Seniorudvalget – Referat – 30. maj 2023

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1.     at Seniorudvalget godkender dagsordenen.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområder.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområder.

Sagens indhold

Efter indstilling fra Sundhedsudvalget, besluttede Byrådet i september 2022 at igangsætte en proces for udarbejdelse af en ny sundhedspolitik. Byrådet besluttede, at processen skulle tage afsæt i en arbejdsgruppe på tværs af fagområder med bred involvering af medarbejdere fra relevante fagcentre, udvalg, råd og interesseorganisationer.

Den nedsatte arbejdsgruppe har på nuværende tidspunkt givet input til den nye sundhedspolitik på to arbejdsgruppemøder, som blev afholdt i april og maj måned jævnfør den godkendte tids- og procesplan (vedlagt i bilag 1). Det sidste arbejdsgruppemøde afholdes d. 1. juni 2023.

I følge tids- og procesplanen skal alle fagudvalg drøfte input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområde i maj og juni 2023. 

Sundhed på tværs af fagområder

De rammer og betingelser, der er med til at skabe sundhed, fordeler sig på forskellige kommunale forvaltningsområder. Sundhedspolitikken skal sætte en overordnet ramme for, hvordan man arbejder med sundhed indenfor alle fagområder. De seneste data på borgernes sundhedstilstand fra sundhedsprofilen 2021 kan ses i bilag 2. 

At integrere sundhed og sundhedsfremme på de forskellige forvaltningsområder er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at der iværksættes nye og omfattende indsatser, men at de enkelte områder forholder sig aktivt til, hvordan de kan indarbejde sundhed i den indsats, de allerede laver. Sundhed skabes i et tæt samarbejde mellem mange aktører, herunder kommunens forskellige fagområder.

Sundhedsfremmende aktiviteter kan være et mål i sig selv, men det kan også være et middel, der kan bidrage til at opnå mål for fagområdernes kerneopgave.

Det kan fx være at opnå bedre indlæringsevne og trivsel i dagtilbud og folkeskole gennem bevægelsesindsatser og/eller etablering af morgenmad og frokostordning. Med disse tiltag, der både inkluderer bevægelse og sund kost samt trivsel, øges koncentrationen og derved læringsparatheden hos børnene.

I foreningslivet kan der arbejdes med særlige tilbud til fx udsatte børn og unge, og hold til borgere med kronisk sygdom eller psykiatriske lidelser. I disse tilbud kan den mentale sundhed og trivsel understøttes ved at fokusere på inkluderende fællesskaber og den gode velkomst.   

Der kan arbejdes på at etablere oplevelses- og sundhedstier med overnatningssteder, legepladser og aktivitetsområder for hele familien. Det kan også være at omdanne grønne arealer så biodiversiteten fremmes og muligheden for trivsel og bevægelse øges. Samtidig kan der sikres let tilgængelighed til og sammenhæng mellem grønne rekreative områder samt integreres grønne kiler i byerne. På denne måde kan borgerne bevæge sig rundt i byen via grønne udendørsarealer. 

På beskæftigelsesområdet kan man fx højne arbejdsmarkedsparatheden for ledige ved at tilbyde dem relevante sundheds- og forebyggelsestilbud fx et livsstilsforløb eller et kursus i håndtering af langvarig stressbelastning, angst og depression. Sådanne indsatser kan bl.a. bidrage til at afkorte sygedagpengeperioden samt give mulighed for at fastholde positive livsstilsændringer hos borgerne.

På socialområdet kan man arbejde med at styrke den sociale trivsel for udsatte borgere ved at brobygge til og integrere dem i frivillige fællesskaber.

På ældreområdet kan man arbejde med tidlig opsporing og henvisning til sundhedsfremmende indsatser fx bolignær motion, man kan arbejde med rehabilitering i eksisterende ydelser eller for eksempel tænke demensvenlig motion ind i aflastningstilbud.

Sundhedsvinklen bidrager i ovenstående tilfælde til at styrke opgavevaretagelsen inden for de forskellige fagområder, også selvom kerneopgaven er en anden.  

Drøftelse af input til den kommende sundhedspolitik

Som inspiration kan den politiske drøftelse i fagudvalgene om den kommende sundhedspolitik tage afsæt i følgende tre spørgsmål:

• Hvilke sundhedsperspektiver skal prioriteres indenfor fagudvalgenes politikområde?
• Hvordan kan fagudvalgene sikre integration af den nye sundhedspolitik i fagudvalgenes nuværende og fremtidige prioriteringer på politikområdet?
• Hvordan sikrer fagudvalgene, at der arbejdes med sundhed på tværs af de politiske fagudvalg?

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1, som beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis og stk. 2, som beskriver, at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at drøftelser i fagudvalgene kan bidrage med vigtige input og prioriteringer i den kommende sundhedspolitik.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sundhedspolitikken skal fungere som løftestang til at arbejde med sundhed på tværs af hele kommunen.

Sagens videre forløb

Sundhedsudvalget vil på deres møde i oktober 2023 1. behandle den nye sundhedspolitik, hvorefter politikken sendes i høring.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget drøfter opfølgning på dialogmødet med Rådet for Social Udsatte den 30. maj 2023.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Seniorudvalget drøfter opfølgning på dialogmødet med Rådet for Socialt Udsatte.

Sagens indhold

På Seniorudvalgets møde den 30. maj 2023 kl. 15.15-16.15 afholdes dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte. 

Der er fra Rådet for Socialt Udsatte modtaget følgende forslag til temadrøftelse på dialogmødet:

• Medborgerpolitik – hvordan går det med at få den implementeret i dagligdagen blandt medarbejderne?

• Inklusion af ældre socialt udsatte borgere

• Alternative plejehjem – er der overhovedet bevægelse i dette emne?

• Socialt udsatte borgeres udfordringer med brug af Mit ID

• Velfærdsteknologi 

• Endelig forventer Rådet for Socialt Udsatte, at udvalgene også har nogle emner, de gerne vil have ”trykprøvet” over for rådet – det er jo et dialogmøde og ikke et foretræde for udvalget.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget beslutte, at fastsætte et serviceniveau for ekstrakørsler i flexhandicapkørselsordningen efter endt høring. 

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget beslutter et serviceniveau for ekstrakørsler til flexhandicapkørselsordningen, hvor behovet for ekstrakørsler tager udgangspunkt i en individuel vurdering ud fra fastsatte kriterier, men med et loft på 20 ekstrakørsler. 

Sagens indhold

Seniorudvalget behandlede sag om serviceniveau på ekstrakørsler i flexhandicapkørselsordningen på mødet den 28. marts 2023 punkt 6. Her fik Seniorudvalget forelagt fire forslag til serviceniveau på flexhandicapkørsel, hvor administrationen indstillede forlag 1, som var ingen ekstrature ud over det lovpligtige. 

Seniorudvalget valgte at sende forslag 2 i høring i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Socialudvalget, Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. Der er nu indkommet høringssvar og Seniorudvalget skal beslutte, hvilket serviceniveau for ekstrakørsler i flexhandicapordningen, Seniorudvalget vil indstille til byrådets godkendelse.

Baggrund

I Budgetaftale 2023-26 blev der vedtaget en reduktion i budgetområdet 'Bustrafik' på 7 mio. kr. årligt (prioriteringsforslag 8.6.2.03 Busdrift). Af prioriteringsforslaget fremgår det, at en del af reduktionen skal findes ved at nedbringe kommunens omkostninger til den visiterede flexhandicapkørsel. Dette skal ske ved, at de visiterende enheder i Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Ældre undersøger muligheden for at sætte rammer og kriterier for, hvordan der visiteres til ydelsen.

Flexhandicapordningen

Flexhandicapkørsel er en lovbestemt kørselsordning for borgere over 18 år med funktionsnedsættelser, fx svært bevægelseshæmmede, blinde eller stærkt svagtseende borgere. Denne gruppe borgere har et retskrav på at kunne benytte trafikselskabernes ordning for individuel handicapkørsel.
Svært bevægelseshæmmede omfatter kørestolsbrugere og personer, der bruger ganghjælpemidler som krykker, gangstokke og lignende. Kørestol eller ganghjælpemiddel skal være bevilget af kommunen. Ved blinde og svagtseende forstås personer med synsstyrke på 10% eller mindre samt personer med komplikationer som for eksempel synsfeltindskrænkning, der gør, at man ser mindre end 10%. 
Flexhandicapkørsel kan bruges til alle formål. Det gælder besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Flexhandicapkørsel kan også anvendes i forbindelse med behandling og terapi, hvis dette ikke er dækket af anden kørselsordning.

Serviceniveau på Flexhandicapkørsel

Det er kommunen, der visiterer borgere til flexhandicapkørsel ud fra de lovmæssigt fastlagte kriterier i forhold til målgruppe for ordningen. Movia Flextrafik står for tilrettelæggelsen af kørslen. Movia ejes af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland og er dermed en offentlig virksomhed reguleret af lov om trafikselskaber.

Borgere fra 65 år visiteres til ordningen af Center for Sundhed og Ældre, og borgere i alderen 18-65 år visiteres til ordningen af Center for Handicap og Psykiatri.
Borgeren har lovmæssigt ret til at få visiteret 104 enkeltture i et kalenderår, hvilket svarer til gennemsnitligt en ud- og hjemtur om ugen uanset længde. Hvis borgeren har brugt de 104 ture inden årets afslutning, har borgerne i særlige tilfælde kunnet visiteres til ekstrature efter ansøgning. Antallet af ekstrature har udgjort kommunens serviceniveau på flexhandicapkørsel. For nuværende har Slagelse Kommune ikke et politisk fastsat serviceniveau på ekstrature. 

Serviceniveau i andre kommuner 

Administrationen har undersøgt serviceniveauet i andre kommuner. Serviceniveauet er forskelligt fra kommune til kommune. Nogle kommuner tilbyder ikke ekstrature, nogle kommuner har et loft for ekstrature på for eksempel 20 ekstrature, mens der for nogle kommuner ikke er et loft, men hvor der er en individuel vurdering ved ansøgning om ekstrature. 

Brug af flexhandicapkørsel

I 2022 anvendte 710 borgere flexhandicapkørsel. Antal borgere, der benyttede ekstrature i 2021 var 59 borgere, og i 2022 var det 58 borgere. I bilag 1 ses en sammenligning af brug af flexhandicapkørsel generelt i 2021 og 2022.

Egenbetaling

Borgeren har en egenbetaling i form af et forudbetalt medlemskab på 300 kr. om året. Derudover koster de første 5 km 24 kr. Fra 5 - 40 km er kørselsprisen 2,4 kr./km. Fra 40 km er kørselsprisen 1,2 kr./km. Ledsager koster op til 50% af turens pris. Det er muligt at have to ledsagere med. 
Kommunen betaler resten af omkostningerne til kørslen, som altså udgør en udgift for kommunen.  

Administrationen har undersøgt muligheden for at justere i egenbetalingen. Transportministeriet oplyser, at egenbetalingen skal følge de ordinære takster, som fastsættes af trafikselskabet - her Movia.   

Forslag til fremtidigt serviceniveau på flexhandicapkørsel

Administrationen har opstillet følgende forslag til serviceniveau for flexhandicapkørsel:

Forslag 1: Ingen ekstrature 
Der bevilges ikke ekstrature udover de lovbestemte 104 ture om året. Fordelen ved denne ordning er, at der ikke vil være udgifter til ekstrature i flexhandicap-ordningen. Ulempen er, at borgere med særlige behov ikke har mulighed for ekstrature. I 2022 var der 58 borgere, som benyttede ekstrature hvor andre kørselsordninger ikke dækker samt til vederlagsfri fysioterapi og træning. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 1,3 mio. kr. årligt.

Forslag 2: Individuel vurdering af behovet for ekstrature, men med et loft på 20 ekstrature ud fra fastsatte kriterier. Dette forslag har været i høring.
Der bevilges højst 20 ekstrature, udover de lovbestemte 104 ture om året. Ved denne ordning vil 9 ud af 58 borgere, der i 2022 benyttede ekstrature, få dækket deres kørselsbehov fuldt ud, mens de øvrige kun vil få dækket deres behov for ekstrature delvist eller slet ikke, da ekstraturene kun dækker kørsel til vederlagsfri fysioterapi og træning, samt ture, hvor andre kørselsordninger ikke dækker. Fordelen ved denne ordning er, at det vil holde udgifter til ekstrature nede. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 1,1 mio. kr. årligt. 

Forslag 3: Individuel vurdering af behovet for ekstrature, men med et loft på 100 ekstrature ud fra fastsatte kriterier. 
Fordelen er, at borgere, som har behov for at få bevilget ekstrature udover de 104 kørsler, har mulighed for det, ud fra en individuel vurdering og fastsatte kriterier. Der var 6 borgere, som brugte mere end 100 ekstrature i 2022. Ved denne mulighed får 46 ud af 58 borgere dækket deres nuværende kørselsbehov. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 500.000 kr. årligt. 

Forslag 4: Individuel vurdering af behovet for bevilling af ekstrature ud fra fastsatte kriterier.
Fordelen er, at borgere, som har behov for at få bevilget ekstrature udover de lovpligtige 104 kørsler, har mulighed for det, ud fra en individuel vurdering og fastsatte kriterier. Ulempen ved denne ordning er, at kommunen ikke vil have et loft for udgifter til ekstrature. I 2022 brugte 6 borgere ekstrature til andre formål. Disse 6 borgere får ikke dækket deres kørselsbehov ved fastsættelse af serviceniveau, fordi ekstraturene bliver bevilliget efter fastsatte kriterier. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 370.000 kr. årligt. 

Forskellen på forslag 4 og den nuværende ordning er, at det på nuværende tidspunkt er muligt for borgere at få bevilget et ubegrænset antal ekstrature til valgfrie formål. Ved forslag 4 er formålet begrænset gennem fastsættelse af kriterier.

Beregningerne i forslag 2, 3 og 4 er lavet med den forudsætning, at kriterierne for bevilling af ekstrature er, at kørslen er til vederlagsfri fysioterapi.

Borgerens mulighed for at benytte andre kørselsordninger

Flexhandicapordningen udgør et supplement til øvrige kørselsordninger til lignende formål. I bilag 2 er vedlagt en oversigt over andre mulige kørselsordninger, som borgerne kan benytte.

Indkomne høringssvar vedrørende forslag 2

Høringssvar fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget:

(V), (B) og (C) anbefaler forslag 2 i den videre proces. (A) kan ikke anbefale forslag 2 og vil gerne se på, om man kan optimere og organisere anderledes, gerne i dialog med Handicaprådet og Ældrerådet.

Høringssvar fra Socialudvalget:

(V), (F) og (C) anbefaler forslag 2. (A) stemte imod med følgende bemærkning: (A) vil gerne se på, om man kan optimere og organisere anderledes, gerne i dialog med Handicaprådet og Ældrerådet. 

Høringssvar fra Ældrerådet er vedlagt i bilag 3. Et kort resume gives her:

• Ældrerådet er enig i, at det er en individuel vurdering af behovet, der er udgangspunktet for
  at blive visiteret til ekstrakørsler, og anbefaler, at der ikke sættes et loft på ekstrakørsler, men at det er de fastsatte kriterier, der regulerer antallet af bevillinger af ekstrakørsler. Ældrerådet har lagt vægt på den særlige målgruppe, som flexhandicapkørsel retter sig imod, og også at ordningen kan bruges til alle formål, som for eksempel besøg hos familie og venner, indkøb og aktiviteter. Flexhandicapkørselsordningen indgår derfor som et vigtigt element i den forebyggende indsats mod ensomhed.

Høringssvar fra Handicaprådet er vedlagt i bilag 4. Et kort resume gives her:

• Forslaget vil begrænse en del menneskers mulighed for at komme til nødvendig behandling, på arbejde eller besøge familie. Dette kan Handicaprådet ikke støtte op omkring. 
• Det er Handicaprådets opfattelse, at selv om der er personer, der bruger ekstrakørsler, så er der også personer, der ikke bruger alle de bevilgede kørsler, hvorfor ordningen burde være uden væsentlige ekstraudgifter, som der beskrives i materialet, at der er for nuværende.

• Handicaprådet kan ikke støtte op omkring at begrænse muligheden for ekstrakørsler for de mennesker, der har behov for den mulighed.

• Handicaprådet anbefaler, at den nuværende praksis på området bevares med baggrund i den forringelse af busdækningen, der vil ske fra dette års sommer. Der er stor risiko for, at det vil betyde større social isolation, når man samlet set får begrænset sin mulighed for at transportere sig med de tilbud, der vil være tilbage, hvis forslaget gennemføres.

Rådet for Socialt Udsatte har ikke indgivet høringssvar. 

Administrativ bemærkning til høringssvar

Handicaprådet anfører, at der er en faktuel fejl i materialet, hvor det fremgår at blinde og svagsynede lovgivningsmæssigt fik krav på at komme ind i ordningen i 2018. Handicaprådet anfører, at det trådte i kraft i 2017. 

Administrationen bemærker, at lov nr. 315 blev vedtaget 25. april 2018, hvor blinde og svagsynede blev en del af målgruppen for individuel handicapkørsel pr. 1. juli 2018.

Handicaprådet anfører, at det udsendte materiale ikke er fuldt tilgængeligt for mennesker med nedsat syn eller helt blinde, idet bilag 1 læses og forstås som engelsk tekst, hvilket umuliggør læsning af bilaget.

Administrationen bemærker, at høringsmaterialet er gjort tilgængeligt i henhold til den harmoniserede europæiske standard EN 301 549 (gældende lovgivning). Derudover er dokumentet testet i relevante programmer, som alle læser dokumentet op på dansk. Administrationen har været i løbende dialog med pågældende borger.

Administrationen bemærker generelt, at det forsat er muligt at bruge flexhandicapkørsel til vederlagsfri fysioterapi inden for de 104 lovbestemte ture. 

Retligt grundlag

Efter § 11, stk. 1 i lov om trafikselskaber skal trafikselskabet etablere individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede personer og for blinde og stærkt svagtseende personer - alle på 18 år og derover.

Jf. § 11, stk. 2 skal den individuelle handicapkørsel omfatte mindst 104 enkeltture om året så tæt til gadedøren som muligt og foregå i egnet køretøj. 

Jf. § 11, stk. 4 må taksterne for individuel handicapkørsel ikke være væsentligt højere end taksten for øvrig trafik, der varetages af trafikselskabet. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Beslutte et serviceniveau for ekstrakørsler på flexhandicapkørselsordningen, hvor der foretages en individuel vurdering af behovet for ekstrakørsler, ud fra fastsatte kriterier, og et loft på 20 ekstrakørsler.

2. Beslutte et andet serviceniveau for ekstrakørsler på flexhandicapkørselsordningen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der er behov for at nedbringe udgifterne til flexhandicapkørselsordningen med henblik på budgetoverholdelse på budgetområde 'Bustrafik'.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgettet til flexhandicapkørsel er placeret sammen med den kollektive bustrafik (de gule busser) og flextur under budgetområdet 'Bustrafik' i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Det betyder, at udgifter til flexhandicapkørsel påvirker budgettet for den øvrige kollektive trafik. I 2023 udgør den samlede budgetramme 52,6 mio. kr.

Udover budgetreduktionen på 7,0 mio. kr., besluttet i Budgetaftale 2023-26, har det været en udfordring, at den afsatte budgetramme til 'Bustrafik' ikke stod mål med den årlige udgift. På Byrådets møde den 28. november 2022 punkt 19 om trafikbestilling 2023 blev der besluttet besparelser i den kollektive bustrafik for et beløb svarende til 9,5 mio. kr. i helårsvirkning for perioden juni 2023 til juni 2025. Herefter skønnes det, at der er balance mellem serviceniveau og budget. Det skal bemærkes, at indfasningen af budgetreduktionen betyder et merforbrug i 2023 på cirka 5,4 mio. kr. og et merforbrug i 2024 på cirka 4,8 mio. kr. på budgetområdet. Dette er med afsæt i de forudsætninger, som på beslutningstidspunktet lå til grund for trafikbestillingen. Indeholdt i forudsætningerne var, at udgifter til flextur og flexhandicapkørsel ikke fortsatte med at stige, set i forhold til det forventede forbrug i 2022. Det forventede forbrug var estimeret til henholdsvis 4,5 mio. kr. for flextur og 6,7 mio. kr. for flexhandicapkørsel. Det har imidlertid vist sig, at den faktiske udgift i 2022 til flexhandicapkørsel beløb sig til 7,1 mio. kr. og forventes fortsat at stige i årene fremover, blandt andet på grund af demografiudviklingen.

Udgifterne til flexhandicapkørsel har været: 

2016: 2,5 mio. kr.

2017: 2,8 mio. kr. 

2018: 4,2 mio. kr. 

2019: 5,5 mio. kr. 

2020: 5,9 mio. kr.
(Movias bestyrelse besluttede den 10. september 2020, som følge af Covid-19, at regioner og kommuner skulle betale den afsatte budgetudgift til flextrafik, herunder flexhandicap, også selvom Movia ikke udførte de pågældende kørsler).  

2021: 6,1 mio. kr.  

2022: 7,1 mio. kr.

Årsager til stigende udgifter til flexhandicap indtil nu:

• Udvidelse af kørselsordningen i 2017, så den også omhandler kørsel til behandling, terapi og lignende
• Udvidelse af målgruppen i 2018, så den omfatter blinde og stærkt svagtseende fra 18 år og op
• Generel stigning i antal borgere, der bruger ordningen. I 2021 var der 605 aktive brugere af ordningen. I 2022 var antallet steget til 710 aktive brugere
• Stigning i brugen af ekstrakørsler. I 2021 blev der kørt 3923 ekstrakørsler. I 2022 var dette tal steget til 4566.

Fremtidige udgifter til flexhandicapkørsel

Som følge af demografiudviklingen på ældreområdet, vil der forventeligt være en generel stigning i udgifter til flexhandicapkørsel i de kommende år. Et estimat baseret på ren demografi viser en pris- og lønfremskrevet stigning i udgifter fra 2022 til 2023 på 340.000 kr. årligt. Ud fra Slagelse Kommunens befolkningsprognose 2022 vil der være en tilsvarende årlig stigning i udgifter i årene frem til 2032. Budgettet til den kollektive trafik demografireguleres pt. ikke, men dette analyseres videre med henblik på at indgå i Budget 2024-27.

En beregning baseret på de faktiske udgifter for første tredjedel af 2023 viser en estimeret udgift på 8,9 mio. kr. til flekshandicapkørsel i 2023. Der ses dels en stigning i antal kørsler generelt og dels er udgifterne pr. tur steget med ca. 20 % fra 2022 til 2023, hvilket i nogen udstrækning kan tilskrives den generelle inflationsudvikling.

Tværgående konsekvenser

Da budgettet til flexhandicapkørsel indgår i budgettet til den kollektive trafik, vil beslutninger vedrørende serviceniveauet for flexhandicap få konsekvenser for serviceniveauet i den ordinære kollektive bustrafik.

Sagens videre forløb

Seniorudvalget får en opfølgning på brugen af flexhandicapkørselsordningen primo 2024.    

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte, at de uforbrugte midler i puljen til ensomme ældre i 2023 indgår i Seniorudvalgets samlede regnskab i forbindelse med regnskabsafslutning i 2023.

Indstilling

Direktør for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at udvalget godkender, at uforbrugte midler i puljen til ensomme ældre på 61.500 kr. indgår i Seniorudvalgets samlede regnskab i forbindelse med regnskabsafslutning i 2023.

Sagens indhold

Af værdighedsmidlerne er der afsat 300.000 kr. årligt til en pulje til forebyggelse af ensomhed blandt ældre. Formålet med puljen er at forebygge og modvirke ensomhed blandt ældre borgere i lokalområderne i kommunen. Målgruppen er ældre borgere, der er ensomme eller i risiko for at blive det. Midlerne opslås til ansøgning i juni før et kommende budgetår, og der er ansøgningsfrist i september året før. På baggrund af ansøgningerne, sker der politisk tildeling på det sidste møde inden det nye års begyndelse. De tildelte midler til aktiviteter skal være gennemført og midlerne brugt inden udgangen af det år, de er besluttet tildelt i. Kriterier for tildeling er vedhæftet i bilag 1.  

I 2023 blev der samlet søgt om et beløb på 253.500 kr. fordelt på 8 ansøgninger, som var indsendt inden ansøgningsfristen den 31. oktober 2022.

Seniorudvalget besluttede på deres møde den 29. november 2022 punkt 10 at udmønte 238.500 kr. i 2023, fordelt på 7 ansøgninger. En enkelt ansøgning fik afslag, fordi der var tildelt midler til samme formål via paragraf 18-puljemidler. 

De resterende 61.500 kr. i puljen for 2023 blev på samme møde besluttet lagt i kassen i forbindelse med regnskabsafslutning 2022. En beslutning om at lægge midler i kassen kan dog kun ske i det år, midlerne er til rådighed. I dette tilfælde i 2023. Seniorudvalget anmodes derfor i denne sag om at omgøre beslutningen til, at de ikke tildelte midler i budget 2023 indgår i Seniorudvalgets samlede regnskab i forbindelse med regnskabsafslutningen i 2023.

Det skal bemærkes, at der efter ansøgningsfristens udløb er kommet en ansøgning. Ansøgningen er kommet den 1. marts 2023 med et ansøgt beløb på 20.000 kr.

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder:

1. beslutte at de uforbrugte midler på 61.500 kr. indgår i Seniorudvalgets samlede regnskab i forbindelse med regnskabsafslutning i 2023.

2. beslutte en anden anvendelse af de uforbrugte midler.

Vurdering

Med baggrund i Slagelse Kommunes økonomiske situation anbefaler administrationen, at de uforbrugte midler på 61.500 kr. indgår i Seniorudvalgets samlede regnskab i forbindelse med regnskabsafslutning i 2023.

Med baggrund i at følge de procedurer, der er for tildeling af ensomhedsmidlerne, anbefaler administrationen, at der ikke sker genåbning af ansøgningsproces, og der ikke behandles senere  indkomne ansøgninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Beslutningstema

Seniorudvalget skal drøfte planlægning af udvalgets mødeaktiviteter (dialogmøder, temamøder, konferencer, studieture) for 2024.

Indstilling

Konstitueret Sundheds- og Ældrechef indstiller,

1. at Seniorudvalget drøfter og prioriterer udvalgets mødeaktivitet for 2024 med hensyntagen til udvalgets afsatte midler til mødeaktivitet generelt.

Sagens indhold

Som forberedelse til det politiske arbejde i 2024 skal alle fagudvalg drøfte udvalgets mødeaktivitet ud over de ordinære udvalgsmøder, deltagelse i konferencer og planlægning af eventuel studietur.

Politisk mødekalender for 2024 bliver politisk behandlet efter sommerferien, men som udgangspunkt for planlægningen af øvrige mødeaktiviteter, forventes mødestrukturen med fagudvalgsmøder i første uge, økonomiudvalgsmøde i tredje uge og byrådsmøde i fjerde uge at videreføres i 2024.

Seniorudvalget skal drøfte følgende:

• Ønsker til dialogmøder med hvilke interessenter, hvor ofte, med hvilket indhold.
• Ønsker til temamøder
• Ønsker til deltagelse på konferencer (Bilag 1: oversigt over KL-konferencer)
• Ønsker til studietur

I forlængelse af denne drøftelse skal udvalget drøfte prioriteringen af de midler, der er afsat til udvalgets deltagelse i konferencer, studieture, generel mødeforplejning og lignende.

Den økonomiske ramme for Seniorudvalgets mødeaktivitet er beskrevet her under. Rammen dækker al mødeaktivitet i udvalget dog ikke kørselsgodtgørelse i forbindelse med udvalgsmøder, temamøder og dialogmøder.

Seniorudvalgets egen pulje:

Udgifter til Seniorudvalgets drift er forplejning til udvalgsmøder, dialogmøder og temamøder.

• Gennemsnitligt er der i 2022 brugt ca. 1.800 kr. til forplejning pr. møde inkl. dialogmøder og temamøder.

• Deltagelse i KL-konference med 2 overnatninger forventes at koste ca. 10.000 kr. pr deltager (deltagergebyr, 2 middage, transport). 

• Deltagelse i KL konference af 1 dags varighed forventes at koste ca. 2.500 kr. pr. deltager. 

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På baggrund af Seniorudvalgets drøftelser fremlægges en sag på mødet i august med henblik på konkret beslutning om aktiviteter.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om klagevejledning.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Seniorudvalget tager sagen til orientering. 

Sagens indhold

Seniorudvalget har på udvalgsmøde den 28. marts punkt 12 ønsket at blive orienteret om, hvordan klagevejledningen i afgørelsesbreve ser ud, og om borgerrådgiveren inddrages.

Sundhed og Ældre behandler klager efter sundhedsloven og serviceloven. 

Borgere i eget hjem, der modtager ydelser efter serviceloven og/eller sundhedsloven

Når en borger modtager en afgørelse i sin sag vedrørende hjemmehjælp, hjælpemidler og visitering til ældrebolig, inden for serviceloven, medfølger en klagevejledning (vedlagt i bilag 1). Borgeren kan klage pr. brev, mail eller ved at ringe til myndighedsafdelingen inden for 4 uger efter at have modtaget afgørelsen. På baggrund af borgerens klage, revurderer myndighedsafdelingen sagen. Hvis myndighedsafdelingen træffer en ny afgørelse, sendes denne til borger med en ny klagevejledning. Hvis myndighedsafdelingen fastholder sin afgørelse, sendes borgerens klage og sagens akter til Ankestyrelsen senest 4 uger efter, at klagen er modtaget. Borgeren kan ikke klage direkte til Ankestyrelsen.

Borgere, der modtager hjemmehjælp af anden leverandør end kommunen og ønsker at klage over udførelsen af hjælpen, skal klage til den leverandør, de modtager hjælp fra. Leverandøren kontakter borgeren med henblik på at løse klagens problemstilling. Klagen kan ikke behandles af Ankestyrelsen. 

Klager over den sundhedsfaglige behandling efter sundhedsloven, herunder fagligt niveau, fejlbehandling, sårbehandling, fejl i medicinadministration, tilrettelæggelse eller omfanget af behandlingen eller personalets adfærd, skal ske til Styrelsen for Patientklager. Klagevejledningen til Styrelsen for Patientklager findes på hjemmesiden Styrelsen for Patientklager og i Slagelse Kommunes kvalitetsstandard, som findes på kommunens hjemmeside (vedlagt i bilag 2).

Borgere på plejecentre, der modtager ydelser efter serviceloven og/eller sundhedsloven

Når en borger modtager en afgørelse i sin sag vedrørende visitering til plejebolig medfølger en klagevejledning (vedlagt i bilag 1). Borgeren kan klage pr. brev, mail eller ved at ringe til myndighedsafdelingen inden for 4 uger efter at have modtaget afgørelsen. På baggrund af borgerens klage, revurderer myndighedsafdelingen sagen. Hvis myndighedsafdelingen træffer en ny afgørelse, sendes denne til borger med en ny klagevejledning. Hvis myndighedsafdelingen fastholder sin afgørelse, sendes borgerens klage og sagens akter til Ankestyrelsen senest 4 uger efter, at klagen er modtaget. Borgeren kan ikke klage direkte til Ankestyrelsen. 

Klager, der handler om personlig pleje og praktisk hjælp eller øvrige forhold på plejecentre under serviceloven, kan sendes pr. brev, mail eller ved at ringe til centersygeplejersken eller plejecenterlederen. Klagevejledning findes på kommunen hjemmeside i pjecen "Hvad kan du forvente, når du flytter på plejecenter i Slagelse Kommune" (vedlagt i bilag 3). Borgeren bliver i vejledningen også henvist til at henvende sig til kommunens øverste ledelse, som er ansvarlig for den kommunale administration og for de medarbejdere, der er ansat i kommunen.

Klager vedrørende den sundhedsfaglige behandling på plejecentrene, herunder fagligt niveau, fejlbehandling, sårbehandling, fejl i medicinadministration, tilrettelæggelse eller omfanget af behandlingen eller personalets adfærd, sendes direkte til Styrelsen for Patientklager, som behandler klagen. Klagevejledning vedrørende plejecentre findes på kommunens hjemmeside i pjecen "Hvad kan du forvente, når du flytter på plejecenter i Slagelse Kommune" (vedlagt i bilag 3).

Borgere i Sundhed og Træning, der modtager ydelser efter serviceloven og/eller sundhedsloven

Klager vedrørende serviceniveauet i genoptræningen, herunder ventetider, tilrettelæggelse eller omfanget af træningen eller personalets adfærd, indgives til Slagelse Kommune via borger.dk. Klagevejledningen findes på kommunens hjemmeside (vedlagt i bilag 4).

Klager vedrørende den sundhedsfaglige behandling ved genoptræning, som kan have betydning for borgerens endelige resultat, sendes direkte til Styrelsen for Patientklager, som behandler klagen. Klagen kan eksempelvis omhandle iværksættelsen af selve træningen, om det er relevante øvelser og relevant mængde træning, for hurtig øgning i belastning, valg af forkerte øvelser eller forkert vejledning. Klagevejledning findes på kommunens hjemmeside (vedlagt i bilag 4).

Inddragelse af borgerrådgiveren 

Ifølge forvaltningsloven har ansatte i Slagelse Kommune en vejledningspligt. I dette konkrete tilfælde betyder det, at myndighedsafdelingen vejleder borgeren vedrørende borgerrådgiverens funktion, når det synes relevant. Borgerrådgiveren er ikke en partsrepræsentant, hverken for borgeren eller for Slagelse Kommune, men skal hjælpe til at gøre det lettere for borgere at klage over forhold, der vedrører Slagelse Kommune samt medvirke til, at klager bruges konstruktivt til forbedringer af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening. Borgerrådgiveren kan derudover også tilbyde mægling mellem borger og forvaltning.

Borgerrådgiveren kan kontaktes, hvis: 

• borger har brug for hjælp til at forstå kommunens afgørelse i sagen
• borger har brug for hjælp til at klage over kommunens behandling af sager
• borger har brug for hjælp til at klage over kommunens afgørelser
• borger har brug for hjælp til at finde ud af, hvem der kan behandle sagen
• borger vil komme med forslag til, hvordan kommunen forbedrer behandling af sager. 

Retligt grundlag

Forvaltningsloven § 7 foreskriver, at en forvaltningsmyndighed skal yde vejledning og bistand. Derudover bestemmes det i samme lovs § 25, at afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en klagevejledning.

Servicelovens § 166 foreskriver, at kommunens afgørelser efter serviceloven kan indbringes for Ankestyrelsen.

Klage- og erstatningsloven indenfor sundhedsvæsenets § 1 foreskriver, at Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klage adgang.

Derudover står der i samme lovs § 5, at kommunens afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører: fysioterapi m.v. efter § 140 a og § 140 b i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at klagevejledningen i afgørelsesbreve opfylder lovgivningens krav og er enslydende med klagevejledninger i andre afdelinger på tværs af Slagelse Kommune.

Udarbejdelse af denne sag har givet anledning til, at klagevejledningerne finpudses, og at det tydeliggøres, at der ikke er formkrav til en klage, dvs. borgeren kan også klage mundtligt.

Yderligere er der fundet anledning til, at undersøge mulighederne for den fremtidige praksis for afgørelse ved afløsning i hjemmet og midlertidige ophold, herunder også aflastningsophold.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Seniorudvalget for en sag med opfølgning på fremtidig praksis på området til oktober 2023. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalg, Seniorudvalg, Økonomiudvalg

Beslutningstema

Klima-og Miljøudvalget, Økonomiudvalg og Seniorudvalget orienteres om igangsætning af proces til omstilling kommunens bilpark til elbiler.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima og Miljøudvalget, Seniorudvalget samt Økonomiudvalget tager sagen til orientering

Sagens indhold

Byrådet har i december 2022 ifm. vedtagelse af DK2020 klimaplanen også vedtaget et mål om at hele kommunens bilpark skal køre på el i 2030. 

Forvaltningen orienterer nu om startskuddet til processen med omstilling af kommunens bilflåde til elbiler. Kommunen ejer ca. 455 person- og varebiler, og en analyse viser at en stor del af bilerne kan omstilles til elbiler.

Næste store indkøb af personbiler til hjemmeplejen omfatter omkring 100 biler.

Af hensyn til logistikken omkring levering af nye biler og aflevering af de gamle flådebiler opdeles udskiftningen af bilflåden i flere udbud.  

Første udbud vil omfatte ca. 51 elbiler til levering i 2024.

Elbilerne skal indgå i Center for Sundhed og Ældres drift af hjemmeplejen på hhv. Linde Alle i Korsør, Smedegade i Slagelse og Atkærvænget i Dalmose.

Elbiler og ladestandere til elbiler er komplementære ydelser. For at sikre sammenhængen i indkøb af disse ydelser, udbydes elbilerne sideløbende med anlæg af el-infrastrukturen.

Retligt grundlag

Udbudsloven, tilbudsloven, koncessionsdirektivet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Administrationen anbefaler at udvælgende tager sagen til orientering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen personalemæssige konsekvenser.

Der er afsat 1,2 mio. årligt i årene 2024, 2025, og 2026 på anlægskontoen for DK2020 planen til handling 22: Elbiler i egen drift.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at leasing af elbiler ikke nødvendigvis er dyrere end leasing af fossile biler. Man ser dog også store prisudsving på både el-biler og infrastruktur, og der indgår mange faktorer i den samlede økonomi. Derfor kan det lige nu ikke siges, om udbud af elbiler og ladestander er dyrere end konventionelle udbud. De økonomiske konsekvenser kendes derfor først efter udbudsforretningerne.  

Tværgående konsekvenser

Sagen berører ældreområdet, idet det er dem som skal omstille 51 biler til elbiler. Samtidigt er den omfattet af Klima- og Miljøudvalgets arbejdsområde med bæredygtighed og klima, vedrører indkøbsafdelingen ift. tilrettelæggelse og udbud af biler og ladestandere, samt vedrører Økonomiudvalget som matrikelejere.

Sagens videre forløb

Der vil efterfølgende udarbejdes en frigivelsessag på baggrund af de indkomne tilbud.

Forvaltningen vil trække på erfaringerne fra første ’etape’ i forhold til det efterfølgende udbud 

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. 

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling 

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1.     at Seniorudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1.     at Seniorudvalget godkender referatet.