Socialudvalget – Referat – 3. maj 2023

Kompetence

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Socialudvalget godkende ”Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2023” for udvalgets økonomi, og herunder beslutte nødvendige tiltag for at overholde Socialudvalgets samlede budgetramme.

Indstilling

Socialchefen, Børne- og Familiechefen og Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender "Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2023" samt handleplaner for Familieinstitutionen Havrebjerg og Opholdsstedet Halseby, som indarbejdes i den samlede budgetopfølgning. 

Sagens Indhold

Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 1- forventet regnskab 2023 er at vurdere det forventede regnskab for 2023. Med baggrund i kommunens økonomiske situation er der skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Situationen er den, at likviditeten er faldende, og at der allerede nu forventes en overskridelse af servicerammen. Hertil kommer den seneste forventning til resultat for 2023 i Budgetstatussagen, usikkerhed omkring pris- og lønudviklingen samt regnskabsresultaterne for 2021 og 2022.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, således at udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug - og tilsvarende at forventet mindreforbrug lægges i kassen. Det skal endvidere sikres, at besparelsesforslag kan udmøntes som beskrevet.

Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2023 tager derfor udgangspunkt i:

1. Det korrigerede budget pr. ultimo marts 2023, dvs. inklusive driftsoverførsler fra 2022 samt rammereduktion på 0,5 % af serviceudgifterne,
2. Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata,
3. Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året.

Forventet resultat

Drift

Ved budgetopfølgning 1 forventes på Socialudvalgets område et samlet merforbrug vedr. driften på 8,1 mio. kr. Sammenlignes der med forventet regnskab i budgetstatussagen ses et fald i det forventede forbrug på 8,2 mio. kr.

Merforbruget skyldes merforbrug på virksomhederne under Handicap og Psykiatri, virksomhederne under Børn og Familie samt Rådgivning og Udbetaling. På Børn og Familie Myndighed forventes mindreforbrug.

I bilag 1 er forbruget på Socialudvalgets område specificeret nærmere.

Politikområde 4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug

For Politikområde 4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug tages der ved denne budgetopfølgning udgangspunkt i et merforbrug på 15,6 mio. kr., der altovervejende skyldes forventede udgifter i forbindelse med lukningen af Rosenkildevej 87-89.

Status for Politikområde 4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug gennemgås kort nedenfor og uddybes i bilag 1.

På myndighedsområdet for handicap og psykiatri er status med udgangspunkt i 1. kvartal 2023, at der samlet set udestår besparelser på ca. 11,7 mio. kr. af de forventede 22 mio. kr. Det er fortsat vurderingen, at det er muligt at komme i mål med den samlede besparelsesramme, da revisiteringerne strækker sig henover året. Det vurderes derfor ikke, at der skal iværksættes kompenserende handlinger.

På myndighedsområdet for misbrug er status med udgangspunkt i 1. kvartal 2023, at der er et forventet merforbrug på ca. 0,9 mio. kr., som primært skyldes overført merforbrug fra 2022 samt rammebesparelsen på 0,5%. Der er iværksat kompenserende handlinger, og for nuværende er det administrationens vurdering, at der skabes budgetbalance.

Med den seneste budgetreduktion på 0,5% af servicerammen skal området samlet set finde besparelser for ca. 40 mio. kr. i 2023. 18 mio. kr. skal findes på virksomhederne, og de er primært indarbejdet i taksterne. 22 mio. kr. skal findes på myndighedsområdet med udgangspunkt i revisiteringer på midlertidige botilbud og socialpædagogisk støtte.

Som udvalget tidligere er orienteret om, er der en særskilt ufinansieret problemstilling omkring lukningen af Rosenkildevej 87-89. Det estimeres at medføre en merudgift til Slagelse Kommune på ca. 15 mio. kr. der forventes kassefinansieret. Derudover vil der være løbende tomgangsudgifter på årligt ca. 4,5 mio. kr. Byrådet vil modtage en særskilt sag, når den endelige finansieringsudfordring er opgjort.

På virksomhedsområdet i øvrigt meldes der om balance. I CPUS har det været nødvendigt at iværksætte kompenserende handlinger for at undgå et merforbrug. Risikoen for merforbrug er opstået grundet tomme pladser.

Politikområde 4.2 Børn og Familie

For Politikområde 4.2 Børn og Familie er forventningen ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug for driftsudgifterne på 9,3 mio. kr. Det fordeler sig med et mindreforbrug på 13,9 mio. kr. på myndighedsområdet og merforbrug på 4,6 mio. kr. på virksomhederne.

Status for Politikområde 4.2 Børn og Familie gennemgås kort nedenfor og uddybes i bilag 1.

Mindreforbruget fordeler sig med 6,6 mio. på forebyggende foranstaltninger og 7,1 mio. kr. på anbringelsesområdet. Mindreforbruget på myndighedsområdet skal ses i relation til de tiltag, der er iværksat på området i forbindelse med Budget 2023, som i forbindelse med denne budgetopfølgning ser ud til at have større positiv effekt end forventet ved vedtagelsen af budgettet.

På anbringelsesområdet ses, at de forventede udgifter til opholdssteder og døgninstitutioner ligger under det budgetterede, mens der er forventet merforbrug på plejefamilier. Årsagen til de lavere udgifter til opholdssteder og døgninstitutioner skal primært findes i at gennemsnitsprisen pr. helårsperson forventes at være lavere end i 2022. Dette er en del af den samlede anbringelsesstrategi på området og dermed en effekt af det arbejde, der er iværksat i afdelingen. Konkret arbejdes der på at tilpasse og udnytte kapaciteten på de interne tilbud, omlægge de mest omkostningstunge anbringelser, og generelt fokus på kontraktforhandling af både nye og eksisterende anbringelser.

På de forebyggende indsatser forventes ved Budgetopfølgning 1 ca. 150 færre helårspersoner end i 2022, mens den disponererede gennemsnitspris pr. helårsperson er uændret fra 2022. Gennemsnitsprisen blev allerede i 2022 reduceret i forhold til 2021 ved en omlægning af den tidlige forebyggende indsats. Samtidig blev der iværksat tiltag, der skal reducere varighed på både familiebehandling og kontaktpersonsindsatser. Dette arbejde fortsætter i 2023, og effekten ses i, at antallet af helårspersoner er faldende.

På de to virksomheder Familieinstitutionen Havrebjerg og Opholdsstedet Halseby er til håndtering af forventede budgetoverskridelser udarbejdet handleplaner, der adresserer udfordringerne. Handleplanerne for de to virksomheder er vedlagt som bilag 2.

Politikområde 4.3 Førtidspensioner og Boligstøtte

På Politikområde 4.3 Førtidspensioner og Boligstøtte forventes ved budgetopfølgning 1 et merforbrug på 1,9 mio. kr. på overførselsudgifter. Det korrigerede budget medfører, at serviceudgifterne nu forventes at balancere.

Status for Politikområde 4.3 Førtidspensioner og Boligstøtte gennemgås kort nedenfor og uddybes i bilag 1.

Afvigelsen skyldes, at der på området vedr. seniorpension forventes et merforbrug på 2,1 mio. kr.  I budgetlægningen var forventningen at der ville være 307 sager pr. 30/11-2022, men det reelle antal viste sig at være 331 og er dermed 24 højere end forudsat i budgettet. Forventet regnskab opjusteres derfor fra en nettotilgang på 0 nye sager ved budgetlægning til 42 nye sager i 2023.  Prognosen er behæftet med usikkerhed, idet det er Udbetaling Danmark som bevilger seniorpensioner. Kommunen har derfor ikke indflydelse på antallet af nye tilkendelser, og der er risiko for, at der tilkendes flere nye senior pensioner. 

Budgettet til førtidspension analyseres nærmere frem mod næste budgetlægning, idet gennemsnitsprisen pr pension er steget mere end forventet. Der er derfor risiko for, at budgettet overskrides.

Der forventes et mindreforbrug på personlige tillæg på 0,2 mio. kr.

Nedenstående tabel viser forventet resultat 2023 ved Budgetopfølgning 1 samt forventet resultat ved Budgetstatus, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Anlæg

Centrene forventer et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 0,5 mio. kr. 

Byrådets har i forbindelse med budgetstatussagen for 2023 godkendt, at anlægsrammen skulle gennemgås med henblik på at vurdere, hvor meget af anlægsrammen for 2023, der kan udskydes og flyttes til 2024 og senere politisk prioritering.

På baggrund af administrationens vurdering til forventet forbrug på de enkelte anlægsprojekter og forslag til redisponering, har Byrådet på møde d. 24. april 2023 godkendt, at der samlet budgetomplaceres 29,3 mio. kr. til 2024.

Byrådets beslutning vedrører ikke nogen af projekterne under Socialudvalget. 

Retligt Grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens §40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens §42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Socialudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til at sikre budgetoverholdelse:

A. at godkende handleplaner for nedbringelse af merforbrug på henholdsvis Familieinstitutionen Havrebjerg og Opholdsstedet Halseby for at håndtere et forventet merforbrug på virksomhederne på politikområde 4.2 Børn og Familie.

B. at vedtage reduktion af serviceniveauet på udvalgets område.

C. at anvise en anden finansiering af det forventet merforbrug i 2023 på 5,8 mio. kr.

Administrationen anbefaler handlemulighed A, da dette vil medvirke til at sikre budgetoverholdelse på politikområde 4.2 Børn og Familie.

Vurdering

Politikområde 4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug

Det vurderes, at der fortsat kan være en vis usikkerhed om helårseffekten af besparelserne i 2023 på Myndighedsområdet, men det forventes, at besparelserne vil have fuld indvirkning i overslagsårene.

Udgifterne i forbindelse med lukningen af Rosenkildevej 87-89 vil som tidligere nævnt ikke kunne afholdes inden for rammen af Handicap, Psykiatri og Misbrug. Det vurderes, at der vil være brug for en kassefinansieret dækning af disse merudgifter, når regnskabet endeligt er gjort op, forventeligt efter sommeren 2023.

Politikområde 4.2 Børn og Familie

I Børn og Familie forventes et samlet mindreforbrug på 9,3 mio. kr.  

Samlet er forvaltningens vurdering, at der fortsat kræves en stor indsats for at indfri ambitionerne om besparelserne på området, dels i forbindelse med Budget 2023, men også i forhold til forventningen om yderligere besparelser i arbejdet med Budget 2024. Dette kalder på øget fokus på den tværgående koordinering, dels internt i Børn og Unge og dels i snitfladerne til almenområdet og civilsamfundet i forhold til de netværk børn og unge indgår i.

Slagelse Kommune har de senere år oplevet stadigt flere børn og unge med diagnoser, en stor andel af børn og unge der segregeres fra almene tilbud, store takststigninger på indsatser og meget omkostningstunge enkeltsager. Dette er samlet set med til at øge presset på udgifterne på det specialiserede område.

Omlægning af området kræver målrettet ledelse og styring, samtidig med at der skal sikres den nødvendige kvalitet i både sagsbehandlingen og i de indsatser som iværksættes. Den besluttede strategi og faglige retning for Børn og Unge ses fortsat at have den forventede positiv udvikling og effekt, og bidrager derfor til, at flere børn og unge får retmæssig hjælp hurtigere samtidig med at omkostningerne på området nedbringes.  

Politikområde 4.3 Førtidspensioner og Boligstøtte

Det vurderes at budgetopfølgningen er behæftet med stor usikkerhed på flere områder.

Særligt Førtidspensioner tilkendt før 1. juli 2014 bliver fulgt tæt, idet gennemsnitsprisen er steget fra 2,1% til 3,3%. Det er uklart om stigningen skyldes reguleringer gennemført i Udbetaling Danmark, en lovændring for pensionister med ægtefælle eller andre forhold.

Seniorpensionen har flere gange vist sig at stige mere end forventet, og prognoserne er stadig behæftet med stor usikkerhed. 

Der er ligeledes stor usikkerhed omkring midlertidig boligplacering, idet omfanget af flygtninge er umuligt at forudsige.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser 

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb 

Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 1 – forventet regnskab 2023 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 15. maj 2023 og Byrådet den 23. maj 2023. 

Kompetence

Socialudvalget.

Beslutningstema

Socialudvalget kan beslutte, om der skal indgås samarbejde om analyser på udvalgte fokusområder på det specialiserede voksenområde i sammenhæng med ældreområdet. 

Indstilling

Socialchefen og konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter, om der skal indgås samarbejde om analysedesign på udvalgte fokusområder på det specialiserede voksenområde i sammenhæng med ældreområdet.

Sagens indhold

Seniorudvalget besluttede på udvalgets møde den 28. marts 2023 at igangsætte analyser på følgende områder:

• Demografi og udvikling i relation til boligmasse
• Driftsstruktur og kompetencer på ældreområdet

De fokusområder for analyser som Seniorudvalget besluttede, er:

Demografi og udvikling

Det er relevant at få analyseret på den geografiske og bygningsmæssige struktur på ældreområdet, herunder prognose for den forventelige udvikling de kommende år.

Der kommer flere ældre, og samtidig ændres borgernes ønsker til seniorlivet sig over tid, og nye boformer for ældre opstår, fx seniorbofælleskaber, generationsboliger m.v. Herudover opføres friplejehjem, hvor nye former for fælles faciliteter og tilkøbsydelser er til stede. Konkret opføres to friplejehjem i Slagelse by, som tages i brug inden for de kommende år.

Hvordan disse forhold påvirker behovet for kommunale ældre- og plejeboliger i de kommende år, er svært at forudse. Kommunens befolkningsprognose viser den generelle udvikling i forskellige befolkningsgrupper, herunder ældre. For Slagelse Kommune findes ikke en prognose, der medtager andre faktorer end demografien, fx flyttemønstre hos ældre, boligønsker, sundhed, aldring osv. En sådan prognose kan danne fundament for en politisk beslutning om fremtidig plan for udviklingen i boligtyper, -sammensætning og -beliggenhed for ældre.

Hertil kommer nuværende kommunale ældre- og plejeboligers stand, potentialer for ombygninger og fremtidssikringer. Hvad kræver det, og hvilke prioriteringer skal der gøres for, at de fysiske rammer i de kommunale ældre- og plejeboliger er gearet til fremtiden?

Driftsstruktur og kompetencer på ældreområdet

Udvikling i det nære sundhedsvæsen betyder, at kommunerne i dag, udover pleje og omsorg, også skal kunne varetage patientbehandling og komplekse sygeplejefaglige opgaver. Det giver et øget behov for medarbejdere med de relevante sygeplejefaglige kompetencer.

Slagelse Kommune er, ligesom andre kommuner, udfordret i forhold til rekruttering af medarbejdere med de relevante kompetencer til ældreplejen. Samtidig opleves stigende udfordringer med at rekruttere elever. Gennemsnitsalderen for personale i ældreplejen er stigende, og der er behov for initiativer, der forebygger nedslidning. Derudover er der i samfundet stor konkurrence om arbejdskraften, og medarbejderne tiltrækkes af højere løn samt friere arbejdsvilkår. 

Der er behov for en robust og langsigtet fremtidssikring af ældreplejen, hvor det fremtidige behov for optimering og samtidig udvidelse af kapacitet er indtænkt. Denne planlægning og omstilling bør igangsættes inden for nærmeste fremtid. Det vil betyde, at der er behov for at se på, om den nuværende struktur på ældreområdet er den optimale i forhold til at sikre drift og rette kompetencer til opgaverne.  

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Socialudvalget har følgende handlemuligheder:

A.    beslutte at indgå i samarbejde om analysedesign med Seniorudvalget med de af                             Seniorudvalget to valgte fokusområder. 

B.    beslutte at indgå i samarbejde om analysedesign med Seniorudvalget i en af analyserne.

C.    beslutte ikke at indgå i samarbejdet om analysedesign med Seniorudvalget.

Vurdering

Handlemulighed A:

Administrationen vurderer, at et fælles samarbejde om udfordringerne vil kunne skabe mulighed for at finde strategiske løsninger på tværs af de to fagudvalg inden for begge fokusområder.

Det specialiserede voksenområde og ældreområdet har både forskellige målgrupper samt en fællesmængde af borgere og har tætte samarbejdsrelationer.

Det specialiserede voksenområde har også udfordringer i forhold til omstilling og kapacitet. Derfor er udfordringerne tilsvarende ældreområdets. På det specialiserede voksenområde er igangsat en analyse om omkostningseffektiv drift af Handicap og Psykiatri. Resultat forventes at foreligge april 2023.

Administrationen vurderer, at et fælles samarbejde om udfordringerne vil kunne skabe mulighed for at finde strategiske løsninger på tværs af de to fagudvalg inden for begge fokusområder.

Handlemulighed B:

Administrationen vurderer, at hvis Socialudvalget udelukkende går med i samarbejdet om det ene fokusområde, så vil man kun delvist imødekomme behovet for fælles løsninger   

Handlemulighed C: 

Administrationen vurderer, at hvis Socialudvalget slet ikke indgår i samarbejdet, så vil der ikke opnås sammenhæng mellem analyser og løsninger på tværs af de to fagudvalg. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Finansiering af analyser kan i et vist omfang ske via midler afsat centralt i kommunen til formålet. Når analysedesign og prisoverslag foreligger, vil der blive anbefalet mere præcis finansiering.

Tværgående konsekvenser

Det strategiske samarbejde har relationer til eksisterende politikker, strategier og planer i Slagelse Kommune, eksempelvis; Kommuneplanen, Kernefortællingen, Værdighedspolitikken, Medborgerpolitikken og Boligstrategier.

Sagens videre forløb

Hvis Socialudvalget beslutter at indgå samarbejde om analysedesign på udvalgte fokusområder på det specialiserede voksenområde i sammenhæng med ældreområdet, vil en fælles drøftelse blive planlagt af administrationen. Herefter vil administrationen udarbejde oplæg til konkret indhold i analyserne til beslutning på kommende møde i socialudvalget og seniorudvalget.

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget skal godkende udvidede selvbetjente åbningstider på de uvisiterede aktivitets- og samværstilbud under Center for Psykosocial Udvikling Slagelse(CPUS) med status efter 3 måneder og evaluering om et år.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Socialudvalget godkender udvidede selvbetjente åbningstider på de uvisiterede aktivitets- og samværstilbud under Center for Psykosocial Udvikling Slagelse(CPUS) med status efter 3 måneder og med evaluering om et år.

Sagens indhold

Netværkshusene og UngePlatformen under Center for Psykosocial Udvikling Slagelse (CPUS) er begge uvisiterede aktivitets- og samværstilbud for borgere med psykisk sårbarhed og/eller sindslidelse. Indsatsen foregår i Slagelse og Korsør. På baggrund af besparelser i budget 2023-26 lukkes tilbuddet ned i Skælskør i maj 2023.

Tilbuddene er en del af de forebyggende indsatser, og skal ses som trædestensfællesskaber ud mod civilsamfundet og et liv uden støtte. Der arbejdes også løbende på – og i samarbejde med Frivillig-center Slagelse – at få knyttet flere frivillige kræfter til at styrke og understøtte den samlede indsats og borgeroplevelse, bl.a. i form af sociale værter, frivillige aktiviteter mv. Der er et ønske om at rekruttere (endnu) flere frivillige til dette formål, da det skaber mere værdi for borgerne, flere (og andre end de professionelle) relationer og dermed flere brobygningsmuligheder for borgerne.

Tilbuddenes åbningstider er i dag varieret over tre lokationer – i Slagelse, Korsør og Skælskør – med både dag- og aften åbent i hverdagene. Der er for nuværende i alt 131 timers åbningstid på de tre lokationer. Igennem tiden har der været gode erfaringer med, at borgerne selv også holder ”borger-åbent” på de nævnte lokationer på enkelte tidspunkter. Her har enkelte borgere, som frivilligt gerne vil påtage ansvaret og ønsker at tilbyde mere åbningstid, fået udleveret en nøgle og har stået for at holde åbent for andre borgere. Denne mulighed udvider den samlede åbningstid en smule.

Med de hidtidige erfaringer omkring borgernes forskellige ønsker til åbningstider og med jævnlige udtalte ønsker fra borgerne om at kunne få endnu mere adgang til flere jævnaldrende fællesskaber, foreslås her et forsøg med dels selvbetjente åbningstider og dels åbningstider, der henvender sig til hhv. borgere under 30 år (Ungeplatformen) og borgere over 30 år (Netværkshusene) samt fælles åbningstider for alle aldersgrupper i målgruppen. Forsøget vil blive fulgt løbende, og der vil være en evaluering med borgerne, der benytter tilbuddet efter et år.

De foreslåede åbningstider kan bidrage til både at skabe en oplevelse hos borgerne af en udvidelse af åbningstiderne, og en oplevelse af bedre mulighed for også at finde ind i alderssvarende fællesskaber. Den fagprofessionelle tilstedeværelse i tid og opgaver vil i sammenhæng med de nye åbningstider blive mere præcist defineret i §104 indsatsen, så det bliver endnu tydeligere for borgerne, hvornår personalet er til stede og med hvilke opgaver.

De selvbetjente åbningstider foreslås således:

• Daglig selvbetjent åbningstid fra kl. 9 – 21 hen over alle ugens 7 dage, hvor borgerne kan få adgang. Dørene vil være åbne/ulåste i det nævnte tidsrum, så der er adgang. Der vil blive installeret dørsystem, så dørene låses op/låses automatisk, tællere ved indgangsdørene, og der vil blive sat videoovervågning op indenfor ved dørene. Der kræves således ikke adgang vha. sundhedskort, som på f.eks. bibliotekerne, hvilket også matcher tilbuddets karakter som åbent og uvisiteret.
• Åbningstiden vil blive differentieret for aldersgrupperne, så det i højere grad bliver muligt at finde ind i jævnaldrende fællesskaber for hhv. under 30-årige og over 30-årige. Der vil også være åbningsdage fælles for begge aldersgrupper. Socialtilsyn Øst vurderer i seneste tilsyn (ultimo 2022), at denne aldersdifferentierede opdeling kan bidrage til et mere målrettet fokus i forhold til de borgere, der benytter tilbuddet.  

Disse åbningstider vil give borgerne mulighed for såvel hen over ugen at kunne være en del af selvbestaltede fællesskaber, jævnaldrende fællesskaber, som på fredage og i weekender at kunne være i fællesskaber for hele aldersgruppen.

Der vil fremover være mulighed for relevant personaledækning fra kommunen samlet ca. 90 timer om ugen på lokationerne i Korsør og Slagelse. Den konkrete personaletilstedeværelse og opgaveløsning vil blive tilrettelagt i dialog med borgerne, der kommer de respektive steder, så det matcher det lokale behov, der periodisk kan være forskelligt, bedst muligt. Herunder også med mulighed for personaledækning i weekender, hvis det lokalt findes mest relevant.

Tilbuddet henvender sig til alle kommunens borgere inden for målgruppen, og personalet vil også søge at skabe brobyggende og fællesskabende indsatser og aktiviteter til de borgere, der ikke bor bynært tæt på de to lokationer, så indsatsen kan komme flere til gavn i kommunen.

Høringssvar

Socialudvalget principgodkendte på deres møde den 8. marts 2023 ændrede åbningstider på de uvisiterede aktivitets- og samværstilbud efter under Center for Psykosocial Udvikling Slagelse (CPUS) og sendte sagen i høring i Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Der er modtaget høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte, som vedlægges (bilag 1).

Rådet for Socialt Udsattes høringssvar bemærker følgende:

• At øgede åbningstider er positivt, da det modvirker ensomhed og isolation for borgergruppen.

• At det undrer rådet, at alle i målgruppen for aktivitets- og samværstilbuddet selv er i stand til opsøge det åbne tilbud uden få ekstern støtte dertil.

• At rådet endvidere vurderer, at den øgede mulighed for ”borger-åbent” kan medføre en utilsigtet og uhensigtsmæssig samværskultur.

• At rådet ikke finder beskrevet hvad kerneydelsen præcist indeholder, herunder under hvad forskellen er mellem det åbne aktivitets- og samværstilbud og en varmestue. Borgerne kommer de to steder af forskellige grunde og de to typer tilbud skulle gerne levere forskellige kerneydelser.

• At lukningen af netværkshuset i Skælskør skaber udfordringer for borgerne i målgruppen i Skælskør, idet rådet finder det mere end tvivlsomt, at disse borgere vil transportere sig til Korsør/Slagelse. Rådet foreslår derfor, at der bliver skabt en brobygning mellem CPUS og varmestuen.

Administrationens besvarelse af bemærkninger i høringssvaret fra Rådet for Socialt Udsatte

Administrationen har vurderet høringssvaret fra Rådet for Socialt Udsatte. 

Vedr. at modvirke ensomhed og isolation

Det er en central del af formålet, at kommunen her i udvidet form stiller rammerne til rådighed for målgruppen, så der bliver flere muligheder supplerende for, at borgerne kan finde ind i selvbestaltede fællesskaber og relationer med hinanden. Styrkede muligheder for empowerment. 

Vedr. om målgruppen er stand til at selv at opsøge tilbuddet

Det er både borgere i målgruppen med og uden visiteret støtte, der benytter Netværkshusene og UngePlatformen. Langt hovedparten har ingen problemer med selv at opsøge tilbuddet, mens enkelte har brug for støtte til dette. Det aftales her individuelt eller i mindre grupper, hvad der – i givet fald borgeren/borgerne ønsker at benytte tilbuddet – hvad der kan være god støtte for at kunne komme til tilbuddet i et perspektiv, hvor borgeren/borgerne over tid ved egen hjælp kan komme til tilbuddet. Herudover henviser mange forskellige instanser til aktivitets- og samværstilbuddet, hvor nogle også følger borgerne på vej. En del af den visiterede §85-indsats (gruppeforløb og individuel støtte) foregår i de fysiske rammer, hvorved borgeren allerede er støttet ind i rammerne og brobyggende lærer husene at kende.   

Vedr. om borger-åbent kan medføre en utilsigtet og uhensigtsmæssig samværskultur.

Der er gode erfaringer – dels fra Værestedet Lilleøvej i Korsør og andre aktivitets- og samværstilbud i Danmark – med, at det gør en positiv forskel for bl.a. borgernes egen-mestring og indbyrdes fællesskab, at der udvises tro på og tillid til, at de selv kan og vil tage ansvar, såvel for hinanden som for tilbuddets rammer og drift. CPUS vil løbende være i dialog med borgerne, både i Borgerrådet og på de lokale husmøder, så CPUS kan understøtte relevant og sætte ind, hvis der viser sig noget utilsigtet eller uhensigtsmæssigt. 

For at sikre tryghed og sikkerhed, så er der på stedet altid et telefonnummer med direkte adgang til personale i hele den selvbetjente åbningstid fra kl. 9 – 21 hen over alle ugens 7 dage. Der er som nævnt også videoovervågning til eventuelt at kunne følge op og alarmerne er automatisk slået til uden for åbningstiden, således at stedet ikke kan benyttes efter kl. 21 og indtil kl. 9.

Der er både ligheder mellem og forskelle på de målgrupper, der benytter de to typer tilbud og på tilbuddene.

Varmestuerne har fokus på de mest udsatte, misbrugende og hjemløse borgere, og er et lavtærskeltilbud til denne målgruppe.

De åbne, uvisiterede aktivitets- og samværstilbud i denne sag henvender sig bredere til mennesker med psykisk sårbarhed og psykiatriske udfordringer med tilstødende problematikker som bl.a. ensomhed, misbrug og sociale udfordringer. Tilbuddet skal fungere som brobyggende platform til civilsamfundets mange øvrige fællesskaber.

Det er muligt at blande dele af målgrupperne, men det er fagligt vurderet ikke hensigtsmæssigt fuldt at sammenlægge disse to typer tilbud, da det kan skubbe hhv. de mest og de mindst udfordrede ud af tilbuddet, da de gensidigt kan have svært ved at identificere sig med at komme i et tilbud, hvor den anden målgruppe kommer.

Vedr. udfordringer i Skælskørområdet

Indsatsen med brobygning fra det eksisterende tilbud – Godthåb – og varmestuen i Skælskør har været i gang over en længere periode, og siden det blev anmeldt, at Godthåb skal lukke ned. Der er et godt samarbejde omkring denne proces mellem de to tilbud. En del af borgerne i Godthåb finder det allerede meningsfuldt, at varmestuen er det nye sted, de kan komme, mens andre gerne vil orientere sig i retning af tilbuddene i Korsør og Slagelse og deltage i aktiviteter og fællesskaber der. Nogle vil gerne begge dele. Netværkshusene og UngePlatformen – og recoveryskolen STARS – vil også periodisk udbyde aktiviteter i Skælskør, som borgerne i målgruppen kan knytte an til.   

Retligt grundlag

Servicelovens § 104 om aktivitets- og samværstilbud, der både kan gives som visiteret tilbud og som et åbent uvisiteret tilbud. Indenfor rammerne gives der støtte til samvær, rådgivning, fællesskaber mm.

Handlemuligheder

Socialudvalget har følgende handlemuligheder:

A. Socialudvalget godkender de udvidede selvbetjente åbningstider med status efter 3 måneder og evaluering om et år

B. Socialudvalget godkender ikke de udvidede åbningstider og tilbuddene fortsætter derfor med personale i de nuværende åbningstider

C. Socialudvalget vælger andre åbningstider i hverdage og i weekends.

Vurdering

Administrationen vurderer forsat, at der er et godt grundlag for et forsøg med udvidede åbningstider. Det vurderes, at det kan understøtte det forebyggende sigte med sårbare og sindslidende borgere for at dyrke de gode fællesskaber, og på den måde blive uafhængige af hjælp og støtte fra kommunen, eller at hjælpen kun i mindre grad skal gives.

Administrationen vurderer, at tilbuddet sikrer, at støtten gives med et forebyggende sigte og derfor nederst på indsatstrappen. De lange åbningstider henvender sig til alle i målgruppen, uanset om borgerene er i beskæftigelse, under uddannelse eller er hjemme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgifter til opsætning af kamera og dørtællersystem kan afholdes inden for CPUS' nuværende økonomiske ramme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Hvis Socialudvalget godkender sagen, vil de ændrede åbningstider træde i kraft 1. juni 2023 og socialudvalget få status september 2023.

Socialudvalget vil herefter blive præsenteret for evaluering af forsøget efter sommerferien 2024 .

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte at sende forslag 1 om serviceniveau for flexhandicapkørsel i høring hos høringsberettigede. Dette forud for, at Byrådet behandler sag om fastsættelse af serviceniveau på flexhandicapkørsel.   

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller, 

1. at Seniorudvalget sender forslag 1 om serviceniveau for flexhandicapkørsel i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Sagens indhold

I Budgetaftale 2023-26 blev der vedtaget en reduktion i budgetområdet 'Bustrafik' på 7 mio. kr. årligt (prioriteringsforslag 8.6.2.03 Busdrift). Af prioriteringsforslaget fremgår det, at en del af reduktionen skal findes ved at nedbringe kommunens omkostninger til den visiterede flexhandicapkørsel. Dette skal ske ved, at de visiterende enheder i Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Ældre undersøger muligheden for at sætte rammer og kriterier for, hvordan der visiteres til ydelsen.

Med henblik på at sikre budgetbalance på budgetområdet 'Bustrafik', kan Seniorudvalget i denne sag tage stilling til, om serviceniveau på Flexhandicapkørsel skal sendes i høring hos høringsberettigede og relevante udvalg, før et forslag sendes til behandling i Byrådet.

Flexhandicapordningen

Flexhandicapkørsel er en lovbestemt kørselsordning for borgere over 18 år med funktionsnedsættelser, fx svært bevægelseshæmmede, blinde eller stærkt svagtseende borgere. Denne gruppe borgere har et retskrav på at kunne benytte trafikselskabernes ordning for individuel handicapkørsel.

Svært bevægelseshæmmede omfatter kørestolsbrugere og personer, der bruger ganghjælpemidler som krykker, gangstokke og lignende. Kørestol eller ganghjælpemiddel skal være bevilget af kommunen. Ved blinde og svagtseende forstås personer med synsstyrke på 10% eller mindre samt personer med komplikationer som for eksempel synsfeltindskrænkning, der gør, at man ser mindre end 10%. 

Flexhandicapkørsel kan bruges til alle formål. Det gælder besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Flexhandicapkørsel kan også anvendes i forbindelse med behandling og terapi, hvis dette ikke er dækket af anden kørselsordning.

Serviceniveau på Flexhandicapkørsel

Det er kommunen, der visiterer borgere til flexhandicapkørsel ud fra de lovmæssigt fastlagte kriterier i forhold til målgruppe for ordningen. Movia Flextrafik står for tilrettelæggelsen af kørslen. Movia ejes af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland og er dermed en offentlig virksomhed reguleret af lov om trafikselskaber.

Borgere fra 65 år visiteres til ordningen af Center for Sundhed og Ældre, og borgere i alderen 18-65 år visiteres til ordningen af Center for Handicap og Psykiatri.

Borgeren har lovmæssigt ret til at få visiteret 104 enkeltture i et kalenderår, hvilket svarer til gennemsnitligt en ud- og hjemtur om ugen uanset længde. Hvis borgeren har brugt de 104 ture inden årets afslutning, har borgerne i særlige tilfælde kunnet visiteres til ekstrature efter ansøgning. Antallet af ekstrature har udgjort kommunens serviceniveau på flexhandicapkørsel. For nuværende har Slagelse Kommune ikke et politisk fastsat serviceniveau på ekstrature. 

Serviceniveau i andre kommuner

Administrationen har undersøgt serviceniveauet i andre kommuner. Serviceniveauet er forskelligt fra kommune til kommune. Nogle kommuner tilbyder ikke ekstrature, nogle kommuner har et loft for ekstrature på for eksempel 20 ekstrature, mens der for nogle kommuner ikke er et loft, men hvor der er en individuel vurdering ved ansøgning om ekstrature.  

Brug af flexhandicapkørsel

I 2022 anvendte 710 borgere flexhandicapkørsel. Antal borgere, der benyttede ekstrature i 2021 var 59 borgere, og i 2022 var det 58 borgere. I bilag 1 ses en sammenligning af brug af flexhandicapkørsel generelt i 2021 og 2022.

Egenbetaling

Borgeren har en egenbetaling i form af et forudbetalt medlemskab på 300 kr. om året. Derudover koster de første 5 km 24 kr. Fra 5 - 40 km er kørselsprisen 2,4 kr./km. Fra 40 km er kørselsprisen 1,2 kr./km. Ledsager koster op til 50% af turens pris. Det er muligt at have to ledsagere med. 

Kommunen betaler resten af omkostningerne til kørslen, som altså udgør en udgift for kommunen.    

Administrationen har undersøgt muligheden for at justere i egenbetalingen. Transportministeriet oplyser, at egenbetalingen skal følge de ordinære takster, som fastsættes af trafikselskabet - her Movia.   

Forslag til fremtidigt serviceniveau på flexhandicapkørsel

Administrationen har opstillet følgende forslag til serviceniveau for flexhandicapkørsel:

Forslag 1: Ingen ekstrature 

Der bevilges ikke ekstrature udover de lovbestemte 104 ture om året. Fordelen ved denne ordning er, at der ikke vil være udgifter til ekstrature i flexhandicap-ordningen. Ulempen er, at borgere med særlige behov ikke har mulighed for ekstrature. I 2022 var der 58 borgere, som benyttede ekstrature hvor andre kørselsordninger ikke dækker samt til vederlagsfri fysioterapi og træning. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 1,3 mio. kr. årligt.

Forslag 2: Individuel vurdering af behovet for ekstrature, men med et loft på 20 ekstrature ud fra fastsatte kriterier. 

Der bevilges højst 20 ekstrature, udover de lovbestemte 104 ture om året. Ved denne ordning vil 9 ud af 58 borgere, der i 2022 benyttede ekstrature, få dækket deres kørselsbehov fuldt ud, mens de øvrige kun vil få dækket deres behov for ekstrature delvist eller slet ikke, da ekstraturene kun dækker kørsel til vederlagsfri fysioterapi og træning, samt ture, hvor andre kørselsordninger ikke dækker. Fordelen ved denne ordning er, at det vil holde udgifter til ekstrature nede. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 1,1 mio. kr. årligt. 

Forslag 3: Individuel vurdering af behovet for ekstrature, men med et loft på 100 ekstrature ud fra fastsatte kriterier. 

Fordelen er, at borgere, som har behov for at få bevilget ekstrature udover de 104 kørsler, har mulighed for det, ud fra en individuel vurdering og fastsatte kriterier. Der var 6 borgere, som brugte mere end 100 ekstrature i 2022. Ved denne mulighed får 46 ud af 58 borgere dækket deres nuværende kørselsbehov. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 500.000 kr. årligt.   

Forslag 4: Individuel vurdering af behovet for bevilling af ekstrature ud fra fastsatte kriterier.

Fordelen er, at borgere, som har behov for at få bevilget ekstrature udover de lovpligtige 104 kørsler, har mulighed for det, ud fra en individuel vurdering og fastsatte kriterier. Ulempen ved denne ordning er, at kommunen ikke vil have et loft for udgifter til ekstrature. I 2022 brugte 6 borgere ekstrature til andre formål. Disse 6 borgere får ikke dækket deres kørselsbehov ved fastsættelse af serviceniveau, fordi ekstraturene bliver bevilliget efter fastsatte kriterier. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 370.000 kr. årligt. 

Forskellen på forslag 4 og den nuværende ordning er, at det på nuværende tidspunkt er muligt for borgere at få bevilget et ubegrænset antal ekstrature til valgfrie formål. Ved forslag 4 er formålet begrænset gennem fastsættelse af kriterier.

Beregningerne i forslag 2, 3 og 4 er lavet med den forudsætning, at kriterierne for bevilling af ekstrature er, at kørslen er til vederlagsfri fysioterapi.

Borgerens mulighed for at benytte andre kørselsordninger

Flexhandicapordningen udgør et supplement til øvrige kørselsordninger til lignende formål. I bilag 2 er vedlagt en oversigt over andre mulige kørselsordninger, som borgerne kan benytte.

Retligt grundlag

Efter § 11, stk. 1 i lov om trafikselskaber skal trafikselskabet etablere individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede personer og for blinde og stærkt svagtseende personer - alle på 18 år og derover.

Jf. § 11, stk. 2 skal den individuelle handicapkørsel omfatte mindst 104 enkeltture om året så tæt til gadedøren som muligt og foregå i egnet køretøj. 

Jf. § 11, stk. 4 må taksterne for individuel handicapkørsel ikke være væsentligt højere end taksten for øvrig trafik, der varetages af trafikselskabet. 

Handlemuligheder

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder:

A. Beslutte at sende forslag 1 med ingen ekstrature som serviceniveau på flexhandicapkørsel, i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

B. Beslutte ikke at sende forslag 1 med ingen ekstrature som serviceniveau på flexhandicapkørsel, i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

C. Beslutte at sende et andet forslag til serviceniveau på flexhandicapkørsel i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Seniorudvalget har kompetence til beslutning om visitering af flexhandicapkørsel. Socialudvalget skal høres, da ordningen også omfatter unge mellem 18 og 64 år. Teknik, - Plan- og Landdistriktsudvalget skal høres, da budgettet for flexhandicapordningen er placeret her.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Seniorudvalget sender forslag 1 med ingen ekstrature som serviceniveau på flexhandicapkørsel i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgettet til Flexhandicap er placeret sammen med den kollektive bustrafik (de gule busser) og Flextur under budgetområdet 'Bustrafik' i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Det betyder, at udgifter til flexhandicapkørsel påvirker budgettet for den øvrige kollektive trafik. I 2023 udgør den samlede budgetramme 52,6 mio. kr.

Udover budgetreduktionen på 7,0 mio. kr., besluttet i Budgetaftale 2023-26, har det været en udfordring, at den afsatte budgetramme til 'Bustrafik' ikke stod mål med den årlige udgift. På Byrådets møde den 28. november 2022 punkt 19 om trafikbestilling 2023 blev der besluttet besparelser i den kollektive bustrafik for et beløb svarende til 9,5 mio. kr. i helårsvirkning for perioden juni 2023 til juni 2025. Herefter skønnes det, at der er balance mellem serviceniveau og det reducerede budget. Det skal bemærkes, at indfasningen af budgetreduktionen betyder et merforbrug i 2023 på cirka 5,4 mio. kr. og et merforbrug i 2024 på cirka 4,8 mio. kr. på budgetområdet. Dette er med afsæt i de forudsætninger, som på beslutningstidspunktet lå til grund for trafikbestillingen. Indeholdt i forudsætningerne var, at udgifter til flextur og flexhandicapkørsel ikke fortsatte med at stige, set i forhold til det forventede forbrug i 2022. Det forventede forbrug var estimeret til henholdsvis 4,5 mio. kr. for flextur og 6,7 mio. kr. for flexhandicapkørsel. Det har imidlertid vist sig, at den faktiske udgift i 2022 til flexhandicapkørsel beløb sig til 7,1 mio. kr. og ser ud til fortsat at stige i årene fremover, blandt andet på grund af demografiudviklingen.

Udgifterne til flexhandicapkørsel har været: 

2016: 2,5 mio. kr.

2017: 2,8 mio. kr. 

2018: 4,2 mio. kr. 

2019: 5,5 mio. kr. 

2020: 5,9 mio. kr. (Movias bestyrelse besluttede den 10. september 2020, som følge af Covid-19, at regioner og kommuner skulle betale den afsatte budgetudgift til flextrafik, herunder flexhandicap, også selvom Movia ikke udførte de pågældende kørsler).  

2021: 6,1 mio. kr.  

2022: 7,1 mio. kr.

Årsager til stigende udgifter til flexhandicap indtil nu:

• Udvidelse af kørselsordningen i 2017, så den også omhandler kørsel til behandling, terapi og lignende
• Udvidelse af målgruppen i 2018, så den omfatter blinde og stærkt svagtseende fra 18 år og op
• Generel stigning i antal borgere, der bruger ordningen. I 2021 var der 605 aktive brugere af ordningen. I 2022 var antallet steget til 710 aktive brugere.
• Stigning i brugen af ekstrature. I 2021 blev der kørt 3923 ekstrature. I 2022 var dette tal steget til 4566.

Demografi og fremtidige udgifter til flexhandicapkørsel

Som følge af demografiudviklingen på ældreområdet vil der forventeligt være en generel stigning i udgifter til flexhandicapkørsel i de kommende år. Et estimat baseret på ren demografi viser en pris- og lønfremskrevet stigning (PL-2023) i udgifter fra 2022 til 2023 på 340.000 kr. årligt. Ud fra Slagelse Kommunens befolkningsprognose 2022 vil der være en tilsvarende årlig stigning i udgifter i årene frem til 2032. Budgettet til den kollektive trafik demografireguleres ikke, men dette analyseres videre med henblik på at indgå i Budget 2024-27.

Tværgående konsekvenser

Da budgettet til flexhandicapkørsel indgår i budgettet til den kollektive trafik, vil beslutninger vedrørende serviceniveauet for flexhandicap få konsekvenser for serviceniveauet i den ordinære kollektive bustrafik.

Sagens videre forløb

Efter endt høring kan Seniorudvalget indstille forslag til serviceniveau på flexhandicapkørsel til godkendelse i Byrådet.   

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget, Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget godkende foreslåede sagsbehandlingsfrister.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen og Børn- og Ungechefen indstiller,

1. at Byrådet godkender sagsbehandlingsfristerne.

Sagens indhold

Kommunalbestyrelsen skal på det social- og beskæftigelsesretlige område fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister for kommunens behandling af ansøgningsager på det sociale- og beskæftigelsesrettede område, så borgerne let kan få kendskab til behandlingstiden.

Fristerne fremgår af bilag 1-3. Enkelte frister er lovbestemte. Disse er medtaget i bilagene for helheden.  

Der er ikke i lovgivningen retningslinjer for, hvor korte eller hvor lange fristerne må være. Dog gælder et lovfæstet hurtighedsprincip, som indebærer, at en sag skal behandles så hurtigt som muligt. ”Så hurtigt som muligt” afhænger bl.a. af, hvor kompliceret sagen er, det sociale problems karakter, hvor mange erklæringer og andre oplysninger, der skal indhentes, om afgørelsen må afvente udfaldet af andre tiltag m.m.

Rimelig behandlingstid kan således variere meget, tre uger kan være for lang tid i nogle sagstyper, mens et halvt år kan være passende i andre.

Ved fastsættelsen af fristerne skal forskellige hensyn iagttages og afvejes. På den ene side borgernes rimelige ønsker om at få svar hurtigt, og på den anden side hensynet til korrekt sagsbehandling, herunder tilstrækkelig sagsoplysning samt kommunens prioriteringer af, hvordan de samlede kommunale ressourcer bedst anvendes.

Kommunens fastsatte sagsbehandlingsfrister skal være realistiske og afspejle den tid, der i hovedparten (ca. 90 %) af tilsvarende sager bruges på behandling.

Administrationens foreslåede sagsbehandlingstider har været i høring hos interessenter inden for Center for Børn og Unge og Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration for disses vurdering og bemærkninger. Administrationen har modtaget høringssvar fra DH Slagelse, Danske Handicaporganisationer og Rådet for Socialt Udsatte, Slagelse. Bemærkningerne fremgår af bilag 4 og 5.

Rådet for Socialt Udsatte tilkendegav, at det det vanskeligt at vurdere, hvilke arbejdsopgaver og processer en sag skal igennem, som er bestemmende for fristen og havde derfor ikke bemærkninger til fristerne.

DH Slagelse henledte generelt opmærksomheden på hurtighedsprincippet i retssikkerhedslovens § 3, som det sociale områdes afgørelsesvaretagelse er underlagt. Derudover havde DL Slagelse bemærkninger til tre specifikke frister, herunder en positiv tilkendegivelse af en kort frist, hvis den efterkommes. Der udtryktes bekymring mht. to fristændringer. Fristen for tabt arbejdsfortjeneste, der ændres fra 6 til 8 uger, og fristen for klargøring af sagen ved ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, der foresloges ændret fra 1 måned til 10 uger.

Administrationen har på baggrund af høringssvaret undersøgt sagsgangen, der danner baggrund for pågældende frister igen.

Mht. tabt arbejdsfortjeneste er det ikke realistisk at undgå den foreslåede ændring.

For så vidt angår jobcenterets behandling af en ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrund, er det væsentligt at bemærke, at det ikke drejer sig om de sager, hvor forvaltningen har vurderet, at borgeren skal tilkendes førtidspension. Der er således ikke tale om en længere sagsbehandlingstid, når borgere er afklaret til førtidspension. Jobcenteret har på baggrund af høringssvaret nedsat sagsbehandlingsfristen fra 10 uger til 8 uger. Den tidligere frist på en måned vurderes at være sat forkert, da det ikke er muligt at nå de sagsgange, der er påkrævet på den tid.

Dog henleder administrationen opmærksomheden på, at sager altid behandles hurtigst muligt, så der vil være en stor del af afgørelserne også mht. til disse to frister, der træffes på kortere tid end den fastsatte maksimale frist.

Retligt grundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 3, stk. 2.

Af denne bestemmelse fremgår det, at der på de enkelte sagsområder skal fastsættes frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning til afgørelsen skal være truffet.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet godkender de reviderede sagsbehandlingsfrister.

B. Byrådet ikke godkender de reviderede sagsbehandlingsfrister.

C. Byrådet godkender nogle af de reviderede sagsbehandlingsfrister og beder administrationen udarbejdet oplæg på ikke-godkendte frister.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de foreslåede sagsbehandlingsfrister afspejler en hensynsafvejning, hvorved borgerne hurtigst muligt og på et tilstrækkeligt oplyst grundlag får afgjort om og hvilken hjælp, de har ret til.

Fristerne er realistiske for størstedelen af ansøgninger, og kun konkrete omstændigheder i den enkelte sag vil kunne forlænge sagsbehandlingstiden udover fastsatte frister. I tilfælde af længere sagsbehandlingstid orienteres borger om årsagen til forlængelsen samt den konkrete forventede sagsbehandlingstid.

De foreslåede frister er den længste forventede sagsbehandlingstid for størstedelen af ansøgningerne. Ansøgninger, der kan behandles hurtigere, vil blive det, hvilket også er i overensstemmelse med hurtighedsprincippet.

Høringssvar har bidraget med yderligere indsigt i betydningen af en særlig hurtig afklaring af muligheder og rettigheder for borgere, der har et særligt akut behov for hjælp – eller risikerer at rammes hårdt, hvis der ikke i den konkrete situation tages særligt hensyn til akutte behov. Der vil fortsat blive taget særlige hensyn til fremskyndelse af afgørelsen, når konkrete individuelle hensyn tilsiger det.

Administrationen anbefaler på denne baggrund, at de foreslåede sagsbehandlingsfrister godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Sagsbehandlingsfristerne vil blive gennemgået og vurderet af administrationen løbende. Hvis gennemgangen giver anledning til behov for ændring, vil fristerne blive forelagt Byrådet for vurdering og godkendelse.

Læsevejledning bilag:

- De frister, hvor der ikke er angivet en tidligere frist, har der ikke tidligere være godkendt en frist.

- De lovbestemte frister, der er medtaget, er angivet som lovbestemte.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget orienteres løbende om status på proces omkring nedlukning af tilbuddet Rosenkildevej 87-89 under Specialcenter Slagelse. 

Indstilling

Socialchefen indstiller, 

1. at Socialudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Socialtilsyn Øst traf den 3. november 2022 afgørelse om at ophæve godkendelsen af botilbuddet Rosenkildevej 87-89. Borgerne skal være hjulpet til andet relevant tilbud senest den 3. maj 2023. Denne status er derfor den sidste status udvalget modtager.

Status borgerne 

Efter 3. maj er der risiko for, at der er to borgere tilbage på Rosenkildevej 87-89. Det forventes, at borgerne snarest kan flytte, men der skal iværksættes døgnhjælp til borgerne medens de opholder sig på Rosenkildevej. Pleje og omsorg tilrettelægges i Specialcenter Slagelse og den sundhedsfaglige pleje dækkes ind via Sundhed og Ældre.

Hvor flytter borgerne hen?

Der er fundet tilbud til 17 Slagelseborgere i Slagelse Kommune.  

To Slagelseborgere har ønsket at flytte til udenbys tilbud. 

Alle udenbysborgere har fundet tilbud uden for Slagelse Kommunes tilbud. 

Status medarbejderne 

Pr. 1.maj 2023 er der 30 medarbejdere, hvis opsigelsesvarsel rækker udover 1. maj. udgangspunktet er, at medarbejderne fritstilles. Der arbejdes på at fastholde personale i forhold til løsning af opgaver for de to borgere, der forventes at være på Rosenkildevej efter 3. maj.

Specialcenter Slagelse udarbejder løbende plan for løsning af personale- og kompetenceudfordringer ved at anvende personale fra andre områder på Specialcenter Slagelse og ved at benytte faste vikarer fra vikarbureau.

Status boligselskab

Boligerne ejes af VAB.

Center for Handicap og Psykiatri, Center for Kommunale Ejendomme og VAB mødes løbende for at sikre koordinering og fælles forståelse i processen frem mod den 3. maj 2023, hvor botilbuddet ophører.

Der er aftalt opfølgende møde mellem VAB, Center for Kommunale Ejendomme og Handicap og Psykiatri den 18. april 2023.

Status Socialtilsyn Øst  

For at Socialtilsynet kan følge med i nedlukningen af tilbuddet fremsender Specialcenter Slagelse hver 14. dag en opdateret nedlukningsplan med status på de enkelte borgere samt en plan for bemanding, hvor kompetenceniveauet fastholdes samt en status omkring samarbejdet med kommunerne omkring borgernes flytning. 

Retligt grundlag

Lov om Socialtilsyn § 5.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der fremlægges senere i 2023 en sag om de samlede økonomiske konsekvenser ved nedlæggelse af botilbuddet. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Endelig opgørelse af økonomi vil fremlægges Byrådet, når den foreligger. 

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelse, tiltag og projekter.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformanden
2. Orientering fra udvalgets medlemmer
3. Orientering fra administrationen

Orientering fra udvalgsformanden

Udvalgsformanden orienterer om DH-møde med politikerne. 

Orientering fra administrationen

Administrationen orienterer om igangværende analyser i centeret.

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet. 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig                          kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.