Kompetence
Seniorudvalget
Beslutningstema
Seniorudvalget kan beslutte at sende rammen for udformningen af den nye forløbsmodel i høring hos Ældrerådet. Forløbsmodellen bygger på borgernes funktionsevne, hvor helhedsplejeforløbene kobles med kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet.
Indstilling
Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Seniorudvalget beslutter at sende rammen for udformningen af forløbsmodel i høring hos Ældrerådet. Modellen bygger på borgernes funktionsevne, hvor helhedsplejeforløbene kobles med kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet.
Sagens indhold
I denne sag gennemgås indledningsvis ældrelovens overordnede formål og indhold, med fokus på bestemmelser omkring helhedspleje. Derefter gennemgås tre alternative visitations- og styringsmodeller for pleje-og omsorgsforløb.
Ældrelovens formål og indhold
Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025 og vil ændre måden, hvorpå kommunen plejen til ældre borgere. Ældreloven gælder for personer, som opholder sig lovligt i Danmark, og som har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring.
Ældreloven introducerer helhedspleje, som betyder, at ældre ikke længere modtager en eller flere af de nuværende enkeltydelser til f.eks. rengøring, tøjvask og personlig pleje, men i stedet bliver tildelt et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb.
Et forløb omfatter alt, hvad kommunen tilbyder på tværs af ældreområdet: Nuværende hjemmepleje (§83), rehabilitering (§83a) og træning (§86 stk.1) i Serviceloven. Fra 2026/2027 forventes det, at også almen sygepleje vil blive inkluderet. Både offentlige og private leverandører skal kunne sikre en sammenhængende levering af hele pleje- og omsorgsforløbet.
Helhedsplejen skal tilbydes i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, som gør det muligt for borgeren og medarbejdere at tilpasse plejen løbende ud fra borgerens aktuelle fysiske, psykiske og sociale behov. Denne løbende tilpasning kaldes ”borgernær visitation”. Det betyder, at ansvaret for at justere plejen flyttes væk fra central visitation og over til de tværfaglige teams, der arbejder direkte med borgeren.
Intentionen bag helhedsplejen er at give større frihed til de enkelte teams, så de kan tage beslutninger tættest muligt på borgeren. Ældreministeriet bemærker at lovens intentioner er få forløb i størrelsesordenen 3-5 og kun ét forløb ad gangen pr. borger. Dette skal reducere behovet for revisitation.
Der skal bemærkes, at det på nuværende tidspunkt er meldingen fra Ældreministeriet og Kommunernes Landsforening, at modellen med helhedstakster også vil omfatte plejecentre. Det vil betyde, at der formentligt vil blive to helhedsforløbstakster vedrørende plejecentrene; somatiske og skærmede. Denne del er fortsat under afklaring og medtages derfor ikke i denne sag.
Ældreloven fastslår, at målene for helhedsplejen er:
- En helhedsorienteret indsats, der tager hensyntagen til borgerens samlede livssituation
- Tværfaglighed
- Kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet
- Borgerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen
Helhedsplejen finansieres via forløbstakster, som dækker både rengøring, personlig og praktisk hjælp, træning og rehabilitering. Samtidig bortfalder de nuværende kvalitetsstandarder fra serviceloven, hvilket medfører, at kommunen skal finde nye måder at fastlægge og følge op på kvaliteten af plejen.
Helhedspleje er gældende for både kommunale og private leverandører.
Visitations- og styringsmodel for pleje- og omsorgsforløb
Administrationen har identificeret tre modeller, som pleje- og omsorgsforløbene kan visiteres og styres efter:
- Funktionsevnemodellen - Hjælpen tildeles efter, hvor godt borgeren kan klare sig selv i hverdagen.
- Timeintervaller – Hjælpen tildeles efter en vurdering af, hvor mange timer borgeren har brug for.
- Pleje indhold – Hjælpen tildeles efter en vurdering af hvilken type pleje borgeren har brug for, f.eks. rengøring, personlig pleje eller madlavning
Hver model har forskellige kendetegn, som påvirker, hvor godt de understøtter ældrelovens mål for sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, og hvordan de påvirker den økonomiske og faglige styring i kommunen.
Det er vigtigt at bemærke, at Ældreloven fastsætter, at uanset hvilket visitations- og styringsgrundlag kommunen vælger, må der ikke på forhånd defineres et detaljeret indhold i de enkelte forløb, som visitationen, lederne og de udførende medarbejdere er bundet af. Det betyder, at man ikke kan fortsætte den nuværende praksis med kvalitetsstandarder og enkeltydelser, hvorefter kommunens politisk fastlagte serviceniveau udmøntes, og som sikrer borgerne et ensartet serviceniveau.
De tre styringsmodeller for pleje- og omsorgsforløb er nærmere beskrevet i bilag 1, som samtidig indeholder en vurdering af, hvordan de understøtter de forskellige elementer. Dette er illustreret ved hjælp af +, ++ og +++, hvor +++ plusser angiver den bedste understøttelse af henholdsvis ældrelovens mål og den økonomiske og faglige styring.
Vurdering
Administrationens anbefaler, at der arbejdes videre med afsæt i funktionsevnemodellen, velvidende at det vil kræve tid og ressourcer, før alle teams er klar til at arbejde efter den nye model. Funktionsevnemodellen vurderes at have størst potentiale i forhold til at opfylde formålet med ældreloven og harmonerer med plejens fremadrettede arbejde i faste tværfaglige teams ved at give større faglig frihed, men også mere ansvar til det det enkelte team.
En yderligere administrativ vurdering er, at det ikke anbefales at vælge f.eks. modellen med timer, med argumentation om, at det er lettere i overgangen fra enkeltydelser, for så senere at skifte til funktionsevne, da flere skift af styringsmodel vil kræve omstilling af omsorgssystem og økonomiregistreringer, samt en del nye beregninger når der ændres metode.
Derudover anbefales det, at de kvalitetsmål for pleje- og omsorgsforløbene beskrevet i denne sag anvendes i det videre arbejde med beskrivelse af den nye styringsmodel samt beregning af takster.
Kvalitetsmål for pleje- og omsorgsforløbene
Med de nye pleje- og omsorgsforløb skal leverandørerne kunne håndtere store udsving i plejens omfang (timer). Hvert pleje- og omsorgsforløb afregnes med en gennemsnitstakst, og antallet af timer, der skal leveres, kan svinge omkring gennemsnittet.
Denne økonomiske usikkerhed kan skabe en risiko for, at leverandørerne fokuserer mere på økonomi end på kvalitet. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilke kvalitetskrav der skal knyttes til forløbene og hvordan kravene kan virke regulerende for tænkning som leverandøren – vores egen pleje og de private leverandører, har når hensynet mellem økonomi og kvalitet skal balanceres.
Kvalitetskravene skal forhindre, at leverandører (både kommunale og private) kompenserer for øgede udgifter ved at skære ned på den borgeroplevede kvalitet, fx ved at reducere borgerens indflydelse på plejen eller bryde kontinuiteten i plejen.
Administrationen anbefaler derfor, at Seniorudvalget godkender de overordnede borgerrettede kvalitetsmål for forløbene, som administrationen vil arbejde videre med og indarbejde i forløbene for at forpligte både de kommunale og de private leverandører.
Herefter præsenteres kort Ældrelovens bærende værdier og dernæst administrationens forslag til de borgerrettede kvalitetsmål.
Ifølge Ældrelovens formålsparagraf (§1) er målet, at ældre borgere skal opleve en alderdom med mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven understreger, at helhedsplejen særligt skal understøtte:
- Den ældres selvbestemmelse
- Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
- Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.
Med afsæt i Ældrelovens formål og værdier samt de nye regler for Ældretilsyn, anbefaler administrationen, at arbejdes videre med nedenstående mål:
- Borgerens indflydelse på plejen,
- Borgerens oplevelse af kontinuitet (samme medarbejdere)
- Borgerens oplevelse af sammenhæng i pleje.
Målene vil derudover naturligt indgå som en central del af den løbende lærings- og forbedringsindsats, der følger med implementeringen af Ældreloven.
Retligt grundlag
Ældreloven, lov nr. 1651 af 30. december 2024.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udgangspunktet er, at de nye takster for helhedsplejeforløb afholdes inden for det afsatte budget på områderne der indgår i taksterne og dermed uændret serviceniveau for borgerne.
Der er afsat ekstra budget i kvalitetsløft af ældreområdet med 8,7 mio. kr. i 2025 stigende til 13,4 mio. kr. i 2028.
Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet politisk beslutning om udmøntning af disse midler.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Seniorudvalget skal på mødet i juni 2025 behandle helhedsplejeforløb med tilhørende takster og kvalitetsmål. Den sag skal videre til Byrådets godkendelse. Ældreloven træder i kraft 1. juli 2025 og pr. denne dato skal der være vedtaget takster for helhedsplejeforløb.
