Sundhedsudvalget – Referat – 5. januar 2026


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Til punkt 3 Sundhedsudvalgets mødekalender er der i bilaget en fejl d. 5. februar 2026. Det er Social- og Omsorgsudvalget (SOU), der holder møde den 5. februar, ikke Sundhedsudvalget (SUU). Korrigeret version af bilaget tilføjes mødereferatet som bilag 2 til punkt 3.



Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Sundhedsudvalget godkender dagsordenen.

2. Godkendelse af forretningsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende bemærkning:

Udvalget besluttede, at dagsorden til ordinære udvalgsmøder sendes ud senest fire hverdage før udvalgsmødets afholdelse.

§3. ændres derfor til "senest 4 hverdage kl. 12 inden et ordinært udvalgsmøde".


Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalget skal godkende forretningsorden for perioden 2026-2029. Forretningsordenen sætter rammen for udvalgets mødevirksomhed. 

Indstilling

Kommunaldirektøren for Slagelse Kommune indstiller,

1. at Sundhedsudvalget godkender udkast til forretningsorden for Sundhedsudvalget

Sagens indhold

Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden, jf. Kommunestyrelsesloven §20, stk. 3. Det er ikke et krav, at udvalgene skal vedtage en skriftlig forretningsorden, men når det vælges, skal det ske inden for rammerne af Kommunestyrelsesloven og styrelsesvedtægterne for Slagelse Kommune.

For at sætte rammen for udvalgets mødevirksomhed foreslår administrationen, at udvalget godkender udkast til forretningsorden, jf. bilag 1. 

Udkastet til forretningsorden indeholder bestemmelser for administrationens deltagelse i udvalgets møder, fastlæggelse og udsendelse af dagsordenen for udvalgets møder, mødeledelse og andet til fastlæggelse af udvalgets mødevirksomhed. 

Der er ensartethed mellem udkastet til Sundhedsudvalget forretningsorden og forretningsordenerne for de øvrige fagudvalg. 

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven §20.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 
 

3. Sundhedsudvalgets mødekalender 2026 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkning om, at udvalgsmøderne fremover afholdes på de pågældende datoer fra kl. kl.15.00-17.30.

At 2: Godkendt.


Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalget skal træffe beslutning om ordinære møder i 2026. Desuden skal udvalget godkende dato og tidspunkt for introduktionsmøde marts 2026. 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Sundhedsudvalget godkender politisk mødekalender for udvalgets ordinære møder i 2026.

2. at Sundhedsudvalget godkender, at introduktionsmøde afholdes 23. marts 2026 kl. 12.00-20.00.

Sagens indhold

Byrådet vedtog den 15. december 2025 den overordnede mødekalender for 2026.

Jævnfør Kommunestyrelsesloven §20 skal fagudvalgene for hvert regnskabsår beslutte, hvornår udvalget skal mødes, og hvor møderne skal holdes. De enkelte fagudvalg skal derfor beslutte fagudvalgets mødekalender endeligt for 2026.

Fagudvalget kan med afsæt i den vedtagne politiske mødekalender for 2026 beslutte mødedato, tidspunkt og hvor udvalgsmødet skal afholdes. På udvalgets konstituerende møde 5. december 2025 blev mulighederne for ugedag og tidspunkt for afholdelse af møder afsøgt. På baggrund heraf anbefaler administrationen, at Sundhedsudvalget afholdes kl. 14.00-16.30 på mandage på de angivne datoer i den politiske mødekalender 2026 (bilag 1).

Administrationen gør særligt opmærksom på, at Sundhedsudvalgsmødet i april 2026, er foreslået placeret den anden mandag i april - 13 april kl. 14:00-16:30, da første mandag i april falder i påsken.

Administrationen anbefaler ligeledes, at møder hvor der er budgetopfølgningssager afholdes på Rådhuset af hensyn til de chefer, der deltager på flere udvalgsmøder. Det drejer sig om møder i april, august og november. Desuden anbefaler administrationen, at eksterne møder afholdes, hvor det er muligt at gennemføre mødet både med hensyn til forplejning, mødefaciliteter og det tekniske udstyr, der skal være til rådighed.

Af den overordnede mødekalender for 2026 fremgår desuden, at der i uge 12 og 13 2026 afholdes introduktionsmøder i udvalgene. For at sikre udvalgsmedlemmernes mulighed for planlægning, anbefaler administrationen, at udvalget træffer beslutning om dato og tidspunkt. Administrationen har følgende forslag til afholdelse af Sundhedsudvalgets introduktionsmøde: mandag d. 23. marts 2026 kl. 12.00-20.00.

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven §20, der fastslår, at stående udvalg for hvert regnskabsår træffer beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

På et kommende møde præsenteres en sag med planlægning af udvalgets øvrige mødeaktiviteter i 2026, herunder tema- og dialogmøder, konferencedeltagelse og eventuelle studieture. 

4. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet. Der blev på mødet desuden orienteret om følgende:

Udvalgsformanden:

  • Sundhedsudvalget afholder temamøde om sundhedsreformen d. 28. januar kl. 15.30-17.
  • Sundhedsudvalget ønsker, at nogle udvalgsmøder afholdes andre steder end på Rådhuset og tilrettelægges i sammenhæng med et besøg hos fx dialogpartnere. Som udgangspunkt vil rundvisning foregå før mødestart.

Udvalgsmedlemmer:

  • Praksis for henvendelser fra borgere.

 




Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Sundhedsudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

 

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen.

5. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Sundhedsudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1. at Sundhedsudvalget godkender referatet.