Sundhedsudvalget – Referat – 27. marts 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

Der var afbud fra Ali Yavuz (A)

At 1: Godkendt

Kompetence

Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.     at Sundhedsudvalget godkender dagsordenen.

 

2. Budget 2024 – Drøftelse af temaer til prioriteringskatalog budget 2024 (D)

Beslutning

At 1: Sundhedsudvalget pegede på følgende områder, som det ønskes, at administrationen arbejder videre med til prioriteringskataloget i budgetprocessen:

  • analyse af aktivitetsbestemt medfinansiering til regionen eksempelvis forebyggelige indlæggelser.
  • tandplejen eksempelvis tværkommunalt samarbejde eller driftsbesparelse ved at samle på færre enheder.
  • de tidligere foreslåede prioriteringsforslag.
  • samkørsel eksempelvis på genoptræning.
  • tværkommunale tilbud på sundhed eksempelvis til kronikere.

Kompetence:

Sundhedsudvalget

 

Beslutningstema

Sundhedsudvalget skal drøfte temaer og områder, som udvalget vil anbefale indgår i arbejdet med at finde bidrag til prioriteringskataloget til budget 2024-27. 

 

Indstilling

Konstitueret Sundheds- og Ældrechef indstiller,

  1. at Sundhedsudvalget drøfter, hvilke temaer og områder udvalget ønsker, at administrationen skal arbejde videre med til prioriteringskataloget i budgetprocessen.

 

Sagens indhold

Det er besluttet, at der skal udmøntes besparelser for i alt 105 mio. kr. i budget 2024-27 for hele kommunen.

Byrådet har den 19. december 2022 derudover besluttet, at der i direktionens budgetforslag skal udarbejdes prioriteringsforlag for mindst 150 mio. kr. Dette svarer til 4,3 mio. kr. i Sundhedsudvalgets budget, se bilag 3.

Byrådet har besluttet, at administrationen har ansvaret for at udarbejde prioriteringskatalog i dialog med fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.

Sundhedsudvalget skal på dette møde drøfte temaer og nye områder, som udvalget ønsker, at administrationen skal arbejde med i budgetprocessens prioriteringskatalog. 

Udgangspunktet for drøftelser er:

  • Udvalgets budget 2023-26 samt foreløbigt for regnskab 2022 (bilag 1)
  • Forslag, som ikke blev valgt til budget 2023
  • Fagområder på udvalgets områder, som kan konkurrenceudsættes (bilag 2)
  • Nye temaer, som udvalget ønsker, at der kigges på, herunder temaer der går på tværs af udvalgene.

På udvalgsmødet vil administrationen præsentere et oplæg, der udover ovennævnte temaer, også indeholder en uddybning af udfordringer og mulige løsninger på udvalgets område på både på kort og lang sigt.

Retligt grundlag

Byrådets godkendte tids- og procesplan for budget 2024-2027.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger 

Vurdering

Administrationen vurderer, at inddragelse af Sundhedsudvalget i drøftelserne på nuværende tidspunkt vil give en bredere involvering og bedre mulighed for at fremkomme med det ønskede prioriteringskatalog på 150 mio. kr.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb  

På budgetseminaret i april 2023 bliver Byrådet præsenteret for status på arbejdet med prioriteringskataloget.

Frem til den 20. juni 2023 kan partierne komme med yderligere prioriteringsforslag og budgetforslag.

Det samlede prioriteringskatalog vedlægges Økonomiudvalgets 1. behandling den 21. august 2023. Dagsorden udsendes den 16. august 2023

Budgetforslaget er i høring frem til 5. september 2023, hvorefter Byrådet afslutter budgetforhandlingerne inden 2. behandlingen den 9. oktober 2023.

 

 

3. Kalundborg Kommunes anvendelse af praksissektoren i forbindelse med genoptræning (O)

Beslutning

 At 1: Taget til orientering

Sundhedsudvalget ønsker en opfølgning på sagen i slutningen af 2023.

Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalget orienteres om, hvordan Kalundborg Kommune anvender praksissektoren i forbindelse med genoptræning efter endt sygehusophold.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Sundhedsudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

I Budgetaftale 2023-26 fremgår det, at partierne ønsker, at der igangsættes et arbejde med henblik på at indgå en samarbejdsaftale mellem kommunen og de private leverandører til § 140-genoptræning, som kan sikre bedre patientforløb på tværs af sektorer. Kalundborg Kommune er blandt de første, der har indført samarbejde mellem kommune og privatpraksis. Administrationen har på den baggrund været på besøg hos Kalundborg Kommune, hvor repræsentanter fra kommune og privat leverandør i Kalundborg deltog.

Baggrund for Kalundborg Kommunes udlicitering til privatleverandør

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev det i Kalundborg Kommune politisk prioriteret at udlicitere genoptræningsopgaven. Kalundborg Kommune valgte derfor i 2008, at de almene genoptræningsopgaver (overblik over genoptræningsniveauer er vedlagt i bilag 1) skulle varetages i et samarbejde mellem Kalundborg Kommunes Forebyggelses- og Genoptræningscenter og de private leverandører på området. Dette som et alternativ til at opbygge kommunal kapacitet. Det er gennem hele perioden de samme syv lokale private leverandører, der har haft kontrakt med kommunen. 

Samarbejdsmodellen mellem kommune og praksissektor har været justeret undervejs. I den nuværende model er det præciseret, at praksissektor varetager basale genoptræningsopgaver, hvor der er behov for en monofaglig indsats. Her er målgrupperne kendetegnet ved velkendte og hyppigt forekomne problematikker som muskelskeletlidelser (der fx dækker over smerter og ubehag i lænden, ryggen, skuldrene eller nakken med videre). Kommunen varetager også en andel af de basale genoptræningsopgaver, men er primært leverandør på de avancerede genoptræningsopgaver. Målgruppen for de avancerede genoptræningsplaner er kendetegnet ved, at opgaverne samtidig forudsætter et behov for tværsektoriel eller tværfaglig koordinering mellem de kommunale aktører, eller at målgruppens bagvedliggende sygdom er med få eller moderate forekomster.

I Kalundborg er det kommunen, der, ud fra indholdet i genoptræningsplanen og med baggrund i en konkret, individuel vurdering af borgerens samlede behov, vurderer, hvorvidt opgaven skal tilgå kommunal leverandør eller håndteres i frit valg hos private leverandør. Ved visitation til privat leverandør afgør kommunen samtidig, hvilket takstniveau opgaven hører under. Der er defineret fire fastsatte takstgrupper i den indgåede kontrakt. Som udgangspunkt er det ikke muligt for de private leverandører at få taksterne re-visiteret. Ved behov for yderligere genoptræning, eller hvis borgerens tilstand ændres væsentligt, overgår opgaven til varetagelse i kommunal regi. Det er borgerne, der efter visitation fra kommunen kontakter privat leverandør med henblik på rettidig opstart. De private leverandører har derved ikke mulighed for at sortere imellem borgerhenvendelserne for derved at prioritere specifikke målgrupper.

Erfaring fra Kalundborg Kommunes udlicitering til privat leverandør

Tilbagemeldingerne fra såvel kommunal som privat leverandør i Kalundborg Kommune er overvejende positive i forhold til samarbejdet. De indkomne genoptræningsopgaver er fordelt nogenlunde ligeligt mellem kommunal leverandør og de samlede private leverandører i forhold til antal borgere årligt. Fordeling opleves nogenlunde stabil. I 2022 blev 2.672 borgerne fordelt, med 1.366 borgere til praksissektor og 1.306 borgere til kommunen. 

Den nuværende samarbejdsmodel i Kalundborg Kommune har udviklet sig i takt med, at opgaveporteføljen har ændret sig som følge af øget regional specialisering og aktivitet. Samarbejdet kræver løbede koordinering og et aktivt samarbejdsfora for at imødekomme de faglige krav, der er til opgavevaretagelsen, og for at håndtere eventuelle tilsynsforpligtelser ved problematiske sager. Det er de private leverandører, der beslutter indholdet i de enkelte borgerforløb med afsæt i den tildelte takst. Der er derfor variation i forløbet, set i forhold til den enkelte leverandørs prioriteringer af holdtilbud eller individuelle tilbud, og variation i indhold, set i forhold til leverandørens generelle ressourcer og klinikkens størrelse.

Kalundborg Kommune fører ikke struktureret tilsyn med de private leverandører, men har beskrevet krav til opgaveudførelsen i kontrakten. Overordnet set er borgerne tilfredse med ordningen, og der opleves meget få klagesager. Det er de kommunale repræsentanters oplevelse, at de private leverandører løser opgaverne inden for den tildelte takst, og at specielt de erhvervsaktive borgere med korte forløb føler sig mindre sygeliggjort hos de private leverandører. Det begrundes i, at borgerne ikke træner sammen med borgere, som har mere udfordrende problemstillinger, hvilket har betydning for borgernes selvopfattelse og dermed også en effekt på fastholdelse i job, og hvor hurtigt de kommer tilbage i arbejde. COWI har i januar 2020 fremhævet samme konklusion i et inspirationskatalog udarbejdet for Social- og Indenrigsministeriet. Her har de identificeret de tiltag, som ti udvalgte kommuner selv har udpeget som særligt virksomme til at få erhvervsaktive borgere med en muskelskeletlidelse i genoptræningsforløb fastholdt i arbejde eller hurtigt tilbage til arbejde efter start på et alment genoptræningsforløb. Konklusionen er altså et udtryk for kommunernes egen oplevelse, og ikke udledt af et effektstudie, der påviser forskel på kommunal og privat genoptræning i den sammenhæng.

De administrative processer med visitation, kommunikation, løbende journalisering, statistikforpligtelser, fakturering med videre er omfattende. Kalundborg Kommune har derfor udviklet interne RPA-løsninger (Robotic Proces Automation), som automatiserer nogle af de manuelle digitale administrationsprocesser i samarbejdet, så ventetidsforpligtelsen kan overholdes. Begge parter udtrykker ønske om at minimere de administrative processer i samarbejdet. Privat leverandør beskriver specifikt sektorovergang og udfordringer med at komme i kontakt med de regionale aktører ved afklarende spørgsmål om indholdet i genoptræningsplanen.

Slagelse Kommunes kontekst på genoptræningsområdet

Slagelse Kommune har i højere grad end Kalundborg opbygget kommunal kapacitet på genoptræningsområdet. I 2008 blev lokaler indviet på Linde Allé i Korsør, og i 2023 på Rosenkildevej i Slagelse efter, at de eksisterende lokaler ikke længere kunne imødekomme det stigende aktivitetskrav.

Frit Valg til genoptræning

I 2018 trådte loven om udvidet frit valg til genoptræning i kraft. Det betyder, at borgere, der er udskrevet med en genoptræningsplan efter Sundhedslovens § 140, skal tilbydes frit valg ved privat leverandør, såfremt kommunen ikke kan tilbyde borgeren genoptræning indenfor 7 kalenderdage. 

Ifølge praksisplanen 2021-2024 er der syv private fysioterapiklinikker i Slagelse Kommune. Fire af disse har allerede indgået en aftale om at levere tilbud til det frie valg på genoptræningsområdet via FritValgsService i Slagelse Kommune. I øjeblikket er det frie valg udelukkende muligt for almen genoptræning og 29 udvalgte fagområder inden for såvel basal som avanceret genoptræning. Det er de private klinikker, som bestemmer, hvilke fagområder de ønsker at byde ind på. Hvert område er med foruddefinerede forløb, takster og honorar efter de aftaler, der er indgået under Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Herefter kan borgeren efter kommunal visitation slå relevante privatklinikker op som udbyder på FritValgsService hjemmeside (mingenoptraening.dk).

Slagelse Kommune har i 2022 modtaget 3.506 borgere til genoptræning, hvoraf 164 borgere er tilbudt tid hos privat leverandør på baggrund af overskridelse af ventetidsfristen. Heraf takkede 87 personer ja, svarende til 2% af målgruppen. På baggrund af Budgetaftale 2023-26 er der gennemført justering af budgettet i genoptræningen, svarende til tre fuldtidsansatte. Justeringen har haft betydning for genoptræningsafdelingens ventetidsfrist, og i sidste kvartal af 2022 og starten af 2023 er der sket en forøgelse i antal borgere, som tilbydes forløb i frit valg. Det skyldes forventelig, at justering af serviceniveauet endnu ikke er gennemført fuldt ud.  

Kalundborg Kommune har med deres kontrakt formået at indgå aftaler med en lavere takst (pris) end det, der er indgået under Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) på landsplan. Kalundborg Kommune har derfor ikke erfaringer med indgåelse af aftaler via FritValgsService, der er ansvarlig for rammen af det nationale udbud.

Fremadrettet udvikling i Slagelse Kommune

Ifølge de kommunale nøgletal for 2023 varierer sundhedsudgifterne til genoptræning mellem de 98 kommuner fra 1.232 kr. pr. borger til 3.051 kr. pr. borger. Kalundborg Kommune ligger nr. 2 (1.306 kr.) og Slagelse Kommune nr. 11 (1.452 kr.). Begge kommuner flytter sig mod færre udgifter pr. borger sammenlignet med året før. Set i forhold til landsgennemsnit er begge kommuner således i laveste kategori med under 1.500 kr. pr. indbygger. For Slagelse Kommune er nøgletallet opgjort inden budgettilpasningen. Kalundborg Kommune er for nuværende i proces omkring tilførsel af midler på det neurofaglige områder. Administrationen forventer på den baggrund, at kommunerne fremstår tættere på hinanden i kommende nøgletal.
 
I de første to måneder af 2023 har Slagelse Kommune modtaget 393 borgere til almen genoptræning. Her er 84 borgere tilbudt genoptræning i frit valg hos privat leverandør på grund af overskridelse af ventetiden. Af disse har 49 borgere takket ja til tilbuddet, svarende til 12% af den samlede målgruppe.

Forslag til øget samarbejde med praksissektoren i Slagelse Kommune

Nedenstående er oplistet alternative forslag til, hvordan samarbejdet med praksissektoren kan øges til gavn for patientforløbet:

  • Etablere dialogmøder med praksissektoren i forhold til mulige samarbejdsflader.
  • For de almene genoptræningsplaner, som kommunen modtager fra sygehuset på basalt niveau, og som har et mere forebyggende perspektiv kan følgende tiltag iværksættes;   
    • Der kan indledes dialog med sygehus om en mere systematisk indsats for at bringe praksissektor i spil. Det ville betyde, at der ikke skulle sendes en genoptræningsplan til kommunen på disse borgere, men at de ville gå direkte til praksissektoren.
    • Kommunen kan lave samarbejdsaftaler med praksissektoren for de tilfælde, hvor kommunen har modtaget genoptræningsplan på borgeren. Der skal henledes opmærksomhed på, at kommunen ved den sidste mulighed har en forpligtigelse til at betale udgifterne til praksissektoren. Ligeledes benyttes denne mulighed allerede i de tilfælde, hvor der er pres på ressourcerne i den kommunale genoptræning.

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at samarbejdet med de private leverandører kan være et godt værktøj til at imødekomme aktivitetspresset og derved mindske risikoen for, at borgerforløbet bliver forringet på grund af øget ventetid. Det er dog ikke et tiltag, der kan igangsættes uden samtidige dilemmaer. De danske kommuner kritiseres ofte for meget varierende kvalitet og indhold i genoptræningsforløb. Et øget udbud vil samtidig øge differencen i tilbuddene, hvorved borgerne kan opleve yderligere forskel i den behandling, der tilbydes.

Der er ikke fastsat særskilte regler om kommuners tilsynsforpligtelse i forhold til sundhedslovens § 140. Leverandører af frit valg af genoptræning vil være omfattet af Styrelsens for Patientsikkerheds tilsyn. Det vil således være op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan tilsynet skal tilrettelægges og hvor omfattende et tilsyn, der skal føres. Herudover bør administrationsprocesserne i et samarbejde effektiviseres.

De private leverandører, der har indgået SKI-aftale om frit valg i Slagelse-området, har for nuværende en højere takst end den, der er indgået i Kalundborg Kommune. Det er ikke givet, at de private leverandører i Slagelse Kommune ønsker at indgå kontrakt på et lavere prisniveau end det nuværende på ordningen fra FritValgsService.

Det er administrationens vurdering, at tendensen for antallet af borgere, der tilbydes forløb via FritValgsService ikke fortsætter i 2023, da der er fokus på nedjustering af servicerammen. Med udgangspunkt i besøget og gennemgang af praksis i Slagelse, anbefaler administrationen ikke, at der sker ændringer henimod et øget samarbejde med de private leverandører på nuværende tidspunkt. 

Administrationen vurderer, at det giver mening at arbejde videre med de ovenfor nævnte forslag til øget samarbejde med praksissektoren i Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den nuværende budgetramme udfordres, hvis behovet for at bruge FritValgsService fortsætter i samme grad resten af 2023. Tiltag på området kan ikke finansieres inden for nuværende budgetramme, uden at der samtidig sker personalemæssige reduktioner hos den kommunale leverandør. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

4. Opfølgning på baseline vedr. Bevægelsesindsats i dagtilbud og skoler 2022 (O)

Beslutning

 At 1: Taget til orientering

Kompetence

Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

 

Beslutningstema

Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om opfølgningen på baseline vedr. bevægelsesindsatsen i dagtilbud og skoler for 2022.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget tager sagen til orientering

Sagens indhold

Om bevægelsesindsatsen 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler’

I perioden fra 2020 og frem til nu har ’BiDS – Bevægelse i Dagtilbud og Skoler’ været en strategisk og politisk prioriteret indsats med kobling til Børne- og Ungepolitikken, Sundhedspolitikken og Idrætspolitikken.

Det overordnede formål med indsatsen er at forbedre børn og unges sundhed, trivsel og læring ved at sikre implementering af bevægelse i dagtilbud og skoler, og herunder understøtte ledelse og medarbejdere i arbejdet med motorik, leg og bevægelse.

I juni 2021 blev udvalgene orienteret om BiDS baseline, som bl.a. tilbød et indblik i national og lokal viden om børn og unges bevægelse, idræts- og fritidsvaner, trivsel, motorik, overvægt og skolefravær (Forebyggelses- og seniorudvalget: den 8. juni 2021, Børne- og Ungeudvalget: den 7. juni 2021, Kultur- og Fritidsudvalget den 8. juni 2021). Pixiudgaven kan ses i bilag 3.

På baggrund af BiDS baseline blev det i september 2021 politisk besluttet at igangsætte en række bevægelsesindsatser; pulje til krop, sanser og bevægelse på dagtilbudsområdet, pulje til bevægelse på skoleområdet, pulje til fremme af krop, bevægelse og fællesskab, kompetenceudviklingsindsats for hhv. dagtilbuds- og skoleområdet, frikvartersindsats, bevægelsesindsats i udskolingen, bevægelsesindsats på klubområdet, tidlig forebyggende indsats med fokus på leg, motorik og bevægelse, strategiforløb med Dansk Skoleidræt samt kommunikation, markedsføring og kampagnemateriale. I februar/marts 2022 blev udvalgene orienteret om historikken samt arbejdet med bevægelsesindsatserne (SUU: den 28. februar 2022, BUU: den 2. marts 2022, KFTU: den 3. marts 2022). I september 2022 blev Bevægelsesrammen for dagtilbuds- og skoleområdet politisk besluttet (SUU: den 5. september 2022, BUU: den 7. september 2022, KFTU: den 8. september 2022). Forventeligt følger en orienteringssag med opdatering på bevægelsesindsatserne inden sommeren 2023.

Nærværende sag er en opfølgning på baseline for 2022.

Hvordan er opfølgningen på baseline for 2022 blevet til?

Opfølgningen på baseline for 2022 er blevet til på baggrund af en grundig research i nationale rapporter og undersøgelser om børn og unges bevægelse, sundhed og trivsel på dagtilbuds- og skoleområdet. Derudover trækker opfølgningen på lokale data fra tilgængelige databaser samt eksisterende undersøgelser og indsatser.

Hvad viser opfølgningen på baseline for 2022?

I pixiudgaven i bilag 1 fremgår nyeste udvalgte data vedr. børn og unges idræts- og bevægelsesvaner, motorik, trivsel, overvægt, skærmtid og skolefravær.

I maxiudgaven i bilag 2 findes uddybning af data, sammenligninger med data fra tidligere år samt yderligere viden om hhv. idræts- og bevægelsesvaner, motorik, trivsel, overvægt, skærmtid og skolefravær. Derudover er det beskrevet, hvor både nationale og lokale data kommer fra.

Nedenfor præsenteres udvalgte lokale data for børn og unge i Slagelse Kommune:

 

Baseline 2021

Opfølgning 2022

Motoriske udfordringer

I skoleåret 2019/2020 fik 20,4 % af børnene i 0. klasse mindst én bemærkning omkring motorik ved indskolingsundersøgelsen.

 

I skoleåret 2019/2020 fik 6,7 % af børnene i 0. klasse tre eller flere bemærkninger og har dermed motoriske vanskeligheder.

I skoleåret 2021/2022 fik 18,8 % af børnene i 0. klasse mindst én bemærkning omkring motorik ved indskolingsundersøgelsen.

 

I skoleåret 2021/2022 fik 10,9 % af børnene i 0. klasse tre eller flere bemærkninger og har dermed motoriske vanskeligheder.

Idræts- og bevægelsesvaner

I 2018 dyrkede 67 % af alle skolebørn idræt, sport og motion i deres hverdag.

I 2018 var 10.780 børn og unge i alderen 0-18 år medlemmer i foreningslivet.

 

Ingen nye data

 

 

I 2021 er 9.574 børn og unge i alderen 0-18 år medlemmer i foreningslivet.

 

I 2021 er der 26 % af børnene i 0.-3. klasse, som ikke går til noget i deres fritid.

 

I 2021 er der 20 % af eleverne i 4.-5. klasse, 31 % i 6. klasse og 46 % i 7.-9. klasse, som sjældent eller aldrig går til sport i en forening.

Overvægt og svær overvægt

I 2019 var 21,1 % 3-årige børn overvægtige eller svært overvægtige, mens tallet i 2020 var 17,6 %.

 

I skoleåret 2019/2020 var 27 % af eleverne fra 0.-10. klasseovervægtige eller svært overvægtige.

I 2021 er 19,2 % svarende til tæt på hver femte 3-årige barn overvægtig eller svært overvægtig.

 

 

I skoleåret 2021/2022 er 27 % af eleverne fra 0.-10. klasseovervægtig eller svært overvægtig.

Trivsel

På dagtilbudsområdet viser seneste øjebliksbillede fra TOPI-vurderingen i efteråret 2020, at 67 % af børnene befinder sig i grøn position (barnet trives, udvikler sig og lærer, som det forventes), 28,8 % i gul position (der er noget ved barnets trivsel, som giver anledning til opmærksomhed) og 4,1 % i rød position (der er en stærk bekymring for, at barnet ikke trives i sin hverdag).

 

På skoleområdet fordeler seneste nationale trivselsmåling fra skoleåret 2019/2020 andelen af elever inden for højeste trivsel på kategorierne; social trivsel 91 %, støtte og inspiration 61 %, faglig trivsel 86 % samt ro og orden 84 %. Mange elever angiver, at de har en høj trivsel, men en del elever befinder sig stadig ikke i højeste trivsel.

På dagtilbudsområdet viser seneste øjebliksbillede fra TOPI-vurderingen i efteråret 2022, at 64,8 % af børnene befinder sig i grøn position (barnet trives, udvikler sig og lærer, som det forventes), 28,9 % i gul position (der er noget ved barnets trivsel, som giver anledning til opmærksomhed) og 4,0 % i rød position (der er en stærk bekymring for, at barnet ikke trives i sin hverdag).

 

På skoleområdet fordeler seneste nationale trivselsmåling fra skoleåret 2021/2021 andelen af elever inden for højeste trivsel på kategorierne; social trivsel 91 %, støtte og inspiration 61 %, faglig trivsel 86 % samt ro og orden 87 %. Mange elever angiver, at de har en høj trivsel, men en del elever befinder sig stadig ikke i højeste trivsel.

Skolefravær

Det gennemsnitlige skolefravær i skoleåret 2019/2020 er 6,7 % svarende til 13,4 dage.

Det gennemsnitlige skolefravær i skoleåret 2021/2022 er 9,2 % svarende til 18,4 dage.

I tabellen ses det, hvordan der er sket små bevægelser fra baseline i 2021 til opfølgningen på baseline for 2022. Årsagen til disse bevægelser kan være mange. Eksempelvis kan data vedr. motorik fra 2019/2020 ikke direkte sammenlignes med data for 2021/2022, da der er usikkerhed forbundet med data grundet manglende ensartethed i registreringen. Ligeledes skyldes det stigende skolefravær formentlig, at skolefraværsindsatsens fokus på opsporing og registrering har medvirket til højere tal i 2021/2022 end i 2019/2020. I maxiudgaven af opfølgningen er data for alle udfordringer udfoldet nærmere.

Hvorvidt BiDS bevægelsesindsatserne har bidraget til en positiv udvikling for børn og unges sundhed og trivsel, er vanskeligt at konkludere efter den korte tidsperiode fra baseline til opfølgning. Med udgangspunkt i bevægelses positive bidrag til en lang række sundhedsudfordringer, må det dog antages, at bevægelsesindsatserne bidrager til at understøtte en sundere hverdag, som over en lang årrække sammen med øvrige tiltag – kan bidrage til en effekt på børn og unges sundhed og trivsel. Det er derfor nødvendigt at følge BiDS bevægelsesindsatserne over en lang tidshorisont.

Hvordan benyttes opfølgningen på baseline for 2022 fremadrettet?

Opfølgningen på baseline for 2022 benyttes først og fremmest til at følge børn og unges udvikling. Det er dog igen centralt at nævne, at ændring af børn og unges sundhed og trivsel kræver langsigtet indsats, hvorfor effekten først vil kunne ses efter flere år.

Derudover benyttes opfølgningen til at strukturere og tilpasse indsatser knyttet til idræt og bevægelse på dagtilbuds- og skoleområdet, således at disse bedst muligt tager højde for de kommunale udfordringer.

Sidst kan opfølgningen benyttes som redskab til dialog om, hvordan børn og unges udvikling på udvalgte sundhedsparametre bør registreres og følges fremadrettet. 

 

Retligt grundlag

Ifølge Sundhedslovens §119, stk. 1 og 2 har kommunalbestyrelsen ansvaret for at skabe rammer for sund levevis og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Ifølge Dagtilbudsloven, §8, stk. 3 og 4 skal dagtilbuddene arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Her skal det fremgå, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse.

Ifølge Folkeskoleloven, §40, stk. 2, pkt. 1 fastlægger kommunalbestyrelsen mål og rammer for skolernes virksomhed. Ifølge §15 skal undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

På baggrund af opfølgningen på baseline 2022 vurderer administrationen, at kommunen fortsat har for mange børn og unge, som er udfordret af dårlige motoriske kompetencer, overvægt/svær overvægt og dårlig trivsel.

Administrationen vurderer, at en fremadrettet, prioriteret, struktureret og helhedsorienteret bevægelsesindsats fortsat er afgørende for at øge bevægelse, sundhed og trivsel blandt børn og unge. I den sammenhæng skal den politisk besluttede Bevægelsesramme bidrage til at sikre fokus og skabe retning for arbejdet med bevægelse på dagtilbuds- og skoleområdet.

Det er administrationens vurdering, at det fremadrettet bør overvejes, hvordan børn og unges udvikling på udvalgte sundhedsparametre bør understøttes, registreres og følges. Eksempelvis kan det – for at vende den negative udvikling – være relevant at styrke den tidlige indsats på 0-6 års området. For at udviklingen og effekten af prioriterede indsatser reelt kan følges, vil det dog kræve en mere ensartet og struktureret registrering af motoriske udfordringer i 0-6-årsalderen og overvægt fra 3 års-alderen.

Administrationen anbefaler, at udvalgene tager sagen til orientering.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Arbejdet med 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler' kobler sig til kommunens Børne- og Ungepolitiks fokus på motiverende læringsmiljøer, Sundhedspolitikkens fokus på bevægelse i hverdagen og Idrætspolitikkens fokus på idræt og bevægelse for alle aldre og niveauer.

Da dagtilbuds- og skoleområdet er eneste arena, hvor alle børn og unge kan rammes, er der en tværgående opmærksomhed på koordinering af den strategiske bevægelsesindsats og andre indsatser som fx arbejdet med at udvikle en ny sundhedspolitik og forbedre sundhedsprofilen på tværs af udvalgsområder.

Økonomien til 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler' ophører med udgangen af 2023. Derfor vil udvalgene skulle træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan der herefter skal arbejdes med bevægelse på dagtilbuds- og skoleområdet.

 

Sagens videre forløb

Udvalgene vil primo 2024 blive orienteret om opfølgningen på baseline vedr. Bevægelsesindsatsen i dagtilbud og skoler for 2023. Inden da vil udvalgene følge arbejdet med ’BiDS – bevægelse i Dagtilbud og Skoler’ gennem orienteringssager samt skulle træffe beslutning om fremadrettet prioritering af indsatsen.

5. Orientering om 'Flere skal med'-puljen (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering

Kompetence

Sundhedsudvalget, Seniorudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Sundhedsudvalget, Seniorudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget samt Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om en nyoprettet pulje under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

 

Indstilling

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Sundhedsudvalget, Seniorudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering.

 

Sagens indhold

Baggrund og formål

Flere skal med-puljen har til formål at understøtte partnerskaber mellem idræts- og fritidsaktører og Slagelse Kommune, der fremmer sundhed, forebyggelse og inklusion i aktive fællesskaber inden for konkrete målgrupper/temaer.

Puljen er blevet oprettet på baggrund af politiske drøftelser i Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget i efteråret, hvor ønsket har været at udbrede partnerskabstilgangen til samarbejde med flere aktører med henblik på udvikle og styrke tilbud til borgere i Slagelse Kommune.

Retningslinjer (Bilag 1) og ansøgningsproces er besluttet på Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget den 2. februar 2023.

 

Flere skal med puljen er målrettet:

  • Længerevarende partnerskaber omkring indsatser inden for de prioriterede målgrupper (1 år, som følger sportsåret)
  • Korterevarende indsatser og pilotprojekter inden for de prioriterede målgrupper
  • Arrangementer, hvis de bliver afholdt i kobling med andre indsatser inden for de prioriterede målgrupper, således at der sikres forankring
  •  Afledt behov for udstyr mv. til gennemførsel af indsatser og arrangementer.

 

Med afsæt i kommunens sundhedsprofil, undersøgelse af Danskernes Motions- og Sportsvaner fra Idrættens Analyseinstitut i 2020, Syddansk Universitets kommunerapport Slagelse Kommune i Bevægelse fra 2021 samt aktørers interesser og muligheder har puljen i perioden 2023-2024 fokus på følgende målgrupper:

  • Børnefamilier med børn under 6 år, fordi voksne med små børn under 3 år er mindre aktive end voksne med ældre børn eller ingen børn. Derudover fordi en femtedel af kommunens børn har motoriske udfordringer, når de starter i skole.
  • Ældre borgere på +65 år, fordi andelen af ældre borgere er stigende, og flere ældre borgere end regionsgennemsnittet har multisygdom og er overvægtige.
  • Unge på 13-25 år, fordi mange unge falder fra foreningsfællesskaberne og dyrker idræt og motion selvorganiseret og i privat regi. Derudover fordi et stigende antal unge har lav mental sundhed og et højt niveau af stress.

 

Der er under puljen lagt op til, at målgrupper og fokus fastlægges politisk, forud for den efterfølgende periode.

Ansøgningsproces, tværfagligt panel og oplæg for politisk udvalg

Der er som et led i ansøgningsprocessen indskrevet vurdering af ansøgningerne af et tværfagligt panel. Dette panel sammensættes ud fra det faktiske indhold og fokus i indkomne ansøgninger (se bilag 2).
Det tværfaglige panel vurderer ansøgerne og indstiller, hvilke ansøgere der inviteres ind til at holde et kort oplæg for Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget. På baggrund af udvalgets drøftelser med de enkelte ansøgere, udarbejdes der en politisk indstilling til Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget. Udvalget beslutter så på førstkommende udvalgsmøde, hvordan midlerne i puljen skal fordeles. 

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

 

Vurdering

Puljen vurderes på forskellig vis at kunne bidrage til at styrke samarbejde mellem kommune og civilsamfund indenfor relevante målgrupper og udfordringer samt skabe værdifulde erfaringer.

Administrationen er opmærksomme på, at puljens nuværende navn og betegnelse har fælleshed med indsats på beskæftigelsesområdet, hvorfor der på sigt vil blive justeret på puljens navn. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Administrationen detailplanlægger og forhåndsreserverer dato(er) til det tværfaglige panel, timing midt april.

 

6. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Følgende orienteringer givet:

Formanden

Intet at bemærke

Udvalgsmedlemmer

Intet at bemærke

Administrationen

Tidsplan for ny sundhedspolitik

  • drøftelsessag til alle udvalg i juni
  • borgermøde
  • processen rækker året ud
Glukosemålere

Kompetence

Sundhedsudvalget

 

Beslutningstema

Sundhedsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Sundhedsudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen.

7. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Udvalget besluttede, at følgende emner sættes på et kommende møde:

Genoptræning ultimo 2023.


Kompetence

Sundhedsudvalget


Beslutningstema

Sundhedsudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1. at Sundhedsudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. 

8. Presse (B)

Beslutning

At 1: Ingen ønsker om pressemeddelelser.

Kompetence

Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalget træffer beslutning om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens udvalgsmøde.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Sundhedsudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde. 

 

 

9. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

Kompetence

Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller, 

1.     at Sundhedsudvalget godkender referatet.