Social- og Beskæftigelsesudvalget (2018-2021) – Dagsorden – 1. november 2021

1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90442                 Dok.nr.: 330-2021-87849            Åbent

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender dagsordenen.

2. Gensidig orientering (O)

2.     Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2017-90444                 Dok.nr.: 330-2021-88260            Åbent

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Sagens indhold

1.    Orientering fra udvalgsformand (føres til referat på mødet)

2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer (føres til referat på mødet)

3.    Orientering fra administrationen

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres.

3. Dialog mellem ny leder af ungeenheden og Social- og Beskæftigelsesudvalget (D)

3.     Dialog mellem ny leder af ungeenheden og Social- og Beskæftigelsesudvalget (D)

Sagsnr.: 330-2021-76061                 Dok.nr.: 330-2021-350233          Åbent

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan indgå i dialog med den nye leder af ungeenheden.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget besluttede d. 11.1.21. rammerne for den nye Ungeenhed, og den 1.8.2021 blev denne formelt etableret.

Afdelingsleder for Ungeenheden, Mads Larsen, vil på udvalgsmødet give en status på etableringen.

Udvalget vil således blive præsenteret for status på sammenlægningen af medarbejderne, der kommer fra forskellige enheder, ligesom der vil blive givet status på organiseringen af opgaveløsningen.

Der vil ligeledes blive givet status på etableringen af forpligtende samarbejder til interne og eksterne samarbejdsparter.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Etableringen af Ungeenheden har tværfaglige konsekvenser til både de områder, der har afgivet medarbejdere og målgrupper til enheden, ligesom der er konsekvenser i relation til snitflader og samarbejde på tværs.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget indgår i dialog med den nye leder af ungeenheden.

4. Orientering vedr. Småjob (O)

4.     Orientering vedr. Småjob (O)

Sagsnr.: 330-2021-78296                 Dok.nr.: 330-2021-359242          Åbent

Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om området for småjob.

Sagens indhold

På Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde d. 3. maj 2021, punkt 5 udbeder udvalget sig en løbende orientering indenfor småjobområdet, herunder en redegørelse for hvilke besparelser der er på forsørgelsesudgifterne og beskrivelse af de unge, der får småjobs. Ligeledes ønsker udvalget orientering om resultaterne heraf i forhold til, hvor mange der går videre i job og uddannelse.

Økonomisk gevinst ved småjob

Ud af det samlede antal unge, der har afsluttet et småjob i 2021 er 58,4 % afsluttet til enten ordinær uddannelse eller ordinær job efterfølgende. For afsluttede småjob i 2020 var 41 % afsluttet til enten ordinær uddannelse eller ordinær job.

Det er primært erhvervsuddannelser som de unge er påbegyndt samt VUC & HF.

En ung på uddannelseshjælp koster i gennemsnit ca. 104.000 kr. årligt, hvoraf kommunen gennemsnitligt får dækket 25 % af udgiften via statsrefusion.

Området er tilført ressourcer, som indstillet i sag på Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde d. 3. maj 2021. Det er derfor muligt, at bibeholde, at der konstant er ca. 70 unge i et 6 måneders småjob gennem 2021.

I perioden, hvor den unge er i småjob, er der en fuld besparelse på uddannelseshjælpen. Efterfølgende vil der være en forventelig varig besparelse for de, der går i uddannelse eller job.

Unge i småjob

Ca. halvdelen af de unge, der har afsluttet småjob er hjemmeboende og de har i gennemsnit haft 10-15 timer pr. uge i deres småjob.

Den anden halvdel er udeboende, og der har det gennemsnitlige timetal i virksomheden været mellem 15-30 timer pr. uge.

Aldersspændet i småjob er fra 20- 29 år, men gennemsnitsalderen er under 25 år.

Antallet af timer beregnes for den enkelte borger, således at lønnen svarer til uddannelseshjælpen inkl. diverse tillæg. Dog har det for nogle været nødvendigt at modtage supplerende uddannelseshjælp ved siden af lønnen i deres småjob.

Der er i enkelte tilfælde givet dispensation til flere timer, da det har været vurderet hensigtsmæssigt for den unges videre mulighed for at opbygge erfaring indenfor en given branche. Dette for at den unge har kunnet afprøve at arbejde på ordinære vilkår, og for at sikre at den unge var klar til at påbegynde og gennemføre ordinær uddannelse efter endt småjob.

I de tilfælde hvor de unge har flere timer, som skal betales af arbejdsgiver, er det jobkonsulenter der sikrer vejledning til arbejdsgiver om at timer ud over den fastlagte ansættelse, som er aftalt med HR, skal aflønnes på lige vilkår med andre ordinært ansatte og for arbejdsgivers egen lønudgift.

Under processen med etablering af småjobs er der draget erfaringer med, hvilke målgrupper der har haft størst succes med småjob og hvilke brancher, der har været det bedste match.

Målgrupper, der får tilbudt småjob er både de unge, der er vurderet til at kunne påbegynde uddannelse indenfor 12 måneder, men der har også været god effekt af at afprøve de aktivitetsparate i småjob på færre timer og med håndholdt opfølgning.

Dette har medført selvtillid og erfaringer hos de unge, som aktivt har kunnet bruges i det videre sagsforløb for at afdække de realistiske job og uddannelsesønsker og mål, også for den målgruppe der pr. definition er længere væk fra arbejdsmarkedet.

Det kan konstateres, at der særligt for denne målgruppe har været behov for at forlænge småjobbet udover de 6 måneder for at fastholde den gode udvikling sideløbende med, at der fastlægges et konkret mål for uddannelse og job.

Fordeling af aktuelle småjobbere:

·       3,3 % er jobparate

·       30,0 % er åbenlys uddannelsesparate

·       36,7 % er uddannelsesparate

·       30,0 % er aktivitetsparate

Siden udvalget modtog sidste opdatering baseret på tal opgjort til og med juli 2021 er der afsluttet 23 unge fra et småjob. 2 er gået i ordinært arbejde og 17 er startet på en uddannelse. De resterende 4 er afsluttet/afbrudt af andre årsager.

Der er ultimo september 2021, 30 unge, der er aktive i et småjob, hvoraf 19 er udeboende og 11 er hjemmeboende. Der er en ligelig fordeling af unge over og under 25 år.

Ungeenheden har de sidste måneder afsluttet mange borgere til uddannelse eller job, dels begrundet i den gunstige situation på arbejdsmarkedet og dels grundet uddannelsesoptag i august/september. Derfor er der pt. færre unge i småjob end det planlagte niveau på ca. 70. Den resterende gruppe af unge er enten i gang med anden indsats eller afklares ift. udfordringer, der pt. ikke gør dem i stand til at varetage et småjob.

Der forventes generelt en stigende tilgang i antallet af uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp fra oktober 2021 og frem, grundet afbrudte uddannelsesforløb; dette vil bevirke en stigning i antallet af unge, der tilbydes et småjob i 4. kvartal.

Retligt grundlag

Budgetaftale 2020-2023.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

5. Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

5.     Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

Sagsnr.: 330-2018-38133                 Dok.nr.: 330-2021-357712          Åbent

Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget præsenteres for de seneste nøgletal, og kan på den baggrund drøfte effektopfølgning på beskæftigelsesplanens politiske mål, samt opfølgning på øvrige nøgletal.

Sagens indhold

Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på de fremlagte nøgletal.

Retligt grundlag

Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., § 4, der handler om beskæftigelsesplan og resultatrevision.

Handlemuligheder

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte punktet.

Vurdering

Administrationen fremlægger på dette møde en ny model for præsentation af de væsentligste nøgletal på beskæftigelsesområdet. Det er vurderingen at denne nye model giver et bedre indblik, overblik og forståelse for de fremlagte tal.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter nøgletallene for beskæftigelsesområdet.

Bilag

6. Budgetopfølgning 4 for 2021 - Social- og Beskæftigelsesudvalget (B)

6.     Budgetopfølgning 4 for 2021 - Social- og Beskæftigelsesudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2021-5307                   Dok.nr.: 330-2021-356117          Åbent

Beslutningstema

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 4. for 2021 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender budgetopfølgning, samt ansøgning om tillægsbevillinger og budgetomplaceringer som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

Sagens indhold

Budgetopfølgninger tager udgangspunkt i aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen for resten af året.

Budgetopfølgningerne har fokus på områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling eller forklaring. Endvidere indgår forskellige data omkring udvikling i aktivitet m.m. på væsentlige områder, herunder serviceydelser til kommunens borgere.

Handleplaner på virksomheder eller enheder, der kræver særlige indsatser i 2021, forelægges ligeledes.

Den generelle økonomiske udvikling efter Covid-19 har haft langt mere positiv effekt på området end forventet ved seneste opfølgning. Derfor viser denne budgetopfølgning et forventet mindreforbrug på driften på 42,0 mio. kr. i 2021 (Bilag 1. angiver nærmere specifikation af forbruget).

På pensionsområdet forventes et yderligere mindreforbrug på 15,2 mio. kr. siden budgetopfølgning 3, hvor der forventedes et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. Dette skyldes primært udfordringer ved overgangen til det nye ydelsesrefusionssystem, som har påvirket de tidligere prognoser, samt efterreguleringer foretaget af Udbetaling Danmark.

Opmærksomhedspunkter.

·       På området tilbud til udlændinge ekskl. Slagelse sprogcenter forventes et mindreforbrug på 11,1 mio. kr. som skyldes færre på hhv. danskuddannelse og ydelse pga. de lukkede grænser.

·       På pensionsområdet forventes et mindreforbrug på 20,2 mio. kr. hvilket primært skyldes udfordringer ved overgangen til det nye ydelsesrefusionssystem, som har påvirket de tidligere prognoser, samt efterreguleringer foretaget af Udbetaling Danmark.

·       På området vedr. de sociale ydelser er der sket en positiv udvikling siden budgetopfølgning 3: Der forventes et samlet mindreforbrug på 5,0 mio. kr. mod et forventet merforbrug på 16,4 mio. kr. ved budgetopfølgning 3. Genåbningen af samfundet har haft en langt mere positiv effekt på områderne kontant- og uddannelseshjælp og A-dagpenge, end forventet ved de tidligere opfølgninger.

·       For revalidering og fleksjob forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr. Vedr. ressource- og jobafklaringsforløb forventes et mindreforbrug på 12,0 mio. kr. hvilket skyldes at flere borgere i ressourceforløb, er afklaret til fleksjob eller førtidspension. På fleksjob og ledighedsydelse forventes et merforbrug på hhv. 7,6 mio. kr. og 8,2 mio. kr. hvilket skyldes flere på både fleksjob og ledighedsydelse end budgetteret. Merforbruget afspejles delvist i mindreforbruget på ressourceforløb.

Udmøntning af besparelse på 37 mio. kr.

Økonomiudvalget har drøftet udmøntning af besparelsen på møde d. 11. oktober 2021. Byrådet vil i forbindelse med Budgetopfølgning 4. blive forelagt udmøntning af besparelsen på 37 mio.kr. til godkendelse. Herefter vil besparelsen blive indarbejdet i budgettet på de berørte områder. 

I denne budgetopfølgning er der indregnet en besparelse i 2021 på 975.000 kr. under området for løntilskud til forsikrede ledige.

COVID-19 kompensation.
De enheder som har konkrete merudgifter til COVID-19, som ikke kan finansieres inden for egen budgetramme er kompenseret helt eller delvis ud fra en konkret vurdering.

På udvalgets område er der søgt om kompensation på 827.171 kr. som er indarbejdet i denne budgetopfølgning. Kompensationen vedr. Slagelse sprogcenter og er primært givet som følge af manglende indtægter.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Det fremgår ligeledes af den økonomiske politik, at i forbindelse med ansøgning om tillægsbevillinger skal der angives andre finansieringsmuligheder end kassefinansiering.

Handlemuligheder

For området vedrørende boligplacering af udlændinge og Slagelse sprogcenter er vedhæftet handleplaner.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det forventede mindreforbrug på 42,0 mio. kr. fordeler sig med:

·       Forventet mindreforbrug på 43,5 mio. kr. på overførselsudgifter (ekskl. Slagelse sprogcenter)

·       Forventet merforbrug på 0,4 mio. kr. på serviceudgifter.

·       Forventet merforbrug vedr. Slagelse sprogcenter på 0,9 mio. kr.

Det indstilles at der søges om en tillægsbevilling på -43,5 mio. kr. til overførselsudgifter (ekskl. Slagelse sprogcenter), således at budgettet tilpasses til forventet forbrug.

Det indstilles at der omplaceres 200.000 kr. fra Løntilskud til forsikrede ledige (CAI) til boligplacering af udlændinge (CKFB), således at der er overensstemmelse mellem forbrug og budget på området vedr. boligplacering af udlændinge.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Budgetopfølgning 4 for 2021 samt handleplaner godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.

2.    at Det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales at der søges om en tillægsbevilling på -43,454 mio. kr. til budgettilpasning af overførselsudgifter (ekskl. Slagelse sprogcenter), som lægges i kassen.

3.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetrammerne på overførselsudgifterne (ekskl. Slagelse sprogcenter) bevillingstilpasses til forventet forbrug.

4.    at Der fra området Løntilskud til forsikrede ledige (pol 2.01 – CAI) til området Boligplacering af udlændinge (pol 2.01 – CKFB) omplaceres 200.000 kr. til budgettilpasning.

Bilag

7. Temadrøftelse vedr. udfordringer med mangel på arbejdskraft, herunder hvordan vi sikrer opkvalificering for ledige (D)

7.     Temadrøftelse vedr. udfordringer med mangel på arbejdskraft, herunder hvordan vi sikrer opkvalificering for ledige (D)

Sagsnr.: 330-2021-76012                 Dok.nr.: 330-2021-349881          Åbent

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte udfordringer med mangel på arbejdskraft, herunder hvordan vi sikrer opkvalificering for ledige.

Sagens indhold

Temadrøftelsen vedr. udfordringer med mangel på arbejdskraft, herunder hvordan vi sikrer opkvalificering for ledige blev besluttet på Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 30. august 2021.

Arbejdsmarkedschefen deltog den 13. september 2021 i Økonomiudvalgets temamøde om beskæftigelse, hvor mangel på arbejdskraft og opkvalificering var centrale emner. Ved mødet var det samlede Byråd inviteret.

Arbejdsmarkedschefen vil holde et kort oplæg som igangsætning til udvalgets drøftelse.

Retligt grundlag

Lov om aktiv Beskæftigelse.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter udfordringer med mangel på arbejdskraft, herunder hvordan vi sikrer opkvalificering for ledige.

8. Orientering om Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (O)

8.     Orientering om Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (O)

Sagsnr.: 330-2021-75960                 Dok.nr.: 330-2021-349219          Åbent

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’.

Sagens indhold

Som led i ’Aftale om en ny ret til tidlig pension’ (2020) er det aftalt, at Nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen samlet set skal tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. i 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde.

Den 19. juni 2021 indgik aftalepartierne bag ’Aftale om en ny ret til tidlig pension’ (S, DF, SF og EL) ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. Delaftalen indfrier en besparelse på 344 mio. kr. i 2022 og 371 mio. kr. fra 2023 og frem. Den resterede del af besparelsen, som ikke indfris med denne aftale, skal forhandles i 2022.

Elementer i første delaftale

Aftalen lemper proceskravene i indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere, så der kan gives en mere fleksibel og individuelt tilpasset indsats. Samtidig har aftalen til hensigt at sikre, at unge får bedre rettigheder og støtte i forbindelse med deres overgang til uddannelse, hvor der er risiko for frafald.

Herudover følger aftalen op på de positive erfaringer, der er gjort med at afholde samtaler i jobcentre og a-kasser digitalt under COVID-19.

I det følgende gives en kort præsentation af de enkelte elementer i aftalen, herunder intentionerne med dem:

1. Lempede regler for aktivering af uddannelseshjælpsmodtagere: fire måneder mellem tilbud

Intentionen er at understøtte, at de unge i højere grad oplever, at de får indsatser, der understøtter og forbereder dem til at påbegynde en uddannelse.

Der ændres ikke ved kontaktforløbet med de unge, som fortsat skal have deres første samtale i jobcentret inden for én uge og første tilbud inden for den første måned.

2. Uddannelseshjælpsmodtagere får ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud

Det er intentionen om at give uddannelseshjælpsmodtagere (gælder ikke åbenlyst uddannelsesparate) bedre mulighed for at tage ansvar og ejerskab i eget forløb, der ligger til grund for at give unge ret til selv at finde virksomhedspraktik og løntilskud, hvor jobcentret alene skal påse, om betingelserne for et tilbud i øvrigt er opfyldt.

3. Uddannelseshjælpsmodtagere får ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse

Ved at give unge ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse, er det intentionen, at støtte udsatte unge og hjælpe dem til at finde fodfæste i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse. Det forventes, at aftalen udmøntes således, at den unge får ret til mentorstøtte i seks måneder fra uddannelsesoptag, som kommunen efter en konkret vurdering kan forlænge med op til yderligere seks måneder.

4. Jobcentret forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald fra uddannelsesinstitutioner

Forpligtigelsen gælder de første seks måneder efter studiestart ud fra intentionen om, at etablere en styrket og entydig ramme for samarbejdet om at fastholde udsatte unger, der overgår til uddannelse. Når uddannelsesstedet underretter kommunen om risiko for frafald, skal kommunen kontakte den unge for på baggrund heraf – i samarbejde med den unge og uddannelsesinstitutionen – at vurdere, om relevante fastholdelsesinitiativer kan igangsættes.

5. Ledige får mulighed for at vælge om samtaler med jobcenter eller a-kasse skal afholdes ved personligt fremmøde, over video eller telefonisk

Med afsæt i de gode erfaringer som både borgere og medarbejdere har gjort i forbindelse med den digitale samtale under COVID-19, er det intentionen, at give borgerne større fleksibilitet.

Retten vil gælde for modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, overgangsydelse (uden for integrationsprogrammet), sygedagpenge og personer i revalideringsforløb, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb samt førtidspensionister. Dog vil både jobcenter og a-kasse kunne ændre samtaleformen til personligt fremmøde, hvis de vurderer, der er behov for det.

Der ændres ikke på kontaktforløbet.

Retligt grundlag

Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen bemærker, at det ikke centralt er besluttet, hvordan ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ skal udmøntes, men at der lægges op til en de facto besparelse på ungeområdet. Kun delen vedr. virtuelle samtaler rammer andre områder.

Med beslutningen om at give uddannelseshjælpsmodtagere ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse, vurderer administrationen, at der vil være et øget behov for mentorer og dermed en merudgift hertil, som langt fra vil kunne dækkes af den økonomi, som ligger i lovforslaget. Det skal dog bemærkes, at lovforslaget endnu ikke er forhandlet med KL.

Administrationen skal endvidere bemærke, at besparelserne på beskæftigelsesområdet som følge af finansieringen af Arne-pensionen vil ramme kommuner med lave enhedspriser uligt hårdt, idet lave enhedspriser medfører en større andelsmæssig besparelse pr. Capita. Som det fremgik af servicetjekket fra Mploy (nu BDO), er de samlede enhedsomkostninger i Slagelse 17 % lavere end gennemsnittet blandt 20 kommuner. Det vil være en udfordring i Slagelse, når der i de kommende år skal findes en samlet besparelse på beskæftigelsesområdet på 1,1 mia. kr. på landsplan.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Da udmøntningen af aftalen ikke er besluttet endnu, er det svært at vurdere de faktiske konsekvenser. Den samlede økonomiske konsekvens for Slagelse vurderes i 2022 til at være ca. 5 mio. kr. og 5,4. mio. kr. i 2023.

Til sammenligning er i budgettet for Ungeafdelingen, der refererer til Social- og Beskæftigelsesudvalget frem til udgangen af 2021, afsat 8,5 mio. kr. til køb af indsatser samt 11 mio. kr. til lønninger af både sagsbehandlere og indsatsmedarbejdere.

Administrationen bemærker, at besparelsen i 2023 og årene frem vil være større, når den resterende del af ’Aftale om en ny ret til tidlig pension’ skal indfries.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’.

Bilag

9. Mulig indgåelse af samarbejde med KLAPjob (O)

9.     Mulig indgåelse af samarbejde med KLAPjob (O)

Sagsnr.: 330-2021-72767                 Dok.nr.: 330-2021-363219          Åbent

Kompetence:

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om kommende mulig indgåelse af samarbejde mellem Center for Arbejdsmarked & Integration og KLAPjob.

Sagens indhold

Center for Arbejdsmarked & Integration har modtaget en henvendelse fra organisationen KLAPjob vedrørende muligheden for at indgå et formaliseret samarbejde.

KLAPjob er en NGO-organisation under Landsforeningen LEV, der i samarbejde med erhvervslivet formidler skånejob og fleksjob til mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive handicap. Det vil sige KLAPjob primært formidler job til borgere med autisme, ADHD, spasticitet, epilepsi, sen hjerneskadet eller personer med psykiske lidelser.

KLAPjob finansieres udover medlemsmidler og donationer også via satspuljemidlerne. Således er KLAPjob qua aftale om udmøntning af satspuljemidlerne 2019 – 2022 sikret en finansiering frem til medio 2022. Med aftalen tildeles LEV samlet 31,5 mio. kroner til deres arbejde med indsatser, der skal sikre, at flere handicappede kommer i job og uddannelse.

KLAPjob formidler primært deres skåne- og fleksjob til unge under 30 år, men alder er ikke et kriterium for at blive ansat i et KLAPjob.

KLAPjob hjælper årligt ca. 600 førtidspensionister med kognitive handicaps i job, og har gennem deres landsdækkende virksomhedsnetværk (+25 virksomheder) samlet formidlet 4200 skånejobs og 215 fleksjob.

KLAPjob har allerede etableret 38 skånejob og 1 fleksjob i Slagelse, men erfaringen viser, at med indgåelse af en aftale kan antallet øges betragteligt. Næstved har f.eks. etableret 114 og Kalundborg 97 job via aftale med KLAPjob

I forhold til Center for Arbejdsmarked & Integration, vil et samarbejde med KLAPjob bidrage til, at flere mennesker, der varigt eller midlertidigt befinder sig uden for arbejdsmarkedet, genvinder fodfæste på arbejdsmarkedet og får mulighed for at bidrage til fællesskabet i meningsfulde job. Primært vil borgere fra nedenstående grupper kunne nyde godt af indsatsen:

·       Førtidspension

·       Fleksjob

·       Aktivitetsparate

·       STU

·       Ressourceforløb

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at et formaliseret samarbejde med KLAPjob vil betyde, at flere borgere i Slagelse Kommune vil kunne profitere af KLAPjobs tilbud. Samarbejdet mellem KLAPjob og de enkelte sagsbehandlere vil bære præg af et gensidigt kendskab, og derved yderligere kvalificere samarbejdet til gavn for den enkelte borger.

Som førtidspensionist er det ikke et krav, at man har et job, men mange vil gerne bevare eller reetablere en tilknytning til arbejdsmarkedet. At finde et job som førtidspensionist, der både matcher kompetencer og interesser, kan dog være vanskeligt – her er vurderingen at KLAPjob tilbyder en særlig kompetence til Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Samarbejdet med KLAPjob er omkostningsfrit for kommunen, og KLAPjob er derfor heller ikke at betragte som anden aktør i denne sammenhæng. Primært har de kontakt med de borgere, der ønsker deres service, hvorefter de via samarbejde med borgers sagsbehandler/STU-sted etc. formidler de nødvendige aftaler og indledende opfølgninger.

Tværgående konsekvenser

Afhængigt af karakteren af den endelige aftaletekst, vil det kunne blive nødvendigt at orientere udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.

Sagen sendes i høring hos Slagelse Kommunes Handicapråd.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen om kommende mulig indgåelse af samarbejde mellem Center for Arbejdsmarked & Integration og KLAPjob til orientering.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. oktober 2021:

Fraværende:  Ali Yavuz (A), Søren Lund Hansen (O)

Sagen udsættes til næste møde og oplæg til samarbejdsaftale vedlægges som bilag.

Tilføjelser til sagen pr. 11. oktober 2021:

Der er tilføjet følgende bilag til sagen:

·       Bilag 1 – Høringsmateriale – Samarbejdsaftale Slagelse Jobcenter og kommune

·       Bilag 2 – Høringsmateriale – Skånejob og fleksjob i KLAPjob

·       Bilag 3 – Høringssvar fra Handicaprådet

Bilag

10. Headspace Slagelse - Halvårsrapport 1. januar 2021 - 30. juni 2021 (O)

10.   Headspace Slagelse - Halvårsrapport 1. januar 2021 - 30. juni 2021 (O)

Sagsnr.: 330-2021-32540                 Dok.nr.: 330-2021-376779          Åbent

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Børne- og Ungeudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om headspace Slagelses halvårsrapport 1. januar 2021 – 30. juni 2021

Sagens indhold

Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark indgik i februar 2020 en samarbejdsaftale om headspace Slagelse, hvoraf det fremgår, at headspace Slagelse leverer to halvårsrapporter pr. kalenderår.

headspace Slagelse er et tilbud til unge mellem 12 og 25 år, som har brug for rådgivning og hjælp i deres konkrete situation – fx kærestesorger, familieproblemer, misbrug, problemer i skolen, selvskadende adfærd, bekymringer om krop, kost og motion, mobning, tristhed, ensomhed eller hjemløshed.

Halvårsrapporten beskriver headspace Slagelses:

·       Aktivitetsniveau

·       Beskrivelse af unge i headspace Slagelse

·       Henvendelsesårsager

·       Uddannelsesstatus

·       Brobygning

Fra halvårsrapporten fremgår følgende resultater:

headspace Slagelse har afholdt 105 udgående aktiviteter, som er forskellige synlighedsaktiviteter og oplæg for både unge i målgruppen og pårørende/fagfolk. Og her har 1.982 unge deltaget/været tilstede ved den udgående aktivitet.

Der har være 109 unikke unge i individuel rådgivning.

Kønsfordelingen på henvendelser til headspace Slagelse udgør 41 % for drenge/mænd og 55 % for piger/kvinder. Aldersfordelingen ved første samtale er højest for de 21-23 årige med 27 %, næsthøjest er de 12-14 årige med 19 % og tredje højest er de 15-16 årige med 17 %.

De primære henvendelsesårsager blandt de unge er bl.a. håndtering af hverdagen med 36 %, ensomhed med 22 % og hhv. uddannelse/arbejde samt tristhed/nedtrykthed/depressive tanker begge med en andel på 19 %.

79 % af de unge, der henvender sig er i uddannelse, hvoraf 37 % i varierende grad er i risiko for frafald.

De unge er primært blevet støttet i brobygning ift. andet kommunalt tilbud med 27 % og psykiatrien/psykiater med 23 %.

Covid-19:

Aktivitetsniveauet i 1. halvår 2021 har som det meste af 2020 været stærkt påvirket af Covid-19 påbud. I den forbindelse har alle headspace-centre være lukket for fysiske aktiviteter i januar 2021. headspace-centrene er løbende genåbnet fra februar 2021, hvor der gradvist er åbnet op for flere og flere aktiviteter, efterhånden som smittetrykket er faldet.

Med Covid-19 fulgte behovet for nye og mere digitale rådgivningsformer for at kunne nå de unge, når de fysiske samtaleformer i lange perioder ikke var muligt. Chatten fungerede allerede før Covid-19, men har oplevet stor vækst i samtaler under Covid-19. Dertil kommer at video-rådgivning blev et tilbud under Covid-19, som nu er integreret i samtlige 26 headspace-centre. Det er forventningen, at den større tilgængelighed til rådgivning med de nye digitale rådgivningsformer vil øge mulighederne for at nå unge udenfor headspace-byerne.

Retligt grundlag

Samarbejdsaftale mellem foreningen Det sociale Netværk/headspace Danmark og Slagelse kommune – headspace Slagelse indgået februar 2020.

Handlemuligheder

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Børne- og Ungeudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget kan tage orienteringen til efterretning

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Social- og Projektchefen og Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at  Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Børne- og Ungeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Bilag

11. Punkter til kommende møder (O)

11.   Punkter til kommende møder (O)

Sagsnr.: 330-2017-90446                 Dok.nr.: 330-2021-88261            Åbent

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

Sagens indhold

Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på Social- og Beskæftigelsesudvalgets kommende møder.

Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender oversigten over punkter til behandling på udvalgets kommende møder.

Bilag

12. Godkendelse af referat (B)

12.   Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2020-27839                 Dok.nr.: 330-2021-88263            Åbent

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender referatet