Rådet for Socialt Udsatte – Referat – 11. december 2024


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

Godkendt

Kompetence

Rådet for Socialt Udsatte.

 

Beslutningstema

Rådet skal godkende dagsorden.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at dagsorden godkendes.

2. Tema: Økonomirådgivningen hos Boligselskaberne(O)

Beslutning

Sagen blev taget til orientering med bemærkning om, at Rådet for Socialt Udsatte er bekymret for effekten lokalt af indførelsen et nyt kontanthjælpssystem pr. 1. juli 2025. Rådet for Socialt Udsatte vil gerne følge op på effekten i det nye år.

Kompetence

Rådet for Socialt Udsatte

 

Beslutningstema

Rådet for Socialt Udsatte orienteres om arbejdet i Økonomirådgivningen hos Boligselskaberne.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at sagen tages til orientering.

  

Sagens indhold

Rådet for Socialt Udsatte har aftalt at få en orientering fra og om Økonomirådgivningen hos Boligselskaberne.

På mødet deltager Mette Jensen og Jakob Holmegaard Larsen fra Økonomirådgivningen.

Baggrund

Formålet med Økonomirådgivningen er at nedsætte antallet af huslejeudsættelser, da det er meget dyrt for boligorganisationerne, og dermed for de andre beboere, når en beboer skylder for husleje og istandsættelse. Derudover at der også meget store personlige og økonomiske omkostninger ved en udsættelse for den enkelte beboer, og endelig kan en udsættelse blive en stor samfundsudgift, hvis beboeren efterfølgende får behov for offentlig hjælp.

Økonomirådgivningens kerneydelse er at forebygge og afværge huslejeudsættelser hos BoligKorsør, Fællesorganisationens Boligforening Slagelse (FOB), Skælskør Boligselskab, Slagelse almennyttige Boligselskab og Slagelse Boligselskab.
Økonomirådgivningen kan gå aktivt ind og tage kontakt til lejere i forbindelse med rykkere og tilbyde rådgivning.

Økonomirådgivningen tilbydes som udgangspunkt alle beboere i de fem boligorganisationer, men der vil være et særligt fokus på de lejere, som er kommet bagud med deres husleje og risikerer at blive sat ud af deres bolig.

Økonomirådgivningen har også til formål at forebygge økonomiske problemer, og derfor kan alle beboere få rådgivning uanset økonomiske forhold.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

3. Tema: Den boligsociale helhedsplan – En Fælles Indsats(O)

Beslutning

Sagen blev taget til orientering.

Kompetence

Rådet for Socialt Udsatte

 

Beslutningstema

Rådet har ønsket at få en orientering fra Boligselskaberne omkring arbejdet med den boligsociale helhedsplan.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at sagen tages til orientering

 

Sagens indhold

 

Rådsmedlem Henriette Hansen giver en status på arbejdet med den boligsociale helhedsplan.

Den nuværende boligsociale helhedsplan løber fra 2021-2025. Der er igangsat en proces for ansøgning til Landsbyggefonden til en kommende boligsociale helhedsplan for 2025-2029.

Om boligsociale helhedsplaner

  • En boligsocial helhedsplan er midlertidig (typisk 4 år) og skal igangsætte sociale og forebyggende indsatser, der kan medvirke til en positiv udvikling i udsatte boligområder.
  • De igangsatte boligsociale indsatser, har til hensigt at løfte et udsat alment boligområde ved hjælp af nære, lokalt forankrede projekter, der arbejder tæt på områdets beboere.
  • En boligsocial indsats foregår i en almen boligorganisation i samarbejde med kommunen. Indsatsen udformes typisk som en såkaldte boligsocial helhedsplan for en eller flere afdelinger, som støttes af Landsbyggefonden.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

4. Opfølgning på dialogmøde med Socialudvalget om fremtidige sammensætning og repræsentation(D)

Beslutning

Sagen blev drøftet.

Kompetence

Rådet for Socialt Udsatte

 

Beslutningstema

Socialudvalget har afholdt dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte den 6. november 2024. Dialogmødets tema var fremtidig sammensætning og repræsentation af Rådet for Socialt Udsatte. 

På baggrund af dialogmødet skal Rådet for Socialt Udsatte drøfte fremadrettede initiativer.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at sagen drøftes

 

Sagens indhold

På dialogmødet kom Rådet med et oplæg omkring fremtidig sammensætning og repræsentation samt virke. 

Det blev genbesøgt at formålet med Rådet for Socialt Udsattes virke er:

  • Rådgive Socialudvalget og Slagelse Kommune som helhed
  • Socialudvalget har formidlings- og initiativ pligt over for andre fagudvalg og Byrådet. 
  • Rådet er høringspart og talerør for målgruppen i relevante spørgsmål, samt medvirkende til at styrke det fælles ansvar for socialt udsatte borgere i Slagelse Kommune.

I forhold til Rådets nuværende sammensætning er det i vedtægterne angivet, at rådet består af 2 borgerrepræsentanter, 8 sociale-, frivillige-, og brugerorganisationer, 1 boligorganisation, 2 medarbejderrepræsentanter og 1 medlem udpeget af socialudvalget.  

Rådet satte fokus på, at der gennem flere år har været vakante pladser på organisationssiden og at det på den baggrund er relevant at genbesøge Rådets vedtægter i forhold til denne udfordring.  

Rådet fremhævede, at rådsarbejdet kræver ressourcer i forhold til høringssager, skriftlige materialer og deltagelse i mange møder som rådsmedlem. 

På dialogmødet foreslog Rådet en fremtidig model, som de vurderede, både kunne give svar på høringer fra fagudvalg, samt sikre, at udsatte borgere fik en stærkere stemme ind i Rådsarbejdet.  

Forslaget bestod af 3 elementer:

  • Forsat fast råd med medlemskreds, der også fremadrettet har som opgave at rådgive løbende kommunalt.
  • Rådsmøder afholdes også udenfor rådhuset - på skift mellem steder med afholdelse af formøde på stedet, hvor rådsmedlemmer er tilgængelige. Der kunne være opsat en postkasse hvert sted, som brugere af stedet kunne lægge forslag til Rådet i. 
  • Årlig åben event eller brugerpanel, hvor der inviteres til temasnak på f.eks. et værested

Opsamling fra dialogmødet er vedlagt som bilag 1.

I forhold til rådets fremtidige sammensætning og repræsentation blev det drøftet:

  • Det er vigtigt, at få borgernes stemme ind i Rådet i form af erfaringseksperter – og gerne flere end pt, så flere målgrupper dækkes og med øje for geografisk spredning 
  • Opmærksomhed på god introduktion af erfaringseksperter til rådsarbejdet
  • Faste møder skal suppleres med noget andet, som giver rum til en stemme for de socialt udsatte borgere fra varmestue eller værested.
  • Rådet skal være mere synligt på væresteder, varmestuer og øvrige steder, hvor udsatte samles eller mødes. 
  • Inddragelse af pårørende har værdi
  • Fleksibel Rådssammensætning med faste medlemmer og ad hoc medlemmer af f. eks. relevante organisationer i lokalområdet 
  • Fortsat ønske om repræsentation af frontmedarbejdere samt sociale- og frivillige organisationer 
  • Fortsat ønske om dialogmøder med det politiske niveau i stedet for politisk repræsentation i Rådet

I forhold til Rådets virke blev Rådets fremlagte model med 3 elementer drøftet:

  • Rådet for Socialt Udsatte fik positiv feed back på, at Rådets sammensætning kan organiseres med fast kerne og ad hoc organisering. 
  • Der var opbakning  til, at Rådsmøderne skal holdes både spredt geografisk i Slagelse kommune og på f.eks. en varmestuer og væresteder i det tidsrum, hvor der er ordinært åbent. Rådet skal arbejde med at være synlige og tænke på stærkere kommunikation og tilgængelighed.
  • Der var opbakning til at Rådet afholder en årlig event for en stor kreds, og med inspirationsoplæg udefra. Det er vigtigt at have øje på en form, som rummer tryghed og mulighed for den brede gruppe af socialt udsatte borgere.

Socialudvalget drøfter ligeledes initativer på baggrund af dialogmødet på deres møde den 4. december 2024. 

Retligt grundlag

Byrådet besluttede den 20. september 2010, at der skal etableres et råd for socialt udsatte.

Byrådet godkendte vedtægterne den 12. september 2011.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

5. Årshjul for Rådet for Socialt Udsatte 2025 (B)

Beslutning

Rådet for Socialt Udsatte tager stilling til årshjul for 2025

 

Sagens indhold

Rådet for Socialt Udsatte besluttede følgende  for 2025:

Mødedag og tidsrum

Møderne holdes i udgangspunktet på onsdage - hver anden måned - første møde til februar. Møderne holdes i udgangspunktet i tidsrummet fra kl. 15:00 - 17:00. Der laves formøde hvert sted hvor brugerne på stedet kan deltage og give input. Mødedag og tidsrum kan justeres alt efter hvad der er behov for blandt brugerne på det sted som besøges. Forslag et mødedage i 2025 udsendes af sekretariatet.

Tema og mødesteder

På baggrund af mødeplanen laves praktisk aftale om at komme rundt til forskellige mødesteder i kommunen. Både forskellige steder geografisk og forskellige tilbud, hvor social udsatte borgerne kommer.

Studietur

Formanden følger op på muligheden for en studietur til Svendborg.


Kompetence

Rådet for Socialt Udsatte

 

Beslutningstema

Rådet skal tage stilling til årshjul for rådets mødevirksomhed. På baggrund af drøftelsen udarbejder formand i samarbejde med sekretariatet et årshjul for 2025.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Rådet for Socialt Udsatte tager stilling til årshjul for 2025

 

Sagens indhold

Sekretariatet har i forhold til den praktiske planlægning udarbejdet følgende forslag for rådet i 2025:

Mødedag og tidsrum

Det foreslås, at møderne holdes på fast mødedag i ugen:

  • Onsdage - hver anden måned

Det foreslås, at møderne holdes i tidsrummet fra

  • kl. 15:00 - 17:00.

På baggrund af drøftelsen udarbejder formand i samarbejde med sekretariatet et årshjul for 2025.

Tema og mødesteder

Det foreslås, at rådet drøfter forslag til temaer og mødesteder forslag.

  • Mødested skal være rundt omkring i kommunen geografisk og på tilbud/steder, hvor social udsatte borgerne kommer.

Studietur

Det foreslås, at rådet drøfter forslag til temaer og steder for eventuel studietur.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

6. Meddelelser og gensidig orientering (O)

Beslutning

1: Orienteringer fra Rådsmedlemmer

 

Udtræden af Rådet for Socialt Udsatte

Anne-Kristina orienterede om at hun udtræder af rådet, da hun får ny jobfunktion. Der udpeges en ny repræsentant fra Rusmiddelcentret i det nye år.

Ny afdelingsleder til Kirkens Korsørhær i Skælskør

Hanne orienterede om at der er ansat ny afdelingsleder til Kirkens Korshær i Skælskør.

Temamøde vedr. opsporingsdag af unge hjemløse 

John og Susanne orienterede om deltagelse i temadag hos Ungeenheden i forbindelse med Slagelse Kommunes projekt "ICM for unge"

Indvielse af 8 nye skæve boliger ved Toften

Rådet var inviteret til indvielse af de 8 nye skæve boliger på Toften den 2. december 2024. 

Belægning på Toften

John orienterede om, at der er et betydelig antal hjemløse borgere, som opsøger Toften om aftenen i denne kolde tid. De manglende muligheder ønskes taget op på et kommende dialogmøde med Socialudvalget.

2: Orienteringer fra forvaltningen

Udviklingsplan for hjemløseområdet i Slagelse Kommune

Sekretariatet orienterede om, at der nu er udarbejdet udviklingsplan for hjemløseområdet, som led i Slagelse Kommunes deltagelse i Taskforce-forløbet på hjemløseområdet. Udviklingsplanen blev runddelt. Den kan også ses i referatet på Socialudvalgets møde den 6. november 2024.

3: Orienteringer fra sekretariatet

Næste møde og tema

26. februar 2025 - tema afklares senere.

 

Sagen blev herefter taget til orientering


Kompetence

Rådet for Socialt Udsatte

 

Beslutningstema

Gensidig orientering mellem rådsmedlemmer, forvaltning og sekretariat.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at sagen tages til orientering

 

Sagens indhold

 

1: Orienteringer fra Rådsmedlemmer

 

2: Orienteringer fra forvaltningen

 

3: Orienteringer fra sekretariatet

 

Næste møde og tema

Dato forslag: 26. februar 2025

7. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

Godkendt

Kompetence

Rådet for Socialt Udsatte

 

Beslutningstema

Rådet for Socialt Udsatte skal godkende referatet.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at referatet godkendes