Socialudvalget (2022-2025) – Referat – 13. august 2025

Kompetence

Byrådet og Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget forelægges tre budgetopfølgninger i løbet af 2025 til godkendelse.

Socialudvalget skal godkende "Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025" for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Desuden skal Socialudvalget godkende status på implementering af budgetforlig 2025-2028.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri, Chefen for Børn og Unge og Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Socialudvalget godkender "Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025", som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

2. at Socialudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-2028

3. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives tillægsbevillinger vedr. forventet merforbrug på Børn og Familie myndighed på i alt 17,457 mio. kr. på politikområde 4.2.

4. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives tillægsbevilling vedr. nedlukning af Børne- og Ungehjemmet Halseby på 0,641 mio. kr. på politikområde 4.2.

5. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at der godkendes en neutral budgetudvidelse i 2025 på Socialudvalget vedr. særligt dyre enkeltsager på politikområde 4.1, hvor serviceudgifterne hæves med 11,4 mio. kr. og de tilsvarende refusionsindtægter ligeledes hæves med 11,4 mio. kr. .

6. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at de godkender en budgetomplacering vedrørende strategisk tomgangshusleje på 4,0 mio. kr. i 2025 på Socialudvalget fra en forkert udgiftsart til udgiftsarten ’Serviceudgifter’, begge på politikområde 4.1.

7. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives en tillægsbevilling til Socialudvalget vedr. tidligere års overført merforbrug fra Connect på 1,1 mio. kr. i 2025 til Netværksstøtten på politikområde 4.1.

8. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives en tillægsbevilling til Socialudvalget vedr. tidligere års overført merforbrug på 0,338 mio. kr. i 2025 til Lilleøvej på politikområde 4.1.

9. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives en tillægsbevilling til Socialudvalget på 0,225 mio. kr. i 2025 til et overført merforbrug fra et tidligere tilbud Voksenliv som er lukket på politikområde 4.1.

10. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives en tillægsbevilling til Socialudvalget vedr. Myndighed Misbrugscentret, på 2,4 mio. kr. i 2025, der skyldes fejl i overførselssagen på politikområde 4.1.

11. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at de godkender den justerede §110 takst for 2025 på Toften som vist i bilag 5 og er gældende fra 1. januar 2025, samt indtægts- og udgiftsbevillingen på 0,421 mio. kr. som konsekvens af den nye takst.

12. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at de godkender tilpasningen af indtægts- og udgiftsbevilling på 1,1 mio. kr. vedrørende decentral administration - Tværgående Økonomi og Udvikling, på politikområde 4.1

13. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at de godkender en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. vedr. projekt "Migrænefilterglas", der varetages af Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse på politikområde 4.1

14. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives en tillægsbevilling i 2025 til Socialudvalget til finansiering af forventede merudgifter på Krisecentre på 5,2 mio. kr., samt refusionsindtægter på -2,6 mio.kr. – netto 2,6 mio.kr., på politikområde 4.3. 

15. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at de godkender en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,242 mio. kr. til afprøvning af skolemadsordning på Storebæltsskolen på politikområde 4.2.

Sagens indhold

Med afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede som muligt.

Et korrekt grundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.

Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

• Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål
• Korrigerede budget pr. ultimo juni 2025
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Budgetgrundlaget for 2025
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde driftsudgifter for i alt 1.853,9 mio.kr.  en stigning i forhold til sidste budgetopfølgning på 13,6 mio.kr. som primært skyldes stigende udgifter til førtidspensioner.

Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget, er der et merforbrug på 31,4 mio. kr. på driftsudgifterne.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug

For Politikområde 4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug, er forventningen ved denne budgetopfølgning et merforbrug på 1,7 mio. kr. Det fordeler sig på et merforbrug på 13,5 mio. kr. på serviceudgifterne og et mindreforbrug på 11,8 mio. kr. på øvrige udgifter.

Samlet set forventer Handicap, Psykiatri og Misbrug at afholde udgifter for i alt 617,9 mio.kr., hvilket er et fald i forhold til sidste budgetopfølgning på 1,3 mio. kr. som primært skyldes følgende forhold:

• På Rusmiddelsområdet forventes et samlet merforbrug på 2,4 mio. kr., som primært skyldes, at myndighed ikke kan hente sidste års overførte merforbrug fra 2024 til 2025

• Modsat er merforbruget på Netværksstøtten reduceret siden BO1 efter at Analysen på §85 nu er ved at blive implementeret. Med afsæt i analysen forventes Myndighedsbudgettet at rumme den primære afvigelse, mens det overførte merforbrug fra Connect ansøges dækket af en tillægsbevilling. 
• Der forventes derudover yderligere et merforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende § 85 området, som vedrører en andel af det beløb, der er overført til takstindregning fra 2023 til 2025. Den primære årsag til merforbruget er, at tilbuddet Voksenliv er lukket og dette beløb ved en fejl er overført til 2025 - merforbruget ansøges dækket af en tillægsbevilling.
• På Lilleøvej er det forventede merforbrug uændret - men det vurderes ikke muligt at få økonomisk balance uden væsentlige serviceforringelser. Der ansøges derfor om en tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. for at sikre tilbuddets drift i 2025.

Der ansøges om tillægsbevillinger for samlet 4,0 mio. kr., som uddybet nedenfor. Grundet den korte periode for faktisk aktivitetsniveau som denne budgetopfølgning beror på, er der stadig usikkerhed om områdets endelige resultat. Budgetopfølgning 3, vil tage udgangspunkt i et nyt faktisk aktivitetsniveau pr. ultimo september. Viser det sig at budgetområdet kan håndtere de givne tillægsbevillinger ved budgetopfølgning 2, tilbageføres de ansøgte tillægsbevillingerne til kassen.

Tværgående Økonomi og Udvikling

Den centralt liggende pulje til strategisk tomgangshusleje, på 4,0 mio. kr. forventes udmøntet til de relevante tilbud inden næste budgetopfølgning. Da hovedparten af udgifterne som puljen skal dække vil være løn til personalet på de tilbud som for en periode med omstilling må have tomme pladser stående, indstilles det at budgettet omplaceres til udgiftsarten 'Service-udgifter'.   

Myndighedsområdet

Myndighed for Handicap og Psykiatri - Der forventes budgetbalance til budgetopfølgning 2, men udgiftstyperne mellem serviceudgifter og Særligt dyre enkeltsager skal tilpasses. Budgettilpasningen sikrer, at budgettet i højere grad afspejler det forventede udgiftsniveau, samt indtægterne for Særligt dyre enkeltsager afspejler de indtægter som blev realiseret i Regnskab 2024. Derfor foreslås der en budgetomplacering både hvad angår udgifter og indtægter.

Der er risiko for merforbrug på hjemløseområdet. Dette skyldes den nye lovgivning på området endnu ikke er fuldt implementeret i kommunen. Refusionsindtægterne reduceres, hvis kommunen ikke lykkes med at skaffe borgeren en bolig og udarbejdet en handleplan, som borgeren accepterer inden 3 måneder fra indskrivning på forsorgshjem. Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget har godkendt er der i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen er nedsat en taskforce på Hjemløseområdet, hvor der arbejdes med arbejdsgange og løsninger.

Myndighed for Handicap og Psykiatri har på nuværende tidspunkt 40 borgersager, hvor udgifter til borgerens hjælp, overstiger 2 mio. kr. om året. Det udfordrer udgiftsniveauet, at der er øgede udgifter til særlig komplekse borgerforløb. Det udfordrer servicerammen. Der er refusion fra staten på særligt dyre enkeltsager, men indtægterne fra denne refusion indgår ikke i servicerammen. Indtægtsbudgettet tilpasses til budgetopfølgning 2, til det forventede omkostningsniveau, som forventes at have stabiliseret sig dette niveau. 

Myndighed for Misbrugsområdet - Der forventes et samlet merforbrug på 2,4 mio. kr. på misbrugsområdet i 2025, når myndighed og drift ses under ét. Merforbruget kan primært henføres til:

• Overført merforbrug fra 2024 på 2,123 mio. kr. som skyldes en fejl op mod overførselssagen hvor budgettet mellem udfører og myndighed ikke blev udlignet. 
• Lovændring vedrørende dobbeltdiagnose ikke har slået igennem i forhold til budgetforventningerne endnu. der arbejdes på arbejdsgange og processer i regionspsykiatrien.

Det er aktuelt ukendt, hvor mange borgere fra Slagelse Kommune der har søgt de regionale dobbeltdiagnosepladser, der har betydet at budgettet er reduceret i 2025 - besparelsen er forudsat at stige i overslagsårene.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at udarbejde handleplaner uden væsentlige serviceforringelser i 2025 og der ansøges til BO2 om en tillægsbevilling 2,4 mio. kr.

Enhedernes drift:

Mer/mindreforbrug til indregning i taksten - Der forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr., som vedrører en andel af det beløb, der er overført til takstindregning fra 2023 til 2025. Den primære årsag til merforbruget er, at tilbuddet Voksenliv er lukket, og at det tilknyttede merforbrug fra 2023 er blevet videreført til 2025. Dette beløb burde ikke være overført, og der ansøges derfor om, at merforbruget dækkes via en tillægsbevilling i forbindelse med budgetopfølgning 2 (BO2).

Servicepakker - Der pågår aktuelt en administrativ gennemgang af de valgfrie serviceydelser med henblik på at afdække praksis og sikre grundlag for den fremadrettede takstberegning.

Beredskabsudgifter - For at leve op til statens krav om, at kommunerne skal kunne opretholde beredskab ved op til 3 døgns forsyningssvigt, har kommunen foretaget nødvendige indkøb på både social- og ældreområdet.

Den forventede udgift i 2025 beløber sig til 0,5 mio. kr. på Socialudvalgets område. Udgiften forventes at kunne blive afholdt indenfor enhedernes overførte midler fra 2024 til 2025.

Der er udarbejdet et budgetforslag til budget 2026-2029 som afspejler de øgede udgifter.

Enhed for Handicap:

Der forventes samlet set budgetbalance for Enhed for Handicap. Der arbejdes løbende administrativt med at justere driften på enkelte enheder for at sikre budgetoverholdelse.

Flere afdelinger under Enhed for Handicap oplever dog rekrutteringsudfordringer, både i forhold til faste stillinger og timeansatte vikarer.

Enhed for Rusmiddelbehandling og Socialpsykiatri:

Mer/mindreforbrug til indregning i taksten - Der forventes et merforbrug vedrørende § 85 på 0,3 mio. kr., som vedrører en andel af det beløb, der ved en fejl er overført til takstindregning fra 2023 til 2025. Tilbuddet Voksenliv er lukket, og at det tilknyttede merforbrug fra 2023 er blevet videreført til 2025. Dette beløb burde ikke være overført, og der ansøges derfor om, at merforbruget dækkes via en tillægsbevilling.

Netværkstøtten (§ 85) - Ved budgetopfølgning 1 blev det oplyst, at der var igangsat en analyse af §85 området. Resultaterne af analysen blev præsenteret og drøftet på et temamøde i udvalget den 10. juni 2025. Analysen viser blandt andet, at tilbuddets driftsgrundlag er udfordret. Det er nu konkretiseret, at der er behov for en tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. som følge af det underskud, der blev videreført fra tilbuddet Connect fra 2023 og den resterende udfordring forventes at være afholdt indenfor den samlede myndighedsramme, mens anbefalingerne fra analysen implementeres.

Lilleøvej - Der forventes et merforbrug på enheden på 0,5 mio. kr., som stammer fra et merforbrug overført fra 2024 og som er oparbejdet siden 2021. Økonomisk balance kan ikke opnås uden væsentlige serviceforringelser, som ville bestå af lukkedage på tilbuddet. Der ansøges derfor om en tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. for at sikre tilbuddet drift i 2025. For at imødegå yderligere merforbrug samdriftes de uvisterede tilbud under Enhed for Rusmidler og socialpsykiatri og der arbejdes samlet på området for et budget i balance. 

På Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse:

Der forventes samlet set balance for enheden.

Projekt Migrænefilterglas - Enheden opstarter i andet halvår forskningsprojektet "Filterglas til forebyggelse af migræneanfald – effekt af Blue Cut filter-glas", som skal gennemføres af neurooptometrist og svagsynsoptiker, Peter Smaakær.

Flere studier har vist, at migræneanfald bliver udløst af lys, og mange bliver meget lysfølsomme under et anfald. Indtil videre har et brilleglas FL 41, som udelukker det blågrønne lys, været eneste migrænespecifikke optiske behandling, trods en begrænset effekt. Et nyt brilleglas kaldet ”Blue Cut for Night Glass” har i et studie medført, at deltagerne oplevede mindre migræne. Formålet med nærværende undersøgelse er at undersøge, om "Blue Cut for Night Glass" mere effektivt kan hæmme migræneanfald end andre filterglas, heriblandt FL 41. Et sådan forsøg er ikke tidligere. udført og vil give ny viden i forhold til forebyggelse af migræne både nationalt og internationalt.

Der ansøges derfor om indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 300.000 kr. vedrørende fondsmidler fra Sundhedsfonden under Sygeforsikring Danmark. der forventes løbende bevillinger fra fonde til projektet.

Forsorgscenter Toften - Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,1 mio.

Der er en finansieringsudfordring vedrørende gadeteamet efter servicelovens § 99. Rigsrevisionen har  fastlagt at udgiften til løn til gadesygeplejersken ikke må indgå i taksterne på herbergscentret (§110), da gadesygeplejerskens funktion ikke er på forsorgshjemmet. I budgetforhandlingerne vedr. Budget 2024-2027, besluttede man ikke at nedlægge stillingen, og der er derfor en finansieringsudfordring på gadeplansindsatsen, hvor Gadesygeplejersken rettelig hører under.

Natherberget er lukket, som Socialudvalget tidligere er blevet orienteret om, og er fra 1. april fusioneret med det ordinære §110 tilbud på Toften. Den nye takst er vedlagt som bilag.  

Politikområde 4.2 Børn og Familie

For Politikområde 4.2 Børn og Familie er forventningen ved denne budgetopfølgning et merforbrug for driftsudgifterne på 23,9 mio. kr. Det fordeler sig med 17,5 mio. kr. på myndighedsområdet og 6,4 mio. kr. på virksomhederne. I forhold til udgiftstyper fordeler merforbruget sig med 29,5 mio. kr. vedr. serviceudgifter, 0,4 mio. kr. vedr. overførselsudgifter og merindtægter på 6,1 mio. kr. vedr. Særligt Dyre Enkeltsager (SDE).

Sammenhængen mellem budget og indsatsniveauet følges fortsat tæt, da der nationalt opleves stigning i børn og unges mistrivsel samt stigning i udgiftsniveauet på landsplan. I Afdeling Børn og Familie er antallet af aktive sager fortsat stigende i 2025, siden 1. januar 2025 har der været en sagstilgang på 145 sager. Denne udvikling afspejler sig også i aktivitetsniveauet og udgifterne til indsatser som har været stærkt stigende i 2024 og forventes at have påvirkning på det samlede resultat for 2025. Trods udjævning i tilgangen af sager i 1. kvartal 2025, samt initiativer jf. den vedlagte handleplan (bilag 6), forventes aktivitetsniveauet og udgifterne at stige svagt i 2025. 

Der har henover 2024 været en markant stigende tendens i udgifterne på det specialiserede børne- og ungeområde. På myndighedsområdet er udgifterne målt i 2025-priser steget med 27 mio. kr. fra 2023 til 2024, hvilket i 2024 har resulteret i et merforbrug på ca. 13 mio. kr. Der er i oprindeligt budget 2025 indarbejdet reduktioner på netto 10 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget 2024. Det dækker dels over trappevist indfasede besparelser vedtaget i budget 2023-26 og dels over nye besparelser vedtaget i budget 2025-28. Merforbruget fra 2024 blev i første omgang overført til 2025, men blev ved Budgetopfølgning 1 udlignet med en tillægsbevilling. Korrigeret budget 2025 er på nuværende tidspunkt 26,7 mio. kr. lavere end regnskabsresultatet for 2024. Hvis forbrugsvæksten fra 2023 til 2024 fortsætter i hele 2025 vil det resultere i et merforbrug på over 55 mio. kr.

Administrationen har i forbindelse med Budgetopfølgning 2 for 2025 analyseret den seneste udvikling i helårspersoner og gennemsnitspriser på de enkelte ydelsestyper. På den baggrund estimeres et merforbrug på 17,5 mio. kr. for Børn og Familie og samlet for området, forudsat at handleplanerne realiseres.

Status for Børn og Familie gennemgås kort nedenfor og uddybes i bilag 1.

Det samlede merforbrug på myndighedsområdet fordeler sig med merforbrug på 29,3 mio. kr. på forebyggende indsatser, mindreforbrug på 6,2 mio. kr. på anbringelsesområdet og mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på øvrige foranstaltninger. På særligt dyre enkeltsager (SDE) forventes merindtægter på 6,1 mio. kr. Den forventede stigning i indtægter fra SDE er en afledt konsekvens af flere meget omkostningstunge anbringelsessager, der har belastet økonomien på anbringelsesområdet.

Afdeling Børn og Familie har i det seneste år arbejdet målrettet med at omlægge de mest omkostningstunge anbringelser og har generelt fokus på kontraktforhandling af nye og eksisterende anbringelser.

På forebyggende foranstaltninger forventes et merforbrug på 29,3 mio. kr. Særligt i 2. halvår af 2024 har der været en markant stigning i udgifterne, hvilket bl.a. kan forklares ud fra implementering af Barnets lov og den heraf store stigning i antal børne- og ungesager. Særligt vedr. familiebehandling og fast kontaktperson er der sket en markant stigning i udgiftsniveauet fra 2023 til 2024. I 1. kvartal 2025 er der sket en udjævning i tilgangen, således at antallet af helårspersoner er på niveau med 4. kvartal 2024. I resten af 2025 forventes en moderat nedgang som følge af initiativer i handleplanen vedr. reduktion af brugen af eksterne aktører til familiebehandlings- og kontaktpersonsydelser. Niveauet forventes dog fortsat at være langt højere end i 1. halvår af 2024, hvilket medfører et markant merforbrug.

Barnets lov stiller krav om at børn og unge hjælpes tidligere, dvs. når begyndende mistrivsel viser sig i form af eksempelvis skoleværing, psykiatriske udfordringer mv., hvor Slagelse Kommune ses at have store udfordringer. En række juridiske proceskrav er lempet, således det ikke længere kræver en omfattende børnefaglig undersøgelse, førend indsatser kan iværksættes. Yderligere har Ankestyrelsen påpeget over for alle landets kommuner, at indsatser skal iværksættes straks, og at det ikke er lovlig praksis at have ventelister på indsatser. Der er igangsat en proces med at løfte kapaciteten i Slagelse Kommunes interne familiehuse, som endnu ikke er slået igennem. Stigningen i udgifter til private leverandører på de to typer af ydelser er derfor sket på trods af at der i 2024 er tilført 5 mio. kr. til Slagelse Familiehuse, med henblik på at løse en større andel af de forbyggende opgaver. 

På anbringelser forventes et mindreforbrug på 6,2 mio. kr. Afvigelsen dækker dog over store variationer mellem de forskellige typer af anbringelser. Der er i 2024 sket en tilgang til de mest indgribende anbringelsestyper i form af døgninstitutioner og Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (LBU), mens der er sket en nedgang i antallet af anbragte i plejefamilier. Desuden er der i 2024 sket en stigning i gennemsnitspriserne på de mest indgribende anbringelsestyper, fordi de unges udfordringer har en stigende kompleksitet der stiller større krav til de døgntilbud hvor de unge anbringes. I 2025 forventes et mindre fald i antallet af dyre anbringelser. Det hænger bl.a. sammen med de i handleplanen beskrevne tiltag på anbringelsesområdet vedr. arbejde med udslusning til mindre indgribende tilbud eller hjemgivelser til netværket for ungemålgruppen, samt målrettet indsats ift. det svære forældresamarbejde i anbringelsessager. Der er i det forventede forbrug for 2025 taget højde for de stigende priser på anbringelsesområdet, hvilket er en medvirkende faktor til det forventede merforbrug. På Familieinstitutionen Havrebjerg er der fortsat ikke fuld belægning. Der er fortsat stort ledelsesmæssigt fokus på, at iværksættes yderligere initiativer til nedbringe merforbruget på Havrebjerg og udviklingen følges i den udarbejde handleplan.

Familieinstitutionen Havrebjerg står over for et forventet merforbrug i 2025 på 3,2 mio. kr. Merforbruget skyldes primært to forhold:

• Manglende fuld belægning – børne- og ungehjemmet har ikke det antal indskrevne børn, som budgettet er baseret på.
• Øgede vikarudgifter – der er et markant øget forbrug af vikartimer som følge af længerevarende sygemeldinger og ubesatte stillinger.

Prognose
Familieinstitutionen Havrebjerg har kapacitet til 10 pladser. I den økonomiske handleplan fra BO1 er det angivet, at der skal opnås fuld belægning på alle 10 pladser fra den 1. august 2025.

Dette er dog ikke realistisk, hvorfor handleplanen er justeret til 8 indskrevne børn pr. 1.8.2025 med denne opfølgning.

Faglig og strategisk udvikling
Det er besluttet, at der skal åbnes op for køb af pladser på Havrebjerg fra andre kommuner. Dette skal medvirke til at øge belægningen og styrke den økonomiske bæredygtighed. Der er desuden igangsat en proces med at færdiggøre en hjemmeside for institutionen, som skal øge synligheden og tiltrække flere samarbejdskommuner.

Samtidig er der et øget fokus på at styrke den pædagogiske og faglige tilgang i arbejdet med børn og unge, for at sikre høj kvalitet i anbringelserne og styrke institutionens profil.

Opsummering
Familieinstitutionen Havrebjerg forventer et merforbrug på 3,2 mio. kr. i 2025 grundet lav belægning og høje vikarudgifter. Der er sat gang i flere tiltag for at styrke økonomi og faglighed, herunder salg af pladser til andre kommuner, ny hjemmeside og styrket pædagogisk indsats. Der skal tages stilling til, hvordan institutionen bedst understøttes i at opnå en stabil og bæredygtig drift.

På Familieinstitutionen Havrebjerg er der til håndtering af de forventede budgetoverskridelser udarbejdet handleplan. Det vurderes ikke realistisk at Familieinstitutionen Havrebjerg opnår budgetoverholdelse i 2025. Handleplanen er vedlagt som Bilag 3.

Nordskolen igangsatte i 2024 en handleplan for at nedbringe det forventede merforbrug. Handleplan er blevet opdateret og vil forsætte ind i 2026. Det vurderes ikke realistisk at Nordskolen opnår budgetoverholdelse i 2025 og 2026. Handleplanen er vedlagt som bilag 4.

Politikområde 4.3 Førtidspensioner og Boligstøtte

For politikområde 4.3 Førtidspensioner og Boligstøtte forventes der ved budgetopfølgning 2, 2025 et merforbrug på 2,7 mio. kr. på overførselsudgifter, og et merforbrug på 2,6 mio. kr. på serviceudgifter.

Der forventes et merforbrug på 8,7 mio. kr. på førtidspensionerne, tildelt efter d 1. juli 2014. Merforbruget skyldes at der er tilkendt flere pensioner de første måneder end budgetlagt, og at der nu forventes en tilgang på 74 mere end budgetlagt. Fra budgetopfølgningerne i 2025 vil forventet forbrug også tage højde for et estimeret antal dødsfald baseret på et gennemsnit fra historisk data. Der er desuden fortsat taget højde for kendte antal afgange til folkepension i løbet af året. Ukendte faktorer er antallet af til- og fraflytninger. Prognosticerede data på dødsfald er behæftet med usikkerhed.

Derudover vil der i løbet af 2025 blive gennemført en analyse, der skal klarlægge udviklingen på området og bidrage med konkrete anbefalinger til, hvorledes tilgangen til førtidspension kan nedbringes.

Der forventes et mindreforbrug på seniorpensionerne på 6 mio. kr. Området administreres af Udbetaling Danmark. Kommunen har ikke indflydelse på Udbetaling Danmarks sagsbehandlingstider, og hermed tidspunktet for, hvornår ansøgninger behandles. Budgettet er derfor behæftet med usikkerhed.

Der er taget højde for kendte antal afgange til folkepension i løbet af året og prognosticerede dødsfald. Ukendte faktorer er antallet af til- og fraflytninger. Prognosticerede data på dødsfald er behæftet med usikkerhed. Udbetaling Danmark har i 2024 tilkendt færre seniorpensioner end forventet. Udgifterne til området ved årets start er derfor lavere end forudsat ved budgetlægningen maj 2024. Antallet er behæftet med usikkerhed, idet data om antal ved årets start fra it-systemet Ydelsesrefusion ikke er valide.

På området vedr. krisecentre forventes ved budgetopfølgning 2 et merforbrug på 2,6 mio. kr. Merforbruget skyldes at antallet af kvinder og mænd, der tager ophold på krisecentre er steget fra 41 i 2023 til 55 kvinder og 2 mænd i 2024. Samtidig er opholdets længde steget fra 64 døgn til 98 døgn i gennemsnit. Denne udvikling kendetegner også forbruget de første 4 måneder af 2025. Derfor stiger kommunens udgifter voldsomt.

Samlet vurdering for Socialudvalget

Der søges samlet set om tillægsbevillinger på Socialudvalgets område for 24,7 mio. kr..

På politikområdet Handicap og Psykiatri, søges der om tillægsbevillinger for samlet 4,0 mio. kr. til dækning af forventede merforbrug, der hidrører overførte merforbrug fra 2024, som ikke kan indhentes uden væsentlige serviceforringelser.

På politikområdet Børn og Familier, søges der om tillægsbevillinger for samlet 18,1 mio. kr. til dækning af merforbrug vedr. forventet merforbrug på myndighedsområdet samt nedlukning af Børne- og Ungehjemmet Halseby.

For politikområdet Førtidspensioner og Boligstøtte, søges der om tillægsbevillinger for 2,6 mio. kr. til dækning af forventede merforbrug på krisecentrene.

Det er administrationens vurdering, at økonomien vedr. krisecentre er særligt presset, da antallet af indskrivninger og længden af ophold er uforudsigeligt og aktuelt højere end budgetlagt.

Anlæg

På udvalgets anlægsprojekter forventes afholdt anlægsudgifter for 0,257 mio.kr svarende til lille merforbrug i forhold til det korrigerede budget pr. ultimo juni 2025. 

Opfølgning på Budget 2025-2028

Udvalget arbejder på at implementere budgetgrundlaget for 2025-2028 og status kan ses i styringsarket, som fremgår af bilag 2.

Skole- og dagtilbud arbejder på implementeringen af en handleplan for Nordskolen, som fremgår af bilag 4. 

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsens bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres tre årlige budgetopfølgninger: ultimo februar, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Økonomiudvalget indstillede på sit møde d. 19. april at der til Budgetopfølgning 2 søges tillægsbevilling til det forventede merforbrug på Børn og Familie myndighed. Der søges samlet set en tillægsbevilling på 17,5 mio. kr., fordelt med 23,1 mio. kr. på serviceudgifter, 0,4 mio. kr. på overførselsudgifter og indtægtsbevilling på 6,1 mio. kr. på Særligt Dyre Enkeltsager (SDE)

Byrådet besluttede d. 28. oktober 2024 at lukke Børne- og Ungehjemmet pr. 31. december 2024. I den forbindelse blev det besluttet at der skal tages stilling til finansiering af de afledte udgifter i 2025 når disse er opgjort. De medarbejderrelaterede udgifter på Børne- og Ungehjemmet Halseby er nu opgjort til 641.000 kr. Administrationen anbefaler at beløbet finansieres af kassen. 

Der søges en tillægsbevilling på netto 2,6 mio. kr. vedr. krisecentre, da det ikke forventes at budgettet kan overholdes med det antal indskrivninger der har været de første 4 måneder. Det er ikke muligt for kommunen at påvirker udgifterne, derfor er området fritaget for handleplaner. Der søges om en udgiftsbevilling på 5,2 mio. kr. samt en indtægtsbevilling på -2,6 mio. kr. da der er 50% refusion af udgifter fra staten.

Afprøvning af skolemadsordning

I Slagelse Kommune er 3 skoler udtrukket til at deltage i forsøget om afprøvning af skolemadsordning. 2 af disse skoler ligger på Børne- og Ungevalget, mens den sidste ligger på Socialudvalget. Skolerne under Børne- og Ungeudvalget afprøver modellen hvor der ikke er forældrebetaling, mens skolen under Socialudvalget afprøver modellen med en forældrebetaling på 25 kr. Det er finansieret af puljemidler på finansloven (National forsøgsordning for skolemad). 

* Ansøgninger til Økonomiudvalget og Byrådet om tillægsbevillinger indarbejdes i samlesagen til Økonomiudvalget og Byrådet. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget har igennem efteråret 2024 og foråret 2025 gennemført en politisk proces vedrørende målgrupper og indhold af uvisiterede tilbud under socialområdet. Den 2. april 2025 besluttede Socialudvalget, at der skal udarbejdes en omstillings - og udviklingsplan for området.

Omstillings- og udviklingsplanen har til formål at sikre implementeringen af de politisk godkendte målgrupper, tilbudstyper samt krav til tilgængelighed, indhold, sammenhænge og samarbejder.

Socialudvalget kan godkende forslag til tids- og procesplan for omstilling og udvikling af uvisiterede tilbud. 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget godkender tids- og procesplan for omstilling og udvikling af uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.

Sagens indhold

Socialudvalget godkendte den 2. april 2025, at administrationen udarbejder en omstillings- og udviklingsplan for uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde, som bygger på de politisk besluttede overordnede målsætninger og retningsgivende driftsprincipper.

Omstillings- og udviklingsplanen skal sikre:

• At viden og aktører inddrages i udvikling og planlægning af den samlede fremtidige drift af de uvisiterede tilbud samt .

• At udvidelsen af geografisk dækning og udviklingen af tilbudstyperne optimeres, herunder særligt i forhold til at understøtte Socialstrategiens spor vedr. ”Selvstændighed i eget liv” og ”Fællesskaber”.

Omstillings- og udviklingsplanen skal bygge på følgende overordnede målsætninger:

• Mest mulig tilgængelighed og fleksibilitet, jf. input fra høringsmøde og de politiske beslutninger
• Bæredygtigt og sammentænkt driftsgrundlag og effektiv udnyttelse af ressourcer.

Som yderligere understøttelse er godkendt følgende retningsgivende driftsprincipper:

• Indhold og aktiviteter kan organiseres samlet for de omfattede målgrupper eller som særskilte aktiviteter målrettet enkelte målgrupper. Det skal sikres, at der hen over ugen er tilbud til alle de godkendte målgrupper. 
• Indhold og aktiviteter skal planlægges dynamisk efter behov fra målgrupperne, som aktuelt bruger tilbuddene.
• Indhold og aktiviteter kan planlægges på tværs af tilbud og kan være matrikelløse/mobile. Det er prioriteret at skabe dynamiske og fleksibelt tilbud, herunder at aktiviteter og indhold kan foregå uden for tilbuddenes fysiske rammer.
• Tilbuddene skal enten planlægge og gennemføre aktiviteter selv eller indgå samarbejdsaftale med aktører i civilsamfundet om at lave disse.
• Tilbuddene skal arbejde hen mod at sikre en koordinering af åbningstider mellem de 3 lavtærskel tilbud og de 3 mødesteder med henblik på at dække mere af døgnet/ugen. 

Omstilling- og udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Socialstrategien 2024-2030.

Forslag til tids- og procesplan

Omstilling- og udviklingsplanen skal gennemføres sådan, at ny driftsstruktur og indhold er fuldt ud implementeret pr. 1. januar 2027, og at fordelingen af den økonomisk ramme er indarbejdet i budget 2027-2030. Tids- og procesplan foreslås opdelt i følgende faser og tidsintervaller:

1 - Videns- og udviklingsfase - August 2025-marts 2026:

Formålet i denne fase er at få udviklet en fremtidig driftsstruktur og det fremtidige indhold i tilbuddet med afsæt i de af socialudvalget godkendte målsætninger og retningsgivende driftsprincipper.

Indhold

Der nedsættes en arbejdsgruppe med inddragelse af faglige videnspersoner. Undervejs inddrages Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte. Inddragelsen vil foregå på forskelligvis, for eksempel via workshops/fremtidsværksteder eller via besøg hos relevante tilbud og aktører.

På baggrund af aktiviteterne i videns- og udviklingsfasen udarbejdes et forslag til fremtidig driftsstruktur.

2 - Beslutnings- og høringsfase vedr. fremtidig driftsstruktur: Marts 2026 - maj 2026:

Formålet med denne fase er, at socialudvalget får fastlagt den fremtidig driftsstruktur og det fremtidige indhold af uvisiterede tilbud.

Indhold

Socialudvalget skal godkende et forslag til fremtidig driftsstruktur og sende det til høring/afholde høringsmøde med de berørte kommunale tilbud, hos berørte aktører/samarbejdsparter samt Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte. På baggrund af høringen skal socialudvalget tage endelig stilling. 

3 - Implementeringsfase: Indførelse af fremtidig driftsstruktur Maj 2026 - december 2026.

Formålet med denne fase er at forberede og planlægge indførelsen af ny driftsstruktur og indhold.

Indhold

Indførelsen af ny driftsstruktur og indhold indebærer en rettidig og praktisk proces omkring omstilling af tilbud og samarbejdsaftaler, herunder eventuelle personale processer samt aftaleprocesser med aktører. Væsentlige ændringer skal varsles senest 1. juli 2026.

De økonomiske konsekvenser/justeringer, som følge af ny driftsstruktur indarbejdes herefter i administrationens forslag til budget 2027-2030.

Retligt grundlag

Uvisiterede tilbud til borgere med funktionsvarianter har hidtil efter praksis været hjemlet i § 104 i Lov om social service. 

Ministeriet har præciseret, at der er krav om visitation til § 104 tilbud, og at uvisiterede tilbud derfor skal drives som generelle aktiverende tilbud efter servicelovens § 79.

I følge kompetenceplanen er § 79 Seniorudvalgets kompetenceområde. Pga. af praksisændringen vedrørende uvisiterede tilbud til socialudvalget målgrupper er sagens behandling indenfor Socialudvalgets kompetenceområde, jf. nuværende kompetenceplan.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

• Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget – vedr. ungegruppen under 30 år
• Seniorudvalget vedr. gruppen af ældre
• Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedr. samarbejde med civilsamfundet.

Sagens videre forløb

Jf. den foreslåede tids- og procesplan vil socialudvalget skulle tage stilling til fremtidig driftsstruktur marts 2026.

Som følge af at processen vil løbe på tværs af 2 valgperioder, vil der i processen være en opmærksomhed på at nyt fagudvalg og nye råd klædes på i forhold til sagens baggrund og historik.

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Rådet for Social Udsatte har i den forgangne valgperiode arbejdet med rådets vedtægter, herunder rådets fremtidig sammensætning og repræsentation. På den baggrund har der været dialog mellem rådet og Socialudvalget. Socialudvalget har derudover drøftet inspiration til inddragelse af mennesker i social udsathed i politiske beslutninger.

På baggrund af dialogen med Rådet for Socialt Udsatte og Socialudvalgets drøftelser kan Socialudvalget i denne sag tage stilling til forslag til fremtidige model for Rådet for Socialt Udsatte i Slagelse Kommune. Modellen skal danne grundlag for at der i efteråret kan udarbejdes en sag vedrørende nye vedtægter for Rådet for Socialt Udsatte.

Socialudvalget kan derudover tage stilling til at sende forslaget til model i høring i Rådet for Socialt Udsatte. 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget godkender at sende forslag til fremtidig model for Rådet for Socialt Udsatte i Slagelse Kommune til høring i Rådet for Socialt Udsatte.

Sagens indhold

Rådet for Social Udsatte har i den forgangne valgperiode arbejdet med en opdatering af rådets vedtægter, herunder rådets fremtidige sammensætning og repræsentation. Rådets gældende vedtægter fra 2011 vedlægges som bilag 1.

I forhold til Rådets nuværende sammensætning er det i vedtægternes § 4 angivet:

Rådet for Socialt Udsatte består af 12-15 medlemmer, som udpeges af interesseorganisationer, frivillige organisationer, boligorganisationer, virksomheder indenfor Center Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug. Det er ikke politisk repræsentation i rådet med Handicap og Socialpsykiatriudvalget udpeger et medlem til rådet, som udvalget mener har særlige forudsætninger for at bidrage til rådets arbejde.

stk. 2: 1 medlem udpeges af:

• Ringen i Slagelse
• Lokalafdelingen Bedre Psykiatri
• Socialpsykiatrisk Center Slagelse og Misbrugscentret
• Kirkens Korshær
• Røde Kors
• SAND – Hjemløses Landsorganisation
• Boligorganisationerne i Slagelse Kommune
• Forsorgshjemmet Toften
• ForældreLANDSforeningen FBU
• Handicap- og Socialpsykiatriudvalget

 2 medlemmer repræsenterer borgerne, og udpeges gennem kommunens virksomheder, som har den daglige kontakt med borgere inden for målgruppen socialt udsatte.

Det er fremgår der ud over i § 4, stk.5: Enkeltpersoner eller organisationer kan søge Handicap- og Psykiatriudvalget om optagelse i Rådet for Socialt Udsatte.

På denne baggrund har Recovery Bulls søgt og blevet optaget i Rådet for Socialt Udsatte.

Proces omkring Rådet for Socialt Udsatte

Rådet har haft sat fokus på, at der gennem flere år har været vakante pladser primært for interesseorganisationer, og at det på den baggrund er relevant at genbesøge rådets vedtægter i forhold til denne udfordring. Rådet har også fremhævet, at rådsarbejdet kræver ressourcer i forhold til høringssager, skriftlige materialer og deltagelse i mange møder som rådsmedlem. 

På baggrund af arbejdet i rådet inviterede Socialudvalget til et dialogmøde den 6. november 2024 hvor rådet fremlagde et oplæg omkring fremtidig sammensætning og repræsentation samt virke af rådet.  

Det blev genbesøgt at formålet med Rådet for Socialt Udsattes virke er:

• Rådgive Socialudvalget og Slagelse Kommune som helhed
• Socialudvalget har formidlings- og initiativ pligt over for andre fagudvalg og Byrådet. 
• Rådet er høringspart og talerør for målgruppen i relevante spørgsmål, samt medvirkende til at styrke det fælles ansvar for mennesker i social udsathed i Slagelse Kommune.

På dialogmødet foreslog Rådet en fremtidig model, som rådet vurderede, både kunne give svar på høringer fra fagudvalg, samt sikre, at mennesker i social udsathed fik en stærkere stemme ind i rådsarbejdet.  

Forslaget bestod af 3 elementer:

• Forsat fast råd med medlemskreds, der også fremadrettet har som opgave at rådgive løbende kommunalt.
• Rådsmøder afholdes også udenfor rådhuset - på skift mellem steder med afholdelse af formøde på stedet, hvor rådsmedlemmer er tilgængelige. Der kunne være opsat en postkasse hvert sted, hvor brugere af stedet kunne lægge forslag til rådet.
• Årlig åben event eller brugerpanel, hvor der inviteres til temasnak på f.eks. et værested

På baggrund af dialog med Rådet for Social Udsatte ønskede Socialudvalget, at processen omkring fremtidige repræsentation og sammensætning skulle understøttes yderligere i forhold til at styrke mennesker i social udsatheds stemme. Socialudvalget bad derfor administrationen om et oplæg til politisk drøftelse, hvor administrationen har erfaringer med fra andre kommuner og organisationers arbejde med inddragelse af mennesker med social udsatheds stemme. Inspirationsoplægget blev drøftet på Socialudvalgets møde den 14. maj 2025.

Der blev drøftet følgende modeller med forskellige koblinger til det politiske niveau:

• Fast råd med politisk deltagelse og dermed direkte dialog
• Fast råd uden politisk deltagelse, men politisk kan der sendes sager til behandling eller til dalog.
• Dialogmøde for socialt udsatte med politisk deltagelse og dermed direkte dialog med bred kreds.
• Dialogmøde for socialt udsatte uden politiske deltagelse men opsamling og tilbagemelding til politisk niveau.

Socialudvalget drøftede modeller og bemærkede:

Socialudvalget bemærkede at:

• Det er meget væsentligt for udvalget at være i direkte dialog med borgerne i forhold til forskellige temaer
• Det er væsentligt for udvalget, at der fortsat er et fast råd med supplement af fagligligheder, uden politisk deltagelse.

Socialudvalget har herefter drøftet temaet vedr. fremtidig repræsentation og sammensætning på dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte den 4. juni 2025 samt behandlet emnet i udvalgets opfølgning på udvalgsmødet samme dato. Heri fremgår:

Udvalget hæfter sig særligt ved:

• Hvordan Socialudvalgets medlemmer kan være i mere direkte dialog med Rådet for Socialt Udsattes målgrupper og borgere med egne levede erfaringer
• At Socialudvalget er inviteret til både at komme på besøg og til at holde socialudvalgsmøde på de steder, hvor borgere i målgruppen færdes i dagligdagen
• Idéer til sammensætning af Rådet for Socialt Udsatte, herunder fleksible møde- og deltagelsesformer, særligt at vedtægterne ikke bliver med faste organisationer, men mere fleksible vedtægter alt efter hvem, der er aktive
• Væsentligt at være tydelige på, hvilken rolle og forventning, der er til medlemmer af Rådet for Socialt Udsatte
• Inddragelse af pårørende som borgerrepræsentanter

Forslag til fremtidig model for Rådet for Socialt Udsatte

Administrationen vil foreslå, på baggrund af drøftelserne i Socialudvalget og i dialogmøderne med Rådet for Socialt Udsatte samt via forslagene fra Rådet for Socialt Udsatte, følgende overordnede model:

1: At Rådet for Socialt Udsatte skal være et fast nedsat råd uden politiske deltagelse.

• Rådet har et antal udpegede medlemmer svarende til DH-siden i Handicaprådet - 7. Socialudvalget indstiller udpegning til Rådet for Socialt Udsatte til Byrådet på baggrund af indstillede kandidater.

2: At det faste råd består 5 borgerrepræsentanter og 2 fagpersoner med særlig faglighed. Det præciseres: 

• De 5 borgerrepræsentanter, herunder under pårørenderepræsentanter, skal have egne levede erfaringer. Administrationen sender invitationer til lokalt aktive bruger- og interesseorganisationer og de steder for mennesker i social udsathed færdes eller samles om at indmelde kandidater. Administrationen samler indmeldte kandidater sammen til endelig indstilling til Byrådet af socialudvalget.

• De 2 fagpersoner skal have særlig faglighed, viden og indsigt i arbejdet med mennesker i social udsathed. Administrationen sender, ved valgperiodens begyndelse, invitation til lokale private og kommunale aktører om at indmelde kandidater. Administrationen samler indmeldte kandidater sammen til endelig indstilling til Byrådet af socialudvalget.

3: At rådet har 5 rådsmøder årligt

• Rådet fastholder samme mødekadence som Handicaprådet.

4: At rådets direkte dialog med mennesker i social udsathed styrkes

Den direkte dialog med mennesker i social udsathed styrkes - både i rådet og i koblingen til Socialudvalget og evt. andre fagudvalg. Rådets arbejdsform præciseres konkret via følgende:

• At rådet får ansvar for at arrangere 1 årligt åbne dialogarrangement/brugerpanel med tema - a lá "Dialogforum for socialt udsatte i Slagelse Kommune", hvor Socialudvalget er forpligtiget til at deltage med repræsentanter, ligesom Socialudvalget kan bede om deltagelse fra øvre relevante fagudvalg alt efter det valgte tema.
  • Rådet får understøttelse til den praktiske organisering af arrangementet fra administrationen.
• At rådsmøder skal kobles sammen med fleksible møde- og deltagelsesformer for socialt udsatte. Det kan være ved:
  • At rådsmøder afholdes på steder hvor mennesker i social udsathed kommer, og at der er et formøde, hvor rådet er i direkte dialog med mennesker i social udsathed på stedet.
  • At rådet i forbindelse med rådsmøde indleder med et åbent møde "Forsamlingshus"
  • Uagtet møde- og deltagelsesform sender rådet efter afholdelsen et "skriv" til Socialudvalget over de emner/temaer som mennesker i social udsathed bringer på banen.

5: At rådets økonomiske forhold ligestilles med Handicapråd og Ældreråd.

Vedtægterne skal beskrive rådets økonomiske forhold. Rådet har tidligere haft samme økonomiske vilkår som Handicapråd og Ældreråd, men dette blev annulleret med henvisning til manglende hjemmel.

For at ligestille Rådet for Socialt Udsatte med Handicapråd og Ældreråd i forhold til økonomiske forhold er det nu afklaret, at det en forudsætning at rådets medlemmer og suppleanter indstilles til og udpeges af Byrådet. Der er en opmærksomhed på, at rammen til diæter til Rådet for Socialt udsatte er ufinansieret.

Retligt grundlag

Byrådet besluttede den 20. september 2010, at der skal etableres et råd for socialt udsatte.

Byrådet godkendte vedtægterne den 12. september 2011.

Rådet for Socialt Udsatte har i deres vedtægters § 6 mulighed for at foreslå ændringer. Vedtægterne kan overfor Byrådet foreslås ændret, hvis 2/3 af rådet kan tilslutte sig ændringsforslaget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I den foreslåede model er aktiviteten i antal medlemmer og mødetyper samt mødekadence sammenlignelig med Handicaprådet. Jf. sag til Økonomiudvalget den 16. juni 2025 om økonomisk ramme for råd og nævn giver det et budgetestimat på kr. 62.605, som der skal tilvejebringes finansiering af.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Efter høringen kan udarbejdes en sag hvor Socialudvalget kan anbefale ændringer af vedtægterne for Rådet for Socialt Udsatte til Byrådet, hvor der er opmærksomhed på den økonomiske ramme til rådet skal finansieres.

Socialudvalgets ambition er at fremtidig arbejdsform og eventuelle nye vedtægter herefter kan klargøres og forelægges Byrådet, således at disse er gældende fra 1. januar 2026.

Kompetence

Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Slagelse Kommune har ansøgt og modtaget 7,154 mio. kr. for perioden 2025-2028 fra den statslige pulje rettet mod udbredelse af indsatser i Ungeløftet. Ungeløftet er en politisk aftale og indebærer, at centrale samfundsaktører skal hjælpe med at løfte unge, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Midlerne skal primært anvendes til ansættelser. Nedenfor orienteres der om, hvordan midlerne mere konkret anvendes til udbredelse af indsatserne i Ungeløftet. 

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om Slagelse Kommunes udmøntning af midler fra ansøgningspulje til udbredelse af indsatser i Ungeløftet.

Sagens indhold

Et bredt flertal i Folketinget blev i oktober 2024 enige om at etablere et nationalt partnerskab kaldet Ungeløftet, hvor centrale samfundsaktører hjælper med at løfte de ca. 43.000 unge i alderen 15-24 år, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Det bemærkes i aftalen, at indsatserne også skal komme unge i alderen 15-29 til gavn. 

Aftaleparterne afsætter mere end 1,3 mia. kr. frem mod 2035, som blandt andet skal gå til styrkede indsatser til unge med psykiske eller sociale problemer. Indsatserne skal tage højde for hele den unges situation på tværs af blandt andet beskæftigelse, sundhed og psykiatri og bidrage til, at flere unge i målgruppen opnår uddannelse og/eller beskæftigelse. 

Helt konkret er der i maj 2025 udmeldt en pulje på 519,1 mio. kr. samlet set til at styrke udbredelsen af følgende beskæftigelsesrettede initiativer: 

• Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS)
  IPS er en evidensbaseret beskæftigelsesindsats for borgere med psykiske lidelser. Det er et formaliseret samarbejde med den regionale behandlingspsykiatri og/eller socialpsykiatrien i kommunen. Det er et individuelt og håndholdt forløb, hvor behandling af en psykisk lidelse foregår sammen med en beskæftigelsesrettet indsats.  

• Flere unge skal med
  Det er en beskæftigelsesindsats for unge med flere forskellige og ofte komplekse udfordringer. Det kan være sociale, faglige og/eller sundhedsmæssige problemer, som forhindrer dem i at komme godt videre i livet. Der er tale om en koordineret indsats på tværs af uddannelses-, social- og sundhedsområdet, såvel som der kan trækkes på borgerens netværk, foreninger, civilsamfundet m.v. Formålet er, at der her skal samarbejdes med de aktører, som kan håndtere de udfordringer, som den unge står overfor.  

Begge initiativer har til formål at tilbyde unge i målgruppen en individuel og fleksibel indsats med udgangspunkt i den unges ønsker og ressourcer. Derudover bidrager initiativerne til at styrke samarbejdet på tværs af kommuner og sektorer med henblik på at tilbyde de unge en helhedsorienteret og individuel indsats. 

Midlerne er finansieret af Aftale om Nyt kontakthjælpssystem fra oktober 2023 og Finanslov for 2025. Projektet løber i perioden fra august 2025 til og med december 2028. 

Krav for ansøgning af midler
Ved ansøgning forpligter kommunen sig på at indgå i det nationale partnerskab og aktivt at arbejde med indsatserne; IPS og Flere unge skal med. Det indebærer, at kommunen skal: 

• Indgå én eller flere lokale partnerskabsaftaler med virksomheder og civilsamfund og eventuelt andre aktører som f.eks. uddannelsesinstitutioner.
• Indgå samarbejdsaftaler med psykiatrien i regionen og socialpsykiatrien i kommunen om IPS for målgruppen.
• Sikre at opsporing af unge i målgruppen herunder unge uden job, uddannelse og ydelse bliver en del af initiativet.
• Deltage i IPS-ambassadørkorpsets basisuddannelse for ledere og medarbejdere i kommunerne.
• Deltage i implementerings- og evalueringsaktiviteter herunder selvevalueringer og bidrage til at gennemføre årlige deltagertilfredshedsmålinger.
• Sikre korrekt registrering af de unge, der deltager i initiativet.
• Opfylde resultatkrav for at få det fulde tilskud udbetalt:
  • Resultatkrav 1: Hvis 50 pct. af indsatsgruppen er kommet i beskæftigelse eller uddannelse i en given måned i projektperioden (efter minimum 6 måneders indsats) kan 40 pct. af tilsagnsbeløbet udbetales.
  • Resultatkrav 2: Hvis 55 pct. af indsatsgruppen er i beskæftigelse eller uddannelse i en given måned i projektperioden (efter minimum 6 måneders indsats) kan de sidste 10 pct. af tilsagnsbeløbet udbetales.

Lokal forankring i Slagelse Kommune 
Slagelse Kommune har i juni modtaget 7,154 mio. kr. til udbredelse af indsatserne i perioden 2025-2028. I ansøgningen fremgår det, at det forventes, at indsatserne vil blive målrettet 175 unge, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. 

Nedenfor beskrives hvordan midlerne skal udmøntes. Udmøntningen er på nuværende tidspunkt under udvikling, og derfor kan der ske løbende tilpasninger, efterhånden som arbejdet går i gang.  

Arbejdet med indsatserne sker i regi af Ungeenheden under Børn og Unge. 

Der ansættes en faglig koordinator, der skal varetage opgaven med at implementere henholdsvis IPS-metoden og Flere skal med. Opgaven vil blandt andet bestå i at udbrede indsatserne både internt i kommunen samt eksternt ud mod erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet. Dette gøres blandt andet med henblik på at bane vejen for stærkere samarbejder på tværs om ungemålgruppen og etablering af partnerskaber.  

Ungeenheden har i forvejen en IPS-indsats rettet mod 18-29-årige, hvor der er ansat 2 IPS-konsulenter, der har oparbejdet et tæt samarbejde med psykiatrien i regionen. På nuværende tidspunkt er der 15 unge på ventelisten. Der ansættes derfor yderligere 1 IPS-konsulent, for at kunne hjælpe flere unge i målgruppen. Ligeledes udvides indsatsen til unge mellem 15-18 år i et samarbejde med ungdomspsykiatrien for at kunne sætte ind tidligere. IPS-konsulenterne har den direkte borgerkontakt. 

I forhold til indsatsen Flere unge skal med ansættes også en konsulent, som skal varetage den håndholdte borgerkontakt. Opgaven bliver her sammen med borgeren at finde de løsninger, som kan hjælpe borgeren ind i uddannelse eller beskæftigelse. Der er her ikke tale om et formaliseret samarbejde på tværs, men konsulenten får en koordinerende rolle i forhold til at trække på samarbejdspartnere på tværs af både det offentlige, private og civile. 

For at styrke den samlede indsats, ligger der ligeledes et mål om at etablere partnerskaber på tværs, herunder særligt ud mod private virksomheder og civilsamfundet. Slagelse Kommune har i dag partnerskaber, herunder blandt andet plejehjemmet Blomstergården, Saling og B73 og har ambitioner om at forstærke eksisterende og etablere ny partnerskaber. Det kan blandt andet ske gennem Flere Faglærte Netværket, hvor repræsentanter fra erhverv, beskæftigelse, uddannelse og kommune mødes og drøfter mulige løsninger for at understøtte, at der er kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden. Det overordnede formål er at skabe mere forpligtende partnerskaber på tværs, hvor alle parter tager ejerskab for og støtter op om målet om at flere unge skal i uddannelse og beskæftigelse. 

Et af kommunens mål er at indgå et partnerskab med KLAR TIL START og REEBOOT. KLAR TIL START er et særligt tilrettelagt ansættelsesforløb for borgere over 18 år med autisme, ADHD, psykisk sårbarhed m.v. Forløbet foregår på en privat arbejdsplads, hvor kandidaten får støtte og jobtræning af en vejleder, lige såvel som at medarbejdere og ledere på ansættelsesstedet får information om autisme. REEBOOT er en udløber af KLAR TIL START, hvor målgruppen her er 15-17-årige. Partnerskabet skal bruges til faglig sparring i forhold til at kunne etablere en lignende indsats selv, som kan koble sig til de eksisterende beskæftigelsesrettede initiativer og partnerskaber. Til det formål ansættes 2 konsulenter.   

Derudover vil der være et arbejde med at skabe et mere systematiseret tværfagligt samarbejde i forhold til at opspore de unge. Målet er at udbredelsen af IPS-metoden og Flere unge skal med, skal gøre det lettere at etablere tværgående samarbejder. Det er en opgave, som blandt andet den faglige koordinator skal bistå med.  

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Med puljen tilføres der 7,154 mio. kr. til Ungeenheden, som skal anvendes i den samlede periode fra 2025-2028. 

Tværgående konsekvenser

Der er en kobling til Virksomhedsstrategien, herunder særligt indsatsområde 2 med overskriften "vi skaber plads til flere i arbejdsfællesskabet", hvor der kommunalt er en ambition om håndholdt at understøtte borgere og virksomheder fra start til slut i det konkrete forløb.  

Der er yderligere en sammenhæng med Erhvervsstrategien, hvor der blandt andet er fokus på at videreudvikle Slagelse som førende uddannelsesby, ligesom der er fokus på at udvikle offentlig-private udviklingssamarbejder, praktiksamarbejder m.v., som kan styrke det lokale erhvervsliv. 

Der er også en kobling til strategien for det specialiserede voksenområde med fokus på at skabe mest muligt selvstændigt og tilfredsstillende liv.  

Yderligere er der en sammenhæng over til kompetenceudviklingsforløbet, som mange medarbejdere og ledere på børne og ungeområdet har deltaget i. Her er der fokus på samskabelse både mellem afdelinger og centre, men i lige så høj grad ud mod borgerne. 

Der er desuden et stort fokus generelt rettet mod, at flere børn og unge nationalt mistrives og at flere unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i ordinært arbejde. Der er derfor en førtidspensionsanalyse på vej, ligesom der også er påbegyndt et arbejde med at se nærmere på den ungemålgruppe, der i dag står uden uddannelse og/eller beskæftigelse. Her afdækkes blandt andet kædeansvaret mellem afdelinger med henblik på at kunne anbefale helhedsorienterede og koordinerende indsatser, uagtet hvor den unge befinder sig.  

Sagens videre forløb

Udvalgene vil få en status på arbejdet med indsatserne i midten af 2026.  

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

I 2023 igangsatte Børn og Unge et udviklingsprojekt rettet mod at sikre, at flere børn trives. Projektet har sit afsæt i forståelsen om, at "børnene gør, hvad de kan - det er de voksne, der skal gøre noget andet". Derfor har projektet indeholdt et kompetenceudviklingsforløb med en kombination af undervisning og prøvehandlinger. Målet har været at omlægge praksis henimod mere samarbejde på tværs og ud mod borgerne med afsæt i evidensbaseret viden om, hvad der potentielt kan skabe trivsel og mistrivsel for et barn igennem deres liv.  

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på det tværgående kompetenceudviklingsprojekt på børne- og ungeområdet. 

Sagens indhold

Andelen af udsatte børn og unge har på landsplan været konstant de seneste 100 år på trods af utallige reformer og tilførsel af flere milliarder til området. Samtidig ses nye udsatte grupper, flere børn og unge, der tildeles diagnoser og segregeres fra de almene tilbud, ligesom flere unge fortsat har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Børn og Unge ønsker at knække kurven og har derfor i 2023 igangsat et udviklingsprojekt med afsæt i forståelsen om, at "børnene gør, hvad de kan - det er de voksne, der skal gøre noget andet". Målet med projektet er at skabe en omlægning af praksis, så er der med afsæt i forskningsbaseret viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer, kan handles tidligt, helhedsorienteret og koordineret på tværs af fagligheder og sammen med familien og civilsamfundet. Målet er at styrke alle børn og unges trivsel og deltagelse i de almene fællesskaber. Risiko- og beskyttelsesfaktorer henviser til de faktorer, der potentielt bidrager til, at et barn trives eller mistrives. 

Omlægningen skal skabe en bevægelse, hvor det bliver et fælles og tværgående ansvar f.eks. at understøtte barnet i et aktivt fritidsliv, sproglig udvikling eller forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, da det er nogle af de vigtigste beskyttelsesfaktorer i forhold til et barns trivsel og udvikling. Ligeledes at fagpersoner på baggrund af viden om risikofaktorer kan handle og sætte ind helhedsorienteret og koordineret allerede ved spæde tegn på mistrivsel, f.eks. ved mønstre i fravær i grundskolen, ved ændret adfærd, førstegangsunderretninger m.v. 

Udviklingsporet indeholder tre spor: 

• Analyse, der indeholder en praksisafdækning og en videnskortlægning
• Udvikling og gennemførsel af kompetenceudvikling
• Udvikling af nyt måleparameter med afsæt i børn og unges trivsel

I 2023 indgik Børn og Unge en samarbejdsaftale med Professionshøjskolen Absalon om udarbejdelse af den indledende analyse og tilrettelæggelse samt gennemførsel af kompetenceudviklingsforløbet. 

Kompetenceudviklingsforløbet blev påbegyndt i august 2024 og er målrettet fagpersoner og ledere ansat i Børn og Unge samt nøglepersoner og ledere i Skole og Dagtilbud. Forløbet blev tilrettelagt som et diplommodul for at sikre en faglig kvalitet i indholdet. Derudover blev forløbet tilrettelagt med afsæt i praksis og udvikling af praksis gennem prøvehandlinger med henblik på at skabe en konkret omlægning i praksis.   

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs,- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om projektets begyndelse på udvalgsmøderne henholdsvis den 5. marts 2024, 6. marts 2024 og 7. marts 2024. 

Evaluering og videre proces
I det seneste år har der været forestået en række prøvehandlinger på tværs af børne- og ungeområdet i både møder med borgere, møder på tværs, i udarbejdelse af arbejdsgange, materiale m.v., der tilsammen er med til at skabe et nyt mindset og nye måder at arbejde samskabende på med afsæt i viden om beskyttelses- og risikofaktorer. 

Der har været en opsamling fra både ledere og medarbejdere i forhold til at evaluere på den læring og ændrede mindset, der gerne skulle være kommet ud af kompetenceforløbet. 

I evalueringen peges der på, at der er skabt en bevægelse henimod et mere fælles mindset og en fælles tilgang til mødet med borgeren ud fra et mere ressourceorienteret perspektiv, hvor borgeren er medskaber af løsningerne. Flere steder ses det, at de metoder der er lært undervejs, er blevet en del af praksis, og flere oplever et styrket tværfagligt samarbejde og en bedre forståelse af, hvordan man arbejder bedre sammen på tværs af professioner. Det tilkendegives samtidig, at forandring tager tid og det tager tid at prøve nye ting af, og derfor vil der fortsat skulle arbejdes på at samskabelse bliver en mere og mere integreret del af praksis.  

Der har været blandende tilbagemeldinger i forhold til, at forløbet har været tilrettelagt som diplommodul med eksamen ud fra et hensyn til kvalitet og dokumenteret kompetence-løft til medarbejderne. I den videre proces arbejdes der derfor ledelsesmæssigt på, at der tilrettelægges et mere praksisnært forløb, hvor den tilegnet viden implementeres i sagsbehandling, indsatser og tværgående samarbejder, bl.a. med afsæt i de mange effektfulde prøvehandlinger som er pågået i 2024/25.  

Historisk set har det specialiseret børne- og ungeområde været målt på overholdelse af lovgivningens proceskrav og sagsbehandlings-tidsfrister. I børn og Unge er vi optaget af, at sikre flest mulige beskyttelsesfaktorer omkring vores børn og unge i udsatte positioner og hvordan den ønskede omlægning bidrager hertil Der pågår derfor et arbejde med at udvikle nye måleparametre for området, så det er muligt at følge effekten af den ændrede praksis i forhold til børn og unges trivsel, udvikling og kompetencer. De nye måleparametre vil både indeholde mål indenfor den ændrede praksis samt effektmål i relation til børn og unges trivsel og udvikling.

Den ændrede praksis kan f.eks. måles ved at afdække, hvordan beskyttelsesfaktorer indgår som en del af journaliseringspraksissen på tværs af både sundhedsplejen, børne- og ungerådgivere og uddannelsesvejledere. Måling kan både indeholde samskabende processer i sagsbehandlingen, herunder brug af netværksmøder og involvering af civilsamfundet i løsninger omkring barnet. Det kan også være data på, hvor børn og unge der har tilknytning til formaliserede fritidsaktiviteter, sprogudvikling i småbørnsalderen, gennemført afgangseksamen, fritidsjobs mf. Det forventes, at de nye måleparametre er klar i efteråret, og at der kan trækkes de første data inden årets udgang.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Udviklingsprojektet er forankret i Center for Børn og Unge, og går dermed på tværs af hele børne- og ungeområdet fra 0-30 år, ligesom der er tværgående samarbejde med Skole- og dagtilbud, hvor der også er pågået en række prøvehandlinger. Projektet er med til at skabe et ændret mindset og en ny måde at arbejde på, hvilket vil afspejle sig i både eksisterende og kommende arbejde arbejde på børne- og ungeområdet. 

Der er blandt andet en kobling til Børne- og Ungepolitikken, blandt andet ved at der er en sammenhæng i udvælgelsen af måleparametrene og de 6 temaer i børne- og ungepolitikken. 

Der et også en sammenhæng til inklusionsstrategien, der er under udarbejdelse, hvor fokus er rettet mod at styrke børn og unges mulighed for deltagelse i almene fællesskaber. Det nye mindset leverer et bud på, hvordan Slagelse Kommune styrker alle børn og unge deltagelse. 

Yderligere er der en sammenhæng over til implementeringen af den nye mødestruktur på tværs af Børn og Unge samt Skole og Dagtilbud, som sætter en helt ny ramme for, hvordan der afholdes møder på tværs sammen med familien og med afsæt i risiko- og beskyttelsesfaktorer.  

Der er desuden et stort fokus generelt rettet mod, at flere børn og unge nationalt mistrives og at flere unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i ordinært arbejde. Der er derfor en førtidspensionsanalyse på vej, ligesom der også er påbegyndt et arbejde med at se nærmere på den ungemålgruppe, der i dag står uden uddannelse og/eller beskæftigelse. Her afdækkes blandt andet kædeansvaret mellem afdelinger med henblik på at kunne anbefale helhedsorienterede og koordinerende indsatser, uagtet hvor den unge befinder sig.  

Der er således en række arbejde i gang på det samlede børne- og ungeområde, der er med til at skabe en bevægelse henimod mere samskabelse på tværs og ud mod borgerne. Ligeledes at afsættet for samskabelse bygger på forskningsbaseret viden om, hvad der potentielt kan skabe trivsel og mistrivsel for børn og unge. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Der er på tværs af Børn og Unge samt Skole og Dagtilbud i løbet af det seneste år arbejdet med at rammesætte et mere formaliseret tværprofessionelt samarbejde målrettet børn og unge i alderen 0-30 år. Formålet har været at skabe en ensartet ramme for, hvordan der afholdes møder på tværs således, at der arbejdes mere forebyggende, helhedsorienteret og koordinerende i et tæt og ligeværdigt samarbejde med målgruppen og deres familier. I denne sag orienteres der om den nye ramme, der implementeres på det samlede børne- og ungeområde i august 2025. 

Indstilling

Cheferne for Børn og Unge og Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på formaliseret tværfagligt samarbejde på børne- og ungeområdet. 

Sagens indhold

I sommeren 2024 blev der på tværs af Børn og Unge samt Skole og Dagtilbud igangsat en proces rettet mod at formalisere det tværprofessionelle samarbejde målrettet børn og unge i alderen 0-30 år. Helt konkret var der et behov for at skabe en ensartet og fast struktur for, hvordan der i højere grad kunne sikres forebyggende, helhedsorienterede og koordinerende indsatser i et tæt og ligeværdigt samarbejde med målgruppen og deres familier.

Formålet er at skabe rammerne for, at børn og unge tidligt og hurtigt kan få den rette hjælp og støtte, og således nedbringe andelen af børn og unge i mistrivsel samt nedbringe andelen af børn og unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.  

Den nye struktur skal også ses som led i implementeringen af Barnets lov og centrenes ambitioner om i højere grad at inddrage og samskabe med børn og unge og deres familier. Det betyder, at der i den nye struktur er fastlagt rammer for at forældre og de unge skal inviteres med ind i de tværfaglige møder, så alle involverede parter er med til at tage dialogen om, hvad der bekymrer, hvor der er ressourcer og hvilke mulige løsningsforslag, der er for at styrke det enkelte barns trivsel, læring og udvikling.

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om arbejdet på udvalgsmøder i henholdsvis den 4. juni, 12. juni og 13. juni 2024. Socialudvalget ønskede i den forbindelse at følge samarbejdet og organiseringen samt en status på arbejdet i første halvdel af 2025. 

Involverede i udarbejdelsen
I november 2024 har der været afholdt en fælles workshop med ledere på tværs af hele Skole og Dagtilbud og Børn og Unge, herunder alle skole, - klub- og dagtilbudsledere, PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), visitationen, sundhedstjenesten, uddannelsesvejledningen, tandplejen, Børn og Familie, Trivsel og Udvikling m.v. Workshoppen var en første drøftelse af rammerne for en ny mødestruktur. 

Derudover har der undervejs i processen været nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledere fra skole og dagtilbudsområdet samt ledere og medarbejdere fra myndighedsområdet, PPR, sundhedstjenesten og uddannelsesvejledningen. Arbejdsgruppen har været med til at kvalificere arbejdet og rammen for den nye mødestruktur. 

Ligeledes er ramme, indhold, materiale m.v. blevet kvalificeret ved afdelingsledermøder samt ved skoleleder- og dagtilbudsledermøder. 

Til slut har der været afholdt en kick-off dag i juni for alle involverede parter, hvor alle har fået den endelige ramme præsenteret samt fået materiale udsendt til den videre implementering. 

Mødetyper på tværs
Arbejdet har udmøntet sig helt konkret i 4 mødetyper, herunder: 

• Sparring og Rådgivning
  Møder mellem skole/dagtilbud og familien samt møder mellem skole/dagtilbud og en enkelt afdeling, eks. en forebyggelsesrådgiver fra Børn og Familie eller en motorikkonsulent fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Sparringen kan have karakter af: 
  • Sparring på et konkret barn med samtykke fra forældrene, herunder eks. på en bekymring i forhold den motoriske udvikling.
  • Sparring og rådgivning til udvikling af praksis blandt personalet, herunder eks. tilrettelægge af læringsmiljøer, der inkluderer alle børnene (her tales der ikke om konkrete børn).

• Tværfagligt Møde (ny mødetype)
  Møder mellem skole/dagtilbud, familien og flere afdelinger ved nye opståede problematikker eks. en forebyggelsesrådgiver, en psykolog fra PPR og en uddannelsesvejleder. Møderne har karakter af: 
  
  • Drøftelse af mulige løsninger i det almene på et konkret barn.

  Forældrene er obligatoriske deltagere i møderne. Barnet/den unges inddragelse i mødet afhænger af en række individuelle faktorer, herunder alder og funktionsevne. Møderne vil blive faciliteret af en mødefacilitator ud fra en fast dagsordenskabelon. 

Der er afsat mødevinduer til Tværfagligt Møde 1 gang om måneden pr. skole/dagtilbud, hvor der er plads til at drøfte 1-4 konkrete børn, alt efter skolens/dagtilbuddets størrelse. Der er ligeledes fastsat en ramme for hvem der er faste mødedeltagere i forhold til hvilken alder barnet/den unge har eks. skal der deltage en uddannelsesvejleder, når den unge går i udskolingen dvs. 7-9. klasse. 

• Se Ske møde (erstatter skriftlige førstegangsunderretninger)  
  Møder mellem skole/dagtilbud, Afd. Børn og familie og familien (evt. flere med familiens samtykke) ved nyopståede problematikker, som giver anledning til en mundtlig overlevering af en underretning. Møderne har karakter af: 
  
  • Drøftelse af mulige løsninger på det specialiserede område på et konkret barn. 

  Se Ske møder erstatter de skriftlige førstegangsunderretninger til myndighed, og derfor oprettes der en sag i Børn og Familie i forbindelse med indkaldelse til et Se Ske møde. I forbindelse med indkaldelsen foretager Børn og Familie ligeledes den lovbestemte 24-timers screening for at vurdere, om indholdet i indkaldelsen giver anledning til en akut indsats. 
Der vil altid deltage en børne- og ungerådgiver fra Børn og Familie på mødet. 
Forældrene er obligatoriske deltagere i møderne. Barnet/den unges inddragelse i udgangspunktet i mødet, men kan afviges afhænger af en række individuelle faktorer, herunder alder og funktionsevne. Møderne vil blive faciliteret af en mødefacilitator ud fra en fast dagsordensskabelon. 

  Der er afsat mødevinduer til Se Ske møder hver 14 dag pr. skole/dagtilbud, hvor der er plads til at drøfte 1-4 konkrete børn, alt efter skolens/dagtilbuddets størrelse. Der er ligeledes fastsat en ramme for, hvem der er faste mødedeltagere.

• Netværksmøde (opfølgningsmøder) 
  Møder mellem skole/dagtilbud, Børn og familie, familien og evt. flere afdelinger ved opfølgning/gentagne problematikker. Møderne har karakter af:
  
  • Opfølgning på en igangværende indsats.
  • Overlevering af flergangsunderretning. 

Forældrene er obligatoriske deltagere i møderne. Barnet/den unges inddragelse i mødet  afhænger af en række individuelle faktorer, herunder alder og funktionsevne. Møderne vil blive faciliteret af en mødefacilitator ud fra en fast dagsordensskabelon. 

  Der indkaldes til netværksmøder ad hoc. 

Den kommunale ungeindsats (KUI)
Når den unge går ud af grundskolen, erstattes ovenstående mødetyper af KUI-møder i regi af Ungeenheden for unge op til 25 år. Her deltager ligeledes fagpersoner på tværs af afdelinger i forhold til den konkrete situation. I grundskolen rammesættes således med denne nye mødestruktur forskellige mødetyper, hvor blandt andet uddannelsesvejledningen fra Ungeenheden deltager fast i udskolingen. Når den unge går ud af grundskolen er samme mødetyper samlet i én mødetype under navnet KUI-møde, og vil skulle rulles ud mod ungdomsuddannelserne. Mødets navn afhænger således af hvorvidt den unge f.eks. går i grundskole eller på en ungdomsuddannelse, men rammerne og opbygningen for møderne vil ligne hinanden.   

Distriktsorganisering
Undervejs i processen er det besluttet, at der laves distriktsorganisering, der følger skoledistrikterne. Der betyder, at hvert distrikt indeholder en skole, nogle dagtilbud samt en række fast definerede samarbejdspartnere fra henholdsvis Børn og Unge samt Skole og Dagtilbud. 

Formålet med distriktsorganiseringen er blandt andet, at der skabes et tæt samarbejde på tværs af medarbejderne, da det er de samme samarbejdspartnere, der sidder med i de forskellige møder. Derudover kan det være med til at skabe en god overgang fra dagtilbud til skole, da der i distriktet vil være de dagtilbud, der geografisk naturligt vil have børn, der går videre over i distriktsskolen. Samarbejdspartnerne vil derfor muligvis have et kendskab til de børn, der holdes møde med i skolen, hvis der også i dagtilbuddet har været afholdt møde på grund af en bekymring.

Skoler og dagtilbud vil som udgangspunkt ikke deltage i hinandens møder, det er således kun samarbejdspartnerne der vil gå igen på samtlige møder i distriktet. 

Implementering
Den nye mødestruktur er udrullet pr. 1. august 2025 på alle kommunale og selvejende skoler og dagtilbud i Slagelse Kommune. 

I forbindelse med implementeringen er der udarbejdet materiale med beskrivelser af ramme, indhold, deltagere m.v. til både medarbejdere, forældrebestyrelser og forældre.  

Retligt grundlag

Sundhedslovgivningen §123. Her fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal oprette en tværfaglig gruppe, der skal tilgodese børn og unge med særlige behov for at sikre den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel. 

• §5 stk. 2 og 3 hvor det fremgår, at børn og unge med behov for ekstra støtte, har ret til indflydelse på forhold, der vedrører dem og at børn og unge skal inddrages, inden der træffes afgørelser efter loven om barnet eller den unges forhold.

• §15 hvor det fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal sikre sammenhæng imellem det almene- og det specialiserede børne- og ungeområde.
  
  
• §136 hvor det fremgår, at Kommunalbestyrelsen senest 24 timer efter modtagelse af en underretning skal vurdere, om barnet eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet/den unge. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Indsatsen går på tværs af hele børne- og ungeområdet fra 0-30 år, og dækker således både det almene og specialiserede område samt Ungeenheden. Indsatsen har således mange snitflader over mod både eksisterende og kommende arbejde på børne- og ungeområdet. 

Der er blandt andet en kobling til Børne- og Ungepolitikken, hvor der er fokus på at forældre har en rolle og et ansvar og at der samarbejdes med relevante fagpersoner om at skabe sammenhæng og trivsel for børn og unge. Der et også en sammenhæng til inklusionsstrategien, der er under udarbejdelse, hvor fokus er rettet mod at styrke børn og unges mulighed for deltagelse i almene fællesskaber. 

Yderligere er der en sammenhæng over til kompetenceudviklingsforløbet, som mange medarbejdere og ledere på børne og ungeområdet har deltaget i. Her er der fokus på samskabelse både mellem afdelinger og centre, men i lige så høj grad ud mod borgerne. 

Der er desuden et stort fokus generelt rettet mod, at flere børn og unge nationalt mistrives og at flere unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i ordinært arbejde. Der er derfor en førtidspensionsanalyse på vej, ligesom der også er påbegyndt et arbejde med at se nærmere på den ungemålgruppe, der i dag står uden uddannelse og/eller beskæftigelse. Her afdækkes blandt andet kædeansvaret mellem afdelinger med henblik på at kunne anbefale helhedsorienterede og koordinerende indsatser, uagtet hvor den unge befinder sig.  

Der er således en række arbejde i gang på det samlede børne- og ungeområde, der er med til at skabe en bevægelse henimod mere tværfagligt samarbejde på både skole- og dagbudstilbudsområdet samt ud mod ungdomsuddannelserne. Yderligere indeholde initiativerne et stærkt fokus på styrket inddragelse af barnet og den unge, familien og civilsamfundet. Den nye ramme for hvordan der afholdes møder på tværs, skal ses som et initiativ ind i den dagsorden. 

Sagens videre forløb

Udvalgene vil blive orienteret om status på implementeringen i første kvartal 2026, hvor den første evaluering har fundet sted. 

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelse, tiltag og projekter.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformanden
2. Orientering fra udvalgets medlemmer
3. Orientering fra administrationen

Overskrift

Tekst

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked  indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet. 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.