2. Ombygning Skælskør Plejecenter (B)
2. Ombygning Skælskør Plejecenter (B)
Sagsnr.: 330-2014-92083 Dok.nr.: 330-2016-470577 Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
På Sundheds- og Seniorudvalgets møde den 12. august 2016,
blev beslutning om projektforslag, herunder fællesarealets
størrelse samt den fortsatte politiske styring af projektet udsat.
Forinden beslutning ønskede
Sundheds- og Seniorudvalget følgende afklaret:
a) Lovgrundlaget
omkring krav til fællesarealets størrelse (minimumskrav)
b) Konsekvens for
økonomien ved ændring af fællesarealets størrelse ift. rådighedsbeløb til
ombygning
c) Mulighed for
ændrede modeller for fællesarealet, herunder let tilbygning (lokalplan og
økonomi)
I indeværende sag findes svar på
disse punkter.
Baggrund
På Sundheds- og Seniorudvalgets
møde den 12. august 2016 blev der truffet beslutning om, at der ikke etableres traditionelle spabade. Samtidig besluttede
Udvalget at fastholde tidligere beslutning om et Wellness-tema for
plejecenteret, bl.a. ved etablering af større badekar med spa-funktioner.
Udvalget besluttede ligeledes, at
der fremover er politisk repræsentation i styregruppen. Steen Olsen og Frederik
Pedersen indgår i styregruppen.
Retligt
grundlag
Styrelsesvedtægt 2015,
Slagelse Kommune. Vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015.
Handlemuligheder
a) Lovgrundlaget omkring krav til fællesarealets
størrelse (minimumskrav) Der findes ingen lovkrav
til fællesarealets størrelse og således ingen minimumskrav hertil. Det er reelt
muligt helt at undlade et fælleslokale, som det der er tale om i dette
tilfælde.
b)
& c) Konsekvens for økonomien ved ændring af fællesarealets størrelse ift.
rådighedsbeløb til ombygning samt mulighed for ændrede modeller for
fællesarealet, herunder let tilbygning.
Som
udgangspunkt tilgår der, iflg. revisor, projektet 4,2 mio. kr. inkl. moms for
de 164 m2 fællesareal i projektforslaget. Ombygningsudgiften for fællesarealet
udgør budgetmæssigt 1,64 mio. kr. inkl. moms. (10.000 kr. pr. m2). Der tilgår
derfor projektet i alt netto 2,6 mio. kr., svarende til 15.750 kr. pr. m2
fællesareal. Ved en reduktion af fællesarealet vil der derfor tilgå projektet
et mindre beløb, som skal spares andetsteds, såfremt budgettet skal overholdes.
I
bilag 1 findes totalrådgivers detaljerede redegørelse samt økonomiske
konsekvenser ved 4 scenarier:
1) Fællesarealet udelades
2) Fællesarealet halveres
3) Fællesarealet placeres
i ny tilbygning
4) Fællesarealet udføres
i fuldt omfang som dispositionsforslaget anviser.
Totalrådgiveren har ligeledes opsummeret
mulighed for besparelser i nuværende projektforslag, hvilket efter
totalrådgivers vurdering, ikke kan findes på boligarealerne, da disse ikke kan mindskes
yderligere, idet der allerede er optimeret på arealforbruget i forhold til det
nødvendige areal for plejekrævende beboere. Der kan derfor alene spares på valg
af materialer mv. Totalrådgiver bemærker hertil, at der allerede er valgt
økonomisk optimale materialer, så mulighederne er begrænsede.
En mulighed er, at de 2 wellnes-rum udgår og
rummene istandsættes malermæssigt til disponible rum i stedet for. Dette vil
give en besparelse på; 17 m2 wellness-rum i stueplan: 232.500 kr. inkl. moms.
21 m2 wellness-rum i parterreplan: 272.500 kr. inkl. moms. I alt en besparelse
på ca. 500.000 kr., inkl. moms, hvis begge wellness-rum udgår.
Derefter restere ca. 2 mio. kr. jf. ovenfor,
hvilket totalrådgiver ikke finder muligt at finde andre steder i det samlede
projekt.
Vurdering
Den samlede anlægsøkonomi for
Skælskør Plejecenter er beregnet ud fra de angivne arealer i projektforslaget
med en gennemsnits håndværkerpris på kr. 14.500 pr. m². Men da boligarealerne
reelt er væsentlig dyrere at ombygge end fællesrummet er, vil en reducering
eller udeladelse af fællesrummet betyde, at der skal findes en besparelse i
byggeudgifterne på boligarealet. Dette er jf. totalrådgivers vurdering ikke
muligt. Ved en udeladelse af wellnes-rum som beskrevet ovenfor spares 0,5 mio.
kr. hvorefter der er en ufinansieret rest på ca. 2 mio. kr., hvilket ikke er
muligt at finde inden for det i projektforslaget beskrevne.
En evt. etablering af et
fællesrum i en nybygning, vil medføre de samme økonomiske udfordringer som at
undlade det fællesrum der er disponeret i projektet.
Evt. ændringer af
projektforslaget som nævnt vil derudover medføre merudgifter til projektering,
som vil medføre yderligere besparelser til håndværkerudgifterne til
boligarealet, da den økonomiske ramme for byggeriet ligger fast.
Evt. besparelser på boligarealet
vil betyde ringere bygningskvalitet og dermed bl.a. større
vedligeholdelsesudgifter, hvilket ikke kan anbefales. Beregninger af
anlægsudgifterne fremgår i totalrådgivers redegørelse jf. bilag 1.
Endeligt skal tilføjes
konsekvenser for beboere, idet en udeladelse eller reduktion af det i
projektforslaget angivne fællesrum vil medføre en forringet brugsværdi af
plejecentret som helhed. I bilag 2 ses bemærkninger fra Skælskør Plejecenters
leder. Det skal endvidere fremhæves, at et fællesareal med mulighed for fælles
samvær og aktiviteter for alle plejecentrets beboere samt pårørende,
frivillige, personale m.fl. i stor grad vil være med til at understøtte den
netop vedtagne Værdighedspolitik.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Dertil kommer, at der angiveligt vil fremkomme merudgifter til totalrådgiver, i
form af honorarmæssige ændringer, såfremt der besluttes en om projektering.
Totalrådgivers tilbudsgrundlag svarer til bygherre, dvs. Slagelse Kommunes
udbudte dispositionsforslag. Størrelsen
på evt. honorarmæssige merudgifter pga. om projektering kendes ikke før evt.
projektændringer i forhold til totalrådgiverudbuddets dispositionsforslag er
fastlagt.
Konsekvenser
for andre udvalg
Beslutning om overflytning af
styring af projektet til LTE-Udvalget vil betyde at Sundheds- og seniorudvalget
alene kan indstille forslag om indholdsmæssige ændringer, til projektet, til
LTE-Udvalgets videre behandling.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgschefen indstiller,
1. at Udvalget træffer beslutning om fællesarealets
størrelse
2. at Udvalget godkender foreliggende Projektforslag med
evt. ændringer
3. at Styringen af projektet følger Styrelsesvedtægterne og
derved varetages af LTE-udvalget.
Beslutning i Sundheds- og
Seniorudvalget den 23. august 2016:
Fraværende:
Ann Sibbern (O)
Udvalget beslutter model 1 (dvs. fællesarealet udelades)
idet udvalget ønsker synliggjort konsekvenserne af besparelse pr. bolig på
85.936 kr.
Udvalget ønsker, at der udarbejdes dispositionsaftale på
restarealet i samarbejde med Skælskør Plejecenter, således at beboerne kan
bruge arealerne.
Udvalget beslutter, at der indgår 1 wellnessrum i projektet.
Udvalget beslutter, at styringen af projektet fastholdes i
dette udvalg.
Udvalget beslutter, at afholde et ekstraordinært udvalgsmøde
mandag d. 29. august kl. 15 efter aftale med næstformanden for at få en
afklaring på nævnte konsekvenser.
Udvalget forventer, at de ønskede præciseringer ikke
medfører merudgifter i forhold til Totalrådgiveren.