Rådet for socialt udsatte (2018-2021) – Referat – 6. februar 2019



1. Godkendelse af dagsorden(B)

1.     Godkendelse af dagsorden(B)

Sagsnr.: 330-2019-7896                 Dok.nr.: 330-2019-44093                                            Åbent
Kompetence: Rådet for Socialt Udsatte
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes
Beslutning i Rådet for socialt udsatte den 6. februar 2019:
Fraværende:  Mogens Lindstrøm
Ann Mandrup Møller blev budt velkommen. Ann er udpeget af SAND til fremadrettet at repræsentere SAND i Rådet. Carsten vil fremadrettet være suppleant.
Det blev godkendt at indlede mødet med pkt. 5 Det Sociale Frikort.
Dagsorden blev herefter godkendt.

2. Årshjul 2019 for Rådet for Socialt Udsatte(D)

2.     Årshjul 2019 for Rådet for Socialt Udsatte(D)

Sagsnr.: 330-2019-7896                 Dok.nr.: 330-2019-44110                                            Åbent
Kompetence: Rådet for Socialt Udsatte
Beslutningstema
Rådet skal drøfte temaer, studietur og tovholderfunktionen til Årshjul 2019 for Rådet for Socialt Udsatte.
Baggrund
Rådet besluttede på møde den 21. november 2018 følgende vedrørende rådets årshjul;
·         At temaer til 2019 tages op på første møde i 2019.
·         At der skal være studietur i 2019 og at planlægningen heraf tages på første møde i 2019.
·         At behovet for udpege tovholdere drøftes på første møde i 2019.
Forslag til temamøder i 2019
Rådet har i 2018 haft følgende temaer på:
·         Tema: Udfordringerne lige nu på socialt udsatte området i Slagelse Kommune
·         Tema: Gadeteamet
·         Tema: Rådets indspark til formulering af en stærk udsatte politik.
Rådet har i planlægningen i 2018 ikke nået følgende temaer:
·         Tema: Opfølgning på initiativer omkring kontanthjælpsloftet/Beskæftigelsesindsatsen i forhold til social udsatte hos Slagelse Kommune.
·         Tema: Rådets indspark til styrkelse af det tværkommunale samarbejde omkring pleje og omsorg for socialt udsatte i Slagelse Kommune.
Rådet skal drøfte hvilke temaer de ønsker lagt ind i årshjulet for 2019.
Studietur 2019
Rådet for Socialt Udsatte har skabt ”tradition” for at arrangere en årlig studietur, hvor Handicap- og Psykiatriudvalget og kommunale nøglepersoner for udsatteområdet inviteres til at deltage.
Rådet drøfter om de ønsker at fortsætte ”traditionen”. Såfremt rådet beslutter at fortsætte traditionen drøftes forslag til hvor rådet gerne vil hen og hvornår turen skal afholdes.
Tovholdere på udvalg og arbejdsgrupper:
Rådet har arbejdet med tovholdere på udvalg. Hvis rådet ønsker at fortsætte denne model skal der udpeges tovholdere på:
·         Økonomiudvalget
·         Social og Beskæftigelsesudvalget
·         Erhvervs- og Teknikudvalget
·         Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
·         Kultur- og Fritidsudvalget
·         Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
·         Forebyggelses- og Seniorudvalget
·         Børne- og Ungeudvalget
Rådet drøfter om de ønsker at fortsætte med tovholderfunktion på de enkelte udvalg, samt evt. fordeling af opgaven.
I forhold til planlægning af temadage, studieture m.m. har der herudover løbende været nedsat arbejdsgrupper.
Rådet drøfter om de fortsat ønsker at arbejde med arbejdsgrupper, samt evt. fordeling af opgaven.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at Rådet drøfter temaer, studietur og tovholderfunktionen til Årshjulet 2019
Beslutning i Rådet for socialt udsatte den 6. februar 2019:
Fraværende:  Mogens Lindstrøm
Rådet besluttede følgende:
Forslag til temaer:
·         Tema: Viden om indsats if. til socialt udsatte veteraner og andre borgere ramt af posttraumatisk stresslidelse(PTSD)
·         Tema: Opfølgning på initiativer omkring kontanthjælpsloftet/Beskæftigelsesindsatsen i forhold til social udsatte hos Slagelse Kommune.
·         Tema: Rådets indspark til styrkelse af det tværkommunale samarbejde omkring pleje og omsorg for socialt udsatte i Slagelse Kommune.
·         Tema: Socialt Udsatte borgere skal sikres en stemme.
Sekretariatet og formanden arbejder videre med planlægningen. Første tema vil være Rådets indspark til styrkelse af det tværkommunale samarbejde omkring pleje og omsorg for socialt udsatte i Slagelse Kommune.
Forslag til Studietur:
Studietur omkring boliger til socialt udsatte. Evt. besøg hos Skrænten i Århus eller hos hjemløse, der selv bygger deres egen bolig i Brabrand.
Tovholderfunktionen:
Rådet ønskede ikke længere at benytte arbejdsformen med faste tovholdere på dagsordner.

3. Høring: Kvalitetsstandard personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning 2019 (B)

3.     Høring: Kvalitetsstandard personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2019-7896                 Dok.nr.: 330-2019-45741                                            Åbent
Kompetence: Rådet for Socialt Udsatte
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget har 6. december 2018 princip godkendt Kvalitetsstandard 2019 for personlig og praktisk hjælp, madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning samt besluttet at sende den i høring i Ældreråd, Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte.
Høringsfrist er den 25.02.2019 kl. 12:00. Høringssvarene bedes sendt til CSÆ - Sundhed og Omsorg (sikker e-mail) sundhedomsorg@slagelse.dk
Rådet for Socialt Udsatte skal tage stilling til om der skal afgives høringssvar.
Baggrund
Mindst en gang årligt skal Byrådet godkende Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt madservice efter Servicelovens §83, rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83a samt genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens §86.
Der er ikke lovkrav om kvalitetsstandard for aflastning efter Servicelovens §84. Aflastning er uændret medtaget i den samlede kvalitetsstandard set ud fra perspektivet om det sammenhængende borgerforløb.
I forhold til Sundhedslovens §139 omhandlende hjemmesygepleje er der ikke lovkrav om kvalitetsstandard. Dette område er fra 2019 udtaget af den samlede kvalitetsstandard. Der henvises til separat sagspunkt på denne dagsorden omkring dette.
Den lovpligtige kvalitetsstandard skal indeholde en generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente at få fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, et rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a eller for træning efter servicelovens § 86. Beskrivelsen skal danne grundlag for en sikring af sammenhængen mellem serviceniveau, de resurser, der er afsat og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal også indeholde mål for, hvordan dette sikres, og hvordan der følges op på målene. Kravene til den kvalitet, leverandøren skal levere, skal også fremgå af kvalitetsstandarden.
Der er foretaget ændringer i de 2 ydelsesbeskrivelser for Madservice med og uden udbringning. Derudover er ydelsesbeskrivelsen for Døgnophold i midlertidig bolig justeret, således at det fremgår, at forplejning og vask af linned er gratis for borgeren.
Ændringerne fremgår med rød skrift i de ovenfor nævnte ydelsesbeskrivelser.
Øvrige ydelsesbeskrivelser er uændrede.
Retligt grundlag
Servicelovens § 139 og uddybet i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter Servicelovens §§ 83, 83a og 86.
Handlemuligheder
Rådet kan vælge at afgive høringssvar.
Vurdering
Det er Center for Sundhed og Ældres vurdering, at indholdet i kvalitetsstandarden lever op til lovens krav, samt at den er overensstemmende med Strategi for rehabilitering, omsorg og pleje samt Værdighedspolitikken for Ældre i Slagelse Kommune.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at Rådet for Socialt Udsatte tager stilling til om der skal afgives høringssvar.
Beslutning i Rådet for socialt udsatte den 6. februar 2019:
Fraværende:  Mogens Lindstrøm
Rådet besluttede at afgive høringssvar. Evt. Input skal sendes til Nina og Anders.

4. Høring: Tilsynspolitik 2019-2021 for Frit Valg iht. §§ 83 a og 83(B)

4.     Høring: Tilsynspolitik 2019-2021 for Frit Valg iht. §§ 83 a og 83(B)

Sagsnr.: 330-2019-7896                 Dok.nr.: 330-2019-45860                                            Åbent
Kompetence: Rådet for Socialt Udsatte
Beslutningstema
Forebyggelses og Seniorudvalget godkendte den 6. december 2018 forslag til Tilsynspolitik for 2019-2021, der vedrører tilsyn og opfølgning på tilbud efter servicelovens §§ 83 og 83a til borger i eget hjem. Udvalget besluttede samtidigt at sende den i høring i Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte og Ældresagen
Høringsfrist er den 25.02.2019 kl. 12:00. Høringssvarene bedes sendt til CSÆ - Sundhed og Omsorg (sikker e-mail) sundhedomsorg@slagelse.dk
Rådet skal tage stilling til afgivelse af høringssvar.
Baggrund
Loven siger, at kommunerne skal udarbejde en tilsynspolitik for alle tilbud efter § 83 - personlig og praktisk hjælp samt madservice, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter servicelovens § 91.
Tilsynspolitikken skal godkendes for indeværende byrådsperiode 2019 – 2021. Hidtil har Tilsynspolitikken været forelagt 1 gang årligt til godkendelse i Udvalget.
I forhold til tilsynspolitikken for 2018 er der ikke i forslaget til tilsynspolitikken for 2019 -2021 foretaget ændringer i, hvordan tilsyn og opfølgning sker. 
Tilsynspolitikken danner rammen for kommunens tilsyn og opfølgning af alle tilbud efter § 83 og rehabiliteringstilbud efter § 83 a til borgere i eget hjem.
Den omfatter retningslinjer og procedurer for, hvordan der føres tilsyn med kommunens leverandører, med hjælpens udførelse og, hvordan der følges op på tilsynsresultaterne.
Tilsynets konkrete mål og fokus er:
I forhold til servicelovens § 83,
·        At sikre at hjælpen udføres efter retningslinjerne i den gældende kvalitetsstandard
·        At sikre overensstemmelse mellem de visiterede indsatser og den hjælp, der faktisk udføres
·        At sikre at de visiterede indsatser leveres indenfor den aftalte tid
·        At sikre opfølgning, når hjælpen ændrer sig
·        At styrke den ledelsesmæssige opfølgning i hjemmeplejen
I forhold til servicelovens § 83 a,
·        At sikre borgernes medinddragelse i eget rehabiliteringsforløb
·        At sikre et målrettet arbejde ud fra borgers mål
·        At fokusere på at der samarbejdes tværfagligt om en helhedsorienteret borgerrettet indsats
Tilsyn og opfølgning sker ved:
·         Anmeldte besøg i udvalgte borgeres hjem. Der gennemføres kvalitativt interview for at afdække om den leverede hjælp stemmer overens med de tildelte ydelser og de fastsatte mål samt leveres i overensstemmelse med Slagelse Kommunes serviceniveau. Foretages i ulige år.
Tilsynet er baseret på besøg i udvalgte borgeres hjem, hvor en medarbejder fra Sekretariatet i Center for Sundhed og Ældre gennemfører et interview med borgeren. Interviewet tager udgangspunkt i en spørgeguide. Metoden med en spørgeguide til brug for opsamling af data har været anvendt ved tidligere tilsyn og opfølgning foretaget af visitator i Myndighedsafdelingen.
·         Borgerundersøgelse. Foretages i lige år.
Resultatet af årets tilsyn og opfølgning ved besøg hos borgere i eget hjem; jfr. Tilsynspolitikken 2019 – 2021, vil Udvalget få forelagt til orientering.
Retligt grundlag
Lov om social service § 151 c.
Kommunen er ikke i henhold til servicelovens § 151 c forpligtet til at udarbejde en tilsynspolitik for den del, der vedrører tilbud om rehabilitering efter servicelovens § 83 a.
Men Kommunen har i henhold servicelovens § 151 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter § 83 a løses i overensstemmelse med de afgørelser, der er truffet og det serviceniveau (kvalitetsstandarden), der er politisk vedtaget. Som følge heraf er § 83 a indarbejdet i Tilsynspolitikken.
Handlemuligheder
Rådet kan vælge at afgive høringssvar.
Vurdering
Målgruppen for rehabiliteringsforløb efter § 83 a er de borgere, der er omfattet af målgruppen for hjælp efter servicelovens § 83, og hvor et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83. Rehabiliteringsforløbet relaterer sig således til den hjælp, der kan gives efter § 83. Som følge heraf er det Center for Sundhed og Ældres vurdering, at tilsynspolitikken også bør omfatte tilsyn og opfølgning på støtte og indsatser, der iværksættes; jfr. servicelovens § 83 a, til borgere i eget hjem.
Metoden med at anvende et spørgeskema til brug for dialogen med borgeren og opsamling af data har fungeret godt i de seneste år. Metoden videreføres derfor i forslag til Tilsynspolitik for 2019-2021 om end med en interviewer fra Sekretariatet. Interviewmedarbejderen vil have en mere objektiv tilgang til undersøgelsen, hvilket vil øge kvaliteten af tilsynet og opfølgningen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at Rådet tager stilling til afgivelse af høringssvar.
Beslutning i Rådet for socialt udsatte den 6. februar 2019:
Fraværende:  Mogens Lindstrøm
Rådet besluttede at afgive høringssvar.

5. Det Sociale Frikort(O)

5.     Det Sociale Frikort(O)

Sagsnr.: 330-2019-7896                 Dok.nr.: 330-2019-46088                                            Åbent
Kompetence: Rådet for Socialt Udsatte
Beslutningstema
Rådet orienteres om status hos Slagelse Kommune samt gensidig orientering fra deltagerne i Det nationale Råd for Socialt Udsattes kick-off konference vedrørende det socialt frikort.
Baggrund
Folketinget vedtog ved lov om forsøg med socialt frikort med virkning pr. 1. januar 2019, hvorefter socialt udsatte borgere kan blive visiteret til socialt frikort.
Formålet med initiativet, er at borgere med særlige sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 har ret til at modtage socialt frikort. Frikortet skal give udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Formålet med det sociale frikort er, at give de mest socialt udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere.
Målgruppen for socialt frikort er personer med særlige sociale problemer (fx hjemløshed eller misbrug), herunder psykiske vanskeligheder (fx angst eller depression). Det er en forudsætning, at personerne i målgruppen skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse, således at man hverken har været under uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. indenfor det sidste år.
Visitation til socialt frikort
Det er kommunerne der skal visitere borgerne til socialt frikort. Virksomhederne skal indberette borgerens aktivitet, når de har ansat en borger med et frikort. Borgerne kommer til at kunne identificere sig selv ved hjælp af et identifikationsnummer på det sociale frikort. Via frikortet vil både borger og virksomhed kunne få overblik over det optjente beløb.
Loven skal administreres via en fælles kommunal it-løsning. It-løsningen skal bruges af både borgerne, virksomhederne og de offentlige virksomheder.
Der er er nedsat en tværgående arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Jobcenter og Center for Handicap og Psykiatri. Arbejdsgruppen har til opgave at afklare og beskrive den præcise målgruppe der vil være berettiget til socialt frikort samt visitationskriterier/oplysninger til brug for visitation. På baggrund heraf skal der en træffes administrativ beslutning om, hvilket center der skal varetage visitationsopgaven.
Det nationale Råd for Socialt Udsattes kick-off konference vedrørende det sociale frikort.
Flere medlemmer af Rådet for Socialt Udsatte deltog i Det nationale Råd for Socialt Udsattes kick-off konference vedrørende det sociale frikort. Medlemmer orienterer gensidigt fra dagen.
Via dette link kan man finde oplægsholdernes præsentationer samt en kort video fra dagen: https://www.udsatte.dk/aktuelt/nyhedsside/oplaeg-fra-kick-off-konference-om-det-sociale-frikort  
Det nationale Råd for Socialt udsatte har fået udarbejdet en undersøgelse og inspirationskatalog vedr. det sociale frikort, som kan findes på Rådets hjemmeside www.udsatte.dk under publikationer.  
Retligt grundlag
Lov om forsøg med socialt frikort. Lov om social service afsnit V. Aktivlovens § 11.
Handlemuligheder
Rådet kan tage orienteringen til efterretning og tage stilling til at følge op på sagen.
Vurdering
Det er administrationernes vurdering, at frikortets succes bl.a. vil afhænge af kommunens indsats i forhold til, at tage kontakt til det lokale erhvervsliv og sociale organisationer herunder, at virksomheder er villige til at ansætte socialt udsatte i fleksible stillinger. Desuden vil succesen afhænge af en smidig ansøgningsprocedure og sagsbehandling. Den foreløbige antagelse er, at det få socialt udsatte borgere i kommunen der vil ansøge om socialt frikort samt opfylde kriterierne for visitation frikortet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I økonomiaftalen for 2019 er der afsat 50 mio. kr. til indførelse af et socialt frikort for hjemløse i 2019 og 2020.  Til forsøgsordningen er Slagelse Kommune tildelt 108.000 kr. i 2019 og 45.000 kr. i 2020. Det er endnu ikke besluttet hvilket center midlerne skal overføres til.
Konsekvenser for andre udvalg
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om socialt frikort på udvalgsmøde d. 4. februar 2019.
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser orienteres om socialt frikort på udvalgsmøde d. 6. februar 2019.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Rådet for socialt udsatte den 6. februar 2019:
Fraværende:  Mogens Lindstrøm
Jonna Andersen deltog under punktet. Jonna orienterede om hvordan Slagelse Kommune er i gang med at organisere administrationen af Det Socialt Frikort i Slagelse Kommune.
Rådet understregede at administrationen skal være enkel og smidig, hvis det skal blive en succes.
Rådet foreslog at Slagelse Kommune laver en indgang/sted, hvor socialt udsatte borgere blev ansat til at lave information og hjælpe med jobformidling til andre socialt udsatte.
Rådet kom her ud over med følgende input til det videre arbejde:
·         Spredning af information
Rådet foreslog, at informationsfoldere og ansøgningsskemaer fysisk placeres på væresteder og tilbud, som socialt udsatte borgere benytter. Rådet bidrager gerne til at sprede information til medlemmerne af deres organisationer/netværk.
Rådet stillede sig til rådighed til at læse informationsmateriale fra Slagelse Kommune igennem for at bidrage til at formidlingen blev enkel og forståelig.
·         Adgang til ansøgningsskemaer og udfyldelse
Rådet understregede at de socialt udsatte borgere har brug for at få støtte til at udfylde ansøgningerne og derfor skal støtte personale klædes på at til bistå.
·         Finde virksomheder/jobs
Rådet understregede, at der skal findes en måde at komme i kontakt med og i dialog med virksomhederne om ordningen. Jonna understregede, at jobcenterets viden om de lokale virksomheder vil blive inddraget.
Rådet tog afslutningsvist orienteringen til efterretning med bemærkning om, at rådet ønsker at bidrage til ordningen bliver en succes i Slagelse Kommune. Rådet ønsker at følge sagen tæt og blive inddraget/hørt i processen.

6. Meddelelser(O)

6.     Meddelelser(O)

Sagsnr.: 330-2019-7896                 Dok.nr.: 330-2019-46098                                            Åbent
Kompetence: Rådet for Socialt Udsatte
Beslutningstema
Gensidig orientering fra rådsmedlemmer, forvaltninger og Rådets sekretariat.
1: Orientering fra Rådsmedlemmer
Henvendelser til formanden siden sidst.
Formanden orienterer om henvendelser.
2: Orientering fra forvaltningen
Temadag om nye indsatser til unge hjemløse og langvarige/kroniske hjemløse på §110 forsorgshjem
Styregruppen for rammeaftalen for det specialiserede social- og specialundervisningsområdet afholdt temadag den 15. januar om nye indsatser til unge hjemløse og langvarige/kroniske hjemløse på §110 forsorgshjem. Baggrunden for temadagen var, at en nærmere undersøgelse af behovet for flere pladser på regionens forsorgshjem ikke førte frem til, at der er et behov for flere pladser i første omgang, men at der derimod kan skabes et flow i anvendelse af pladserne ved følgende to tiltag:
·         At undgå at unge får behov for ophold på forsorgshjem
·         At der er brug for alternative bo-, pleje-, misbrugs- og støttetilbud til de borgere, der har langvarige forsorgshjems-ophold.
Formålet med temadagen var, at ledere og medarbejdere fra kommunale myndigheder og forsorgshjem sammen fik drøftet de udfordringer, som skal overvindes for at realisere dette. En opsamling fra temamødet er under udarbejdelse.
Hjemløsetælling 2019
Der foretages hjemløsetælling i uge 6.
Skæve boliger
Der orienteres om skæve boliger i proces hos hhv. Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og hos Slagelse Boligselskab.
Medborgerpolitik
Status fra processsen.
3: Orientering fra sekretariatet
Opdatering af medlemsoversigt.
For en god ordens skyld opdateres medlemsoversigten.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at orienteringerne tages til efterretning
Beslutning i Rådet for socialt udsatte den 6. februar 2019:
Fraværende:  Mogens Lindstrøm
Vedr. Henvendelser til formanden siden sidst
Formanden orienterede om henvendelser vedrørende forslag om forbedret kommunikation mellem sagsbehandler og borger. Rådet besluttede, at rette henvendelse i Slagelse Kommunes borgerrådgiver med henblik på at få en drøftelse på et kommende rådsmøde.
Vedr. Rådets konstituering
Rådets formand orienterede om, at han har besluttet at trække sig fra formandsposten af personlige årsager. Formanden forsætter indtil, at der fundet en ny formand.
Rådet udtrykte stor respekt for Bents beslutning samt stor anerkendelse for Bents indsats og bidrag i forhold til socialt udsatte borgere igennem mange år.
Sekretariatet oplyste, at Rådet på næstkommende møde skal konstituere sig på ny. Sekretariatet udsender en mail til Rådets medlemmer vedrørende kandidater til posten.
Øvrige orienteringer blev taget til efterretning.