Socialudvalget (2022-2025) – Referat – 14. maj 2025

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget (B), Socialudvalget (O).

Beslutningstema

I løbet af 2024 er der gennemført en række organisatoriske ændringer af de tre specialskoler, Storebæltsskolen, Rosenkilde Skole og Nordskolen. Det betyder, at alle tre skoler nu drives som specialskoler under Folkeskoleloven. Skolernes fritidstilbud er dog stadig organiseret efter forskellige lovgivninger og med forskelle i forældrebetaling.

Børne- og Ungeudvalget får præsenteret denne principbeslutningssag, da SFO og klubtilbud jf. kompetenceplanen ligger på dette udvalgs ressortområde. Socialudvalget får sagen til orientering, fordi specialskolerne er politisk forankret i regi heraf.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at der skal ske en harmonisering af fritidstilbud på kommunens tre specialskoler, jf. handlemulighed A.

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at Center for Skole og Dagtilbud indhenter udtalelse fra Handicaprådet og de tre specialskolers bestyrelser.

3. at Socialudvalget orienteres om Børne- og Ungeudvalgets beslutning.

Sagens indhold

Den 7. november 2023 besluttede Børne- og Ungeudvalget en reorganisering af fritidstilbudsområdet på almenområdet, som betyder at der fremover er en SFO del under Folkeskoleloven for børnehaveklasse til og med 3. klasse, samt en klubdel under dagtilbudsloven fra 4. til 10. klasse. Reorganiseringen omfattede ikke kommunens tre specialskoler.

I 2023 overgik Rosenkilde Skole til at blive en selvstændig specialskole efter Folkeskoleloven under Center for Skole og Dagtilbud.

Den 1. august 2024 blev Slagelse Heldagsskole, som var under Folkeskoleloven, og Klostermarken Skole, som var under både Folkeskoleloven og Barnets Lov, nedlagt og Nordskolen oprettet under Folkeskoleloven.

Alle tre specialskoler (Rosenkilde Skole, Nordskolen og Storebæltsskolen) driftes nu af Center for Skole og Dagtilbud som selvstændige specialskoler efter Folkeskoleloven. På samme måde som på kommunens øvrige skoler er der på de tre specialskoler nu en undervisningsdel og en fritidsdel.

De tre specialskoler har i dag dog forskellige fritidstilbud, som varierer i både forældretakst og i lovgivning.

Bemærkning fra administrationen

Denne sag handler alene om, at Børne- og Ungeudvalget kan beslutte en harmonisering af de tre specialskolers fritidstilbud.

Hvis Børne- og Ungeudvalget beslutter en harmonisering, vil administrationen efterfølgende præsenterer en sag for fagudvalgene og Byrådet, som bl.a. indeholder den endelige organisering, de nye takster mm. Det er forventningen, at denne sag vil kunne præsenteres politisk til september 2025 eller oktober 2025.

En endelig organisering kan træde i kraft pr. 01. august 2026, da der ved ændring i takster mm. vil være varslingsfrister.

Specialskolernes fritidstilbud i dag

Der er pr. 1. marts 2025 indmeldt 111 børn i fritidstilbud på de tre specialskoler. De fordeler sig således:

• 66 børn fra 0. - 10. klasse på Storebæltsskolen.
• 13 børn fra 0. - 5. klasse på Nordskolen.
• 32 børn på Rosenkilde Skole.

På Nordskolen er det kun de tidligere elever fra Klostermarken der opkræves forældrebetaling (1 elev).

Storebæltskolen

På Storebæltskolen er der i dag følgende tilbud:

• SFO-Morgentilbud. Alle dage på nær helligdage.

• SFO-Eftermiddagstilbud. Alle dage på nær helligdage.

• SFO-Ferietilbud. Alle dage skolen holder lukket på nær helligdage.

• Klubtilbud alle torsdage i skoleuger. 

  Storebæltskolen tilbyder et klubtilbud til elever, der er indskrevet i skolens SFO, og som går på mellemtrinnet eller i udskolingen. Klubben afvikles én gang ugentligt, hver torsdag i tidsrummet kl. 16.00–20.00, i alle skoleuger.

Der opkræves forældrebetaling for tilbuddene og disse lyder på 2.090 kr. for et heldagsmodul og 1.767 kr. for et eftermiddagsmodul. Der opkræves ikke særskilt forældrebetaling for deltagelse i klubtilbud. Klubtilbuddet er integreret i det samlede SFO-tilbud, som Storebæltskolen modtager takst for at drive. Alle elever får 50% behandlingsmæssig friplads og mulighed for søskendetilskud og økonomisk friplads.

SFO er organiseret efter Folkeskolelovens §3, stk. 7 og klubtilbud efter Barnets Lov §84, stk. 1.

Nordskolen

På Nordskolen, som fra 1. august 2024 tæller elever fra tidligere Slagelse Heldagsskole og tidligere Klostermarken Skole, er der i dag følgende tilbud:

• Fritidstilbud for alle elever fra tidligere heldagsskole. Alle dage.
• SFO tilbud 0. - 4. klasse (for elever fra tidligere Klostermarken Skole). Alle dage.
• Feriepasning 0. - 4. klasse. Efterårsferie, vinterferie og sommerferie.

Der er ingen forældrebetaling for elever på den tidligere Slagelse Heldagsskole, da fritidsdel og skoledel på Heldagsskolen var et samlet tilbud uden forældrebetaling.

Forældrebetaling for elever på den tidligere Klostermarken Skole er 1.767 kr. og 2.090 kr. Der er én betalende elev. Elever får 50% behandlingsmæssig friplads og mulighed for søskendetilskud og økonomisk friplads.

Rosenkilde Skole

På Rosenkilde Skole er der i dag følgende tilbud:

• Morgentilbud.
• Fritidstilbud på alle skoledage.
• Fritidstilbud i skolernes ferier.

Tilbuddene gælder for alle elever og er organiseret efter Barnets Lov §84, stk. 1.

Der er ingen forældrebetaling for elever på Rosenkilde Skole.

Fire handlemuligheder for en fremtidig harmonisering

Nedenfor har administrationen skitseret tre muligheder for at skabe ensartede fritidstilbud, samt en fjerde mulighed, som svarer til organiseringen i dag.

Handlemulighed A - samme organisering som almenskoler

Elever fra 0. - 3. klasse får et SFO tilbud efter Folkeskolelovens §3, stk. 7 og elever fra 4. til og med 10. klasse får et klubtilbud efter Dagtilbudslovens §4, stk. 1-3.

Dette vil betyde, at specialskolerne tilbyder fritidstilbud ud fra samme lovgivningsmæssig ramme som almenskolerne. Dermed skabes en ensartethed hvad angår sammenhængen til kommunens øvrige folkeskoler, specialskolerne imellem og de takstformer der gælder for forældrebetalingsdelen.

Fordele

• Samme lovgivningsmæssige ramme som almenskolerne.
• Større synergi i tilbuddene på tværs af almen- og specialområdet.
• Ensartethed i taksterne for alle
• Skolebestyrelsen får indflydelse på organisering af tilbud efter folkeskoleloven.

Ulemper

• Forældre, der ikke tidligere har skulle betale for et fritidstilbud, vil få en udgift.

• Forældre kan opleve økonomisk ulighed, hvis deres barn kun kan benytte fritidstilbuddet i begrænset omfang på grund af fysisk eller psykisk funktionsevne.

En harmonisering efter handlemulighed A vil betyde, at:

• 52 forældre vil få uændret forældrebetaling.
• 15 vil få en lavere forældrebetaling.
• 44 vil få en højere forældrebetaling.

Handlemulighed B - udvidet SFO efter Folkeskolelovens §3, stk. 7 (SFO 1 og SFO 2) for alle elever

Dette vil betyde, at de tre specialskoler har et fritidstilbud ud fra samme lovgivning. Dermed skabes en ensartethed mellem specialskolerne og de takstformer der gælder for specialskolernes forældre.

Fordele

• Samme lovgivningsmæssige ramme på tværs af specialskoleområdet.
• Ensartede rammer i tilbuddene til målgruppen på de tre specialskoler.
• Ensartethed i taksterne.
• Skolebestyrelsen får indflydelse på organisering af tilbud efter folkeskoleloven.

Ulemper

• Forældre, der ikke tidligere har skulle betale for et fritidstilbud, vil få en udgift.
• Forældre kan opleve økonomisk ulighed, hvis deres barn kun kan benytte fritidstilbuddet i begrænset omfang på grund af fysisk eller psykisk funktionsevne.

• Det følger af Barnets Lov §84, at kommunen er forpligtet til at stille et særligt klubtilbud til større børn og unge til rådighed, hvis barnets behov ikke kan dækkes af et klubtilbud efter dagtilbudsloven.

• Forældre kan opleve økonomisk ulighed, da der skal betales en SFO-takst i hele skoleforløbet, hvor forældre til børn på almenskoler overgår til en lavere klubtakst efter 3. klasse.

En harmonisering efter handlemulighed B vil betyde, at:

Handlemulighed C - særligt klubtilbud efter Barnets Lov §84, stk. 1

Dette vil betyde, at de tre specialskoler har et fritidstilbud ud fra samme lovgivning. Dermed skabes en ensartethed mellem specialskolerne og de takstformer der gælder for specialskolernes forældre.

Fordele

• Samme lovgivningsmæssige ramme på tværs af specialskoleområdet.
• Ensartede rammer i tilbuddene til målgruppen på de tre specialskoler.
• Ensartethed i taksterne.

Ulemper

• Forældre fra almenskoler, herunder specialklasser, kan opleve økonomisk ulighed, da tilbud på kun specialskoler vil være uden forældrebetaling.
• Der kan opstå en økonomisk konsekvens for Slagelse Kommune, når der ikke kommer forældrebetaling fra de forældre, der tidligere har betalt for et tilbud.
• Skolebestyrelsen har ikke nogen formel kompetence ift. fritidstilbuddet, når tilbuddet er efter Barnets Lov.

En harmonisering efter handlemulighed C vil betyde, at:

• 67 forældre vil få fjernet forældrebetaling.
• 44 forældre vil fortsætte uden forældrebetaling.

Handlemulighed D - nuværende organisering fastholdes

Dette vil betyde, at der er forskellige lovgivninger og forældretakster på de tre specialskoler.

Fordele

• Forældre som benytter tilbuddene i dag vil ikke skulle forholde sig til en ændring, uanset om de er i et tilbud med eller uden forældrebetaling.

Ulemper

• Forældre kan opleve økonomisk ulighed, hvis der er forældrebetaling for nogle og ikke for andre.

• Skolebestyrelsen har ikke nogen formel kompetence ift. fritidstilbuddet, når tilbuddet er efter Barnets Lov.

En harmonisering efter handlemulighed D vil betyde, at alle forældre vil få en uændret forældrebetaling, men der vil være forskellige takster internt på Nordskolen og skolerne imellem.

Generelle betragtninger

Uanset organisering af tilbuddene vil det være gældende for forældre med børn i specialtilbud, at de har ret til 50% behandlingsmæssig fripladstilskud.

Uanset organisering skal specialskolernes fritidstilbud imødekomme elevernes behov. Det vil i praksis betyde, at der skal være et fritidstilbud ved hver specialskole.

Uanset organisering kan alle elever uanset skoletype søge om økonomisk- eller socialpædagogisk friplads samt søskendetilskud.

Opmærksomhedspunkter

Administrationen bemærker, at en reorganisering vil medføre en øget sagsbehandling for børn og unge, som i dag får et fritidstilbud på Rosenkilde Skole. Det betyder en sagsbehandlingstid, som også skal tænkes med i den videre proces med henblik på en evt. reorganisering af tilbuddene på tværs af specialskolerne.

Der har tidligere været en bekymring fra forældre på Rosenkilde Skole, der kun ønskede pasningstilbud i ferierne. Her vil forældrene skulle indskrive børnene i SFO for derefter at udskrive dem igen med en måneds varsel.

Der er også forældre, der kun ønsker morgenpasning, og de vil med harmonisering med resten af kommunen skulle betale for et heldagsmodul.

Retligt grundlag

Af Folkeskolelovens §3, stk. 7 fremgår det at Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.

Af Folkeskolelovens §36, stk. 7 fremgår det, at forældre har krav på, at deres barn optages i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, ved den skole, hvor barnet er optaget, hvis der er etableret en skolefritidsordning og der er plads i denne.

Af Folkeskolelovens §50, stk. 2 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende

Af Dagtilbudslovens §43, stk. 1, nr. 3 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal give et behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For elever med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal kommunen give helt eller delvist behandlingsmæssigt fripladstilskud. Alle eleverne på specialskolerne opfylder dette kriterie og får dermed automatisk 50% behandlingsmæssig fripladstilskud.

Tilskuddet nedsætter forældrebetalingen for barnets plads i dagtilbud, fritidstilbud og SFO.

Ved harmonisering af fritidstilbud på specialskoler skal forældrene betale takst som øvrige forældre. Forældre til elever på specialskoler kan søge om økonomisk friplads og få søskendetilskud efter de almindeligt gældende regler.

Nedenfor er illustreret takster uden 50% behandlingsmæssig friplads og eventuelt søskendetilskud og økonomisk friplads: 

De foreløbige beregninger viser, at harmonisering vil være en nulsumsløsning for Slagelse Kommune, idet budgettildeling til fritidstilbuddene vil være uændret og forældrebetaling samlet set også vil være uændret - bl.a. fordi elever fra Nordskolens og Storebæltskolens 4. - 10. klasse fremover skal betale klubtakst i stedet for SFO takst og elever fra Rosenkilde Skole fremover opkræves forældrebetaling for både SFO og klub.

Taksterne er illustreret til sagens oplysning. Den formelle vedtagelse af taksterne følger i særskilt sag til Byrådet, såfremt Børne- og Ungeudvalget beslutter en harmonisering.

Tværgående konsekvenser

En harmonisering af fritidstilbuddene på de tre specialskoler vil betyde en mere stringent administration og finansiering af specialskoleelevernes skole-fritidstilbud mellem Center for Skole og Dagtilbud og Center for Børn og Unge.

Sagens videre forløb

Hvis Børne- og Ungeudvalget beslutter en harmonisering af fritidstilbud på specialskolerne, vil Center for Skole og Dagtilbud indhente udtalelse fra Handicaprådet samt de tre specialskolers bestyrelser.

Endelig organisering, lovgrundlag og takster vil kunne præsenteres for Børne- og Ungeudvalget på udvalgsmødet september 2025 eller oktober 2025 og endeligt vedtages af Byrådet ultimo september 2025 eller oktober 2025.

Socialudvalget vil ligeledes få en ny sag til orientering.

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget skal beslutte ny dato for udvalgets møde i juni måned 2025.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter ny dato og tidspunkt for udvalgets møde i juni bliver d. 10. juni 2025 kl. 18.15-20.45.

Sagens indhold

Det foreslås, at Socialudvalgets møde d. 4. juni 16.00-18.30 flyttes til den 10. juni kl. 18.15-20.45. Med afsæt i formandens hindring i at deltage på mødet d. 4. juni 2025 foreslås mødedato og -tidspunkt ændret.

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget skal beslutte dato for afholdelse af temamøde vedrørende servicelovens § 85 på voksenområdet. 

Baggrunden for temamødet er, at socialudvalget skal præsenteres for resultaterne fra analyse af § 85 området. 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter dato for afholdelse af temamøde vedrørende § 85.

Sagens indhold

Socialudvalget blev på mødet i marts, orienteret om Handicap og Psykiatris arbejde med analyse af § 85 området udført af Implement Consulting. 

Analysen undersøger den eksisterende målgruppeorganisering, og basis for en strategi for anvendelse af § 85, da den nuværende model kunne medføre driftsmæssige udfordringer i forhold til antallet af borgere med § 85. Analysen skal blandt andet se på anvendelsen af § 85, organiseringen af § 85 og økonomimodeller for § 85.

Analysen kobler sig til særligt til spor 2 - stærke faglige kompetencer, spor 3 selvstændighed i eget liv og spor 7 effektiv drift i socialstrategien.

Administrationen påtænker en præsentation af analysen og foreslår temamødet afholdes på en af nedenstående dato:  

1. Tirsdag den 10. juni 2025 kl. 14:30-16:00
2. Onsdag den 4. juni 2025 kl. 18:30-20:00

Administrationen gør opmærksom på,

• at Socialudvalget den 10. juni 2025 har Byrådstemamøde om reformer kl. 16 -18 med afholdelse af det foreslåede temamøde forud for Byrådstemamødet.
• At Socialudvalget den 4. juni 2025 har dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte fra. kl. 15-16 og Socialudvalgsmøde fra 16:00-18:30

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget skal drøfte forberedelsen af dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte den 4. juni 2025. Den fælles forberedelse har til formål at sikre at Socialudvalget får maksimalt udbytte af høringsmødet.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter forberedelsen af dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte den 4. juni 2025.

Sagens indhold

Socialudvalget har besluttet at afholde et dialog med Rådet for Socialt Udsatte den 4. juni 2025.

Dialogmødet er en del af den løbende samarbejde med Rådet for Social Udsatte omkring forhold med betydning for socialt udsatte i Slagelse Kommune.

Det er derfor aftalt at Rådet for Socialt Udsatte kan komme med input til dagsorden. På samme vis kan socialudvalget drøfte om der er punkter i forhold til borgere i socialt udsathed, som udvalget ønsker dialog om.

Rådet for Socialt Udsatte har på deres møde den 26. februar 2025 drøftet input til dagsorden og fremsendt følgende input:

• Formidling af input fra social udsatte borgere til Rådet for Socialt Udsatte på rådets første åbne formøder for socialt udsatte borgere. 
  • 26. februar 2025 på Kirkens Korshærs varmestue i Slagelse
  • 30. april 2025 på Kirkens Korshærs varmestue i Slagelse

• 1. juli 2025 afskaffes den særlige støtte (særlig støtte jf. paragraf 34) for kontanthjælpsmodtagere. Dette har ledte effekter for socialudvalgets område, idet det får betydning for mulighederne for at boligsikre hjemløse og socialt udsatte. Hvilke forebyggende tiltag gøres på Socialudvalgets område?

Retligt grundlag

Dialogmødet afholdes jf. socialudvalgets beslutning om mødekalender 2025

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget skal drøfte inddragelse af socialt udsatte borgere i politiske beslutninger i Slagelse Kommune.

Drøftelsen tager udgangspunkt i indhentede erfaringer fra andre kommuner i forhold til inddragelse af socialt udsatte i rådgivning af politikere.

Sagen er socialudvalgets opfølgning på dialogmødet med Rådet for Socialt Udsatte omkring rådets fremtidige sammensætning.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter inddragelse af socialt udsatte grupper i politiske beslutninger i Slagelse Kommune.

Sagens indhold

Socialudvalget drøftede den 4. december 2024 initiativer i forhold til Rådet for Socialt Udsatte, som led i en opfølgning på et dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte den 6. november 2024. Dialogmødets tema var fremtidig sammensætning og repræsentation af Rådet for Socialt Udsatte. 

Socialudvalget ønsker, at processen omkring fremtidige repræsentation og sammensætning skal understøttes yderligere i forhold til at styrke socialt udsattes stemme. Socialudvalget har derfor bedt administrationen om et oplæg til politisk drøftelse, hvor administrationen har erfaringer med fra andre kommuner og organisationers arbejde med inddragelse af udsatte borgeres stemme.

Nedenfor sættes fokus på direkte inddragelse af borgere i social udsathed - socialt udsatte - i politiske beslutninger.

Hvad er formålet med inddragelse?

Inddragelsen af borgere i socialt udsathed i Slagelse Kommunes politiske beslutninger er en del af udmøntningen af Medborgerpolitikkens principper samt en række af Socialstrategiens spor - især

1. Kvalitet opstår i mødet
2. Stærke faglige kompetencer
3. Selvstændighed i eget liv
4. Fællesskaber
5. Et stærkt samarbejde med borgerens netværk

Det grundlæggende værdisæt er derfor, at der opnås bedre politiske beslutninger, når borgerne som berøres inddrages i processen.

Administrationen har været i dialog med:

• Aalborg, Randers, Holstebro, Haderslev, og Rødovre kommuner, som er kendetegnet ved at de arbejder med mere direkte borgerinddragelse via deres udsatteråd.
• Åbenrå og Ringsted kommuner, som er kendetegnet ved at de har valgt et alternativ til at have et udsatteråd.
• Derudover er der søgt viden via Socialt Udviklingscenter samt KLs og Forhandlingsfællesskabets Fremfærds projekt "Få borgerens stemme med".

Principper for inddragelse af social udsatte

Socialt Udviklingscenter har opsat en række grundlæggende principper/gode råd for god inddragelse af socialt udsatte. Disse illustrerer den spændvidde i overvejelser, som spiller ind i den direkte inddragelse af socialt udsatte i politiske beslutninger:

1: Skab og tydeliggør rammerne

• Vurdér, om sagen egner sig til involvering.
• Tydeliggør formålet med borgerinvolveringen.
• Afstem forventninger.
• Afsæt en passende mængde ressourcer og tid til forberedelse. 

2: Rekruttér og engagér de rigtige deltagere

• Vælg målgruppen med afsæt i formålet.
• Rekruttér målrettet.
• Den gode invitation.

3:  Styrk kapaciteten til deltagelse

• Styrk systemets kapacitet. (Fx. ved at gøre processen mere fleksibel.)
• Styrk facilitatorens kapacitet. (Fx. ved at sikre at facilitatoren har indsigt i de dynamikker og logikker, der er på spil mellem deltagerne og har kompetencer i form af konfliktløsning, forhandling og mediering og være bevidst om og balancere sin egen rolle og magt i processen.)
• Styrk borgerens kapacitet. (Fx. ved sikre tid og støtte til at gøre borgeren tryg ved at lade sin stemme blive hørt - det kan eksempelvis være, at som del af en involveringsproces er der en forberedende fase, hvor formålet er at klæde borgeren på til at indgå i processen.)

4: Skab deltagelse på borgernes præmisser

• Understøt tilgængelighed. (Fx. individuelt hjælp og støtte.)
• Gør deltagelsesmuligheden fleksibel. (Fx. kun deltage nogen gange eller kunne tage tryghedsperson med.)

5: Forskyd magtbalancen

• Gør borgeren til ekspert. (Fx. involveringen sker fordi vi er nysgerrige på deres erfaring med bestemte sociale problemer eller oplevelser i systemet, ikke fordi de er sårbare/udsatte.)
• Slip kontrollen. (Fx. ved at fagpersoner træder tilbage og lader det være en åben og måske kaotisk proces, hvor borgerne som eksperter kan engagere sig.)
• Gør rollerne trygge og opbyggende. (Fx. ved et fokus på at skabe ligeværdige møder og give mulighed for at borgerne kan flekse ud og ind samt indtage forskellige roller - passive, brug for støtte til deltagelse eller selvstændigt aktivt deltagende.)

6: Understøt en åben demokratisk proces

• Alle skal høres. (Fx. ved at give plads til at alle og at det er følelsesladet og at det er dagsaktuelle temaer hos den enkelte borger, som fylder.)
• Udforsk hele dyret. (Fx. ikke fokus på enighed, men nysgerrighed på alle perspektiver.)

7: Synliggør aftrykket og potentialet i borgerinvolvering

• Gør borgerinvolveringen til genstand for evaluering. (Fx. lære undervejs og tilpas metoder)

Greb for direkte inddragelse af socialt udsatte

På baggrund af inspiration fra andre kommuner præsenteres nedenfor 3 overordnede modeller med fokus på løbende direkte inddragelse af socialt udsatte i de politiske beslutningsprocesser og ikke enkeltsager med særskilte inddragelsesprocesser.

Kobling til politisk niveau

I forhold til ovenstående forskelige modeller kan socialudvalget drøfte hvilke koblinger, der skal være til det politiske niveau. Nedenfor er opsat forslag til 4 overordnede former:

• Fast råd med deltagelse af politikere, hvilket giver mulighed for at sætte sager på og få en direkte dialog med en valgt gruppe af borgere i socialt udsathed.
• Fast råd uden politisk deltagelse, men hvor der politisk kan sendes sager til behandling eller kan laves dialogmøder med rådet, hvorved en valgt gruppe af borgere i socialt udsathed direkte kommer til orde.
• Dialogmøde for socialt udsatte med politisk deltagelse og dermed direkte dialog med bred kreds.
• Dialogmøde for socialt udsatte uden politiske deltagelse, men opsamling og tilbagemelding til det politisk niveau.

Den løbende direkte inddragelse af socialt udsatte i de politiske beslutninger - administrativ vurdering

Kommunen har løbende sager på tværs af fagudvalg, hvor der træffes beslutninger med betydning for socialt udsatte. Det er op til de enkelte fagudvalg at tage stilling til inddragelse af socialt udsatte.

Tidsperspektivet i sagernes behandlingsflow er i dag meget forskelligt og efterlader forskellige omfang af mulighed for direkte inddragelse. Det er administrationens vurdering og erfaringen på tværs af landet, at den direkte inddragelse kræver, at tid og ressourcer afsættes til inddragelsesprocessen og emner/sager er kvalificeret og gjort tilgængelige for borgere i social udsathed. Det skal der derfor være en politisk opmærksomhed på.

Styrken i at have et fast udsatteråd vurderes at være, at Slagelse Kommune, som helhed og på tværs af fagudvalg, kan indhente socialt udsattes perspektiver.

Svagheden ved at have et fast udsatteråd vurderes at være, at der er en tendens til, at det tager en meget fast form og struktur - elementer som ikke understøtter direkte inddragelse af socialt udsatte. 

I begge ovenstående rådsmodeller kan social udsatte stemme styrkes ved at rådet får tid og mulighed for at gå i baglandet fx. væresteder og varmestuer, og præsentere en politisk sag og ad den vej hente den direkte stemme ind fra socialt udsatte. Det vurderes også centralt, at det politisk kan prioriteres, at et fast råd skal afholde løbende åbne dialogmøder i form af "stormøder" eller "forsamlingshuse".

Løbende dialogmøder vurderes at have den styrke, at det ikke er en valgt gruppe, men socialt udsatte borgere i bred forstand, som direkte får mulighed for at komme til orde. Det kan understøttes yderligere ved at rykke magten, så det ikke er kommunen, som sætter dagsorden, men borgerne selv. 

 Svagheden ved dialogmøder vurderes at være, at den løbende rådgivning på tværs af fagudvalg ikke har et omdrejningspunkt i form af et råd, og at de enkelte fagudvalg således selv skal løfte opgaven med at inddrage socialt udsatte borgere i forhold i de beslutninger, som berører denne gruppe. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Med et erfarings- og inspirationsmateriale på plads har Socialudvalget ønsket at indbyde Rådet for Socialt Udsatte til en yderligere dialog omkring fremtidige repræsentation og sammensætning samt arbejdsformer. Socialudvalgets ambition er, at fremtidig arbejdsform og eventuelle nye vedtægter herefter kan klargøres og forelægges Byrådet, således at disse er gældende fra 1. januar 2026.

Kompetence

Socialudvalget.

Beslutningstema

Der er blevet udarbejdet en analyse af driften og styringen af børne- og ungeområdet i forbindelse med indkøb af sociale ydelser fra interne og eksterne tilbud. Baggrunden er, at der i Børn og Unge ses et behov for at skabe mere gennemsigtighed i anvendelsen af ressourcer, så der er bedre mulighed for at sammenligne indkøb af ydelser, forhandle pris og indgå kontrakter med fokus på effekt og målopfyldelse. Målet er tillige, at det skal bidrage til at optimere kapaciteten, så der skabes bæredygtige interne tilbud, bedre flow i sagerne og så indsatser kan sættes i gang hurtigt i tråd med Barnets lov. I denne sag præsenteres anbefalingerne fra analysen samt status herpå.   

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres om status på arbejdet med at optimere indkøb og styringen af ydelser og indsatser på børne- og ungeområdet.   

Sagens indhold

I Børn og Unge er der et stort fokus rettet mod at sikre høj kvalitet og bæredygtighed i de indsatser, der leveres til børn/unge og deres familier. Det indebærer blandt andet, at børn/ unge og deres familie oplever, at en indsats iværksættes hurtigt jf. intentionerne i Barnets lov samtidig med, at ressourcerne til opgaven anvendes bedst muligt. Det har således været et behov i Børn og Unge for at se nærmere på og følge ressourcerne for de enkelte indsatser med henblik på at skabe gennemsigtighed og mulighed for at sammenligne tilbud på tværs af interne og eksterne leverandører samt sikre bæredygtige tilbud, hvor der er sammenhæng imellem kvalitet, pris og effekt.

Der er derfor udarbejdet en analyse med en række anbefalinger til driften og styringen af børne- og ungeområdet, herunder området for interne tilbud samt samarbejdet med eksterne leverandører på området. Analysen er udarbejdet i perioden fra december 2023 til maj 2024 og er vedlagt som bilag. Anbefalingerne præsenteres kort i denne sag.  

Interne tilbud
Slagelse Kommune har 4 interne familiehuse i henholdsvis Slagelse, Skælskør og Korsør samt et Småbørnshus for børn i alderen 0-3 år, deres familier og kommende forældre. Derudover har kommunen Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg. Familiehusene og børne- og ungehjemmet er organisatorisk forankret under afdelingen Trivsel og Udvikling i Børn og Unge.
Familiehusene udfører en række forskellige indsatser under Barnets lov, herunder familiebehandling, psykolog- og kontaktpersonsindsatser m.v. Visitering sker gennem afdeling Børn og Familie (myndighed) i Børn og Unge.  

Eksterne tilbud 
Børn og Familie samarbejder med en række eksterne leverandører i de tilfælde, hvor børne- og ungerådgiveren vurderer, at der er behov for indsatser, der ikke kan købes internt. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor der er behov for en særlig kompetence indenfor et specialiseret område, eller hvor der ikke er tilstrækkelig kapacitet i interne tilbud.  

Anbefalinger til drift og styring på børne- og ungeområdet og status herpå 
I forhold til interne tilbud fremgår følgende anbefalinger i rapporten:  

• Udarbejdelse af samarbejdsaftale og styrket samarbejdsmodel mellem udfører og myndighed
  Der peges på, at Børn og Unge ikke virker afstemte i samarbejdet mellem myndighed og interne tilbud. Det anbefales derfor, at der udarbejdes en samarbejdsaftale, hvor samarbejdet præciseres i forhold til hvilket forventninger, der er til hinanden i forbindelse med forhold som visitation, opstart, opfølgning, sygdom, ferie, skriftlig dokumentation m.v.
  Derudover anbefales en styrket samarbejdsmodel med fælles procedurer på tværs i forhold til budgetopfølgninger og generel forventningsafstemning.  

         I marts 2025 er der færdigudarbejdet en samarbejdsaftale på tværs af myndighed og  interne tilbud, som imødekommer de udfordringer, der beskrives i rapporten. Der er ligeledes  ved at blive udarbejdet nye arbejdsgange i forbindelse med budgetopfølgninger. 

• Ydelsesbeskrivelser på interne tilbud  
  Der peges på, at det opleves ugennemskueligt for myndighed, hvilke opgaver familiehusene samt børne- og ungehjemmet Havrebjerg kan løse og hvad indholdet i en ydelse er. Det betyder, at nogle børne- og ungerådgivere vælger at købe ydelserne eksternt. 

         I marts 2025 er der færdigudarbejdet en tilbudsvifte for afdeling Trivsel og Udvikling, der  beskriver de ydelser, afdelingen udfører og hvad ydelsen indeholder. Der arbejdes også på  en yderligere uddybet beskrivelse af børne- og ungehjemmet, så det bliver mere  gennemsigtigt, hvad der er indeholdt i den oplyste takst.   

• Opkvalificering af kapacitetsstyring i interne tilbud 
  Der peges på, at den eksisterende bestilling af ydelser i "enheder" ikke skaber gennemsigtighed i forhold til den enkelte medarbejders kapacitet. F.eks. er 1 enhed 0-4 timer og en indsats, der kræver 1 time om ugen koster derfor det samme, som en indsats, der kræver 4 timer om ugen. Derudover ses store forskellige i opfattelsen af ATA-tiden (ansigt-til-ansigt tid sammen med borgeren), hvilket har betydning for beregningen af kapaciteten.
  
  I januar 2025 er kapacitetsstyringen i afdelingen ændret og der anvendes et kapacitetsstyringsredskab, som baserer sig på den enkelte medarbejders reelle tid til borgeren, kørsel, rapportskrivning m.v.
  Det har givet et bedre ledelsesmæssigt overblik i forhold til at vurdere, hvornår familiehusene kan tage flere sager ind eller er fyldt op. Det betyder også at familiehusene skal øge kapaciteten og tage flere sager inden for nuværende budgetramme. Den nye kapacitetsstyring gør det muligt at udregne en mere præcis pris i forhold til hvad en ydelse, der leveres internt, koster.                     

• Opkvalificering af registreringspraksis og etablering af controlling-funktion 
  Der ses i flere tilfælde en ukorrekt registrering af indsatser i ydelseskataloget i Børn og Families journaliseringssystem DUBU. Det er med til at give et ukorrekt billede af, hvilke og hvor mange indsatser, der bevilges om året i Slagelse Kommune. Det giver således et ukorrekt økonomisk overblik til brug for de løbende budgetopfølgninger. 
  Der ses yderligere et behov for at afstemme registreringer på tværs af de interne systemer, så der ikke opstår tvivl om, hvilke oplysninger der er korrekte.
  
  Status er, at der arbejdes på at forenkle og forsimple ydelseskataloget i DUBU i forhold til  opbygningen med henblik på at minimere fejlregistreringer. Derudover pågår der løbende et arbejde med at validere de data, der allerede er i DUBU. Der er igangsat en procesplan for forenklingen af registreringer i DUBU og der sker controlling af data og registreringer løbende.                

I forhold til eksterne leverandører, fremgår følgende anbefalinger i rapporten: 

• Udarbejdelse af kontraktskabeloner og leverandørliste 
  Børn og Unges kontrakter med eksterne leverandører er indgået på vilkår, som gør det næsten umuligt at sammenligne priser mellem forskellige leverandører. Derudover ses en fordel i, at udvælgelsen og kravene til eksterne leverandører skærpes og gøres mere transparente.
  
  Status er, at Børn og Unge er i gang med at udarbejde kontraktskabeloner i overensstemmelse med KLs standardkontrakter samt efter den gældende rammeaftale på området for Region Sjælland. Der er etableret en systematik over, hvilke indsatser som købes eksternt og der samles centralt en gang om måneden erfaringer med eksterne køb og kontraktvilkår. Der arbejdes hen imod, at Børn og Unge anvender standardkontrakten for alle eksterne køb. 

• Ændring af prisstrukturen 
  Der peges på, at det er ugennemsigtigt hvor meget tid, der går sammen med familierne og derfor er det vanskeligt at vide, om et barn/ung har fået det antal timer, der er bevilget. Det anbefales, at Børn og Unge kræver, at leverandørerne oplyser deres pris i ATA, dvs. den tid, der bruges sammen med familien, så kommunen alene betaler for den tid, leverandørerne er sammen med familierne. Det gør det også muligt at sammenligne priser. 

         Status er, at dette indarbejdes som krav i leverandørkontrakterne.

Retligt grundlag

Barnets Lov §§ 28-32 samt §§ 104-105 hvori det fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning samt tidligt forebyggende indsatser og støttende indsatser til børn, unge og familier.

I Social- og Boligstyrelsens håndbog om barnets lov fremgår det yderligere, at det er et centralt element i barnets lov, at barnet/den unge og familien tilbydes den rette hjælp så hurtigt som muligt. Af samme årsag er der ændret på flere proceskrav, blandt andet at støttende indsatser kan iværksættes allerede på baggrund af en afdækning og ikke nødvendigvis kræver en børnefaglig undersøgelse. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Denne sag er til orientering og har derfor ingen økonomiske eller personalemæssige konsekvenser.

Tværgående konsekvenser

Sagen har en sammenhæng til kommunens indkøbspolitik, som blandt andet har fokus på at sætte indkøb ind i en mere bæredygtig retning, at tænke indkøb ind i kerneforretningen som et fælles ansvar og dermed skabe mere værdi for pengene. 

Sagens videre forløb

Socialudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet med at optimere driften og styringen på børne- og ungeområdet. 

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget skal orienteres om Årsrapporter for 2024 fra Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Ifølge vedtægterne for Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte skal rådene hvert år udarbejde en beretning for rådenes arbejde til orientering for Socialudvalget.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres om årsrapportering 2024 fra Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Sagens indhold

Årsrapporterne for Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte bygger dels på faktuelle data over rådenes aktiviteter, og dels på en kort beskrivelse af de temaer, der har været aktuelle for rådene at sætte fokus på. I tilrettelæggelsen af rådenes arbejde udarbejdes et årshjul, hvor der skabes overblik over rådenes mødeaktivitet, samt hvilke emner/temaer rådene ønsker prioriteret for den kommende periode.

I prioriteringen af temaer for rådenes arbejde lægges der vægt på, at rådene skal rådgive Byrådet i relation til de aktuelle lokale udfordringer.  Det gælder både i forhold til rådenes målgrupper – og i sammenhæng med nationale strategier og udviklingstendenser inden for handicap-, psykiatri- og udsatteområdet.

Det er endvidere centralt for rådene at understøtte implementeringen af Slagelse Kommunes politikker gældende for områderne handicap, psykiatri og socialt udsatte. Disse politikker er nu samlet i Medborgerpolitikken.

Årsrapporter for 2024 fra henholdsvis Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte vedlægges som bilag 1 og 2.

Nedenfor er kort opsummering fra årsrapporterne.

Årsrapport Handicaprådet 2024

Handicaprådet har haft følgende temadrøftelser på ordinære møder i 2024:

• Tema: Projekt vedr. øget tilgængelighed til fællesskaber - Tilgængelighedspuljen

• Tema: Analyseresultatet fra Taskforce Handicap-forløb hos Slagelse Kommune

• Tema: Tilgængelighed på Slagelse Kommunes hjemmeside

• Tema: Status fra projekt "Den unges fremtid - Den unges stemme"

• Tema: Handicapprisen 2024

Øvrige særlige opmærksomhedspunkter hos Rådet i 2024:

• Analyser og prognoser på udvalgte fokusområder på ældreområdet og det specialiserede voksenområde

• Politisk strategi for det specialiserede voksenområde 2024-2030

•  Fremtidens uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområdet

•  Sundhedstjek 2024 på Slagelses Kommunes botilbud for voksne

•  Medborgerpolitik

•  Tilgængelighedspuljen

Herudover har Handicaprådet arbejdet med høringssager.

Handicaprådet vil blandt andet have følgende fokusområder med ind i 2025:

• Handleplan for Enhed for Indgangen og Myndighed, Center for Handicap og Psykiatri

• Løbende velfærdssamtale i Handicaprådet

• Opfølgning på samarbejdsaftaler og dialogmøder med fagudvalgene

• Fokus på Medborgerpolitik – og den politisk strategi for det specialiserede voksenområde

• Tilgængelighedspuljen

• Handicapprisen 2025

Årsrapport Rådet for Socialt Udsatte 2024

Rådet for Socialt Udsatte har haft følgende temadrøftelser på ordinære møder i i 2024:

• Tema: Ældre socialt udsatte og demens

• Tema: ROS - Enhed for Rusmiddel og Socialpsykiatri

• Tema: Step-up indsatsen i Jobcenteret

• Tema: Ringen i Slagelse

• Tema: Oplæg om Rådet for Socialt Udsattes fremtidig sammensætning og repræsentation

• Tema: Økonomirådgivningen hos Boligselskaberne

• Tema: Den sociale helhedsplan – En fælles indsats

Øvrige særlige opmærksomhedspunkter hos Rådet i 2023:

• Analyser og prognoser på udvalgte fokusområder på ældreområdet og det specialiserede voksenområde

• Politisk strategi for det specialiserede voksenområde 2024-2030

•  Fremtidens uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområdet

•  Hjemløsetælling 2024

•  Omlægning af hjemløseindsatsen og taskforce-forløb med Social- og Boligstyrelsen på

  hjemløseområdet

• Flere billige boliger til socialt udsatte

Herudover har Rådet for Socialt Udsatte arbejdet med høringssager.

Rådet for Socialt Udsatte vil blandt andet have følgende fokusområder med ind i 2025:

• Udvikling af Rådet for Socialt Udsatte - fremtidige repræsentation og sammensætning samt arbejdsformer

• Udviklingsplan hos Enhed for Myndighed og Indgangen

• Effekten lokalt af indførelsen et nyt kontanthjælpssystem pr. 1. juli 2025

• Omlægning af hjemløseindsatsen

• Udlejningsaftalen med boligorganisationerne i Slagelse Kommune

• Medborgerpolitikken og en politisk strategi for det specialiserede voksenområde

• Studietur 2025

Retligt grundlag

Vedtægterne for hhv. Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget. 

Beslutningstema

Social- og Boligstyrelsen har senest i maj 2024 udsendt en udmelding om en døgnbehandlingsindsats til gravide med et skadeligt rusmiddelbrug. Her bliver kommunerne bedt om at koordinere og konkretisere et løsningsforslag i en samlet afrapportering. Fokus i afrapporteringen er, at døgnbehandlingstilbud bør placeres i regionerne med tilknytning til Familieambulatorierne med fuld statslig finansiering. Afrapporteringen er behandlet i de fem KKR-områder (Kommunekontaktråd) i april 2025 og sendes nu til behandling i samtlige af landets kommuner. Afrapporteringen sendes efterfølgende til Social- og Boligstyrelsen pr. 31. maj 2025. 

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Socialudvalget godkender afrapporteringen på Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding vedrørende gravide med skadeligt rusmiddelbrug.  

Sagens indhold

Social- og Boligstyrelsen har med lov om social service §13 b, stk. 2 og 3 kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser til kommunalbestyrelserne, hvis Social- og Boligstyrelsen vurderer, at der er behov herfor. 

I 2019 bad styrelsen via en central udmelding i første omgang kommunerne (i regi af de fem KK-områder) om at forholde sig til målgruppen af udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug og behov for døgnbehandlingsindsatser. Kommunerne meldte blandt andet tilbage til styrelsen at grundet styrelsens definition af, at målgruppen skulle have behov for døgnbehandlingsindsatser, så havde kommunerne kendskab til meget få kvinder i målgruppen. 

I 2022 bag styrelsen igen kommunerne om en opdateret beskrivelse af aktuelle indsatser og forslag til fremadrettede indsatsmodeller til målgruppen. Kommunerne svarede her blandt andet, at kvinder i målgruppen altid tilbydes en helhedsorienteret, tværfaglig og individuel indsats. 

Styrelsen har i maj 2024 udsendt en fornyet behandling af den centrale udmelding om døgnbehandlingsindsats til udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug (bilag 1). Her bliver kommunerne bedt om at koordinere og konkretisere et løsningsforslag med hensyn til tilbudsstrukturen til målgruppen i den enkelte region. Det er vurderet, at der skulle udarbejdes en afrapportering på tværs af alle 98 kommuner, da opgaven med etablering af en døgnbehandlingsindsats til målgruppen, ikke hører til i kommunalt regi. 

Til udarbejdelsen af en samlet og koordineret besvarelse fra kommunerne har der på tværs af de fem KKR-områder derfor været nedsat en administrativ styregruppe og arbejdsgruppe. Styregruppen bag den fælleskommunale afrapportering er enige om, at målgruppen af udsatte gravide med rusmiddelbrug er en sårbar gruppe, der har brug for specialiseret hjælp. Afrapporteringen behandles i de fem KKR-områder i april 2025 og sendes derefter til behandling i kommunerne. Afrapporteringen er vedlagt som bilag 2 og af bilag 3 kan regionernes udspil læses. 

Afrapporteringen skal sendes til Social- og Boligstyrelsen senest den 31. maj 2025. 

Afrapportering som besvarelse af den fornyede behandling
Hovedkonklusionerne i afrapporteringen er, at ekspertisen til håndtering af denne specifikke målgruppe findes i de regionale Familieambulatorier. På den baggrund foreslås det i afrapporteringen, at opgaven med etablering og drift af døgnbehandlingstilbud til målgruppen bør placeres i regionerne i tilknytning til Familieambulatorierne og med fuld statslig finansiering. 

Styregruppen vurderer, at målgruppen af gravide med et skadeligt rusmiddelbrug med behov for døgnbehandlingsindsats, primært hører til på sundhedsområdet grundet behovet for faglighed og kendskab til henholdsvis gravitetsområdet og håndtering af de skadelige sundhedseffekter ved indtag af rusmidler. Det er i Familieambulatorierne, at målgruppen vil kunne modtage en højt specialiseret, tværfaglig og individuel indsats. 

Styregruppen anerkender i afrapporteringen, at målgruppen findes, men at den er meget begrænset i en kommunal kontekst. I tillæg hertil ligger kommunernes primære faglighed i forhold til målgruppen i at sikre misbrugsbehandling, samt støtte op om en helhedsorienteret og højt faglig sundhedsindsats i samarbejde med Familieambulatorierne. 

Fokus i afrapporteringen er dermed at understrege, at opgaven med at tilbyde et højt specialiseret døgnbehandlingstilbud ikke er en kommunal opgave men derimod en regional opgave. I dette perspektiv har styregruppen valgt ikke at komme med input til dimensionering af døgntilbuddene, placering af døgntilbuddene, indretning af døgntilbuddet etc., da det vil være styrelsens samspil med regionerne og Sundhedsstyrelsen, at denne konkretisering bør finde sted. 

KKR Sjælland har på møde den 8. april godkendt Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding vedrørende gravide med skadeligt rusmiddelbrug. 

Retligt grundlag

Lov om social service §13 b, stk. 2 og 3 kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner i en eller flere regioner. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen økonomiske eller personalemæssige konsekvenser. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Socialudvalget orienteres om Social- og Boligstyrelsens svar på afrapporteringen. 

Kompetence

Socialudvalget, Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget og sundhedsudvalget orienteres om samarbejdsaftale mellem Slagelse Kommune og Recovery Bulls vedrørende drift af "Den Sociale Sportscafé". Med aftalen formaliseres samarbejdet mellem Slagelse Kommune og Recovery Bulls.

Sagen er en del af udmøntningen af budgetaftalen for Budget 2025-2028, hvor der er givet Recovery Bulls 250.000 kr. i 4 år under midler i servicelovens § 18 pulje til frivillige sociale organisationer og foreninger.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget og sundhedsudvalget orienteres om samarbejdsaftale mellem Slagelse Kommune og Recovery Bulls vedrørende drift af "Den Sociale Sportscafé".

Sagens indhold

Med budgetaftalen for Budget 2025-2028 indgår udmøntning af midler fra servicelovens § 18 pulje til frivillige sociale organisationer og foreninger til "Den Sociale Sportscafé" i regi af Recovery Bulls.

”Den Sociale sportscafé” skal fungere som en indgangsdør til RECOVERY BULLS’ idrætsfællesskaber i Slagelse. Caféen skal både fungere som udgangspunkt for de forskellige idrætsfælleskaber og som et omdrejningspunkt for et værested med netværksskabende aktiviteter på tværs. 

Indsatsen skal medvirke til at flere borgere med socialt udsathed bliver inkluderet i sunde og meningsfyldte fællesskaber og dermed oplever øget livskvalitet og stærkere tilknytningsforhold til det øvrige samfund. 

Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag 1.

Retligt grundlag

Sportscaféen drives som et alment tilbud servicelovens § 79. Jf. servicelovens § 79 kan Slagelse Kommune give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene.

Bevillingen er sket ved en øremærket forhøjelse af § 18 midlerne i budgetforliget 2025-2028 med 250.000 kr. over 4 år under sundhedsudvalget. Da målgruppen er fastsat til socialt udsatte er opgaven i socialudvalget. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med budgetaftalen for 2025-2028 blev der afsat 0,25 mio. kr. årligt i driftstilskud til "Den Sociale Sportscafé" under Recovery Bulls.

Bevillingen er 4-årig og løber frem til og med 2028. Driftstilskuddet fremskrives årligt i henhold til KL’s pris- og lønskøn (PL-skøn). Tilskuddet udbetales i forbindelse med underskrivelse af samarbejdsaftalen, og herefter sker udbetaling årligt primo januar.  

Bevillingen gives fra Sundhedsudvalgets § 18-puljemidler. Mens Socialudvalget har det faglige ansvar for aktiviteten.

I budgetaftalen fremgår at bevillingen skal benyttes til at give "Den Sociale Sportscafé" et fast grundlag/sted at arbejde ud fra. Økonomi fordelt således.

• Frivillig koordinator: kr. 150.000
• Husleje/drift af sportscafe kr.  100.000

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Som led i vedtagelsen af den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" i 2018 blev det aftalt, at alle kommuner skulle have en sammenhængende plan for vejledningsaktiviteter. I 2024 er kravene til indholdet i den sammenhængende plan blevet skærpet og derfor blev der igangsat et arbejde med at gentænke opgaveløsningen på området op mod de lovgivningsmæssige rammer. Udvalgene orienteres om status på implementering af den sammenhængende plan samt yderligere fokusområder for skoleåret 2025/26.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status og fokus for implementering af den sammenhængende plan.  

Sagens indhold

I 2018 blev der med den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" aftalt, at alle kommuner i 2022 skulle have en sammenhængende plan for vejledningsaktiviteter i kommunen i 8. og 9. klasse. I 2024 blev kravene til den kommunale sammenhængende plan for vejledning udvidet til også at gælde 7. og 10. klasse og det blev blandt andet skærpet, at der skal være et tættere og mere formelt samarbejde om de unge, der har brug for en særlig vejledningsindsats. 

Derudover sætter den sammenhængende Børne- og ungepolitik i Slagelse Kommune sammen med det styrkede politiske fokus for 2024-2025 på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesområdet retning for udviklingen på ungeområdet. Her er der blandt andet fokus på at styrke de tidlige og forebyggende indsatser og styrke brobygningen mellem grundskoler og ungdomsuddannelser. 

I juni 2024 blev Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Socialudvalget orienteret om Slagelse Kommunes sammenhængende plan. Af sagen fremgik det, at der årligt ville blive fremlagt en sag med status til orientering til udvalgene i forbindelse med evalueringen af den sammenhængende plan. Den sammenhængende plan er vedlagt som bilag. 

Indhold i den sammenhængende plan 
I den sammenhængende plan fremgår den overordnede ramme for vejledningsaktiviteter, herunder hvordan der samarbejdes på tværs af elevråd, skole, ungeenhed og erhvervs- og foreningslivet. Ligeledes hvordan vejledningsaktiviteter indgår i de lokale årsplaner på skolerne, herunder f.eks. i faget "Uddannelse og job" som er et obligatorisk fag i folkeskolen samt via erhvervspraktik og åben skole, hvor skolen inddrager lokalsamfundet som en del af undervisningen. Der udarbejdes i samarbejde mellem vejledere og skolerne lokale planer for den konkrete implementering på hver skole. 

Et væsentligt perspektiv i vejledningsindsatsen er begrebet "karrierelæring". Det indebærer, at vejledning sker med et fokus på læring frem for på selve valget. Der lægges således vægt på, at de unge skal indgå i aktiviteter, hvor de erfarer forskellige typer af uddannelse og arbejde samt aktiviteter, hvor den unge reflektere over og forholder sig til sine erfaringer.

Uddannelsesvejledningen i Slagelse Kommune er forankret i Ungeenheden. Medarbejderne er opdelt i grundskolevejledere, ungevejledere og special/STU-vejledere (særligt tilrettelagt uddannelse). 

Status på og evaluering af den sammenhængende plan for skoleåret 2024/2025 
Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommunens fælles elevråd (SKE), uddannelsesvejledningen og skolerne. Arbejdsgruppen har til formål at evaluere og udvikle arbejdet med implementeringen af den sammenhængende plan. Den 28. april 2025 har der været afholdt et møde i arbejdsgruppen med henblik på at evaluere arbejdet for skoleåret 2024/2025. 

På mødet er der gjort status og det vurderes, at Slagelse Kommune arbejder i en begyndende indfasning og i det kommende skoleår kommer der yderligere fokus på den nye omlægning i lovgivningen set i forhold til det nye kvalitetsprogram. Nedenfor fremhæves nogle af de forhold, der er arbejdet med indtil videre. 

• Flere vejlednings- og læringsforløb i grundskolerne
  I den sammenhængende plan er det et krav, at alle grundskoler som minimum afholder 5 vejlednings- og læringsforløb for hvert af de 4 klassetrin 7.-10. klasse. 
  Det ses gennem dialog og via samarbejde om forløb, at nogle skoler tilrettelægger flere vejlednings- og læringsforløb sammen med uddannelsesvejledningen, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Der har blandt andet været et forløb for 7. klasseselever på 4 skoler, som har deltaget i en uges praktik, hvor 3 af dagene har været i en erhvervsvirksomhed, mens de resterende 2 dage har været på ZBC. Der ses samtidig også fortsat, at der er flere skoler, der ikke følger kravet i den sammenhængende plan om minimum 5 vejlednings- og læringsforløb. Derudover ses det også, at de skoler der tilrettelægger vejlednings- og læringsforløb, ikke synliggøre dette i deres sammenhængende plan.
  Repræsentanterne fra SKE tilkendegiver, at aktiviteterne i den sammenhængende plan ser gode ud, men der er ikke mange af dem, som husker at have oplevet særlige aktiviteter i indeværende år. 
    

• Individuelle planer
  Som nationalt besluttet og som det fremgår af den sammenhængende plan, skal der være et tættere og mere formelt samarbejde om de unge, der har behov for en særlig vejledningsaktivitet. Til det formål har uddannelsesvejledningen udarbejdet et identifikationsværktøj, som kaldes uddannelsesdialog. På baggrund af en række spørgsmål indikerer værktøjet, hvilke udskolingselever der har behov for en særlig skole- og/eller vejledningsindsats for at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Dialogen sker i første omgang mellem eleven og lærerteamet og derefter inddrages forældrene og vejlederteamet ved de elever, hvor det vurderes relevant. Herefter udarbejdes konkrete handleplaner for det videre arbejde. Status er således, at der er udarbejdet en ramme for afviklingen af individuelle samtaler som gør, at de unge der har et særligt vejledningsbehov, kan identificeres. Værktøjet er behandlet i SKE, som udtrykker tilfredshed hermed. De beskriver, at værktøjet fungerer godt og at spørgsmålene er gode. 

• Øget samarbejde og snitfladebeskrivelse på tværs 
  Der arbejdes på at afklare roller og snitflader i det tværgående arbejde mellem grundskolerne, uddannelsesvejledningen og ungdomsuddannelserne. Det gør sig blandt andet gældende i forbindelse med tilbuddet om juniormesterlære fra 2025/2026. Med Folkeskolens Kvalitetsprogram skal kommunerne oprette juniormesterlære i 8. og 9. klasse, hvor elever tilknyttes en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en erhvervsrettet uddannelse et par dage om ugen. Status er, at der forinden har været et arbejde med at afstemme roller og snitflader på tværs for at sikre gode og sammenhængende forløb for den unge.
  I arbejdsgruppen blev der udtrykt en bekymring for, hvordan virksomhederne vil modtage eleverne, og der er således et ønske om, at Slagelse Kommune synliggør hvilke virksomheder, der er åbne for juniormesterelever.
  Kravet om juniormesterlære indarbejdes i den sammenhængende plan.

• Fokus på karrierelæring i alle vejledningsaktiviteter 
  Karrierelæring tænkes i højere grad ind i eksisterende vejledningsfora. Det ses blandt andet ved, at der er tilrettelagt konkrete vejlednings- og læringsaktiviteter før, under og efter Slagelse Uddannelses- og Karrierefestival (SUK), der er Vestsjællands største uddannelsesevent. Aktiviteterne bidrager til at øge de unges refleksion af valg af uddannelse og job undervejs i festivalen. Aktiviteterne er lavet i et samarbejde mellem afdeling Job og Virksomhed i Slagelse Kommune, grundskolelærer og uddannelsesvejledningen.

Nedenfor peges der på de udviklingsområder, som der arbejdes med i skoleåret 2025/2026 for at komme nærmere intentionerne i det sammenhængende plan og uddannelsesdialogen. 

Udvikling af den sammenhængende plan for skoleåret 2025/2026
På baggrund af erfaringerne fra indeværende skoleår, er der beskrevet en række tiltag, der afprøves i skoleåret 2025/2026. Disse fremgår nedenfor. 

• Yderligere vejlednings- og læringsforløb i grundskolerne 
  Der vil fortsat være et fokus på at alle grundskoler kommer i mål med at afholde minimum 5 vejlednings- og læringsforløb på hvert af de 4 klassetrin 7-10. klasse.
  Det sker blandt andet ved, at uddannelsesvejledningen kommer med konkrete forslag til 3 af de 5 vejlednings- og læringsforløb, som en hjælp og inspiration til skolerne. Ledelsesmæssigt følges indsatsen tæt og der vil løbende være dialog med de skoler, hvor der er udfordringer i forhold til at komme i mål med minimum 5 vejledningsforløb. Uddannelsesvejledningen kan blandt andet følge udviklingen ved at se, hvor mange skoler der har synliggjort deres sammenhængende plan med en beskrivelse af deres vejlednings- og læringsforløb på deres hjemmeside. Uddannelsesvejledningen udarbejder til formålet en skabelon, som skolerne kan anvende i forbindelse med beskrivelsen af deres aktiviteter. 

• Individuelle planer
  Der vil være et stort fokus på at udbrede uddannelsesdialog-værktøjet, så samtlige skoler kan bruge værktøjet og systematikken i forhold til opsporing af unge, som har behov for en særlig vejledningsaktivitet. Der arbejdes på processen og den systemtekniske del med henblik på at gøre det mere smidigt for skolerne at anvende værktøjet. 

• Glidende overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse 
  Indtil nu har det været sådan, at ungevejlederne overtager vejledningsopgaven fra grundskolevejlederne i forbindelse med ungdomsskoleårets start. Der ses et potentiale i at forsøge at etablere en mere glidende overgang for den unge, hvor der gives mulighed for at grundskolevejlederen kan følge den unge ind i ungdomsskoleforløbet. Det kan blandt andet være gavnligt i de tilfælde, hvor der er opbygget en god relation. Målet er, at det kan bidrage til, at den unge oplever sig tryg til at indgå i en dialog med vejlederen, hvis starten er svær eller hvis valget af uddannelse ikke var det rigtige og den unge gerne vil have hjælp til et skifte. Helt konkret aftales dette på et overdragelsesmøde i samarbejde mellem den unge, uddannelsesvejledningen, grundskolen og ungdomsuddannelsen. 

• Øget synlighed af ungevejledere på ungdomsuddannelserne 
  Der afprøves en ny praksis med øget synlig tilstedeværelse af blandt andet ungevejlederne på ungdomsuddannelserne. Formålet er, at de unge nemt og hurtigt kan få vejledning i forhold til den valgte retning, sparre om udfordringer, begyndende fravær eller hvis den unge gør sig tanker om at skifte til en anden uddannelsesaktivitet. Initiativet skal således bidrage til at mindske frafald og sikre gode overgange henimod andre muligheder, hvis der er behov for et skift. Derudover bidrager tiltaget til at styrke relationen mellem vejledere og den pågældende uddannelse, hvilket gør det nemmere og mere tilgængeligt for lærerne at henvise eleverne til vejlederne. 

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som bidrager til, at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heri fremgår blandt andet, at Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Dertil står der, at Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejledning i 7.-10. klasse en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Ligesom det fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i 8.-10. klasse, der har behov herfor, tilrettelægges en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, med henblik på at eleverne kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Der er en sammenhæng til beskæftigelsesplanen 2023-24 med fokus på at få flere borgere i arbejde og at flere unge får en uddannelse. 

Sagens videre forløb

Udvalgene vil i starten af 2026 blive orienteret om arbejdet med implementering af den sammenhængende plan. 

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelse, tiltag og projekter.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformanden
2. Orientering fra udvalgets medlemmer
3. Orientering fra administrationen

Overskrift

Tekst

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked  indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet. 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.