Socialudvalget (2022-2025) – Referat – 8. januar 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Socialudvalget 

 

Beslutningstema

Socialudvalget skal godkende dagordenen. 

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget godkender dagsordenen.

 

 

 

2. Fremtidig målgruppe for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Socialudvalget

 

Beslutningstema

På baggrund af analyse af de uvisiterede tilbud under Handicap og Psykiatri skal Socialudvalget tage strategisk stilling til, hvilke konkrete målgrupper, der skal være en del af den fremtidige målgruppe for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde. Målgruppen i denne indstilling omhandler borgere, hvor ensomhed og psykisk mistrivsel er eneste udfordring.

 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

  1. at Socialudvalget godkender, at borgere, hvor ensomhed og psykisk mistrivsel er eneste udfordring, ikke er en del af den fremtidige målgruppe for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.

 

Sagens indhold

Socialudvalget fik i foråret 2024 udarbejdet analyse om uvisiterede tilbud under Handicap og Psykiatri. Analysen er vedlagt som bilag 1.

Socialudvalget godkendte den 14. august 2024 følgende overordnede strategiske ramme for fremtidige målgrupper for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde:

  1. Særligt understøtte de strategiske spor "Selvstændighed i eget liv" og "Fællesskaber".
  2. Have en central funktion som et af de nederste trin i indsatstrappen, som både virker som en vigtig "trædesten" - på vej ind/opad indsatstrappen, eller på vej ud af kommunale indsatser til selvstændig at håndtere hverdagens udfordringer.
  3. Have en klar/skærpet målgruppe, således at de målgrupper, hvor der i kommunalt regi eller i civilsamfundet er andre alternative tilbud, henvises hertil.
  4. Kunne rumme en bred og sammensat målgruppe, da brugerne er kendetegnet ved sammensatte problematikker. Tilbuddene skal således ikke alene defineres til en snæver specifik brugergruppe, men også målrettes til at kunne håndtere en særlig grad af social udsathed.

Socialudvalget har besluttet, at hhv. særligt socialt udsatte, sindslidende og borgere med sammensatte problematikker, herunder en rusmiddelproblematik samt borgere med moderat til betydelige kognitive handicaps er del af den fremtidige målgruppe for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde. 

Det bemærkes at de ovennævnte målgrupper ud over deres primære problematikker ofte  også udfordret af ensomhed og psykisk mistrivsel. I nærværende sag fremlægges forslag vedrørende borgere ramt af ensomhed og psykisk mistrivsel, som eneste udfordring.

Forslag: Målgruppe 5 - Borgere, hvor ensomhed og psykisk mistrivsel er eneste udfordring, er ikke en del af den fremtidige målgruppe for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.

Beskrivelse af målgruppe 5: 

Målgruppen, som der har skal tages stilling til er de borgere, hvor ensomhed og psykisk mistrivsel er borgernes eneste udfordring, og at borgerne ikke modtager andre specialiserede indsatser. Analysen pegede blandt andet på, at eksempelvis ældre ensomme opsøger uvisiterede tilbud under Handicap og Psykiatri.

Når ensomhed og psykisk mistrivsel er borgernes eneste udfordring, vurderes de at ikke i udgangspunktet at være i målgruppen af borgere på det specialiserede voksenområde. De vurderes  at være socialt udsat i lav grad.

Det er dog også vurderingen, at ensomhed og psykisk mistrivsel i en længere periode kan være i risiko for, at borgerne på sigt får brug en specialiseret indsats, hvis de ikke gribes andetsteds. Erfaringerne viser at uvisiterede tilbud i høj grad kan virke forebyggende, idet borgerne oplever at være en del af et fællesskab.

Der skal ligeledes fremhæves, at når borgernes eneste udfordring er ensomhed og psykisk mistrivsel, er viften af muligheder for fællesskaber i civilsamfundet bred. Det vureredes, at disse borgere har bedre ressourcer i forhold til at indgå i civilsamfundets fællesskaber eller i de andre uvisterede tilbud i form af aktivitetscentrene på ældreområdet. En væsentlig del af borgerne vurderes for et eksempel at kunne benytte hjemmesiden socialkompas.dk til at finde vej til et fællesskab.

Det vurderes ikke muligt at underopdele gruppen af borgere ramt af ensomhed og psykisk mistrivsel, da der er en meget sammensat gruppe.

Administrationen vurderer, at når de uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde i dag  benyttes af borgere, hvor ensomhed og psykisk mistrivsel er eneste udfordring, skyldes det tilbuddenes tilgængelighed og rummelighed og behovet for brobygning til øvrige almene tilbud i kommunen og civilsamfundet. 

Det er vurderingen, at der er brug for, at se kommunes forebyggende indsatser og brobygning i forhold til borgere ramt af ensomhed og psykisk mistrivsel på tværs af Sundheds, Social-, Senior og Kultur- og Fritidsudvalgene. Særligt skal fremhæves at Slagelse Kommunes sundhedspolitik netop har fokus på fællesskaber og mental sundhed for denne gruppe af borgere i Slagelse Kommune.

Administrationen vurderer på baggrund af socialudvalgets tidligere beslutninger, at de uvisterede tilbud på det specialiserede voksenområde skal målrettes borgere høj eller mellemgrad af social udsathed. Administrationen vurderer derfor ikke, at målgruppen af borgere hvor ensomhed og psykisk mistrivsel er eneste udfordring, udgør en selvstændig målgruppe for et uvisiteret tilbud på det specialiserede voksenområde i fremtiden.

Det bemærkes, at hvis borgerens samlede situation og udfordringer peger ind i at have brug for rådgivning og vejledning, så kan henvises til Center for Handicap og Psykiatri Enhed for Indgangen og Myndighed, hvor der er  forebyggende indsatser i form tilbud efter servicelovens § 82a-d.

 

 

Retligt grundlag

De uvisiterede tilbud, som indgår i denne sag, har hidtil været hjemlet i servicelovens § 104 som aktivitets- og samværstilbud. Ministeriet har præciseret, at der er krav om visitation til § 104 tilbud, og at uvisiterede tilbud derfor skal drives som generelle aktiverende tilbud efter servicelovens § 79. Denne praksisændring er blevet bekræftet efter, at KL på vegne af kommunerne har haft rettet henvendelse til ministeriet om de udfordringer praksisændringen medfører. Ministeriet har meddelt, at der vil komme yderligere vejledning til kommuner omkring håndteringen af praksisændringen. Administrationen afventer denne yderligere vejledning.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

  • Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget – vedr. ungegruppen under 30 år
  • Seniorudvalget vedr. gruppen af ældre
  • Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedr. samarbejde med civilsamfundet.

 

Sagens videre forløb

Socialudvalget har nu været igennem en møderække omkring målgrupper. Den samlede politiske stillingtagen - rammen og i forhold de enkelte målgrupper sendes nu i høring i rådene.

Til Socialudvalgets møde i marts 2024 skal behandles:

  • Tilgængelighed til tilbuddene
  • Indholdet i tilbuddene
  • Sammenhængen mellem tilbuddene på tværs og med det øvrige samfund
  • Samarbejde med psykiatrien
     

3. Deltagerkreds til høringsmøde vedr. uvisiterede tilbud (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Socialudvalget ønsker, at deltagerkredsen, der inviteres til høringsmødet, er den samme som til de indledede workshops og dialoger vedr. analysen af uvisiterede tilbud.





Kompetence

Socialudvalget

 

Beslutningstema

Socialudvalget er i gang med en proces omkring de fremtidige uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde. Socialudvalget har ønsket inddragelse via et høringsmøde i februar 2025. For ud for planlægningen af høringsmødet skal Socialudvalget tage stilling til deltagerkredsen. 

 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget tager stilling til deltagerkredsen til høringsmøde vedr. uvisiterede tilbud.

 

Sagens indhold

Socialudvalget godkendte 4. december 2024 revideret tidplan for politisk proces vedr. uvisiterede tilbud på det specialiserede socialområde. I tidsplanen indgår inddragelse af råd i februar 2025. 

I analysefasen i foråret 2024 var der workshops med råd og øvrige lokale aktører og interessenter vedr. uvisiterede tilbud. Herudover havde Socialudvalget et dialogmøde med samme kreds.

Administrationen har påbegyndt planlægningen af et høringsmøde i februar 2025. For at sikre tydelighed igennem processen, skal der tages politisk stillingtagen til deltagerkredsen til høringsmødet i februar. Høringsmødet er efter de politiske beslutninger om målgrupper i forhold til uvisiterede tilbud og inden beslutning om tilbud, indhold og rammer til målgrupperne.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

4. Status for projekt "Find hjem" (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Kompetence

Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status for projekt "Find hjem". Slagelse Kommune indgår i et toårigt initiativ med Social- og Boligstyrelsen for at udvikle en sammenhængende indsats for unge i alderen 17-25 år. Projektperioden er 2023 - 2025. I sagen orienteres udvalgene om status for projektet. 

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen om status på projektet "Find hjem" til orientering. 

Sagens indhold

I ultimo 2023 søgte Slagelse Kommune og fik tilsagn fra Social- og Boligstyrelsen om at indgå i et toårigt initiativ. Initiativets formål er at udvikle en sammenhængende indsats med den specialiserede støttemetode Intensive Case Management (ICM) for unge, som lever i hjemløshed eller er i risiko for hjemløshed, herunder unge med grønlandsk baggrund. Den udviklede indsats skal sikre bedre redskaber til tidligt at opspore unge i risiko for hjemløshed, ligesom der arbejdes med holdbare boligløsninger og inddragelse af den unge. Nærmere beskrivelse af projektet fremgår af sagsfremstilling behandlet på Socialudvalgets udvalgsmøde d. 13. november 2023.

Projektperioden er fra december 2023 udgangen af december 2025.

De deltagende projektkommuner omfatter: Næstved, Vejle, Helsingør og Slagelse kommuner.

Slagelse Kommune har fået tildelt et samlet beløb på 5,3 mio. kr. i projektperioden. I Slagelse Kommune hedder projektet "Find hjem" og består af to projektmedarbejdere, en projektleder og administrativ understøttelse. 

Om projektet i Slagelse Kommune 
Projektet og ICM-indsatsen er forankret i Ungeenheden, og er en del af den samlede ungeindsats. Projektet har to primære målsætninger:

  1. Tidlig opsporing og forebyggelse: At identificere unge, der lever i usikre eller ustabile forhold på et tidligt tidspunkt, og arbejde forebyggende gennem den Kommunale Ungeindsats (KUI).
  2. Social og praktisk støtte: At tilbyde unge social og praktisk støtte i deres dagligdag - støtte til at sikre en sammenhængende indsats gennem etablering og fastholdelse af kontakt til offentlige myndigheder, behandlingstilbud, sociale aktiviteter - hjælp til at opbygge og/eller opretholdederes netværk og skabe sunde fællesskaber.

Som en del af projektet arbejdes der på at udvikle en systematisk model for opsporing og indsats, der bygger på viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer i relation til unges udvikling og trivsel. Denne model skal styrke de effektive elementer i ICM-modellen og støtte målgruppen i overgangen til et selvstændigt voksenliv - præget af trygge rammer herunder boligforhold og sunde fællesskaber.

Slagelse Kommune vil anvende fem centrale indsatselementer fra ICM-metoden som redskab til at udvikle opsporings- og indsatsmodellen. De fem indsatselementer er:

  1. ICM-tilgang om at de unge tilbydes en helhedsorienteret støtte tidligere og mere systematisk end tilfældet er i dag
  2. Samarbejde med KUI
  3. Systematisk boligindsats
  4. De unges deltagelse i fællesskaber
  5. Systematisk opsporingsmodel.

Indsatselementerne har til formål at styrke projektets fremdrift, skabe viden til udvikling af opsporings- og indsatsmodellen, udbrede og synliggøre indsatsen samt etablere meningsfulde fællesskaber. 

Fælles temadag med bred opbakning
Torsdag den 5. december 2024 blev der afholdt en tværkommunal opsporingsdag med besøg fra Social- og Boligstyrelsen. Formålet var at blive klogere på udsatte unge herunder unge i risiko for eller i hjemløshed. På dagen deltog samarbejdspartnere - inden for og uden for kommunen.

I 2025 skal opsporings- og indsatsmodellen udbredes i praksis. Samtidig vil der være mulighed for at justere modellerne og adressere eventuelle udfordringer og læringspunkter. 

Målgruppen og status på kontakten med de unge i projektet
Det som kendetegner ungegruppen i hjemløshed og unge i risiko for hjemløshed er, at mange af dem på forskellig vis har et af følgende med sig i livet:

1. kæmper med misbrug og psykiske vanskeligheder/lidelser.
2. har eller har haft svære vilkår i opvæksten.
3. er tidligere anbragte.
4. uden for uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet.

Det forventes at projektmedarbejderne kommer i kontakt med 35-45 unge i hele projektets levetid, hvoraf det forventede antal unge som vil modtage ICM-støtte, realistisk set er 15-20 unge. Dette måltal er afstemt med Social- og Boligstyrelsen.

Status i november 2024 er, at projektmedarbejderne på nuværende tidspunkt har nået måltallet og været i kontakt med 45 unge. Ud af de 45 modtager 11 af dem aktuelt social og praktisk støtte i deres dagligdag. 20 unge har tidligere modtaget støtte og støtten er nu afsluttet da den unge er hjulpet bedre på vej mod uddannelse og job. En ung er under afklaring for om personen er i målgruppen for ICM-støtte. Fire unge ud af de 45 unge, afventer samtaler ift. om de er i målgruppen for at modtage ICM-støtte.

VIVE evaluerer
Som en del af Social- og Boligstyrelsens initiativ gennemfører Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) en midtvejs- og vidensopsamling, hvor status og eventuelle udfordringer kortlægges for projektkommuner. Denne forventes færdig og klar til udgivelse i primo 2025.

VIVE udarbejder også en slutevaluering af projektet samt en endelig beskrivelse af ICM-indsatsen. Slutevaluering forventes klar i 2026.

Retligt grundlag

Et samlet Folketing vedtog d. 4. maj 2023 lov nr. 482. Lovændringen har til formål at omlægge indsatsen mod hjemløshed ud fra en målsætning om at udbrede Housing First-tilgangen, reducere antallet af borgere i hjemløshed markant og gøre op med langvarig hjemløshed. Med loven indføres blandt andet en ny bestemmelse om Housing First-støtte, der skal understøtte brugen af Housing First-tilgangen, der bygger på tilgængelige billige boliger kombineret med passende social bostøtte i egen bolig.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ansøgningen til puljen om ICM-støtte til unge hjemløse indebærer ansættelse af en projektleder og to projektmedarbejdere. Herudover er der indeholdt puljemidler til aktiviteter i projektperioden. Som led i projektbeskrivelsen tildeles Slagelse Kommune puljemidler og dermed et samlet tilskudsbeløb på 5,3 mio. kr. i projektperioden, der løber fra ultimo 2023 til udgangen af 2025.

Projektet er forankret i Ungeenheden under Børn og Unge.

Tværgående konsekvenser

Projektet "Find hjem" er i tråd med de øvrige initiativer der er igangsat i Slagelse Kommune, herunder det forestående Task Force forløb på hjemløseområdet samt den faglige og strategiske udvikling på børne- og ungeområde, hvor der skal arbejdes mere vidensbaseret med henblik på at sikre systematisk opsporing og en tidlig og forbyggende tilgang, og samtidig sikre helhed i de
indsatser der igangsættes.

 

Sagens videre forløb

Udvalgene orienteres om status ved projektets afslutning primo 2026.  

 

5. Projekt "Bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap" (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Kompetence

Socialudvalget, Erhvervs,- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Slagelse Kommune har indgået i et toårigt projekt "Bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap" med Social- og Boligstyrelsen om udvikling af en ny model for kommuners tilrettelæggelse af overgangen fra ung til voksen på handicapområdet. Projektet blev startet op 1. januar 2023 og er afsluttet 31. december 2024. I sagen orienteres udvalgene om projektet samt om ansættelse af en overgangskoordinator, som kan understøtte det fortsatte fokus og implementering af de dele, projektet har bidraget med. 

Indstilling

Chefen for Børn og Unge og Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget og Erhvervs,- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om projekt ”Bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap”. 

Sagens indhold

1. januar 2021 trådte ny lovændring i kraft med fokus på at styrke overgangen til voksenlivet for unge med handicap. Ændringen betyder, at fra den unge fylder 16 år, skal kommunen begynde at forberede overgangen fra støtte efter barnets lov til støtte efter voksenbestemmelserne i Serviceloven.  

Som led heri iværksatte Social- og Boligstyrelsen projektet "Bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap" i 2022. Projektet havde til formål at udvikle en model for kommuners tilrettelæggelse af overgangen fra ung til voksen på handicapområdet. Dette med henblik på at den unge oplever overgangen som glidende, at de er forberedte på det, der skal ske, og at de har været en aktiv part i planlægningen af deres voksenliv. 
Modellen har til sigte at understøtte kommuners implementering af lovændringen, herunder et særligt fokus på overgangen i støtte fra en lovgivning til en anden. Til projektet blev der udvalgt fem partnerkommuner; Slagelse, Middelfart, Haderslev, Ringsted og Jammerbugt Kommuner. Kommunerne har i samarbejde med styrelsen haft til formål at udvikle og afprøve nye måder at tilrettelægge overgangen fra ung til voksen på handicapområdet. Det udviklede materiale anvendes efterfølgende af styrelsen til at udarbejde inspirationsmateriale til alle landets kommuner. 

Slagelse Kommune har budt ind med konkrete tiltag, hvor blandt andet fælles mindset og styrket fokus på inddragelse af den unge har været prioriteret. Yderligere har fokus været på at skabe en større gennemsigtighed i de processer, som den unge og familien indgår i som led i samarbejdet med Afdeling Børn og Familie og Handicap og Psykiatri. Slagelse Kommune har modtaget 1,5 mio. kr. til projektet.

Projektet startede op den 1. januar 2023 og er afsluttet 31. december 2024. I Slagelse Kommune er projektet navngivet "Den Unges Stemme", da der som tidligere beskrevet har været et særligt fokus på inddragelse af den unge.  

Bred repræsentation i Slagelse Kommune 
Der har været ansat en projektleder i en toårig periode, som blandt andet har haft til opgave at udvikle, igangsætte og følge op på de konkrete udviklingstiltag. Herudover har projektet været organiseret med en styregruppe, en projektgruppe og fire arbejdsgrupper med repræsentanter fra Børn og Unge og Handicap og Psykiatri.

Der har været prioriteret en bred repræsentation af deltagere fra de to fagcentre, dette på både medarbejder- og ledelsesniveau. Formålet har været at skabe et fundament for udvikling af et fælles mindset og ungesyn, da det har betydning for hvordan samarbejde og arbejdsgange udmøntes i praksis. Som en del af projektet har der været afholdt temadage på tværs af de to centre, ligesom de tværgående sammensatte arbejdsgrupper har bidraget til et fælles fundament for samarbejdet. 

Det styrkede fokus på de unges stemme i egen sag, har været anvendt aktivt ind i de nedsatte arbejdsgrupper og det arbejde der er foregået med at udvikle materialer til brug for overgangsarbejdet. 

Informationsmøde ved det 16 år  
Social- og Boligstyrelsen indsamler løbende i projektperioden data, erfaringer og resultater, der skal bidrage til at skabe viden om, hvordan kommunerne bedst forbereder overgangen til voksenlivet.

I Slagelse Kommune er der udvalgt 24 familier, som skal bidrage med perspektiver til at kvalificere kommunes udviklingstiltag i projektperioden. De udvalgte unge er inden for projektets målgruppe, de modtager aktuelt støtte fra Afdeling Børn og Familie, og vurderes fortsat at have et støttebehov videre ind i voksenlivet i relation til deres funktionsnedsættelse. Involveringen af de 24 familier har bidraget med vigtige perspektiver i udviklingsarbejdet, da kommunale logikker og arbejdsgange ikke altid opfattes meningsfulde for borgerne. Familierne og de unge har blandt andet gjort opmærksom på, at jura og fagsprog kan være vanskeligt at forstå, og at der er brug for et tættere samarbejde, så overgangen opleves tryg.

Som led i projektet er det besluttet at afholde et informationsmøde, når den unge fylder 16 år. På mødet afdækkes den unges ønsker og håb for fremtiden, herunder bolig, støttebehov, uddannelse, ungefællesskaber og voksenliv generelt. Mødet bidrager til, at alle aspekter i forhold til den unges fremtid, ønsker og håb bliver afdækket tidligt i processen, og dermed bliver styrende for samarbejdet i overgangsperioden. Yderligere bidrager mødet til at skabe en større gennemsigtighed i de processer som igangsættes frem til den unge, fylder 18 år, eksempelvis afdækning af den unges støttebehov. Til brug for mødet har arbejdsgruppen udviklet et samtaleskema, som er blevet kvalificeret af de unge, som har deltaget i projektet.

Overordnet set har informationsmøderne til formål at sikre at:

  • Den unge oplever sig inddraget og føler sig som en aktiv del af planlægningen og processen i overgangen.
  • Den unge oplever gennemsigtighed og er forberedt på de forandringer, som overgangen medfører.

Foruden et styrket samarbejde med den unge, er der også tiltag, der sikrer en øget inddragelse af den unges forældre i processen, da forældrene gerne er dem, der er tættest på den unge. Ligeledes kan det for nogle forældre også kan betyde en ændring i f.eks. indkomstgrundlag (tabt arbejdsfortjeneste), når den unge fylder 18 år. 

Tværfaglig koordinering og fælles procedurer
Som en del af overgangsarbejdet holdes der tværfaglige koordinationsmøder med repræsentanter fra Afdeling Børn og Familie, Afdeling Ungeenheden, Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Ældre, hvor ungesager på handicapområdet drøftes og koordineres. Som led i projektet bidrager samtaleskemaet blandt andet til, at den unges perspektiver og ønsker bliver anderledes styrende for både indhold og dialog.  

De nye arbejdsgange er nedskrevet i en fælles procedure for overgangen fra ung til voksen.

Erfaringerne fra projektet udbredes til det videre samarbejde mellem Afdeling Børn og Familie og Handicap og Psykiatri ud fra ønsket om at styrke overgangen for hele ungemålgruppen.  Overgangsproceduren og samtaleskemaet vil indgå i styrelsens videre arbejde med at udvikle inspirationsmateriale, som kan anvendes af alle landets kommuner.  

Der har været foretaget en intern evaluering af de nye arbejdsgange med involvering af de unge. Generelt viser evalueringen, at de unge oplever sig inddraget og hørt i forhold til deres ønsker og håb for fremtiden. De unge giver også generelt udtryk for, at informationsmødet bidrager til, at de får indsigt i de sagsskridt og processer, som går forud for overgangen til støtte i Handicap og Psykiatri. 

Ansættelse af en overgangskoordinator for at styrke den fortsatte udvikling
Pr. 31. december 2024 er projektet afsluttet med styrelsen. Ved projektafslutning udestår fortsat fuld implementering af de nye tiltag. Med projektet er der skabt et godt fundament for et styrket tværfagligt samarbejde og fælles mindset, dog er der fortsat et ledelsesmæssigt fokus på at styrke overgangsarbejdet yderligere.
Med afsæt i budgetforliget 2025-28 er det politisk besluttet at fastholde fokus på en styrket overgang fra ung til voksen, da der ved omlægning af midler i Afdeling Børn og Familie prioriteres ansættelse af en overgangskoordinator.  

Handicaprådet er undervejs i projektperioden blevet orienteret om projektet to gange. 

Retligt grundlag

Barnets lov § 122, Kommunalbestyrelsen skal, når en ung med betydelige og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager støtte efter denne lov, fylder 16 år, påbegynde forberedelsen af overgangen til voksen. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De afsatte projektmidler er anvendt i henhold til projektbeskrivelsen.   

Tværgående konsekvenser

Sammenhæng med Slagelse Kommunes Socialstrategi - Det specialiserede voksenområde 2024-2030, hvoraf det fremgår, at kommunen støtter borgeren gennem de forskellige livsfaser og at kommunen forbedrer overgangene internt i Slagelse Kommune. 

Derudover kobling til Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik med et særligt fokus på at hjælpe og støtte børn og unge i udsatte positioner og fokus på at samarbejde med relevante fagpersoner om at skabe sammenhæng og trivsel for børn og unge.  

Indsatsen har også en rød tråd til ungeindsatsen, som tager afsæt i den unges ønsker og håb i forhold til uddannelse og beskæftigelse. 
   

Sagens videre forløb

Projektet er ophørt, og der arbejdes videre med at implementere fælles mindset og de arbejdsgange, som "Den Unges Stemme" har bidraget til i projektperioden.

6. Din Side på Slagelse.dk for Børn og Unge (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Præsentationen fra mødet tilføjes referatet.

Kompetence

Socialudvalget. 

Beslutningstema

Som led i barnets lov skal alle kommuner have en indgang på deres hjemmeside, der er målrettet alle børn og unge i kommunen. Her skal målgruppen på en lettilgængelig måde og i børnehøjde kunne se, hvem i kommunen de kan kontakte - og hvordan, når de har behov for hjælp og støtte. Udvalget orienteres om arbejdet med udviklingen af hjemmesiden.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres om ”Din Side” på Slagelse.dk for Børn og Unge.

Sagens indhold

I barnets lov fremgår det, at der på kommuners hjemmeside ("din side") skal være en synlig og let tilgængelig indgang til de kommunale myndigheder, som er specifikt rettet børn og unge. En af målsætningerne med lovgivningen er, at børn og unge skal kende deres rettigheder og gøre brug af deres rettigheder. Målet med hjemmesiden er at oplyse børn og unge om, hvad en kommune er, hvad en kommune kan hjælpe med og hvordan man får fat i en fra kommunen.

Afdeling Børn og Familie har i udviklingen af hjemmesiden "din side" inddraget en gruppe børn og unge fra Slagelse Kommune med henblik på at kvalificere siden og sikre, at hjemmesiden netop retter sig mod børn og unge. 
Helt konkret har en medarbejder været i dialog med børn og unge fra en skole fra forskellige klassetrin, og har præsenteret dem for forskelligt materiale, herunder billeder til hjemmesiden og formuleringer på hjemmesiden. Børnene har udvalgt de billeder, der i dag er på hjemmesiden og har bidraget med at kvalificere formuleringer, så der bliver kommunikeret i børnehøjde. På hjemmesiden fremgår der ligeledes små film formidlet til børn og unge om, hvad det betyder, når man er i kontakt med kommunen.

Samtidig har et vigtigt fokusområde været at synliggøre overfor børn og unge, at denne indgang til kommunen findes. Der er derfor udarbejdet en plakat, som har til formål at fortælle børn og unge om hjemmesiden og ligeledes, hvordan de finder ind på hjemmesiden. 
De involverede børn og unge har også været med til at kvalificere, hvordan kommunen bedst kan nå ud med informationen om hjemmesiden. De har blandt andet budt ind med konkrete forslag i forhold til at gøre henvisningen til hjemmesiden på plakaten nem at huske, da de gør opmærksomhed på, at de går på en mobilfri skole, og derfor ikke kan tage et billede af plakaten eller anvende f.eks. en QR-kode på en plakat i løbet af skoledagen. De skal derfor kunne huske henvisningen, også når de kommer hjem fra skole. Derudover har de bidraget med, hvor sådan en plakat kunne hænge, herunder både på skoler og biblioteker m.v. 

I december 2024 vil de børn og unge, som har medvirket i processen, blive involveret i at hænge plakater op på deres skole og herefter vil plakaterne blive hængt op på alle skoler i Slagelse Kommune og "min side" vil blive udbredt på de sociale medier. Alle børne- og ungerådgivere i afdeling Børn og Familie vil ligeledes i det nye år kunne udlevere et visitkort med en QR-kode på bagsiden, hvor barnet eller den unge får direkte adgang til "min side". 

Retligt grundlag

Barnet lov §14 stk. 4 "Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der på kommunens hjemmeside er en synlig og let tilgængelig indgang til de kommunale myndigheder, som er specifikt målrettet børn og unge". 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udvikling af materialer og tryg heraf, er afholdt inden for driften. Implementeringen er indlagt i den daglige drift, og har dermed ingen personalemæssige konsekvenser.

Tværgående konsekvenser

Indsatsen skal ud over det lovmæssige ophæng ses i sammenhæng med Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik, hvor der blandt andet fremgår, at vi har et særligt fokus på at hjælpe og støtte børn og unge i udsatte positioner og at vi sørger for at alle børn og unge har en voksen, de kan tale med, når de har behov for det. 

 

Sagens videre forløb

Der vil i samarbejde med Center for Skole- og Dagtilbud være et løbende fokus på, om der blandt kommunens børn og unge er kendskab til "Min side".

7. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Der blev på mødet desuden orienteret om følgende:

Udvalgsformanden:

  • Julehjerter fra foreningen SAND
  • Handicapprisen uddelt.

Udvalgsmedlemmer:

  • Invitation til Ringens 50-års jubilæum.

Administrationen:

  • Ekstraordinært budgetopfølgning i Børn og Familie viser større merforbrug i regnskab 2024
  • Artikel fagbladet FOA
  • Ankestyrelsens henvendelse ang. mulig tilsynssag vedr. Slagelses Kommunes kvalitetsstandard om socialpædagogisk støtte efter Servicelovens §85 muligvis ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.




Kompetence

Socialudvalget 

 

Beslutningstema

Socialudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelse, tiltag og projekter.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

  1. Orientering fra udvalgsformanden
  2. Orientering fra udvalgets medlemmer
  3. Orientering fra administrationen

 

Overskrift

Tekst

8. Input til kommende møder (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget 

 

Beslutningstema

Socialudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked  indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

 

 


9. Kommunikation (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget 

 

Beslutningstema

Socialudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet. 

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet. 

10. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.



Kompetence

Socialudvalget

 

Beslutningstema

Socialudvalget skal godkende referatet.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget godkender referatet.