Seniorudvalget (2022-2025) – Referat – 10. december 2024


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. Sag 5 udgik af dagsordenen, og behandles på mødet d. 7. januar 2025. Seniorudvalget bemærkede, at sagen suppleres med oplysninger om erfaringer ved allerede gennemførte flytninger.






Fraværende: Christopher Trung

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1. at Seniorudvalget godkender dagsordenen.

2. Opfølgning på dialogmøde med Ældresagen (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

Udvalget hæfter sig særligt ved drøftelserne omkring:

  • udvikling af ældreområdet og Ældresagens inddragelse i udviklingsprocessen
  • fremtidens plejecentre
  • visitationspraksis.




Fraværende: Christopher Trung

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalget kan drøfte opfølgning på dialogmøde med Ældresagen den 10. december 2024.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget drøfter opfølgning på dialogmøde med Ældresagen.

 

Sagens indhold

På Seniorudvalgets møde den 10. december 2024 afholdes dialogmøde med Ældresagen.

Seniorudvalget besluttede på mødet den 5. november 2024 følgende emner til drøftelse:

Ældreorganisationer og andres involvering i forhold til udmøntning af ældrereform og budgetforlig.

 

Fra Ældresagen er modtaget følgende emner i vilkårlig rækkefølge:

-            Visitationen – uddannelseskrav til stillingen

-            Visitationskrav – ændringer/skærpelse hertil

-            Ventelister – sted og antal

-            Flytning fra et plejehjem til et andet – hvordan klares det?

-            Antal afslag på plejehjemspladser i indeværende byrådsperiode

-            Ældreboliger i stedet for nedlagte plejehjemspladser – er det overvejet ?

-            Opgradering af boliger – Hvilke standarder arbejdes der med ?

-            Kriterierne for kvalitet i ældreplejen.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

3. Fremtidigt borger- og pårørendesamarbejde på plejecentre (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Udvalget bemærkede, at den af administrations foreslåede model er:

  • På hvert plejecenter arrangeres der arrangementer, der understøtter borgernes selvbestemmelse og inddragelse. Alle borgere og pårørende inviteres til disse arrangementer.
  • Hvert plejecenter afholder som minimum månedlige hus- og afdelingsmøder, hvor borgerne i mindre grupper får mulighed for at have fokus på egne ønsker og behov for inddragelse. Møderne arrangeres som uformelle møder, og pårørende er til enhver tid inviteret med til at arrangere aktiviteter og at deltage som frivillig.
  • I et fast årshjul afholdes fire årlige borger- og pårørende møder, hvor Ældrerådets repræsentant inviteres med. Møderne har dagsordenspunkter, der sikrer størst mulig indflydelse på hverdagen. Dagsordner og referater formidles på plejecenterets hjemmeside.


Fraværende: Christopher Trung

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget har tidligere behandlet alternative modeller for bruger- og pårørendesamarbejdet på plejecentrene. Der har været sendt to modeller i høring, og der er nu kommet høringssvar fra Ældrerådet.

Seniorudvalget kan på den baggrund beslutte, hvordan samarbejdet med borgerne og deres pårørende på plejecentrene fremadrettet skal finde sted.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller.

1. at Seniorudvalget beslutter, hvordan det fremtidige samarbejde med borgere og pårørende på plejecentrene skal finde sted.

Sagens indhold

Administrationen bemærker indledningsvist, at sprogbruget i denne sag er ændret fra "Bruger- og pårørendesamarbejde på plejecentrene" til "Samarbejde med borgere og pårørende på plejecentrene". Det hidtidige begreb stammede fra tidligere lovgivning, hvor bruger- og pårørenderåd var obligatoriske. Administrationen finder, at borgere er mere dækkende end brugere, da der er tale om mennesker, der bor i deres egne boliger på plejecentrene. Begrebet brugere er derfor erstattet af borgere i den følgende tekst.

På Seniorudvalgets møde den 8. oktober 2024 blev det besluttet at sende oplæg til alternative modeller for fremtidigt borger- og pårørendesamarbejde på plejecentrene i høring.

Der er nu kommet høringssvar fra Ældrerådet. Ældrerådet understreger vigtigheden af at have vedtægter, dagsorden og referater for bruger- og pårørendemøderne på plejecentrene, som skal offentliggøres på plejecentrenes hjemmesider. Ældrerådet ønsker at deltage i møderne. Antal møder øges til fire årlige, hvilket vil give bedre indsigt i plejehjemmenes hverdag. Derudover foreslår Ældrerådet fællesmøder for beboere og pårørende. Ældrerådet mener, at et bruger- og pårørenderåd kan øge beboernes og pårørendes indflydelse på dagligdagen. I bilag 1 ses Ældrerådets samlede høringssvar.

Administrationen vurderer, at det er relevant at udvide samarbejdet med borgerne og pårørende til at omfatte fire årlige møder og at gøre det obligatorisk at offentlige gøre dagsordener og referat fra møderne på plejecentrenes hjemmesider. Vurderingen bygger på den nye ældrereforms værdier om selvbestemmelse og medinddragelse og Ældrerådets ønsker i deres høringssvar.

Administrationen anbefaler herefter denne model for fremtidigt samarbejde med borgere og pårørende på plejecentrene:

På alle plejecentrene er der fokus på at skabe et miljø, hvor borgernes selvbestemmelse og medinddragelse er i naturligt fokus i hverdagen. Der arrangeres aktiviteter, der understøtter inddragelse af borgerne og deres pårørende. Alle plejecentre inviterer borgerne og deres pårørende til møder i løbet af året, hvor også gæster indbydes til at deltage for at formidle information om temaer som f.eks. frivillige, demens eller ernæring. Derudover afholdes indflytningssamtaler med borgerne og deres pårørende, årlige dialogmøder og opfølgningsmøder ved behov. Plejecentrene har også forskellige arrangementer efter borgernes ønsker, f.eks. fester, faglige temadage, musikarrangementer og lignende.

Hver måned afholdes hus-/afdelingsmøder for borgerne. Der er tale om faste møder i mindre grupper, hvor der er fokus på de respektive borgere og deres individuelle ønsker til, hvordan de vil inddrages. Afledt af den løbende dialog mellem borgerne, medarbejdere og ledere afholdes uformelle ad hoc møder - også i mindre grupper - når der er ønsker eller behov for dette. De pårørende er desuden altid velkomne til at melde sig som frivillige på det enkelte plejecenter og være med til at arrangere aktiviteter for borgerne.

Der laves en proces på det enkelte plejecenter, hvor rammerne for det fremtidige samarbejde besluttes. Som udgangspunkt afholdes fire fællesmøder for alle borgere og pårørende årligt. Ældrerådets medlemmer er velkomne til at deltage i disse møder. Der skrives dagsorden og referat fra de fire årlige møder, som offentliggøres på det respektive plejecenters hjemmeside.

Administrationen vurderer, at denne model giver flest mulige borgere og pårørende mulighed for løbende at indgå i samarbejde og dialog i det omfang, de selv ønsker det. Derudover tilgodeses de tilkendegivelser, som de pårørende gav udtryk for som svar på spørgeskemaundersøgelsen, nemlig at de pårørende i højere grad ønsker at deltage i husmøder, tæt på egen brugers hverdag.

Det skal bemærkes, at plejecentrene løbende arbejder med at udvikle borger- og pårørendesamarbejdet for dermed at skabe den mest optimale inddragelse og dialog mellem borgere, pårørende og medarbejdere.

Det betyder, at der fremover ikke er noget fast bruger- og pårørenderåd med faste medlemmer på plejecentrene.

Denne model for fremtidigt samarbejde med borgere og pårørende på plejecentrene vil være gældende fra 2025 under forudsætning af, at Seniorudvalget godkender modellen. Modellen vil successivt blive implementeret på alle kommunale plejecentre i Slagelse Kommune.

Yderligere bemærker administrationen til Ældrerådets høringssvar følgende uddybning i forhold til den i juli 2024 gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt de pårørende til borgerne på Slagelse Kommunes plejecentre:

Spørgeskemaet blev gennemført blandt de pårørende til borgerne på Slagelse Kommunes plejecentre, 223 pårørende besvarede spørgeskemaet. I spørgeskemaet var der uddybet omkring bruger- og pårørenderåd m.m. Spørgeskemaet ses i bilag 2.

Retligt grundlag

Servicelovens § 17 om bruger- og pårørenderåd på plejecentre blev ophævet den 1. juli 2020. Derefter blev etableringen gjort frivillig i henhold til Servicelovens § 16. Servicelovens § 16 beskriver, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. Stk. 2; Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver.

I henhold til Seniorudvalgets kompetenceplan skal etablering af råd efter § 16 besluttes af Seniorudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

4. Godkendelse af Kvalitetsstandard 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning (B)

Beslutning

(A) fremsatte følgende ændringsforslag til At 1:

(A) foreslår, at borgerne selv skal kunne vælge mellem rengøring med robotstøvsuger eller manuel støvsugning
(A) foreslår, at borgerne igen tilbydes bad to gange om ugen, som det tidligere var praksis.

For forslaget stemte 2: (A)

Imod forslaget stemte 2: (V) og (F).

Ændringsforslagene bortfaldt.

 

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

(A) stemte imod kvalitetsstandarden og udtrykker bekymring for konsekvenserne af ændringerne. (A) finder det problematisk, at der satses på robotstøvsugere,  bad en gang om ugen, tøjvask hver tredje uge og morgenpleje frem til kl. 10.30. (A) mener, at reduceret kontakt mellem medarbejdere og borgere øger risikoen for ensomhed og følgesygdomme. (A) ønsker en mere forebyggende tilgang, der prioriterer nærvær i ældreplejen.




Fraværende: Christopher Trung

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal mindst én gang årligt godkende kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning. Forud for godkendelse har Kvalitetsstandarden 2025 været i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget, godkende kvalitetsstandard 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning. 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender kvalitetsstandard 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning. 

Sagens indhold

Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning er en lovpligtig kvalitetsstandard, som Byrådet skal godkende mindst én gang årligt. Udkast til kvalitetsstandarden 2025 er vedhæftet i bilag 1.

Hvad indeholder den lovpligtige kvalitetsstandard?
Den lovpligtige kvalitetsstandard indeholder generel information til borgerne om den hjælp, de kan forvente at få fra kommunen, hvis de får behov for:

  • personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83
  • rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a
  • træning efter servicelovens § 86
  • aflastning efter servicelovens § 84.

Det er ikke et lovkrav, at aflastning efter servicelovens § 84 er en del af kvalitetsstandarden. Administrationen har medtaget denne paragraf i den samlede kvalitetsstandard set ud fra et perspektiv om sammenhængende borgerforløb.

Kvalitetsstandarden skal sikre sammenhæng mellem serviceniveau, de resurser, der er afsat og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal indeholde mål for, hvordan dette sikres, og hvordan der følges op på målene. Kravene til den kvalitet leverandøren skal levere, skal også fremgå af kvalitetsstandarden.

Ændringer i kvalitetsstandard 2025

I Kvalitetsstandarden 2025 er der foretaget ændringer i afsnittet om midlertidige ophold i plejebolig side 32-35. Afsnittet er tilpasset beslutning på Seniorudvalgets møde den 13. august 2024 punkt 4 om fremtidig anvendelse af midlertidige pladser. Afsnittet er separat godkendt i Byrådet den 28. oktober 2024 punkt 2 efter indstilling fra Seniorudvalget og efter høring i Ældreråd, Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte.

Derudover er der foretaget ændringer i afsnittet om Madservice med udbringning og Madservice uden udbringning på side 28-20.

Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarden 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning lever op til gældende lovgivning.

Høring af kvalitetsstandard 2025

På Seniorudvalgets møde den 5. november 2024 punkt 4 godkendte Seniorudvalget, at udkastet til Kvalitetsstandard 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning blev sendt i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Der er indkommet høringssvar fra Ældrerådet (bilag 2). Nedenstående følger et kort resumé af høringssvaret samt administrative bemærkninger.

Madservice

Ældrerådet bemærker, at der er ændringer i Kvalitetsstandarden under afsnittene: Madservice med udbringning og Madservice uden udbringning, som ikke er nævnt i sagsfremstillingen ved første behandling af kvalitetsstandarden på Seniorudvalgets møde den 4. november 2024.

Administrationen kan bekræfte, at ændringerne ved en fejl ikke var med i første sagsfremstilling.  Der er tale om følgende ændringer:

Side 28
Madservice med udbringning:
Ved levering af ”varm selv” mad forudbestiller borgeren med valg af menu for en periode på 3-4 uger af gangen, med mulighed for at vælge dage fra – og til.

Til afsnittet er der tilføjet: Der skal minimum bestilles en hovedret pr. levering.

Side 28
Hovedmåltidet består hver dag af en hovedret med mulighed for tilvalg af biret.

Til sætningen er der tilføjet: salat/ råkost og kartoffelmos.

Side 28
Kostformen følger principperne i ”Kost til Småt spisende” hvor planlægningsnormen på en
dagskost er 9MJ med næringsstofindhold: protein: 18E%, fedt 50E% og kulhydrat 32 E%.

Før sætningen er tilføjet: Maden skal give den rette ernæring og styrke sundheden.

Side 28
Portionsstørrelser på hovedretter i almindelig portion: 
Kød/fars 100-150 g. ændret til: Kød/fars 100-125 g.

Side 29
Portionsstørrelser på biretter: 
Mælkeretter 3,0 dl ændret til: Mælkeretter 2,5 dl

Side 29:
Der skal være variation i den tilbudte kost, gældende både for kød, grønt, saucer, andet tilbehør og biretter Ligeledes skal der tages hensyn til årstid, højtider og bæredygtighed 

I sætningen er slettet: bæredygtighed.

Side 29
Minimum 2 gange om måneden skal der tilbydes kødfrie valg. Der tilbydes max 1-2 gange om ugen oksekød.

Før sætningen er tilføjet: Maden skal være bæredygtig og tilberedes klimaansvarligt.

Minimum 2 gange om måneden er ændret til: Mindst fire gange om måneden.

Side 29
Ligeledes mulighed for tilkøb af rugbrød, franskbrød, ost & kage i konsistensformen gratinkost.

Til sætningen er tilføjet: pålæg, tilbehør.

Side 30
Madservice uden udbringning
Kostformen følger principperne i ”Kost til Småt spisende” hvor planlægningsnormen på en
dagskost er 9MJ med næringsstofindhold: protein: 18E%, fedt 50E% og kulhydrat 32 E%.

Før sætningen er tilføjet: Maden skal give den rette ernæring og styrke sundheden.

Side 30
Portionsstørrelser på hovedretter i almindelig portion:
Kød/fars 100-150 g. ændret til: Kød/fars 100-125 g.

Side 30
Portionsstørrelser på biretter: 
Mælkeretter 3,0 dl ændret til: Mælkeretter 2,5 dl

Side 30
Minimum 2 gange om måneden skal der tilbydes kødfrie valg. Der tilbydes max 1-2 gange om ugen oksekød.

Før sætningen er tilføjet: Maden skal være bæredygtig og tilberedes klimaansvarligt.

Minimum 2 gange om måneden er ændret til: Mindst fire gange om måneden.

Afsnittet personlige pleje

Ældrerådet er af den holdning, at hjemmeplejen møder for sent frem hos borgeren om morgenen. 

Administrationen bemærker, at der i den daglige planlægning af levering af pleje, som udgangspunkt arbejdes med at tilrettelægge plejen, så den tilgodeser borgerens behov og ønsker. Der er særligt fokus på, at plejen tilrettelægges så sen morgenpleje med medicingivning ikke kolliderer med tidlig frokost. 

Afsnittet rengøring

Støvsugning af dagligt anvendte møbler efter behov”. Ældrerådet vil foreslå, at ordet ”rengøring” tilføjes, således at der kommer til at stå: ”Støvsugning/rengøring af dagligt anvendte møbler efter behov”.

Administrationen har tilføjet denne ændring til kvalitetsstandarden på side 22.

Afsnittet tøjvask

Ældrerådet skriver: Borgere, der modtager hjemmehjælp kan være demente borgere, hvor
ægtefællen/samlever yder en kæmpe indsats i hverdagen. En del ældre borgere vælger at blive boende i eget hjem frem for plejehjem. Ældrerådet foreslår, at det af teksten fremgår, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til vask af sengelinned samt dyner eller vattæpper dagligt, eller flere gange om ugen.

Administrationen bemærker, at der ved visitation til pleje og praktisk hjælp tages udgangspunkt i en individuel konkret vurdering af borgeres funktionsniveau og de samlede ressourcer i hjemmet. 

Ældrerådet bemærker i deres høringssvar, at rådet tager generelt forbehold og gør opmærksom på deres fortsatte bekymring for det reducerede serviceniveau kvalitetsstandarden er udtryk for.


Ny lov om ældretilsyn på vej
Administrationen bemærker, at regeringen parallelt med den nye ældrelov, har fremsat et lovforslag om ældretilsyn med forventet endelig ikrafttræden den 1. juli 2025. Lovforslaget betyder en afskaffelse af nærværende tilsyn, som skal erstattes af et nyt tværkommunalt tilsyn. Lovforslaget lægger op til, at fokus for det nye tilsyn er læring, dialog og kvalitet lokalt. 

Administrationen bemærker, at der på Seniorudvalgets møde den 7. maj 2024 punkt 6 blev godkendt en ny model for rehabilitering. Ligeledes er rehabilitering, herunder anvendelsen af velfærdsteknologi, et grundlæggende princip i udkastet til den nye ældrelov. Administrationen vurderer, at teksten fra kvalitetsstandard 2024 er dækkende for den nye rehabiliteringsmodel, som er under udvikling og implementering. Teksten er derfor medtaget uændret i kvalitetsstandard 2025. Det samme gælder teksten om velfærdsteknologi, som medtages uændret fra 2024, og som dækker målet i Slagelse Kommunes velfærdsteknologiske strategi om, at velfærdsteknologi skal være et naturligt førstevalg. 

Retligt grundlag

Servicelovens §§ 138 og 139 forpligter kommunerne til at udarbejde kvalitetsstandarder og følge dem op i forhold til blandt andet servicelovens §§ 83, 83 a, 84 og 86.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

5. Beslutning om vilkår for borgerne i forbindelse med nedlæggelse af plejecentre (B)

Beslutning

Sagen udsat, jf. punkt 1.



Fraværende: Christopher Trung

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal træffe beslutninger som følge af den kapacitetstilpasning af plejeboliger, der blev besluttet i budgetforliget for 2025-2026, hvorefter plejecentrene Bjergbyparken og Smedegade samt en afdeling af plejecentret på Lützensvej 2 skal lukkes. Afledt af lukningerne skal der træffes beslutning om, hvordan man håndterer de ekstra udgifter, som beboerne får som konsekvens af flytning. Dette gælder for eksempel nyt boligindskud samt praktisk flytning.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

  1. at Seniorudvalget beslutter at Slagelse Kommune, i forbindelse med lukning af plejecentre, betaler indskud i borgernes nye bolig efter gældende regler, i følgende tidsrum:

                     a) Bjergbyparken fra 1. november 2024 frem til lukning

                     b) Smedegade fra 1. marts 2025 frem til lukning

                     c) Afdelingen Lützensvej 2 fra 1. marts 2026 og frem til lukning

     

  2. at Seniorudvalget beslutter, at Slagelse Kommune betaler borgernes nye boligindskud. Boligindskuddet, fratrukket istandsættelsesudgifter, tilfalder Slagelse Kommune, når borgeren dør/fraflytter boligen. Dette vil gælde for flytninger inden og uden for kommunegrænsen

     

  3. at Seniorudvalget beslutter at fastsætte et maks. på 10.000 kr. til dækning af de dokumenterede merudgifter som de enkelte borgere får som konsekvens af flytning fra plejeboliger der skal lukkes og at Slagelse Kommune søger for det praktiske og betaler flyttefirma ifm. borgernes flytning. Dette vil kun være gældende for flytninger internt i Slagelse Kommune.

Sagens indhold

I budgetaftalen i for 2025-2026 er det besluttet at lukke to plejecentre. Bjergbyparken lukker medio 2025 og Smedegade ved indgangen til 2026. Derudover lukkes en afdeling med 20 plejeboliger på Lützensvej 2 i 2027.

For at sikre en så god overgang som muligt for borgerne på de berørte plejecentre, er der behov for nogle afledte beslutninger om de følgeudgifter, som borgerne får som konsekvens af flytningen. I budget 2025-2028 er der afsat budget til denne overgang, ses i bilag 1.

 

Det skal bemærkes, at borgerne har frit valg til at vælge, hvilket plejecenter de ønsker at bo på. De kan vælge imellem kommunens andre plejecentre, herunder også friplejehjem og selvejende institutioner, eller alternativt en plejebolig i en anden kommune.

Efter Almenboliglovens § 74 og § 63c kan Slagelse Kommune holde de borgere, der skal flytte som konsekvens af lukning af plejeboliger, økonomisk skadefri. Dækning for boligindskud gælder flytning inden og uden for kommunegrænsen, hvorimod dækning for flytteomkostninger kun gælder for flytning inden for kommunegrænsen.

 

Varighed af økonomisk dækning

Da lukningen af plejecentrene sker successivt over en flerårig periode, er det hensigtsmæssigt at afgrænse den periode, kommunen dækker borgernes udgifter forbundet med flytningen. Administrationen anbefaler, at der gives økonomisk kompensation til borgerne på de berørte plejecentre i følgende perioder:

a) Bjergbyparken fra 1. november 2024 frem til lukning

b) Plejecenter Smedegade fra 1. marts 2025 frem til lukning

c) Afdelingen Lützensvej 2 fra 1. marts 2026 og frem til lukning.

Herefter følger en gennemgang af kommunens muligheder for at holde borgerne økonomisk skadefri ved lukning af et plejecenter:

Boligindskud

For de borgere, der vælger at flytte til et plejecenter inden eller uden for kommunegrænsen, inklusive friplejehjem og selvejende institutioner, kan Slagelse Kommune betale indskud i borgerens nye plejebolig jævnfør almenboligloven § 74, 2. Kriteriet er, at boligen skal være mærket som ældrebolig.  

Boligindskud, betalt af Slagelse Kommune ved borgers indflytning, tilfalder Slagelse Kommune ved borgerens død/fraflytning, efter modregning af istandsættelse m.v.  

For alle borgere gælder, at det indskud, som borgeren har betalt i den bolig, som fraflyttes ved lukning af plejecentret, vil blive behandlet efter de normale regler for opsigelse af boliger og de regler, som det pågældende boligselskab har fastsat. 

Udgifter forbundet med flytning

Ved lukning af et plejecenter gælder almenboliglovens bestemmelser. Det betyder, at for de borgere, der vælger en ny plejebolig i Slagelse Kommune, kan kommunen vælge at dække udgifterne, der er forbundet med flytningen efter almenboliglovens § 63c. Det er gældende, uanset om borgeren vælger kommunalt plejecenter, selvejende plejecenter eller friplejehjem.

Kommunen skal fastsætte rammer for, hvilke udgifter der dækkes, eventuelt maksimum og øvrige vilkår. 

Administrationen har søgt inspiration i andre kommuner, som har gennemført lukning af plejeboliger og anbefaler med afsæt i deres erfaringer følgende:

  • Udgifter forbundet med flytning omfatter ned-/udpakning og flytning af borgerens indbo, ophængning af TV, hylder, billeder m.v. 

Rent praktisk, for at belaste borgerne der skal flytte mindst muligt, planlægger, udfører og betaler Slagelse Kommune alt det praktiske i forbindelse med flytningen. Det betyder at aftaler med og afregning til flyttefirma foretages af kommunen.

  • Øvrige udgifter afledt af borgerens flytning, f.eks. gardiner, badeforhæng, flytning af internet m.m. 

Administrationen anbefaler, at der besluttes et maksimum på 10.000 kr. pr. borger til øvrige dokumenterede følgeudgifter i forbindelse med flytningen. Udgangspunktet for beløbet er inspiration fra to andre kommuner i tilsvarende situation. Administrationen vurderer, at dette beløb vil kunne dække de merudgifter den enkelte borger har som konsekvens af flytningen med udgangspunkt i basale behov og kvalitet. Det bemærkes, at der her er tale om udgifter udover selve flytningen, da kommunen betaler flyttefirma direkte.

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at Slagelse Kommune betaler udgifter afledt af flytning for de borgere, der skal flytte som konsekvens af lukning af plejecentre. Denne udgift er indeholdt i budgetforslag om scenarier for lukning af plejeboliger. I budgetforliget fremgår; ”at både borgere og medarbejdere kommer til at opleve en så god overgang som muligt. Vi er bevidste om, at denne forandring kan opleves som både udfordrende og utrygt for de berørte”. Dette er efterfølgende kommunikeret på informationsmøderne med berørte borgere og pårørende

Retligt grundlag

Almenboliglovens § 74, stk. 2 bestemmer, at Slagelse Kommune skal yde nyt boligindskud til en borger, der fraflytter sin plejebolig pga. kommunen, nedlægger borgerens nuværende plejebolig.

Almenboliglovens § 63c bestemmer, at Slagelse Kommune kan yde en borger, dokumenterede flytteudgifter pga. kommunen nedlægger borgerens nuværende plejebolig.

Social- og Boligstyrelsen har i et telefonisk svar til Slagelse Kommune den 22. november 2024 udtalt, at Slagelse Kommune kan anvende almenboliglovens § 74 stk. 2, når kommunen afregner indskud for borgerne, der bliver flyttet i forbindelse med nedlægning af plejecentre.

Social- og Boligstyrelsen har i et skriftligt svar til Slagelse Kommune den 19. november 2024 udtalt, at vælger en kommunen at indføre flyttetilskud, skal ordningen i videst muligt omfang tilpasses lokale behov. Det er således en politisk beslutning, der fastsætter de nærmere vilkår for tilskuddet, herunder hvilke afdelinger eller dele af afdelinger, der er omfattet af muligheden for tilskud, den berettigede personkreds, tidsgrænse, tilskuddets størrelse baseret på gennemsnitlige rimelige flytteudgifter i kommunen, og hvordan tilskuddet udbetales.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

r

De økonomiske konsekvenser i denne sag kan afholdes inden for de midler, der er afsat i budget 2025-2028 til udgifter i forbindelse med lukning af plejecentre. I bilag 1 ses det afsatte budget til formålet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

6. Proces for kvalitetsløft af ældreområdet (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkning om, at der i budgetforliget vedr. kvalitetsløft på ældreområdet er tildelt 8,7 mio. kr. i 2025 stigende til 13,4 mio. kr. årligt i 2028.

Fraværende: Christopher Trung

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte at igangsætte en inddragende proces med det mål at kunne implementere den nye ældrereform. Administrationen lægger op til en involverende proces for politikere, interessenter, borgere, pårørende, medarbejdere m.fl. Denne proces kan danne grundlag for de kommende politiske beslutninger på ældreområdet om værdier, politikker, strategier og udmøntning af budgetmidler.

Målet er at leve op til ældrereformens intentioner om at skabe en ældrepleje, der tager udgangspunkt i, at mennesker er forskellige og derfor er selvbestemmelse, omsorg og gode relation afgørende for, at man kan blive ved med at leve et liv med livsglæde i stærke fællesskaber.  

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter, at administrationen med udgangspunkt i de nævnte emner udarbejder detailplan for den videre proces og indbyder til temamøder.

Sagens indhold

I budgetforliget 2025-2026 er der besluttet en involverende proces, som skal understøtte de nødvendige beslutninger frem mod et kvalitetsløft på ældreområdet og implementering af den nye ældrereform. Der vil også blive behov for en revision af værdigrundlag, politikker og strategier på ældreområdet. Processen skal give borgere, pårørende, interesseorganisationer, medarbejdere m.fl. mulighed for at give deres input til, hvordan ældreplejen skal se ud, med afsæt i et fælles værdisæt.

Ældrereformen bygger på få bærende værdier: selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og ledelse og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

For at understøtte og fremme værdierne indeholder ældrereformen beskrivelser af helhedspleje, borgernær visitation og udbredelse af faste teams samt udvidelse af det frie valg og ligestilling af private og offentlige leverandører.

Administrationen anbefaler, at der igangsættes en udviklingsproces i første halvår af 2025 med følgende temaer og i følgende rækkefølge:

  1. Øget kvalitet for borgerne
  2. Frit valg og selvbestemmelse
  3. Civilsamfund og pårørende - øget samskabelse
  4. Forenkling
  5. Lokalplejehjem.

I bilag 1 ses en uddybning af de fem temaer. 

For hvert tema er der behov for en involverende proces, hvor politikere, interessenter, borgere, pårørende, medarbejder, ledere m.fl. indgår i forskellige drøftelser afhængigt af tema. 

Temadrøftelserne skal ses som naturlig videreførelse af ældrekonferencen "Fremtidens ældreliv", som Slagelse Kommune afholdt i april 2024. På temamøderne deltager eksterne oplægsholdere med inspiration, erfaringer m.m., og de faciliteres af eksterne proceskonsulenter. Resultaterne af disse drøftelser skal danne grundlag for, hvordan der både politisk og administrativt kan arbejdes med fremtidens værdier og politikker for ældreområdet i Slagelse Kommune og i en dynamisk overgang sikre udmøntning af de afsatte midler til kvalitetsløftet af ældreområdet. 

Udover de ovenfor nævnte fem temamøder er der allerede igangsat en udviklingsproces for "Faste teams i plejen" (se Seniorudvalgets dagsorden den 8. oktober 2024 punkt 9). Der har været afholdt involverende drøftelser med ledere og medarbejderrepræsentanter. Den første teamdrøftelse fandt sted den 27. november 2024, hvor temaet var faste teams, som skal ses som et fundament til øget kvalitet for borgerne. I temamødet deltog Seniorudvalget, repræsentanter for Ældrerådet, Ældresagen, ledere fra hjemme- og sygeplejen samt borgere og pårørende. I bilag 2 ses en uddybende beskrivelse af den proces, der er igangsat vedrørende "Faste teams i plejen".

De følgende temamøder, hvor Seniorudvalget indgår, vil blive forsøgt afholdt i tilknytning til Seniorudvalgets møder, i det omfang det er muligt. Administrationen sender indbydelser til temadrøftelser inden jul, forudsat at indstillingen i denne sag godkendes.  

Der vil sideløbende være en parallel proces med både medarbejder- og lederudvikling med det formål at klæde medarbejdere og i særdeleshed lederne på til den kommende nye rolle. Det skal bemærkes, at der i budgetforliget er afsat midler til at reducere ledelsesspændet på plejecentre og i hjemmeplejen for at give plads til ledelse tæt på borgerne og medarbejderne.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at implementering af den nye ældrereform er en længerevarende forandringsproces, som vil strække sig over de kommende år. Der vil løbende blive behov for tilpasn og justeringer for gradvist at opnå de ønskede værdier og effekter for både borgerne, medarbejdere og lederne. Det forventes, at loven om lokalplejehjem træder i kraft den 1. januar 2025, og den nye ældrelov træder i kraft 1. juli 2025. Omstillingen vil ske gradvist og omfatte alle fagområder i ældreplejen, og der vil komme nye aktører på ældreområdet, f.eks. lokalplejehjem, som forudsætter nye styringsformer m.m. 

Retligt grundlag

Budgetforlig i Slagelse Kommune for 2026-2027.

Ældrereformen og kommende ny ældrelov. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er i budgetforlig 2025-2026 tilført 19,9 mio. kr. årligt til kvalitetsløft af ældreområdet.

Tværgående konsekvenser

Der vil i processen med udmøntning blive behov for at involvere andre fagudvalg i forhold til snitflader, herunder primært Socialudvalget og Sundhedsudvalget.

Sagens videre forløb

Seniorudvalget vil få forelagt sag med opsamling til videre drøftelse efter hvert temamøde.

 

7. Takster 2025 - Seniorudvalget (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

(V) fremsatte følgende ændringsforslag til At 2:

Det indstilles til Byrådets godkendelse, at de 473.000 kr. i 2025 finansieres af Seniorudvalgets forventede overførsel af mindreforbrug fra 2024 til 2025.

Et enigt udvalg godkendte ændringsforslaget.

 




Fraværende: Christopher Trung

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende takster for budget 2025 på Seniorudvalgets område.

 

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1. at Byrådet godkender takster for 2025 på Seniorudvalgets område som beskrevet i sagens indhold samt i bilag 1

2. at Byrådet godkender kommunalt tilskud på 473.000 kr. vedrørende madservice for 2025 på Seniorudvalgets område som beskrevet i sagens indhold

 

Sagens indhold

 

Daghjem for borgere med demens, kørsel til visiteret træning

Taksterne vedrørende daghjem for borgere med demens og visiteret kørsel til og fra daghjem er i budget 2025 beregnet på grundlag af hidtidige beregningsprincipper, hvilket udgør en pris og lønfremskrivning af 2024-taksten. Den oprindelige takstfastsættelse skete ud fra en politisk fastsættelse i efteråret 2013.

 

Servicepakker

Der er foretaget efterkalkulation af regnskabet for 2023 og servicepakkerne er fastsat ud fra efterkalkulationen med pris og lønfremskrivning til 2025 niveau. Der er indregnet eventuelle kendte ændringer i gennemsnitlige langsigtede omkostninger samt overskud fra regnskab 2023 i servicepakke taksterne.

 

Døgnkost

Taksten for døgnkost er fastsat til loftet på 4.261 kr., som er udmeldt af Ældreministeriet for 2025. Beregningen på baggrund af regnskabet for døgnkost 2023 viser, at omkostningerne ved at levere døgnkost overstiger loftet, der er udmeldt af Ældreministeriet. Der er øget fokus på at nedbringe udgifter til døgnkost. Dette særligt ved fokus på indkøbsmønstre. Det skønnes i 2025 at kunne holde udgifterne til døgnkost til den fastsatte takst på 4.261 kr.  

 

Frit valg og delegerede sundhedslovsydelser

Taksterne på frit valg og delegerede sundhedslovsydelser er beregnet på grundlag af hidtidige beregningsprincipper. Beregningerne benytter antallet af leverede timer og omkostningerne forbundet hermed fra regnskab 2023 til fastsættelse af faste omkostninger og indirekte omkostninger. I takstberegningen gennemgås nøje, hvilke lønniveauer der skal benyttes som grundlag for taksterne og der er indregnet lønkonsekvenser som følge af trepartsaftalen. Der benyttes brugertidsprocent til endelig fastsættelse af taksten. I brugertidsprocenten er der taget højde for sygefravær, ferie, mm. 

 

Madservice hjemmeboende borgere og private leverandører

Ældreministeriet har fastsat loft for betaling af madservice for borgere i eget hjem til 63 kr. i 2025. Taksten for hjemmeboende borgere i Slagelse Kommune er beregnet og fastsat til loftet på 63 kr. Taksten for en biret er ligeledes beregnet og fastsat til 18 kr. Det bemærkes, at der i 2025 kun kan bestilles biretter til levering, såfremt der også bestilles en hovedret. Der er beregnet forventet kommunalt tilskud til finansiering af merudgifter der overstiger indtægter fra borgerbetalingerne. Dette er opgjort til 358.000 kr.

Taksten der skal afregnes til de private er ikke omfattet af loftet, men fastsættes til den beregnede pris. Der er ligeledes her beregnet et forventet kommunalt tilskud til finansiering af merudgifter der overstiger indtægter fra takstloftet. Dette er opgjort til i alt 115.000 kr.

Maderservice taksterne er primært beregnet på baggrund af hidtidige beregningsprincipper og fastsættes ud fra efterkalkulation af regnskab 2023. Der er i 2024 ny leverandør af udbringning af madservice, som er indregnet i takstfastsættelsen. Den efterkalkulerede takst samt beregning af ny udbringningspris har vist, at madservice ikke kan drifte indenfor det fastsatte loft udmeldt af Ældreministeriet på 63 kr. Der søges om tillægsbevilling i denne sag til Byrådets godkendelse at Slagelse Kommune yder et kommunalt tilskud på i alt 473.000 kr., til finansiering af de forhøjede udbringningsudgifter.

 

Afregning til Friplejehjem og mellemkommunale afregninger på plejeboliger 

De mellemkommunale takster på plejecentrene er beregnet ud fra skabelon udarbejdet af BDO og KL. Der er taget udgangspunkt i det vedtagne budget 2025, som afspejler de forventede langsigtede omkostninger. Der er indregnet lønkonsekvenser som følge af trepartsaftalen.

Friplejehjemstaksterne er ligeledes beregnet ud fra vejledning og skabelon udarbejdet af BDO og KL. Der er indregnet lønkonsekvenser som følge af trepartsaftalen. For friplejehjemstaksten er der ekstraordinært indregnet trepartsaftalens effekt i 2024 i 2025 taksten. Friplejehjem skal ligestilles med de kommunale plejecentre. Friplejehjemmene skal også afregnes trepartsmidler fra 2024. I stedet for at lave en takstregulering midt i året, afregnes Friplejehjemmene deres andel af trepartsmidler fra 2024 i 2025 taksten. Forøgelsen af taksten i 2025 finansieres igennem overførsel af forventet mindreforbrug på afregning til friplejehjem fra 2024 til 2025.

 

Døgnkost, vask og leje af linnede - midlertidige pladser

Taksten til døgnkost og vask og leje af linnede på midlertidige pladser er beregnet dagstakst ud fra døgnkosttaksten samt servicepakke taksten vedrørende vask og leje af linnede. 

 

Retligt grundlag

Primært takstregulerende bestemmelser i serviceloven, sundhedsloven, bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven, friplejeboligloven samt øvrige takstregulerende love og bekendtgørelser.  

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 

Der indstilles i denne sag om finansiering af kommunalt tilskud til madservice, da forventede udgifter til udbringning og produktion af en hovedret forventer at overstige det udmeldte loft fra Ældreministeriet på 63. kr. 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2024

2025

2026

2027

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

7.1 Pleje og Omsorg

473

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

-473

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

8. Styrkelse af den palliative indsats (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

At 2: Godkendt.


Fraværende: Christopher Trung

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

I Budgetaftale 2025-28 blev der i alt afsat 1,0 mio. kr. til palliative indsats i årene 2025 og 2026 i Slagelse Kommune. Seniorudvalget kan beslutte anvendelse af midlerne.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender administrationens forslag om at anvende 0,5 mio. kr. til styrket basal palliation på to midlertidige pladser på Plejecenter Blomstergården. Midlerne anvendes til en palliationsværkstøjskasse, personaleressourcer og indkøb af psykologbistand.

2. at Seniorudvalget godkender administrationens forslag om at anvende 0,5 mio. kr. til at ansætte en sygeplejerske i en toårig stilling til kompetenceudvikling af medarbejderne på tværs af plejecentre, hjemmeplejen, sygeplejen og de midlertidige pladser i basal palliation.

Sagens indhold

I Budgetaftale 2025-2028 blev det besluttet at styrke den kommunale palliative indsats. Der er beskrevet følgende i budgetaftalen:

”...Derfor er forligspartierne enige om, at de palliative kompetencer hos kommunens personale skal øges og udbredes, så flere medarbejdere føler sig godt rustet til at levere en kvalitetsfyldt, palliativ omsorg, uanset hvor borgeren opholder sig i kommunen. Der afsættes 500.000 årligt de næste to år til kompetenceudvikling i palliation.

Nogle kommuner har oprettet kommunale institutioner med særlige palliative tilbud. Slagelse Kommune ønsker at kunne tilbyde en styrket, basal palliation på to midlertidige pladser på Blomstergården. Herved sammentænkes rehabilitering, restitution og palliation. Opholdet målrettes til borgere som en del af deres sidste tid, hvor adgangen til personale døgnet rundt er med til at skabe trygge rammer for den døende og dennes pårørende. Det kan både være ophold i kort tid, væk fra eget hjem, som en slags aflastning, eller planlagt til at være det sted, hvor livet skal afsluttes. Derfor afsættes 500.000 til opgradering inden for basalt niveau på døgnpladser”.

Definitionen af palliativ indsats

Sundhedsstyrelsen oversætter WHO’s definition af palliativ indsats som:

”Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som ved de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art”.

Forskel på basal og den specialiseret palliation

  • Specialiserede tilbud: Fx hospice og palliative teams, der kun arbejder med palliation
  • Basalt tilbud: Det kommunale tilbud til borgere i eget hjem, plejecentre, midlertidige pladser og sygeplejen.

Den palliative indsats i Slagelse Kommune

Administrationens generelle tilgang til palliation tager afsæt i Sundhedsstyrelsens definitionen af palliation og dermed i en helhedstænkning, hvor rehabilitering, restitution og palliation, tryghed for borgeren og de pårørende, livskvalitet og trygge rammer for den døende sammentænkes.

Den aktuelle praksis på de midlertidige pladser på Blomstergården er, at de kontinuerligt har palliative forløb og dermed har erfaring med palliative indsatser, koordinering af forløb, dialog med pårørende m.m. På nuværende tidspunkt er der ikke allokeret særlige pladser til palliation på Blomstergårdens midlertidige pladser.

Det er med afsæt i denne erfaring, at administrationen foreslår følgende indsatser, som bygger ovenpå det allerede eksisterende.

Forslag om styrket basal palliation på to midlertidige pladser på Blomstergården

Indsatsen består af:

  • Palliationsværktøjskasse, bestående af fysisk velfærdsteknologisk sansestimuleringsudstyr og flytbart inventar, der tilfører til æstetik og fornemmelse af hjemlighed til boligen, hvor de sidste dage leves
  • Ressourcer (personaletimer), der afsættes til opfyldelse af borgerens ønsker og samvær, hvor det prioriteres, at det er kendt personale, som kan være til stede omkring den døende borger
  • Ressourcer (personaletimer), der afsættes til supervision og kompetenceudvikling i palliation og håndtering af de svære samtaler med den døende borger og dennes pårørende
  • Ressourcer, der afsættes til tilkøb af psykologbistand eller andet relevant palliativ bistand til samtale med den døende og dennes pårørende.

De to pladser vil indgå som en del af den sædvanlige visitering til de midlertidige pladser på Blomstergården, og det vil fremgå af hjemmesiden som en del af indsatspaletten på stedet. 

 

Forslag om kompetenceudvikling i basal palliation

På nuværende tidspunkt har Slagelse Kommune organiseret den palliative indsats i sygeplejen med fem nøglepersoner indenfor specialet palliation fordelt i Skælskør, Slagelse og Korsør. De opkvalificerer medarbejderne i hjemme- og sygeplejen og bidrager med fagekspertise på området. Formålet er at skabe tryghed og tillid, inden borgeren bliver så svækket, at det kan være svært at lindre symptomer og skabe livskvalitet.

I indsatsområdet om kompetenceudvikling tages afsæt i de eksisterende erfaringer og best practice. Med administrationens forslag vil indsatsen udbygges og i højere grad også inkludere faglig kompetenceudvikling for medarbejderne på plejecentrene og på de midlertidige pladser.

Indsatsen består af:

  • Ansættelse af en sygeplejerske, der har dybdegående kompetencer og erfaring indenfor palliation og supervision af personalegrupper. Ansættelsen vil være en midlertidig toårig stilling, som går på tværs af plejecentre, hjemmeplejen, sygeplejen og de midlertidige pladser

    Administrationens hensigt med stillingen er at skabe sammenhæng til temaudvalget i Sundhedsklynge Slagelses igangværende indsats omkring sårbare ældre: Tidlig og koordineret palliativ indsats. Målgruppen for indsatsen er patienter og borgere med behov for basal palliation og formålet er, bl.a. at:

     

    • sikre en fælles tilgang til forbedring af sektorovergange for borgere/patienter med behov for basal palliation

       

    • udbedre det traditionelle palliationsfokus til øvrige patientgrupper og sikre lige adgang til basal palliation tilpasset på baggrund af erfaringer fra indsatsen

       

    • Udbrede og skalere gode erfaringer.

Sygeplejerskens opgaver vil bl.a. være:

  • Ajourføring med Sundhedsklyngens indsats og etablering af relevante samarbejder  
  • Undervisning og introduktion i brugen af PRO-skema. Et PRO-skema er et spørgeskema, der indsamler patienters egne oplysninger om symptomer og livskvalitet for at identificere palliative behov. Skemaet bruges som støtte i dialogen med personalet og forbedrer behandlingen og anvendes primært i det tidlige stadie af det palliative forløb fx i hjemmeplejen.
  • Undervisning af medarbejdere i basal palliation – herunder redskaber til at være nærværende og håndtere svære samtaler
  • Supervision af medarbejdergrupper i forbindelse med palliative forløb
  • At skabe sammenhæng i de palliative forløb – f.eks. overgange fra hjem til plejecenter.

Retligt grundlag

Den basale palliative indsats er en del af kommunernes sundhedsopgaver jævnfør Sundhedslovens § 138. 

Dertil kommer, at palliativ indsats også er en del af de ydelser, som kommunerne skal yde jævnfør Servicelovens bestemmelser. Derudover findes anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, der beskriver rammerne for både basal og specialiserede palliative indsatser. Disse love og retningslinjer sikrer, at den basale palliative indsat er tilgængelig for alle borgere, uanset diagnose.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Seniorudvalget beslutter at godkende forslaget, vil administrationen udarbejde og planlægge kompetenceudvikling og implementering.

9. Visitationspraksis til plejeboliger og ældreboliger (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Udvalget ønsker en kommende sag, der tydeliggør skellet mellem lovgivning, bekendtgørelse og det lokale politiske råderum, herunder forslag til en ændret formulering af visitationskriterierne ud fra nuværende serviceniveau.

Christopher Trung (B) ankom kl. 17 under behandling af punktet.


Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om visitationspraksis til plejeboliger og ældreboliger, herunder visitationskriterier samt politisk mulighed for at påvirke visitationskriterier.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres om visitationspraksis til plejeboliger og ældreboliger, herunder visitationskriterier samt politisk mulighed for at påvirke visitationskriterier.

Sagens indhold

Seniorudvalget har på deres møde den 8. oktober 2024 punkt 11 ønsket en orienteringssag om visitationspraksis til plejeboliger og ældreboliger. Det inkluderer visitationskriterier, politiske muligheder for at påvirke kriterierne og arbejdsgange i myndighedsafdelingen. Orienteringen skal også belyse samarbejdet med borgere og pårørende, samt kommunikation og opfølgning på klager og afslag på plejeboligansøgninger.

Myndigheds visitationsmuligheder

Myndigheden i Sundhed og Ældre kan visitere til tre typer boliger for ældre:

Ældreboliger:
For borgere med nedsat fysisk funktionsevne eller behov for speciel indretning.

 Somatiske plejeboliger:
For borgere med varigt omfattende behov for pleje, omsorg og tryghed. Disse borgere kan deltage i fællesskaber med andre beboere ved måltider og aktiviteter.

 Skærmede plejeboliger:
For borgere med en demensdiagnose, som ikke kan bo alene og har behov for guidning og tæt støtte døgnet rundt.
 

Visitationskriterier i Slagelse Kommune

Visitationskriterierne til pleje- og ældreboliger i Slagelse Kommune fremgår af kommunens hjemmeside og er følgende:

Borgeren kan få tildelt en ældrebolig, når:

  • Borgeren har en varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, så borgeren ikke længere kan klare hverdagen i sit nuværende hjem - heller ikke ved hjælp af hjælpemidler, øget hjælp eller ændringer i sin bolig. Det kan f.eks. være, at borgeren ikke kan gå på trapper, har brug for elevator eller plads til kørestol
  • Borgeren er bevilget hjemmehjælp
  • Et boligskifte vil gøre det væsentlig lettere for borgeren at klare sin hverdag. 

Borgere, der kan visiteres til almen somatisk plejehjemsplads eller plejebolig, er kendetegnet ved, at:

  • Borgeren har aktuel og vedvarende funktionsnedsættelse, som ikke kan ændres/bedres ved behandling eller ved at iværksætte andre af kommunens tilbud
  • Nuværende boligforhold er ikke egnet til at opfylde borgerens psykiske, sociale og/eller fysiske plejebehov
  • Nuværende bolig kan ikke selv ved væsentlig ombygning blive egnet til at opfylde borgerens psykiske/sociale/fysiske plejebehov
  • Borgeren har vedvarende ustabile behov, som ikke kan dækkes af hjemmeplejen.

Borgere, der kan visiteres til skærmede enheder demensplejebolig, er desuden kendetegnet ved, at:

  • Borgeren er demensudredt og har en demensdiagnose
  • Selvstændig levevis er risikofyldt
  • Borgeren har en adfærd, der ikke kan rummes i en somatisk plejebolig, og hvor der er behov for tæt pædagogisk bistand og tilsyn/guidning over hele døgnet. 

Lovgivning om visitation til pleje- og ældreboliger

Loven siger, at almene ældreboliger, handicapvenlige boliger og plejeboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger, men der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere retningslinjer for kommunens visitation til boligerne. Det er op til den enkelte kommune at beslutte saglige kriterier for visitation til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig.

Kriterierne skal tage højde for, at boligerne kan rumme borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Kriterierne må derfor ikke udelukke borgere med psykiske lidelser fra at blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig.

Kriterierne skal gøre det gennemskueligt for borgeren, hvornår det er muligt at blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, og kommunen skal sikre sig, at borgerne har adgang til kommunens kriterier. Det kan fx ske ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside.

Uanset de opstillede kriterier skal kommunen i de konkrete sager forholde sig til, om der er grundlag for at fravige de opstillede kriterier.

Borgerne har frit valg til at søge alle boliger. 

Visitationskriterier til pleje- og ældreboliger i andre kommuner

Administrationen har undersøgt visitationskriterier i andre kommuner. Kommunerne er tilfældigt udvalgte. Visitationskriterierne i Kalundborg, Guldborgsund, Odense, Langeland, Fredericia og Horsens Kommune er vedlagt i bilag 1. Kriterierne afviger indholdsmæssigt ikke væsentligt fra kriterierne i Slagelse Kommune - men sprogligt er der anvendt forskellige begreber.

Visitationspraksis til pleje- og ældreboliger i Slagelse Kommune

Modtagelse af ansøgning og planlægning af besøg:

Visitator modtager ansøgningen skriftligt eller via telefon og planlægger et besøg hos borgeren inden for 2-3 uger. Det giver borgeren tid til at invitere pårørende eller bisiddere med til besøget. Borgeren modtager et brev med dato og tidspunkt for besøget. Ved behov for hurtig planlægning kan dette ske telefonisk.

Visitatoren vejleder borgeren til at indbyde pårørende, og ved behov tilbyder visitatorer at kontakte pårørende for at orientere om aftalen. Hvis borgeren har oplyst i ansøgningen, at pågældende ønsker pårørende eller bisiddere med, og der er givet samtykke, ringer visitator ofte til de pårørende for at aftale besøget.

Besøg og vurdering:

Ved besøget laver visitatoren, sammen med borger, en vurdering af borgerens funktionsevne, der omfatter fysiske, psykiske og sociale forhold. Vurderingen omfatter borgerens fysiske formåen, ønsker, kognitive evner og boligforhold. Derudover gives relevant vejledning.

Afgørelse og klagemuligheder: 

Efter besøget træffer visitatoren en afgørelse, som sendes til borgeren med vejledning om klagemuligheder. Hvis borgeren opfylder kriterierne, tilbydes en bolig. Der er aktuelt stort set ingen venteliste til ældre- og plejeboliger. For somatiske plejeboliger gælder garantiventelisten, som sikrer tilbud om en plejebolig inden for to måneder. Borgeren har mulighed for at blive skrevet op til et eller flere specifikke plejecentre. Hvis der ikke er en ledig bolig på det ønskede plejecenter, kan borgeren enten blive skrevet på venteliste til det specifikke plejecenter eller blive tilbudt en alternativ plads via garantiventelisten. Når en borger får tilbudt en plejebolig via garantiventelisten, kan borgeren ikke selv vælge et specifikt plejecenter. Dog tilstræbes det at imødekomme borgerens ønsker om beliggenhed m.m. Borgere, der er blevet visiteret til en skærmet bolig, er ikke omfattet af garantiventelisten.

Opfølgning på klager og afslag på plejeboligansøgninger

Ved klager foretages en genvurdering. Hvis myndighedsafdelingen giver medhold i klagen, foretages en ny afgørelse. Hvis afgørelsen fastholdes, sender kommunen sagen til Ankestyrelsen.

Fra 1. januar til 30. september 2024 blev der givet tre afslag på plejeboligansøgninger ud af 199 behandlede ansøgninger. Afslagene skyldtes, at behovene kunne dækkes i eget hjem. I forbindelse med afslagene har visitationen gennemgået og justeret plejeforløbet i borgerens i eget hjem. Dette i samarbejde med borger og evt. pårørende. Ingen af de tre ansøgere klagede over afgørelsen.

Myndighed har ikke en automatisk registrering af afslag, hvorfor optællingen er foretaget manuelt.

Samarbejde og kommunikation med borgere og pårørende

Visitationens dialog med borgere og pårørende tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation. I dialogen vejleder visitator om borgerens muligheder.

Det er altid borgerens valg, om pårørende skal inddrages i dialogen og deltage i visitationsbesøget. Visitationen anbefaler, at pårørende eller en bisidder deltager som et ekstra sæt ører, hvis det er muligt.

Ofte er situationen og forholdene i hjemmet komplekse, og det kan være svært for borgeren alene at forholde sig til dette. Derfor anbefaler visitationen, at pårørende inddrages i det omfang, det er muligt. Visitationen oplever generelt et godt samarbejde med borgere og pårørende, men der kan opstå situationer, hvor familiens ønsker ikke stemmer overens med borgerens ønsker og/eller visitationens vurdering.

Politiske muligheder for at påvirke visitationskriterierne

Byrådet skal vedtage lokale politikker og kvalitetsstandarder, som definerer serviceniveauet for plejeboliger og ældreboliger. Visitation til en pleje- eller ældrebolig skal altid ske på baggrund af en konkret individuel vurdering af borgerens funktionsevne. Det politiske niveau kan skærpe eller lempe kriterierne for visitation til pleje- og ældreboliger, så længe den gældende lovgivning overholdes. Kriterierne skal være saglige (det vil sige objektive og faktabaserede) og tage højde for, at boligerne kan rumme borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Kriterierne må ikke udelukke borgere med psykiske lidelser fra at blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig.  

Vurdering

Administrationen vurderer, at der er behov for en sproglig gennemskrivning af visitationskriterierne for boliger til ældre i Slagelse Kommune. Det skal sikre, at kriterierne i højere grad afspejler værdigrundlaget og begreberne i den nye ældrelov. 

Retligt grundlag

Kendelse nr. 10215 af 20/12/2019. Ankestyrelsens principafgørelse 101-19 om ældrebolig - plejebolig - visitationskriterier - frit valg, som siger at der ikke i lovgivningen er fastsat nærmere retningslinjer for kommunens visitation til boligerne. Det er derfor op til den enkelte kommune at udfærdige saglige kriterier for visitation til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

10. Udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Christopher Trung (B) ankom kl. 17 under behandling af punktet.

Kommissorium for tværgående program - Udviklings – og fornyelsesplan for boligerne til visiterede borgere 4.12.2024 er efterfølgende tilføjet mødereferatet som Bilag 1.


Kompetence

Seniorudvalget, Socialudvalget

 

Beslutningstema

Kapacitetsanalysen indeholder flere anbefalinger, som samlet peger på, at der skal arbejdes med en tværgående udviklings- og fornyelsesplan på boligområdet for visiterede borgere.

Seniorudvalget og Socialudvalget orienteres om status på proces omkring en udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre og Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Seniorudvalget og Socialudvalget orienteres om status på proces omkring en udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere.

 

Sagens indhold

Seniorudvalget og Socialudvalget godkendte henholdsvis den 7. og 14. maj den videre proces for implementeringsinitiativer afledt af kapacitetsanalysen og bad om at få en kvartalsvis status med opfølgning på proces og igangsatte initiativer afledt af kapacitetsanalysen. Status har afventet afslutningen af budgetprocessen.

Administrationen har arbejdet i 2 hovedspor: 

  • Udarbejdelse af konkrete prioriteringsforslag på initiativer afledt af kapacitetsanalysen
  • Planlægning vedrørende udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere.

 

Status vedr. prioriteringsforslag på initiativer afledt af kapacitetsanalysen

På baggrund af kapacitetsanalysens anbefaling om behovet for omstilling via kapacitetstilpasninger og investeringer udarbejdede administrationen 3 administrative forslag, som indgik i budgetprocessen til budget 2025-2028. Med vedtagelse af budget 2025-2028 er status:

Initiativ - administrativt forslagBudget 2025 -2028
Programledelse vedrørende udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere Godkendt
Omstilling af kapaciteten hos Handicap og Psykiatri - strategisk tomgang Godkendt
Kapacitetstilpasning af plejeboliger hos Sundhed og Ældre 

 Godkendt -  Model valgt med nedlæggelse af 119 pladser

 

Status vedr. udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere

Anbefalingerne i kapacitetsanalysen peger i retning af at der skal udarbejdes en udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere på ældreområdet og det specialiserede voksenområde.

Planens formål er at sikre, at fremtidens kapacitet svarer overens med fremtidens behov for boliger på tværs af social- og seniorområdets behov og borgergrundlag samt i et rekrutteringsperspektiv. Herudover vil der naturligt blive afhængigheder i forhold til kommuneplanen.

Der er tale om en større strategisk omstilling på boligområdet, som vil strække sig over flere år og  involvere flere fagområder af den kommunale administration, flere høringsberettigede parter, samt hele den politiske organisation.

Administration indledte derfor før sommerferien det forberedende arbejde i forhold til at få skabt et bæredygtigt organisatorisk grundlag for skabelse af en samlet udviklings- og for fornyelsesplan.

Kapacitetsanalysen blev derfor i juni præsenteret i Strategisk Chefforum, som samtidig drøftede input til et udkast kommissorium for et tværgående program med en programleder til at varetage rækken af koordinerede opgaver i en 3 årig periode. Dette førte til formuleringen af et prioriteringsforslag vedrørende programledelse. På bagrund af godkendelsen af prioriteringsforslaget fik Strategisk Chefforum et endeligt udkast til kommissorium til drøftelse og kommentering den 3. december 2024. Fagudvalgene får kommissoriet udleveret på udvalgsmødet.

Organisering af program: Udviklings- og fornyelsesplan

Styregruppen sammensættes af chefer fra velfærdsområderne og fra Kommunale Ejendomme med en direktør som styregruppeformand. I programmet er der underliggende enkeltprojekter, med hver deres projektleder og som refererer til programmet.

Socialudvalget og Seniorudvalget har godkendt en række implementeringsinitiativer på fagudvalgsmøderne i maj 2024. Disse implementeringsinitiativer udlægger følgende opgaver og overordnede spor for programmet:

  1. Spor: Omstilling af midlertidige pladser, herunder evt. samdrift eller etablering af midlertidige pladser hos CHP.
  2. Spor: Juridisk og økonomisk afdækning af handlemuligheder for kapacitetstilpasning ved lukning, ommærkning eller salg af overkapacitet.
  3. Spor: Byggeteknisk afdækning - handlemuligheder i forhold til fremtidige behov.
  4. Spor: Behov og løsninger i forhold det stigende antal ældre borgere med handicap og sociale udfordringer hos Handicap og Psykiatri
  5. Spor: Styrkelse af de juridiske kompetencer på almenboligområdet hos Slagelse Kommune
  6. Spor: Strategisk samarbejde med boligselskaberne med henblik på at finde fælles fremtidige løsninger.

Administrationen arbejder på ansættelsen af en programleder til opgaven med en udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere pr. 1. januar 2025

 

Retligt grundlag

Ældre- og plejeboliger og botilbud efter Almenboliglovens § 105 og botilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108. Støtte og hjælp efter Serviceloven §§ 83, 84, 85.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budget 2025-2028 indeholder finansiering på kr. 600.000 årligt i 3 år til programledelse vedrørende udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere

 

Tværgående konsekvenser

Det strategiske samarbejde mellem Seniorudvalget og Socialudvalget har relationer til eksisterende politikker, strategier og planer i Slagelse Kommune, f.eks. kommuneplanen, kernefortællingen, værdighedspolitikken, medborgerpolitikken og boligstrategier.

 

Sagens videre forløb

En endelig implementeringsplan med de godkendte implementeringsinitiativer fremsættes til politisk godkendelse foråret 2025.

Sagens forløb

04/12/2024 Socialudvalget

At 1: Taget til orientering.


11. Orientering om budget 2025-2028 samt status på implementering af budgetforlig (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2025-2028 samt status på implementering af budgetforliget, herunder om forslag, som skal forelægges politisk inden endelig igangsætning. 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2025-2028 samt status på implementering af budgetforligets forskellige forslag.

Sagens indhold

Den 18. december 2023 vedtog Byrådet Budget 2025-2028 tids- og procesplan for det politiske arbejde med budget 2025-2028. Af tidsplanen fremgår det, at fagudvalget skal orienteres om budgetrammer og udmøntning af det vedtagne Budget 2025-2028.

Byrådet vedtog i oktober budgettet for 2025-2028. Budgetaftalen er et 2-årig budgetforlig, der fastholder den langsigtede kurs for Slagelse Kommune. Budgetlægningen står på de seneste års budgettilpasninger, som har været præget af særdeles vanskelige prioriteringer. Disse prioriteringer har sikret et økonomisk råderum til at investere og styrke indsatsen på en række områder til gavn for borgere og virksomheder.

I udvalgets endelige budget for 2025-2028 er der indarbejdet prioriterings-, drifts- og anlægsforslag fra Budgetforliget. Et overblik over udvalgets budget findes i bilag 1, som er det opdaterede budgetgrundlag.

Som udgangspunkt skal forslagene implementeres fra og med 1. januar 2025. Der kan dog være forhold, som gør, at forslagene først får virkning i løbet af 2025, ikke kan implementeres som forudsat, eller at der er forslag, som kræver yderligere politisk behandling.

Status på de enkelte forslag og tiltag i budgetforliget på udvalgets område findes i bilag 2 (såkaldt styringsark). Status på implementeringen af budgetforliget vil også indgå i budgetopfølgningerne i 2025.  Som det fremgår af bilag 2 fremlægges der særskilt sager vedrørende udmøntningen af: Kapacitetstilpasning af plejeboliger, kvalitetsløft til ældreområdet og styrkelse af palliativ indsats.

 

Retligt grundlag

Godkendt politisk tids-og procesplan for budget 2025-2028.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

 

 

12. Ny sundhedsreform (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Præsentationen fra mødet er efterfølgende tilføjet mødereferatet som Bilag 1.


Kompetence

Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Socialudvalget

 

Beslutningstema

Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Socialudvalget orienteres om politisk aftale om en sundhedsreform.

Regeringen og aftalepartierne har den 15. november 2024 indgået en politisk aftale om en sundhedsreform.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre og Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Socialudvalget orienteres om ny sundhedsreform.

 

Sagens indhold

Den 15. november 2024 udsendte Kommunernes Landsforening orientering til kommunerne om politisk aftale om en sundhedsreform. Notat fra Kommunernes Landsforening ses i bilag 1.

Sundhedsreformen beskriver overordnet set følgende målsætning:

Et ønske om at gøre op med uligheden i adgangen til sundhedsvæsenet. I dag er der f.eks. færrest læger dér, hvor folk er mest syge. Der mangler ofte sammenhæng og en rød tråd i patientforløb på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner. Og der er for få tilbud tæt på borgerens eget hjem.

Aftalepartierne ønsker med denne aftale at skabe et stærkt og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne. Der er brug for en reform af sundhedsvæsenets politiske og økonomiske struktur og en ny opgavefordeling mellem myndighederne.

Reformen skal også være med til at reducere ulighed i sundhed. Ressourcerne skal fordeles bedre på tværs af landet. Og muligheden for at prioritere indsatser og ressourcer til dem, der har det største behov, skal styrkes økonomisk, fagligt og geografisk. 

I det følgende opsummeres kort hovedtrækkene i reformen:

  • Fire regioner
  • Der etableres 17 sundhedsråd med repræsentation fra regionsråd og kommunerne i rådets geografi
  • En række opgaver flyttes fra kommunerne til regionerne;                                                      På Seniorudvalgets område berøres; akutsygeplejen og midlertidige pladser.                          På Sundhedsudvalgets område berøres; patientrettet forebyggelse og specialiseret genoptræning samt dele af den avancerede genoptræning
  • Nærhed og tilgængelighed: Sundhedsvæsenet rykkes tættere på borgerne med op til 25 nye nærhospitaler
  • Frit valg og styrkede patientrettigheder. Særligt fokus på udredning og behandling i det nære sundhedsvæsen
  • Behandling i eller tæt på eget hjem; Hjemmebehandlingsteams, 96 timers behandlingsansvar, fasttilknyttede læger på botilbud og forsorgshjem, styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien, kvalitetsløft af den sundhedsfaglige indsats i kommunerne og palliative indsats. Derudover også fasttilknyttede læger på botilbud og forsorgshjem, som specielt berører Socialudvalgets område
  • Kronikerpakker: Mennesker med kroniske sygdomme sikres højere og ensartet kvalitet i behandlingen (med inspiration fra kræftpakkerne) Startende med KOL og kroniske lænderyg-smerter i 2027, derefter diabetes, hjertesygdomme og kompleks multisygdom
  • Styrket indsats på demensområdet
  • Lægereform: Bedre fordeling af læger på tværs af landet for at sikre, at alle har adgang til en læge tæt på – op til 1.500 nye læger
  • ·Øget rekruttering: Fokus på at rekruttere flere sundhedsmedarbejder, herunder læger
  • Digital Sundheds Danmark oprettes, ejet af kommuner, regioner og staten i fællesskab.
  • Nationalt center for sundhedsinnovation, styrke sundhedsvæsnets evne til at udbrede velafprøvede løsninger
  • National sundhedsplan med fælles strategisk retning, udarbejdes af sundhedsstyrelsen og omsættes til lokale løsninger via sundhedsrådene
  • Kapacitetsløft til psykiatrien, med ekstra midler til sociale akuttilbud i socialpsykiatrien og til løft af børne- og ungepsykiatrien
  • Folkesundhedslov for at styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne

 

Implementering

I foråret drøftes en samlet implementeringsplan med kommuner og regioner, hvorefter der forventes indgået aftaler herom i forhold til udmøntning af konkrete initiativer i reformen.

 

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

Sagens forløb

02/12/2024 Sundhedsudvalget
At 1: Taget til orientering.
04/12/2024 Socialudvalget

At 1: Taget til orientering.



13. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Der blev på mødet desuden orienteret om følgende:

Udvalgsformanden:

  • Demenskor

Udvalgsmedlemmer:

  • Temamøde om faste teams
  • Besøg i Haderslev sammen med Ældresagen vedr. E-distrikter

Administrationen:

Aktuel ledig boligkapacitet

Aktuel ledig plejeboligkapacitet opgjort pr. 10. december 2024 til 45 ledige boliger. Aktuel ledig Ældreboligkapacitet opgjort pr. 10. december 2024 til 28 boliger.

Ændring i praksis for data til udvalget på ledig kapacitet

Fremover erstattes de månedlige data om ledig plejeboligkapacitet med samlede data på bevægelser i plejeboligkapaciteten, som fremlægges ved budgetopfølgningerne. Målet er at give et overblik over bevægelserne i antallet af ansøgere, tildeling af plejeboliger og udviklingen i tomgangshusleje. Dette inkluderer tildelte plejeboliger i Slagelse Kommune til både borgere fra Slagelse Kommune og borgere fra andre kommuner, samt tildelte boliger til borgere fra Slagelse Kommune i plejeboliger i andre kommuner og på friplejehjem i Slagelse Kommune. Samlet set giver disse data indblik i den faktiske udvikling i forhold til kapacitetsanalysens kvalificerede prognose. For ældreboliger vil der ligeledes ske en ændring fra månedlige dataopfølgninger til fremlæggelse af data ved budgetopfølgningerne.

Tildelte puljemidler:

”Sanseteknologi hos demente”: Slagelse Kommune har modtaget 1.4 mio. kr. i puljemidler fra Social- og boligstyrelsen til udbredelse af livshistorieteknologi til mennesker med demens og deres pårørende. Det vedrører en indsats på Quistgården til kompetenceudvikling i brugen af sanseteknologi.

”Styrkede kompetencer mod ensomhed”: Slagelse Kommune og Absalon har modtaget 1.25 mio. kr. fra Social- og Boligstyrelsens pulje.

Ansøgte midler:

  • Slagelse Kommune har ansøgt Nordea fonden om midler til et projekt om forløb sammen med naturvejledere med fokus på at lave oplevelser i naturen for mennesker med demens.
  • Slagelse Kommune har ansøgt Trygfonden om midler til et projekt med titlen "Det gode ældreliv".

Arbejder med at udvide muligheder for digitale kontaktmuligheder for borgerne.

 


Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

 

Overskrift

Tekst

14. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Udvalget besluttede, at følgende emner sættes på et kommende møde:

  • Ændring af mødekalender for 2025.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. 

 

15. Kommunikation (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

Indstilling 

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

16. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende referatet.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender referatet.