Social- og Beskæftigelsesudvalget (2018-2021) – Referat – 9. april 2018



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90442               Dok.nr.: 330-2018-152962                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at Dagsordenen godkendes.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 9. april 2018:
Fraværende: 
Godkendt

2. Gensidig orientering (O)

2.     Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2017-90444               Dok.nr.: 330-2018-153872                                          Åbent
Kompetence:
Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
a. Udvalgsformanden
b. Udvalgets medlemmer
c. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør
d. Børn- og Ungedirektør
e. Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration
a. Orientering om det frivillige mentorkorps
i. Udvalget har tidligere bedt om en orientering om det frivillige mentorkorps. På mødet gives en kort orientering herom. Der vedlægges endvidere en kort skriftlig status for det frivillige mentorkorps.
b. Orientering om udpegning af LAR repræsentanter
i. Byrådet besluttede på møde 26. februar 2018 at nedsætte et Lokalt Arbejdsmarkedsråd (§17. stk. 4 udvalg). Administrationen tilskriver nu de relevante organisationer og beder dem udpege medlemmer til udvalget. Efterfølgende forelægges en sag for Beskæftigelsesudvalget med godkendelse af kommissorium samt godkendelse af de udpegede medlemmer.
f. Centerchefen for Børn & Familie
g. Centerchefen for Kultur, Fritid & Borgerservice
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Orienteringerne tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 9. april 2018:
Fraværende: 
Udvalget værdsætter mentorkorpsets betydning for kommunens borgere mellem 18 og 30 år.
Udvalget afventer at sagen om indstilling af medlemmer til LAR forelægges Social- og Beskæftigelsesudvalget.

3. Vedtagelse af forretningsorden - Beskæftigelsesudvalget (B)

3.     Vedtagelse af forretningsorden - Beskæftigelsesudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2018-8064                 Dok.nr.: 330-2018-157710                                          Åbent
Kompetence:
Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte indholdet af sin forretningsorden.
Baggrund
Det følger Styrelsesvedtægten, at et udvalg selv fastsætter sin forretningsorden. Byrådet kan bestemme, hvilken opgaveportefølje udvalget har, men ikke hvordan udvalget skal tilrettelægge sit arbejde. Det afgør udvalget selv.
Retligt grundlag
Jf. § 20, stk. 3 i Styrelsesloven vedtager udvalget selv sin forretningsorden.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Kommunaldirektøren anbefaler, at udvalget tager drøftelsen, herunder eventuelt vedtager en forretningsorden, hvis der er flertal for det, således at forventningsafstemningen omkring samarbejdet i udvalget er på plads.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
1.    at Beskæftigelsesudvalget godkender udkast til Forretningsorden.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 9. april 2018:
Fraværende: 
Godkendes, dog med navneændring så det fremgår at der er tale om forretningsordenen for Social- og Beskæftigelsesudvalget.

4. Mødeplan 2018 for Beskæftigelsesudvalget (O)

4.     Mødeplan 2018 for Beskæftigelsesudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2018-780                   Dok.nr.: 330-2018-192282                                          Åbent
Kompetence:
Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Beskæftigelsesudvalget skal beslutte mødedage og tidspunkter for udvalgets møder i 2018.
Baggrund
Byrådet har den 11. december 2017 besluttet mødestruktur for politisk årshjul for 2018.
Uge 1: De stående udvalg afholder møde
Uge 2: Mødefri/plads til temamøder
Uge 3: Økonomiudvalget afholder møde
Uge 4: Byrådet afholder møde
For at sikre koordinationen med ØU, BY og fagudvalgene har borgmestersekretariatet foreslået at Beskæftigelsesudvalgets møder placeres den første mandag i hver måned (dog ikke juli). Således afholdes møderne på følgende datoer i 2018:
Mandag den 5. februar kl. 12.30 – 15.00
Mandag den 5. marts kl. 12.30 – 15.00
Mandag den 9. april kl. 12.30 – 15.00
Mandag den 7. maj kl. 12.30 – 15.00
Mandag den 4. juni kl. 12.30 – 15.00
Mandag den 6. august kl. 12.30 -15.00
Mandag den 3. september kl. 12.30 – 15.00
Mandag den 1. oktober kl. 12.30 – 15.00
Mandag den 5. november kl. 12.30 – 15.00
Mandag den 3. december kl. 12.30 – 15.00
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Udvalget tilrettelægger sin mødeplan og mødetidspunkt under hensyntagen til den mødestruktur, der er fastsat af byrådet. Udvalget kan godkende forslag til mødedatoer og mødetidspunkter eller beslutte en ændret mødeplan. Mødested aftales til hvert enkelt møde.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget fastlægger en fast mødedag og tidspunkt i hver måned med undtagelse af juli måned til afholdelse af Beskæftigelsesudvalgets møder.
Ovenstående mødeplan blev godkendt af Beskæftigelsesudvalget på møde 8. januar 2018. Da der er tale om en ny sammensætning af udvalget fremlægges mødeplanen igen til fornyet godkendelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
1.    at Beskæftigelsesudvalget – i 2018 – afholder sine møder den første mandag i hver måned, jf. nedenstående (med juli måned).
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 9. april 2018:
Fraværende: 
Godkendt.

5. Orientering om brug af lægeerklæringer (O)

5.     Orientering om brug af lægeerklæringer (O)

Sagsnr.: 330-2018-22646               Dok.nr.: 330-2018-192883                                          Åbent
Kompetence:
Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Orientering om brugen af lægeerklæringer.
Baggrund
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget havde på mødet den 5. februar 2018 under punkt 6 en opfølgning på Analyser af Velfærdsområderne. I den forbindelse ønskede udvalget en sag om brugen af lægeerklæringer.
I 2017 var den samlede udgift på kr. 7.084.847, fordelt med kr. 2.405.871 til attester, hvor der er lovkrav om lægeattest, og kr. 4.678.976, til lægeattester, som indhentes for at fremme sagsbehandlingen, uden at der dog er lovkrav om lægeattester.
Lægeattester omfattet af lovkrav
Type
Betegnelse
Antal
Udgift
 
LÆ 265
 
Lægeattest til rehabiliteringsteam
 
587
                    
963.052 kr.
 
LÆ 285
 
Attest til sygedagpengeopfølgning
 
1385
                 
1.442.819 kr.
Øvrige lægeattester m.m.
Type
Betegnelse
Antal
Udgift
 
Attester
 
Diverse lægeattester
 
129
              
155.438 kr.
 
LÆ 125
 
Statusattest
 
1994
                   
842.948 kr.
 
LÆ 145
 
Generel helbredsattest
 
231
                    
382.036 kr.
 
LÆ 155
 
Speciallægeattest
 
322
                 
2.093.285 kr.
 
LÆ 225
 
Attest vedr. kronisk sygdom
 
126
                     
24.882 kr.
 
LÆ 275
 
Lægeattest til klinisk funktion
 
148
                    
776.487 kr.
 
Sundhedskoordinator
Ved livsstilsygdomme eller i risiko for at få én
 
                  
 384.990 kr.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse 996 af 29/06/2016 ”Om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv.” § 4.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 9. april 2018:
Fraværende: 
Sagen udsat til mødet i maj. Udvalget ønsker en opgørelse over hvor mange sager, der ikke kommer til umiddelbar behandling fordi lægeerklæringerne er blevet for gamle. Udvalget ønsker endvidere en opgørelse af længden af de forskellige sager.

6. Månedsopfølgning ultimo januar 2018 - BEU

6.     Månedsopfølgning ultimo januar 2018 - BEU

Sagsnr.: 330-2018-14660               Dok.nr.: 330-2018-124864                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
På baggrund af ønsket om at følge udviklingen på arbejdsmarkedsområdet tæt fremlægges den månedlige budgetopfølgning – ultimo januar 2018.
Det samlede resultat for driften pr. ultimo januar 2018 viser et forventet mindre forbrug på 3,5 mio. kr.
Center
Serviceudgifter mio. kr.
Overførsels-udgifter mio. kr.
Anlæg       mio. kr.
Samlet mio.kr.
Forebyggende indsats for ældre og handicappede
      -9.622
            -  
            -  
      -9.622
Center for Børn, Unge og Familie
      -2.196
      4.747
            -  
    2.551
Jobcenter, forsikrede ledige
       907
      -2.372
            -  
      -1.465
Jobcenter, eksl. Forsikrede ledige
0          
      12.012
            -  
      12.012
Samlet mer/mindre forbrug
-10.911
14.387
0
3.476
Bilag angiver nærmere specifikation af forbruget.
I forbindelse med budgetopfølgningen primo 2018 omplacerede man jobcentrets budgetter, så vidt det var muligt, sådan at der kunne fremvises retvisende budgetter. Forventningen fra primo 2018 opfølgningen forventes som helhed fortsat at holde.
Den primære årsag til mindreforbruget skyldes at der fortsat ses en stigning i beskæftigelsen.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der skal udarbejdes handleplaner ved forventet merforbrug på over 100.000 kr. Handleplaner forelægges fagudvalg til godkendelse i forbindelse med budgetopfølgninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende handleplanerne eller beslutte, at der skal ændres, f.eks. med uddybende beskrivelse af tiltag og økonomi, andre handlinger eller ændret tidsfølge.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Den månedlige opfølgning ultimo januar 2018 tages til efterretning
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 9. april 2018:
Fraværende: 
Udvalget tager opfølgningen til orientering.

7. Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2018 (B)

7.     Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2018-19313               Dok.nr.: 330-2018-165809                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Baggrund
Det er et lovkrav, at alle kommuner skal udarbejde en årlig Beskæftigelsesplan, som skal vedtages af Byrådet.
Beskæftigelsesplanen sætter retningen for kommunens strategiske prioriteringer på beskæftigelsesområdet. Planen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem beskæftigelsespolitiske udfordringer, politiske mål og resultatkrav på området, lokalt såvel som nationalt.
Beskæftigelsesplan 2018 burde formelt set have været godkendt af det tidligere Byråd inden udgangen af 2017. Efteråret 2017 var dog præget af valgkamp. Det gav derfor god mening, at det er det nye fagudvalg og Byråd, som tager ansvar for den strategiske retning, som har stor betydning for at opnå bedste resultater.
Den hidtidige Beskæftigelsesplan bygger på et solidt politisk fundament, hvor der har været stor opbakning fra både LO, DA og Lokalt Arbejdsmarkedsråd. Politisk blev der således lavet et grundigt og gennemarbejdet afsæt til en tydelig retning, hvor udgangspunktet er et flerårigt, ambitiøst sigte med fokus på den sammenhængende indsats og den samlede bundlinje.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Byrådet skal godkende forslag til Beskæftigelsesplan 2018 og har mulighed for at tilføje eventuelle justeringer, som indarbejdes efterfølgende.
Vurdering
Forslag til Beskæftigelsesplan 2018 følger Beskæftigelsesministerens retningslinjer for at udarbejde beskæftigelsesplanen.
Administrationen har justeret Beskæftigelsesplanen, så den indeholder de nye ministermål for 2018. I forhold til de fleste af ministermålene er der tale om mindre præciseringer for den ønskede prioritering af indsats og målgrupper, men der er også tilføjet et helt nyt ministermål om bekæmpelse af socialt bedrageri. Med baggrund i det nye ministermål er der derfor tilføjet et nyt afsnit, som beskriver den planlagte retning for kommunens kontrolindsats i 2018.
Selve grundindholdet i Beskæftigelsesplanen er ens i forhold til sidste års Beskæftigelsesplan. Der er kun lavet justeringer i forhold til, hvad der ikke længere er relevant og nye tiltag siden sidste år.
Det betyder, at de vigtigste justeringer er:
· Det indledende afsnit om uddannelsesparate unge uden uddannelse har været nødvendigt at omskrive. Baggrunden er ”Aftalen om bedre veje til uddannelse og job” for de unge i landets kommuner, som blev indgået i efteråret 2017. Det giver mening at fremhæve i Beskæftigelsesplanen, at der i 2018 arbejdes på at finde en fremtidige model for ungeindsatsen i kommunen. I 2018 tilrettelægges ungeindsatsen dog fortsat i regi af Ungehuset, hvor Jobcentret søger at koordinere indsatsen med de mange forskellige aktører.
· I det indledende afsnit om borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er det præciseret, at Byrådet vægter, at der bygges videre på borgernes ressourcer og udvises en tro på, at borgeren kan lykkes. Ligesom det vægtes at begrænse antallet af unødvendige sagsbehandlerskift og sikre borgeren en hurtig tilknytning til en arbejdsplads. På samme vis er det tilføjet i relation til virksomhedsrettet opkvalificering, at der skal være fokus på at udnytte borgerens muligheder for gradvist at opnå stadig flere ordinære løntimer på vej mod fuld selvforsørgelse. Ændringerne begrundes i Beskæftigelsesindikator-projektets nyeste viden om forhold, som har stor betydning for at opnå effekt for denne målgruppe.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har fået input til Beskæftigelsesplanen fra Lokalt Arbejdsmarkedsråd op til 2017. Indeværende forslag til mindre justeringer er dog ikke drøftet med Lokalt Arbejdsmarkedsråd. Der skal først udpeges et nyt for den kommende valgperiode.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget godkender Beskæftigelsesplan 2018,
2.    at Udvalget fremsender planen til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 9. april 2018:
Fraværende: 
Godkendt.
Udvalget ønsker endvidere at komme tættere på udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Konkret ønsker udvalget, at der arbejdes frem mod et seminar i august/september hvor udvalget, sammen med relevante aktører (feks LAR og MED-udvalg), kan drøfte indholdet i den kommende beskæftigelsesplan.

8. Punkter til kommende møder (O)

8.     Punkter til kommende møder (O)

Sagsnr.: 330-2017-90446               Dok.nr.: 330-2018-153894                                          Åbent
Kompetence:
Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Beskæftigelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder i 2018.
Baggrund
Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på udvalgets kommende møder i 2018.
Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte eventuelle punkter til behandling, orientering eller drøftelse på de kommende møder.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder godkendes.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 9. april 2018:
Fraværende: 
Godkendt.