6. Holdninger til socialt udsatte (O)
6. Holdninger til socialt udsatte (O)
Sagsnr.: 330-2012-34341 Dok.nr.: 330-2016-305186 Åbent
Kompetence: Rådet for Socialt Udsatte
Beslutningstema
Baggrund
Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 2013
meningsmålingsinstituttet Epinion til at spørge et repræsentativt udsnit af
danskerne om deres syn på socialt udsatte. Hvordan ser den danske befolkning
egentlig på socialt udsatte – er der socialt udsatte, hvem er socialt
udsatte, hvor vigtigt er det at gøre noget for socialt udsatte, og er indsatsen
prioriteret højt nok af det danske samfund?
Den undersøgelse har Rådet bedt Epinion om at gentage. I
løbet af oktober 2015 spurgte Epinion 1.013 repræsentativt udvalgte danskere om
præcis de samme spørgsmål som i 2013.
I
introduktionen til undersøgelsen skriver sekretariatet for Rådet for Socialt
Udsatte:
Resultatet af undersøgelsen foreligger nu og udvalgte
resultater præsenteres i en publikation. Idéen bag, at Epinion har spurgt om
præcis de samme spørgsmål, er naturligvis det sammenlignelige potentiale i
materialet. Er der sket nogen interessante forskydninger og forandringer i
danskernes holdning til og syn på socialt udsatte i samfundet?
I løbet af de seneste to-tre år, har vi både fået en ny
regering og oplevet nogle meget markante politiske reformer (fx
kontanthjælpsloftet fra 2015 og kontanthjælpsreformen fra 2013), der direkte
eller indirekte har indflydelse på socialt udsattes tilværelse samt på
spørgsmålet om, hvor mange personer, vi skal regne med i gruppen af socialt
udsatte. Vil disse politiske ændringer aftegne sig i danskernes holdninger til socialt
udsatte?
I materialet er sammenligningen mellem de to målinger
taget med, der hvor man kan observere interessante forskydninger. Andre steder
præsenteres sammenligningen på tværs i 2015-målingen mellem de forskellige
respondentkategorier, fx alder eller politisk observans.
Og derudover taler 2015-tallene deres eget interessante
sprog: 72 % af danskerne synes, at social udsathed er et problem i Danmark. Dét
tal repræsenterer faktisk en bemærkelsesværdig uforanderlighed i danskernes
holdning set over de to år – i 2013 var tallet 71 procent. I et land, som med
rette bryster sig af et bredt og veludviklet velfærdssamfund må det alligevel
siges at være overraskende mange, der mener, at socialt udsathed er et problem
i Danmark.
Måske drejer det sig om, at mange danskere mener, at vi
kunne gøre det bedre for socialt udsatte? At netop fordi, vi er et velhavende
samfund med mange ressourcer, så burde socialt udsathed ikke være dét
fremtrædende problem, som det øjensynligt er i manges øjne?
Ser man på danskernes opfattelser af årsagerne til, at
mennesker er socialt udsatte er det en udbredt opfattelse, at uheld spiller en
afgørende rolle i udsattes skæbner og tilværelser. Hele 48 % af danskerne
svarer, at uheld er skyld i, at der er nogen her i landet, der lider nød. Det
er en stigning fra 39 % i 2013.
Samtidig mener 41 %, at det er fordi, at der er
uretfærdighed i vores samfund. Her ser man også en interessant iagttagelse, når
man sammenligner respondenternes alder og svar: Jo yngre respondenten er, jo større
tendens til at fokusere på uheld som forklaringsfaktor.
Og at der bevægelse blandt yngre menneskers opfattelse af
socialt udsatte, kan man forvisse sig om, når man ser på deres syn på hjemløse:
Andelen af unge, der angiver at få dårlig samvittighed, når de ser en hjemløse,
er steget fra 20 % i 2013 til 44 % i 2015 – en vældig markant udvikling.
Danskernes holdninger til forskellige grupper af udsathed
giver et meget klart billede af, at det ikke er alle grupper, der bliver set
med milde øjne på af danskerne. Hjemløse har historisk været et meget stærkt
symbol, som folk oplever med en overvældende grad af sympati. Mens
stofmisbrugere får en anderledes hård medfart, når man spørger danskerne.
Sammenlign fx hvor mange, der oplever at blive ”frastødt”,
når de møder helholdsvis en hjemløs og en stofmisbruger på gaden: 11 % mod 38
%. Samtidig bliver 13 % ”utryg”, når de møder en hjemløse på gaden, mens tallet
for den samme situation med en stofmisbruger er 53 %. Altså 53 % af danskerne
bliver utrygge, når de møder en stofmisbruger på gaden. Pudsigt nok er
stigningen i frastødelse og utryghed overfor stofmisbrugere størst blandt de
unge grupper – altså dem, vi før så fik meget dårlig samvittighed, når de mødte
en hjemløs.
En
sidste interessant iagttagelse, man ikke kan undgå at bemærke: I analysen er
flygtninge/indvandrere blevet et begreb, som danskerne forbinder med ”socialt
udsatte”. 17 % af de adspurgte nævner således flygtninge, når de bliver bedt om
at svare på, hvad ”socialt udsatte” får dem til at tænke på. Det er en markant
stigning fra 2013, hvor flygtninge/indvandrere slet ikke spillede en rolle i
danskernes bevidsthed – når de blev bedt om at forholde sig til ”socialt
udsatte”.
Det
er selvfølgelig nok en afspejling af de den helt aktuelle europæiske situation
og af billeder fra de danske motorveje i august. Men ikke desto mindre
understreger det den pointe, at de danske politikere nu har endnu flere
udfordringer at forholde sig til, når det fx kommer til boligsituationen og at
hjælpe folk ud af fattigdom.
Det
er bare et par af de mange interessante iagttagelser, man kan gøre, når man
bladrer gennem materialet. Men dyk selv ned i tabellernes univers og find mange
flere interessante og tankevækkende syn på socialt udsathed i Danmark i 2015.
På
nedenstående link kan rådets medlemmer se den samlede undersøgelse lavet af
Epinion for Rådet for Socialt Udsatte.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.
at rådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Rådet for
socialt udsatte den 8. juni 2016:
Fraværende:
Diana Madsen, Mogens Lindstrøm, Solveig Didriksen, Susanne Moos
Orienteringen blev taget til efterretning. Undersøgelsen kan
være god viden for rådets medlemmer i rådets videre arbejde.