Seniorudvalget (2022-2025) – Referat – 2. september 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1. at Seniorudvalget godkender dagsordenen.

2. Opfølgning på dialogmøde med Ældrerådet (D)

Beslutning

At 1: Drøftet

Udvalget hæftede sig særligt ved:

  • Opmærksomhed på opstart med hjemmeplejeteams
  • Fremtidens mad – og måltidskultur
  • Det fremadrettede samarbejde mellem politiske udvalg og ældrerådet, ikke mindst behovet for gode og konstruktive dialoger og inddragelse om udviklingen af fremtidens ældrepleje i Slagelse kommune.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalget kan drøfte opfølgning på dialogmøde med Ældrerådet den 1. september 2025. 

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre, indstiller

1. at Seniorudvalget drøfter opfølgning på dialogmøde med Ældrerådet. 

 

Sagens indhold:

Seniorudvalget besluttede på deres møde den 12. august 2025 følgende emner til drøftelse:

  • Forventninger til Seniorudvalget resten af året
  • Sundhedsreform: midlertidige pladser (sundheds- og omsorgspladser) - og akutsygepleje og kommende overdragelse til Regionen

  • Status på Ældrerådsvalg.

Fra Ældrerådet er der modtaget følgende emner i vilkårlig rækkefølge:

  • Ældrerådets forventninger til Seniorudvalget og Sundhedsudvalget.

  • Hvad skal der ske med de u-forbrugte §18-midler?

  •  Hvilke tanker har Seniorudvalget og Sundhedsudvalget gjort sig om at styrke indsatsen mod fejl - og underernæring blandt ældre?

  • Hvordan vil Sundhedsudvalget og Seniorudvalget sikre, at kommunens borgere fa°r gavn af de forbedringer og ændringer, der følger af den nye sundhedsreform?
  • Hvilken rolle fa°r kommunen i de nye sundhedsra°d og patient-/pa°rørendeudvalg, som reformen lægger op til?
  • Hvordan vil udvalget inddrage lokale foreninger, patientorganisationer og frivillige i implementeringen af reformens tiltag?
  • Hvilke konkrete planer er der for at sikre bedre sammenhæng mellem sygehusbehandling, praktiserende læger og den kommunale indsats?
  • Er der afsat midler og ressourcer til at uddanne og opkvalificere personale i forbindelse med de nye opgaver, reformen medfører?
  • Hvordan vil kommunen følge op og evaluere, om reformen reelt giver bedre sundhedstilbud og service til borgerne?
  • Faste tværfaglige teams - vi kom i gang for sent
  • Budgetopfølgning 2 - antal plejehjemspladser og antal ældreboliger
  • Slagelse Kommune ligger i top med antal timer i hjemmeplejen - hvad er årsagen?
  • Hvad er årsagen til at Slagelse Kommune ikke har så mange e-hospitalspladser?
  • Sundhedsstrukturreformen: Hvilke forberedelser er igangsat på nuværende tidspunkt?


Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

3. Emner til dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

Seniorudvalget ser frem til at drøfte de foreslåede temaer fra Rådet for Socialt Udsatte.


Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalget kan drøfte emner til kommende dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte den 30. september 2025. 

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre, indstiller

1. at Seniorudvalget drøfter emner til dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte. 

 

Seniorudvalget

Seniorudvalget har dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte den 30. september 2025.

Fra Rådet for Socialt Udsatte er følgende emner modtaget i vilkårlig rækkefølge:

  • Hvilken betydning har kommende ældrelov for mennesker i social udsathed?
  • Alternative plejehjem/plejehjemspladser - tanker herom i Seniorudvalget
  • Opdatering på ældreområdets forsatte erfaringer med Den Sociale Hjemmepleje.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

 

4. Udsat sag Leverandører af helhedspleje jævnfør Ældreloven (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

At 2: Seniorudvalget godkendte følgende model ved garantistillelse ved levering af helhedspleje:

 Antal borgereLeverandørens garantistillelse 
 0-75 35.000 kr.
 76-125 85.000 kr.
 126-150 125.000 kr.
 151-200 150.000 kr.
 201-250 200.000 kr.
 251-300 250.000 kr.
 301-350 300.000 kr.
 351-400 400.000 kr.
 Over 400 500.000 kr.

Udvalget ønsker, at administrationen fortsat følger op på leverandører. For nye leverandører første gang efter 6 måneder.

Seniorudvalget bemærker, at der er ny oplysning i sagen vedr., at der i dag er garantistillelsen for leverandører af hjemmepleje kr. 40.000.




Kompetence

Seniorudvalget 

 

Beslutningstema

Den nye ældrelov udgør et nyt fundament for leverandører af helhedspleje. Det betyder, at der er behov for at Seniorudvalget beslutter, hvilken model der fremadrettet ønskes anvendt for at tilvejebringe borgernes frie valg af leverandør til helhedspleje.

Ældreloven stiller krav om, at de private leverandører stiller garanti for leverancen. Seniorudvalget skal beslutte model for de private leverandørens garantistillelse.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender fortsat at anvende godkendelsesmodellen for at tilvejebringe borgernes frie valg af helhedspleje jævnfør Ældreloven.

2. at Seniorudvalget godkender garantistillelse i henhold til den beskrevne model.

 

Sagens indhold

Den nye ældrelov, der trådte i kraft 1. juli 2025, har ændret vilkårene betydeligt for private leverandører af pleje til borgere i egen bolig. Det betyder, at alle private leverandører skal kunne levere helhedspleje, omfattende personlig pleje og praktisk hjælp, træning og rehabilitering. Samtidig skal de private leverandører leve op til ældrelovens bærende værdier, om at helhedsplejen skal leveres i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Der skal være kontinuitet i de medarbejdere der leverer helhedsplejen. Derudover skal der ske borgernær visitation, hvor borgerens selvbestemmelse er i fokus via øget dialog med borgeren og dennes pårørende. Hjælpen skal leveres fleksibelt og tilpasses borgerens løbende ønsker og behov.

Det betyder, at mindre virksomheder, som tidligere kun leverede fx rengøring, nu skal kunne dække hele spektret af plejeopgaver for at blive godkendt som helhedsplejeleverandør. For at tilgodese netop denne type leverandører indfører ældreloven mulighed for konsortier. Det betyder, at virksomheder kan gå sammen i konsortier, hvor mindre aktører fungerer som underleverandører af dele af helhedsplejen. Kommunen skal godkende hele leverancekæden.

Derudover stiller ældreloven skærpede krav til private leverandørers garantistillelse over for kommunen, når de ønsker at blive godkendt til at levere helhedspleje. Private leverandører skal stille økonomisk garanti for at sikre, at kommunen ikke står med ekstra udgifter, hvis leverandøren ikke kan opfylde sine forpligtelser. Garantien skal dække det samlede helhedsplejeforløb, som inkluderer personlig pleje og praktisk hjælp, genoptræning og rehabilitering. Ved konsortier skal garantistillelsen dække alle involverede parter. Kommunen kan kræve dokumentation for, at leverandøren har tilstrækkelig økonomisk og organisatorisk kapacitet til at levere ydelserne kontinuerligt og i tilstrækkelig kvalitet.

I forhold til kommunernes afregningstakster er der med ældreloven indført fast overheadsats for private leverandører af hjemmepleje. Loven fastsætter en bestemmelse om at kommunerne skal foretage en årlig genberegning af afregningspriser, og eventuelle afvigelser mellem pris og faktiske omkostninger skal efterreguleres, uanset om den private leverandør er afregnet for meget eller for lidt – efterregulering går dermed begge veje fremover. Den årlige genberegning af afregningstakster foretages ud fra de faktiske udgifter, de kommunale leverandører har afholdt. Denne mekanisme sikrer lige vilkår for private og kommunale leverandører – og dermed samme mulighed for at sikre ensartet serviceniveau for borgerne uanset leverandør. Der oprettes på landsplan en uafhængig kontrolenhed, der skal sikre korrekt beregning af afregningspriser.

 

Mulige aftale modeller med private leverandører

Med ældreloven styrkes borgernes frie valg. For de borgere der visiteres til at modtage helhedspleje, betyder det, at de skal kunne vælge mellem mindst to leverandører, hvoraf kun den ene kan være kommunal.

Der findes flere alternativer for kommunen til at tilvejebringe borgernes frie valg. Slagelse Kommune anvender i dag godkendelsesmodellen, for derved at sikre størst mulige valgmuligheder for borgerne. I det følgende gennemgås kort de eksisterende alternativer.

Godkendelsesmodellen

Byrådet kan tilrettelægge borgernes fri valg af leverandører ved at benytte en godkendelsesmodel, hvor leverandører kan ansøge om godkendelse til at blive privat leverandør. Private leverandører skal leve op til samme mål som kommunens pleje. Det betyder at nøjagtigt samme driftsvilkår, serviceniveau og øvrige vilkår samt rammer er gældende for både private og kommunale leverandører. De nærmere betingelser og rammer beskrives i en konkrakt som indgås med private leverandører, som skal godkendes. 

Kommunen er forpligtiget til at offentliggøre godkendelseskriterier og øvrige betingelser omkring betaling for helhedspleje. Takster gældende fra 1. juli 2025 er godkendt på Byrådets møde i juni 2025.

Ny kontrakt til private leverandører er pt. under udarbejdelse. Kontrakten indeholder omfang og krav til leverandøren om helhedspleje i form af sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, almindelige aftalevilkår for sikring af begge parter. Derudover vil kontrakten indeholde de nye bestemmelser om konsortier og garantistillelse samt krav til IT-anvendelse, medarbejdernes kompetencer, arbejdsmiljøbestemmelser m.m.

Udbud

Et alternativ til godkendelsesmodellen er at indgå offentlige kontrakter. Dette skal ske efter udbudsreglerne, idet der er tale om offentlige kontrakter der indgås mellem en ordregivende myndighed og en leverandør. Byrådet er ved indgåelse af offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at udbudsreglerne er overholdt. Ældreloven regulerer ikke, hvordan udbudsforretningen skal tilrettelægges. Det anslås at en udbudsproces vil tage mellem 4-6 måneder.

Fritvalgsbevis

Byrådet kan beslutte at tilvejebringe borgernes frie valg, ved at tilbyde borgerne et fritvalgsbevis. Dette indebærer, at borgerne selv vælger og indgår en aftale om levering af helhedspleje med en leverandør. Et fritvalgsbevis har karakter af en købsret til den hjælp, som kommunen har visiteret borgeren til. Leverandøren skal være CVR-registreret og kommunen skal ikke godkende leverandøren. Kommunen afregner med den leverandør borgeren har valgt, og til den pris der svarer til fritvalgsbevisets værdi. Borgeren kan med fritvalgsbeviset alene få den hjælp, som der er truffet afgørelse om. Fritvalgsbevisets værdi skal følge kriterierne for beregningen af pleje- og omsorgsforløb.

Administrationens vurdering

Administrationen anbefaler, at Slagelse Kommune forsætter med godkendelsesmodellen for leverandører af helhedspleje til borgere i egen bolig. Det er vurderingen, at denne model fortsat vil give borgerne størst valgmuligheder. Det skal bemærkes, at private leverandører forsat, jævnfør ældreloven, kan tilbyde borgerne tilkøbsydelser.

Der er et fokus på i den kommende tid nøje at følge hvordan de nye krav – primært i forhold til at private leverandører skal kunne levere helhedspleje – påvirker antallet af private leverandører der ønsker at blive godkendt.

Garantistillelse

Ældreloven fastsætter, at de private leverandører ved godkendelse som leverandør af helhedspleje til visiterede borgere i kommunen skal stille garanti. Ved fastsættelsen af størrelsen på bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse skal navnlig proportionalitetsprincippet iagttages, så størrelsen på garantien afhænger af antallet af borgere, der modtager hjælp fra den pågældende leverandør. Størrelsen på beløbet kan justeres i kontraktperioden afhængig af antallet af borgere der modtager hjælp fra leverandøren.

Administrationen har været i kontakt med Kommunernes Landsforening i forhold til størrelsen af garantistillelse. Der findes pt. ingen vejledning eller retningslinjer på området. Ser man til andre kommuner, har størrelsen på garantistillelse været meget varierende. I Slagelse Kommune har hidtil været et krav i kontrakten med de private leverandører om garantistillelse på 10.000 kr. uanset antal borgere de servicerer.

Det anbefales, at Slagelse Kommune ved indgåelse af de nye kontrakter med private leverandører indfører en model for garantistillelse, som er inddelt i intervaller ud fra det antal borgere som de respektive leverandører leverer helhedspleje til. Det betyder, at garantien øges i takt med antallet af borgere stiger. Denne model tilgodeser, at det kommunale beredskab skal være større i takt med at antallet af borgere den private leverandør har forpligtigelsen over for. I denne sammenhæng anvendes beredskab i betydning af, at kommunen til enhver tid skal kunne overtage forsyningsforpligtigelsen og levere helhedspleje til de borgere, som har valgt privat leverandør, hvis denne leverandør måtte ophøre.

Model for private leverandørers garantistillelse til Slagelse Kommune ved levering af helhedspleje:

Antal borgere

Leverandørens garantistillelse

0-75

100.000 kr.

76-125

200.000 kr.

126-150

300.000 kr.

151-200

400.000 kr.

201-250

500.000 kr.

251-300

600.000 kr.

301-350

700.000 kr.

351-400

800.000 kr.

Over 400

900.000 kr.

Garantistillelse foretages ved en bankgaranti og er gældende for et år ad gangen. Garantiens størrelse justeres en gang årligt pr. 1. januar. Ændringer i antal borgere indenfor året ændrer ikke garantiens størrelse.

Administrationen vurderer, at borgernes frie valg styrkes ved at anvende en graduering af garantistillelsen, ud fra antal borgere der leveres helhedspleje til, idet flere private leverandører vil have mulighed for at levere.

Videre proces

Under forudsætning af, at Seniorudvalget godkender administrationens indstillinger, vil der umiddelbart efter mødet blive udsendt information til nuværende private leverandører og der vil blive indrykket annonce med oplysninger om ansøgningsprocedure, rammer og vilkår. Derefter vil ansøgninger vil blive behandlet og kontrakter indgået.

 

Retligt grundlag

Ældreloven, lov nr. 1651 af 30. december 2024.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

12/08/2025 Seniorudvalget

At 1: Sagen udsat. Genoptages på mødet d. 2. september 2025.









5. Udsat sag Leverandører af madservice til hjemmeboende borgere (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

At 2: Seniorudvalget godkendte følgende model ved garantistillelse ved levering af madservice:

 Antal borgereLeverandørens garantistillelse 
 0-100 40.000 kr.
 101-200 80.000 kr.
 201-400 125.000 kr.
 401 og derover 250.000 kr.

Udvalget ønsker, at administrationen fortsat følger op på leverandører. For nye leverandører første gang efter 6 måneder.


Kompetence

Seniorudvalget
   

Beslutningstema

Den nye ældrelov udgør et nyt fundament for leverandører af madservice i egen bolig. Det betyder, at der er behov for at Seniorudvalget beslutter, hvilken model der fremadrettet ønskes anvendt for at tilvejebringe borgernes frie valg af leverandør af madservice til hjemmeboende ældre.

Ældreloven stiller krav om, at de private leverandører stiller garanti for leverancen. Seniorudvalget skal beslutte model for de private leverandørens garantistillelse.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender fortsat at anvende godkendelsesmodellen for at tilvejebringe borgernes frie valg af madservice jævnfør Ældreloven.

2. at Seniorudvalget godkender sikkerhedsstillelse i henhold til den beskrevne model.

 

Sagens indhold

Ældrelovens bestemmer, at kommunen er forpligtiget til at tilbyde madservice til ældre, der bor i egen bolig og har svært ved selv at lave mad. Kommunen har pligt til at tilbyde mindst ét dagligt måltid, som typisk består af en hovedret. Dette tilbud er rettet mod personer, der på grund af nedsat funktionsevne ikke selv kan tilberede mad. I Slagelse Kommune er det politisk besluttet, at der tilbydes de visiterede borgere til madservice køb af både en hovedret og en bi-ret. Det er valgfrit om borgeren ønsker at købe begge retter.

Borgeren skal tilbydes frit valg af leverandør mellem mindst en privat leverandør ud over den kommunale.  

Det skal bemærkes, at borgere der bor i plejeboliger, ikke er omfattet af disse regler, da ophold i plejebolig inkluderer døgnkost.

 

Mulige aftale modeller med private leverandører

Med ældreloven styrkes borgernes frie valg. For de borgere der visiteres til at modtage madservice, betyder det, at de skal kunne vælge mellem mindst en privat leverandør ud over den kommunale.

Der findes flere alternativer for kommunen til at tilvejebringe borgernes frie valg. Slagelse Kommune anvender i dag godkendelsesmodellen, for derved at sikre flest mulige valgmuligheder for borgerne. I det følgende gennemgås kort de eksisterende alternativer.

En bekendtgørelse fastsætter reglerne for borgerens maksimale egenbetaling uanset hvilken af modellerne der benyttes.

 

Godkendelsesmodellen

Byrådet kan tilrettelægge borgernes fri valg af leverandører af madservice ved at benytte en godkendelsesmodel, hvor leverandører kan ansøge om godkendelse til at blive privat leverandør. Private leverandører skal leve op til samme standarder for mad til hjemmeboende som kommunens produktionskøkken. Det betyder, at nøjagtigt samme driftsvilkår, serviceniveau og øvrige vilkår samt rammer er gældende for en privat leverandør af madservice som det kommunale produktionskøkken. Disse vilkår omfatter f.eks. madens kvalitet, leveringsfrekvens, ernæringstandarder, medarbejderkompetencer og arbejdsmiljø. De nærmere betingelser og rammer beskrives i en konkrakt som indgås med private leverandører der skal godkendes.

Kommunen er forpligtiget til at offentliggøre godkendelseskriterier og øvrige betingelser omkring betaling for madservice. Priser gældende fra 1. juli 2025 er godkendt på Byrådets møde i juni 2025.

Udbud

Et alternativ til godkendelsesmodellen er at indgå offentligt kontrakter. Dette skal ske efter udbudsreglerne, idet der er tale om offentligt kontrakter der indgås mellem kommunen og en privat leverandør. Byrådet er ved indgåelse af offentlige kontrakter forpligtiget til at sikre at udbudsreglerne overholdes. Der er i ældreloven ikke reguleret, hvordan udbudsforretningen skal tilrettelægges. De nærmere betingelser og rammer beskrives i en kravsspecifikation som offentliggøres som led i udbudsprocessen. Det anslås at en udbudsproces vil tage mellem 4-6 måneder.

Private leverandører skal leve op til samme standarder for mad til hjemmeboende som kommunens produktionskøkken. Det betyder, at nøjagtigt samme driftsvilkår, serviceniveau og øvrige vilkår samt rammer er gældende for en privat leverandør af madservice som det kommunale produktionskøkken.

De nærmere betingelser og rammer beskrives i en konkrakt som indgås med private leverandører der godkendes – denne del er samme som ved anvendelse af godkendelsesmodellen.

Fritvalgsbevis

Byrådet kan beslutte, at borgernes frie valg i forhold til madservice kan tilvejebringes ved at tilbyde borgerne et fritvalgsbevis. Dette indebærer, at borgerne selv vælger leverandør og indgår aftale om levering af mad med denne. Et fritvalgsbevis forudsætter at kommunen har visiteret borgeren til madservice således, at denne opfylder ældrelovens betingelser for dette. Leverandøren skal være CVR-registreret, og kommunen skal ikke godkende leverandøren. Borgeren kan med fritvalgsbeviset alene få madservice.

Kommunen har ved denne løsning ingen indflydelse på madens kvalitet, da det er borgerens frie valg selv at vælge leverandør.

Det skal yderligere bemærkes at Seniorudvalget på mødet i den 3. september 2024, i sag nr. 2  drøftede modeller for madserviceproduktion og madleverancer. Der henvises til denne sag for yderligere specifikationer af de enkelte modeller.

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at Slagelse Kommune fortsat anvender godkendelsesmodellen for at tilvejebringe borgernes frie valg af madservice jævnfør Ældreloven. Godkendelsesmodellen muliggør, en løbende tilgang af private leverandører og sikre dermed borgernes frie valg.

 

Sikkerhedsstillelse

Ældreloven fastsætter, at de private leverandører ved godkendelse som leverandør af helhedspleje til visiterede borgere i kommunen skal stille garanti. Ved fastsættelsen af størrelsen på bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse skal navnlig proportionalitetsprincippet iagttages, så størrelsen på garantien afhænger af antallet af borgere, der modtager hjælp fra den pågældende leverandør. Størrelsen på beløbet kan eventuelt justeres i kontraktperioden afhængig af antallet af borgere der modtager hjælp fra leverandøren.

Administrationen har været i kontakt med Kommunernes Landsforening i forhold til størrelsen af garantistillelse. Der findes pt. ingen vejledning eller retningslinjer på området. Ser man til andre kommuner, har størrelsen på garantistillelse været meget varierende. I Slagelse Kommune har hidtil været et krav i kontrakten med de private leverandører om garantistillelse på 10.000 kr. uanset antal borgere de servicerer.

Det anbefales, at Slagelse Kommune ved indgåelse af de nye kontrakter med private leverandører indfører en model for garantistillelse, som er inddelt i intervaller ud fra det antal borgere som de respektive leverandører leverer helhedspleje til. Det betyder, at garantien øges i takt med antallet af borgere stiger. Denne model tilgodeser, at det kommunale beredskab skal være større i takt med at antallet af borgere den private leverandør har forpligtigelsen over for. I denne sammenhæng anvendes beredskab i betydning af, at kommunen til enhver tid skal kunne overtage forsyningsforpligtigelsen og levere hjælp til de borgere som har valgt privat leverandør, hvis denne leverandør måtte ophøre.

Model for private leverandørers garantistillelse til Slagelse Kommune ved levering af mad:

Antal borgere

Leverandørens garantistillelse

0-100

100.000 kr.

101-200

200.000 kr.

201-400

300.000 kr.

401 og derover

500.000 kr.

 

Garantistillelse foretages ved en bankgaranti og er gældende for et år ad gangen. Garantiens størrelse justeres en gang årligt pr. 1. januar. Ændringer i antal borgere indenfor året ændrer ikke garantiens størrelse.

Administrationen vurderer, at borgernes frie valg styrkes ved at anvende en graduering af garantistillelsen, ud fra antal borgere der leveres madservice til, idet flere private leverandører vil have mulighed for at levere.

Videre proces

Under forudsætning af, at Seniorudvalget godkender administrationens indstillinger, vil der umiddelbart efter mødet blive udsendt information til nuværende private leverandører og der vil blive indrykket annonce med oplysninger om ansøgningsprocedure, rammer og vilkår. Derefter ansøgninger vil blive behandlet og kontrakter indgået.

Retligt grundlag

Ældreloven, lov nr. 1651 af 30. december 2024, § 13 omhandlende madservice til hjemmeboende borgere.

Bekendtgørelse nr. 757 af 17. juni 2025, om betaling af generelle tilbud, dele af helhedspleje, madlevering og madordning, herunder §§ 2 og 3 om loft for borgernes egenbetaling af madlevering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

12/08/2025 Seniorudvalget

At 1: Sagen udsat. Genoptages på mødet d. 2. september 2025.



6. Status på ældrerådsvalg (B)

Beslutning

Seniorudvalget bemærker at ved opstillingsperiodens udløb den 2. september kl. 12.00 er der meldt 16 kandidater til Ældrerådsvalg, og der gennemføres derfor Ældrerådsvalg i 2025.

Med baggrund i Ældrelovens § 36 stk. 3, har Byrådet den 24. juni 2025 pkt. 7 godkendt valgreglerne for ældrerådsvalget. Af valgreglerne fremgår det, at beslutningen om fredsvalg skal tages 4 uger før valgperiodens start. Det vil sige den 9. september 2025. Seniorudvalget har beslutningskompetencen jf. valgreglerne.

Der stilles derfor følgende ændringsforslag til At 1:

Seniorudvalget godkender, at der afholdes fredsvalg, hvis der mod forventning ikke forsat er opstillet flere end 15 kandidater den 9. september 2025.

Ændringsforslaget er godkendt.





Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan på baggrund af indstilling fra Chefen for Sundhed og Ældre beslutte, at ældrerådsvalget 2025 gennemføres som enten fredsvalg eller valghandling afhængigt af antallet af tilmeldte kandidater.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller:

1. at Seniorudvalget beslutter, at der gennemføres fredsvalg, såfremt der ved fristens udløb den 2. september 2025 er opstillet højst 15 kandidater.

Sagens indhold

Ældrerådet i Slagelse Kommune består af 15 medlemmer, som vælges hvert fjerde år. Valget i 2025 er planlagt til den 18. november 2025. Kandidatopstillingen er åben frem til den 2. september 2025 kl. 12.00. Administrationen vil på Seniorudvalgets møde den 2. september kl. 15.15 orientere om det endelige antal kandidater.

Antallet af medlemmer i Ældrerådet er fastsat til 15, hvilket blev besluttet af Byrådet på byrådsmødet den 24. juni 2025 punkt 6. i forbindelse med behandlingen af sagen om den økonomiske ramme for råd og nævn.

Forud for opstillingsperioden har Ældrerådet i samarbejde med administrationen annonceret om kandidatopstilling til ældrerådsvalget i ugeavisen i ugerne 32 og 33. Derudover har Ældrerådet afholdt informationsmøde i henholdsvis Slagelse, Skælskør og Korsør i uge 33.

Gennemførsel af valghandling

Fremmødevalg med digital afstemning afvikles den 18. november 2025 med mulighed for at stemme på de 18 valgsteder. Derudover er der i brevstemmeperioden (7. oktober til 14. november 2025) mulighed for at stemme online eller at møde frem på borgerservice for at afgive stemme. Denne afstemningsform indebærer en fleksibel digital afstemning og en vis grad af selvbetjening, som borgerne kender det fra fx lægen. 

Fredsvalg

Det er muligt at afholde fredsvalg, når antallet af opstillede kandidater er under det antal medlemmer, der ifølge Ældrerådets vedtægt kan vælges (15 medlemmer). Ved fredsvalg aflyses afstemningen, og alle de opstillede kandidater er i så fald valgt.

Administrationens vurdering

Administrationens vurderer, at annonceringen forud for ældrerådsvalget har været rettidig og tilstrækkelig. Administrationen vurderer ikke at yderligere annoncering vil ændre nuværende udfald af kandidatopstillingen. Administrationen anbefaler derfor fredsvalg, hvis der ved fristens udløb den 2. september 2025 er opstillet højst 15 kandidater.

Beslutning om eventuelt fredsvalg træffes i samråd med valggruppen for Ældrerådet. Valgruppen mødes den 2. september efter udløb af tilmeldingsfristen for kandidattilmelding. Dette for at drøfte om der gjort en tilstrækkelig og målrettet indsats for at tiltrække kandidater til valget, herunder gennem informationsmøder, annoncering og direkte henvendelser.

Retligt grundlag

Ældrelovens kapitel 10, jf. lov nr. 1651 af 30. december 2024, gældende fra 1. juli 2025. Kapitlet fastsætter regler for oprettelse og valg til ældreråd i kommunerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den samlede udgift til fremmødevalg med digital afstemning er estimeret til 670.000 kr.

Derudover skal der lægges en administrativ ressource til planlægningen af valget estimeret til 0,3 årsværk.

Hvis der ikke er det nødvendige antal kandidater opstillet, kan Seniorudvalget efter samråd med valggruppen for ældrerådet aflyse afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt. Den endelige beslutning træffes fire uger før valgdagen. Ved eventuelt fredsvalg skal administrationen ikke betale det fulde beløb til leverandøren af systemet. Det samme gælder for de øvrige udgifter.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

7. Normering på plejecentre (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget har på deres møde den 11. marts 2025, punkt 8, ønsket en sag om normeringer på kommunens plejecentre. Seniorudvalget orienteres om normering på plejecentre i Slagelse Kommune, herunder en præcisering af, at plejecentrene er rammestyret og ikke har fastlagte normeringer. Normeringen afhænger af den samlede økonomiske ramme og tilpasses lokalt.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres om normering på kommunens plejecentre.

Sagens indhold

Seniorudvalget har på deres møde den 11. marts 2025, punkt 8, ønsket en sag om normeringer på kommunens plejecentre. 

Rammestyring og ressourcetildelingsmodel

Plejecentrene er rammestyret. Budgettet til det enkelte plejecenter fastlægges efter en ressourcetildelingsmodel, der tager afsat i den overordnede budgetramme. Budgettet fordeles som takst pr. borger/bolig, opdelt i somatisk takst og skærmet takst. I tilfælde af, at der bor to borgere i en ægteparbolig, ydes der takst for én borger. Den skærmede takst er 25 % højere end den somatiske, hvilket muliggør en højere normering på skærmede afdelinger. Taksterne er politisk besluttet. Normeringen til plejepersonalet på plejecenteret tager afsat i budgettildelingen.

Udover udgifter til plejepersonale dækker budgetrammen lønninger til fælles udviklingssygeplejerske, fælles administration, plejecenterledelse og diverse driftsudgifter fx værnemidler m.m.

Plejecentre og boligtyper

Nedenstående ses en opgørelse på Slagelse Kommunes ni kommunalt drevne plejecentre. Plejecenter Bjergbyparken (lukket i 2024/2025) og Plejecenter Smedegade (under driftsoverenskomst med friplejehjemmet Danas Have) er ikke medtaget i opgørelsen.

Oversigt over plejecenter og boligtyper:

Plejecenter

Somatiske boliger

Skærmede boliger

Blomstergården

96

 

Skovvang

32

16

Kirke Stillinge

14

8

Møllebakken

27

 

Hjemmet ved Noret

3

 

Q4

38

 

Quistgården

 

24

Lützensvej

42

 

Solbakken

30

 

Pr. 1. juli 2025 er fordelingen af somatiske og skærmede boliger under forandring. Det er politisk besluttet at samle de skærmede pladser på tre plejecentre: 26 på Skovvang, 25 på Danas Have og 24 på Quistgården. Pladserne på Kirke Stillinge overgår til somatiske pladser. Da dette endnu ikke er fuldt effektueret, er ændringerne ikke medtaget i ovenstående oversigt.

Det er i budgetforlig 2025-2028 besluttet, at der skal ske gradvis omstilling af de syv skærmede boliger på Møllebakken til somatiske boliger. Dette med en reduktion samlet på 500.000 kr. fra 2027. Budgettet er i 2025 reduceret med 250.000 kr., og aktuelt har en af boligerne skiftet status til somatisk. I ovenstående oversigt fremgår de syv boliger som somatiske boliger.

Nattevagtsnormering

I budgetaftale 2021 blev der afsat midler til at øge normeringen på nattevagter. Det betyder, at alle plejecentre – uanset størrelse – som minimum har 2 nattevagter. Dette er begrundet i såvel et borgerhensyn, hvor der kan være behov for 2 medarbejdere til plejeopgaverne men også et sikkerhedshensyn for medarbejderne. Blomstergården, som er kommunens største plejecenter, har tre nattevagter. 

Normeringsmodel og sammenligning

Plejecenterlederne har handlerum til at fordele ressourcerne og tilpasse normeringen fleksibelt. De tager i deres beslutning afsæt i en generel model, hvor normeringen er beregnet ud fra budgettet og fordelt på somatiske og skærmede pladser.

I juli 2025 blev der offentliggjort en rapport fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) om normeringer på plejehjem. Rapporten giver et aktuelt billede af bemandingssituationen og udviklingen i plejebehov på landsplan. Nedenfor ses en sammenligning af normeringstal fra VIVE-rapporten 2025 og Slagelse Kommunes egne tal for 2025. Tallene viser, hvordan normeringen varierer afhængigt af boligtype og tidspunkt på døgnet. Det skal bemærkes, at datagrundlaget ikke er fuldt sammenligneligt, da VIVE-rapporten bygger på besvarelser fra 6 ud af 13 plejecentre i kommunen, mens Slagelses egne tal dækker alle kommunale plejecentre og er opgjort som normeringer hen over hele året pr. plejeboligtype. I rapporten fra VIVE angives at der for kommuner, hvor besvarelsesprocenten blandt kommunens plejehjem er under 50 %, er en vis metodisk usikkerhed i de opgjorte normeringstal. 

Sammenligningen viser, at Slagelse Kommune har en bedre normering end landsgennemsnittet på nattevagter, hvilket afspejler en lokal prioritering af tryghed og bemanding i nattetimerne, samt den politiske beslutning om minimum to nattevagter på alle plejecentre – uanset størrelse.

Sammenligning af normeringer (antal beboere pr. medarbejder):

Vagttype

Tidspunkt

Landsgennemsnit (VIVE 2025)

Slagelse  (VIVE 2025)

Slagelse (2025) Somatisk/skærm

Dagvagt

Hverdag

2,6

3

4,1/3,2

Dagvagt

Weekend

4,5

4,4

5,2/3,8

Aftenvagt

Hverdag

6,5

5,7

8,7/5,1

Aftenvagt

Weekend

6,7

6,5

8,7/5,1

Nattevagt

Hverdag

21,0

12,2

17,9/17,9

Nattevagt

Weekend

21,5

13,1

17,9/17,9

Faktorer med betydning for normeringen

Ifølge rapporten fra VIVE er der ikke sket en væsentlig ændring i normeringerne på danske plejecentre siden rapporten fra 2019. Rapporten konkluderer, at andelen af beboere med demenssygdom på plejecentrene er steget fra 51 % i 2019 til 59 % i 2025. Ifølge rapporten fra 2025 oplever lederne på landets plejehjem et stigende tidspres, idet hver enkelt beboer er blevet mere plejekrævende.

Den typiske plejecenterborger i dag 80+ år, ofte med flere kroniske sygdomme og betydeligt behov for hjælp til daglige aktiviteter. Der ses både fysisk og kognitiv svækkelse, komplekse medicinske behov og behov for social kontakt og tryghed.

Den typiske plejecenterborger er kendetegnet ved:

  • Fysisk svækkelse: Nedsat mobilitet, behov for ganghjælpemidler eller kørestol, og ofte risiko for fald.
  • Kognitiv svækkelse: Mange beboere har demens eller demenslignende symptomer, hvilket kræver særlig omsorg og struktur.
  • Medicinske behov: Kompleks medicinering, hyppige lægebesøg og behov for sundhedsfaglig overvågning.
  • Socialt behov: Ofte enker/enkemænd, med begrænset netværk og behov for social kontakt og tryghed.
  • Psykisk sårbarhed: Ensomhed, angst eller depression er ikke ualmindeligt, især i overgangsfasen til plejehjem.

Plejepersonalets opgaver

Plejepersonalet skal håndtere medicinske, psykiske og sociale behov. Ud over personlig pleje og omsorg varetager de:

  • Tilberede og servere mange af dagens måltider
  • Rengøring af service-/fællesarealer og borgernes boliger
  • Varebestilling og varemodtagelse
  • Dokumentation og sundhedsfaglig koordinering
  • Skabe tryghed og kontakt med pårørende.

Administrationens vurdering

Undersøgelsen fra VIVE i 2025 viser, at bemandingen i mange kommuner er uændret siden 2019, mens der samtidig opleves et stigende tidspres, idet hver enkelt beboer er blevet mere plejekrævende. Administrationen vurderer, at dette billede også gør sig gældende i Slagelse Kommune, hvor den øgede kompleksitet i opgavevaretagelsen bidrager til at udfordre tidspresset i den daglige drift.  

På baggrund af VIVEs opgørelser vurderer administrationen, at normeringen på Slagelse Kommunes plejecentre ligger tæt på niveauet for landsgennemsnittet på dagvagter og aftenvagter, mens niveauet for nattevagter er højere end landsgennemsnittet.

Administrationen bemærker, at rapportens datagrundlag er baseret på en spørgeskemaundersøgelse gennemført i én enkelt uge, som af respondenterne er vurderet som typisk. Dette kan medføre variationer, afhængigt af hvilke plejehjem der har deltaget, og hvordan fremmødet har været netop den uge. Rapporten tager ikke højde for forskelle i plejehjemstyper, hvilket kan påvirke normeringerne.

Administrationen vurderer, at rapportens resultater bør anvendes med en vis forsigtighed, særligt ved sammenligning med landstal, da der er metodiske forskelle og usikkerhedsmomenter, som kan påvirke konklusionerne.

Retligt grundlag

Servicelovens § 83 og § 87, stk. 1, om personlig og praktisk hjælp samt pleje i døgninstitutioner.

Ældrelovens § 10, om helhedspleje, i form af personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og rehabilitering og genoptræning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

8. Anvendelse af hjælpemidler, der udfases (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.


Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Den 31. maj 2025 modtog Seniorudvalget en forespørgsel om muligheden for at donere kasserede hjælpemidler til organisationen Bevar Ukraine. I forbindelse med forespørgslen drøftede Seniorudvalget den 3. juni 2025, hvilken ordning Slagelse Kommune har i forhold til anvendelse af hjælpemidler, der udfases. 

Seniorudvalget orienteres om Slagelse Kommunes praksis for håndtering og genanvendelse af udfasede hjælpemidler, herunder samarbejde med humanitære organisationer.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres om anvendelse af hjælpemidler, der udfases.

Sagens indhold

Hjælpemiddelafdelingen i Slagelse Kommune modtager løbende hjælpemidler, som tidligere har været bevilget og udlånt til borgere. Disse hjælpemidler opdeles i to kategorier:

  • Hjælpemidler til udlån og APV-hjælpemidler (fx kørestole, rollatorer, toiletforhøjere og elektriske plejesenge)
  • Personlige hjælpemidler (fx bleer, medicinsk udstyr herunder kathetre og hygiejneartikler)

Hjælpemidler til udlån og APV-hjælpemidler
Når disse hjælpemidler returneres, gennemgår en tekniker hjælpemidlerne med henblik på at vurdere om hjælpemidlet kan genanvendes. Hjælpemidler, der fortsat er funktionsdygtige, men som ikke opfylder kravene i EU’s forordning om medicinsk udstyr (MDR), frasorteres og doneres til Global Medical Aid. Global Medical Aid er en humanitær hjælpeorganisation, der videreformidler udstyret til nødlidende lande, herunder Ukraine.

Hjælpemidler med metal, der ikke kan genanvendes, overgår til Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse, hvor de skilles ad, og komponenter som metaller videresælges som skrot.

Personlige hjælpemidler
Kun uåbnede og ubrugte pakker modtages retur. Produkterne kontrolleres for holdbarhed, skader og lugtgener (fx cigaretrøg). Godkendte produkter herunder også bleer desinficeres i UV-lys boks og anvendes til borgere, der er i akutte situationer, fx ved udskrivning fra hospital, ved terminale forløb i hjemmet eller som prøveprodukter inden endeligt produktvalg.

Personlige hjælpemidler, med overskredet udløbsdato herunder katetre og materialer til stomier, doneres til COPA. COPA er en national stomiforening, som tilbyder rådgivning inden for stomi og som distribuerer materialerne videre til nødlidende lande.

Hjælpemidler, der ikke kan anvendes, bortskaffes forsvarligt efter gældende regler. 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at Slagelse Kommune har en bæredygtig og ansvarlig praksis for håndtering af udfasede hjælpemidler. Det sikres ved en praksis, hvor der er fokus på genanvendelse af funktionsdygtigt udstyr. Det sker både ved at støtte nødlidende lande gennem samarbejde med humanitære organisationer, men også en opmærksomhed på at sikre et internt akutberedskab for borgere i kommunen. Desuden er der en miljømæssig ansvarlighed gennem korrekt bortskaffelse og genbrug af materialer.

Retligt grundlag

Serviceloven §§ 112 og 113, (LBK nr. 155 af 11. februar 2025), som forpligter kommunen til at yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til borgere med varigt nedsat funktionsevne og beskriver, hvornår hjælpen ydes som udlån, der som udgangspunkt returneres, når behovet ophører. 

Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder (LBK nr. 92 af 31. januar 2025), som præciserer, at kommunen skal sikre korrekt vurdering, reparation og evt. udskiftning af hjælpemidler.

EU’s forordning om medicinsk udstyr (MDR) (nr. 745 af 5. april 2017), der regulerer produktion og distribution af medicinsk udstyr i Europa og som stiller krav til sikkerhed ved genanvendelse af medicinsk udstyr.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

9. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Der blev på mødet desuden orienteret om følgende:

Udvalgsformanden:

  • OL i Teglværksparken

Udvalgsmedlemmer:

  • Konkret borgerhenvendelse

Administrationen:

  • Interview med borgere ved OL i Teglværksparken til Kommunernes Landsforenings (KL) Sundheds- og Ældrekonference
  • Interessetilkendegivelse til Ældreministeriets pulje til lokale partnerskaber mellem kommunen og lokale aktører og organisationer på ældreområdet
  • Besøg på socialplejehjem, botilbud Store Dannesbo og Plejehjemmet Blomsterdalen i Odense. Sidstnævnte på afdelingen Søpryd
  • Ansøgning: KL-skaleringssamarbejde Velfærdsteknologi.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

 

Overskrift

Tekst

10. Input til kommende møder (B)

Beslutning


Ingen bemærkninger.


Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. 

 

11. Kommunikation (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger.


Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

Indstilling 

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

12. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.


Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende referatet.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender referatet.