Kompetence
Socialudvalget
Beslutningstema
Socialudvalget orienteres om månedsopfølgningen og de økonomiske handleplaner for fem budgetudfordrede tilbud under Specialcenter Slagelse (bilag 1).
Indstilling
Socialchefen indstiller,
1. at orientering om månedsopfølgning for Specialcenter Slagelse tages til efterretning.
Sagens indhold
Socialudvalget har på udvalgsmøde den 4. maj 2022 besluttet, at der skal fremlægges månedsopfølgninger for de fem budgetudfordrede tilbud under Specialcenter Slagelse.
Ved budgetopfølgning 3 i august 2022 forventede Specialcenter Slagelse et samlet merforbrug på 16,3 mio. kr. Med månedsopfølgning september, er det forventede merforbrug for 2022 på nuværende tidspunkt på 14,5 mio. kr.
Det forbedrede resultat skyldes generelt en mindreudgift til sommerferieafløsning samt en mindreudgift til over- og merarbejde. Ligesom nogle vakante stillinger ikke er blevet genbesat.
De økonomiske afvigelser på de fem tilbud er som følger:
Rosenkildevej 65A
Merforbruget er steget med 0,1 mio. kr. Årsagen er, at en borger er død, og der derfor forventes en tom plads pr. 1. september 2022. Dette giver en mindreindtægt på 0,3 mio. kr.
I samme periode er udgiften til personale reduceret med 0,2 mio. kr.
Merforbruget forventes at udgøre 1,2 mio. kr. for 2022.
Rosenkildevej 87-89
Det forventede resultat er forbedret med 0,3 mio. kr. idet en overskydende pulje afsat til tilbagebetaling af AUB-midler er fjernet. Puljen udgjorde 0,4 mio. kr.
I samme periode har der været udgift til dækning af sommerferievikarer på 0,1 mio. kr., hvilket ikke var medtaget ved budgetopfølgningen.
Den udlignede pulje til AUB-midler er således årsag til det forbedrede resultat.
Merforbruget forventes at udgøre 13,5 mio. kr. for 2022.
Rosenkildevej 97
Det forventede resultat er forringet med 0,3 mio. kr. som følge af en opnormering på medarbejdere i et team pga. arbejdsmiljøudfordringer. Tilbuddet forventer dog fortsat budgetoverholdelse.
Mindreforbruget forventes at udgøre 0,1 mio. kr. for 2022.
Fasanstien
Det forventede resultat er forbedret med 0,1 mio. kr. og tilbuddet forventes således fortsat at balancere.
Mindreforbruget forventes at udgøre 0,3 mio. kr. for 2022.
Park Allé
Det forventede resultat er forbedret med 0,2 mio. kr. som følge af en takst merindtægt og lavere udgifter til sommerferievikarer end estimeret.
Merforbruget forventes at udgøre 1,1 mio. kr. for 2022.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og kommunens regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.
Handlemuligheder
Socialudvalget kan vælge at tage månedsopfølgningen til orientering.Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Handleplansinitiativerne forventes at give personalemæssige konsekvenser, idet der arbejdes med personaletilpasning og reduktion af sygefraværet.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Socialudvalget vil på de fastsatte udvalgsmøder resten af 2022 blive forelagt månedsopfølgning og herunder handleplaner for de fem budgetudfordrede tilbud under Specialcenter Slagelse. I november vil månedsopfølgningen dog foregå i forbindelse med budgetopfølgning 4.