Socialudvalget – Referat – 2. juni 2022

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Socialudvalget skal træffe beslutning om hvilke prioriterings- og driftsforslag, som skal indgå i den videre budgetproces for budget 2023-2026.

For at skabe sammenhæng imellem genåbning af budget 2022 og budget 2023-2026 orienteres udvalget om Økonomiudvalgets indstilling om hvilke prioriteringsforslag på drift og anlæg, der indgår i Byrådets behandling af sagerne omkring genåbning af budget 2022.

Socialudvalget orienteres om den foreløbige beregning af overførselsudgifter for budget 2023-2026. Overførselsudgifterne vil blive justeret efter aktuelle aktivitetstal og nyeste prognoser i august måned. 

Indstilling

Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,

1. at Socialudvalget tager orientering omkring genåbning af budget 2022 til efterretning. 

2. at Socialudvalget beslutter de prioriteringsforslag, som skal indgå i budgetprocessen for budget 2023-2026.

3. at Socialudvalget beslutter de driftsforslag, som skal indgå i budgetprocessen for budget 2023-2026.

4. at Socialudvalget tager orientering omkring beregning af overførselsudgifter for budget 2023-2026 til efterretning.

Sagens indhold

Byrådet godkendte på møde i januar 2022 processen for budget 2023-2026, herunder at fagudvalgene på møderne i juni 2022 skal tage endelig stilling til de forslag, som skal indgå i den kommende budgetproces.
På mødet i marts 2022 godkendte Byrådet rammerne for processen.

Drift
Som konsekvens af de økonomiske udfordringer i budget 2022 og overslagsårene og med genåbningen af budget 2022 besluttede Byrådet, at fagudvalgene skal finde prioriteringsforslag for 8% af serviceudgifterne, svarende til i alt 322,4 mio. kr. i hvert af årene 2023-2026.

På Socialudvalget skal findes prioriteringsforslag på 8% svarende til 72,7 mio. kr. Nedenstående oversigt viser rammen for de udmeldte besparelser og den maksimale besparelse ved de udarbejdede prioriteringsforslag. Der er en indfasningsperiode i 2023 med fuld virkning fra 2024:

Med udgangspunkt i prioriteringsforslag og høringssvar mv. som indgår i drøftelserne af genåbning af budget 2022 og prioriteringsforlag til budget 2023-2026 (bilag 1), skal udvalget drøfte og beslutte hvilke prioriteringsforslag, der skal sendes videre til de kommende budgetforhandlinger.

Handicap, Psykiatri og Misbrug har videreført de besparelser der blev besluttet i forbindelse med genåbningen af Budget 2022 til Budget 2023-26. Derudover er der fremlagt besparelser på en række forebyggende områder. Det er dog særligt på det takstfinansierede område på virksomheds niveau der er fundet de store besparelser samt på Myndighedsområdet i CHP.

Med takstbesparelser på virksomhederne betyder det, at prisen på indsatserne til borgerne bliver billigere, og dermed opnår Myndighed reelt besparelsen. Det betyder samtidig, at andre kommuner som har borgere placeret i Slagelse kommune også opnår en besparelse.

I CHP Myndighed er der forslag til besparelser, som skal findes ved revisiteringer og skærpede kvalitetsstandarder. På disse forslag er der indlagt investeringer i form af en opnormering af rådgivere for at sikre kontinuerlige opfølgninger på sagerne og revisitering af eksisterende sager.  

Børn og Familie har foretaget en række ændringer i oplægget til besparelser i budgetforslag 2023-2026, set i forhold til forslag til besparelser i det genåbnede budget 2022 i overslagsårene. Det skal ses i sammenhæng med, at en væsentlig del af besparelserne fra de respektive forslag skal indtænkes i en økonomisk handleplan grundet et forventet merforbrug i 2022.

Såfremt budgetopfølgning 3 viser et forventet merforbrug, vil Børn og Familie fremlægge økonomiske handleplaner med henblik på at sikre budgetoverholdelse. Handleplanerne vil være i tråd med budgetforslagene.

Børn og Familie har som lovet undersøgt mulighederne for at reducere i den økonomiske støtte til efterskoleophold, der ikke indgår i forslagene til budget 2022. Der er tilføjet et forslag om en reduktion på 8% på dette område, som reelt betyder at færre familier får økonomisk støtte til efterskoleophold.

Økonomiudvalget har godkendt en række besparelser på Børn og Families område med henblik på endelig godkendelse i Byrådet den 30. maj, som har betydning for indstillingerne til budget 2023-2026. Enkelte af forslagene kræver, at der i 2022 foretages væsentlige organisatoriske, kontraktmæssige og økonomiske ændringer, hvor det vil kræve en ny politisk forelæggelse, hvis forslagene ikke følges i 2023-2026.

Det drejer sig særligt om:

For Specialskolerne (Klostermarken skole, Heldagsskolen og Storebæltsskolen, forankret i Børn og Familie, og Rosenkilde skole, forankret i Handicap og Psykiatri) er der ikke medtaget prioriteringsforslag, idet BDO's skoleanalyse afventes. Analysen forventes færdig ultimo juli.
Det forventes, at Børne- og Ungeudvalget samt Socialudvalget vil blive fremlagt prioriteringsforlag til besparelser på deres augustmøder.
Skolerne er takstfinansieret, og en besparelse vil derfor blive fremlagt som en takstreduktion, der vil medføre en besparelse i Børne- og Ungeudvalget.

Overførselsudgifter
Socialudvalget orienteres om den foreløbige beregning af overførselsudgifter vedr. budget 2023-2026. Budgettet til seniorpension ses forhøjet, mens budgettet til både førtidspension tilkendt før og efter 1/7 2014 ses reduceret. I bilag 2 ses beregning af overførselsudgifterne samt kommentarer til ændringerne. Forsørgelsesudgifterne er beregnet med afsæt i pris x mængde. 

Driftsforslag
Socialudvalget skal tage stilling til, om driftsforslaget vedr. midlertidig boligplacering af udlændinge skal indgå i budgetprocessen vedr. 2023-2026. Det er nødvendigt at følge området nøje i forhold til situationen med flygtninge fra Ukraine, således kommunen kan stille de boliger til rådighed, de er lovmæssigt forpligtiget til. Driftsforslaget fremgår af bilag 3.     

Sagens videre forløb

Byrådet orienteres på møde i juni 2022 om fagudvalgenes beslutninger i forhold til prioriterings-, anlægs- og driftsforslag. Forslagene indarbejdes herefter i budgetmaterialet til prioritering i den kommende budgetproces. Endelig godkendelse af budget 2023-26 sker i forbindelse med Byrådets 2. behandling den 10. oktober 2022.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Vedtaget proces og rammer for genåbning af budget 2022 og budget 2023-2026.

Handlemuligheder

Socialudvalget skal på junimødet beslutte, hvilke prioriteringsforslag og driftsforslag, der skal med videre i budgetprocessen for budget 2023-2026.

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Gennemførsel af besparelser i 2023-2026 vil reducere det samlede budget, som udvalget har til rådighed. De konkrete økonomiske og personalemæssige konsekvenser fremgår af de udarbejdede prioriteringsforslag.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget kan beslutte at godkende månedsopfølgningen og herunder økonomiske handleplaner vedlagt som bilag 1 for Specialcenter Slagelse.

Indstilling

Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,

1.     at Månedsopfølgningen for Specialcenter Slagelse drøftes. 

Sagens indhold

Socialudvalget har på udvalgsmødet den 4. maj 2022 besluttet, at der skal fremlægges månedsopfølgninger for Specialcenter Slagelse ved virksomhedslederen.

Specialcenter Slagelse forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug i 2022 på 15,4 mio. kr.
Ved budgetopfølgning 2 i maj forventedes et merforbrug på 12,7 mio. kr.

Derved er det forventede merforbrug steget med 2,7 mio. kr. hvilket primært skyldes tilbuddet på Rosenkildevej 87-89.

Virksomhedslederen vil på udvalgsmødet redegøre for udviklingen siden sidste måned. 

Sagens videre forløb

Socialudvalget vil på de fastsatte udvalgsmøder resten af 2022 blive forelagt månedsopfølgning og herunder handleplaner for Specialcenter Slagelse. I august og november vil månedsopfølgningen foregå i forbindelse med henholdsvis budgetopfølgning 3 og 4.  

Retligt grundlag

Styrelsesloven og kommunens regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Socialudvalget kan vælge at godkende månedsopfølgningen.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at månedsopfølgningen godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Handleplansinitiativerne forventes at give personalemæssige konsekvenser, idet der arbejdes med personaletilpasning og reduktion af sygefraværet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan beslutte at lukke Mestringsenheden.

Indstilling

Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,

1.     At Mestringsenheden lukkes og målgruppen for indsatsen tilgodeses ved andre                  tilbud. 

Sagens indhold

I forbindelse med aftaleteksten for Budget 2021-24 blev det besluttet, at der skulle oprettes en Mestringsenhed.

Formålet var at etablere en Mestringsenhed for at imødegå et stigende antal borgere med behov for personlig og praktisk støtte (SL §83 og 85). Blandt vejene til at imødegå denne udvikling er, at udsatte borgere udvikler kompetencerne til at mestre eget liv. En væsentlig målgruppe er unge i alderen 16-25 år, der befinder sig på kanten af specialområdet og i overgangen til voksenlivet.

I løbet af 2021 er der blevet arbejdet på en organisering af Mestringsenheden bestående af to familie-behandlere fra Børn og Unge området og 2 medarbejdere fra CHP Fokus med en fælles ledelse. Samtidig er der blevet arbejdet på at blive helt skarpe på målgruppen, og etablere de nødvendige indsatser i tilbuddet. Der er senest leveret en status til det tidligere Udvalg for Specialiserede Borgerindsatser den 11.8.2021.

Der er siden etableringen blevet henvist ca. 25 unge til tilbuddet - aktuelt er der 4 unge i tilbuddet som alle er over 18 år. Sideløbende med Mestringshuset er der blevet etableret en Ungeenhed, som har fået ansvaret for den samlede portefølje af målgruppen, som Mestringsenheden skulle varetage dele af.

Konstruktionen med udlån af medarbejdere samt en fælles ledelse, ved udlån uden selvstændig finansiering, har ikke været optimal, ligesom det har været en stor udgift i forhold til antallet af unge i tilbuddet.

Set i lyset af at de unge fremadrettet er knyttet til Ungeenheden, og via den koordinerende indsats herfra kan tilbydes relevante indsatser, samt behovet for økonomisk optimering i de enheder, der stiller ressourcerne til rådighed, så anbefaler Administrationen, at Mestringsenheden i sin nuværende form nedlægges.

Samtidig kan det nævnes, at der er indgået aftale med BDO om en forestående analyse af hele ungeområdet. Resultatet af denne analyse vil vise, hvilke initiativer hele ungeområdet kalder på. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Serviceloven.

Handlemuligheder

Socialudvalget kan beslutte at følge Administrationens forslag om lukning af Mestringsenheden eller alternativt at fastholde Mestringsenheden.

Vurdering

Det er Administrationens vurdering, at Mestringshuset i sin nuværende form og forankring skal lukkes. Ungeenheden har det koordinerende ansvar for indsatser overfor målgruppen, hvis behov fortsat vil kunne imødekommes. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der bliver ikke tale om besparelser, da de udlånte ressourcer løser opgaver i de enheder de kommer fra, og de unge vil fremadrettet få indsatser fra andre eksisterende tilbud. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget.

Beslutningstema

Socialudvalget orienteres om, hvilke muligheder for ledsagelse borgeren kan få efter servicelovens § 97.

 Indstilling

Konstitueret udvalgsansvarlig afdelingschef indstiller,

1.     at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagens indhold

Efter servicelovens § 97, skal kommunen tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension dog således. at aldersgrænsen ikke kan blive mindre 67 år. Personer der er visteret til ledsagelse før pensionsalderen, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til pension.

Formålet med ledsagelsen er at medvirke til borgerens integration i samfundet- herunder at give  borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne mulighed for at kunne deltage i kulturelle og sociale aktiviteter uden hjælp fra pårørende og fagpersonale. Ledsagelsen skal dække ledsagelse, der ligger ud over den ledsagelse, som pårørende eller andre med nær tilknytning til borgeren yder.

Målgruppe

Voksne, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (eks, svære bevægelseshandicap, hjerneskade, udviklingshæmning, blinde etc.), der opfylder betingelserne for ledsageordningen har ret til ledsagelse uanset boform.

Ordningen omfatter ikke personer med behov for ledsagelse pga. sindslidelse eller særlige sociale problemer. Har borgeren behov for socialpædagogisk eller anden støtte til ledsagelse som kræver særlige kvalifikationer hos ledsageren, vil borgeren ikke have ret til ledsagelse efter servicelovens § 97.

Kriterier som skal være opfyldt

• Borgeren kan ikke færdes alene udenfor hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
• Borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse uden behov for socialpædagogisk støtte til ledsagelsen.
• Borgeren kan give udtryk for - ikke nødvendigvis verbalt -et ønske om deltagelse i selvvalgte aktiviteter,
• Borger er bevidst om indholdet i aktiviteten og kan tage initiativet til denne (f.eks. indkøbstur, cafebesøg, samvær med børn, fritidsaktiviteter m.v.).

Hvad omfatter ledsagelsen?

Ledsagefunktionen afspejler borgerens handicap og ledsagebehov og selve ledsagelsen omfatter de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen fx:

• Støtte borgeren, når denne skal udendørs,
• Finde varer under indkøb, tage dem ned fra hylderne og bære indkøbte varer hjem.
• Hjælp med kørestolen ved besværlige passager,
• Køre borgerens bil for borgeren (borgerens egen bil).
• Tage med ud i naturen, biograf, cafe eller andre forlystelser,
• For borgere, der har svært ved ved at gøre sig forståelig over for fremmede, kan ledsageren hjælpe med kommunikationen.

Der kan ligeledes hjælpes til med indkøb af dagligvarer eller tøj og gaver, eller med andre aktiviteter, hvor borgeren skal bruge hjælper, f.eks. motionere på tandemcykel, være med ved svømning eller andre fritidsaktiviteter.

Ledsagelsen kan ikke bruges som ledsagelse til fysioterapi, lægebesøg/undersøgelser, lægeordineret ride-terapi m.v. Ledsageren kan ikke bruges som besøgsven, til hjemmehjælp m.v. samt til ledsagelse frem og tilbage fra arbejde, da der skal være tale om fritidsaktiviteter.

Ledsagelse til selvvalgt ferie

Borgeren har mulighed for at opspare maksimalt 90 timer inden for en periode af 6 måneder. Timerne falder bort i den måned der overskrider 6. måneder. De opsparede ledsagertimer kan borgeren benytte til ledsagelse på ferie.

Borgere i botilbud har mulighed for at tilkøbe individuel ferie efter Lov om tilkøb af socialpædagogisk bistand til ferier.

Borgere der ikke bor i tilbud kan vælge at tilkøbe ledsagelse til ferie hos et privat firma, som leverer ledsagelse til borgerne. Det er også muligt at købe ferierejser hos fx ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund), hvor ledsagere er inkluderet i prisen.

Det er ikke muligt at tilkøbe yderligere ledsagelse gennem den kommunale administration af ledsageordninger. 

Ledsagelse i Slagelse Kommune

I CHP myndighed er der aktuelt 168 borgere, der er bevilget en ledsagerordning efter servicelovens § 97. Heraf bor ca. 39 i botilbud og enkelte borgere får ledsagelse fra privat leverandør.

Administration af ledsagerordningen

Administrationen af ledsagerordningen og ledsagere varetages af VASAC pr. 1. april 2022. 

Administration af ledsagerordningen indbefatter:

Opgaver vedr. ledsagerne

• Rekruttering og ansættelse ledsagere
• Oplæring til ledsageopgaven
• 1-2 årlige faglige arrangementer for ledsagerne
• Varetagelse af løn - og ansættelsesforhold

Opgaver vedr. borgerne

• Match af borger og ledsager
• Sikre borgerens ledsagelse ved ferie og sygdom hos ledsager
• Regnskab/kontrol med borgerens timeforbrug/opsparing af timer
• Informere borgerne om rammerne for ledsagelse
• Behandle anmodning fra borger om standardbeløb til dækning af udgifter til ledsageren i tilknytning til ledsagelsen

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Lov om social service § 97

Social-og Indenrigsministeriets VEJ nr. 9286 af 26/04 2018 Vejledning om ledsageordning, kontaktperson til til døvblinde, funktionsevnemetoden, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En ledsagerordning på 15 timer koster ca. kr. 37.000 årligt.

Derudover gives årligt en budgetramme på ca. kr. 650.000 til VASAC til dækning af alle udgifter i forbindelse med administrationen af ledsagerordningen. Budgetrammen lønfremskrives årligt jf. KL's regulering.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget orienteres om antallet af klagesager til Borgerrådgiveren i henholdsvis Afdeling for Børn og Familie, Rådgivning og Udbetaling, Center for Kultur, Fritid og Borgerservice og Center for Handicap og Psykiatri. 

Indstilling

Konstitueret udvalgsansvarlig afdelingschef indstiller,

1.     at Socialudvalget tager orienteringen om antallet af klagesager til Borgerrådgiveren til efterretning.

Sagens indhold

I forbindelse med offentliggørelsen af udkastet til borgerrådgiverens årsrapport har Borgerrådgiveren opfordret afdelingerne til:

• At nye medarbejdere gennemgår et introduktionsforløb, hvor myndighedsrollen og grundlæggende forvaltningsretlige regler indgår.

• At forvaltningen giver konkrete tilbagemeldinger til det politisk niveau om, hvilke initiativer borgerrådgiverens anbefalinger har givet anledning til.

På den baggrund orienteres udvalget om opfølgningen på ovenstående anbefalinger. 

Det skal bemærkes, at det er såkaldte formalitetsklager, der er sendt til Borgerrådgiveren. Som eksempler kan nævnes klager over lang sagsbehandlingstid, og klager over manglende inddragelse. 

Afdeling Børn og Familie

Borgerrådgiveren behandler hele Center for Børn og Unge i en samlet beskrivelse, men det fremgår, at hovedparten af klagerne omhandler Børn og Familie, idet 65 af de i alt 78 klager i 2021 for hele centret omhandler afdelingen. Samlet er der tale om et fald i forhold til 2020, hvor der var 106 henvendelser, mens der i 2019 var 63 henvendelser.

Borgerrådgiveren gør opmærksom på, at en stor andel af sagerne omhandler klager over sagsbehandlingen. Her omhandler 37 af de i alt 44 klager i 2021 Afdeling for Børn og Familie. 57 % af henvendelserne til Borgerrådgiveren om Afdeling Børn og Familie er således klager over sagsbehandlingen.

Borgerrådgiveren giver en samlet vurdering af Afdeling Børn og Familie pga. borgernes beskrivelse af sagsbehandlingen og afdelingens svar samt Borgerrådgivningens egne observationer. Her er det Borgerrådgivningens vurdering, at der har været problemer med blandt andet sagsbehandlings-tiden, med at inddrage borgere i sagsforløbet og med den løbende opfølgning.  Der er eksempler på, at der ikke svares på henvendelser inden for 10 kalenderdage, og at lovmæssige frister overskrides, f.eks. ved børnefaglige undersøgelser, efterværn og aktindsigt. Der er også eksempler på, at fastsatte sagsbehandlingstider overskrides, f.eks. ved ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste, og at notatpligten tilsidesættes, når der ikke skrives notat fra telefonsamtaler og møder. Borgerne beskriver episoder, hvor der ikke bliver ringet tilbage, når de har lagt besked. Desuden beskriver borgerne hyppigt fravær hos sagsbehandlere, aflysning af møder uden ny mødedato og mange sagsbehandlerskift.

Borgerrådgiveren gør dog opmærksom på, at vurderingen bygger på et begrænset antal klager ud fra de samlede antal kontakter, som afdelingen har med borgerne. Derfor viser klagerne ikke nødvendigvis et fuldt retvisende billede, men kan give et overblik over de tendenser, som ses på området.

Rådgivning og Udbetaling, Center for Kultur, Fritid og Borgerservice

Det fremgår af Borgerrådgiverens årsrapport for 2021, at der er sket et fald i antallet af klagesager. Der er i alt registeret 4 klagesager til hele centret, hvoraf de 3 vedrører klager over sagsbehandlingen i Rådgivning og Udbetaling.

I 2020 blev der registeret 6 klager, og i 2019 8 klager til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice. Der er tale om enkeltstående klager bl.a. over sagsbehandlingstiden.

Center for Handicap og Psykiatri

Det fremgår af Borgerrådgiverens årsrapport for 2021, at der er sket en markant stigning i antallet af klagesager. Det fremgår af årsrapporten, at der er registreret 19 klager i 2021.

I 2020 blev der registreret 7 klager, og i 2019 var der 3 klager. 

Størstedelen af klagerne vedrører klager over lang sagsbehandlingstid. 

Af Borgerrådgiverens årsrapport fremgår som et eksempel på en henvendelse en sag om overgangen fra Barn til Voksen. Et forløb med problemer og mangelfuld vejledning som fik økonomiske konsekvenser for afdelingen. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Afdeling Børn og Familie

Afdelingen har arbejdet målrettet med forbedring af sagsbehandlingen og overholdelse af tidsfrister. Det er sket i tæt samarbejde med Socialstyrelsens Task Force. Der har bl.a. været en opnormering af antallet af medarbejdere i afdelingen ligesom alle rådgivere har deltaget i kompetenceudviklingen indenfor sagsbehandling og netværksinddragende metoder. Der er særligt fra 2020 til 2021 identificeret væsentlige forbedringer i forhold til overholdelse af tidsfrister på fx børnefaglige undersøgelser. Det må dog samtidigt konstateres, at der fortsat er borgere som oplever en sagsbehandling med flere rådgiverskift, og hvor sagsbehandlingen ikke er rettidig og deraf lange ventetider.

Samarbejdet med Task Forcen afsluttes i foråret 2022. I den forbindelse udarbejdes en større afrapportering fra både forvaltningen og Socialstyrelsen, som præsenteres for Socialudvalget november 2022. Både forvaltning og Socialstyrelsen vil her præsentere anbefalinger til, hvordan afdelingens sagsbehandling fortsat kan styrkes.

Afdeling Børn og Familie har iværksat et årshjul med en kompetenceplan, hvor alle nye medarbejdere skal introduceres til bl.a. forvaltningsretlige regler. Dette skal fastholdes og videreføres så det sikres, at alle medarbejdere har den nødvendige kendskab til bl.a. de forvaltningsretlige regler.

Afdelingen vil endvidere gå i dialog med Borgerrådgiveren om muligheden for et årligt oplæg om Borgerrådgiverens konklusioner på et afdelingsmøde for hele afdelingen, så læringen fra Borgerrådgiveren kan komme ud til alle medarbejdere.

Rådgivning og Udbetaling, Center for Kultur, Fritid og Borgerservice

Rådgivning og Udbetaling behandler hver måned omkring 1.300 ansøgninger om helbredstillæg, 850 sager om fleksløntilskud, 1.250 bevillinger af sygedagpenge, 3.850 udbetalinger af kontanthjælp, omkring 200 nye ansøgninger om kontanthjælp, 200 ansøgninger om enkeltydelse, Kontrolgruppeindsats m.m.

Henset til de mange afgørelser, er antallet af klager til både borgerrådgiver og direkte til afdelingen meget lavt.

For at understøtte Borgerrådgiverens anbefalinger, arbejder R&U kontinuerligt med, at borgernes retssikkerhed overholdes og har fokus på, at de forskellige team besidder de rette kompetencer til opgaveløsningen. Ankestyrelsens afgørelser gennemgås på fagmøder til læring, ligesom nyt lovstof og relevant viden deles både mundtligt og skriftligt. Trods mere og mere digitalisering i systemerne tilbydes borgerne personlige møder fra dag til dag, hvis der er behov for det.

Center for Handicap og Psykiatri

Forvaltningen har en formodning for, hvad baggrunden for stigningen i antallet af klager kan skyldes. 

Som konsekvens af Corona-nedlukningen har der været et efterslæb. Dette sammenholdt med, at der grundet ansættelsesstop i en længere periode var halv bemanding af sagsbehandlere har medført, at der har været længere svartider og sagsbehandlingstider. Det har ikke været muligt for sagsbehandlerne at overholde givne frister, og dette har medført en stigning i antallet af klager. 

Forvaltningerne modtog i efteråret 2020 en samlet klage over sagsbehandlingen fra 42 familier. Behandlingen af disse klager og processen herom har haft konsekvenser ind i hele 2021. Det formodes, at denne proces og bevågenheden omkring utilfredsheden for mange familier i Slagelse Kommune ligeledes har påvirket antallet af klagesager i negativ retning. 

For at imødekomme stigningen i antallet af klager har Center for Handicap og Psykiatri og Børn og Familie sammen iværksat en ny dialog baseret klagesagsprocedure. Dette betyder, at når der modtages en klage vil udgangspunktet være, at borger indkaldes til en dialog med sagsbehandler. På den måde sikres det, at borgerne i højere grad føler sig hørt og imødekommet end hvis de alene modtager en skriftlig klagebesvarelse. Ligeledes dannes der grobund for den fremadrettede relation og gode dialog. Skulle borger til trods for dialogmødet fortsat ønske en skriftlig klagebesvarelse er dette fortsat en mulighed. 

Der er ligeledes iværksat en årlig undervisning i forvaltningsloven. Dette er for at sikre, at både nye og erfarne sagsbehandlere løbende bliver opdaterede på lovgivningen. I februar havde forvaltningen besøg af Borgerrådgiveren, der underviste i forvaltningsloven og god forvaltningsskik mv. 

Som Socialudvalget blev orienteret om på udvalgsmødet den 4. maj 2022, er der på nuværende tidspunkt ikke overensstemmelse imellem de sagsbehandlingstider, der fremgår af hjemmesiden, og de faktiske sagsbehandlingstider. Forslag til ændring af sagsbehandlingstiderne vil blive forelagt Socialudvalget på september mødet 2022. Her skal det besluttes, om sagsbehandlingstiderne skal ændres, således at de stemmer overens med de faktiske sagsbehandlingstider. 

På udvalgsmødet den 4. maj 2022 besluttede socialudvalget, at forvaltningen påbegynder arbejdet med at udarbejde kvalitetsstander på alle bestemmelser. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at  kvalitetsstandarder kan medføre en stigning i antallet af klager i forhold til en eventuel service forringelse. Dette sammenholdt med udmøntningen af besparelser kan ligeledes medføre en stigning i antallet af klager. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget orienteres om antal og udvikling i magtanvendelser i 2021 overfor voksne i botilbud drevet af Slagelse Kommune, samt for voksne Slagelseborgere på udenbys botilbud.

Socialudvalget orienteres om antal og udvikling i magtanvendelser i 2021 overfor børn og unge anbragt på institutioner og opholdssteder, som drives af Slagelse Kommune, samt anbragte Slagelsebørn i private og udenbys institutioner.  

 Indstilling

Konstitueret udvalgsansvarlig afdelingschef indstiller,

1.     at Socialudvalget tager årsrapporteringen til orientering.

Sagens indhold

Magtanvendelse er et indgreb i selvbestemmelsesretten, og kan kun benyttes overfor voksne borgere med betydelig og varig funktionsevne i situationer, hvor der er fare for personskade eller materiel skade, eller for at varetage omsorg, sikkerhed eller værdighed.  

Personale, der arbejder med den pædagogiske praksis på opholdssteder eller døgninstitutioner for børn har adgang til at anvende magt eller foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret som led i varetagelsen af den daglige omsorg. 

Alle former for magtanvendelse kræver et lovgrundlag, da den personlige frihed og selvbestemmelsen indskrænkes. Formålet med lovgrundlaget er at sikre retssikkerheden for borgere og personale. Hvis en magtanvendelse udøves udenfor lovgrundlaget vurderes magtanvendelsen som ikke tilladt. 

Magtanvendelse er altid undtagelsen, og må aldrig erstatte omsorg, pleje eller socialpædagogisk støtte (bilag 1 voksne) (bilag 2 børn og unge). 

Magtanvendelserne registreres myndighed i CHP og BF, og det vurderes, om der er lovhjemmel til magtanvendelsen, og om denne er tilladt eller ikke tilladt. Borgerens sagsbehandler orienteres om vurderingen, således at forebyggelse af magtanvendelser indgår i det personrettede tilsyn. 

På voksenområdet er der en række magtanvendelser, som CHP-Myndighed kan træffe afgørelse om for en given periode. Det kan være anvendelse af velfærdsteknologi eller pejlesystemer, hvilket typisk er epi-alarmer og GPS. Det kan dreje sig om fastspænding med bløde stofseler til kørestol, seng, stol eller toilet, hvis borgeren eksempelvis ikke har gangfunktion, men rejser sig og falder ud med stor fare for personskade, eller det kan for eksempelvis dreje sig om kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer eksempelvis bleskift. 

Fælles for disse forhåndsgodkendte magtanvendelser er, at man også i denne situation altid skal forsøge at løse ad socialpædagogisk vej før man anvender det godkendte magtindgreb. 

Voksenområdet 

Udvikling i antallet af magtanvendelser

I 2021 er der en lille stigning i antallet af magtanvendelser på voksenområdet. Dog er 20 af magtanvendelserne forhåndsgodkendte magtanvendelser for en borger i 2021. De var ikke en del af antallet af magtanvendelser i 2020. Så antallet af akutte magtanvendelser er i 2021 er faldet til 27. 

Udvikling i antallet af ikke tilladte magtanvendelser 

De ikke tilladte magtanvendelser har altid et særligt fokus, og er i 2021 på et acceptabelt niveau. En ikke tilladt magtanvendelse kan være, at man har handlet på en formodning om en borgers adfærd, altså  hvad borgeren plejer at gøre eksempelvis slå, og man så fastholder.

Antal magtanvendelser fordelt på Slagelse Kommunes virksomheder og udenbys

Der ses en stigning i antallet af magtanvendelser på CPUS. Dette skyldes, at der er givet en forhåndsgodkendelse på magtanvendelse med kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer, som har været anvendt 5 gange i 2021 og godkendelse med fastspænding med bløde stofseler, som har været anvendt 15 gange i 2021. Der har således ikke været en eneste ikke forhåndsgodkendt magtanvendelse på CPUS i 2021.

Forhåndsgodkendte magtanvendelser 

1 kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer (§ 136a)

3 fastspænding med bløde stofseler i kørestol (§ 128)

Det specialiserede børn- og ungeområde (anbringelser)

Antallet af indrapporterede magtanvendelser for anbragte børn i Slagelse Kommune var i 2021 på 99, hvilket er det højeste antal de seneste fire år. Dog er det kun lidt højere end i 2020, hvor det på 91.

Selvom antallet af magtanvendelser er forholdsvis højt, er antallet af ikke tilladte magtanvendelser det laveste i de seneste fire år. Det kan formentlig forklares af en ny arbejdsgang, hvor anbringelseskonsulenterne varetager opgaven og følger op i forhold til anbringelsesstederne på baggrund af indrapporteringen.

Det ses endvidere, at den stigning som identificeres fra 2020 til 2021 ses i andre tilbud end kommunens egne tilbud.

Fordeling af magtanvendelser på egne tilbud og andre tilbud

Sagens videre forløb

Årsrapporteringen om magtanvendelser forelægges til orientering i Handicaprådet.

Retligt grundlag

LBK nr. 170 af 24.1.2022 - Bekendtgørelse om lov om social service 

VEJ nr. 10148 af 14.12.2019 - Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper. 

BEK nr. 810 af 13.8.2019 Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge 

VEJ nr. 10229 af 17.12.2019 - Vejledning om voksenansvar for anbragte børn og unge 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Administrationen i Center for Handicap og Psykiatri vurderer, at de indkomne indberetninger om magtanvendelser på voksenområdet ligger på et forventeligt og acceptabelt niveau. Det er ikke forventeligt i forhold til eksempelvis ACV komplekse målgruppe helt at kunne undgå magtanvendelser. Det er fortsat administrationens vurdering, at  den politiske handleplan 2014-2015 og 2015-2016 har haft en stor effekt i forhold til nedbringelsen af antallet af magtanvendelser generelt på voksenområdet, med et stærkt fokus på faglig tilgang, etik og kompetencer i forhold til at forebygge magtanvendelser 

Administrationen i Center for Børn og familie vurderer, at stigningen i antallet af indberettede  magtanvendelser i 2020 og 2021 kan hænge sammen med en lovændring og ny vejledning til lovgivningen i efteråret 2019. Lovændringen giver generelt ikke betydelige nye magtanvendelsesmuligheder, men den øgede forståelse og beføjelser til tilsynet for området kan have medført den øgede indrapportering.

Det kan endvidere bemærkes, at en stor del af magtanvendelserne omhandler nogle få børn. Alle magtanvendelser indgår i det personrettede tilsyn og det er en fast del af proceduren, at indberettede  magtanvendelser skal give anledning til en vurdering af, om barnet er i den rette anbringelse. Fx var der i 2021 indrapporteret mere end 20 magtanvendelser på samme barn, som var en væsentlig årsag til at dette barn blev genanbragt andet sted, hvor der d.d. ikke er kommet nye indberettede magtanvendelser.

Det er Afdeling for Børn og Families forventning, at den grundige gennemgang af alle magtanvendelser vil medføre, at antallet af ikke-tilladte magtanvendelser fortsat kan holdes på et lavt niveau, og at det samlede antal magtanvendelser vil falde yderligere. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte, hvordan der skal arbejdes videre med STU-området på baggrund af STU-analysen.

Indstilling

Afdelingsleder for Ungeenheden indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender, at STU-området analyseres yderligere, samt at området udvikles med afsæt i analysens anbefalinger. 

Sagens indhold

På økonomiudvalgets møde d. 21.2.22 blev det besluttet, at der i foråret 2022 skal foretages analyser på ungeområdet, herunder en analyse på STU-området, hvor bl.a. anvendelse, målgruppe og effekt analyseres nærmere. 
Behovet for en ekstern analyse blev vendt men det blev besluttet, at administrationen i første omgang udarbejder en intern analyse, som på sigt kan bidrage til evt. yderligere ekstern analyse af hele Ungeområdet. 

Kort om STU
STU er uddannelse til unge med særlige behov. Det er en 3-årig ungdomsuddannelse, der henvender sig til udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse. 
STU er et koordineret og planlagt uddannelsesforløb, som skal sikre, at den unge opøver personlige, sociale og faglige kompetencer og kan forberede til en så selvstændig tilværelse som muligt. STU giver ikke adgang til øvrige uddannelser, men kan være afsæt til et ordinært uddannelsesforløb. 
STU-forløbet er individuelt tilrettelagt for den enkelte unge og baserer sig på en uddannelsesplan og forløbet tager derfor afsæt i den enkelte unges behov og ønsker, såvel som mål for kompetencetilegnelse mv. (Kilde: Vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov)

Ansvaret for STU ligger i kommunen, der også har finansieringsansvaret og myndigheden for uddannelsen. I Slagelse Kommune ligger ansvaret for STU politisk i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, og administrativt i Ungeenheden i samarbejde med øvrige aktører på området, fx Center for Skole, Handicap og Psykiatri og Børn og Familie. 

Behov
STU-området er i vækst. Der er de seneste år sket en forøgelse af antallet af visiterede sager, ligesom forbruget på området er øget de seneste år. Der var sidste år (2021) budgetteret med 19 mio kr. til området, men det reelle forbrug ved udgangen af budgetåret var nærmere 22 mio kr. Der er budgetteret med 20 mio kr. for kommende budgetperiode, men med ca. 50 unge allerede i køen til indstilling til STU, står det klart at det budget bliver svært at holde. Derudover er der behov for at få et blik på, om der kan være nogle unge, der i højere grad vil kunne gennemføre et mere ordinært uddannelsesforløb (evt. med støtte). STU-forløbet er som nævnt for de unge, der ikke vil kunne gennemføre en ordinær uddannelse, men det er vigtig, at der er et øget fokus på den del af målgruppen, der måske vil kunne.

Disse faktorer understøtter behovet for, at der gennemføres et analysearbejde for hele området omkring STU og en efterfølgende udviklingsproces.

Derfor er der udarbejdet analyse baseret på gennemgang af 60 aktuelle STU-sager (ca. halvdelen af de aktuelle sager i alt), hvor der blandt andet er undersøgt målgrupper, indstillinger, økonomi og bevillinger. 

Analysen munder ud i en række opmærksomhedspunkter vedr. varetagelsen af STU-området, samt en række konkrete anbefalinger til handlinger, der kan iværksættes som næste skridt.
Disse anbefalinger er oplistet herunder tematisk og skematisk med angivelse af såvel forvaltningens handlinger og de politiske handlinger. 

Indstilling og Bevilling:

• Der bør foretages revision af kvalitetsstandard og kravspecifikation, som skal politisk godkendes. Forvaltningen vil udarbejde nye udkast til politisk godkendelse. 
• Der bør træffes beslutning om procedure for indstillinger og bevillinger, herunder repræsentation i visitationsudvalg. Ligeledes politisk godkendelse.
• Der bør skabes et langt mere jobrettet fokus i STU-indsatsen. 

Yderlige analyse:

• Iværksætte dybdegående analyse af to mere specifikke målgrupper: De unge der efter STU får offentlig forsørgelse eller pension, samt de unge der bevilges STU med baggrund i sociale og miljømæssige udfordringer. 
• Dialog med STU-udbyderne omkring takster for STU-forløb. Alternativt iværksættelse af udbudsproces (og evt. i samarbejde med nabokommuner)

Kompetencer og tværfagligt fokus:

• Iværksættelse af forløb der øger kompetencen til at lave målbare mål. 
Undersøge mulighederne for et tidligere, tværfagligt samarbejde om målgruppen, så der i samarbejde kan arbejdes mod en FGU, et jobrettet tilbud eller et mere ordinært uddannelsestilbud med evt. støtte.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget og Socialudvalget orienteres om sagen ved deres møder hhv. den 1. og 2. juni 2022. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende, at STU-området analyseres yderligere, samt at området udvikles med afsæt i analysens anbefalinger

Såfremt udvalget træffer beslutning om, at der skal ske revidering af kvalitetsstandard, kravspecifikation og visitationsprocedure/-udvalgssammensætning, vil disse revideringer blive lagt til politisk godkendelse i efteråret.

Vurdering

Administrationen vurderer, at udvalgets godkendelse af de beskrevne handlinger og proces vedr. de konkrete næste skridt i udviklingen af STU-området har stor vigtighed, da en politisk godkendelse sætter retning for administrationens videre arbejde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget (O).

Beslutningstema

Fagudvalgene orienteres om Sundhedsprofilen 2021, herunder udviklingen i borgernes sundhed, trivsel og sygdom fra 2010 til 2021.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1. at udvalgene tager sagen til orientering.

Sagens indhold

I denne sag orienteres relevante fagudvalg om resultaterne af Sundhedsprofilen, som blev gennemført i 2021.

Baggrund for Sundhedsprofilen 2021

Sundhedsprofilen er en stor spørgeskemaundersøgelse af sundhed, trivsel og sygdom i den unge og voksne befolkning (16+ årige). Sundhedsprofilen laves på baggrund af en national aftale fra 2009, om udarbejdelse af sammenlignelige sundhedsprofiler i alle regioner og kommuner. Den første Sundhedsprofil blev gennemført i 2010 og siden er der udarbejdet sundhedsprofiler i 2013, 2017 og 2021. I Slagelse Kommune er det Folkesundhed, der er tovholder for indsamling af data og formidling af resultaterne fra Sundhedsprofilen.

Sundhedsprofilen giver mulighed for, at følge danskernes sundhed, trivsel og sygdom over tid. Sammenholdt med oplysninger om borgernes køn, alder, uddannelsesniveau og arbejdssituation, kan sundhedsprofilen pege på sundhedsmæssige udfordringer i forskellige befolkningsgrupper, og dermed vise, hvor der er behov for indsatser.

Socioøkonomi, demografi og ulighed i sundhed

I Sundhedsprofilen opdeles kommunerne i tre kommunesocialgrupper baseret på uddannelsesniveau, andel udenfor arbejdsmarkedet og gennemsnitlig bruttoindkomst. I flg. denne inddeling kategoriseres Slagelse Kommune som en socioøkonomisk udfordret kommune dvs. Slagelse Kommune placeres i den laveste kommunesocialgruppe. Den socioøkonomiske position hænger sammen med forskellige sundhedsparametre fx er svær overvægt mere udbredt i socioøkonomisk dårligt stillede kommuner end i de bedre stillede kommuner.

Demografi er vigtigt at have for øje fx er multisygdom mere udbredt i kommuner med mange ældre borgere, og den demografiske udvikling med et stadigt stigende antal ældre påvirker udviklingen på sundhedsområdet, fordi forekomsten af langvarig sygdom stiger i takt med stigende alder.   

På langt de fleste parametre i Sundhedsprofilen er der social ulighed i sundhed. Dette ses bl.a. i forekomsten af forskellige sygdomme, tobaksbrug og overvægt, som alt sammen er mest udbredt blandt borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere udenfor arbejdsmarkedet. 

I det følgende beskrives udvalgte resultater og indsigter fra Sundhedsprofilen 2021. I bilag 1 ses et udsnit af data fra Sundhedsprofilen for Slagelse Kommune. 

Rygning og tobak

De seneste ti år er der sket et fald i andelen af daglige rygere i Slagelse Kommune. I 2010 røg knap hver 4. borger dagligt (23,6%) hvilket i 2021 er faldet til mindre end hver 5. borger (17,4%). Samme positive udvikling ses i forhold til ikke-rygere, der udsættes for passiv rygning (fra 14,5% i 2010 til 4,2% i 2021). Den positive udvikling på tobaksområdet er et resultat af både nationale, regionale og lokale indsatser og tiltag. 

Det største fald i andelen af daglige rygere, er sket blandt de 16-24-årige (fra ca. 20% i 2010 til 11,4% i 2021). Dog er den daglige brug af snus, nikotinposer eller anden røgfri tobak tilsvarende højest i denne aldersgruppe (7,4%) (Regionstal).

Daglig rygning er mest udbredt blandt mænd, borgere i alderen 45-64 år, borgere med udelukkende grundskole/gymnasial uddannelse, førtidspensionister, arbejdsløse, øvrige ikke-erhvervsaktive og borgere, der ikke bor med en partner eller børn.   

Overvægt, kost og fysisk aktivitet

I Slagelse Kommune angiver knap hver 4. borger at være svært overvægtig (BMI over 30). I 2010 var dette tal 15,4%. Inkluderes tallene for moderat overvægt (BMI mellem 25-30) er 59,6% af den voksne befolkning i Slagelse Kommune overvægtige.

Svær overvægt er især udbredt blandt de 35-64 årige, borgere udelukkende med grundskole/gymnasial uddannelse eller kort uddannelse samt førtidspensionister, arbejdsløse og øvrige ikke-erhvervsaktive. Der er en tæt sammenhæng mellem overvægt og sundhedsadfærd, herunder kost og fysisk aktivitet, men også dårligt mentalt helbred (Regionstal).

Mere end hver femte borger i Slagelse Kommune, har et usundt kostmønster (21,2%). Dette er steget fra 2010, hvor andelen var 13,8%. Et usundt kostmønster er karakteriseret ved lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af mættet fedt. Hertil kommer at næsten to ud af tre borgere (62,6%) ikke lever op til WHO's anbefalinger for fysisk aktivitet på 2,5 til 5 timers fysisk aktivitet om ugen.

Alkohol og stoffer

Der er generelt en positiv tendens over tid i forbruget af alkohol. I 2010 havde 24% af borgerne i Slagelse Kommune et alkoholforbrug på over 10 genstande, hvilket er faldet til 15,1% i 2021. Tilsvarende er ugentligt rusdrikkeri (mere end 5 genstande ved samme lejlighed) faldet fra 12% i 2013 til 8,5% i 2021. Andelen af borgere med tegn på problematisk alkoholadfærd i Slagelse Kommune var i 2010 13,5% mod 11,4% i 2021. 

Problematisk alkoholadfærd er mest udbredt blandt mænd, de 55-79 årige, borgere med kort eller lang videregående uddannelse, arbejdsløse samt borgere med dansk eller anden vestlig baggrund. Rusdrikkeri er mest udbredt blandt de 16-24 årige (Regionstal). 

Ca. 2% af adspurgte borgere i Region Sjælland har prøvet hash indenfor den seneste måned. Tilsvarende har 0,6% prøvet andre stoffer den seneste måned. Dette er stort set uændret fra 2013 og 2017. Data på stofområdet findes ikke på kommune-niveau. 

Mental sundhed og ensomhed

Den mentale sundhed har udviklet sig i en negativ retning over flere år. I 2013 angav 81,4% af borgerne i Slagelse Kommune, at de var tilfredse med livet. Denne andel er faldet til 74,6% i 2021. Andelen af borgere med dårlig mentalt helbred er tilsvarende steget fra 11,5% i 2010 til 17,9% i 2021. Næsten en tredjedel af borgerne i Slagelse Kommune oplever en højere grad af stress (32,2% i 2021 mod 25,5% i 2010) og 13,7% føler sig ensomme (11,3% i 2017). 

Det er særligt de unge i alderen 16-24 år, som er udfordret på deres mentale sundhed, hvor kun 59,8% er tilfredse med livet, mod 76,1% samlet set for alle borgere i regionen. Tilsvarende oplever 43% af de unge en højere grad af stress, mod 28,7% samlet (Regionstal).

Kroniske sygdomme og multisygdom

Multisygdom dvs. forekomsten af mindst to samtidige, langvarige sygdomme hos den enkelte borger er et stigende problem. Ud over større dødelighed forbindes multisygdom også med bl.a. fysisk funktionsnedsættelse, større behov for hjælp og nedsat livskvalitet. Forekomsten er tæt forbundet med alder og sociale forhold.

I Slagelse Kommune er andelen af borgere med multisygdom steget fra 27% i 2013 til 35% i 2021. Dvs. mere end hver tredje borger har mindst to langvarige sygdomme som fx KOL, diabetes, kræft, psykiske lidelser, gigt, astma, allergi el.lign.

Forekomsten af enkeltsygdomme er også steget. Andelen af borgere i Slagelse Kommune som har KOL er 6,9%, andelen med diabetes er 8,1% og andelen med hjertekarsygdom er 5,9%. 

Forekomsten af de fleste langvarige sygdomme øges markant med stigende alder. Multisygdom er mest udbredt blandt borgere over 55 år, borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere udenfor arbejdsmarkedet.

Forslag til fokusområder på baggrund af undersøgelsens resultater

På bagrund af resultaterne har Folkesundhed opstillet følgende forslag til sundhedsindsatser, der kan understøtte at sundhedsprofilen i Slagelse Kommune forbedres:

- styrke indsatsen for mental sundhed fx gennem en systematisk implementering af værktøjet ABC for mental sundhed i kommunens dagtilbud, skoler, jobcenter, specialområdet m.m. ABC for mental sundhed er et evidensbaseret redskab til at styrke den mentale sundhed og kan anvendes til både medarbejdere og borgere.

- forebygge overvægt ved at sikre relevante behandlingstilbud til børn og voksne, og samtidig understøtte sunde vaner generelt fx gennem madordninger i daginstitutioner, sund skolemad, styrke forældrekompetencer samt sikre muligheder for at aktivt liv i alle livsfaser.

- styrke tobaksindsatsen fx ved at øge udbuddet af snus- og rygestopkurser samt sikre røgfrie miljøer fx røgfri arbejdstid, røgfrie virksomheder og røgfrie udearealer fx stadion, idrætspladser m.m.

- sikre tidlig opsporing af borgere med risiko for at udvikle kronisk sygdom eller risiko for forværring af kroniske sygdomme på steder hvor udsatte målgrupper kommer fx jobcentret.

- sikre henvisning til og relevante tilbud til borgere med kroniske sygdomme gennem øget samarbejde mellem jobcenter og sundhedstilbud. Sundhedstilbud kan både være i kommunalt regi og foreningsregi.

Sagens videre forløb

På baggrund af sundhedsprofilens resultater kan Folkesundhed udarbejde uddybende oplæg til konkrete sundhedsindsatser og sikre gennemførsel og opfølgning på indsatserne, afhængig af den politiske drøftelse og beslutning. 

Retligt grundlag

Sundhedslovens § 119, stk. 1 og 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Sundhedsprofilen 2021 giver en status på udvalgte mål i Sundhedspolitikken 2015-2025.

Det er administrationens vurdering, at Sundhedsprofilen 2021 er et vigtigt prioriteringsværktøj ift. den fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sundhedsprofilens resultater har relevans på tværs af fagområder og politiske udvalg, fordi sundhed og trivsel blandt borgerne kan indtænkes aktivt i tilrettelæggelsen af kommunens ydelser på tværs af hele organisationen.  

Sagen behandles på Sundhedsudvalget samt Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget 30. maj 2022, på Seniorudvalget 31. maj 2022, på Børne- og Ungeudvalget 1. juni 2022, på Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 2. juni 2022.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 Indstilling

Konstitueret udvalgsansvarlig afdelingschef  indstiller,

1.  at Socialudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser  og  øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet. 

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag og
projekter. 

Indstilling

Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres.

Sagens indhold

Vedr. Regeringens specialeplanlægning på det højt specialiserede socialområde

Regeringen vil indføre en specialeplanlægning på det højt specialiserede socialområde. Der skal udarbejdes nye nationale retningslinjer, som sammen med en styrket national styring af kapaciteten på området skal sikre, at højt specialiserede tilbud ikke forsvinder eller udvandes. Samtidig vil regeringen styrke den kommunale visitation ved at indføre nye visitationsretningslinjer og rådgivningsforløb fra nye højt specialiserede faglige fyrtårne til brug for sagsbehandlerne. 

Indførelsen af specialeplanlægning på det specialiserede socialområde sker med inspiration fra den, der tidligere er blevet indført på sundhedsområdet. Frem mod 2030 skal specialeplanlægningen udrulles til at omfatte alle målgrupper. Formålet er at sikre, at de rette tilbud er til stede med de rette kompetencer, og at sagsbehandlerne i kommunerne har den nødvendige viden, når de møder mennesker med særlige behov. 

Det kommende arbejde med en specialeplanlægning bygger på afrapporteringen af Evalueringen af det specialiserede socialområde, som offentliggøres sammen med udspillet. I de seneste knap to år har Social- og Ældreministeriet udarbejdet en omfattende evaluering bestående af en lang række analyser af bl.a. målgrupper og tilbud på socialområdet (bilag 1 og bilag 2).

Vedr. Etablering af 8 skæve boliger ved Toften, Holbækvej 16.

Byrådet godkendte den 25. oktober 2021 ansøgning fra KFUM Sociale Arbejde vedrørende etablering af 8 skæve boliger ved Toften samt rammerne for projektet. Økonomiudvalget behandlede den 21. februar 2022 anmodning fra KFUM Sociale Arbejde om kommunal medfinansiering grundet stigende priser i byggesektoren. Dette blev afvist, idet de økonomiske forudsætninger jf. Byrådets godkendelse 25. oktober 2021 ønskedes fastholdt.

KFUM Sociale Arbejde havde herefter et samarbejdsmøde med Slagelse Kommune, hvor alle dele af projektet og planforhold blev drøftet og alternative løsninger fundet.

KFUM Sociale Arbejde har siden i samarbejde med deres rådgivere tilpasset projektet, således at de vurderer, at projektet med 8 boliger kan realiseres uden kommunal medfinansiering som forudsat i Byrådets godkendelse. Byggeriet planlægges nu som én rektangulær bygning med 8 rækkehuse med 1-rumsboliger, som er minimeret, men forsat handicapvenlige således, at de kan håndtere stigende somatiske plejebehov.

KFUM Sociale Arbejde ønsker at bruge almindelig licitation, som de vurderer, gør det bedst muligt at realisere projektet både anlægsøkonomisk og driftsøkonomisk. Det er centralt, at boligerne skal være hjem for en helt særlig beboergruppe, og samtidig skal boligerne kunne driftes og vedligeholdes efter almenboliglovens regler.

Det forventes, at der fremlægges lokalplanforslag til politiske behandling i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget på junimødet 2022. 

Fremtidens Tilbud 

Socialudvalget er tidligere orienteret om, at det spor som handler om afdækningen af fremtidens kapacitetsbehov indgår i den samlede afdækning af kapacitet og behov for tilbud i regi af Rammeaftale Sjælland.

BDO som oprindeligt var udvalgt til at forestå afdækningen har desværre trukket sig. I stedet er der indhentet tilbud fra analysefirmaet LG-Insigt og KLs konsulentfirma Komponent. Det forventes, at afdækningen påbegyndes i juni 2022.