Sundhedsudvalget – Referat – 6. juni 2023

Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1.     at Sundhedsudvalget godkender dagsordenen.

Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalget drøfter opfølgning på dialogmødet med Rådet for Socialt Udsatte.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Sundhedsudvalget drøfter opfølgning på dialogmødet med Rådet for Socialt Udsatte.

Sagens indhold

På Sundhedsudvalgets møde den 6. juni 2023 kl. 17.15-18.15 afholdes dialogmøde med Rådet for Social Udsatte.

Der var fra Rådet for Socialt Udsatte modtaget følgende forslag til temdrøftelse på dialogmødet:

• Medborgerpolitik – hvordan går det med at få den implementeret i dagligdagen blandt medarbejderne?

• Socialt udsatte ældre borgeres udfordringer med håndtering af den digitale adgang til sundhedslæsning

• Hvad er udvalgets oplevelse af, at der i udgangspunktet er lige ad gang til sundhed for alle borgere? Vi ved jo, at der er en borgergruppe, der er udfordret på dette punkt.

• Overgang som patient fra regionsregi til kommunal overtagelse af opgaven – her er der en del eksempler på, at samarbejdet mellem region og kommune er noget løst!

• Endeligt forventer Rådet for Socialt Udsatte, at Sundhedsudvalget også har nogle emner, de gerne vil have ”trykprøvet” over for Rådet for Socialt Udsatte – det er jo et dialogmøde og ikke et foretræde for udvalget.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområder.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområder.

Sagens indhold

Efter indstilling fra Sundhedsudvalget, besluttede Byrådet i september 2022 at igangsætte en proces for udarbejdelse af en ny sundhedspolitik. Byrådet besluttede, at processen skulle tage afsæt i en arbejdsgruppe på tværs af fagområder med bred involvering af medarbejdere fra relevante fagcentre, udvalg, råd og interesseorganisationer.

Den nedsatte arbejdsgruppe har på nuværende tidspunkt givet input til den nye sundhedspolitik på to arbejdsgruppemøder, som blev afholdt i april og maj måned jævnfør den godkendte tids- og procesplan (vedlagt i bilag 1). Det sidste arbejdsgruppemøde afholdes d. 1. juni 2023.

I følge tids- og procesplanen skal alle fagudvalg drøfte input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområde i maj og juni 2023. 

Sundhed på tværs af fagområder

De rammer og betingelser, der er med til at skabe sundhed, fordeler sig på forskellige kommunale forvaltningsområder. Sundhedspolitikken skal sætte en overordnet ramme for, hvordan man arbejder med sundhed indenfor alle fagområder. De seneste data på borgernes sundhedstilstand fra sundhedsprofilen 2021 kan ses i bilag 2. 

At integrere sundhed og sundhedsfremme på de forskellige forvaltningsområder er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at der iværksættes nye og omfattende indsatser, men at de enkelte områder forholder sig aktivt til, hvordan de kan indarbejde sundhed i den indsats, de allerede laver. Sundhed skabes i et tæt samarbejde mellem mange aktører, herunder kommunens forskellige fagområder.

Sundhedsfremmende aktiviteter kan være et mål i sig selv, men det kan også være et middel, der kan bidrage til at opnå mål for fagområdernes kerneopgave.

Det kan fx være at opnå bedre indlæringsevne og trivsel i dagtilbud og folkeskole gennem bevægelsesindsatser og/eller etablering af morgenmad og frokostordning. Med disse tiltag, der både inkluderer bevægelse og sund kost samt trivsel, øges koncentrationen og derved læringsparatheden hos børnene.

I foreningslivet kan der arbejdes med særlige tilbud til fx udsatte børn og unge, og hold til borgere med kronisk sygdom eller psykiatriske lidelser. I disse tilbud kan den mentale sundhed og trivsel understøttes ved at fokusere på inkluderende fællesskaber og den gode velkomst.   

Der kan arbejdes på at etablere oplevelses- og sundhedstier med overnatningssteder, legepladser og aktivitetsområder for hele familien. Det kan også være at omdanne grønne arealer så biodiversiteten fremmes og muligheden for trivsel og bevægelse øges. Samtidig kan der sikres let tilgængelighed til og sammenhæng mellem grønne rekreative områder samt integreres grønne kiler i byerne. På denne måde kan borgerne bevæge sig rundt i byen via grønne udendørsarealer. 

På beskæftigelsesområdet kan man fx højne arbejdsmarkedsparatheden for ledige ved at tilbyde dem relevante sundheds- og forebyggelsestilbud fx et livsstilsforløb eller et kursus i håndtering af langvarig stressbelastning, angst og depression. Sådanne indsatser kan bl.a. bidrage til at afkorte sygedagpengeperioden samt give mulighed for at fastholde positive livsstilsændringer hos borgerne.

På socialområdet kan man arbejde med at styrke den sociale trivsel for udsatte borgere ved at brobygge til og integrere dem i frivillige fællesskaber.

På ældreområdet kan man arbejde med tidlig opsporing og henvisning til sundhedsfremmende indsatser fx bolignær motion, man kan arbejde med rehabilitering i eksisterende ydelser eller for eksempel tænke demensvenlig motion ind i aflastningstilbud.

Sundhedsvinklen bidrager i ovenstående tilfælde til at styrke opgavevaretagelsen inden for de forskellige fagområder, også selvom kerneopgaven er en anden.  

Drøftelse af input til den kommende sundhedspolitik

Som inspiration kan den politiske drøftelse i fagudvalgene om den kommende sundhedspolitik tage afsæt i følgende tre spørgsmål:

• Hvilke sundhedsperspektiver skal prioriteres indenfor fagudvalgenes politikområde?
• Hvordan kan fagudvalgene sikre integration af den nye sundhedspolitik i fagudvalgenes nuværende og fremtidige prioriteringer på politikområdet?
• Hvordan sikrer fagudvalgene, at der arbejdes med sundhed på tværs af de politiske fagudvalg?

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1, som beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis og stk. 2, som beskriver, at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at drøftelser i fagudvalgene kan bidrage med vigtige input og prioriteringer i den kommende sundhedspolitik.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sundhedspolitikken skal fungere som løftestang til at arbejde med sundhed på tværs af hele kommunen.

Sagens videre forløb

Sundhedsudvalget vil på deres møde i oktober 2023 1. behandle den nye sundhedspolitik, hvorefter politikken sendes i høring.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Sundhedsudvalget orienteres om status på igangsatte bevægelsesindsatser under 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler'.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Sundhedsudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

’BiDS – Bevægelse i Dagtilbud og Skoler’ har siden 2020 været en strategisk og politisk prioriteret indsats med fokus på at understøtte Dagtilbuds- og Folkeskoleloven samt på at udmønte Børne- og Ungepolitikken, Sundhedspolitikken og Idrætspolitikken.

Det overordnede formål med indsatsen er at forbedre børn og unges sundhed, trivsel og læring ved at sikre implementering af bevægelse i dagtilbud og skoler, og herunder understøtte ledelse og medarbejdere i arbejdet med motorik, leg og bevægelse.

På baggrund af en bred involvering af aktører fra dagtilbuds- og skoleområdet og midlerne fra pkt. 7 i budgetaftalen for 2021-2024 besluttede Børne- og Ungeudvalget i september 2021 at igangsætte en række bevægelsesindsatser (sag 596, den 20. september 2021).

I nærværende sag og tabellen nedenfor gives en status på bevægelsesindsatserne.

Opsummerende bidrager bevægelsesindsatserne på forskellig vis til at understøtte dagtilbuds- og skoleområdet i at integrere bevægelse som en naturlig og meningsfuld del af hverdagen.

Eksempelvis mindsker bevægelsesnetværket på dagtilbuds- og skoleområdet barrieren for at implementere bevægelse i hverdagen, idet netværket tilbyder mulighed for inspiration, videndeling og "afprøvning på egen krop", inden medarbejderne står i implementeringen.

Idrætscertificeringen af de fire daginstitutioner bidrager til at igangsætte og understøtte en kulturudvikling, hvor bevægelse bliver en fast integreret del af dagligdagens pædagogiske aktiviteter.

Uddannelsen af bevægelsesambassadører og -vejledere på de syv skoler bidrager til at strukturere og organisere arbejdet med bevægelse på skolerne samt til at sprede viden i personalegrupperne.

I alle bevægelsesindsatserne har der gennemgående været fokus på løbende at tilpasse indsatserne, så de giver mening for aktørerne på dagtilbuds- og skoleområdet. Derudover har det været centralt at koble indsatserne til strukturer og tiltag i dagtilbuds og skolers hverdag med henblik på at styrke forudsætningerne for forankring.

Retligt grundlag

Ifølge Dagtilbudslovens §8, stk. 3 og 4 skal dagtilbuddene arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Her skal det fremgå, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse.

Ifølge Folkeskolelovens §40, stk. 2, pkt. 1 fastlægger kommunalbestyrelsen mål og rammer for skolernes virksomhed. Ifølge §15 skal undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Ifølge Sundhedslovens §119, stk. 1 og 2 har kommunalbestyrelsen ansvaret for at skabe rammer for sund levevis og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en fremadrettet, prioriteret, struktureret og helhedsorienteret bevægelsesindsats fortsat er afgørende for at øge bevægelse, sundhed og trivsel blandt børn og unge. I den sammenhæng skal den politisk besluttede Bevægelsesramme bidrage til at sikre fokus og skabe retning for arbejdet med bevægelse på dagtilbuds- og skoleområdet.

Administrationen anbefaler, at udvalgene tager sagen til orientering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med genåbningen af budget 2022 blev midlerne til 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler' reduceret fra 5 mio. kr. til 4 mio. kr.. Administrationen prioriterede og justerede indsatserne ind herefter. I budgetskemaet nedenfor ses en oversigt over den afsatte økonomi, forbrug d.d. og resterende økonomi planlagt til forbrug. 

Tværgående konsekvenser

Arbejdet med 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler' kobler sig til kommunens Børne- og Ungepolitiks fokus på motiverende læringsmiljøer, Sundhedspolitikkens fokus på bevægelse i hverdagen og Idrætspolitikkens fokus på idræt og bevægelse for alle aldre og niveauer. 

Dagtilbuds- og skoleområdet er eneste arena, hvor alle børn og unge kan rammes, hvorfor der er en tværgående opmærksomhed på koordinering af den strategiske bevægelsesindsats og andre indsatser som fx arbejdet med udvikling af ny sundhedspolitik.

Økonomien til 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler' ophører med udgangen af 2023. Udvalgene skal derfor træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan der herefter skal arbejdes med bevægelse ud fra den besluttede Bevægelsesramme for dagtilbuds- og skoleområdet.

Sagens videre forløb

Ultimo 2023/Primo 2024 vil udvalgene skulle træffe beslutning om fremadrettet prioritering af den strategiske og tværgående bevægelsesindsats.

Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalget orienteres om organisering og indsatser i de nye sundhedsklynger.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Sundhedsudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Sundhedsudvalget ønsker, at administrationen orienterer om de nyetablerede sundhedsklynger.

Baggrund

Den 11. juni 2022 indgik Regeringen, KL og Danske Regioner en politisk aftale om etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg. Den politiske aftale blev indgået på baggrund af, at Folketinget den 9. juni 2022 vedtog et lovforslag, som indebar, at der skulle etableres fire til fem sundhedsklynger og et sundhedssamarbejdsudvalg i hver region.

Sundhedssamarbejdsudvalget erstatter det tidligere sundhedskoordinationsudvalg, mens sundhedsklyngerne er en ny samarbejdsform på tværs af kommuner, almen praksis og hospitaler.

Sundhedssamarbejdsudvalget

Sundhedssamarbejdsudvalget er udelukkende et politisk niveau, der drøfter forhold, som går på tværs i regionen og blandt andet udarbejder Sundhedsaftalen, der er en samarbejdsaftale mellem kommuner region og almen praksis, som udarbejdes hver fjerde år. Herudover skal udvalget forelægges praksisplanen inden denne vedtages. Praksisplanen beskriver de betingelser, der skal være opfyldt for, at almen praksis bidrager til den optimale behandling og sammenhæng for borgerne, herunder at almen praksis er organiseret, dimensioneret og kvalificeret til at indgå i et samarbejde med de øvrige aktører i sundhedsvæsenet.

Sundhedsklyngerne

Sundhedsklyngerne er en forpligtende samarbejdsform, der er etableret omkring Danmarks 21 akuthospitaler. I Region Sjælland er der etableret fire sundhedsklynger, hvoraf Slagelse kommune indgår i et samarbejde under Slagelse Klyngen.

I Slagelse Klyngen indgår, udover Slagelse Kommune, også NSR-sygehusene (Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus), Psykiatrihospitalet, almen praksis, Næstved, Ringsted og Sorø Kommune, repræsentanter fra Patientinddragelsesudvalget samt Det Nære Sundhedsvæsen (DNS). DNS er et virksomhedsområde i Region Sjælland, der har ansvar for en række udviklingsaktiviteter i samarbejde med sygehuse, kommuner, praksissektoren og borgere. DNS varetager funktioner som eHospitalet, Nærklinikker, Regionstandplejen og Lægevagten.

Formålet med sundhedsklyngerne

Formålet med sundhedsklyngerne er, at kommuner, almen praksis og hospital samarbejder og skaber sammenhæng om og for de borgere/patienter, som de er fælles om. Det vil især sige: ældre medicinske borgere, borgere med kronisk sygdom, borgere med psykisk lidelse samt børn og unge. Desuden er der fokus på, at indsatser prioriteres i forhold til datagrundlaget på området og klyngens demografiske sammensætning og udfordringer.

Etableringen af sundhedsklyngerne skal ses som del af løsningen på sundhedsvæsnets udfordringer og sætte ekstra skub i det i forvejen tætte samarbejde. Klyngen er et vigtigt element i blandt andet implementering af kvalitetsplaner, afprøvning af ny teknologi, indsatser på akutområdet med mere.

Sundhedsklyngen skal være drivkraft for de forandringer i sundhedsvæsnet, der er nødvendige for at fremtidssikre sundhedsvæsenet, hvor fokus er på at tage ansvar for den fælles befolkningsgruppe i optageområdet. Dette indebærer at styrke sammenhæng og bedre forløb for borgere, der har forløb på tværs af sektorer, at være drivende kraft for styrket forebyggelse, kvalitet og omstilling til det nære sundhedsvæsen samt prioritere fælles midler i klyngen.

Slagelse Klyngen vil i 2023 fokusere på de konkrete indsatser, der fremgår i nedenstående tabel i aktuelle sag. Indsatserne er målrettet de fælles patienter og patientforløb, Konkret borgere med kroniske sygdomme, akutområdet, borgere med psykiske lidelser, unge med mental mistrivsel og de sårbare ældre.

Opbygning og organisering af sundhedsklyngerne

Hver sundhedsklynge er opbygget med et politisk og strategisk niveau. I Slagelse Klyngen er der desuden et operationelt niveau, der varetager konkrete indsatser.

Det politiske niveau

Det politiske niveau er repræsenteret ved regionrådsformanden og mindst et regionrådsmedlem, borgmestre fra klyngens kommuner og to praktiserende læger udpeget af PLO. Formandskabet i Slagelse Klyngen er delt mellem regionrådsformanden og borgmesteren fra Ringsted Kommune.

Det faglige strategiske niveau

Det faglige - strategiske niveau er repræsenteret ved:

• Tre repræsentanter for regionen: Sygehusdirektøren for akutsygehuset i klyngen, direktøren for Det nære Sundhedsvæsen og en repræsentant for direktionen i Psykiatrien
• En direktør eller sundhedschef fra hver af de deltagende kommuner
• To praktiserende læger udpeget af PLO
• To repræsentanter fra Patientinddragelsesudvalget

Formandsskabet i Slagelse Klyngen er delt mellem sygehusdirektør og direktør fra Ringsted Kommune.

Det operationelle niveau - temaudvalg

Det operationelle niveau er fordelt ud på fire temaudvalg med dertilhørende indsatser. Det enkelte temaudvalg er repræsenteret ved en centerchef som formand. Slagelse Kommune har delt formandskab med Sorø Kommune og varetager formandskabet for temaudvalget: Sammenhængende patientforløb for sårbare ældre.

Temaudvalgets formandskab har ansvar og mandat for fremdrift af den aktuelle indsats/de aktuelle indsatser. Under de forskellige temaudvalg indgår aktører fra kommuner, NSR sygehuse, DNS, almen praksis og psykiatrihospitalet. Aktørerne indgår med kompetencer inden for udvalgets aktuelle tema.

Indsatser, som er besluttet på det politiske og faglige strategiske niveau, placeres i temaudvalgene som konkrete opgaver, udvalgene skal arbejde med. Der er besluttet følgende indsatser i de fire temaudvalg:

Indsatser og økonomisk tildeling.

Det politiske niveau i Slagelse Klyngen indstillede på møde den 18. april 2023, at klyngens midler skulle fordeles på ovenstående indsatser.

Den 8. maj 2023 godkendte Sundhedsudvalget at Slagelse Kommunes andel af midlerne på 542.000 kr., der er afsat i Lov- og Cirkulæreprogrammet til initiativer i Sundhedsreformen, anvendes til finansiering af indsatser i sundhedsklyngesamarbejdet i 2023.

Nedenstående tabel viser en fordeling af ansøge og tildelte midler:

(*1) Hvis der afsættes midler til implementering af 72-timers behandlingsansvar i forbindelse med regeringens akutplan, bliver klyngens midler omfordelt til andre indsatser.

(*2) Budget og projektbeskrivelse skal tilpasses, så de passer med det afsatte beløb.

Opfølgning på klyngernes indsatser i 2023

Temaudvalgene skal løbende melde tilbage til det faglige strategiske niveau om proces og plan for igangværende indsatser.

Retligt grundlag

Sundhedsloven BEK nr. 1248 af 05/09/2022

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at sundhedsklyngerne kan bidrage til et tættere samarbejde mellem kommuner, region og hospitaler om konkrete indsatser. Administrationen vurderer, at indsatser forankret i sundhedsklyngerne bør prioriteres med personaleressourcer, hvis indsatserne skal medvirke til omstilling af og i sundhedsvæsenet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er fra regeringen side foretaget en fordeling af midler mellem regionerne og kommunerne for 2022 og 2023 og afsat 40 mio. kr. (samlet set 80 mio. kr.) årligt i 2022 og 2023 til opstart af arbejdet i sundhedsklyngerne med henblik på styrket sammenhæng, nærhed og omstilling.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Sundhedsudvalget orienteres to gange årligt om status på sundhedsklyngens arbejde i forlængelse af møder i Sundhedsklyngens politiske niveau.

Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalget skal drøfte planlægning af udvalgets mødeaktiviteter (dialogmøder, temamøder, konferencer, studieture) for 2024.

Indstilling

Konstitueret Sundheds- og Ældrechef indstiller,

1. at Sundhedsudvalget drøfter og prioriterer udvalgets mødeaktivitet for 2024 med hensyntagen til udvalgets afsatte midler til mødeaktivitet generelt.

Sagens indhold

Som forberedelse til det politiske arbejde i 2024 skal alle fagudvalg drøfte udvalgets mødeaktivitet ud over de ordinære udvalgsmøder, deltagelse i konferencer og planlægning af eventuel studietur.

Politisk mødekalender for 2024 bliver politisk behandlet efter sommerferien, men som udgangspunkt for planlægningen af øvrige mødeaktiviteter, forventes mødestrukturen med fagudvalgsmøder i første uge, økonomiudvalgsmøde i tredje uge og byrådsmøde i fjerde uge at videreføres i 2024.

Udvalget skal drøfte følgende:

• Ønsker til dialogmøder med hvilke interessenter, hvor ofte, med hvilket indhold.
• Ønsker til temamøder
• Ønsker til deltagelse på konferencer (Bilag 1: oversigt over KL-konferencer)
• Ønsker til studietur

I forlængelse af denne drøftelse skal udvalget drøfte prioriteringen af de midler, der er afsat til udvalgets deltagelse i konferencer, studieture, generel mødeforplejning og lignende.

Den økonomiske ramme for udvalgets mødeaktivitet er beskrevet her under. Rammen dækker al mødeaktivitet i udvalget dog ikke kørselsgodtgørelse i forbindelse med udvalgsmøder, temamøder og dialogmøder.

Sundhedsudvalgets egen pulje:

Udgifter til udvalgets drift er forplejning til udvalgsmøder, dialogmøder og temamøder.

• Gennemsnitligt er der i 2022 brugt ca. 1.800 kr. til forplejning pr. møde inkl. dialogmøder. og temamøder.

• Deltagelse i KL-konference med 2 overnatninger forventes at koste ca. 10.000 kr. pr deltager (deltagergebyr, 2 middage, transport). 

• Deltagelse i KL konference af 1 dags varighed forventes at koste ca. 2.500 kr. pr. deltager. 

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På baggrund af udvalgets drøftelser fremlægges en sag på mødet i september med henblik på konkret beslutning om aktiviteter.

Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Sundhedsudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen.

Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1. at Sundhedsudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. 

Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1.    at Sundhedsudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1.     at Sundhedsudvalget godkender referatet.