Socialudvalget (2022-2025) – Referat – 3. december 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkning om, at tillægsdagsorden behandles efter sag 5 og at sag 18 behandles før sag 17.


Kompetence

Socialudvalget 

 

Beslutningstema

Socialudvalget skal godkende dagordenen. 

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget godkender dagsordenen.

 

 

 

2. Status på Handleplan for Myndighed i Handicap og Psykiatri (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Enhedsleder Handicap og Psykiatri Helle Pernille Sell Madsen deltog under oplysning af punktet.

Præsentationen fra mødet tilføjes mødereferatet.



Kompetence

Socialudvalget

 

Beslutningstema

Socialudvalget orienteres kvartalsvis om status og fremdrift på handleplan for den faglige udvikling af Enhed for Myndighed og Indgangen i Handicap og Psykiatri. Der er et særligt fokus på styrkelse af det gode sagsarbejde gennem målrettede udredninger efter Voksenudredningsmetoden (VUM) øget borger- og pårørendeinddragelse samt anvendelse af data og ledelsestilsyn til kvalitetsudvikling. 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres om status og fremdrift på handleplan for den faglige udvikling af Enhed for Myndighed og Indgangen i Handicap og Psykiatri.

 

Sagens indhold

På mødet den 14. august 2024 godkendte Socialudvalget en plan for faglig udvikling af Enhed for Myndighed og Indgangen (Myndighed) i Handicap og Psykiatri, som følge af en række udfordringer i sagsbehandlingsarbejdet. Samtidigt besluttede udvalget, at der fremadrettet skal ske en kvartalsvis opfølgning på fremdriften i handleplanen.

Udviklingsarbejdet i Myndighed er i den afsluttende fase og foregår i samarbejde med det eksterne konsulentfirma Substans.

Den faglige udviklingsplan fokuserer på:

  • Systematik, struktur og ensartet anvendelse af retningslinjer, metoder og redskaber i sagsbehandlingsarbejdet.
  • Faglig og økonomisk styring og ledelse.
  • Forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen, genoprette sagsoverblik og styring.
  • Udvikle koncept og proces for fagligt og økonomisk ledelsestilsyn.
  • Sikre systematisk inddragelse af borgere, pårørende og udførende parter.

Den faglige udviklingsplan er koordineret med og bidrager til at understøtte de indsatser, der er beskrevet i udviklingsplanen fra Taskforce Handicap.

Der er 9 leverancespor:

  1. Ledelsesfundamentet
  2. Ledelsesinformation og mål i Myndighed
  3. Koncept for lærende ledelsestilsyn
  4. Myndighedsfundamentet
  5. Borgerrejsen i Myndighed
  6. Koncept for visitation og tværfaglig sparring
  7. Samlet håndbog for det gode sagsarbejde
  8. Koncept for sags- og kapacitetsstyring
  9. Lærings- og implementeringsplan VUM 2.0

 

Der er særligt fokus på følgende udviklings- og læringsspor i 4. kvartal 2025 og 1. kvartal 2026:

Fokus på det gode sagsarbejde

Der afholdes fortsat læringscaféer, hvor rådgiverne arbejder med at gøre VUM-udredninger mere målrettede og anvendelige. På læringscaféerne gennemgår rådgiverne, hvordan man fokuserer på de oplysninger, der er mest relevante for beskrivelse af borgerens funktionsevne og behov. Det handler om at sortere unødvendige detaljer fra og fremhæve de forhold, der har betydning for den konkrete indsats. Målet er, at udredningen bliver tydelig, præcis og giver et godt grundlag for  beslutninger om støtte og hjælp.

Fortsat udvikling af borger- og pårørendeinddragelse

Der arbejdes med at styrke inddragelsen af borgere og pårørende gennem nye metoder og værktøjer. Det omfatter blandt andet

  • Rammer for visuelle møder:
    Møderne tilrettelægges, så information præsenteres visuelt. Det gør det lettere for borgeren og pårørende, at forstå indholdet og deltage aktivt i dialogen.

  • Brug af piktogrammer til at understøtte dialogen:
    Piktogrammer anvendes som et visuelt supplement til sproget. Det hjælper med at skabe klarhed og sikre, at budskaber og aftaler bliver forstået.

  • Udvikling af en spørgeguide:
    Guiden tager udgangspunkt i borgerens håb og ønsker for eget liv. Den skal understøtte en dialog, hvor borgerens perspektiv bliver tydeligt og inddraget i beslutninger.

Formålet er at skabe en god balance mellem borgernes perspektiver og erfaringer - og den faglige viden, samt de muligheder, som kommunen kan tilbyde indenfor gældende lovgivning. På den måde sikres både retssikkerhed og en indsats, der opleves meningsfuld for borgeren.

Opfølgning på arbejdet med data som ledelsesredskab

Der har været opfølgningsmøde med ledelsen om fremdrift og muligheder i arbejdet med datadrevet styring. Målet er fortsat at bruge data, som et aktivt ledelsesredskab i Myndighed, så det kan understøtte både strategiske beslutninger og den daglige drift - og samtidig bidrage til faglig kvalitet og effektiv opgaveløsning.

Opfølgningen viser, at der er tilgængelige datakilder, som kan præsenteres i et dashboard og anvendes direkte i styringen. Der er dog stadig områder, hvor der skal arbejdes videre med datakilderne - eksempelvis at bestemte felter skal udfyldes, for at data kan trækkes korrekt. Der er også områder, der kræver en nærmere undersøgelse, før de kan indgå i styringsgrundlaget.

Det er fortsat med udgangspunkt i at styrke sags- og kapacitetsstyringen indenfor følgende fem emner:

  • Opfølgning i sager: Om sager følges op rettidigt og i tilstrækkeligt omfang.
  • Sagsmodtagelse og behandling: Mængde, fordeling og behandlingstid for henvendelser og ansøgninger.
  • Indsatstrappen: Udvikling i støttebehov og selvhjulpenhed
  • Borgeroplevelser: Fremgang i forhold til indsatsmål
  • Klager: Typer og fordeling på paragraffer og teams

Lærende ledelsestilsyn

Som en del af det lærende ledelsestilsyn indføres et nyt koncept for risikovurdering af sagerne. Risikovurderingen sker ved, at de enkelte parametre i en sag vurderes og tildeles en farvekode - rød, gul eller grøn. Formålet er at sikre kvalitet i sagsbehandlingen. De parametrene, der er i fokus nu er:

  • Opfølgning: Er der sket rettidig opfølgning med borgerens indsats?
  • Samlet faglig vurdering: Har rådgiveren fået skabt et tilstrækkeligt helhedsorienteret billede af borgerens situation, som grundlag for beslutning om indsats og handleplan?
  • Rettigheder og frister: Overholdes borgerens rettigheder og de fastsatte tidsfrister?
  • Det materielle indhold: Er dokumentationen i sagen korrekt og fuldstændig?

Disse parametre er valgt, fordi de er centrale for kvaliteten i sagsbehandlingen. Fokusområderne kan ændre sig over tid, hvis der opstår behov for at belyse andre dele af sagsarbejdet.

Risikovurderingen foretages via udtagning af stikprøver fra et teams samlede sagsmængde. Herefter tages resultaterne op i afdelingen til fælles gennemgang og læring på baggrund af risikovurderingen. 

 

Øvrige forhold:

Opfølgning på implementering af nye principper for sagsfordeling

Myndighed har indført nye principper for fordeling af sager til rådgiverne, med fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde mellem myndighed og kommunens egne tilbud. Rådgiverne arbejder i mindre klynger og skal have faste dage ude på tilbuddene, hvilket understøtter en mere koordineret og nærværende indsats omkring borgerne. Det forventes, at alle rådgivere har faste arbejdsdage ude på tilbuddene inden juleferien.

Personaleomsætning og sygefravær

Personaleomsætningen de sidste 12 måneder er på 25,5 pct. for perioden oktober 2024 til september 2025. Ved sidste opgørelse, som er blevet forelagt Socialudvalget var personaleomsætningen på 20,7 pct., som dækkede perioden august 2024 til juli 2025.

Sygefraværet de sidste 12 måneder er på 8,06 pct. for perioden oktober 2024 til september 2025. Ved sidste opgørelse, som er blevet forelagt Socialudvalget var sygefraværet på 6,67 pct, som dækkede perioden august 2024 til juli 2025.

Der ses en stigning både i personaleomsætningen og sygefraværet. Der er flere årsagsforklaringer, bl.a. at der i forbindelse med udviklingsplanen arbejdes mere struktureret med udredning og opfølgning.

Myndighed fortsætter indsatsen for fastholdelse og nærvær via et projekt, som er en udløber af STAR-projektet "Det er et fælles ansvar". Projektet har fokus på at styrke fremmødet og samarbejdet om kerneopgaven via opfølgning på sygefraværsprocedurer, tydelig kommunikation om fraværsdata og involvering af leder, AMR og medarbejdere. Der planlægges desuden workshops generelt i Center for Handicap og Psykiatri, som skal styrke arbejdsmiljøgruppernes kompetencer i håndtering og forebyggelse af forhold, der kan føre til fravær. Derudover er der indført fast mentorordning for nyansatte.

 

Bilag 1 Handleplan for Myndighed - november 2025 viser, at de igangsatte udviklingsspor, i stor udtrækning, følger den fastlagte tidsplan.

 

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov § 21 om udvalgets mulighed for indseende i centrets arbejde.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I budgetforliget 2025-2028 blev driftsforslaget "Genopretning og udvikling af Myndighed i Handicap og Psykiatri" godkendt. Der blev bevilget 5,5 mio. kr. til varig opnormering på 10 rådgivere og 0,5 mio. kr. til supervision til rådgiverne fra 2025 og fremefter. Derudover blev der bevilget 1,8 mio. kr. i 2025 og 0,6 mio. kr. i 2026 til ledelsesunderstøttelse ved eksterne konsulenter til implementering af faglig og økonomisk systematik, struktur, sagsflow, ledelsesinformation og indkøb af elektronisk tavlesystem.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Socialudvalget vil i en sag i 1. kvartal 2026 blive orienteret om status på handleplanen.

3. Midlertidig boligplacering af ukrainske flygtninge (B)

Beslutning

At 1: Drøftet

At 2-4: Indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse.

At 5: Godkendt.

At 6: Indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse.



Kompetence

Socialudvalget og Økonomiudvalget.

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan, på baggrund af indstilling fra Socialudvalget, godkende at anvende tomme disponible bygninger under Vestsjællands Almene Boligselskab (VAB) til midlertidig boligplacering til fordrevne fra Ukraine som er omfattet af særloven med henblik på at kunne løse de forventede kapacitetsudfordringer på kommunens lovpligtige boligplaceringer af flygtningene.

 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri, Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller:

1. at Socialudvalget drøfter forslag om midlertidig boligplacering af flygtninge på Rosenkildevej 87-89.

2. at Økonomiudvalget godkender at Rosenkildevej 87-89 kan klargøres og ibrugtages til midlertidig boligplacering af  flygtninge.

3. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering af 0,455 mio. kr. i 2026 fra politikområde 4.1 Handicap, psykiatri og misbrug (Ældre- og handicapboliger uden for serviceramme) til politikområde 4.3 Førtidspension og boligstøtte (Serviceudgift) under Socialudvalget

4. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering til løbende driftsudgifter til midlertidig boligplacering fra politikområde 4.1 Handicap, psykiatri og misbrug (Ældre- og handicapboliger uden for serviceramme) til politikområde 4.3 Førtidspension og boligstøtte (Serviceudgift), med 4.055 mio. kr. i 2026 og 1,4 mio. kr. i 2027.

5. at kompetencen til kontraktforlængelse med VAB og beslutning om at forlænge perioden for budgetomplacering til fortsat drift af Rosenkildevej 87-89 til flygtninge kan ske administrativt af Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration under forudsætning af, at Særloven forlænges, og at Socialudvalget ikke har truffet beslutning om at disponere bygningen til andre formål.

6. at Økonomiudvalget godkender, at budgetomplaceringen kan forlænges administrativt så længe Særloven vedr. fordrevne ukrainere er gældende. 

 

Sagens indhold

Slagelse kommune har indtil nu modtaget 780 flygtninge fra Ukraine, og 502 flygtninge bor her stadig. Kommunen har pligt til at stille en midlertidig eller permanent bolig til rådighed senest 14 dage efter modtagelse af flygtninge. Kommunen betaler tomgangsleje til lejemål, som skal anvendes til flygtninge, frem til lejemålet lejes ud. Hvis flygtningen tilbydes et almindeligt lejemål med egen kontrakt, afholder staten kommunens udgifter til evt. tomgangsleje og flygtningen afholder udgifter til husleje m.v. Hvis flygtningen tilbydes en midlertidig bolig, afholder kommunen udgiften, bortset fra en fast sats (aktuelt 2.500 kr. pr. måned for enlige og 5.000 kr./md. for par), som flygtningen betaler.

Indtil nu er det lykkedes at finde almindelige lejemål til flygtningene via anvisningsaftalen, samt særaftalerne om at anvende ungdomsboliger via Fællesorganisationens Boligselskab (FOB) og Slagelse Boligselskab og almene boliger på Motalavej via Bolig Korsør. Herudover anvendes kommunale bygninger i Rude og Dalmose som midlertidig boligplacering.

I den samlede integrationsindsats indgår midlertidig eller permanent boligplacering som første step. Når boligforholdene er på plads, intensiveres indsatsen med arbejde og selvforsørgelse.

Boligkapaciteten er udfordret. Der visiteres nu på fjerde år flygtninge fra Ukraine til Slagelse kommune, som skal boligplaceres.

Administrationen vurderer, at der er et stort behov for at udvide kapaciteten af midlertidige boliger.

Særloven for fordrevne fra Ukraine blev første gang besluttet med virkning fra marts 2022 og er siden forlænget tre gange. Nugældende forlængelse løber til slutningen af marts 2027.

 

Aktuel boligkapacitet

Aftale indgået med Bolig Korsør om udlejning på almindelige lejevilkår af 41 lejemål på Motalavej udløber november 2026. Aftalen kan ikke forlænges yderligere, fordi Helhedsplanen for området skal igangsættes. 37 familier på Motalavej skal have et nyt boligtilbud.

I samarbejde med Slagelse Boligselskab og FOB er der stillet 46 ungdomsboliger til rådighed for boligplacering af flygtninge på almindelige lejevilkår. Slagelse boligselskab har ikke flere ledige ungdomsboliger, men der er stadig enkelte ledige ungdomsboliger på Ingemannsvej. Der kan boligplaceres enlige og enlige med et mindreårigt barn i ungdomsboligerne.

20 værelser på Kastanjegården i Rude og 10 værelser på Atkærvænget i Dalmose anvendes til midlertidige boliger. Det er kommunale bygninger og alle værelser er i brug.

FOB og Skælskør boligselskab har i 2025 suspenderet udlejningsaftalen, da boligselskaberne selv skal bruge boliger til genhusning i forbindelse med Helhedsplanen i Ringparken og renovering af Præstevangen. Det betyder i praksis, at kommunen ikke råder over 10% af boligselskabernes ledige lejemål som aftalt i udlejningsaftalen.

Ansvaret for boligplaceringer ligger i Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, i afdelingen Rådgivning og Udbetaling. Når nye flygtninge modtages, foretages altid en individuel vurdering af boligbehovet herunder om der evt. er behov for en større familiebolig, en handicapbolig eller andre særlige behov. I så fald anvendes anvisningsrettens bestemmelser, hvor der er mulighed for at anvise en almen familiebolig, når kommunen via boligselskaberne tilbydes en ledig bolig til anvisning.

Afdelingen har rådført sig med Kommunale Ejendomme om mulighederne for at udvide boligkapaciteten. Kommunale Ejendomme har peget på Rosenkildevej 87-89. Bygningen har kapacitet svarende til forventet behov. Boligselskabet VAB er udlejer, og Center for Handicap og Psykiatri, Slagelse kommune har aktuelt en aftale om at råde over boligerne. De tidligere beboere er fraflyttet i 2023, og der afholdes tomgangshusleje med ca. 4,4 mio. kr. årligt under Socialudvalgets budget. I budget 2026 er der afsat 4,9 mio. kr. til forventet tomgangsleje.

Fremtidig anvendelse af bygningen indgår i den samlede Udviklings- og fornyelsesplan vedr. Boligkapacitet på handicap og ældreområdet, som Socialudvalget sammen med Seniorudvalget har igangsat. Der er ikke truffet politisk beslutning om, hvordan Rosenkildevej 87-89 specifikt indgår i planen.

Det forventes, at den løbende tilgang af nye modtagelser vil medføre behov for ca. 20 boliger + boliger til de 37 familier på Motalavej. Det samlede behov de kommende 12 måneder er forventeligt 50 midlertidige eller permanente boliger. Boligbehovet forventes kun i mindre grad af kunne dækkes via udlejningsaftalen med de almene boligselskaber.

På Rosenkildevej 87-89, Slagelse er der i alt 51 store 1-værelses boliger med eget bad, fordelt på 3 etager. Ved behov kan der tildeles 2 værelser, hvis den individuelle vurdering af familien anbefaler dette. 

Boligerne er kategoriseret som ældre- handicapboliger, og kan umiddelbart udlejes som flygtninge- og familieboliger. Der er ikke lovkrav om ommærkning af ældreboliger, når de anvendes efter særlovens bestemmelser. Ud over boligerne er der gode fællesarealer med opholdsrum og fælleskøkkener.

Hvis der etableres flygtningeboliger, vil en mindre andel af aktuel budgetteret udgift til tomgangsleje kunne dækkes af den sats, som flygtningene betaler i husleje. De kommunale udgifter forventes at kunne nedbringes med ca. 0,5 mio. kr.
Ejendommen har været i tomgangsdrift i en længere periode og kræver derfor en række tiltag, for at kunne tages i brug, bl.a. gennemgang af ventilation, VVS og defekt sanitet, nyt manuelt låsesystem, etablering af internet, genetablering af fællesområder og vaskeri, mm.

Der er ikke specifikke krav til midlertidig boligplacering, ud over at det skal være værelser, hvor der som minimum er adgang til et fælleskøkken, fælles toilet og badefaciliteter.

Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, Handicap og Psykiatri og Kommunale Ejendomme anbefaler ud fra en samlet vurdering af kapacitetsbehov at anvende Rosenkildevej 87-89 som flygtningeboliger i en periode svarende til Særlovens gyldighed. 

 

Retligt grundlag

Lov om fordrevne fra Ukraine (Særloven) og lov om Almennyttige boliger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

VAB har fremsendt forslag til kontrakt ved aftale om at anvende boligerne til midlertidig boligplacering af fordrevne fra Ukraine fra 1. januar 2026 til 30 april 2027, med mulighed for administrativ forlængelse, hvis Særloven forlænges.

Merudgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge finansieres af kommunerne. Huslejen på Rosenkildevej 87-89 udgør 4.118 mio. kr. i 2026 + forventede udgifter til el, vand og varme samt øvrig drift. Udgiften kan reduceres med flygtningens egenbetalingssats på 2.500 kr. for enlige/5.000 kr. for par månedligt. Indtægterne vil afhænge af udlejningsfrekvensen.

På Socialudvalgets budgetområde er afsat 0,8 mio. kr. til driftsudgifter til midlertidige boliger, som anvendes til andre kommunale midlertidige boliger i Rude og Dalmose, samt enkelte ældreboliger.

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Bevillingsønske

Istandsættelses-omkostninger

4.1 Handicap, psykiatri og misbrug(Ældre- og handicapboliger uden for serviceramme)

4.3 Førtidspensioner og boligstøtte (Service)

 

-455

 

 

455

Drift

4.1 Handicap, psykiatri og misbrug(Ældre- og handicapboliger uden for serviceramme)

4.3 Førtidspensioner og boligstøtte (Service)

 

-4.055

 

 

4.055

-1.400

 

 

1.400

Afledt drift

Finansiering

Afsat rådighedsbeløb

Kassen

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

4. Overlevering af udvalgets perspektiver og vigtige anbefalinger til den kommende byrådsperiode (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

Socialudvalget peger på, at de i bilag 1 beskrevne temaer, perspektiver og anbefalinger overleveres til nyt udvalg.


Kompetence

Socialudvalget

 

Beslutningstema

Udvalget drøfter og udpeger de vigtigste politiske anbefalinger, som udvalget ønsker at overlevere til de nye udvalg.

 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri, Chefen for Børn og Unge, Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter og udpeger de vigtigste politiske anbefalinger, der bør indgå i udvalgets overlevering til de nye udvalg.

 

Sagens indhold

Som en del af grundlaget for det kommende byråds arbejde har Byrådet i en temadrøftelse af ”Introduktion for det nye byråd” ønsket, at udvalgene formulerer deres vigtigste anbefalinger til de kommende udvalg.

Formålet med denne sag er derfor, at udvalget samler op på de vigtigste politiske temaer og erfaringer fra den nuværende byrådsperiode og giver anbefalinger til de nye udvalg.

Overleveringen skal understøtte, at de vigtigste opmærksomhedspunkter og områder, hvor udvalget har lagt spor, gives videre til de nye udvalg, som i den kommende byrådsperiode vil være politisk ansvarlige for det videre arbejde. 

Overleveringen skal give det nye udvalg et klart billede af:

  • hvilke politiske beslutninger og forandringer, der har præget området,
  • hvilke opmærksomheder, der fortsat kræver politisk fokus, og
  • hvilke anbefalinger, det afgående udvalg ønsker at give videre til det kommende

 

Overleveringen kan tage udgangspunkt i følgende temaer

  • Reformer og/eller vigtige strategier/politikker udvalget har besluttet i perioden
  • Analyser/indsatser, som udgør et væsentligt grundlag for et område i den kommende periode
  • Styringsforhold der har stor betydning for området.

Formandskabet har forberedt udvalgets drøftelse ved at pege på hvilke temaer, de vurderer, har været vigtige for udvalget i denne byrådsperiode (bilag 1), og som rækker ind i den kommende byrådsperiode. Administrationen har kvalificeret temaerne med baggrund og historik.

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven og relevant sektorlovgivning.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser af sagen.

 

Tværgående konsekvenser

Overleveringen kan have betydning på tværs af Seniorudvalget, Børn- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Sagens videre forløb

Sagen behandles i udvalget i december og danner udgangspunkt for introduktionen af det kommende udvalg i starten af valgperioden 2026:

  • Udvalgets anbefalinger indgår i en præsentation til de nye udvalg (uge 2)
  • Derefter planlægges der tid på udvalgsmøderne, hvor udvalget kan komme ned i dybden med anbefalingerne inden for de konkrete emner

5. Ny takstmodel og takster for valgfrie ydelser på botilbud (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget, træffe beslutning om godkendelse af ny takstmodel og takster for de valgfrie ydelser på Slagelse Kommunes botilbud gældende fra 1. januar 2026. 

Sagen forelægges også Handicaprådet til orientering.

 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender den ny takstmodel

2. at Byrådet godkender takster for valgfrie ydelser på botilbud gældende fra 1. januar 2026. 

 

Sagens indhold

Center for Handicap og Psykiatri (CHP) har siden oktober 2024 gennemført en analyse af indhold og beregningsgrundlag i de valgfrie ydelser, som borgerne tilbydes på Slagelse Kommunes botilbud. Resultatet viser, at beregningen af de valgfrie ydelser er baseret på forskellige logikker og opgjort uklart. Uklarheden har blandt andet medført forskellige opfattelser af, hvad der kan indgå i beregningen af valgfrie ydelser og dermed opkræves hos borgerne. Der har ikke været klare ens interne retningslinjer på området.

Ny takstmodel for valgfrie ydelser

Valgfrie ydelser på et botilbud er ydelser, som borgeren selv kan tilvælge at benytte og betale for. Det kan for eksempel være ydelser såsom rengøringsmidler og kost. 

Samtidig med, at der har været forskellige valgfrie ydelser på botilbuddene på tværs af CHP, har der ikke været en egentlig politisk stillingtagen til, hvilke valgfrie ydelser, der skal tilbydes borgere i Slagelse Kommunes botilbud. På baggrund af analysen er der nu udarbejdet en model, der er gennemsigtig for borgerne og lettere at administrere for kommunen. 

En standardiseret model for beregning af de valgfrie ydelser på tværs af tilbud, indebærer, at indholdet og serviceniveauet i de enkelte valgfrie ydelser bliver ens på tværs af botilbud og på tværs af målgrupper. Således er indholdet i de valgfrie ydelser samt udgiften hertil, er den samme uagtet, om borgeren bor i botilbud efter SEL §§ 107/108 eller botilbud efter Almenboliglovens § 105 (Bilag 1 og 2).

Standardiseringen af takster og behovet for at kunne dokumentere ydelserne forudsætter, at en takstmodel også indebærer en standardisering af de produkter og serviceydelser, som tilbydes i de forskellige valgfrie ydelser (Bilag 3), og som sikrer, at borgerne tilbydes samme indhold i de konkrete valgfrie ydelser på tværs af alle botilbud.  

De valgfrie ydelser, som borgerne hidtil har kunnet vælge på botilbuddene dækker:

  • Kost
  • Rengøringsmidler
  • Vaskemidler
  • Leje og vask af linned

Gennem analysearbejdet med at fremsætte en takstmodel, har botilbuddene været inddraget og peger på et behov for at kunne tilbyde borgerne de samme valgfrie ydelser som Center for Sundhed og Ældre tilbyder på plejecentrene (serviceydelse). Disse dækker nedenstående valgfrie ydelser:  

  • Rengøringsmidler
  • Vinduespolering
  • Vaskemidler
  • Leje og vask af linned
  • Toiletartikler/plejepakker
  • Kost og kostfremstilling (madservice uden praktisk hjælp)

Takstmodellen baserer sig på en årlig regulering på baggrund af opdateret prisniveau fra Slagelse Kommunes gældende indkøbsaftaler. Det sikrer, at dokumentationen for takstberegningerne er til stede, og borgerne altid er oplyst om, hvad indholdet i de enkelte valgfrie ydelser er. 

I forhold til den valgfrie ydelse madservice, så fastsætter Ældreministeren årligt et loft over, hvor meget borgeren kan opkræves for madservice. Madserviceloftet for 2026 er fastsat til 4.453 kr. pr. måned med fastsættelse af maksimalt beløb på hovedmåltider til 50 kr. 

For 2026 opsættes ens kontoplan for alle tilbud, som afspejler de seks valgfrie ydelser. En ens kontoplan og konteringspraksis vil være med til at simplificere de fremtidige takstberegninger. På den måde sikrer modellen en adskilt og gennemsigtig opgørelse for takster således, at udgifterne til de valgfrie ydelser altid vil være adskilt fra døgntilbuddets øvrige drift.

 

Takster for valgfrie ydelser på Slagelse Kommune botilbud gældende pr. 1. januar 2026: 

Indholdet i taksterne er beskrevet i bilag 3, hvor der er en udspecificering af den enkelte valgfrie ydelse.

§ 105 botilbud

Valgfri ydelse

Takst i 2026 (kr.)

 

Rengøringsartikler (pr måned)

67,00

 

Toiletartikler (pr måned)

75,00

                                 

Tøjvask (pr måned)

25,00

 

Vinduespolering (pr måned)

34,00

 

Leje og vask af linned (pr måned)         

110,00

 

§§ 107/108 botilbud

Valgfri ydelse

Takst i 2026 (kr.)

 

Rengøringsartikler (pr måned)

67,00

 

Toiletartikler (pr måned)

75,00

 

Tøjvask (pr måned)

25,00

Er en del af taksten

for borgers ophold

Vinduespolering (pr måned)

0,00

 

Leje og vask af linned (pr måned)         

110,00

 

§ 105 og §§ 107/108

Valgfri ydelse

Takst i 2026 (kr.)

 

Madservice, fuld forplejning (pr måned)

4.453,00

 

Fuld dagskost (pr dag)

146,00

 

Morgenmad (pr dag)

46,00

 

Frokost (pr dag)

50,00

 

Aftensmad (pr. dag)

50,00

 

Retligt grundlag

Servicelovens §§ 107/108 og Almenboligloven § 105 

Vejledning om botilbud m.v. til voksne (Vej nr. 8766 af 3. oktober 2023)

Bekendtgørelse nr. 1481 af 5/12/2023 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter §§ 79, 83, 84 i lov social service.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. efter §§ 79, 83, 83 b og 84 i lov om social service.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

6. Kvalitetsstandarder for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget beslutte at godkende kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling gældende pr. 1. januar 2026.

Kvalitetsstandarderne revideres hvert andet år. Byrådet har senest godkendt kvalitetsstandarderne i 2023.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling gældende fra 1. januar 2026.

 

Sagens indhold

Byrådet godkendte senest på deres møde den 29. marts 2023 kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling.

Det er et lovkrav, at kommunen udarbejder kvalitetsstandarder for social behandling for stofmisbrug minimum hvert andet år.  Da der ikke har været nogle lovændringer siden 2023 på området, vurderes det fordelagtigt at kunne fremsætte kvalitetsstandarderne til politisk behandling sidst på året, så de er gældende fra årsskiftet. Det samme gør sig gældende for Center for Handicap og Psykiatris øvrige kvalitetsstandarder. 

Administrationen har derfor foretaget en revision af de gældende kvalitetstandarder for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling.

Sammenfatning af justeringer i kvalitetsstandarderne

Justeringerne er generelt af sproglig art og tager udgangspunkt i, at kommunikationen skal være mere borgerrettet. Desuden har der været fokus på at strukturere mere skematisk for læsevenligheden. Herudover der foretaget følgende centrale justeringer:

  • Der er jf. bevilling, oprettet et fremskudt behandlingstilbud, der udleverer medicin og giver socialfaglig behandling 2 x ugentligt i Korsør og Skælskør. Ydermere er de en del af den fremskudte indsats i den boligsociale helhedsplan.
  • Dagbehandlingerne for alkohol- og stofmisbrug fungerer allerede i praksis sammen. Det giver en styrket kvalitet i anvendelsen af de faglige kompetencer og giver borgeren mulighed for et større fællesskab under behandlingsforløbet.
  • Strategisk kompetenceudvikling er ny. Her beskrives de 4 uddannelsesspor i Handicap og Psykiatri i perioden 2026-2030.
  • Fokusområderne for 2026-2027 er revideret og indeholder de 2 nye fokusområder: Afdækning af behov for digital behandling og Implementering af Move for borgere under 30 år. Move er en anbefalet evidensbaseret metode, udviklet af Center for Rusmiddelforskning.

Overblik over de samlede kvalitetsstandarder for indsatser hos Enhed for Rusmiddel og Socialpsykiatri

  • Over 30 år - Alkoholbehandling og stofbehandling
  • Under 30 år- Alkohol- og stofbehandling - Ungebehandling
  • Dag- og efterbehandling
  • Udekørende team, Bilen-Hjemmebehandling og Fremskudt behandling

Høring i Handicaprådet og Rådet for Social Udsatte

Socialudvalget har den 5. november 2025 afholdt høringsmøde for Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

I dialogen med rådene på høringsmødet fremkom følgende opmærksomhedspunkter i forhold til kvalitetsstandarderne:. 

  • At kvalitetsstandarderne skal kunne formidles på flere sprog og leve op til kravene om webtilgængelighed.
  • At kvalitetsstandarderne skal have et fokus på borgerens egen motivation 
  • At kvalitetsstandardernes titel harmoner med Enhedens navn Rusmiddelcenter. Administrationen bemærker, at det ikke kan lade sig gøre, da titlen på kvalitetsstandarder er lovreguleret. 

I dialogen med rådene på høringsmødet fremkom følgende konkrete forslag til justeringer i forhold til kvalitetsstandarderne 

  • Rådene gjorde opmærksom på følgende fejl på 16, hvor Præstevangen er nævnt, det skal ændres til Ringparken og Parkvej. 

Administrationens har indarbejdet de konkrete forslag i de fremsatte kvalitetsstandarderne, samt indarbejdet enkelte redaktionelle rettelser.

De reviderede kvalitetsstandarder vedlægges som bilag 1, hvori ændringer er markeret med rødt.

 

Retligt grundlag

Bek nr. 1691 af 11.12.2023 om kvalitetsstandard for social stofbehandling for stofmisbrug efter § 102 i lov om social service.

Lov om social service § 101, § 101a om social behandling for stofmisbrug.

Sundhedslovens § 142 - ydes efter Barnets Lov § 33 - stofbehandling til unge under 18 år.

Sundhedslovens § 141 - alkoholbehandling.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

De godkendte kvalitetsstandarder lægges på hjemmesiden med sort skrift. 

7. Kvalitetsstandarder for det specialiserede voksensocialområde (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget godkende kvalitetsstandarder for det specialiserede voksensocialområde gældende pr. 1. januar 2026.

Socialudvalget har besluttet at kvalitetsstandarderne revideres hvert andet år. Byrådet har senest godkendt kvalitetsstandarderne i 2023.

 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender kvalitetsstandarder for det specialiserede voksensocialområde gældende pr. 1. januar 2026.

 

Sagens indhold

Byrådet godkendte kvalitetsstandarder i Center for Handicap og Psykiatri den 24. april 2023. Forud for Byrådets behandling havde Socialudvalget den 8. marts 2023 besluttet, at der skulle ske revision efter 2 år. 

Administrationen har foretaget en revision af de gældende kvalitetstandarder. Der forelægges derfor et revideret forslag til kvalitetsstandarder for det specialiserede voksensocialområde. 

Sammenfatning af revisionen af kvalitetstandarderne

Overordnet har revisionen givet anledning til følgende:

  • Tilføjelse af nye paragrafområder
  • Præciseringer af indhold
  • Forbedring af sproget, så der kommunikeres mere borgerrettet.

Kvalitetsstandarden indeholder ingen justeringer med betydning for serviceniveauet i Slagelse Kommune. Nedenfor opsummeres de centrale justeringer:

Vedr. Indledningen

Det er blevet fremhævet, at Slagelse Kommune kun anviser til tilbud som er godkendt af Socialtilsynet og fremgår på tilbudsportalen.

Vedr. Figur med indsatstrappen

Indsatstrappen er opdateret og præciseret, herunder er der blandt andet indføjet de paragraf-områder i serviceloven som kvalitetsstandarden er udvidet med. Det gælder socialpædagogisk støtte efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First tilgangen og midlertidigt ophold i herberg. 

Vedr. Socialpædagogisk støtte (§ 85)

I den hidtidige udgave var socialpædagogisk støtte (§ 85) beskrevet sammen med forebyggende indsatser (§ 82a og b.) Dette er 2 forskellige indsatser, som i praksis altid har været adskilt. For at sikre lovgivningsmæssig gennemsigtighed fremgår de nu i 2 særskilte kvalitetsstandarder.  

Vedr. Socialpædagogisk støtte (§ 85A)

I forbindelse med omlægningen af hjemløseområdet har servicelovens fået tilføjet en særskilt paragraf målrettet socialpædagogisk støtte efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First tilgangen. Der er derfor tilføjet en kvalitetsstandard herfor.

Vedr. Beskyttet/støttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud (§§ 103-104)

Afsnittene omkring transport er blevet præciseret, således at ordlyden er tættere på bekendtgørelsen samt muligheden for transport uddybet.

Vedr. Midlertidigt ophold på boform (§ 110)

I den hidtidige udgave var der ikke medtaget en kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på boform efter servicelovens § 110. Dette rettes der op på ved at tilføje en kvalitetsstandard herfor.

Øvrige justeringer

I alle øvrige afsnit, som er markeret med rødt, er ændringer udelukkende af sproglig og redaktionel karakter, herunder at sikre at formuleringer blev mere borgerrettede.

Overblik over de samlede kvalitetsstandarder for det specialiserede voksensocialområde

Med det nye forslag er der udarbejdet kvalitetsstandarder for følgende områder:

  • Rådgivning om sociale forhold § 12
  • Tidlig forebyggende indsatser §§ 82 a og b
  • Afløsning/aflastning til familien § 84
  • Socialpædagogisk støtte § 85
  • Socialpædagogisk støtte § 85a
  • Tilskud til personlig og praktisk hjælp § 95
  • Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) § 96
  • Ledsagerordningen § 97
  • Kontaktperson til døvblinde § 98
  • Beskyttet/støttet beskæftigelse § 103
  • Aktivitets- og samværstilbud § 104
  • Midlertidigt botilbud § 107
  • Længerevarende botilbud § 108
  • Botilbudslignende tilbud i Almene Boliger § 105     
  • Midlertidigt ophold på boform § 110

Høring hos Handicaprådet og Rådet for Social Udsatte

Socialudvalget har den 5. november 2025 afholdt høringsmøde for Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

I dialogen med rådene på høringsmødet fremkom opmærksomhedspunkter i forhold til kvalitetsstandarderne:

  • At kvalitetsstandarderne ikke ændrer på at borgerne altid skal have en konkret individuel vurdering.
  • At det er positivt at i § 82 skelnes mellem gruppeforløb(§ 82a) og individuelle forløb (§ 82b) og at der tages udgangspunkt i borgernes individuelle behov i denne forbindelse.
  • At kvalitetsstandarderne skal kunne formidles på flere sprog og leve op til kravene om webtilgængelighed.

I dialogen med rådene på høringsmødet fremkom følgende konkrete forslag til justeringer i forhold til kvalitetsstandarderne:

  • I indledningen og generelt foreslås at det præciseres både borgernes egne og de pårørendes oplevelser og perspektiver bidrager ind i den samlede faglig vurdering. 
  • S. 12 - § 12: Det foreslås at muligheden for fysisk møde/kontakt ønskes uddybet i forhold til hvor det kan foregå, da Slagelse Kommune er en geografisk stor kommune.
  • S. 22 – Det foreslås at Social Drive Out og juridisk hjælp i varmestuen tilføjes under andre muligheder for hjælp § 85.
  • Side 57 - § 110: Det foreslås at at ud over "hjemløse" så tilføjes "funktionelle hjemløse".
  • Side 57 - § 110: Det foreslås det præciseres det kan være en mulighed at borgeren har behov for støtte, omsorg og hjælp efter endt ophold. 

Administrationens har indarbejdet ovenstående konkrete forslag i endeligt forslag til reviderede kvalitetsstandarder. 

De reviderede kvalitetsstandarder vedlægges som bilag 1, hvori ændringer er markeret med rødt.

 

Retligt grundlag

Brugen af kvalitetsstandarder er reguleret af servicelovens § 138, der angiver, at: "Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven"

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

De godkendte kvalitetsstandarder lægges på hjemmesiden med sort skrift.

8. Puljeansøgning: Kompetenceudvikling på børne- og ungehjem (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Socialudvalget. 

Beslutningstema

Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg har søgt om 403.159 kr. fra Social- og Boligstyrelsens pulje rettet mod kompetenceudvikling af medarbejdere. Hvis Social- og Boligstyrelsen bevilger midlerne, skal Socialudvalget godkende, om der kan gives tilsagn. 
 

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter, at der kan gives tilsagn, hvis der bevilges midler fra puljeansøgningen til kompetenceudvikling på børne- og ungehjem.  

 

Sagens indhold

Social- og Boligstyrelsen har annonceret en ansøgningspulje på 11,2 mio. kr., der skal højne kvaliteten på børne- og ungehjem via kompetenceudvikling af medarbejdere. Puljen skal anvendes i perioden fra 2026-2029. 

Socialudvalget skal beslutte ansøgninger om økonomisk støtte fra puljer. Ansøgningsfristen er den 2. december 2025 eller før, hvis midlerne er brugt. Det er den enkelte institution, der kan ansøge puljen. Derfor har Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg forinden udvalgsmødet ansøgt om puljemidler. Såfremt disse bevilges af styrelsen, ønskes udvalgets tilsagn i forhold til, om midlerne kan modtages.   

Om puljen 
Kvalitet på børne- og ungehjem for anbragte børn og unge er vigtig. Det indebærer blandt andet, at medarbejderne har den rette faglighed og de rette kompetencer til at give børnene og de unge den hjælp og omsorg, de har behov for. 
Puljen skal give mulighed for, at medarbejdere på børne- og ungehjem kan komme på efter- og videreuddannelse og derigennem højne kvaliteten i indsatsen for børn og unge. 

Ansøgningspuljens målgruppe er medarbejdere med primært pædagogiske arbejdsopgaver ansat på børne- og ungehjem godkendt efter barnets lov §43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3.

Den konkrete ansøgning 
Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg har ansøgt om 403.159 kr. til videreuddannelse af fire pædagogiske medarbejdere. Der kan ansøges om maksimalt 450.000 kr. pr. kommune. Der ansøges helt konkret om, at medarbejderne kan gennemføre fire moduler af den sociale diplomuddannelse. Uddannelsen er målrettet alle, der arbejder professionelt i det socialfaglige felt. Puljen dækker alle udgifter forbundet med, at medarbejderne gennemfører modulerne, herunder også deltagerbetaling, materialer, revision samt lønudgifter til dækning af vikarudgifter.   

Det forventes, at medarbejderne har opstart på uddannelsen i tredje kvartal 2026, hvis der bevilges midler og hvis der gives tilsagn til, at midlerne kan modtages. 

Retligt grundlag

Som led i aftalen om Børnene Først er der afsat 11,155 mio. kr. i en ansøgningspulje til kompetenceudvikling på børne- og ungehjem. Aftalen Børnene Først blev vedtaget i 2021 af et bredt politisk flertal og har til formål at hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag. Som en del af aftalen er Barnets Lov trådt i kraft den 1. januar 2024. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kompetencemidlerne forankres i Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg under Trivsel og Udvikling.

 

Politikområde

2026

2027

2028

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

2.3 Udgift

93.208

194.281

115.670

 

2.3 Indtægt

-93.208

-194.281

-115.670

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Udvalget vil blive orienteret om en eventuel bevilling fra Social- og Boligstyrelsen. I så fald vil udgifts- og indtægtsbevilling følge de løbende budgetopfølgninger. 

9. Afsluttende statusnotat fra Taskforce-forløb på hjemløseområdet (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Det afsluttende notat tilføjes mødereferatet.



Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Socialudvalget orienteres om afsluttende statusnotat fra Taskforce-forløb på hjemløseområdet.

 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri, Chefen for Børne og Unge samt Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Socialudvalget orienteres om afsluttende statusnotat fra Taskforce-forløb på hjemløseområdet.

  

Sagens indhold

Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget godkendte hhv. den 6. og 7. september 2023 at indgå i et 2-årigt Taskforce-forløb på hjemløseområdet med Social- og Boligstyrelsen, VISO og Ankestyrelsen.

Taskforce Hjemløse gennemførte indledningsvist en grundig dataindsamling og analyse af hjemløseområdet i Slagelse Kommune. Fagudvalgene fik på et temamøde den 12. juni 2024 forelagt resultater og anbefalinger fra Taskforce Hjemløses analyserapport. Rapportens anbefalinger dannede grundlag for udarbejdelse af en udviklingsplan for hjemløseområdet i Slagelse Kommune, som fagudvalget blev orienteret om november 2024. 

Fra november 2024 har Slagelse Kommune i samarbejde med Taskforce Hjemløse arbejdet efter udviklingsplanen og i denne forbindelse gennemført en række læringsaktiviteter.

Som led i afslutningen af det 2-årige taskforce-forløb gennemførte Taskforce Hjemløse en afslutningsmåling blandt ledere og medarbejdere på hjemløseområdet i Slagelse Kommune. På baggrund af denne samt Slagelse Kommunes arbejde med udviklingsplanen har Taskforce Hjemløse udarbejdet et afsluttende statusnotat. 

Taskforce Hjemløse har præsenteret det afsluttende statusnotat for fagudvalgene på et fælles temamøde den 3. december 2025. Statusnotatet vedlægges referatet fra fagudvalgenes behandling.

Det videre arbejde med udviklingsplanen

Administrationen vil på baggrund af statusnotatet forsætte arbejde ud fra udviklingsplanen, da det ses som nødvendigt i forhold til det forsatte fokus på omlægningen af hjemløseområdet. Administrationen skal fremhæve, at der er draget rigtig gode erfaringer fra det fælles tværgående implementeringsarbejde og at der derfor fastholdes en tværgående implementeringsgruppe.

 

Retligt grundlag

Lov om social service og Lov om retssikkerhed og administration.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det har været gratis at indgå taskforce-forløbet. Rådgivning og aktiviteter har været varetaget af Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen.

Social- og Boligstyrelsen har haft forudsat, at kommunen stillede op til forløbets aktiviteter og stillet de nødvendige mødefaciliteter og forplejning til rådighed ved fysisk afholdelse af møder samt mulighed for virtuel afholdelse af udvalgte møder.

Center for Handicap og Psykiatri samt Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration samt Center for Børn og Unge har haft prioriteret personaleressourcer til deltagelse i taskforce-forløbet i den 2-årige periode.

 

Tværgående konsekvenser

Omlægningen af hjemløseindsatsen berører primært Center for Handicap og Psykiatri, Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration og Center for Børn og Unge, men kan have effekt på øvrige velfærdsområder.

 

Sagens videre forløb

Fagudvalgene vil få orientering, når udviklingsplanen for hjemløseområdet er gennemført.

10. Status på arbejdet med GRO (Grænsesætning, Ros og Opmuntring) - metode til at styrke plejeforældres kompetencer (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Kompetence

Socialudvalget. 

 

Beslutningstema

Slagelse Kommune har i samarbejde med Herning Kommune og Metodecenteret udviklet et uddannelsesforløb til plejefamilier ved navn GRO (Grænsesætning, Ros og Opmuntring). Socialudvalget orienteres om status på arbejdet med GRO.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres om status på GRO - metode til at styrke plejeforældres kompetencer. 

 

Sagens indhold

I foråret 2024 har familieplejekonsulenter fra Slagelse og Herning Kommuner i samarbejde med Metodecenteret udviklet et uddannelsesforløb til plejefamilier, der er baseret på en nyudviklet metode ved navn GRO (Grænsesætning, Ros og Opmuntring). Metodecenteret hjælper kommuner med at udvikle og implementere effektfulde metoder til at hjælpe udsatte børn, unge og familier. 

Omdrejningspunktet i GRO er at lægge mærke til, lyse på og forstærke barnets positive adfærd gennem ros og opmuntring samt sætte grænser for barnet på en omsorgsfuld måde.  

Socialudvalget blev orienteret om forløbet på udvalgsmødet den 5. februar 2025. Her ønskede udvalget løbende at blive orienteret om udviklingen af GRO samt om arbejdet med at udbrede GRO til landets øvrige kommuner. 

Kort opsummering - hvad er GRO og hvad udspringer det fra? 
GRO er et uddannelsesforløb rettet mod at styrke plejeforældres kompetencer i deres samspil med plejebarnet og i deres forældreskab. Forløbet tager afsæt i en kombination af undervisning, gruppedrøftelser og konkrete praksisanvendelige øvelser.

Forløbet er inspireret af det amerikansk udviklede forløb KEEP (Keeping foster parents trained and supportet), som i perioden fra 2025-2027 er afprøvet i Danmark i fem kommuner, herunder Varde, Odense, Herning, Lolland og Slagelse Kommuner. I december 2017 er der gennemført en evaluering på vegne af Social- og Boligstyrelsen, som peger på, at KEEP har den forventede umiddelbare virkning, og derfor valgte Slagelse og Herning Kommuner at fortsætte KEEP forløb. Ambitionen var i sin tid, at forløbet skulle udbredes til alle landets kommuner. Tilbagemeldingen var da, at implementeringen af KEEP ikke var økonomisk bæredygtig i forhold til de udgifter, der fulgte med for at varetage et KEEP forløb. Det skyldes, at KEEP er dyrt i licens og drift. Derudover er det baseret på amerikanske normer og værdier. 

I 2023 opsagde Herning og Slagelse Kommuner samarbejdet med KEEP og indgik i stedet et samarbejde med Metodecenteret om at udvikle GRO. GRO tager afsæt i nyeste dansk forskning på området, et dansk børnesyn og er mere økonomisk bæredygtigt for andre kommuner at implementere. Forskellen mellem de to metoder er således, at GRO i langt højere grad kan omsættes i en dansk kontekst. 

Prøveforløb og justering af koncept i 2024 og 2025
I efteråret 2024 er der foretaget prøveforløb med 12 plejefamilier, heraf 6 i Slagelse Kommune og 6 i Herning Kommune. Et tilsvarende prøveforløb er afholdt i både foråret og efteråret 2025. Tilbagemeldingerne fra plejeforældrene er, at de oplever, at GRO giver dem inspiration til at bevare overskud og energi i arbejdet. Ligeså oplever familierne, at de får helt konkrete værktøjer, som de kan bruge i hverdagen i arbejdet med plejebarnet. Familierne oplever derfor, at værktøjerne virker og de føler sig bedre klædt på til at støtte barnet i at ændre en uhensigtsmæssig adfærd.

Undervejs i prøveforløbene bliver koncept og indhold løbende justeret i et samarbejde mellem Metodecenteret og Herning og Slagelse Kommuner.  

Færdig koncept er klar i 2026 
I foråret 2026 tilrettes de sidste ting, så konceptet er helt færdigt i sidste halvdel af 2026 og dermed klar til at blive udbredt til andre kommuner. Blandt andet har Københavns Kommune allerede i efteråret vist interesse for konceptet og har været på besøg hos Metodecenteret for at høre mere om GRO-konceptet. Derudover præsenteres resultaterne af afprøvningen fortsat for Metodecenterets medlemskreds bestående af en region og ni kommuner, og det er ambitionen i 2026 at søge finansiering til udbredelse af GRO i Metodecenterets aktivitetspulje. 

Slagelse Kommune fortsætter med at afholde GRO forløb to gange årligt (forår og efterår) med deltagelse af 6 plejefamilier (op til 12 plejefamilier) på hvert hold. I 2026 afholdes kun et forløb i efteråret, da foråret går med tilretning af konceptet. 

Retligt grundlag

Barnets Lov §56, stk. 1-4. Her fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører efteruddannelse og sikre, at plejefamilien modtager supervision, rådgivning og vejledning. Ligeledes at støtten skal være intensiv det første år, plejefamilien har barnet anbragt hos sig. 
 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

GRO er i tråd med Slagelse Kommunes Børne- og ungepolitik, hvor der er fokus på at styrke børn og unges udvikling og trivsel. 

 

Sagens videre forløb

Udvalget orienteres om status med udbredelse af GRO til andre kommuner i 2027. 

11. Status vedrørende udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Kompetence

Seniorudvalget, Socialudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget og Socialudvalget orienteres om status vedrørende udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere.

Udvalgene juni 2025 har godkendt en faseopdelt tids- og procesplan, hvori udvalgene hvert halve år modtager status på arbejdet. 

Arbejdet med udviklings- og fornyelsesplan er i Fase 1: Videns- og udviklingsfasen.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre og Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Seniorudvalget og Socialudvalget orienteres om status vedrørende udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere.

Sagens indhold

Udviklings- og fornyelsesplanen for boligerne til visiterede borgere har til formål at sikre, at fremtidens kapacitet svarer overens med fremtidens behov for boliger på tværs af social – og seniorområdets behov og fremtidige borgergrundlag.

Udviklings- og fornyelsesplanen skal håndtere både udvikling af eksisterende boligkapacitet og eventuel afhændelse af eksisterende boligkapacitet til visiterede borgere på tværs af social- og seniorområdet.

Seniorudvalget og socialudvalget godkendte hhv. den 3. og 4. juni 2025 en faseopdelt tids- og procesplan for arbejdet med udviklings- og fornyelsesplanen, som er organiseret som et 3 årigt tværgående program. Programmet er i perioden frem til sommeren 2026 i FASE 1: Videns- og udviklingsfasen. Tids- og procesplanen vedlægges som bilag 1.

Nedenfor gives status på aktiviteter i videns - og udviklingsfasen.

Tidlig inddragelse af boligselskaberne

Boligselskaberne har fået præsenteret programmets formål og den politisk godkendte proces på møde i Boligstrategisk forum den 3. september 2025. 

I præsentationen blev lagt særligt vægt på at inddragelsen af boligselskaberne er central hele vejen igennem processen, da de besidder stor viden og kompetencer både om de nuværende rammer samt om udviklingsmuligheder.

Boligselskaberne blev også orienteret om workshop omkring fremtidens boliger til visiterede borgere primo 2026.

Etablering af fremtidssikret datagrundlag

For at sikre et fremtidssikret datagrundlag er der i programmet påbegyndt en udvikling af en model, som kan håndtere indsamling og vedligeholdelse af viden om boliger til visiterede borgere. Boligselskaberne inviteres også ind i dette udviklingsarbejde.

Modellen skal sikre at ensartede og kvalitetssikrede data, der muliggør, at der løbende i over en minimum 10 årig periode kan foretages politiske beslutninger om kapacitetstilpasning i form af såvel udvikling og afvikling af boliger til visiterede borgere. 

Modellen vil dels indhente bolig- og bygningsdata fra kapacitetsanalysen samt udbygge datasættet således, at alle boliger til visiterede borgere indgår. Kapacitetsanalysen omfattede ikke bygningsdata for alle boliger under Handicap og Psykiatri og ikke bygningsdata på ældreboliger under Sundhed og Ældre.

Faglig workshop 1 i Videns- og Udviklingsfasen

Der er i programmet blevet planlagt og gennemført workshop 1 jf. det godkendte tids- og procesplan.

Workshop 1 havde titlen: Hvad ved vi, og hvad skal vi styre efter?

Workshoppen var første led i videns- og dataindsamlingen og skulle sikre et grundlag for at kunne identificere og koble faglig og strategisk viden om om fremtidige borgere/målgrupper med viden om bygninger/byggeri således, at der kan dannes et ensartet datasæt omkring de enkelte boliger/botilbud/plejecentres funktionelle egnethed i forhold til nuværende og fremtidige målgrupper.

Workshoppen blev gennemført som et fremtidsværksted, hvor der blev arbejdet med nutid og fremtid i forhold til to hovedområder:

  • Målgrupperne for en visiteret bolig
  • Erfaringer og behov omkring henholdsvis den privat bolig, fællesboligarealer samt tilknyttede servicearealer 

Opsamlingerne fra workshoppen har givet en lang række tværgående temaer i forhold til de to hovedområder, som vil indgå i det videre den dataindsamling. Nedenfor er oplistet eksempler på tværgående hovedtemaer.

1: Øget kompleksitet i målgrupperne

Begge centre oplever, at borgernes behov er mere sammensatte og denne udvikling vurderes at bliver forstærket i fremtiden:

  • Flere med dobbelt/trippel diagnoser
  • Kombinationer af psykiatriske, somatiske og sociale problematikker
  • Udadreagerende adfærd og misbrug er svære at rumme i nuværende rammer

Den øgede kompleksitet i målgrupperne sætter fokus på et fælles behov for at specialiseret viden, fleksible tilbud og tværfagligt samarbejde indtænkes i den udvikling og fornyelsesplanen.

2: Øget behov for fleksibilitet og individualisering

Den øgede kompleksitet i målgrupperne sætter nye krav og behov til de fysiske rammer:

  • Fleksibel bolig indretning - flytbare vægge, skærmning, adgangsveje
  • Optimering af indretning i forhold til sanse-stimuli - lyd, lys, ventilation mv.
  • Mulighed for forskellige bo gruppe størrelser
  • Fællesarealer skal kunne tilpasses forskellige målgrupper og behov.
  • Servicearealer skal være tæt på borgerne og understøtte tværfaglighed

Fælles behov for at omstille til større fleksibilitet og lave strategisk bygningsudvikling i samarbejde med boligselskaber og Kommunale Ejendomme.

3: Øget behov for teknologisk og digital infrastruktur

Boligerne – både privat og fælles – skal fysisk og teknisk tilpasses nye velfærdsteknologiske muligheder, som understøtter borgerne selvstændighed

  • Bedre plads til hjælpemidler og teknologi
  • Installationer til opladning og brug af velfærdsteknologi
  • Optimering af Wi-Fi-adgang
  • Digitale løsninger til dokumentation og kommunikation

Fælles behov for investering i teknologisk infrastruktur og driftssikre løsninger.

4: Øget behov for tværfaglighed og samarbejde

Servicearealerne skal kunne understøtte et øget behov for tværfaglighed og samarbejde omkring de komplekse borgere. Begge områder peger på:
  • Behov for samtidig pædagogisk og sundhedsfaglige indsatser og kompetenceudvikling
  • Behov for plads til flere fagligheder tæt på borgerne
  • Behov for møderum, samtalerum og personalefaciliteter

Fælles behov for at sikre at omstilling af boligerne til mere komplekse borgere sker samtidigt med omstilling af servicearealer til opgaverne. Indretning og optimering af servicearealer har betydning af trivsel hos personalet.

5: Bedre indretning i forhold til pårørende og civilsamfund

Begge centre oplever:

  • Øget involvering og forventninger fra pårørende
  • Øget ønske om at inddrage frivillige og skabe sociale rum
  • Behov for besøgsrum og fleksible fællesarealer.

Fælles behov for at indtænker muligheder for at styrke samarbejdet med civilsamfundet og skabe inkluderende miljøer.

Ovenstående temaer indgår i det videre arbejde med dataindsamling til udviklings- og fornyelsesplanen.

 

Vedr. fokus på muligheder for etablering og drift af socialplejehjem

Repræsentanter fra Center for Sundhed og Ældre og Center for Handicap og Psykiatri har været på studieture med fokus på muligheder for at etablere og drive socialplejehjem.

I forlængelse heraf har administrationen haft undersøgt grundlaget for at søge midler fra ansøgningspulje, som havde til formål at sikre bedre rammer for socialt udsatte ældre på plejehjem gennem særlige plejehjemspladser. Begge fagudvalg blev på deres møder i november 2025 orienteret om baggrunden for at Center for Sundhed og Ældre og Center for Handicap og Psykiatri ikke valgte at søge puljen.

Den indsamlede viden indgår i det forsatte arbejde i udviklings- og fornyelsesplanen.

 
Faglig workshop 2 i Videns- og Udviklingsfasen

Jævnfør den godkendte procesplan, er programledelsen i gang med planlægningen af næste faglige workshop. Den er planlagt til afholdelse den 28. januar 2026. 

Workshop 2 har overskriften: Hvordan gør vi?

Formålet vil være at skabe et fælles afsæt sammen med boligselskaberne, som grundlag for at samtænke kræfter og viden i den videre proces.

Retligt grundlag

Ældre- og plejeboliger og botilbud efter Almenboliglovens § 105 og botilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108. Støtte og hjælp efter Serviceloven §§ 83, 84, 85.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I budget 2025-2028 indgik derfor finansiering på 600.000 kr. årligt til programledelse i en 3-årig periode.

Tværgående konsekvenser

Det strategiske samarbejde mellem Seniorudvalget og Socialudvalget har relationer til eksisterende politikker, strategier og planer i Slagelse Kommune, f.eks. kommuneplanen, kernefortællingen, værdighedspolitikken, medborgerpolitikken, socialstrategien og boligstrategier.

Sagens videre forløb

Næste statusopfølgning på den overordnede Udviklings- og fornyelsesplan til Seniorudvalget og Socialudvalget vil ske juni 2026.

Sagens forløb

02/12/2025 Seniorudvalget
At 1: Orientering givet.

Afbud: Britta Huntley

12. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Der blev på mødet desuden orienteret om følgende:

Udvalgsformanden:

  • Borgerhenvendelser
  • Åbent Hus på Rosenkildevej
  • Jubilæumsfejring på Forsorgshistorisk museum.

Administrationen:

  • Borgersager
  • Regionssamarbejde om rekruttering af nye plejefamilier i første kvartal 2026
  • Ny afdelingsleder for Børn og Familie ansat
  • Status Toften
  • Ny Handicappolitisk handleplan for flere i uddannelse og beskæftigelse.



Kompetence

Socialudvalget 

 

Beslutningstema

Socialudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelse, tiltag og projekter.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

  1. Orientering fra udvalgsformanden
  2. Orientering fra udvalgets medlemmer
  3. Orientering fra administrationen

 

Overskrift

Tekst

13. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Udvalget bemærker, at når arbejdet med §85 (social pædagogisk støtte i borgerens eget hjem) er klar kommer punktet på dagsordenen.


Kompetence

Socialudvalget 

 

Beslutningstema

Socialudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked  indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

 

 


14. Kommunikation (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget 

 

Beslutningstema

Socialudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet. 

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet. 

15. Initiativsag - Sagsbehandling og (tvangs)anbringelsessager på det specialiserede børne- og ungeområde (B)

Beslutning

At 1-5: Behandlet.

Socialudvalget bemærker, at administrationen i bilag 1 har gjort rede for, hvordan forslagene i initiativsagen håndteres for nuværende.


Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 19. oktober 2025 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om sagsbehandling og (tvangs)anbringelsessager på det specialiserede børne- og ungeområde.

 

Indstilling

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1. at borgeren selv har lov til at vælge bisidder.

2. at borgeren selv har lov til at vælge partsrepræsentant.

3. at borgeren partshøres i underretninger til forvaltningen.

4. at forvaltningen prioriterer at hjælpe børn, som har behov for støtte, og nedprioriterer at bruge ressourcer på undersøgelse af børn, der ikke har begrundet behov for støtte.

5. at forvaltningen undlader at oprette sager på borgerens ufødte barn, medmindre der er umiddelbar frygt for barnets vilkår, dokumenteret af fagfolk uafhængige af forvaltningen.

Sagens indhold

Borgere skal altid kunne forvente, at almindelige forvaltningsprincipper overholdes så som partshøring, også ved underretning til forvaltningen om borgerens børn, og borgerens frie valg til at gøre brug af en bisidder eller en partsrepræsentant.

Trods et stigende antal underretninger eller netop på grund af det stigende antal underretninger bør fokus være på støtte til børn, der har behov.

Der er i de senere år sket en lang række forbedringer i arbejdet på børne- og ungeområdet i forhold til tidligere tider, men nu er det vigtigt, at der ikke sker tilbagefald.

Der er ad flere omgange tilført ekstra midler til området, over 37 millioner ved en tillægsbevilling i november 2018, 70 millioner kroner i budget for 2023-2026, så det svarede til det faktiske forbrug i 2022, og senest næsten 21 millioner kroner i budgettet for 2026.

Det har økonomiske konsekvenser, når der bruges ressourcer på uhensigtsmæssige undersøgelser og anbringelser af børn. Dertil kommer de fatale menneskelige konsekvenser for de berørte børn og deres familier.

 

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

27/10/2025 Byrådet

Nikolaj Bjørk Christensen (V) stillede følgende ændringsforslag:

"Sagen sendes til nærmere behandling i Socialudvalget. Administrationen bedes til brug for sagens behandling gøre rede for, hvordan forslagene i initiativsagen håndteres for nuværende."

Byrådet godkendte ændringsforslaget.




Afbud: Ole Drost

16. Initiativsag - Totalforbud mod anvendelse af ikke-godkendte tilbud samt indførelse af offentligt register over tilbud, som kommunen selv har godkendt (B)

Beslutning

At 1: Behandlet.

Socialudvalget har behandlet Initiativsag - Totalforbud mod anvendelse af ikke-godkendte tilbud samt indførelse af offentligt register over tilbud, som kommunen selv har godkendt.

Socialudvalget ønsker at sende signal om, at sociale tilbud, der ikke er godkendt af Socialtilsynet bør anvendes i yderst begrænset omfang, hvor det er akut og absolut nødvendigt for barnet eller den unge.

Socialudvalget prioriterer stadig, at børn og unge anbringes i nærmeste netværk.

Socialudvalget hæfter sig ved, at administrationens faglige vurdering er, at der bør være en skærpet registreringspraksis i kommunens fagsystem omkring godkendelse af anbringelsesstedet ved anbringelse i egen bolig.

Derudover skal der være journalisering af kommunens brug af akutbestemmelserne i relevant fagsystem.

Begge forhold følges tæt via fagligt ledelsestilsyn og vil fremgå af den årlige afrapportering til det politiske udvalg.




Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådsmedlem Christopher Trung, Radikale Venstre, har den 12. november 2025 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om totalforbud mod anvendelse af ikke-godkendte tilbud samt indførelse af offentligt register over tilbud, som kommunen selv har godkendt.

 

Indstilling

Byrådsmedlem Christopher Trung, Radikale Venstre, indstiller,

1. at  Byrådet beslutter at indføre et totalforbud mod anvendelse af sociale tilbud under serviceloven så vel som Barnets Lovs bestemmelser, når det enkelte tilbud ikke er godkendt af socialtilsynet. Samtidig indføres der et offentligt register over alle de af kommunen godkendte tilbud, hvor den konkrete vurdering af tilbuddets egnethed samt begrundelsen til hvorfor, fremgår.

Det skal også være tydeligt anført, hvem tilbuddet er godkendt af. Det er et krav at tilbuddet fremgår på denne liste, der skal være offentlig tilgængelig, før at tilbuddet kan benyttes, hvis Slagelse Kommune ønsker at benytte sig af et tilbud der ikke er godkendt af Socialtilsynet, og hvor kompetencen til at godkende tilbuddet måtte tilfalde kommunen selv.

 

Sagens indhold

Byrådet skal tage stilling til et forslag om at indføre et totalforbud i Slagelse Kommune mod at benytte sig af sociale tilbud under servicelovens bestemmelser så vel som under Barnets Lovs bestemmelser, der ikke er godkendt af Socialtilsynet, i de tilfælde hvor tilbuddet skal være godkendt af Socialtilsynet.  

Samtidig skal byrådet tage stilling til et forslag om at indføre et offentligt register over alle sociale tilbud som Slagelse Kommune benytter, der ikke er godkendt af Socialtilsynet. Et tilbud kan ikke blive benyttet medmindre at tilbuddet er konkret vurderet til at være egnet af Slagelse Kommune, og at tilbuddet fremgår på det offentligt tilgængelige register.

Forslaget går ud på at indføre et totalforbud i Slagelse Kommune mod at benytte sig af sociale tilbud under servicelovens og Barnets Lovs bestemmelser, som ikke er godkendt af Socialtilsynet, , i de tilfælde hvor tilbuddet skal være godkendt af Socialtilsynet.

I de tilfælde hvor kommunen har lovhjemmel til selv at godkende et tilbud, skal der føres et offentligt tilgængeligt register over alle de af kommunen godkendte tilbud, hvor den konkrete vurdering af tilbuddets egnethed samt begrundelsen til hvorfor, fremgår.
Det skal også være tydeligt anført, hvem tilbuddet er godkendt af.

Dette register skal være offentligt frit tilgængeligt på kommunens hjemmeside og holdes ajour hver gang der indgås en kontrakt med et tilbud som ikke er godkendt af Socialtilsynet.

Det er i forvejen et krav, at Slagelse Kommune skal foretage en konkret vurdering af et tilbuds egnethed. Men denne konkrete vurdering har i flere tilfælde vist sig ikke at være skrevet ned.

 

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

24/11/2025 Byrådet

Sofie Janning (A) stillede følgende ændringsforslag:

"At sagen oversendes til behandling i Socialudvalget den 3. december 2025."

Ændringsforslaget blev vedtaget med 31 stemmer.

 



Afbud: Thomas Vesth

17. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Socialudvalget

 

Beslutningstema

Socialudvalget skal godkende referatet.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget godkender referatet.

 

 

18. Initiativsag - Officiel undskyldning til børn fra Slagelse Kommune (B)

Beslutning

Socialudvalget bemærker, at Norbom Vinding vurderer, at Slagelse Kommune med al sandsynlighed har et ansvarsgrundlag, der dog for nuværende ikke pådrager Slagelse Kommune et erstatningsansvar.

Udvalget finder det stærk kritisabelt, at der i de pågældende sager ikke har været sikret overholdelse af gældende forvaltningsretlige regler, herunder sikret habilitet. Tilsvarende findes udvalget det stærkt kritisabelt, at der ikke har været sikret samtykke og sikret korrekte faglige afgørelse samt foretaget det nødvendige tilsyn.

På den baggrund indstiller udvalget til Byrådet: Byrådet træffer beslutning om, på vegne af Slagelse Kommune, at undskylde over for de pågældende børn og unge, at der ikke blev sikret habilitet og fulgt systematisk op på, om de fik det rette tilbud i perioden 2020 og frem til og med 2023.

 

Socialudvalget hæfter sig ved, at administrationen allerede har taget en række tiltag for at sikre kvalitet i den socialfaglige sagsbehandling, samt overholdelse af habilitetsregler og de generelle forvaltningsretlige regler.

Udvalget ønsker at blive orienteret om det løbende socialfaglige tilsyn på området. Udvalget har derudover en forventning om fremadrettet at blive orienteret om situationer/sager med væsentlig betydning for udvalgets område.

Udvalget oversender sagen til økonomiudvalgets behandling forud for behandling i Byrådet.

Kommunaldirektør Anders Thønning Bjældager deltog under oplysning af punktet.




Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådsmedlem Christopher Trung, Radikale Venstre, har den 18. oktober 2025 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om en officiel undskyldning til børn fra Slagelse Kommune.

 

Indstilling

Byrådsmedlem Christopher Trung, Radikale Venstre, indstiller,

1. at Byrådet beslutter at der skal gives en officiel undskyldning til alle de børn, der blev anbragt i eller tilknyttet den pågældende sagsbehandlers ægtefælles virksomhed.   

 

 

Sagens indhold

Sagen drejer sig om perioden, hvor en tidligere ansat i Slagelse Kommune, på det tidspunkt hvor vedkommende var ansat, var medvirkende sagsbehandler i flere børnesager, hvor børnene blandt andet blev anbragt i et tilbud, der blev leveret af den pågældende sagsbehandlers ægtefælle, eller hvor der i børnenes sager blev igangsat indsatser, som benyttede sig af det pågældende tilbud.

Slagelse Kommunes administration har selv oplyst, at de angiveligt vidste det, men undlod at reagere eller gribe ind. Tilbuddet var desuden et tilbud, der ikke var godkendt af Socialtilsynet.

Det er ønsket af forslagsstiller, at Slagelse Byråd beslutter, at der inden udgangen af år 2025 skal gives en officiel undskyldning til alle de borgere, hvor den pågældende sagsbehandler har været inhabil i behandlingen af borgerens sag, som følge af sagsbehandlerens relation til den nævnte virksomhed.

 

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for byrådet følger af § 11 i styrelsesloven

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 26. november 2025

Socialudvalget blev den 5. november 2025 under "Gensidig orientering" orienteret om, hvordan administrationen arbejdede med at belyse initiativsagen. Under "Input til kommende møder" besluttede Socialudvalget, at et:

"(...)samlet Socialudvalg allerede nu tager afstand fra den sagsbehandling og ledelse, der er pågået ved vurdering af børn og unges behov ved konkrete anbringelsessager i 2020 og frem til foråret 2023.

Socialudvalget mener sig ikke tilstrækkeligt oplyst, dels på grund af manglende orientering i 2023, og dels, at der tidligere i 2025 er oplyst et mindre antal sager, end der viste sig at være.

Udover de nu oplyste sager, ønsker Socialudvalget dyberegående indsigt i om der er flere mulige sagsbehandlinger, der har ført til brug af konkret navngiven leverandør.

Socialudvalget finder det forkasteligt, hvis habilitetsregler ikke er overholdt tidligere, og det er væsentligt for Socialudvalget at udtrykke, at dette altid skal overholdes. De gældende procedurer skal fremlægges for Socialudvalget.

Socialudvalget bemærker positivt, at der på dages møde, derudover er oplyst om hvilke handlinger, der er sat i værk jf. administrationens orientering. Socialudvalget beder derudover om, at sagen vurderes af juridisk uvildig bistand også i forhold til om tilsynspraksis vurderes overholdt".

Økonomiudvalget blev orienteret den 7. november 2025.

 

Indsigt i sager med brug af den navngivne leverandør

Samlet set er der identificeret 10 sager, heraf 4 anbringelser og 6 forebyggende foranstaltninger. I forhold til sager, hvor der vurderes at være en habilitetsudfordring er der tale om 3 anbringelsessager og 6 forebyggende sager. Alle de pågældende sager er beskrevet kort i bilag 3, overblik over borgersager, hvor der også er en mere ingående beskrivelse af de 3 anbringelsessager. Derudover er en række aktier fra sagerne vedlagt som bilag 3.1-3.8


Gældende procedure

De gældende procedure er vedlagt som bilag 4, procedure for anbringelse og bilag 5, pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen.

 

Kontakt til de berørte børn og unge

Slagelse Kommune har via brev, til de involverede børn/unge, tilbudt interview med dem om deres oplevelse med sagsbehandleren og Vidar. To af de unge, som har været anbragt igennem Vidar ville gerne deltage i interviewet. Det var dog kun det ene, som blev gennemført - bilag 6, referat af borgerinterview. Der var aftalt telefoninterview med den anden, men vedkommende var ikke at træffe på det aftalte tidspunkt. Der blev foretaget opkald af et par omgange og også fra forskellige telefonnumre. De resterende børn/unge har ikke reageret på Slagelse Kommunes henvendelse.  

 

Advokatvurdering

Administrationen har bedt advokatpartnerselskabet Norrbom Vinding om at bistå med en samlet vurdering - bilag 1, notat fra advokatpartnerselskabet Norrbom Vinding.

Norrbom Vinding er blevet bedt om at lave en konkret vurdering af habilitetsforholdene og det juridiske grundlag for de socialfaglige afgørelser, og i forlængelse af socialudvalgets beslutning den 5. november også tilsynet med tilbuddene. Norrbom Vinding er endvidere blevet bedt om at foretage en vurdering af forløbets betydning i forhold til Slagelse Kommunes ansvar i sagen. sagerne. Vægten er særligt på de 3 anbringelsessager men omfatter også de 6 forebyggende sager. 

De har ikke foretaget vurdering af de tjenstlige og strafbare forhold. De tjenstlige forhold har ikke været en del af den opgave, som de er blevet givet, og Norrbom Vinding fravælger selv at foretage en vurdering af om der er grundlag for en politianmeldelse, idet de konstaterer, at der allerede er sket politianmeldelse.

Norrbom Vinding har fået tilsendt følgende dokumenter:

Tidslinje over administrationens håndtering af sagen fra februar 2023 og frem til 1. november 2025 - bilag 2-2.2.

  1. Proces
    1. Hvornår bliver habilitetsproblemet konstateret - bilag 2
    2. Hvordan bliver det håndteret internt organisatorisk - bilag 2
    3. Frihedsbrevets interesse i sagen april-juni 2025 - bilag 2
    4. Ledelsestilsyn i maj/juni 2025 - bilag 3.6-3.8
  2. Hvem bliver orienteret hvornår om ovenstående
    1. Ledelseskæden - bilag 2-2.2
    2. Politisk bilag 2-2.2

Tidslinje over borgersagerne med fokus på de 3 anbringelsessager - bilag 3.

  1. Kort beskrivelse af de samlede 9 sager
  2. Dybere beskrivelse af de 3 anbringelsessager
    1. Ledelsestilsyn på sagerne med særligt fokus på tilsynspraksis i sagerne - Ledelsestilsynet fra juni 2025 - bilag 3.6-3.8
  3. Afgørelser og notater om ændring af anbringelsessted - bilag 3.1
  4. Notater om ledelsesgodkendelse - bilag 3.4
  5. Kontrakter - bilag 3.5
  6. Notat vedr. samtykke - bilag 3.3
  7. Notat vedr. samarbejde med anbringelseskonsulent - bilag 3.2
  8. Besvarelse af supplerende spørgsmål fra Norrbom Vinding - bilag 2.2

Referat fra interview med en borger - bilag 6

Borgerrådgiverfunktionen har varetaget interview sammen med en medarbejder fra PPR (som er organiseret i andet fagcenter)

Notat om nuværende tilsynspraksis - bilag 4

Notatet beskriver tilsynspraksis med tilbud ved akutte anbringelser i ikke godkendte tilbud samt anbringelser på eget værelse. Notatet kommer også omkring det personrettede tilsyn.

Nedskrevne procedure vedlægges som bilag.

Notat om tiltag efter sag med manglende habilitet - bilag 2.1 og bilag 7

Notat beskriver den mundtlige og skriftlige orientering, der er givet til/drøftet i ledelseskæde og med medarbejdere i Børn og Unge omkring at sikre habilitet.

 

Norrbom Vinding afleverede den 24. november 2025 den bestilte advokatvurdering. 

Norrbom Vinding konkluderer, at der grundlæggende igennem hele sagsforløbet ikke har været tilstrækkelig fokus på den bestående habilitetsudfordring. Den daværende ledelse iværksatte en række handlinger i foråret 2023, men de findes ikke tilstrækkelige. 

Norbom Vinding konkluderer endvidere, at Slagelse Kommune ikke har levet op til de grundlæggende forvaltningsretlige regler. Derudover foreligger der ikke de nødvendige samtykker, konkrete faglige korrekte afgørelser samt tilsyn. Det personrettede tilsyn lever heller ikke op til lovkravene.

Norbom Vinding konkluderer endvidere, at Slagelse Kommune for nuværende ikke har et ansvarsgrundlag.  

Sagens forløb

27/10/2025 Byrådet

Borgmesteren stillede forslag om at sagen lukkes.

For stemte 24: (V), (C), (F), (O), John Dyrby Paulsen (A), Lis Tribler (A), Ali Yavuz (A), Britta Huntley (A), Sofie Janning (A), Jørgen Andersen (A), Troels Brandt (B) og Poul Bek-Pedersen (B)

I mod stemte 6: Christopher Trung (B), (T), (L), Unnie Oldenburg (A) og (Ø).

Sagen blev herefter behandlet på den lukkede dagsorden.

Sofie Janning (A) stillede følgende ændringsforslag:

"Sagen sendes til nærmere behandling i Socialudvalget. Administrationen bedes til den videre behandling af sagen udarbejde et notat med en faglig vurdering af de tilbud, som de berørte børn og unge blev visiteret til set i forhold til det behov som det på tidspunktet blev vurderet at de berørte børn og unge havde".

For stemte 24: Anders Koefoed (V), Anja Nielsen (V), Josh Bjørkman (V), Jørn-Ole Didriksen(V), Karin Øgaard Petersen (V), Knud Vincents (V), Nicki Ottevig (V), Nikolaj Bjørk (V), Stén Knuth (V), Stine Søgaard (V), (A), Poul Bek-Pedersen (B), Troels Brandt (B), (C), (F) og (O).

Imod stemte 5: (L), (T), (Ø) og Christopher Trung (B)

1 undlod at stemme: Peter Bech (V)

Christopher Trung (B) finder det forkasteligt at borgmesteren har afvist den oprindelige mindretalsudtalelse. Jeg er uforstående for at man vil sende sagen i Socialudvalget, da vi frygter det bare bliver brugt til at lukke sagen ned for lukkede døre. Sagen er allerede fuldt oplyst, og kommunen har allerede givet en skriftlig orientering til byrådet hvor det erkendes at der har været habilitetsproblemer. Slagelse Kommune skylder børnene en undskyldning.






Afbud: Ole Drost
Fraværende: Anne Bjergvang

19. Godkendelse af takster under Socialudvalget (B)

Beslutning

At 1-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Socialudvalget bemærker, at der i bilag 1 linje 16 er en fejl i adressen, der rettelig skal være Rosenkildevej 61 og ikke 63.


 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget godkende takster på tilbud på Socialudvalgets område for 2026.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri, Chefen for Skole og Dagtilbud og Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Byrådet, på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget, godkender takster på botilbud og øvrige ydelser inden for Handicap, Psykiatri og Misbrug.

2. at Byrådet, på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget, godkender takster på Børne- og Ungehjem samt specialskoler.

3. at Byrådet, på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget, godkender at der foretages en budgetneutral tilpasning af bruttobevillingerne på det takstfinansierede område.

 

 

Sagens indhold

 

Politikområde 4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug

Takster på botilbud og Børn- og Ungehjem

På baggrund af Byrådets godkendelse af 2. behandlingen af budgettet for 2026-2029, er der beregnet takster for budgetåret 2026.

Taksterne baserer sig på fremskrivning svarende til den gennemsnitlige P/L-regulering fra Økonomiaftalen for budget 2026, hvilket er det, KL’s standardkontrakter tager afsæt i, og som udgør 3,1 %. Det er samtidig den fremskrivning, der er aftalt i rammeaftalen for det specialiserede socialområde i Region Sjælland, hvor det er fastlagt, hvor meget taksterne må stige fra 2025 til 2026. I budget 2026 er der ligeledes forudsat, en mindre besparelse i forhold til, at Socialtilsynene er pålagt et mere risikobaseret tilsyn med tilbuddene.

Handicap og psykiatri fik i 2024 udarbejdet ny takstmodel, i samarbejde med revison og konsulentfirmaet PWC, der skal skabe gennemsigtighed i udgifter. Takstmodellen består af en grundtakst og en ydelsestakst.
Grundtaksten dækker de faste udgifter ved at levere et tilbud, som ikke relaterer sig til borgerens individuelle funktionsniveau. Det omfatter kollektive behov, fx behov for natpersonale, samt faste driftsudgifter, herunder bygningsdrift.
Ydelsespakkerne udtrykker den tid, personalet anvender på socialfaglige opgaver målrettet den enkelte borger. På botilbud er én ydelsespakke fastsat til 5 ansigt-til-ansigt-timer (ATA-timer), mens den på aktivitets- og samværstilbud er 2 ATA-timer.

Administrationen har i løbet af året opnået erfaringer med både økonomistyring og den faglige tilgang til brugen af ydelsespakker og grundtakst. Administrationen er desuden opmærksom på, at der aktuelt er et lovudkast i høring, som præciserer serviceloven og andre relevante lovgivninger, herunder kapacitetsstyring og takstlofter. Lovudkastet indeholder blandt andet en præcisering af grundlaget for beregning af takster, herunder hvilken sundhedsfaglig indsats efter sundhedsloven der kan indgå i takstberegninger. Loven forventes at træde i kraft i marts 2026.
Derudover har Social- og Boligministeriet bestilt revisionsfirmaet BDO til at udarbejde en håndbog for takstberegning på det specialiserede socialområde. Det vurderes, at BDO’s kommende vejledning vil bidrage med klare retningslinjer og understøtte en mere ensartet håndtering og forståelse af takstberegninger på tværs af kommuner.

Det må derfor forventes at der skal ske tilpasninger af takster og model i budget 2027. Derfor er taksterne for 2026 alene reguleret med pris og lønfremskrivningen

En række takster beregnes stadig ud fra den hidtidige takstberegningsmodel, men administrationen vil arbejde på, at de også kommer under den nye takstmodel fra 2027. Det gælder bl.a. børnetilbuddene og tilbuddene på alkohol- og stofmisbrugsområdet under Center for Rusmiddel og Socialpsykiatri (ROS). 

For de fire takstfinansierede på alkohol- og stofmisbrugsområdet er det i løbet af 2025 blevet tydeligt, at der har været en overbudgettering af de personalemæssige ressourcer på de fire tilbud samlet set og ligeledes nogle skævheder imellem tilbuddene. Samtidig har området været pålagt en besparelse grundet opgaveoverlevering til regionen vedr. borgere med dobbeltdiagnose, som kun bør have behandling i regionen

Det er derfor til budgetteringen for 2026 sket en reduktion af den samlede nettoudgiftsramme og en omfordeling mellem tilbuddene for at rette op på en skæv fordeling af de personalemæssige ressourcer. Af denne årsag ændrer taksterne sig en del for de fire tilbud, i begge retninger, men deres samlede nettoudgiftsramme reduceres med næsten 14% i forhold til 2025

Takster for botilbud og øvrige ydelser fremgår af bilag 1.

 

Politikområde 4.2. Børn og Familie

Takst for Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg
Taksten for Børne- og Ungehjemmet beregnes årligt ud fra de forventede udgifter, der er ved at drive tilbuddet. Budgettet styres efter et 0-budget, hvor udgifter og indtægter skal balancere.  

I 2026 beregnes taksten ud fra et nyt grundlag med 10 pladser i tilbuddet mod de nuværende 12 pladser. Ændringen i beregningsgrundlaget skyldes, at de to udslusningspladser nedlægges. Der er i dag to lejligheder på matriklen, som kun er godkendt til at kunne anvendes som udslusningspladser. Den ene udslusningsplads har været benyttet 1 gang siden Børne- og Ungehjemmets etablering i 2020. Den anden plads har aldrig været anvendt. Lejlighederne har således ikke været benyttet i tilstrækkelig grad, og der vurderes heller ikke at være behov for pladserne i fremtiden. Det skyldes blandt andet en faglig vurdering af, at kapaciteten i lejlighederne er for store i forhold til målgruppens behov.

Som led i ændringen reduceres personalet fra 10 til 8 pædagoger og den administrative bistand nedlægges, da denne opgave fremadrettet varetages af medarbejdere i Børne- og Ungesekretariatet. De to pædagogiske stillinger afvikles ved naturlig afgang, og dermed vil personaletilpasningen ikke betyde opsigelser. Personaletilpasningen er i en proces og de forventes afviklet i 2. kvartal 2026.
Det betyder samtidig, at Havrebjerg fremadrettet bliver en mindre enhed. Der fastholdes et stærkt fokus på fagligheden og det pædagogiske arbejde, men med færre ressourcer fra fast personale vil der være en skærpet opmærksomhed på, at visitering af børn og unge sker inden for den definerede målgruppe. Det skal sikre, at Havrebjerg fortsat kan tilbyde den bedst mulige støtte til de børn og unge, der anbringes. Samtidig arbejdes der på at omlægge vikarordningen og styrke et internt vikarkorps, så behovet for eksterne vikarer minimeres.      

Børne- og ungehjemmet forventes at have et merforbrug i 2026. Det skyldes følgeudgifter til lønudgifter, indtil personalet er nedjusteret. Ligeledes skyldes det, at der overføres et merforbrug fra 2025 jf. reglerne for overførselsadgang. Det forventede merforbrug i 2026 indgår ikke i takstberegningen og skal derfor findes via tiltag i udarbejdelse af handleplan ved BO1 2026. 

Taksten for Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg fremgår af bilag 2. 

Takster for Specialskoler

Specialskolerne i Slagelse Kommune styrer efter et 0-budget, hvor udgifter og indtægter ideelt skal balancere. Taksterne fastsættes derfor med afsæt i de forventede udgifter, der er ved at drive tilbuddet.  1:1 Støtte-taksten på Rosenkilde Skole er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige timeløn for pædagoger, lærere og fysioterapeturer, som er ansat på Rosenkilde Skole. Denne timeløn ganges derefter med  6,21 % for at dække udgifter der vedrører puljeordninger, indefrosne feriepenge og forsikringer.

Taksterne for 2026 er beregnet på en ny måde sammenlignet med 2025. Dette skyldes, at Ejendomsservice har fået overført budgettet til indvendigt vedligehold, og det er derfor ikke længere en del af skolens nettobudget. 
Budgetter udenfor nettobudgettet bliver fordelt pr. elev, mens nettobudgetterne bliver fordelt efter vægtet udgift. Dvs. for de højere takster har der tidligere været indregnet en større andel af indvendigt vedligehold, end der har været for de lavere takster. Nu indregnes samme beløb pr. elev. Dette er grunden til, at taksterne falder marginalt i tilbud E og F for Storebæltsskolen.
Der er sket det samme for Rosenkildeskolen, men da det samlede budget til indvendigt vedligehold er steget, kan det ikke på samme måde ses i taksterne.

 

Takster for Børn og Familie fremgår af bilag 2.

 

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr. 864 af 19/06/2025).

Takstaftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

 

 

Tværgående konsekvenser

 

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

 

Ingen bemærkninger