Kompetence
Socialudvalget
Beslutningstema
Der er sket en praksis/lovændring på området for natherbergspladser. Slagelse Kommune har via forsorgshjemmet Toften drevet natherbergspladser hjemlet i servicelovens § 110. Ved præcisering af lovgivningen skal natherbergspladser være uvisiterede tilbud efter servicelovens § 79, som er hjemlen for uvisiterede tilbud. Socialudvalget orienteres derfor om en omlægning af nuværende natherbergspladser på Toften til ordinære herbergspladser.
Indstilling
Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,
1. at Socialudvalget orienteres om at nuværende natherbergspladser på Toften ændres til ordinære herbergspladser pr. 1. april 2025
Sagens indhold
I budgetforlig 2020 besluttede byrådet at etablere 2 natherbergspladser på Toften. formålet var, at borgere fra gaden kunne få en seng og sove i. Natherberget havde åbningstider fra kl. 22 til kl. 7 om morgenen. natherberget besluttedes hjemlet i servicelovens § 110 med reduceret takst.
Rigsrevisionen gennemgik i 2024 området for servicelovens § 110. Rigsrevisionen interesserer sig for området, da der er statsrefusion på udgifter til herbergspladser, og der også er betaling mellem kommuner (mellem refusion). Slagelse Kommune deltog også i undersøgelsen. Rigsrevisionen påpegede at natherberg ikke vurderedes at være forsorgshjemsindsats efter servicelovens § 110, da indsatsen udelukkende består i en seng at sove i, morgenmad og et bad. På en ordinær plads er der visitation af borgeren, og der arbejdes målrettet med en plan for at hjælpe borgeren ud af hjemløshed.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 26. juni 2024 har fremsendt en orienteringsskrivelse om uvisiterede aktivitets- og samværstilbud. Det fremgår af skrivelsen at natherberger vurderes at kunne indeholdes i et alment tilbud efter servicelovens § 79.
Da skrivelsens formål var at præcisere at der ikke var hjemmel til uvisiterede tilbud i servicelovens § 104 har administrationen har afventet yderligere præcisering vedr. natherberg drevet efter servicelovens § 110.
Socialtilsyn Syd som varetager tilsynet med Toften har 26. marts 2025 meddelt, at deres opfattelse af ministeriets skrivelse skal tolkes sådan, at der alene er hjemmel til at drive natherberg efter servicelovens § 79, samt at finansieringen ligeledes skal ske efter servicelovens § 79 og ikke via servicelovens § 110.
Med det manglende hjemmel- og finansieringsgrundlag for natherbergspladserne, stopper Toften med at drive natherbergsplader pr. 1. april 2025. Pladserne overgår til at blive en del af de samlede pladser på Toften efter servicelovens § 110, og drives derved som ordinære forsorgshjemspladser.
Ændringen betyder, at borgere i hjemløshed eller anden social udsathed stadig kan søge hjælp på Toften. Forstanderen skal vurdere hvorvidt borgeren opfylder kravene til en plads på forsorgshjemmet. Hvis der ikke er ledig kapacitet må Toften henvise til andre tilbud i landet.
Retligt grundlag
Servicelovens § 110
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Kapacitetsændringen på Toftens § 110 vil teknisk indgå i budgetopfølgning 2.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger