gæld og forpligtigelser

Den langfristede gæld og øvrige forpligtelser er fortsat faldende og forventes – inklusive et forventet låneoptag på 19,5 mio. kr. – at falde med netto 101 mio. kr., fra 1.261 mio. kr. til 1.160 mio. kr.

Fremrykningen af nedlæggelsen af plejeboliger på Plejecenter Bjergbyparken har samtidig medført, at de budgetlagte afdrag på ældreboliger er steget med 9,4 mio. kr., fra 27,2 mio. kr. til 36,6 mio. kr. (jf. bilag 1, afsnit 4).

Igangværende handleplaner

I forbindelse med budgetopfølgning 2 er der givet tillægsbevillinger til flere områder med budgetudfordringer. Samtidig er der ved budgetlægningen for 2026-2029 foretaget nødvendige tilpasninger af budgetrammerne for at imødegå de forventede udfordringer.

Som følge heraf er det forventede merforbrug på de budgetenheder, der skal udarbejde handleplaner, faldet væsentligt. De enheder, der fortsat skal udarbejde handleplaner, fremgår af bilag 1, afsnit 6.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan
kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af
det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.
I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der
gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og
Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Bevillingsansøgninger på driften er indarbejdet i bilag 2 -  bilaget er opdelt i 2 afsnit med bevillingsansøgninger med og uden kassevirkning.
Bilag 3 indeholder justeringer af rådighedsbeløb og bevillinger på anlæg.  

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift jf. bilag 2 

 

 

 

 

 

 Serviceudgifter 

 Flere udvalg

  -5.035

-311

 

 

 Overførelsesudgifter** 

 Flere udvalg

  34.178

 2.081

 -1.114

   2.091

 Ældreboliger

 ØU 1.6

    4.200

 6.375

 

 

 Indtægter  (Ejd. skat) 

 ØU 1.4

   -2.000

 

 

 

 Finansforskydninger 

 ØU 1.4

 -14.000

 

 

 14.000

Anlæg (Dalmose klub)

BUU 8.1

      293

 

 

 

Anlæg jf. bilag 3 

 

 

 

 

 

 Arealudviklingspuljen 

 ØU 1.6

 -12.485

 12.485

 

 

Justering af afsatte rådigheds-
beløb mellem 2025 og 2026

 ØU 1.6

    7.045

 - 7.045

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 Likviditetsvirkning drift 

 

 -17.536

 -8.945

 -314

16.191

 Likviditetsvirkning anlæg 

 

   -4.440

  4.440

 

 

Samlet likviditetspåvirkning

 

-21.976

-4.505

-314

16.191

 

* positive tal = udgifter eller styrkelsen af likviditeten
** vedr. projekt Ungeløft er der i 2029 en indtægt på -3,6 mio.kr.  

Tværgående konsekvens

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

 

 

4. Godkendelse af takster som indgår i budget 2026 (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2026 skal Byrådet – på baggrund af indstilling fra fagudvalg  og Økonomiudvalget – godkende de takster, der opkræves hos kommunens borgere m.fl. i det kommende år.
De fremlagte takster er beregnet med udgangspunkt i det vedtagne flerårige budget for perioden 2026-2029.

 

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender takster jf. bilag 1

 

Sagens indhold

Byrådet godkendte i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2026-2029 en række takster for kommunale ydelser. Flere takster kan først færdigberegnes efter vedtagelsen af budgettet for 2026 - 2029 derfor forelægges disse takster efterfølgende til godkendelse.

I sagen forelægges takster på følgende udvalg:

  • Børne- og Ungeudvalget - dagtilbud, klubber, SFO m.fl.
  • Sundhedsudvalget  - genoptræning og omsorgstandpleje

Takster jf. Bilag 1. beregnet på grundlag af gældende beregningsprincipper som er beskrevet i de enkelte takstskemaer og dermed en tilpasning i forhold til det vedtagne budget for 2025.

Forældrebetaling på dagtilbud
Konsekvenserne af finansloven for 2026 – herunder nedsættelsen af egenbetalingen til 21,3 % – kendes på nuværende tidspunkt ikke.
Derfor er taksterne for dagtilbud fortsat beregnet ud fra en forældrebetalingsandel på 25 % samt de godkendte budgetrammer for 2026.

Når de samlede økonomiske konsekvenser og datoen for ikrafttrædelse kendes, vil nye takster blive fremsendt til godkendelse.

 

Retligt grundlag

I henhold til § 41 a i den kommunale styrelseslov skal Byrådet godkende de takster, der opkræves hos borgerne. Dette krav understøttes af de vedtagne kompetenceregler, hvoraf det fremgår, at takster, gebyrer m.v. skal godkendes af Byrådet.

Taksterne er beregnet på baggrund af gældende lovgivning og regler for takstfastsættelse, som fremgår af de respektive takstskemaer – herunder eksempelvis dagtilbudsloven og serviceloven.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Taksterne er beregnet i overensstemmelse med det godkendte budget for 2026-2029 og indarbejdet som indtægt i det vedtagne budget.

Det forventes, at kommunerne kompenseres for ændringen i forældrebetalingen i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2026 – herunder de øvrige konsekvenser af finansloven på dagtilbudsområdet.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

 

Sagens videre forløb

Takster fra Socialudvalget (Handicap & Psykiatri) og Seniorudvalget vil blive forelagt til godkendelse på mødet i december 2025.

 

5. Digelaget Strandvej, Halskov søger om forhøjelse af garanti til kystbeskyttelsesanlæg (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet, kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning fra Digelaget Strand, Halsskov, Korsør om forhøjelse af kommunal garanti med 0,2 mio. kr. til Byggekredit i Kommunekredit, hvorefter den samlede garantistillelse udgør 1,1 mio. kr. Ligesom der søges om at den endelige lånefinansiering ligeledes forhøjes med 0,2 mio. kr. til 0,7 mio. kr. 

 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender en forhøjelse af den kommunale garantistillelse stillet overfor en byggekredit i Kommunekredit med 0,2 mio. kr. til etablering af kystbeskyttelsesanlæg eller en samlet garanti på 1,1 mio. kr.

2. at Byrådet godkender, at endelig lånefinansiering forhøjes med 188.800 kr. til i alt 653.800  kr. til kystbeskyttelsesanlæg til lån optaget i Kommunekredit.

 

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 28. oktober 2024 efter ansøgning fra Digelaget Strandvej, Halsskov at stille garanti på 0,9 mio. kr. til byggekredit (mellemfinansiering) og endelig lånefinansiering med 453.800 kr. 

Digelaget Strandvej, Halsskov (område 3) har efter afholdt udbud erfaret, at beregninger fra rådgiver ikke var pristalsfremskrevet, hvorfor der søges om forhøjelse af garanti for byggekreditten med 0,2 mio. kr. Den endelige lånefinansiering kommer til at se således ud:

Anlægssum (byggekredit med kommunal garanti)1.100.000 kr.
Tilskud fra Staten-166.000 kr.
Slagelse Kommune 30 % efter statstilskud-280.200 kr.
Endelig lånefinansiering m/kommunal garanti653.800 kr.

Tilskud fra Staten udbetales først, når projektet er færdigt, hvorfor det er nødvendigt med en mellemfinansiering via en byggekredit.

Ansøgning fra Digelaget Strandvej, Halsskov vedlægges til orientering.

Retligt grundlag

Kystbeskyttelseslovens § 9 og § 13

Lånebekendtgørelsen §§ 3 stk. 2 nr. 3

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

kommunal garantistillelse overfor digelag i forbindelse med etablering af kystbeskyttelsesanlæg påvirker ikke den kommunale låneramme.

De årlige bidrag fra lodsejerne m.v. til afholdelse af ydelse på lån og øvrige driftsudgifter opkræves af kommunen via kommunale ejendomsbidrag af fast ejendom. Bidraget har fortrinsret i ejendommen og ejendommen kan ved manglende betaling sættes på tvangsauktion. Risikoen anses derfor, at være meget lav.

Slagelse Kommune opkræver ikke garantiprovision ved etablering af kystbeskyttelsesanlæg.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

6. FOB afd. 2 beliggende Skellet 2-10 og Mågevej 1-13 og 2-20, Slagelse søger om lånoptagelse til vinduesudskiftning (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte at godkende ansøgning fra FOB, afd. 2 om optagelse af lån på 1 mio. kr. i forbindelse med udskiftning af vinduer m.v.

 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender at FOB afd. 2 kan optage lån for 972.000 kr. (provenu) i forbindelse med vinduesudskiftning, trapperenovering og renovering af udvendigt murværk og fuger.

Sagens indhold

Afd. 2 beliggende Skellet 2-10, Mågevej 1-13 og 2-20 i Slagelse søger om godkendelse af lånoptagelse i forbindelse med vinduesudskiftning, trapperenovering og renovering af udvendigt murværk og fuger.

Arbejdet er igangsat på baggrund af bygningsdelens tekniske levetid og på baggrund af en konkret faglig og totaløkonomisk vurdering. På grund af nødvendigheden af renoveringen er arbejdet ikke udskudt. Vinduerne er fra først i halvfjerdserne, og flere steder er budkarme og rammer i så dårlig stand, at de ikke kan levetidsforlænges yderligere.

Økonomi

Samlede renoveringsomkostninger

Håndværkeromkostninger og uforudsete omkostninger (20%) 2.052.000 kr.
Rådgiverhonorar og øvrige omkostninger 120.000 kr.
Anlægssum ialt  2.172.000 kr.

Anlægssummen bliver finansieret med en egenbetaling (afdelingens henlæggelser) på 1,2 mio. kr. og et 30 årligt realkreditlån på 972.000 kr. hvor renten udgør 5,93 %. Den årlige ydelse udgør ca. 60.000 kr. Lånet kræver ikke kommunal garanti.

Huslejekonsekvenser

Den gennemsnitlige huslejestigning udgør 4,42 % og kræver dermed ikke kommunal godkendelse.

Venteliste

Der er p.t. 2.414 på venteliste til afdelingen.

Beboerdemokrati

Projektet er godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 28. oktober 2025. Projektet blev godkendt med stemmerne 24-0.

Tidshorisont

Arbejdet forventes udført i perioden primo marts 2026 til ultimo maj 2026.

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i fast ejendom godkendes af kommunen jf. Almenboliglovens § 29 stk.1.

Den almene lejelovs § 10 stk. 3, hvoraf det fremgår, at en huslejestigning skal godkendes af kommunen, hvis huslejen indenfor et år stiger med mere end 5 %.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Afdelingen har tidligere optaget et lån i forbindelse med en tagrenovering. Restgælden udgør ca. 1,5 mio. kr. og lånet er uden kommunal garanti.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

7. Proces og erstatningsudbetaling til beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Slagelse Kommune har - på baggrund af en landspolitisk beslutning - gennem flere år arbejdet for at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) mod pesticider. Denne beskyttelsesindsats er nu gennemført.

Økonomiudvalget har i forbindelse med møde den 19. maj 2025 med SK Forsyning anmodet om en orientering om den gennemførte proces, herunder om de udbetalte lodsejererstatninger.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Økonomiudvalget orienteres om den gennemførte proces for beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder, herunder om de udbetalte lodsejererstatninger.

 

Sagens indhold

Et bredt flertal i Folketinget indgik i januar 2019 en aftale om, at de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) skulle beskyttes mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. BNBO er statsligt udpegede nærområder omkring alle vandværksboringer. Størrelsen og formen afhænger af geologien og indvindingens størrelse. Kommunerne fik i første omgang til opgave at facilitere forhandlinger mellem vandværker og lodsejere om aftaler om ophør med brug af pesticider i de BNBO, hvor kommunen havde vurderet, at der var behov for indsats.

Efter at en evaluering havde vist, at kun 5 % af BNBO'erne i Danmark var blevet beskyttet, blev der i juli 2024 indført ny lovgivning, der satte frister for hvornår beskyttelsesaftaler skulle være tilbudt henholdsvis indgået. Der blev endvidere indført pligt for kommunerne til at gennemføre indsatsen via påbud, hvis det ikke senest 31. december 2024 var lykkedes at gennemføre indsatsen via frivillige beskyttelsesaftaler.

Beskyttelsesindsatsen er nu gennemført i alle 73 BNBO i Slagelse Kommune, hvor der er vurderet behov for indsats. Knapt 100 lodsejere er berørt af indsatsen. Det lykkedes at opnå aftaler med hovedparten således, at det kun blev nødvendigt at meddele 9 påbud til 7 lodsejere.

Indtil juli 2024, hvor ny lovgivning trådte i kraft, var det vandværkerne, der skulle indgå aftalerne. Herefter havde også Slagelse Kommune mulighed for at indgå aftaler., som skulle finansieres af vandværket. Slagelse Kommune har indgået 33 aftaler for BNBO beliggende ved 4 vandværker, herunder 16 aftaler for BNBO omkring boringer tilhørende SK Vand A/S. Vandværkerne har samlet set indgået 45 BNBO-aftaler, hvoraf SK Vand har indgået de 12 aftaler.

SK Vand A/S ankede erstatningsafgørelsen i de 5 påbudssager, som de var part i. Det er ikke muligt for vandværkerne at anke erstatningsbeløbet fastlagt i aftaler indgået af kommunen. Taksationskommissionen har afsagt kendelse i alle sagerne, den ene som en samlet kendelse for 2 påbudssager. I 2 kendelser er erstatningerne hævet hhv. 1 % og 21 %, mens de i de 2 andre kendelser er reduceret hhv. 7 % og 10 %. En af disse sager er af lodsejeren anket til Overtaksationskommissionen. Denne sag forventes tidligst afgjort i 2026. 

Vandværkerne kan finansiere indsatsen via en forhøjelse af vandtaksterne.

Processen er uddybet i vedlagte notat (bilag 1). Afgørelserne i taksationssagerne fremgår også af notatet. Der er endvidere redegjort for principperne for beregning af lodsejererstatningerne og for hvorledes vandværkerne regnskabsmæssigt skal behandle omkostningerne. De enkelte erstatninger, der er udbetalt til lodsejerne, fremgår af notatets bilag, i det omfang Slagelse Kommune har kendskab til dem.

 

Retligt grundlag

Aftaler er efter 1. juli 2024 blevet indgået med hjemmel i vandforsyningslovens § 13f.

Påbud er meddelt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §§ 24a og 24.

Fristerne for at indgå aftaler henholdsvis meddele påbud fremgår af bekendtgørelse nr. 742 af 17/06/2024 om frister for og krav til indhold af aftaler, påbud og forbud om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder. 

Pligten for kommunerne til at vurdere indsatsbehovet i BNBO fremgik af bekendtgørelse nr. 1476 af 17/12/2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning (ophævet).

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Den gældende indsatsplan fastlægger prioriterede indsatsområder, der skal beskyttes mod pesticider og nitrat. Administrationen vil de kommende måneder arbejde for at opnå aftaler herom med de berørte lodsejere.

Byrådet besluttede den 28. oktober 2024 i tilknytning til vedtagelsen af "Slagelse Kommunes strategi for fremtidens vandindvinding", at beskyttelsen af de vigtigste kildepladser skal styrkes gennem en revision af indsatsplanen. Administrationen vil opstarte dette arbejde inden årets udgang.

Grundvandsbeskyttelse indgår desuden i den grønne trepart.

8. Ankestyrelsens udtalelse om kommunernes kriterier for boligsocial anvisning efter almenboligloves §59 (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om Ankestyrelsens generelle udtalelse om kommunernes kriterier for boligsocial anvisning efter almenboliglovens §59. Økonomiudvalget orienteres om udtalelsens indhold og konklusioner.

 

Indstilling

Chefen for arbejdsmarked, rådgivning og integration indstiller,

1. at Økonomiudvalget orienteres om Ankestyrelsens generelle udtalelse om kommunernes boligsociale anvisning efter almenboliglovens §59

 

Sagens indhold

Slagelse Kommune modtog den 23. september 2025 en generel udtalelse til alle kommuner fra Ankestyrelsens tilsyn med almene boliger. Baggrunden for udtalelsen er at Ankestyrelsen har modtaget flere henvendelser om kommunernes praksis ved boligsocial anvisning efter almenboliglovens § 59. På den baggrund har Ankestyrelsen udarbejdet en generel udtalelse, der præciserer gældende retlig praksis og tydeliggør kommunernes forpligtelser.

Det understreges, at Ankestyrelsens udtalelse ikke indeholder henvendelser omkring praksis i Slagelse Kommune, samt at Slagelse Kommune følger Ankestyrelsens vejledning i sin praksis for boligsocial anvisning.

Udtalelsen har betydning for kommunernes retlige råderum og praksis ved boligsocial anvisning, og det er afgørende, at kriterierne er lovlige og understøtter en individuel og inkluderende vurdering af borgernes boligbehov.

Hovedpointer fra udtalelsen:

  1. Kommunen skal behandle alle ansøgninger om boligsocial anvisning fra borgere med bopæl eller sædvanligt ophold i kommunen. Det er ikke lovligt at opstille kriterier, der begrænser visse borgere i at søge.
  2. Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af hver enkelt ansøgning. Det er ikke tilladt at anvende ultimative eller enkeltstående kriterier som afgørende.
  3. Kriterier om fx "uforudsigeligt boligproblem" må kun indgå som en del af den samlede vurdering og må ikke forhindre kommunen i at udøve et nødvendigt skøn.

Ankestyrelsen vil vurdere lovligheden af kriterierne i de kommuner, der er blevet nævnt i henvendelser til dem. I første halvår af 2026 gennemføres en stikprøvekontrol af udvalgte kommuner.

Praksis i Slagelse Kommune

I Slagelse Kommune sker boligsocial anvisning efter almen boliglovens § 59 med baggrund i en politisk godkendt udlejningsaftale fra 2020.

Udlejningsaftalen forventes genforhandlet i første halvår 2026.

Til orientering har Slagelse Kommune boligsocialt anvist 71 boliger inden for det seneste år. (1.7.2024-30.6.20225)

 

Retligt grundlag

Almenboliglovens § 59, stk. 1, om kommunens råderet over almene familieboliger til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

9. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Økonomiudvalget besluttede, at der til mødet den 8. december fremlægges en sag omkring muligheder for at være vikar i Slagelse Kommune, når Slagelse Kommune er praktiksted.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

10. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Følgende orienteringer blev givet:

Udvalgsmedlemmer:

  • Trafikgener i Skælskør
  • Status på brug af kommunale Ejendomme

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

11. Lukket: Salg af erhvervsareal i Skælskør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
12. Lukket: Ændring af salgsbetingelser for erhvervsarealer og større ikke-byggemodnede arealer (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

13. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender referatet