Seniorudvalget – Referat – 6. februar 2024

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1.     at Seniorudvalget godkender dagsordenen.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan drøfte opfølgning på dialogmøde med Ældrerådet den 6. februar 2024.

Indstilling

Chefen for sundhed og ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget drøfter opfølgning på dialogmødet med Ældrerådet. 

Sagens indhold

På Seniorudvalgets møde den 6. februar 2024 afholdes dialogmøde med Ældrerådet.

Der er pt. ikke modtaget emner fra Ældrerådet.

På Seniorudvalgets møde den 9. januar 2024 drøftede udvalget følgende emner til dialogmødet:

• Boliganalysen
• Brugertilfredshedsundersøgelser.

Kompetence

Seniorudvalget.

Beslutningstema

Seniorudvalget kan drøfte input til kommende dialogmøde med Ældre Sagen den 5. marts 2024.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget drøfter input til dialogmøde med Ældre Sagen.

Sagens indhold

Seniorudvalget har dialogmøde med Ældre Sagen den 5. marts 2024 og kan drøfte eventuelle emner til mødet.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan godkende forslag vedrørende omprioritering af midler i rehabiliteringsindsatsen forud for høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Forslaget går ud på at sikre en mere systematisk rehabiliteringsindsats, som lever op til de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Dette skal ske ved, at de midler, som tidligere har været brugt til rehabilitering i hjemmeplejen, fremover skal bruges til at styrke rehabilitering på tværs af hele ældreområdet. Det drejer sig om 3.1 mio. kr. af midlerne til bedre bemanding. Den nye rehabiliteringsindsats skal forankres i Sundhed og Træning, og vil blive udført i tæt samspil med indsatsen på de midlertidige pladser.

Indstilling

Chef for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender forlaget vedrørende omprioritering af 3,1 mio. kr. til at udvikle og drifte en systematisk model for rehabilitering på ældreområdet. Dette forud for høring af forslaget i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Sagens indhold

I forbindelse med at Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for rehabiliteringsindsatsen i kommunerne, har administrationen udarbejdet et forslag til at omprioritere midler fra bedre bemanding på 3.1 mio. kr. til at udvikle og drifte en ny model for rehabilitering. Den nye model skal sikre mere systematiske rehabiliteringsforløb på hele ældreområdet. Midlerne har hidtil været udmøntet til rehabiliteringsindsatsen i hjemmeplejen.

Med systematisk menes en rehabiliteringsmodel, der sikrer:

• systematisk inddragelse af borgeren i at sætte mål for forløbet
• systematik i opfølgning og eventuel justering af målet for forløbet 
• systematisk inddragelse af velfærdsteknologi og civilsamfundets ressourcer
• systematik i det tværfaglige samarbejde. Dette ved at sikre arbejdsgange, der er kendte af alle omkring borgeren.

Udover de nye anbefalinger for rehabilitering har forslaget baggrund i teksten fra Budgetaftale 2024-27, som siger: 

"Forligspartierne er enige om, at målet i højere grad må være at bevare borgernes funktionsniveau, så de får mulighed for at leve et selvstændigt og værdigt liv med flest mulige gode leveår. Der skal tænkes i løsninger, der frigør personaleressourcer og fastholder blikket på kerneopgaven - og det skal i høj grad ske ved at inddrage borgernes nuværende og potentielle ressourcer så tidligt som muligt. Derfor har budgetforligspartierne ikke reduceret på personlig pleje i 2024, men har i stedet besluttet, at der skal sættes gang i en systematisk rehabiliteringsdagsorden".

Samtidig viste hjemmeplejens brugertilfredshedsundersøgelse, at færre borgere i 2023 (55 %) i forhold til i 2020 (64 %) kendte til muligheden for at genvinde tabte funktioner. Administrationen vurderer derfor, at der er behov for at arbejde med en mere systematisk tilgang til rehabilitering.

Sådan har midlerne være anvendt indtil nu

Fra 2018 har der på finansloven været afsat en pulje til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejecentre. Midlerne har, til og med 2021, været udmøntet på baggrund af årlige redegørelser fra kommunerne til ministeriet.

Fra 2022 overgik midlerne til at blive udmøntet via bloktilskuddet til kommunerne. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2022 er midlerne overført permanent til Seniorudvalgets budgetramme. På Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde den 5. oktober 2021 punkt 10 blev det besluttet, at midlerne fra 2022 og frem skulle anvendes til personaleressourcer i hjemmeplejen, på plejecentre og hos rehabiliteringsterapeuter, med det formål at øge det rehabiliterende sigte. Midlerne blev fordelt på følgende områder:

1. Drift af midlertidige pladser på Blomstergården
2. Øget hjemmehjælp og hjemmetræningstid i borgernes private hjem med afsæt i borgers eget mål
3. Øget bemanding omkring neurorehabilitering i borgers eget hjem
4. Ansættelse af hjemmeterapeuter.

I 2023 er midlerne fra punkt 2 ovenfor anvendt til at dække en del af de besparelser, som Seniorudvalget ikke har kunnet gennemføre i budget i 2023, dette jævnfør beslutning på Seniorudvalgets møde den 10. januar 2023 punkt 4.

Omprioriteringen i denne sag omhandler den del af midlerne, der tidligere er prioriteret til hjemmeplejen jævnfør punkt 2 ovenfor. En omprioritering af midlerne fra 2024 og frem vil derfor ikke få konsekvens for personalesammensætning ved nuværende udmøntning.

Ud over midler fra bedre bemanding er der også budget til rehabiliteringsindsatser på midlertidige forløb på de midlertidige pladser, hvor der er ansat terapeuter. Samt i Sundhed og Træning, hvor der er ansat hjemmeterapeuter, der primært udfører rehabiliteringsindsatser rettet mod borgere, der modtager hjemmepleje. 

Administrationen vurderer, at midlerne fra punkt 2 har været brugt efter hensigten, men at det ikke har været muligt at følge op på om indsatserne har bidraget til øget rehabilitering.

Det er administrationens vurdering, at den nuværende rehabiliteringsindsats ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring systematik, og en samling af midlerne kan understøtte en mere systematisk og borgerinddragende indsats jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Nye anbefalinger for rehabilitering på ældreområdet

I december 2023 udgav Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger, der understreger vigtigheden af en rehabiliterende tilgang, der fokuserer på borgeren og tager udgangspunkt i den ældre borgers perspektiv og livssituation. Det betyder, at borgeren systematisk skal involveres i beslutningsprocessen og fastsættelsen af mål i hele forløbet, med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, håb og drømme. Det indebærer inddragelse af civilsamfundets ressourcer, velfærdsteknologi og fokus på fastholdelse af rehabiliteringsforløbets målsætninger for den enkelte ældre borger, også efter endt rehabiliteringsforløb.

Forslag til omstilling til en systematisk rehabiliteringsmodel på ældreområdet

En omstilling af rehabiliteringsindsatsen, så den lever op til de nye anbefalinger, kræver involvering af ledelsen, flere afdelinger og medarbejdergrupper. Der vil være behov for kompetenceudvikling, ændring af arbejdsgange og udvikling af nye værktøjer, der kan understøtte borgerinddragelse, fælles beslutningstagning, målsætning og evaluering. Undervejs i udviklingen af ny model, vil der være fokus på at inddrage borgerperspektiv på relevante indsatser i modellen.   

I 2024 vil midlerne blive anvendt til at udvikle og teste en model for den fremtidige struktur af rehabiliteringsopgaven, herunder en model til systematisk indhentning af oplysninger og data fra målgruppen for rehabiliteringsforløb. Dette arbejde skal bygge på de tidligere erfaringer fra WIPP-projektet på forebyggelsesområdet i Slagelse Kommune. I WIPP-projektet får borgerne et spørgeskema, som de skal udfylde før tilbud om hjemmebesøg. Ud fra borgerens svar kan tilbuddet skræddersys, så borgere får et tilbud, som passer til behovet. Samtidig skal der arbejdes på, at der ved en struktureret tilgang indtænkes velfærdsteknologiske løsninger tidligt i indsatsen og muligheder for hjælp til selvhjælp, særligt for at sikre fastholdelse af opnåede resultater.

Fra efteråret 2024 anvendes midlerne til kompetenceudvikling og træning af frontpersonalet i den nye systematiske tilgang til rehabilitering. Dette med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, en involverende proces i organisationen, udvikling af arbejdsgange, opsætning af systemer i forhold til ensartet praksis for dokumentation og dataindsamling, planlægning af undervisning med mere. 

Fra 2025 forventer administrationen, at den nye systematiske rehabiliteringsmodel er færdigudviklet, og midlerne anvendes til den fremadrettede drift af modellen, som inkluderer, at der hovedsageligt afsættes midler til personaleressourcer tæt på borgeren.

Borgerne vil i hele forløbet forsat kunne tilbydes rehabiliteringsforløb og der vil også fremover tilbydes rehabiliteringsforløb i borgernes hjem i samarbejde med relevant personale. For borgeren er målet at den største forskel ligger i, at flere kan tilbydes strukturerede forløb. 

Høring af forslaget til relevante råd

Hvis Seniorudvalget godkender forslaget til omprioritering af de 3.1 mio. kr. til at udvikle og drifte en systematisk rehabiliteringsmodel for hele ældreplejen, vil forslaget blive sendt i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Social Udsatte før endelig godkendelse i Seniorudvalget.

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder for prioritering af de 3.1 mio. kr.:

1. godkende forslaget om at omprioritere de 3.1 mio. kr. til at udvikle og drifte en ny systematisk rehabiliteringsmodel på hele ældreområdet.
   Fordelen ved at anvende midlerne til dette er, at der udvikles en model for systematisk rehabilitering i ældreplejen og derved medvirker midlerne til at fremtidssikre ældreplejen.
   
   
2. Forsætte den tidligere anvendelse til rehabiliteringsindsatsen i hjemmeplejen.
   Fordelen ved at anvende midlerne til dette er, at hjemmeplejen forsat selv kan iværksætte rehabiliteringsindsatser. Ulempen er, at det ikke udvikler en systematisk rehabiliteringsmodel, som kan leve op til de nye anbefalinger på området.
   
   
3. En alternativ prioritering af midlerne.                                                                      Seniorudvalget skal angive, hvad midlerne skal anvendes til, hvis udvalget vælger denne mulighed.

Retligt grundlag

Finansloven og Byrådets Budgetaftale for 2024-2027.

Serviceloven §83a, som beskriver at kommunen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for personlig og praktisk hjælp.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Seniorudvalget godkender indstillingen, vil forslaget til omprioritering af midlerne til en ny systematisk rehabiliteringsmodel blive sendt i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. Herefter vil Seniorudvalget få forslaget, med eventuelle ændringer som følge af høringssvar, til endelig godkendelse.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende takst vedrørende indkøbsordning for budget 2024 på Seniorudvalgets område. 

Byrådet orienteres om taksten til friplejeboliger ikke længere er foreløbig og er vedhæftet i endelig form uden ændringer fra den foreløbige takst fremlagt på Byrådet d. 18.12.2023. 

Indstilling

Sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Byrådet godkender takst for indkøbsordning for 2024 på Seniorudvalgets område jf. Bilag 1.

2. at Byrådet tager endelig takst vedrørende friplejeboliger til orientering jf. Bilag 2.

Sagens indhold

Indkøbsordning

Taksten vedrørende indkøbsordning var ved en fejl ikke kommet med i takstsagen på Seniorudvalgets møde d. 05.12-2023. 

Taksten vedrørende indkøbsordning er for budget 2024 beregnet på grundlag af hidtidige beregningsprincipper, hvilket udgør en pris- og lønfremskrivning af 2023-taksten. Den oprindelige takstfastsættelse skete ud fra gennemsnittet af den pris som to kommuner i Region Sjælland havde opnået ved konkurrenceudsættelse af opgaven tillagt 10%. Begrundelsen for at der blev tillagt 10% er fordi man ønskede at fastholde lokale købmænd/leverandører. Taksten blev fastsat i efteråret 2021. 

Taksten vedrører indkøb med vareudbringning til borgere på baggrund af visitation. Borgere der visiteres til indkøbsordning kan hverken varetage indkøb, disponere en indkøbsseddel ej heller ringe til købmand og bestille varerne. Der henvises til kvalitetsstandarden som beskriver at kommunen skal sikre husholdningen.  

Friplejehjem

Taksten vedrørende friplejeboliger anses for endelige og uden ændringer til de foreløbige takster fremlagt for Seniorudvalget d. 05. december 2023 jf. Bilag 2. Friplejeboligstakst er beregnet ud fra vejledning og skabelon udarbejdet af BDO og KL. Taksten har været til gennemgang hos revisor fra BDO. 

Retligt grundlag

Takstregulerende bestemmelser i servicelovens § 83 og § 192.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om det kommunale tilsyn på plejecentre i 2023.

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget tager sagen til orientering

Sagens indhold

Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynsforpligtelsen sørge for, at der bliver gennemført uanmeldte tilsynsbesøg på plejecentrene mindst en gang om året.

Det er firmaet L. Consulent, der laver tilsyn i Slagelse Kommune. Firmaet har udarbejdet detaljerede tilsynsrapporter til de enkelte plejecentre og en samlet årsrapport. Den samlede årsrapport danner grundlag for denne sagsfremstilling og er vedlagt i bilag 1.

Samlet vurderer det kommunale tilsyn følgende:

• Plejecentrene leverer en god pleje og omsorg til beboerne og tilstræber at skabe en dagligdag med meningsfulde aktiviteter og livskvalitet
• Plejecentre tilstræber at skabe en dagligdag med meningsfuldhed, tryghed og værdighed
• Flere af plejecentrenes hjemmesider trænger til opdatering ift. at give et tydeligere billede af muligheder for livskvalitet for de kognitivt svageste
• Plejecentrene tilstræber at sikre beboernes muligheder for selvbestemmelse, og at beboernes vilje respekteres, uanset hvordan den udtrykkes
• Plejecentrene har fokus på at sikre beboerens retssikkerhed
• Plejecentrene arbejder generelt efter gældende anvisninger i sundhedsloven
• Plejecentrene har opmærksomhed på kost og ernæring
• Plejecentrene har tilstedeværelse af kompetent ledelse og fokus på kompetenceudvikling.
• Plejecentrenes fysiske rammer er generelt egnede til målgruppen
• De pårørende oplever, at der generelt er lydhørhed i dialogen, og at der sikres kontakt i dagligdagen, der er tilpasset den enkeltes evner og behov
• Pårørende på seks plejecentre har udtrykt konkrete oplevelser af, at kommunale besparelser har medført mindre tryghed og livskvalitet. Det gælder særligt på tidspunkter med få medarbejdere eller mange vikarer, herunder at der er mindre tid til de kognitivt svageste.

Tilsynet har følgende anbefalinger, som fordeler sig på tværs af alle plejecentre:

Visitation - Information:

• Fire plejecentre er blevet anbefalet at opdatere hjemmesider og at tydeliggøre indsatser for livskvalitet for de kognitivt svageste beboere
• Et plejecenter skal opdatere plejehjemsoversigten.

Politikker, selvbestemmelse og retssikkerhed:

• Enkelte plejecentre er blevet opfordret til at sikre medarbejdernes kendskab til den aktuelle værdighedspolitik
• Fire plejecentre er blevet anbefalet en mere konsekvent praksis ved dokumentation af habilitet og inhabilitet og dermed, hvilke aftaler der er for inddragelse af pårørende.

Trivsel og relationer:

• Tre plejecentre er blevet anbefalet at arbejde med handleanvisninger, herunder beskrivelse af dannelse af relationer og risiko for isolation
• Pårørende på to plejecentre har givet udtryk for, at der ved enkeltstående individuelle episoder ikke har været tilstrækkelig fokus på værdig fremtræden og dialog om dette
• Tre plejecentre er blevet anbefalet at arbejde med dokumentation om beboeres særlige kommunikationsudfordringer inklusiv anvisninger generelt beskrevet i helbredstilstande, i generelle oplysninger i pædagogiske planer og i døgnrytmeplaner
• Tre plejecentre er blevet anbefalet at arbejde med at beskrive beboeres udfordringer samt anvisninger ved dannelse af sociale relationer og risiko for isolation samt ensomhed.

Målgrupper og metoder:

• Et plejecenter er blevet anbefalet at beskrive, hvordan medarbejderne kan afholde måltiderne på en god og hensigtsmæssig måde
• Tre plejecentre er blevet anbefalet, at de individuelle pædagogiske anbefalinger også indeholder pædagogiske og praktiske individuelle anvisninger, der kan være med til at sikre gode måltidsoplevelser hos den enkelte beboer
• Et plejecenter er blevet anbefalet at undervise i at vurdere og skelne mellem frivillighed og brug af magt samt tvang jf. gældende lovgivning. 

Procedurer og dokumentation:

• Tre plejecentre er blevet anbefalet at sikre en positiv udvikling med dokumentation, herunder indsatsen livskvalitet, samt tydeliggøre anvisninger for pædagogisk praksis for medarbejderen tæt på beboeren.

De fysiske rammer:

• Et plejecenter er blevet anbefalet at se på muligheder for at opdele fællesrum til mindre grupper med forskellige behov.

Plejecentrenes arbejde med anbefalingerne fra det kommunale tilsyn

Plejecenterlederne orienterer deres medarbejderne og bruger- og pårørenderådene om indholdet i årsrapporten, og de sikrer, at tilsynsrapporten er tilgængelig på plejecentrets hjemmeside. Administrationen vurderer, at plejecentrene arbejder både tværgående og lokalt med anbefalingerne i årsrapporten fra det kommunale tilsyn, og at det ikke giver anledning til yderligere tiltag. Plejecentrene har blandt andet arbejdet med følgende tiltag:

Pr. 1. januar 2024 er der ansat en udviklingssygeplejerske på tværs af plejecentrene. Udviklingssygeplejersken får særligt fokus på optimering af den sundhedsfaglige dokumentation og på kompetenceløft i forhold til pleje og behandling.

Plejecentrene får ny hjemmeside i starten af 2024. Der er fokus på ensretning og på, at indholdet er fyldestgørende.

 Plejecentrene har i samarbejde med hjemme- og sygeplejen udarbejdet et onboardingprogram. Det betyder, at alle nyansatte starter med tre dages undervisning i blandt andet ansættelsesforhold, værdighedspolitik, lovgivning, dokumentation, arbejdsmiljø og forflytning. Onboardingprogrammet skal være med til at sikre, at nyansatte bliver grundigt introduceret til kerneopgaven på plejecentrene, og det skal være med til både at fastholde og rekruttere nye medarbejdere. Programmet starter i marts 2024.

 Plejecentre har i 2023 styrket samarbejdet med demensteamet og pårørendevejlederen. Der vil i 2024 være yderligere fokus på dette, blandt andet ved undervisning i magtanvendelse, tilgang til borgere med demens samt mødet og kommunikationen med pårørende. Undervisningen skal blandt andet give personalet og ledelsen redskaber til at styrke samarbejdet med pårørende og sætte fokus på forventningsafstemning. Samtidig skal undervisningen skabe et kompetenceløft i plejen i forhold til borgere med demensudfordringer.

Retligt grundlag

Serviceloven, LBK nr. 1287 af 28/0872020. §151
Almenboligloven, LBK nr. 119 af 01/02/2019. §5
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, LBK nr. 826 af 16/08/2019, §15 og § 16

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Socialudvalget, Seniorudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget og Seniorudvalget skal tage stilling til initiativsag vedr. udlejning af tomme boliger/reduktion af udgiften til tomgangshusleje.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri og Chefen for Sundhed og Ældre, indstiller

1. at Socialudvalget og Seniorudvalget godkender, at håndteringen af tomme boliger og reduktion af udgiften til tomgangshusleje indgår i den politiske behandling af den fælles ”Analyse af udvalgte fokusområder på ældreområdet og det specialiserede voksenområde”.

Sagens indhold

Initiativsag vedrørende udlejning af tomme boliger og reduktion af udgiften til tomgangshusleje blev rejst på Byrådets møde den 27. november 2023. Byrådet godkendte et ændringsforslag, som videresendte sagen til behandling i Socialudvalget og Seniorudvalget inden for deres respektive udvalgsområder. Initiativsagen fra Byrådets behandling er vedlagt som bilag 1.

Sagen vedrører den tomgangshusleje, som kommunen er forpligtiget til at betale, når kommunen har anvisningsretten til almene ældreboliger for ældre og handicappede. Overordnet skelnes i lovgivningen mellem 2 typer ”ældreboliger”:

• ”Almindelige” ældreboliger, som er almene ældreboliger uden serviceareal
• Plejeboliger som er almene ældreboliger med serviceareal. (Plejecentre og botilbud)

Når der omtales almene ældreboliger i denne sag, så omfatter det begge ovennævnte typer.

Kommunen har i udgangspunktet anvisningsretten til almene ældre boliger ejet af boligselskaber, men kan overdrage den til boligselskabet, såfremt at der kan indgås aftale derom. Kommunen har altid anvisningsretten til almene ældre boliger ejet af kommunen, og kan ikke overdrage den til andre. Når kommunen har anvisningsretten, betaler kommunen lejen for de boliger, der ikke er udlejet. Kommunen betaler lejen fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed og indtil den genudlejes.

Der er overordnet to typer af tomgang:

1. kortvarig tomgang i forbindelse med almindelig genudlejning og
2. længerevarende tomgang på grund af udfordringer med genudlejning.

Vedr. kortvarig tomgang i forbindelse med almindelig genudlejning

Tomgang i forbindelse med almindelig genudlejning opstår, når en ældrebolig bliver ledig, og der går en periode frem til boligen udlejes igen.

Der skal i relation til kortvarig tomgangshusleje skelnes til de forskellige typer af situationer, som gør, at almene ældre boliger står tomme:

• På det specialiserede voksenområde er de almene ældreboliger fysisk indrettet som botilbud til borgere med særlige behov. For hvert botilbud er beskrevet en specifik målgruppe af borgere med særlige behov. Når en beboer fraflytter sit lejemål, så kan der opstå midlertidig ledige boliger med tomgangshusleje, såfremt at der ikke er en borger med tilsvarende særlige behov, som kan visiteres til boligen.

• På ældreområdet findes der almene ældre- og plejeboliger. Hvis en borger ønsker at flytte i en plejebolig, forudsætter det at de opfylder visitationskriterierne på området. Borgerne har frit valg til selv at vælge hvor de ønsker bolig. Borgeren har mulighed for at blive skrevet på venteliste til bolig flere steder. Der er flere forskellige årsager til at kommunen skal betale tomgangshusleje. Der kan være en, oftest kortere, periode fra en borger fraflytter lejemålet til en anden borger kan flytte ind. Derudover viser erfaringer, at der er boliger som har en beliggenhed, hvilken gør dem mindre attraktive, f.eks. afstand til offentlig transport, det omkringliggende kvarter mm. Derudover er boligernes indretning, størrelse og stand en væsentlig faktor, ofte kombineret med huslejen- og forbrugsafgifternes størrelse. 

Vedr. længerevarende tomgang på grund af udfordringer med genudlejning

Den anden type tomgang er de tilfælde, hvor der er længerevarende udfordringer med genudlejning. Det kan være utidssvarende boliger(størrelse og indretning), boligernes placering, fysiske forhold eller lignende, der medfører, at boligerne er svære at genudleje.

Derudover har udviklingen i målgrupper og andre tilbud til såvel ældre, som borgere med særlige behov betydning for efterspørgslen efter de forskellige ældre- og plejeboliger. En permanent ændring i efterspørgslen kan betyde, at der opstår længerevarende tomgang.

Afdækning vedr. udfordringer med tomgangshusleje på ældre og socialområdet

Slagelse Kommune har allerede igangsat en større analyse af de fremtidige kapacitetsbehov for ældre- og plejeboliger på hhv. social- og ældreområdet, og har i forbindelse med initiativsagen nu også bedt Konsulentfirmaet Implement Consulting foretage en kort afdækning af udfordringerne med tomgangshusleje på ældre- og socialområdet. Afdækningen omfatter plejeboliger på ældreområdet, ældreboliger på ældreområdet samt de sociale botilbud (plejeboliger) på socialområdet. Dette vil derfor blive belyst i den endelige rapportering, der forelægges hhv. Socialudvalget og Seniorudvalget på deres møder i marts 2024. Her vil også handlemuligheder i forhold til udlejning af tomme boliger/reduktion af udgiften til tomgangshusleje blive belyst. Det være sig både i forhold til styrkelse af styringen af tomgangshusleje og om gennemgangen giver anledning til justering af den nuværende kapacitet.

I forhold til handlemuligheder vil der blive skelnet mellem kortvarig tomgang og længerevarende tomgang.

For almene ældreboliger gælder at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds.

Administrationen vurderer, at det ved kortvarig tomgang hos almene ældre boliger i tilknytning til plejecentre og botilbud gør sig gældende, at det ikke er hensigtsmæssigt midlertidigt at udleje til andre målgrupper, og ej hellere attraktivt for andre målgrupper. 

Administrationen vurderer, at for længerevarende tomgang ældreboliger gør sig gældende, at der er behov for en strategisk planlægning omkring den ledige kapacitet, således at der kan dannes grundlag for en politisk stillingtagen til investering i og samarbejde omkring ændret anvendelse, ommærkning eller afhændelse.

Konkret opfølgning på initiativer anført i initiativsagen af 27. november 2023

I initiativsagen er anført følgende 3 initiativer:

1. at forvaltningen øger indsatsen, så ledige boliger udlejes hurtigere til målgruppen ”Ældre”,
   herunder orienteres økonomiudvalget i januar 2024 om evt. venteliste til visitation med henblik på, at økonomiudvalget kan sikre evt. utilstrækkelige medarbejderressourcer på dette område.
2. at forvaltningen orienterer Økonomiudvalget hvert kvartal i 2024 om, hvor mange ledige boliger der er, der ikke kan udlejes til målgruppen og hvor stor tomgangsudgiften har været i det foregående kvartal, første orientering i april 2024.
3. at borgmesteren retter henvendelse til Bolig- og Socialministeren for at sikre, at de samme regler som gælder for boliger til ældre, tillige gælder for boliger til mennesker med handicap.

Vedr. elementer om afrapportering i punkt 1 og 2:

Administrationen vurderer, at den igangsatte ”Analyse af udvalgte fokusområder på ældreområdet og det specialiserede voksenområde” på tværs af fagudvalgenes områder kan danne grundlag for en kvalificeret grundlag for en fremadrettet planlægning, som målretter kommunens kapacitetsudnyttelsen og udpeger hvor der er behov for kapacitetstilpasning.

Administration vurderer, at det supplement der er er bestilt til den ovenfor anførte analyse, vil fremkomme med forslag til styrkelse af styringen af tomgangshusleje og samt vurderinger omkring hvorvidt justering af den nuværende kapacitet skal indgå i det videre arbejde med at danne et handlingskatalog i forlængelse af analysen.

Administrationen anbefaler således, at håndteringen af tomme boliger og reduktion af udgiften til tomgangshusleje indgår i den politiske behandling af analysen. Analysen forventes, som tidligere skrevet, at blive forelagt Socialudvalget og Seniorudvalget på udvalgsmøderne i marts 2024.

Vedr. afklaring i punkt 3.

Almenboligloven udgør et samlet og enslydende lovgrundlag for almene ældreboliger til ældre og handicappede. I den bestilte analyse vil handlemuligheder blive udfoldet.

Retligt grundlag

Almenboligloven.

Vejledning om afhjælpning af udlejningsvanskeligheder i almene ældreboliger nr. 9932 af 30/10/2018.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Kapacitetstilpasning af de almene ældreboliger berører Socialudvalget og Seniorudvalget.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger, da initiativsagen hermed vurderes behandlet.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. 

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling 

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1.     at Seniorudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1.     at Seniorudvalget godkender referatet.