Seniorudvalget – Referat – 10. oktober 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1.     at Seniorudvalget godkender dagsordenen.

2. Opfølgning på dialogmøde med Ældrerådet (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

Seniorudvalget hæftede sig særligt ved:

  • En god temadrøftelse vedr. lokale teams i hjemmeplejen, hvorfor Seniorudvalget ønsker en sag på et kommende møde vedr. hjemmeplejens organisering og erfaringer med små lokale og tværfaglige teams i Slagelse.
  • Friplejehjems åbning og fremadrettede behov for medarbejdere og plejehjemspladser i Slagelse Kommune.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget drøfter opfølgning på dialogmødet med Ældrerådet den 10. oktober 2023.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Seniorudvalget drøfter opfølgning på dialogmødet med Ældrerådet.

Sagens indhold

På Seniorudvalgets møde den 10. oktober 2023 afholdes dialogmøde med Ældrerådet.

Fra Ældrerådet er modtaget følgende emner:

- Små lokale teams 

- Friplejehjem.

 

3. Seniorudvalgets mødekalender 2024 (B)

Beslutning

At 1: Seniorudvalget godkendte mødekalender 2024 dog med ændring af tre mødedatoer i forhold til de af Byrådet foreslåede datoer.

Mødeændringer i 2024:

  • Mødet den 5. marts flyttes til den 12. marts.
  • Mødet den 1. oktober flyttes til den 8. oktober.
  • Mødet den 3. december flyttes til den 10. december.

Seniorudvalget besluttede, at møderne afholdes fra kl.15.15 til kl. 17.45, som udgangspunkt i et mødelokale på Rådhuset eller Torvegade 15.

Der kan dog efterfølgende planlægges en anden lokation.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalget skal træffe beslutning om egne møder i 2024. 

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter politisk mødekalender for udvalgets ordinære møder i 2024.

 

Sagens indhold

Byrådet vedtog den 25. september 2023 den overordnede mødekalender for 2024.

Jævnfør Styrelseslovens § 20 skal fagudvalgene for hvert regnskabsår beslutte, hvornår udvalget skal mødes, og hvor møderne skal holdes. De enkelte fagudvalg skal derfor beslutte fagudvalgets mødekalender endeligt for 2024.

Fagudvalget kan med afsæt i den vedtagne politiske mødekalender for 2024, beslutte mødedato, tidspunkt, længde, og hvor socialudvalgsmøderne skal holdes.

Administrationen anbefaler, at Seniorudvalget fastholder at have ordinære møder som i 2023, dvs. fra kl. 15.15-18.15 på datoerne angivet i den politiske mødekalender 2024 (bilag 1). Skulle der være behov for at afvige fra den besluttede mødestruktur, anbefales det at møderne rykkes tættere på Økonomiudvalgets møde af hensyn til flow for tværgående sager.

Administrationen anbefaler ligeledes, at møder som udgangspunkt holdes, hvor det er muligt at gennemføre mødet både med hensyn til forplejning, mødefaciliteter og det tekniske udstyr der skal være til rådighed.

Retligt grundlag

Styrelseslovens §20, der fastslår, at stående udvalg for hvert regnskabsår træffer beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes.

 

Handlemuligheder

Seniorudvalget kan beslutte politisk mødekalender for udvalgets ordinære møder i 2024.

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

4. Danmarkskortet (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse, at der ikke laves handleplaner.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt Økonomiudvalget beslutte at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på eventuelle problemramte områder i serviceloven.

 

Indstilling

Chef for Sundhed- og Ældre, Chef for Handicap- og Psykiatri samt Chef for Børn- og Unge indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget, samt Seniorudvalget beslutter, om og i givet fald på hvilke områder i serviceloven, der skal udarbejdes handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

 

Sagens indhold

Baggrund

Social-, Bolig- og Ældreministeriet udarbejder hvert år inden 1. juli en oversigt over kommunernes omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser af klagesager efter lov om social service (serviceloven). Det kaldes populært for Danmarkskortet.

Danmarkskortet over omgørelsesprocenter består af et overordnet kort med omgørelsesprocenter på hele socialområdet, og to underliggende kort med delmængder af det overordnede kort som viser omgørelsesprocenter på hhv. børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet i forhold til 14 specifikke bestemmelser.

En omgørelse er defineret som en ændret eller ophævet kommunal afgørelse samt en hjemvisning af en afgørelse til fornyet behandling i kommunen.

Omgørelsesprocenterne for den enkelte kommune skal behandles på et byrådsmøde inden årets udgang. På mødet skal Byrådet drøfte og tage stilling til, om der på baggrund af Danmarkskortet er behov for at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere områder i serviceloven.

Der er ikke formkrav til indholdet af en handlingsplan eller krav til på hvilket niveau i kommunen, planen skal vedtages. Behovet for en handlingsplan kan imidlertid opstå på et specifikt område, såfremt omgørelsesprocenten sammenholdt med andre oplysninger tyder på problemer på området; problemer, der forventes at kunne løses ved en handlingsplan.

Såfremt Byrådet ikke finder behov for iværksættelse af en eller flere handlingsplaner, skal Ankestyrelsen orienteres om fravalget og begrundelsen herfor.

Servicelovens bestemmelser har forskellige målgrupper og formål. Afgørelser efter servicelovens bestemmelser kan både dække over mindre komplekse enkeltansøgninger, som fx bevillig af en rollator, men også ansøgninger om bevillinger af bil med særlig indretning, der kræver flere og dybere undersøgelser. På samme måde dækker serviceloven også over afgørelser omkring børnefaglige undersøgelser, og bevilliger i forhold til løbende sager og ydelser så som hjemmehjælp, støttekontaktpersoner eller afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste. Sagerne og afgørelsernes antal samt indhold, kompleksitet og tidsperspektiv varierer derfor og er meget forskellige på tværs af områder og konkrete paragraffer. 

Som følge heraf udgør Danmarkskortet, herunder med de to delmængdekort ikke ét enkeltstående billede på alle afgørelser efter servicelovens bestemmelser i Slagelse Kommune og administrationens arbejde i forhold hertil. Der er tale om et samlet blik, der spænder over sager og afgørelser af varierende kompleksitet på tværs af forskellige fagområder i kommunen. De to delmængdekort tjener her til at variere blikket noget, men serviceloven er bredere end som så. Konkret træffer Sundhed og Ældre, Handikap og Psykiatri, samt Børn og Unge, herunder Ungeenheden afgørelser og bevilliger ydelser efter serviceloven.

Afgørelser efter serviceloven hører således under tre fagudvalg i Slagelse Kommune. Det drejer sig om Seniorudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Med denne sag forelægges således Danmarkskortet for 2022 for disse udvalg til Byrådets behandling.

Handicaprådet og Ældrerådet orienteres om Danmarkskortet.

Samlet overblik

Det fremgår af det samlede Danmarkskortet for 2022, at Ankestyrelsen har afgjort 133 sager på hele servicelovens område for Slagelse Kommune. I 47 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Dette giver en omgørelsesprocent på ca. 35 % på det samlede sociale område. Landsgennemsnittet var 37,5% på det samlede servicelovområde i 2022. 

I forhold til den del af Danmarkskort der fremhæver delmængden på børnehandikapområdet (servicelovens § 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-45), afgjorde Ankestyrelsen 24 sager i 2022. I 14 af sagerne blev kommunens afgørelse stadfæstet. I 10 af sagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Af disse blev 9 sager hjemvist til kommunens fornyede behandling. Én af sagerne blev ændret eller ophævet. Dette giver en omgørelsesprocent på ca. 42 % på dette område. Landsgennemsnittet var 48,8 % på børnehandikapområdet under serviceloven i 2022.

I forhold til den del af Danmarkskort, der fremhæver delmængden på voksenhandicapområdet (servicelovens § 95-96, 97 og § 100), afgjorde Ankestyrelsen 18 sager i 2022. I 10 af sagerne blev kommunens afgørelse stadfæstet. I 8 af sagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Af disse blev alle 8 hjemvist til kommunens fornyede behandling. Ingen af de 8 sager blev ændret eller ophævet. Dette giver en omgørelsesprocent på ca. 44 % på dette område. Landsgennemsnittet på voksenhandikapområdet lå på 38,9 %.

I forhold til de omkringliggende kommuner er omgørelsesprocenterne:

Kommune

Samlet SEL

Børnehandikap-

området

Voksenhandikap-området

Holbæk

41 %

57 %

17 %

Kalundborg

45 %

54 %

45 %

Ringsted

38 %

25 %

45 %

Næstved

42 %

56 %

25 %

Sorø

41 %

36 %

75 %

Slagelse

35 %

42 %

44 %

 

Seniorudvalget

Sundhed og Ældre

Center for Sundhed og Ældre har truffet afgørelse i 47 ud af de 133 sager på servicelovsområdet som Ankestyrelsen afgjorde i 2022. Siden 2021 er der derved sket en stigning i antal sager, der er oversendt til Ankestyrelsen, da antallet af sager i 2021 udgjorde 37 sager.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor centrets område. Stadfæstede afgørelser er, hvor kommunen har truffet korrekt afgørelse.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

4,2 % (2 sager)

19,2 % (9 sager)

76,6 % (36 sager)

 

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 47 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i Center for Sundhed og Ældre. Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 25 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Handicap og Psykiatri. Områder med fed betyder der er tale om voksenhandikapområdet- Paragraffer der ikke er truffet afgørelse efter fremgår ikke af skemaet nedenfor .

 

Område

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Biler (SEL § 114)

0

3

10

Boligindretning (SEL § 116)

1

1

6

Forbrugsgoder (SEL § 113)

0

0

8

Hjemmehjælp (SEL § 83)

0

1

2

Kontant tilskud (SEL § 95)

0

1

0

Hjælpemidler (SEL § 112)

1

3

10

Den ændrede afgørelse efter § 116 Boligindretning omhandler ansøgning om stolelift og den ændrede afgørelse efter §112 omhandler en tyngdedyne.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen. Endvidere har Ankestyrelsen i en sag kritiseret kommunen for utilstrækkelig begrundelse og genvurdering.

Det er kommunens pligt at sørge for, at der forud for, at der træffes afgørelse i en sag, indhentes tilstrækkelige oplysninger. Dette er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, som ligeledes er indarbejdet i den sociale retssikkerhedslov.

Kommunen har endvidere pligt til at opfylde kravene i forvaltningsloven om, at afgørelsen skal indeholde en tilstrækkelig begrundelse og i genvurderingen tage stilling til relevante klagepunkter samt forklare, hvorfor disse ikke ændrer afgørelsens resultat.

En enkelt af sagerne der udgør danmarkskortet på voksenhandikapområdet, stammer fra Sundhed og Ældre. Denne sag blev hjemvist til fornyet behandling. 

 

Socialudvalget

Handicap og Psykiatri

Handicap og Psykiatri har truffet afgørelse i 25 ud af de 133 sager på servicelovsområdet som Ankestyrelsen afgjorde i 2022. Siden 2021 er der sket en stigning på 7 klagesager.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne voksen/handicap.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Ingen

44 % (11 sager)

56 % (14 sager)

 

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 25 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Handicap og Psykiatri. Områder med fed betyder der er tale om voksenhandikapområdet- Paragraffer der ikke er truffet afgørelse efter fremgår ikke af skemaet nedenfor .

Område

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Socialpædagogisk støtte (SEL § 85)

1

1

Kontant tilskud (SEL § 95)

1

1

Borgerstyret Personlig Assistance (SEL § 96)

1

Merudgifter (SEL § 100)

6

8

Misbrugsbehandling (SEL § 101)

1

Tilbud af behandlingsmæssig karakter (SEL § 102)

1

2

Midlertidigt botilbud (SEL § 107)

1

Længerevarende botilbud (SEL § 108)

1

17 af de behandlede sager på Voksenhandikapområdet, ligger indenfor Handikap og Psykiatris område. Syv af disse sager blev hjemvist. Resten blev stadfæstet.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen i forhold til sagerne om merudgiftsydelse er, at der ikke er taget stilling til det medicinske kriterium. Der er tale om en praksisændring, og afgørelserne vil fremadrettet blive indrettet efter dette i forhold til at medtage det medicinsk kriterium.

Begrundelserne i øvrigt er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Børn og Unge

Børn og Unge har truffet afgørelse i 61 af de 133 sager, på servicelovsområdet som Ankestyrelsen afgjorde i 2022. Der er således sendt 8 sager mere til Ankestyrelsen end i 2021, idet der i 2021 blev sendt 53 sager til afgørelse i Ankestyrelsen.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne i Center for Børn og Unge.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

11,5 % (7 sager)

29,5 % (18 sager)

59 % (36 sager)

 

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 61 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Center for Børn og Unge. Områder markeret med fed dækker over børnehandikapområdet. Paragraffer der ikke er truffet afgørelse efter fremgår ikke af skemaet nedenfor.

Område

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Børnefaglig undersøgelse (SEL § 50)

0

1

1

Efterværn og opretholdelse af anbringelse (SEL §§ 76 og 76a)

2

0

Foranstaltninger (SEL §§ 52 stk. 3 nr. 1-9, 55 og 69 stk. 1)

2

Foranstaltninger - §§ 52, stk. 3 og 55

1

Forældrebetaling §159

1

Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode (SEL § 689

3

Fastsættelse af samvær ved anbringelse (SEL § 71)

5

4

9

Valg af anbringelsessted (SEL § 68b)

2

Økonomisk hjælp - § 52a

2

2

Merudgiftsydelse (SEL § 41) + tilbagebetaling

0

3

10

Personlig hjælp og ledsagelse (SEL §§ 44 og 45) + tilbagebetaling

1

Tabt arbejdsfortjeneste (SEL §§ 42 og 43) + tilbagebetaling

1

6

3

Ulovligt skolefravær, standsning af børn- og ungeydelse (SEL § 155c)

2

Antallet af sager, der er ophævet/ændret er steget fra 5,7 % i 2021 til 11,5 % i 2022; antallet af hjemviste sager er steget fra 28,1 % i 2021 til 29,5 % i 2022; og antallet af sager, der er stadfæstet, er faldet fra 73,6 % i 2021 til 59 % 2022.

Fra 2021 og frem til efteråret 2022 har der været en ualmindelig stor gennemstrømning af medarbejdere i Afd. Børn og familie, hvilket affødte et stort arbejdspres, langsommelighed i sagsbehandlingen og udfordringer med at overholde de i loven fastsatte juridisk krav.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er oftest, at sagerne ikke vurderes at være tilstrækkeligt oplyst, hvorfor der skal indhentes yderligere oplysninger, inden der kan træffes afgørelse i sagen.

Hjemvisninger af afgørelser omkring samvær jf. § 71 sker oftest grundet manglende begrundelse for afgørelsen eller ikke opfyldte proceskrav, herunder partshøring af barnet eller forældremyndighedsindehaver. Ændringer eller ophævelser af kommunens afgørelse sker oftest i tilfælde af, at sagen har været behandlet i Børn og unge-udvalget, og at afgørelsen efterfølgende skærpes ved behandling i Ankestyrelsen eller at afgørelsen som er truffet i udvalget ændres af hensyn til barnet.

24 af de 61 sager ovenfor vedrører børnehandicapområdet. Ud af disse har Ankestyrelsen stadfæstet 14, ændret/ophævet 1 og hjemvist 9. En stor del af de omgjorte afgørelser er typisk sager vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Ungeenheden

Ungeenheden varetager ydelser efter serviceloven for en afgrænset målgruppe af såvel de unge under 18 år som de unge over 18 år.

For så vidt angår de unge under 18 år er afgørelseskompetencen for servicelovens bestemmelser i afdeling Børn og Familie, da rådgiverne udarbejder børnefaglige undersøgelser efter SEL § 50 samt handleplan og afgørelse, hvor efter sagen oversender til videre behandling og opfølgning i Ungeenheden.

For så vidt angår de unge over 18 år er afgørelseskompetencen for socialpædagogisk bistand efter SEL § 85 delvist i Ungeenheden alt afhængig af omfanget af den unges støttebehov.

Der er i 2022 ikke modtaget klager over afgørelser efter SEL § 85 i Ungeenheden.

 

Retligt grundlag

Efter den sociale retssikkerhedslovs § 84a udarbejder Social-, Bolig- og Ældreministeriet årligt en kommuneopdelt oversigt (Danmarkskortet) over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for klagesager på servicelovsområdet året forinden.

Det fremgår af § 79b i den sociale retssikkerhedslov, at Danmarkskortet skal behandles på et byrådsmøde, hvor Byrådet skal forholde sig til behovet for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere servicelovsområder gennem handlingsplaner.

Ankestyrelsens afgørelser er vigtige for kommunerne med henblik på at tydeliggøre de overordnede rammer for, hvordan den enkelte kommune skal fortolke servicelovens bestemmelser, når kommunen skal træffe en afgørelse. Ankestyrelsens afgørelser er samtidig også vigtige med hensyn til at sikre ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne og retssikkerhed for borgerne.

 

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte, at der skal udarbejdes handlingsplaner på et eller flere servicelovsområder, hvis det vurderes, at Danmarkskortet for 2022 for Slagelse Kommune sammenholdt med andre oplysninger i administrationen påviser behov herfor

 

Vurdering

Samlet vurderes, at der fra 2020 til 2022 er sket et positivt fald i omgørelsesprocenten på servicelovens samlede område fra 44 % i 2020 til 32 % i 2021, og nu 35 % i 2022. Trods den mindre stigning fra 2021 til 2022 ligger omgørelsesprocenten i Slagelse (35 %) lidt under landsgennemsnittet på 37,5 % og omgørelsesprocenten i Slagelse Kommune ligger samtidigt lavere end benchmark (de omkringliggende kommuner) hvor omgørelsesprocenten varierer fra 38-45 %.

På de to danmarkskort der viser delmængden på hhv. Børne- og på Voksenhandikapområdet er billedet mere varieret, men her bliver såvel positiv som negativ udvikling i omgørelsesandel påvirket af, at der er tale om meget få sager. Afgørelser i få sager medfører derfor potentielt større udsving i det samlede resultat.

På børnehandikapområdet ses der et samlet fald fra en omgørelsesprocent på 65 % i 2020 til en omgørelsesprocent på 42 % i 2022. Dette er bedre end landsgennemsnittet på 48,9 % i 2022. Omgørelsesprocenten i Slagelse lå dog helt nede på 26 % på dette område i 2021. Udsvinget dækker blandt andet over, at der blot blev behandlet 17 sager i 2020, 27 sager i 2021 og 24 sager i 2022 på børnehandikapområdet. I de omkringliggende kommuner varierer omgørelsesprocenten fra 25 til 57 %.

På voksenhandikapområdet ses ligeledes et samlet fald fra en omgørelsesprocent på 73 % i 2020 til 50 % i 2021 og nu 44 % i 2022. der er således tale om et kontinuerligt fald. Området ligger dog højere end landsgennemsnittet på 38,9 %. Også her er der dog tale om forholdsvist små mængder. I alt blev 15 sager behandlet af ankestyrelsen på dette område i 2020, 10 sager i 2021 og 18 sager i 2022. I de omkringliggende kommuner, hvor omgørelsesprocenten varierer fra 17 til hele 75 %.

Sundhed og Ældre

Der arbejdes forsat på procedure og kompetenceudvikling i forhold til at sikre, at sagerne er korrekt oplyste forud for, at der træffes afgørelse. 

Handicap og Psykiatri

Administrationen vurderer, at det udgør en retssikkerhedsmæssig udfordring, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyste. Der er sket en stigning i hjemviste afgørelser fra sidste år med 1 sag (der var 11 hjemviste sager i 2021). Da der er indgået et samarbejde med Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen om et taskforceforløb på handicapområdet i Slagelse Kommune, hvor netop sådanne dele gennemgås og analyseres, anbefales det ikke at sætte yderligere handleplan på området i gang.

Derudover er der indgået samarbejde med Borgerrådgiveren i kommunen om undervisning i retssikkerhedslov og forvaltningslov.

Børn og Unge

Center for Børn og Unge har i oktober 2022 igangsat en målrettet udviklingsproces med henblik på at styrke kvaliteten og lovmedholdeligheden i sagsbehandlingen. Udviklingsprocessen har særligt fokus på at styrke inddragelsen af barnet og familien og deres retssikkerhed, samtidig med at der er blik for at der iværksættes rette indsatser rettidigt.

Ud over styrkelse af sagsbehandlingen er der foretaget en organisationsændring, som understøtter øget stabilitet og færre skift af rådgiver i sagsprocessen. De iværksatte tiltag afspejler sig positivt i de løbende ledelsestilsyn der foretages og bidrager ligeledes til at imødekomme de ændrede bestemmelser som gælder fra 1.1.2024 som led i Barnets lov.

Det igangsatte udviklingsforløb i Børn og unge, dvs. både i afd. Børn og familie og Ungeenheden løber frem til udgangen af 2025, og forventes at medføre fald i antallet af sager, der bliver hjemvist og ophævet/ændret.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet beslutter udarbejdelse af handlingsplaner, vil planerne blive forelagt til godkendelse i de respektive fagudvalg.

Sagens forløb

04-10-2023 Socialudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse. 

5. Høring af udkast til velfærdsteknologisk strategi (B)

Beslutning

At 1: Seniorudvalget godkendte handlemulighed B.

Kompetence

Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Seniorudvalget.

Beslutningstema

Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Seniorudvalget kan beslutte at afgive bemærkninger til udkastet til den tværgående velfærdsteknologiske strategi 2024-26.

Indstilling

Chef for Handicap og Psykiatri og konstitueret chef for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Seniorudvalget beslutter, om de vil afgive bemærkninger til udkastet til den tværgående velfærdsteknologiske strategi 2024-26. 

Sagens indhold

Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 18. september 2023 pkt. 8 at sende udkast til den tværgående velfærdsteknologiske strategi til kommentering i Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Seniorudvalget, inden strategien godkendes endeligt i Økonomiudvalget. Udkastet til strategien er vedlagt i bilag 1.

Økonomiudvalget besluttede desuden at sende udkastet til strategien i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og Rådet for Socialt Udsatte. 

Baggrund for strategien

I Budgetaftale 2021-24 blev det aftalt at prioritere anvendelsen af velfærdsteknologi i Slagelse Kommune, og der blev afsat yderligere 2 mio. kr. om året som driftsmidler til velfærdsteknologi. Det samlede driftsbudget er på 3,8 mio. kr. i 2023. Derudover er der i budgetaftalen afsat 0,5 mio. kr. årligt i anlægsmidler.

Forebyggelses- og Seniorudvalget godkendte den 8. juni 2021, at de 2 mio. kr. blev anvendt til at sikre et tværgående fokus på implementering af velfærdsteknologi på sundhed-, ældre-, handicap- og psykiatriområderne.

På Økonomiudvalgets møde den 21. november 2022 blev det besluttet at udarbejde en tværgående velfærdsteknologisk strategi. Derudover blev det besluttet at afholde et politisk temamøde på tværs af Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Seniorudvalget med henblik på at give input til strategien. Temamødet blev afholdt i Byrådet den 22. maj 2023.

Udkast til tværgående velfærdsteknologisk strategi

På baggrund af de indsamlede input har administrationen udarbejdet et udkast til en tværgående velfærdsteknologisk strategi for sundheds-, ældre-, handicap- og psykiatriområderne.

Strategien beskriver formål og styrende principper for brug af velfærdsteknologi samt borgerrettede og organisatoriske strategispor. 

Formålet med at bruge velfærdsteknologi er at øge livskvaliteten hos borgerne, sikre en attraktiv arbejdsplads og en optimal udnyttelse af kommunens ressourcer.

Et styrende princip i strategien er, at velfærdsteknologi er førstevalg og en naturlig del af kommunens tilbud og ydelser. Det er altid en faglig vurdering, der ligger til grund for brug af velfærdsteknologi, og det er beskrevet i vores kvalitetsstandarder, når en borger kan forvente, at en ydelse som udgangspunkt leveres gennem velfærdsteknologi. Hvis en borger kan have glæde af velfærdsteknologi i andre situationer, afklarer vi ønsker og behov i dialog med borgeren.

Derudover er det beskrevet i strategien, at vi vælger teknologier, der giver gevinst for enten borgere, medarbejdere eller ressourceudnyttelsen. Vi implementerer modne og velafprøvede teknologier i stor skala, men hvis vi ser et potentiale, er vi firstmovere og afprøver nye teknologier i mindre skala.

Der er fire borgerettede spor i strategien, som handler om, at vi bruger velfærdsteknologi, som bidrager til:

  • Forebyggelse, tidlig opsporing og rehabilitering/recovery
  • Et meningsfuldt og aktivt liv for borgere med funktionsnedsættelser
  • Længst mulig i eget hjem for de borgere, der ønsker det
  • Et trygt og værdigt liv på plejecentre og bosteder.

Der er to organisatoriske spor i strategien, som handler om at sikre:

  • En organisation, som er klar til at implementere
  • Et godt arbejdsmiljø.

Relevans for fagudvalgene

På Sundhedsudvalgets område er strategien relevant i forhold til, at velfærdsteknologi kan understøtte forebyggende og sundhedsfremmede aktiviteter i alle aldersgrupper. Velfærdsteknologi kan understøtte fokusområderne i den kommende sundhedspolitik fx kommunikationsteknologier, som kan understøtte fællesskaber og mental trivsel, digital træning, som kan forebygge forværring af kronisk sygdom eller tværsektorielle videomøder, som kan fremme lige muligheder ved at sikre koordinering og understøttelse i sektorovergangen for de borgere, hvor der er behov for det. 

På Seniorudvalgets område er strategien særligt relevant i forhold til, at understøtte et værdigt og selvstændigt liv for borgere, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig. På den måde understøtter velfærdsteknologi målsætningerne i Værdighedspolitikken. Velfærdsteknologi kan understøtte rehabilitering og kan samtidig aflaste medarbejdere og medvirke til en effektiv opgaveløsning. Ofte opfylder velfærdsteknologier flere formål fx medicinhuskere og skærmbesøg, som både kan medvirke til et selvstændigt liv for borgerne og en effektiv opgaveløsning i hjemmeplejen.

På Socialudvalgets område er strategien særligt relevant i forhold at understøtte borgere med fysiske eller psykiske handicap i en oplevelse af kontrol over eget liv. Det kan være gennem velfærdsteknologier, som understøtter kommunikation, struktur i hverdagen, koncentration eller mobilitet. På den måde kan velfærdsteknologi indgå i en recovery-orienteret praksis og medvirke til at virkeliggøre Medborgerpolitikkens vision om, at øge borgernes mulighed for at deltage i samfundet og leve det liv, de ønsker.  

Der er ofte sammenfald mellem de velfærdsteknologier, som anvendes på tværs af social-, sundheds- og ældreområdet. Derfor kan der i nogle tilfælde være et økonomisk og organisatorisk rationale i, at arbejde tværgående med indkøb og implementering af velfærdsteknologier. Et eksempel på dette er vende-kipsystemer på bosteder og plejecentre. Vende-kipsystemer er motoriserede teknologier, som kan vende borger i sengen eller kippe madrassen i intervaller, så der undgås tryksår.

Retligt grundlag

Budgetaftale 2021-24.

Handlemuligheder

Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Seniorudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. afgive bemærkninger til udkastet til den tværgående velfærdsteknologiske strategi 2024-26. 

  2. ikke afgive bemærkninger til udkastet til den tværgående velfærdsteknologiske strategi 2024-26. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at udkastet til den tværgående velfærdsteknologiske strategi er et godt fundament for at sætte retning for den fremadrettede velfærdsteknologiske indsats i Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Strategien har tværgående relevans og tråde i forhold til politikker og strategier indenfor Socialudvalgets, Sundhedsudvalgets og Seniorudvalgets områder, herunder værdighedspolitik, strategi for rehabilitering, omsorg og pleje, medborgerpolitik m.m. Ligeledes har sagen relevans i forhold til kommunens digitaliseringsstrategi.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

02-10-2023 Sundhedsudvalget

At 1: Sundhedsudvalget besluttede at afgive følgende bemærkninger:

  • Opmærksomhed på, om der skal udarbejdes en nødplan, hvis teknologien ikke virker.
  • Det anbefales, at det tydeliggøres, hvordan der løbende sker effektmåling inkl. borgerfeedback, hvor dette er muligt. Dette for at kunne vurdere teknologiens kvalitet for borgeren, for arbejdsmiljøet og kommunens ressourcer.

04-10-2023 Socialudvalget
At 1: Godkendt.

6. SOSU-elever (B)

Beslutning

At 1: Seniorudvalgt besluttede, at administrationen skal

  • Undersøge, hvad omkostningen vil være, hvis Social – og sundhedshjælper elever får løn under grundforløb.
  • Undersøge, hvad man yderligere kan gøre for at uddannelsessøgende støttes bedre i deres uddannelsesforløb, i forhold til IT og dansk kompetencer samt personlig støtte i uddannelsesforløbet.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om SOcial- og SUndheds-elevområdet (SOSU), herunder økonomi og øvrige relevante data. I forlængelse heraf kan Seniorudvalget beslutte om man ønsker yderligere oplæg i forhold til muligheder for fremtidige tiltag til SOSU-elevområdet.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter, om man ønsker yderligere oplæg i forhold til muligheder for fremtidige tiltag til SOSU-elevområdet.

Sagens indhold

På Seniorudvalgets møde den 5. september 2023 ønskede udvalget at blive orienteret om SOSU-elevområdet.

Herunder følger en gennemgang af status på SOSU-elevområdet. I bilag 1 er dette uddybet yderligere.

Dimensionering                                                                                                        Kommunerne er forpligtet til hvert år at ansætte SOSU-elever, som består af et bestemt antal social- og sundhedshjælperelever (SSH) og tilsvarende et bestemt antal social- og sundheds-assistent-elever (SSA). Dimensioneringen er besluttet i trepartsaftalen mellem KL, Danske Regioner, LO og staten. Den nuværende dimensionering er gældende til og med 2026. Dimensioneringen er en minimums-dimensionering, hvorfor kommunerne opfordres til at øge antallet af elever af hensyn til den fremtidige rekruttering på området.

Slagelse Kommunes dimensionering er pt. 44 for SSH-elever og 87 for SSA-elever. Status er, at Slagelse Kommune ikke kan opfylde dimensioneringen fuldt ud i 2023. Tilsvarende billede har været tilfældet de seneste år. Årsagen er primært manglende kvalificerede ansøgere og frafald.

Gennemførsel og frafald                                                                                                            I 2021 og 2022 gennemførte henholdsvis 63 % og 75 % af de optagne SSH-elever i Slagelse Kommune deres uddannelse. Det tilsvarende tal for første halvår af 2023 er 52 %. Ser man på SSA-eleverne er gennemførselsprocenten lavere: 38 % i 2021, 37 % i 2022 og 56 % i første halvår af 2023. 

Rekruttering og fastholdelse

Slagelse Kommune har de senere år iværksat en række initiativer for at rekruttere og fastholde elever på SOSU-området. I det følgende nævnes kort udvalgte initiativer:

  • Øget fokus på at støtte eleverne under uddannelsen. Alle SSH- og SSA-elever er tilknyttet en daglig vejleder, som selv arbejder som SSH eller SSA på de respektive praktiksteder.
  • Der er centralt i kommunen ansat 4 ansvarlige praktikvejledere. Alle SSH- og SSA-elever tilknyttes en ansvarlig praktikvejleder i deres praktikforløb i plejen. 
  • Der er netop arrangeret et AMU-kursus, som handler om vejledning af elever med særlige udfordringer. Dette for at styrke elevvejledningen.
  • Der er ansat to uddannelseskonsulenter centralt i kommunen, som er ansvarlige for at udvikle SOSU-uddannelsen i Slagelse Kommune i takt med, at lovgivning og lokale rammer ændrer sig. Uddannelseskonsulenterne ansætter SOSU-eleverne og håndterer personaleforhold.
  • SSA-elever over 25 år ansættes på grundforløb med voksenelevløn
  • SSA- og SSH-elever ansættes på hovedforløb med voksenelevløn
  • Der har været gennemført projekt 'SOSU-klar' i samarbejde mellem ældreområdet og Jobcentret. Formålet var at gøre ledige klar til job som afløsere i ferier. De ledige borgere gennemførte et 5-ugers AMU-kursus. Håbet var samtidig at motivere de ledige til at vælge en uddannelse inden for SOSU-området. Projektet stoppede, fordi der ikke var tilstrækkeligt antal kvalificerede til et hold.
  • Opkvalificering af ansatte ufaglærte medarbejdere, som har erhvervserfaring, til SSH via et EUV1-skoleforløb. Betingelserne er, at eleven er over 25 år og har 2 års erfaring. Det kan tages som et samlet forløb, eller man kan følge den almindelige uddannelse som SSH, hvor medarbejderen veksler mellem sin ordinære ansættelse som ufaglært og elevansættelse under skoleopholdene. Denne model har Slagelse Kommune benyttet siden 2022 som opkvalificering af ufaglærte medarbejdere, og der er pt. 9 elever, som er i gang med uddannelsen.
  • Hjemmeplejen og plejecentrene modtager i årene 2021-2024 ekstra tilskud fra Socialstyrelsen via puljemidler 'Flere hænder og højere kompetencer'. Formålet med tilskuddet er, at ufaglært personale i ældreplejen tager en uddannelse som SSH eller SSA. Midlerne er øremærket til at ansætte erstatningspersonale, når uuddannede medarbejdere er på opkvalificerende uddannelse. Slagelse Kommune har forpligtiget sig til, at 5 årsværk gennemfører uddannelse årligt via denne ordning. Dette er indtil videre lykkedes i 2021-2023.

Fremtidsperspektivet

Befolkningssammensætningen i Danmark og konkret i Slagelse Kommune viser, at der de kommende år vil være flere ældre. I Slagelse Kommune peger sundhedsprofilen i retning af, at flere ældre vil få behov for mere hjælp end i dag. Det er kommunens opgave at sikre leverancen af den lovgivningsmæssigt besluttede hjælp, samt at det lokalpolitisk vedtagne serviceniveau kan effektueres. Hertil kommer, at ressourcerne er udfordret, såvel økonomisk som i form af medarbejdere.

I plejen opleves stigende udfordringer med at tiltrække og fastholde det tilstrækkelige antal medarbejdere, som har de nødvendige kvalifikationer. På nuværende tidspunkt er det primært antal medarbejdere til aften- og nat, som giver udfordringer. Dertil kommer, at plejen af borgere på plejecentre samt i hjemme- og sygeplejen er kendetegnet ved en stigende kompleksitet. Ofte er der tale om egentlige patienter, som skal modtage reel behandling uden for sygehuset.

Udviklingen betyder, at der er behov for at prioritere igangsættelse af nye tiltag for at rekruttere flere SOSU-elever samt støtte disse til at gennemføre uddannelsen og fastholde dem som uddannede medarbejdere efterfølgende.

Der vil i fremtiden blive øget behov for at anvende velfærdsteknologi i hjemmeplejen og på plejecentrene for dermed at anvende de tilgængelige medarbejderressourcer til de opgaver, som ikke kan varetages af teknologi. I dag arbejdes med skærmbesøg, medicinpåmindere, sensorteknologi m.m. I fremtiden vil det blive aktuelt at digitalisere endnu flere opgaver.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, nr. 953 af 22. juni 2023.

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, nr. 640 af 17. maj 2022.

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper, nr. 222 af 2. marts 2023.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der kan og bør igangsættes endnu flere tiltag for øget rekruttering og fastholdelse af SOSU-elever. Herunder er nævnt en række forslag:

  • Voksenelevløn til elever under 25 år
  • Ansættelse på grundforløb for alle elever uanset alder
  • Øget anvendelse af EUV1-forløb for ufaglærte
  • Ansættelse i hele elevforløbet og med løn under grundforløbet (nogle fravælger uddannelsen, fordi de ikke kan gennemføre det 20 ugers grundforløb på SU). Kalundborg Kommune har succes med at ansætte elever på grundforløbet og har oplevet, at de har øget antallet af ansøgere til SSH-uddannelsen.
  • Reetablering af indsatsen SOSU-klar i samarbejde med Jobcentret med det formål at motivere ledige til at vælge en uddannelse inden for SOSU-området. De lediges opkvalificering til SOSU kan med fordel etableres som et samlet forløb, hvor den ledige efter virksomhedspraktik og løntilskud inden for området tilbydes ansættelse som elev med løn på både grundforløb og hovedforløb.

    Gratis tilbud om sprogundervisning vil være en hjælp til, at flere kan gennemføre uddannelsen. Det vil kunne gennemføres via et samarbejde med f.eks. Slagelse Sprogskole. Derudover kunne en del af de pågældendes arbejdstid i praktikperioden anvendes til sprogundervisning.

  • Oprettelse af flere uddannelsesstillinger, hvor ufaglærte ansættes i en tidsbegrænset periode, for derved at give de pågældende erhvervserfaring og samtidig prøve jobbet. De kan efterfølgende tage SSH-uddannelsen, eventuelt via EUV1-forløb (beskrevet ovenfor) eller SSA-uddannelse.
  • Tilbyde sygeplejestuderende, som vælger at ophøre i uddannelsen, vejledning i at starte SSA-uddannelsen i stedet. Dette kunne ske i samarbejde med blandt andre ZBC og Absalon.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I dette afsnit redegøres for det nuværende budget i årene 2024-2027 samt budgetbehovet under alternative forudsætninger.

Det nuværende afsatte budget på elevområdet er højere end et realistisk estimat over optag af elever, samt hvor mange der gennemfører uddannelsen.

Buget/År

 

2024

2025

2026

2027

Alle tal i mio. kr.

Fuld dimensionering.

Ingen nye voksenlærlinge og intet frafald

44,1

47,8

 

54,0

55,0

Realistisk estimat inkl. nuværende rekrutteringsudfordringer og frafald

35,6

34,6

39,1

39,8

Nuværende afsatte budget

 

43,8

43,8

43,8

43,8

Det skal bemærkes, at nogle af de nævnte nye tiltag for rekruttering og fastholdelse vil betyde merudgifter udover det estimerede budget for 2024-2027.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

7. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Følgende orienteringer blev givet:

Udvalgsformanden orienterede om:

  • Næstformand og udvalgsformands deltagelse i pårørendemøde på Quistgården.
  • Deltagelse i rejsegilde på nyt friplejehjem.

Udvalgsmedlemmer orienterede om:

  • Modtaget borgerklage, der videresendes til administrationen

Administrationen orienterede om:

  • Status på handleplan på plejecenter Quistgården.
  • Klagevejledning - opfølgning på tidligere sag tilsendes udvalgsmedlemmerne.
  • Nyt om proces med Frivillighedscenter til Kongehavecentret. Udvalgsmøde i begyndelsen af 2024 afholdes her.
  • KL’s Ældre og Sundhedsudvalg har inviteret til møde 8 november i Egedal Kommune.
  • Sundhedsaftale og politisk tilhørsforhold jf. kompetenceplanen. Politisk stormøde om aftalen 1. november – Seniorudvalget er inviteret.
  • Status på Plejecentret Q4 - elevator.
  • Dialog med Friplejehjem.

Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen. Der gives orientering om:

  • Pårørendemøde på plejecenter Quistgården den 19. september 2023.

  • Klagevejledning og afgørelsesbreve i forhold til afløsning i hjemmet, midlertidige ophold og aflastningsophold.

8. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1:

  • Orientering om erfaring og organisering af medarbejdere i mindre teams.
  • Opfølgning på elevområdet, når der er status på besluttede undersøgelser jf. punkt 6.
  • Tomgangshusleje i forbindelse med tiltag for brandsikkerhed på Rådmandshaven. 

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. 

 

9. Kommunikation (B)

Beslutning

At 1: intet at bemærke.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling 

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1.     at Seniorudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

10. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1.     at Seniorudvalget godkender referatet.