4. Genoptaget - Kommunikationsgange fremadrettet i plan 2021- (D)
4.     Genoptaget - Kommunikationsgange fremadrettet i plan 2021- (D)
Sagsnr.: 330-2015-7807                 Dok.nr.: 330-2020-115354                                          Åbent
Beslutningstema
Trafiksikkerhedsudvalget skal drøfte hvilke kommunikationsretninger
 og muligheder, der kan anbefales til Erhvervs- og Teknikudvalget i det
 fremadrettede trafiksikkerhedsarbejde.
Baggrund
I dag har borger mulighed for at indberette strækninger,
 hvor de føler sig utrygge, inde på Slagelse Kommunes hjemmeside i
 Trafiksikkerhedsplanen. Udfordringen er, at mange borger ikke kender til
 trafiksikkerhedsplanen på hjemmesiden og nogle ved ikke at denne tjeneste
 findes. Dette kan tyde på mangel på PR, derfor skal tjenester kommunikeres ud
 til borgerne. Endvidere oplever borgerne at trafiksikkerhedsplanen ikke er
 brugervenligt, som den er udformet i dag.
Derfor skal der være mere fokus på brugervenlighed af
 kommunens tjenester, og hvordan kommunen informerer borgerne om eventuelle nye
 features. Derudover skal det være muligt for borger at følge med i
 trafiksikkerhedsprojekter på en let og tilgængelig måde, dette vil give
 borgerne ejerfornemmelser for projekterne, samt at borgerne føler, de bidrager
 til trafiksikkerheden i Slagelse Kommune.
Slagelse Kommune skal være med til at anvende den teknologi
 som er til rådighed i dag. Derfor skal sociale media, app mv. indtænkes i den
 endelig løsning.
Retligt
 grundlag
Ingen
Handlemuligheder
Administrationen ønsker at
 trafiksikkerhedsudvalget drøfter, hvordan Slagelse Kommune kan kommunikere
 bedre med borgerne. Det at sikre budskaber, nye features mv., hvad kan gøres
 for at opnå, at den rette information kommer hen til den rette målgruppe af
 borger. Ved at udvalget drøfter disse emner vil det kunne sætte ramme for en målrettet
 strategi for at forbedre kommunikation mellem Slagelse Kommune og borger.
Vurdering
Ved at for bedre kommunikationen mellem Kommunen og borger,
 vil Slagelse Kommune have mulighed for at gøre borgerne mere opmærksom på
 trafiksikkerhed. Derfor kræver det, at borgerne er informeret angående, hvordan
 de indberetter f.eks. borgerhenvendelser igennem platforme såsom hjemmesider,
 app mv. Endvidere kræver det at Slagelse Kommunes tjenester er borgervenlig, så
 den let kan betjenes af alle aldersgrupper.
Økonomiske
 og personalemæssige konsekvenser
Lokale kampagner 70.000 – 250.000 kr.
Udvikling af Apps 20.000 – 300.000 kr.
Konsekvenser
 for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Trafiksikkerhedsudvalgsformanden indstiller,
1.   
 at Udvalget drøfter retning for den borgerrettede kommunikationen i det
 fremadrettede trafiksikkerhedsarbejde til anbefaling til Erhvervs- og
 Teknikudvalget
Beslutning i Trafiksikkerhedsudvalget
 den 27. februar 2020:
Fraværende: 
Genoptages til fortsat drøftelse.
Foreløbige punkter:
Digital platform:
Hjemmeside, udtryk og form.
Tilgang fra mobiltelefon.
Sociale medier: Facebook etc.
Trafiksikkerhedsudvalget ønsker orientering om de enkelte
 projekter på mail.
Administrative bemærkninger:
Det anbefales:
At der arbejdes med hjemmesiden først, med en prioriteret
 opdeling som arbejdsnotatet for Trafiksikkerhedsplan 2021- ligger op til.
1.    tryghedsprojekter
2.    Infrastruktur
 ved skolerne, kampagner, adfærd, synlighed.
3.    Landdistrikter
4.    Sortplet/gråstrækninger.
At kommunikationsgangene drøftes nærmere for de fire områder
 under sagsbehandlingen, da der vil være meget stor forskel for behovet alt
 efter om det er tryghedsprojekter, sortplet, skoleveje osv.
Beslutning i Trafiksikkerhedsudvalget
 den 20. august 2020:
Fraværende: 
Anders Koefoed (V), Flemming Kortsen
Oplæg fremlægges på næste møde.
Der skal være obs. på tilgængelighed for alle i de valgt
 kommunikationsgange.