Kompetence
Socialudvalget
Beslutningstema
Socialudvalget orienteres om månedsopfølgningen og de økonomiske handleplaner for fem budgetudfordrede tilbud under Specialcenter Slagelse.Indstilling
Socialchefen indstiller,
1. at orientering om månedsopfølgning for Specialcenter Slagelse tages til efterretning.
Sagens indhold
Socialudvalget har på udvalgsmøde den 4. maj 2022 besluttet, at der skal fremlægges månedsopfølgninger for de fem budgetudfordrede tilbud under Specialcenter Slagelse for udvalget.
Ved månedsopfølgningen i september forventede Specialcenter Slagelse et samlet merforbrug på 14,5 mio. kr. Med månedsopfølgning oktober, er det forventede samlede merforbrug for 2022 på nuværende tidspunkt på 14,9 mio. kr. Det er udtryk for et øjebliksbillede, og derved ikke et udtryk for et samlet resultat ved årets udgang.
Specialcenter Slagelse arbejder på at få nedbragt merforbruget generelt med tiltag, som ikke at besætte vakante stillinger og ved at sætte alt unødvendig aktivitet i bero.
De økonomiske afvigelser på de fem tilbud er som følger:
Rosenkildevej 65A
Tilbuddet forventer fortsat et merforbrug på 1,2 mio. kr. hvilket er uændret fra sidste månedsopfølgning. Der arbejdes på at merforbruget mindskes, men det forventes ikke at kunne nå at få nok effekt for 2022.
Rosenkildevej 87-89
Tilbuddet forventer fortsat et merforbrug på 13,4 mio. kr. hvilket er uændret fra sidste månedsopfølgning. Det forventes at merforbruget mindskes, med de iværksatte tiltag om aktivitetsstop.
Rosenkildevej 97 og Fasanstien
Der forventes budget i balance. Dog er der pt. øgede udgifter på Fasanstien grundet nedskrevede forventninger til færre refusioner og stigende brug af eksterne vikarer.
Park Allé
Tilbuddet forventer fortsat et merforbrug på 1,1 mio. kr., hvilket er uændret fra sidste månedsopfølgning. Der forventes en vis effekt af iværksatte tiltag om aktivitetsstop, men det forventes ikke, at merforbruget kan indhentes til årets udgang.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og kommunens regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.
Handlemuligheder
Socialudvalget kan vælge at tage månedsopfølgningen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Handleplansinitiativerne kan give personalemæssige konsekvenser, idet der arbejdes med personaletilpasning og reduktion af sygefraværet.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Socialudvalgets orienteres resten af 2022 i forhold til forventet resultat for SPS og herunder handleplaner for de budgetudfordrede tilbud:
- Møde 2. november: Orientering i forbindelse med budgetopfølgning 4 for hele udvalget.
- Møde 30. november: Orientering i særskilt sag for månedsopfølgning.