Uddannelsesudvalget (2017) – Dagsorden – 7. marts 2016


1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.      Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2013-113193             Dok.nr.: 330-2015-670497                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagorden for Uddannelsesudvalgets møde den 7. marts 2016.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes.

2. Regnskabsresultat for 2015 og overførsel til 2016 (B)

2.      Regnskabsresultat for 2015 og overførsel til 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-6162                 Dok.nr.: 330-2016-72678                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget orienteres om regnskabsresultat for 2015. Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalg og Byråd vedr. overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2016.
Baggrund
Der foreligger regnskabsresultat 2015 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af bilag 1 og er fordelt på udgiftstyper samt resultat pr. enhed/virksomhed. Resultat på anlæg fremgår af bilag 2 og er fordelt på de enkelte projekter.
Fagudvalgene skal fremsende ansøgning til Økonomiudvalget om overførsel fra 2015 til 2016 af merforbrug / mindreforbrug på henholdsvis drift og anlæg. Økonomiudvalget behandler på møde d. 14. marts 2016 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 29. marts 2016.
For Budgetramme 1 (serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager og ældreboliger) og for Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, jfr. Kasse- og Regnskabsregulativet.
For budgetramme 1 overføres bevillinger til virksomheder og centre efter følgende hovedprincipper:
• mindreforbrug under 5 % af det korrigerede budget overføres
• mindreforbrug på over 5 % af det korrigerede budget overføres, såfremt der er givet overførelsesadgang ved budgetopfølgning pr. ultimo september 2015
• mindreforbrug på over 5 % af det korrigerede budget, hvor der ikke er søgt om overførelsesadgang tilføres kassen
• merforbrug overføres fuldtud (og skal være afviklet inden udgangen af 2016)
For budgetramme 3 (anlæg) overføres uforbrugte rådighedsbeløb fuldt ud.
For Budgetramme 2 (øvrige driftsudgifter) er der ikke overførsel af mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene.
Såfremt en virksomhed ønsker at afvige fra hovedprincipperne skal det indstilles af fagudvalget til godkendelse i Økonomiudvalget og Byråd.
A. Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet for 2015 viser for drift et samlet forbrug på 1.274.415 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede regnskab anslået til 1.303.127 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat, drift

Uddannelsesudvalget

Mio. kr.
Korrigeret budget
2015
Regnskab 2015
Afvigelse
(- = mer-
forbrug)
8.1 Skoler og SFO
 
 
 
Serviceudgifter
749,5
733,2
16,3
8.2 Dagtilbud, Fritidshjem og klubtilbud
 
 
 
Serviceudgifter
333,1
332,5
0,5
Overførselsudgifter
0,6
0,6
-0,1
Særligt dyre enkeltsager
0,0
-0,1
0,1
8.3 Produktionsskoler
 
 
 
Serviceudgifter
4,7
5,6
-0,9
Overførselsudgifter
4,2
4,1
0,1
8.4 Børn, Unge og Familie
 
 
 
Serviceudgifter
172,1
193,7
-21,6
Overførselsudgifter
10,4
10,8
-0,4
Særligt dyre enkeltsager
-2,6
-6,1
3,5
Total
1.271,9
1.274,4
-2,6
8.1. Skoler og SFO
Skoler og SFO har et samlet regnskabsresultat på 733,2 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2015 var det forventede regnskab anslået til 755,0 mio. kr.
8.2. Dagtilbud, Fritidshjem og klubtilbud
Dagtilbud har et samlet regnskabsresultat på 333,1 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2015 var det forventede regnskab anslået til 341,6 mio. kr.
Forskellen mellem det samlede regnskabsresultat for 2015 og forventningen til det samlede regnskabsresultat ultimo september 2015 kan forklares med forbrug på ”vippen”. Merforbrug på ”vippen” udlignes i forbindelse med regnskabsafslutningen med kassen jf. beslutning i Økonomiudvalget pkt. 8 d. 22. april 2013.
Merforbrug på vippen 2015 skyldes en væsentlig større antal børn i 2015 end prognosen for 2015 indikerede ved budgetlægningen.
8.3 Produktionsskoler
Produktionsskoler har et samlet regnskabsresultat på 9,7 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2015 var det forventede regnskab anslået til 9,8 mio. kr.
8.4 Børn, Unge og Familie
Børn, Unge og Familie har et samlet regnskabsresultat på drift på 198,4 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2015 var det forventede regnskab anslået til 196,8 mio. kr.
B. Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.
Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift

Uddannelsesudvalget

Mio. kr.
Overført
fra
2014
Overført
til
2016
Tilføres
kassen
8.1 Skoler og SFO
9,1
14,8
1,5
8.2 Dagtilbud, Fritidshjem og klubtilbud
14,7
7,3
-6,8
8.3 Produktionsskoler
0,0
-0,9
0,0
8.4 Børn, Unge og Familie
-5,3
-18,1
0,0
Total
18,5
3,2
-5,3
Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til Kasse- og Regnskabsregulativet, herunder de dispensationer for 5 %-reglen, som Byrådet godkendte ved budgetopfølgning pr. ultimo september 2015 (Byrådet den 30. november 2015, sag nr. 7).
8.1 Skoler og SFO
Skoler og SFO har et samlet mindreforbrug på 16,3 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september var der forventet et merforbrug anslået til -10,1 mio. kr.
Hovedårsagen til mindreforbruget på området skyldes ændringer i forbindelse med skolereformen. Almenområdet er tilført ekstra midler til implementering af reformen. Center for Uddannelse har igangsat en plan for kompetenceudvikling, der løber fra år 2014 – 2017. Disse midler udmøntes i det væsentligste omfang i 2016 og 2017.
Der henstår i alt ikke udmøntede puljebeløb på 10,2 mio. kr. samt ikke udmøntede midler til efter- og videreuddannelse i folkeskolen på 1,2 mio. kr.
Inkluderet i mindre forbruget er igangværende statsfinansierede projekter til etablering af et kompetencecenter samt modersmål i undervisningen.
Området skolefritidsordninger udviser et mindreforbrug på 3,0 mio. kr., hvilket skyldes et faldende børnetal samt en faldende tilslutning til at anvende SFO efter indførelse af den nye skolereform.
19 virksomheder kommer ud med et mindreforbrug og området overfører i alt 1,9 mio. kr. til 2016.
Ungdomsskolen og Center for Uddannelse overstiger 5 % grænsen og tilfører kassen samlet 1,5 mio. kr.
Området for vidtgående specialundervisning har efter en årrække med generelt faldende antal visitationer i de seneste tre år oplevet et stigende antal visitationer efter udredning på Børnepsykologisk Klinik i Holbæk. Center for Uddannelse har igangsat en analyse af tilbudsviften, visitationsmønstre og den økonomiske udvikling for de forskellige kategorier. Formålet er at kunne tilpasse tilbudsviften, med henblik på at der foretages færre visitationer ud af almenklasserne og færre anbringelser.
Merforbruget er 4,0 mio. kr. mindre end forventet ved budgetopfølgningen pr. ultimo september 2015, hvilket skyldes følgende forhold:
1. Objektiv finansiering af regionale tilbud blev 0,5 mio. kr. lavere end forventet
2. Udgifterne til befordring blev 1,3 mio. kr. lavere end forventet
3. Specialundervisningsområdet har realiseret en merindtægt på elever fra andre kommuner i specialklasser og med støttetimer
4. Nettogevinst specialundervisningsområdet efter gennemgang af statsrefusionsområdet for 2011 – 2014 (BDO) på 0,7 mio. kr.
Overførslen til 2016 er således samlet for skoler og SFO på i alt 14,8 mio. kr.
8.2 Dagtilbud, Fritidshjem og Klubtilbud
To institutioner på dagtilbudsområdet har mindreforbrug udover 5 %. Det drejer sig om Dalmose Daginstitution og Stillinge Børnehave.
Dalmose Daginstitution:
     Dalmose Daginstitutions mindreforbrug er blevet højere end forventet. Grunden er, at vippeafregning for fritidshjemspladser, som foretages af Center for Uddannelse, blev endelig afklaret medio januar 2016 og efterfølgende korrigeret. Den endelige regulering betyder, at Dalmose Daginstitution har et mindreforbrug udover 5 % på 55.000 kr. Dalmose Daginstitution ønsker det fulde beløb overført til budget 2016 til brug for videreudvikling af det af tværfaglige samarbejde - bl.a. brobygning for førskolegruppen. Beløbet ønskes anvendt til personaleressourcer.
Stillinge Børnehave:
Stillinge Børnehaves mindreforbrug er blevet 77.000 kr. højere end forventet. Grunden er, at planlagt kompetenceudvikling i 2015 er blevet udskudt på grund af sygdom og tilpasning i personalegruppen. Stillinge Børnehave ønsker det fulde beløb overført til budget 2016 til brug for kompetenceudvikling af pædagogisk personale. Der er planlagt uddannelsesforløb i 2016 for personalet. Overført mindreforbrug skal dække personaleressourcer (vikarer) under forløbene.
8.3 Produktionsskoler (over 18 år)
Produktionsskoler har et samlet merforbrug (ekskl. overførselsudgifter) på 0,9 mio. kr.
Årsagen til merforbruget er et stigende antal helårselever. Kommunerne afregner med Undervisningsministeriet bagud, således at der i 2015 afregnes for antal elever i 2014. Statistikken vedr. antallet af elever 2014, blev først offentliggjort i 2 kvartal 2015. Der var budgetteret med 63 helårselever, opgørelsen fra Undervisningsministeriet viser, at der har været 77,9 helårselever i 2014.
8.4 Børn, Unge og Familie
Børn, Unge og Familie har et samlet merforbrug (ekskl. overførselsudgifter) på 18,1 mio. kr. Ved budgetopfølgningen ultimo september 2015 var det forventede regnskabsresultat (ekskl. overførselsudgifter) anslået til 13,9 mio. kr.
Årsagen til merforbruget skyldes flere forhold, som der løbende er blevet redegjort for ved budgetopfølgningerne i 2015, herunder:
· Overført merforbrug fra 2014 på 3,7 mio. kr. (oprindeligt 5,3 mio. kr. men reduceret ved overførsel af mindreforbrug fra Sundhedstjenesten og Tandplejen samt overførselsudgifter).
· Enkeltydelser som følge af 2 tabte sager ved Ankestyrelsen på ca. 2 mio. kr.
· En særligt dyr enkeltsag på ca. 2,5 – 3 mio. kr.
· En stigning på dagbehandling på 2,5 mio. kr. i relation til specialundervisningsområdet.
Området har igennem de senere år været massivt udfordret og har siden 2010 arbejdet med handleplaner for at bringe balance mellem budget og forbrug.
Siden 2012 er antallet af underretninger steget fra 670 til 1498 underretninger i 2015, og til trods for et faldende børnetal har der været et uændret/svagt stigende sagsantal.
Merforbruget er 4,2 mio. kr. større end ved budgetopfølgningen ultimo september 2015. Denne udvikling ses både på det anbringende og det forebyggende område.
Antallet af anbringelser har været stigende i forhold til forventningerne, og der har desuden været en del nødvendige forandringer i eksisterende anbringelser, som i en periode har medført merudgifter som følge af opsigelsesvarsler m.m.
På det forebyggende område har der været en stigning i antal familier, hvor der har været et massivt behov for støtte og tilstedeværelse i hjemmet, der i de givne tilfælde alene har kunnet løses ved brug af ekstern familiebehandling. Der har været en stigning på døgnanbringelser for barn og forældre, og kontaktpersonordningerne har ligeledes været stigende, og er blevet anvendt i et forsøg på at vende en negativ udvikling eller en overhængende risiko for anbringelse.
C. Overførsel anlæg (bilag 2)
Regnskabsresultatet for 2015 viser for anlæg samlet uforbrugte rådighedsbeløb på 7,9 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede uforbrugte rådighedsbeløb på anlæg anslået til 7,5 mio. kr.
Nedenstående tabel viser hvordan overførsler på anlæg overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2.
Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg

Uddannelsesudvalget

Mio. kr.
Overføres
til
2016
8.1 Skoler og SFO
4,3
8.2 Dagtilbud, Fritidshjem og klubtilbud
3,7
Total
7,9
8.1. Skoler og SFO
Skoler og SFO har et samlet mindre forbrug på 4,3 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede mindre forbrug anslået til 4,0 mio. kr.
Mindre forbruget på 4,3 mio. kr. skyldes, at flere af anlægsprojekterne stadig er aktive og dermed har udgifter, som endnu ikke er afholdt.
Skoler og SFO søger om overførsel af det fulde mindre forbruig for at sikre afslutning af projekterne.
8.2 Dagtilbud, Fritidshjem og Klubtilbud
Dagtilbud har et samlet mindreforbrug på 3,7 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2015 var det forventede mindreforbrug ligeledes anslået til 3,7 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes dels, at etablering af ny institution i Slots Bjergby ikke er igangsat og dels, at der er ubrugte midler til konvertering af børnehavepladser til vuggestuepladser. Projektet med konvertering af pladser forventes gennemført i 2016.
Øvrige: Opfølgning på ændret konteringspraksis i 2015
Ved budgetopfølgning pr. ultimo marts 2015 orienterede området for Børn og Unge om en ændret konteringspraksis, som man forventede ville give et provenu på ca. 0,6 mio. kr. Beløbet blev lagt i kassen, og det blev efterfølgende besluttet, at man ved årsafslutningen ville foretage en beregning for at se om grundlaget har været retvisende. Ved årsafslutningen ses kun en mindre afvigelse, og der vurderes derfor ikke et behov for at regulere yderligere.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 1.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg, herunder at der ved merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplaner.
Ved merforbrug, hvor der ikke via handleplan kan opnås balance i løbet af 2 år, skal udvalget afklare mulighed for at finansiere merforbruget på tværs af egne politikområder. Alternativt kan Byrådet ansøges om finansiering via kassen.
Ved mindreforbrug udover 5 %, som ikke er søgt overført (jf. bilag 1), er udgangspunktet, at de uforbrugte midler tilgår kassen. Alternativt kan udvalget anbefale Økonomiudvalg og Byrådet, at der gives dispensationer for 5 %-reglen.
Vurdering
Administrationen anbefaler at kommunens styringsregler følges, og der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2015 til 2016 under hensyntagen til 5% reglen som angivet i bilag 1.
I 2016 har kommunen en særlig udfordring med ekstraordinære udgifter som følge af flygtningesituationen. Der bør derfor være skærpet opmærksomhed på anvendelsen af mindreforbrug udover 5%, der ikke er søgt dispensation for.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indstilling fra administrationen indebærer, at der vedr. drift skal overføres et mindreforbrug på netto 10,2 mio. kr. fra 2015 til 2016.
Tilsvarende betyder indstillingen, at der samlet overføres uforbrugte rådighedsbeløb på anlægsprojekter for samlet 7,9 mio. kr.
Overførslerne finansieres over kassen.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
8.1
14.837
 
 
 
Drift
8.2
14.240
 
 
 
Drift
8.3
-854
 
 
 
Drift
8.4
-18.146
 
 
 
Anlæg
8.1
4.262
 
 
 
Anlæg
8.2
3.661
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Kassen
1.4
-18.093
-93
-93
-93
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne for Uddannelse, Børn og Familie samt Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.    at orientering om regnskabsresultat for 2015 tages til efterretning.
Politikområde 8.1 Uddannelse
2.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 8.1 overføres et samlet mindreforbrug på drift på i alt 14,8 mio. kr. til fordeling på de respektive enheder.
3.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 8.1 ikke overføres mindreforbrug på drift på i alt 1,5 mio. kr.
4.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 8.1 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 4,3 mio.kr.
Politikområde 8.2 Dagtilbud
5.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 8.2 overføres et samlet mindreforbrug på drift på i alt 7,3 mio. kr. til fordeling på de respektive enheder.
6.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 8.2 ikke overføres mindreforbrug på drift på i alt 0,1 mio. kr.
7.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 8.2 på drift overføres 6,9 mio. kr. finansieret af kassen.
8.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 8.2 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 3,7 mio.kr.
Politikområde 8.3 Produktionsskoler
9.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 8.3 overføres et merforbrug på 0,9 mio. kr. på drift.
Politikområde 8.4 Børn, Unge og Familie
10.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 8.4 overføres et merforbrug på 18,1 mio. kr. på drift.
Bilag
Bilag 1 - Driftsoverførsler 2015-16.
Bilag 2 - Anlægsoverførsler 2015-16.

3. Godkendelse af økonomisk handleplan for Afdeling for Børn og Unge (B)

3.      Godkendelse af økonomisk handleplan for Afdeling for Børn og Unge (B)

Sagsnr.: 330-2016-6544                 Dok.nr.: 330-2016-95822                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget skal godkende en revideret økonomisk handleplan for 2016 og 2017 for at skabe balance mellem budget og regnskab.
Baggrund
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2015 godkendte Uddannelsesudvalget den nuværende handleplan.
På Uddannelsesudvalgets møde i februar 2016 fremlagde Administrationen et foreløbigt forventet regnskab 2015 samt et forventet regnskab 2016. Dette viste en samlet udfordring på ca. 29,1 mio. kr., hvilket har gjort det nødvendigt at revurdere handleplanen. På udvalgsmødet anbefalede Udvalget overfor Økonomiudvalget ligeledes, at der iværksættes en ekstern sagsgennemgang. ØU godkendte d. 22.2.2016, at den eksterne sagsgennemgang bliver varetaget af BDO.
Opgaven består i at kunne lokalisere mulige reduktioner på både kort og længere sigt, blandt andet ved at afdække den administrative praksis af de vedtagne serviceniveauer samt give input til ændringer. Rapport med resultater af sagsgennemgangen forventes fremlagt på Uddannelsesudvalgets møde i maj måned 2016.
Det vurderes ikke, at det samlede merforbrug kan reduceres og gå i balance indenfor en 2-årig periode. Denne sag skal således ses i sammenhæng til overførselssagen, hvor det indstilles, at merforbruget fra 2015 på 18,1 mio. kr. overføres til 2016.
Den reviderede handleplan tager afsæt i det nuværende forventede merforbrug i 2016 på ca. 7,6 mio. kr. med en vurderet yderligere risiko på ca. 3,7 mio. kr. til et samlet forventet merforbrug i 2016 på 11,3 mio. kr. Den reviderede handleplan omfatter ikke merforbruget fra 2015 på 18,1 mio. kr. Handlinger relateret hertil bliver forelagt for udvalget på mødet i maj, hvor resultatet af BDO´s sagsgennemgang foreligger.
Administrationen har således revurderet den nuværende handleplan samt lavet en umiddelbar afdækning af nye initiativer, i respekt for den eksterne sagsgennemgang, der på kort og længere sigt kan medvirke til en positiv balance mellem budget og regnskab.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I kommunens kasse- og regnskabsregulativ bilag 2 er der fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ult. marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Administrationen har udarbejdet en handleplan med fokus på at nedbringe aktivitetsniveauet og forbruget i 2016.
Handleplanen er opdelt i to forslag, henholdsvis bilag 1 og 2, under hensyntagen til ekstern sagsgennemgang af området.
Forslag 1 (bilag 1) er handlemuligheder som vurderes at kunne arbejdes med her og nu, og som vurderes realistiske både i forhold til ressourcer og realiserbarheden. Samlet økonomisk effekt i 2016: 1,5 mio. kr. 2017: 2,5 mio. kr.
· Eksterne undersøgelser - køb af færre eksterne undersøgelser (forældreevneundersøgelser, psykologiske undersøgelser).
· Efterværn - revisitering - lavere aktivitetsniveau og mindre indgribende indsats.
· Dagbehandling – skærpet visitationspraksis - udarbejdelse af politisk serviceniveau.
Forslag 2 (bilag 2) er handlemuligheder som ikke vurderes at kunne effektueres med de nuværende medarbejderressourcer. Samlet økonomisk effekt i 2016: 1,550 mio. kr. 2017: 5,9 mio. kr.
· Kontaktperson – revisitering - færre ressourcer anvendt på køb af eksterne kontaktpersoner.
· Anbringelser - revisitering af alle anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder.
· Plejevederlag - revisitering af alle plejefamiliekontrakter.
· Aflastning - ændring af serviceniveau - forudsætter politisk vedtagelse af ændret serviceniveau.
· Adoption uden samtykke.
Det vurderes, at forslag 2 forudsætter, at der i en toårig periode bliver opnormeret med 3 sagsbehandlere til at gennemføre disse initiativer. Årsagen er, at socialrådgiverne i afdelingen fortsat er udfordret af et højt sagsantal med et højt intensitetsniveau.
De to handleplansforslag giver samlet set en forventet besparelse i 2016 på 3,050 mio. kr. og i 2017 på 8,4 mio. kr. 
Vurdering
Handleplans forslag 1 og 2 er udarbejdet med fokus på de aktuelle økonomiske udfordringer i 2016. Det er Administrationens vurdering, at merforbruget fra 2015 på 18,1 mio. kr. ikke kan reduceres indenfor en 2-årig periode. Mulige handlinger relateret til merforbruget for 2015 bliver vurderet i forlængelse af BDO’s sagsgennemgang.
Administrationen anbefaler, at handleplans forslag 1 godkendes.
Administrationen anbefaler, at handleplans forslag 2 enten godkendes, eller at det afventer den eksterne rapport på udvalgsmødet i maj 2016.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ved en godkendelse af handleplans forslag 2 forudsætter det en opnormering af 3 sagsbehandlere i en toårig periode. Dette vurderes til en samlet udgift på ca. 3 mio. kr. som ikke er medregnet i den aktuelle økonomiske situation for området, og som ikke kan indeholdes i den nuværende budgetramme.
Konsekvenser for andre udvalg
Det ændrede serviceniveau for aflastning rækker ind i Handicap- og Psykiatriudvalget, hvor virksomhederne ACV og Heimdal er organiseret, idet det primært er disse institutioner som bruges i aflastningsordningerne.
Det ændrede serviceniveau vil blive fremlagt til beslutning på Udvalgets møde i april 2016.
Indstilling
Centerchefen indstiller,
1.    at Udvalget godkender handlemuligheder som beskrevet i forslag 1 (bilag 1).
2.    at Udvalget drøfter handlemuligheder som beskrevet i forslag 2 (bilag 2) med henblik på beslutning i forlængelse af resultatet af BDO´s sagsgennemgang.
Bilag
Bilag 1 - Handleplan forslag 1, Børn og Unge 2016-2017
Bilag 2 - Handleplan forslag 2, Børn og Unge 2016-2017

4. Tilpasning af antallet af pladser på dagtilbudsområdet (B)

4.      Tilpasning af antallet af pladser på dagtilbudsområdet (B)

Sagsnr.: 330-2015-30340               Dok.nr.: 330-2016-88258                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Nyeste tal fra Danmarks Statistik bekræfter, at antallet af børn i alderen 0-3 år i Slagelse Kommune er markant højere end forventet. Der er derfor behov for, at Uddannelsesudvalget træffer beslutning, der sikrer, at Slagelse Kommune kan imødekomme det større behov for dagtilbudspladser til målgruppen.
Baggrund
For første gang i mange år oplever dagtilbudsområdet stigende i børnetal. Dette bekræftes af de nyeste folketal fra Danmarks Statistik. Tallene opgøres den 1. i hvert kvartal – og den seneste opdatering er fra 1. januar 2016.
Som det kan ses nedenfor af tabellen, er der en stigning i antallet af børn i aldersgruppen 0- 6 år. Stigningen er særlig stor blandt de yngste.
Udvikling i antal børn i alderen 0-6 år i Slagelse Kommune fra 1. januar 2015 til 1. januar 2016.
Slagelse Kommune
2015K1
2016K1
Forskel
0 år
690
763
73
1 år
675
734
59
2 år
729
680
-49
3 år
728
751
23
4 år
809
740
-69
5 år
821
820
-1
6 år
852
832
-20
Forskel fra 2015 – 2016 i alt
+ 16
0-6 årige
5304
5320
16
Stigningen i efterspørgslen af pladser i dagtilbud til de mindste vil i løbet af 2016 overstige udbuddet.
Visitation og antal pladser:
Antallet af fysiske pladser (den samlede kapacitet) opgøres indenfor geografisk afgrænsede områder som summen af fysiske pladser i institutioner samt fysiske pladser i dagpleje og pladser hos private passere.
Slagelse Kommune kan visitere til pladser i kommunale og selvejende daginstitutioner (børnehaver 3-6 år, aldersintegrerede institutioner 0- 6 år og Kommunal dagpleje). Indskrivning i private tilbud - private daginstitutioner (0-6 år) eller hos private passere sker direkte i institutionen eller hos den private passer.
Slagelse Kommune har
11 børnehaver
2 aldersintegrerede institutioner fra 3 år
26 aldersintegrerede institutioner fra 0 år
Konsekvenser af udviklingen i antallet af 0-6 årige
Antallet af 0-6 årige vokser fra 1. januar 2015 til 1. januar 2016 med 16 børn. Det skyldes især en stigning i antallet af 0 og 1 årige, og det er på trods af et samtidigt fald i antallet af 2, 4 og 6 årige.
Konsekvensen er samlet set – en øget efterspørgsel efter pladser til 0-2 årige og en faldende efterspørgsel efter pladser til 3-5 årige. Det kan opleves som et paradoks, at der samtidigt er overskydende fysisk plads i børnehaver (3-5 årige) og mangel på plads i aldersintegrerede institutioner.
I forbindelse med orientering i maj 2015 anbefalede Center for Dagtilbud, at fleksibiliteten i de nuværende dagtilbud bliver øget, og at det bliver overvejet at udvide kapaciteten i Slagelse By. Fleksibiliteten i dagtilbud kan øges ved at indrette institutionerne, så de kan modtage børn i alderen 0-6 år afhængigt af efterspørgslen. For nuværende er der en række daginstitutioner, der ikke er indrettet til at tage imod børn i alderen fra 0-2 år. Det betyder, at institutioner kan have overskydende fysisk plads til børn i alderen 3-6 år, men ikke kan tage i mod børn i alderen 0-2 år.
Slagelse Kommune udarbejder i løbet af marts/april 2016 en ny befolkningsprognose. I forlængelse af den nye befolkningsprognose udarbejder Afdelingen for Dagtilbud i samarbejde med Center for Økonomi en analyse af behovet for pladser i de enkelte skoledistrikter.
Resultatet af analysen bliver fremlagt for Uddannelsesudvalget på maj mødet 2016.
Retligt grundlag
Ifølge Dagtilbudsloven § 4 skal kommunen sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud.
Handlemuligheder
Uddannelsesudvalget kan træffe beslutning om
1) at ændre kommunale børnehaver til aldersintegrerede institutioner
2) at godkende, at selvejende institutioner selv fastsætter deres aldersmålgruppe indenfor 0-6 årsområdet
Sideløbende med de nævnte handlemuligheder bliver der afsøgt mulighed for at ansætte dagplejere i de områder, hvor der er højere efterspørgsel end der er udbud af pladser
Til 1) er knyttet en økonomisk udgift.
Der er afsat en ramme på 400.000 kr. til omkonvertering af børnehavepladser til vuggestuepladser. Den estimerede udgift til etablering af vuggestuegrupper i samtlige kommunale børnehaver overstiger denne ramme. Det vil være nødvendigt, at starte med de børnehaver, der kræver den mindste investering for derefter at fremsætte anlægsønsker i forbindelse med kommende budgetproces.
I forhold til eventuel ansættelse af dagplejere er det dels en forudsætning, at der kan rekrutteres dagplejere i de områder, hvor der er behov. Dels ændrer denne handlemulighed ikke ved, at børnehaver kan have overskydende pladser, som ikke benyttes på grund af fald i antallet af 3-5 årige. Da institutionernes økonomi er knyttet til antallet af børn, betyder overskydende kvadratmeter, at bæredygtigheden mindskes. Aldersintegrerede institutioner har den fordel, at de kan tilpasses til efterspørgslen, som den er defineret af sammensætningen i børnegruppen – dette understøtter institutionens bæredygtighed.
Vurdering
På baggrund af det samlede billede anbefaler Afdeling for Dagtilbud fortsat, at fleksibiliteten i de nuværende dagtilbud bliver øget. Det betyder konkret, at kommunale børnehaver bliver indrettet til også at kunne modtage de mindste børn og dermed blive aldersintegrerede. Og at selvejende børnehaver får mulighed for selv at fastsætte deres aldersmålgruppe. Tiltagene vil øge muligheden for at matche den højere efterspørgsel. Det er forventningen, at det vil bidrage til at den positive udvikling og befolkningstilvækst kan fortsætte.
Flere af de kommunale børnehaver, der foreslås at blive aldersintegrerede ligger uden for de områder, der har den største efterspørgsel. Det skyldes dog, at forældre ofte søger mod byerne, når der mangler pladser i deres eget område. Etableringen af ”vuggestuepladser” i Slotsbjergby kan derfor reducere presset på vuggestuer i Slagelse.
Administrationen anbefaler, at handlemulighederne ligeledes bliver inddraget i den kommende budgetproces for 2017-2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er et mindre anlægsbudget på 400.000 kr. til omkonvertering af børnehavepladser til vuggestuepladser. Dette budget skal i første omgang dække Uddannelsesudvalgets beslutning om ændring af de to lokaler i Slagelse, der tidligere har været brugt til heldagslegestue for skiftende dagplejere.
Derudover må der forventes at være en udgift forbundet med at etablere vuggestuegrupper i de nuværende kommunale børnehaver. Den samlede udgift er i forbindelse med budgetprocessen 2015 estimeret til ca. 2 mio. kr. Der vil således fortsat være behov for i et vist omfang at medtænke etablering af vuggestuepladser i kommende budgetproces for 2017-2020.
Konsekvenser for andre udvalg
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget behandler i henhold til gældende kompetence politiske spørgsmål relateret til udvidelse, udbygning eller nybygning.
Indstilling
Chefen for Børn og Familie indstiller,
1.    at kommunale børnehaver ændres til aldersintegrerede institutioner i det omfang, der er muligt inden for den nuværende ramme
2.    at selvejende institutioner selv fastsætter deres aldersmålgruppe indenfor 0-6 årsområdet
3.    at der i forbindelse med budgetproces fremsættes anlægsønske men henblik på at ændre børnehaver til aldersintegrerede institutioner
Bilag
Bilag 1 - Børnetal og pladser - februar 2016

5. Godkendelse af udviklingsaftale for Center for Børn og Familie samt Center for Uddannelse (B)

5.      Godkendelse af udviklingsaftale for Center for Børn og Familie samt Center for Uddannelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-4065                 Dok.nr.: 330-2016-65465                                            Åbent
Kompetence: Uddanelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget skal godkende udkast til udviklingsaftaler for henholdsvis Center for Børn og Familie og Center for Uddannelse.
Baggrund
Med afsæt i det nye koncept for aftalestyring har Center for Børn og Familie og Center for Uddannelse udarbejdet udkast til udviklingsaftaler. Udkastene fremgår af bilag 1 og 2. Aftalerne indgås mellem udvalget og de respektive centerchefer og er gældende for 2016.
Med afsæt i udviklingsaftalen indgås virksomhedsaftaler med virksomhederne indenfor det enkelte center. Udviklingsaftalerne er således udvalgets mulighed for at omsætte den fælles vision for Slagelse Kommune og udvalgets politikker til konkrete mål inden for de forskellige politikområder. Derudover kan udviklingsaftalerne også indeholde mål for andre emner, som fagudvalget finder vigtige.
Udkastene til udviklingsaftaler tager afsæt i de strukturelle udfordringer og temaer fra budgetforliget for 2016. Samtidig understøtter udkastene eksisterende målsætninger på området, herunder skolepolitikken og børne- og ungepolitikken. Der er fokus på mål som rækker ud over 2016 og ind i 2017, eventuelt længere frem. Dette sikrer sammenhæng til det to-årige budgetforlig.
Udviklingsaftalerne er bygget op omkring følgende punkter:
- Politiske mål
- Mål
- Koblinger
- Målgruppe
- Indsatser
- Deadline
- Effektindikatorer
På dette udvalgsmøde bliver ramme og indhold for ”Bedre overgange” fremlagt i selvstændig sag. ”En bedre start på livet” er en integreret del af tænkningen bag de fremlagte forslag til udviklingsmål for Center for Børn og Familie. ”Task-force” drøftes forud for udvalgsmødet på selvstændigt temamøde. Der er en tæt sammenhæng mellem disse temaer og udviklingsaftalerne, hvilket fremgår af forslag til mål, og som yderligere vil blive udfoldet på mødet.
Der vil årligt blive fulgt op på udviklingsaftalerne med henblik på målopfyldelse og ændringer.
Retligt grundlag
Slagelse Kommunes aftalestyringskoncept.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at godkende udkastene til udviklingsaftaler, som de foreligger. Alternativt kan udvalget godkende udkastene med ændringsforslag.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det foreliggende udkast til udviklingsaftaler understøtter de eksisterende mål og tiltag på området, og er et skridt i den rigtige retning i forhold til at imødegå de strukturelle udfordringer. De effektindikatorer, der er opsat for de enkelte indsatser, er realistiske indenfor den begrænsede tidshorisont frem til udgangen af 2016 eller 2017.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Udviklingsaftalen for Center for Sundhed og Omsorg vil blive godkendt af Sundheds- og Seniorudvalget. Center for Børn og Families to virksomheder Sundhedstjenesten og Tandplejen relaterer sig til dette udvalgs politikområde. Centerchefen for Center for Børn og Familie indgår aftale om udviklingsmål for området med Sundheds- og Seniorudvalget, og efterfølgende virksomhedsaftaler med virksomhedslederne af de på enheder. Mål for børns og unges sundhed er koordineret med Center for Sundhed og Omsorg.
Center for Børn og Familie, Afdelingen for Voksne relaterer sig til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Udviklingsmål for dette område indgår i udviklingsaftalen med Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Indstilling
Centercheferne for Uddannelse og Børn og Familie indstiller,
1.   at  Udkast til udviklingsaftale for henholdsvis Center for Børn og Familie samt Center for Uddannelse godkendes.
Bilag
Bilag 1 - Udkast til fælles mål mellem Center for Børn og Familie og Center for Uddannelse
Bilag 2 - Udkast til udviklingsaftale Center for Børn og Familie
Bilag 3 - Udkast til udviklingsaftale Center for Uddannelse

6. Anlægsbevilling og forhøjelse af rådighedsbeløb til etablering af udearealer på Nørrevangsskolen etape 2 (B)

6.      Anlægsbevilling og forhøjelse af rådighedsbeløb til etablering af udearealer på Nørrevangsskolen etape 2 (B)

Sagsnr.: 330-2013-86564               Dok.nr.: 330-2016-61137                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der ansøges om forhøjelse af rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på 0,9 mio. til etablering af udearealer vedrørende Nørrevangsskolen etape 2.
Baggrund
Som et led i ejendomsstrategien er det tidligere blevet besluttet at flytte Klostermarken og Havrebjerg skoler til Nørrevangsskolen, også kaldet etape 2. Byrådet har på mødet i november 2015 godkendt en forhøjelse af anlægsbevillingen til Nørrevangsskolens etape 2, således at den samlede anlægsbevilling for projektet nu er på 23,8 mio. kr. I den bevillingsansøgning var der ikke indregnet udgifter til etablering af udearealer til skolerne.
Uddannelsesudvalget har på deres møde i december besluttet at udmønte 0,9 mio. kr. af skoleområdets anlægspulje til etablering af udearealer for de 2 skoler på Nørrevangsskolen.
Der søges derfor om en forhøjelse af både rådighedsbeløb og anlægsbevilling med 0,9 mio. kr. for Nørrevangsskolens etape 2 til etablering af udearealer finansieret af skoleområdets anlægspulje.
Økonomien for etablering af udearealer på Nørrevangsskolen fremgår af bilag 1.
Retligt grundlag
I henhold til kommunens Kasse- og regnskabsregulativ skal Byrådet godkendte anlægsbevilling og forhøjelse af rådighedsbeløb.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen med den anførte finansiering, så der kan etableres udearealer på Nørrevangsskolen.
Byrådet kan vælge at godkende forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen med en anden finansiering end den foreslåede.
Byrådet kan vælge ikke at godkende forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen med den anførte finansiering, hvilket vil betyde at der ikke vil være adgang til udearealer på Nørrevangsskolen for de 2 skolers elever.
Vurdering
Centercheferne for Kommunale Ejendomme og Uddannelse anbefaler at Byrådet godkender forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen, så der kan etableres udearealer på Nørrevangsskolen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Såfremt Byrådet godkender forhøjelsen af rådighedsbeløbet med den foreslåede finansiering vil det betyde, at Center for Uddannelses anlægsramme på politikområder 08.01 vil blive reduceret med 0,9 mio. kr. i 2016.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg, sted 013470
01.02
 900
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
08.01
-900
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Forhøjelsen af rådighedsbeløbet vil betyde, at Økonomiudvalgets anlægsramme på politikområde 01.02 vil blive opskrevet med 0,9 mio. kr. i 2016.
Indstilling
Centercheferne for Kommunale Ejendomme og Uddannelse indstiller,
1.    at Uddannelsesudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. til Nørrevangsskolens etape 2 (stednr. 013470).
2.    at Uddannelsesudvalget overfor Byrådet anbefaler at flytte rådighedsbeløb i 2016 på 0,9 mio. kr. fra Skoleområdets anlægspulje (stednr. 301700) til Nørrevangsskolen etape 2 (sted 013470).
3.    at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Bilag 1 - Udearealer Nørrevangsskolen

7. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Center for Uddannelse (B)

7.      Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Center for Uddannelse (B)

Sagsnr.: 330-2015-74564               Dok.nr.: 330-2016-70143                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
For anlægsprojekter, hvor bruttoudgifter er 2 mio. kr. eller mere, skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab og forelægges Byrådet.
Anlægsregnskabet her omhandler understøttelse af IT på skolerne.
Baggrund
Anlægsprojektet IT-medie Handleplan på skolerne er et flerårligt projekt, og budgetterne er afsat til at understøtte målene i IT og mediehandleplanerne, der omfatter Smart-Board med højtalere i alle lokaler, styrket netværkskapacitet og lærerpc´er.
301790 IT-medie Handleplan på skolerne 2012 – 2015
Bevilling 2012
6.000.000 kr.
Bevilling 2013
6.000.000 kr. 
Bevilling i alt
12.000.000 kr.
Forbrug 2012 – 2015
12.023.125 kr.
Afvigelse/Merforbrug
- 23.125 kr.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Chefen for Center for Uddannelse anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes og merudgiften på 23.125 finansieres af Skole-IT driftsbudgettet, konto nr. 301 01 066-04.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Jf. Slagelse kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ, skal overskridelse af anlægsbevilling finansieres indenfor fagudvalgets egne budgetramme.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
8.1
-23
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
CFU
 
-23
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Uddannelse indstiller,
1.    at Anlægsregnskabet anbefales godkendt overfor Byrådet
2.    at Merudgiften på 23.125 finansieres af Skole-IT driftsbudget (301 01 066-04)

8. Bedre overgange - beslutning om indhold og proces (B)

8.      Bedre overgange - beslutning om indhold og proces (B)

Sagsnr.: 330-2016-2828                 Dok.nr.: 330-2016-17977                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget skal godkende indhold og proces for arbejdet med ’Bedre overgange’.
Baggrund
I forlængelse af budgetforhandlingerne for 2016 har Uddannelsesudvalget ønsket, at Center for Børn og Familie samt Center for Uddannelse udvikler og optimerer brobygningsarbejdet mellem dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser. Dette er også et mål i skolepolitikken, hvor målsætningen er, at ’alle skoler har forpligtende og formaliserede brobygningsaftaler med omkringliggende dagtilbud, føde/overbygningsskoler og ungdomsuddannelser’.
Der er på nuværende tidspunkt en procedure og et brobygningsmateriale omkring overgange fra sundhedspleje til dagtilbud, fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. Ligeledes er der en praksis omkring brobygning fra skole til ungdomsuddannelse.
Der er igangsat et arbejde med at forbedre overgangen mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole. Fokus er her, at medarbejderne på tværs af institutioner i en samskabende proces planlægger de konkrete tiltag. Dette skal bidrage til et fælles læringsmiljø og en fælles læringskultur, hvilket skaber genkendelighed og tryghed for børnene og understøtter det enkelte barns læring.
Ligeledes er der i øjeblikket et arbejde i gang omkring overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Her er fokus på kædeansvar og samarbejde med henblik på at sikre, at unge ikke ’mistes’ i overgangen fra et uddannelsestilbud til et andet. Indsatsen er forankret i Jobcentrets Ungehus, og der samarbejdes tæt med UU, UngSlagelse og ungdomsuddannelserne.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
I forbindelse med budgetforhandlingerne er der beskrevet 6 strukturelle udfordringer i Slagelse Kommune. Èn af udfordringerne handler om overgangen til ungdomsuddannelse. Alt for mange af kommunens unge bliver ikke vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, og for mange gennemfører ikke en ungdomsuddannelse.
I forlængelse af skolernes arbejde med Visible Learning er der på forsøgsbasis arbejdet med at opstille mål for elevernes læringsparathed på de forskellige klassetrin. Dette tiltag skal bidrage til, at medarbejderne på tværs af børns og unges alderstrin arbejder sammen om at sikre en fælles defineret progression for børn og unge. Formålet er at understøtte, at eleverne er uddannelsesparate ved udgangen af 9. klasse.
Med afsæt i dette tiltag foreslår administrationen, at brobygningen og det eksisterende materiale, procedurer, praksisser mv. tilføjes en ekstra dimension, så der hele vejen fra dagtilbud til skole og ungdomsuddannelse er et fælles læringssyn med mål for børns og unges læringsmæssige kompetencer og mestringsstrategier.
Formål
Med et fælles læringssyn og fælles definerede mål for børns og unges læringsmæssige kompetencer kan medarbejdere på tværs af institutioner arbejde sammen hen mod, at børn og unge udvikler disse kompetencer.
Herved skabes grundlag for en rød tråd i arbejdet med børn og unge på tværs af institutioner, hvor medarbejderne ser sig som en del af en større sammenhæng, og deres pædagogiske arbejde udgør et vigtigt led i en kæde af forpligtende fællesskaber med de institutioner, de brobygger til.
Ligeledes kan det klart og tydeligt formidles til forældre, hvad der forventes af deres børn på et givent alderstrin.
Det fælles læringssyn og samarbejdet hen imod de fælles mål kan herigennem bidrage til bedre overgange for børn og unge med større genkendelighed og mere tryghed. Samtidig kan det bidrage til at sikre den ønskede progression i det enkelte barns læring og udvikling. Dette kan på sigt medvirke til, at langt flere unge vurderes uddannelsesparate og gennemfører en ungdomsuddannelse.
Indhold/leverancer
Gennem en samskabende proces, hvor ledere og medarbejdere på børne- og ungeområdet inddrages, skal der udarbejdes:
- Fælles læringssyn med fælles mål for børns og unges læringsmæssige kompetencer på forskellige alderstrin
- Opdateret brobygningsmateriale
I regi af Jobcentret/ungehuset arbejdes der hen imod en samarbejdsaftale omkring kædeansvaret i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og mellem ungdomsuddannelser.
Succeskriterier
Indsatsen er en succes, når:
- Alle virksomheder, der har med børn og unge at gøre, arbejder efter brobygningsmaterialet
- De ’modtagende’ institutioner oplever, at børn og unge har de læringsmæssige kompetencer der forventes, jf de opstillede mål
- Forældrene ved, hvad der forventes af deres barn på forskellige alderstrin
- 80 % af elevernes vurderes uddannelsesparate i 8. klasse
Effektmål
Effekten af indsatsen skal særligt kunne ses i overgangene mellem institutioner. Med fokus på børnenes læring og udvikling og afsæt i eksisterende data/tests kan følgende effektmål opstilles:
- Mindst 80 % af eleverne i 0. klasse klarer sig godt i efterårets læseevaluering
- Mindst 80 % af eleverne er gode til at læse og regne i 6. klasse målt i nationale test
- Mindst 95 % af eleverne får mindst 2 ved prøverne i dansk og matematik i 9. og 10. klasse
Procesplan
Primo marts: Oplæg godkendes af UU
Medio marts: Orientering af virksomhedsledere
Ultimo marts: nedsættelse af arbejdsgrupper
Medio april: afholdelse af workshop
Medio maj: udkast til mål og opdateret materiale samt plan for implementering klar
Maj-juni: høring/drøftelse
Ultimo juni: tilretning og sagsfremstilling
Primo august: godkendelse i UU
August/september: formidling og implementering
September 2017: evaluering af det nye materiale
Vurdering
Administrationen vurderer, at det foreslåede indhold og procesplan opkvalificerer det eksisterende brobygningsmateriale og tilføjer en væsentlig dimension med et fælles læringssyn og fælles mål, der sikrer en rød tråd i virksomhedernes tilgang til brobygningsarbejdet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Bedre overgange er en udløber af skolepolitikken og et politisk ønske i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016. 
Indstilling
Cheferne for Børn og Familie samt Uddannelse indstiller,
1.    at Uddannelsesudvalget godkender indhold og proces for indsatsen ’Bedre overgange’

9. Godkendelse af kvalitetsrapporten 2014/15 for skoleområdet (B)

9.      Godkendelse af kvalitetsrapporten 2014/15 for skoleområdet (B)

Sagsnr.: 330-2016-10279               Dok.nr.: 330-2016-74661                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Baggrund
Kvalitetsrapporten er et kommunalt værktøj til mål- og resultatstyring. Den skal understøtte en systematisk evaluering og opfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Desuden indgår kvalitetsrapporten i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings kvalitetstilsyn med folkeskolen.
Kvalitetsrapporten 2014/15 er den første ordinære rapport efter indførelsen af folkeskolereformen. Sidste år blev udarbejdet en ekstraordinær kvalitetsrapport som en ’nulpunktsmåling’ på de nye nationale og kommunale mål for folkeskolen. Fremadrettet skal der udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år.
De konkrete resultater af de nationale test skal indgå i kvalitetsrapporten. Da resultaterne er fortrolige, fremgår de af en særskilt lukket sag til Uddannelsesudvalget og Byrådet.
Center for Uddannelse har udarbejdet en hovedrapport og 23 skolerapporter i samarbejde med skolelederne. Kvalitetsrapporten og skolerapporterne indeholder de lovmæssige krav til indikatorer, samt indikatorer fra Slagelse Kommunes skolepolitik.
Skolerapporternes resultater indgår i dialogmøder mellem uddannelseschefen og hvert ledelsesteam i foråret.  Er der resultater, der giver anledning til særlig opmærksomhed på den enkelte skole, vil konkrete mål og indsatser blive implementeret i skolernes virksomhedsaftaler.
Af folkeskoleloven fremgår det, at kvalitetsrapporten skal godkendes af Byrådet senest den 31. marts 2016, og forinden have været i høring i skolebestyrelserne.
Kvalitetsrapporten har været i høring i perioden 5. januar- 15. februar 2016 hos skolebestyrelser, MED-udvalg, Slagelse Lærerkreds, BUPL, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte og Ungerådet.
Som bilag til sagen er vedlagt kvalitetsrapportens hovedrapport, en opsamling på høringssvar, der er relevante på centralt niveau, samt alle høringssvar.
Det viser kvalitetsrapporten:
Kvalitetsrapporten 2014/15 viser, at Slagelse Kommune fortsat ligger under landsgennemsnittet på de fleste indikatorer, og der er et pænt stykke vej til indfrielse af de nationale og kommunale mål. Kvalitetsrapporten viser også, at der er en positiv udvikling, især i forhold til elevernes faglige resultater. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 9. klasse er steget og flere elever består dansk og matematik med en karakter på mindst 2 i både 9. og 10. klasse.
Det er endnu ikke muligt at vurdere udviklingen af elevernes trivsel, da det er første gang, at den nationale trivselsmåling er blevet foretaget. Men der er en positiv udvikling i forældrenes tilfredshed med skolen. I forhold til sidste år har en større andel af forældrene svaret, at de er meget tilfredse med skolen.
Der er en minimal eller ingen positiv udvikling på områderne inklusion, elevfravær og overgang til ungdomsuddannelser.
For en uddybende vurdering af resultaterne henvises til den sammenfattende helhedsvurdering i vedlagte kvalitetsrapport.
Centrale understøttende indsatser til forbedring af kvaliteten:
Center for Uddannelse har iværksat følgende centrale indsatser, der understøtter kvalitetsudviklingen af folkeskolerne og bidrager til, at Slagelse Kommune på sigt kan efterkomme de kommunale og nationale mål for folkeskolen:
· ’Gør en god skole bedre’ – Udviklingsproces med inddragelse af skolebestyrelserne.
· ’Visible Learning’ – Et projekt der skal bidrage til, at eleverne lærer mere.
· Udvikling af den Pædagogiske Udviklings- og Inklusionsenhed (PUI), der skal understøtte den sammenhængende indsats for 0-18 årige.
· ’Mind My Mind’ - Udviklings- og forskningsprojekt der skal sikre, at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder
· Idræt og Bevægelse – flere delprojekter og partnerskabsaftaler.
· Elevfravær - Herunder Drop Out og yderligere fokus på det ulovlige fravær.
· Talentudvikling, herunder etablering af eliteidrætsklasser og kunsttalentklasser.
· It og medier, herunder ny it-strategi med afsæt i kommende brugerportal, folkeskolereform og nye fælles mål.
· Den åbne skole + Globalt udsyn, innovation og entreprenørskab, herunder udarbejdelse af rammeaftaler og strategier.
· Projekt ’Specialkompetencer ind i almenundervisningen i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer’. Projektet udvikles i og med Kompetencecenteret.
· Kompetenceudvikling, herunder uddannelsesforløbet ’Strategisk- og læringsbaseret skoleledelse’ for alle skole-, SFO- og klubledere.
· Bedre overgange mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser.
For en mere uddybende beskrivelse af indsatserne henvises til afsnittet i kvalitetsrapporten ’Centrale understøttende indsatser til forbedring af kvaliteten’.
Høring
Høringsparterne er blevet bedt om at forholde sig til, om de centrale indsatser er dækkende i forhold til at kunne efterkomme de kommunale og nationale mål, samt hvilke resultater der bør give anledning til særlig opmærksomhed.
Center for Uddannelse har modtaget i alt 26 høringssvar fra 19 skolers bestyrelser og MED-udvalg, Slagelse Lærerkreds, SektorMED for Uddannelse, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.
Generelt mener høringsparterne, at de centrale understøttende indsatser er dækkende og hver især gode i forhold til at opnå de kommunale og nationale mål - men også, at der er alt for mange indsatser på én gang. Der er en bekymring for, om det er muligt at gennemføre alle indsatser lige kvalificeret, med de ressourcer der er til rådighed.
Flere gør også opmærksom på, at indsatserne skal have tid til at virke, og effekten først kan ses på den lange bane. 
Flere høringsparter oplever, at der mangler ressourcer, værktøjer, viden og/eller sparring i forhold til inklusionsopgaven.
Flere høringsparter gør opmærksom på, at den nye it-strategi med udgangspunkt i den kommende brugerportal vil kræve ressourcer. Med den centrale besparelse på it-området, skal den enkelte skole selv finde pengene i eget budget.
Flere høringsparter mener, at der bør være fokus på at tiltrække og fastholde uddannede lærere i kommunen, samt at kompetenceudvikling af lærere og pædagoger fortsat bør prioriteres, for at skolerne kan nå de fastsatte mål.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Uddannelsesudvalget skal drøfte kvalitetsrapporten og kan anbefale Byrådet at godkende rapporten.
Vurdering
På baggrund af høringssvarene vurderer Center for Uddannelse, at de centrale indsatser vil bidrage til, at Slagelse Kommune på sigt kan efterkomme de kommunale og nationale mål. Center for Uddannelse vurderer også, at der ikke skal sættes nye større indsatser i gang de kommende år.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelseschefen indstiller,
1.    at Uddannelsesudvalget anbefaler Byrådet, at godkende kvalitetsrapporten 2014/2015.
Bilag
Bilag 1 - Kvalitetsrapport 2014/15
Bilag 2 - Opsamling på høringssvar til kvalitetsrapport 2014/15
Bilag 3 - Samlede høringssvar til kvalitetsrapporten 2014/15

10. Afregningsmetode ved aflastningstilbud til børn, unge og voksne med handicap (B)

10.   Afregningsmetode ved aflastningstilbud til børn, unge og voksne med handicap (B)

Sagsnr.: 330-2013-81760               Dok.nr.: 330-2016-32071                                            Åbent
Kompetence: BY
Beslutningstema
Det skal besluttes om Slagelse Kommune skal anmode kommunekontaktrådet (KKR) i Region Sjælland om at ændre beregning af antal døgn ved aflastningstilbud til børn, unge og voksne med handicap.
Baggrund
Byrådet besluttede den 30. november 2015, at der skulle behandles en sag vedr. afregningsmetoder for aflastning for handicappede børn. I sagsfremstillingen, rejst af byrådsmedlemmerne Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, rejses spørgsmålet om borgerne får den tildelte aflastning, idet der anvendes en beregningsmetode, der er uigennemsigtig for brugeren.
Slagelse Kommune driver 2 aflastningstilbud til børn, unge og voksne handicappede hos hhv. virksomhederne Autisme Center Vestsjælland og Socialt Resursecenter Slagelse. Driften af disse tilbud er Handicap og Psykiatriudvalgets ansvarsområde.
I forhold til driften af aflastningstilbud har spørgsmålet af opgørelsen af takstdage været rejst flere gange gennem årene. Spørgsmålet har således været behandlet flere gange i økonomigruppen under Rammeaftalen for det specialiserede socialområde i Region Sjælland.
Sagens kerne er, at der i den aftalte afregningsmetode tælles 1 takstdøgn fra kl. 00:00 til 24:00 og ønsket fra brugerside har været, at der i stedet tælles som ”Hoteldøgn” fra eksempelvis kl. 12:00 til 12:00 næste dag.
Baggrunden er, at et aflastningsophold, der indeholder 1 overnatning, men samlet under 24 timer i alt tæller 2 takstdøgn efter den nuværende metode, mens den efter ”hoteldøgnsmetoden” kan planlægges til kun at tælle 1 takstdøgn. Brugervinklen er, at når man som borger får tildelt et antal døgn, så vil man naturligvis søge at planlægge sit forbrug så optimalt som muligt.
I Region Sjælland er det aftalt i Rammenaftalen, at alle kommuner anvender samme tællemetode samt at fastholde den nuværende tællemetode. Det er vigtigt at understrege, at en ændring i tællemetoden ikke ændrer serviceniveauet for brugeren eller giver besparelser hos den bevilligende myndighed, idet den bevilligende myndighed vil tildele de tekniske takstdøgn, som brugeren har behov for, alt efter hvilken tællemetode som benyttes. Hvis tællemetoden ændres vil det indebærer en takstforhøjelse, som vil betyde færre bevillige døgn. Sammenhængen mellem tællemetode og resurseforbruget er beskrevet i vedhæftede notat fra økonomigruppen under Rammeaftalen. Bilaget indgår desuden i den politiske godkendte Rammeaftale for det specialiserede socialområde i Region Sjælland.
I forbindelse med denne sag har Center for Handicap og Psykiatri været i kontakt med de øvrige 4 regioners KKR samt en lang række aflastningstilbud uden for Region Sjælland og på tværs af hele landet.
Selvom de øvrige KKR regioner ikke har tællemetoden specifikt med i deres Rammeaftale, så er tilbagemeldingen fra alle regioner, at den langt mest udbredte praksis hos kommunerne er ”hoteldøgnsmetoden”. Det tilføjes, at et ”hoteldøgn” er en overnatning, men ikke nødvendigvis er 24 timer, idet det rent praktisk kan være eksempelvist fra kl: 14:00 til kl. 10:00 næste dag.
Der har også været kontakt til Kommunernes Landsforening, som ikke har lavet erfaringsopsamling eller anbefalinger omkring opgørelsen af aflastningsdøgn.
Retligt grundlag
Lov om socialservice § 66, nr. 6 og § 107
Handlemuligheder
Administrationen vurderer, at der er 2 handlemuligheder vedr. afregningsmetoden:
Handlemulighed 1: At den nuværende tællemetode i Region Sjælland fastholdes. Der afregnes således forsat med per påbegyndt døgn med et 1 takstdøgn som løber kl. 00:00 til 24:00.
Handlemulighed 2: At den nuværende metode i Region Sjælland til opgørelse af takstdage tages op af borgmesteren i KKR-regi i Region Sjælland med henblik på fælles politisk stillingtagen med henblik på at indføre en ny metode efter en ”hoteldøgnsmodel”, hvor der afregnes pr. påbegyndt døgn med et takstdøgn som løber eksempelvist kl. 12:00 til 12:00 næste dag. Det tilføjes, at et ”hoteldøgn” er 1 overnatning, men ikke nødvendigvis er 24 timer, idet det rent praktisk kan være eksempelvist fra kl: 14:00 til kl. 10:00 næste dag. Ændringen kan eventuelt gennemføres med Rammeaftalen for 2017.
Vurdering
På baggrund af, at det er hensigtsmæssigt for brugernes oplevelse samt at det øvrige land langt overvejende bruger ”hoteldøgnsmetoden”, så vurderes det relevant at søge at ændre metoden i Region Sjælland. Administrationen anbefaler derfor handlemulighed 2.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Driften af aflastningstilbuddene i Slagelse kommune er Handicap og Psykiatriudvalgets ansvarsområde, medens myndighedsopgaven i forhold til serviceniveau er Uddannelsesudvalgets område.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at anmode KKR Region Sjælland om ændring af tællemetoden gældende for Rammenaftalen fra 2017.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 29. februar 2016:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Godkendt.
Bilag
Bilag 1 - Notat vedr opgørelse af takstdage på aflastningsområdet

11. Mulighed for afkortning af skoledagens længde (D)

11.   Mulighed for afkortning af skoledagens længde (D)

Sagsnr.: 330-2016-11803               Dok.nr.: 330-2016-89674                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en bestemmelse i folkeskoleloven, som giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden.
Kommunalbestyrelsen kan godkende nedsættelse af tiden til den understøttende undervisning for bestemte klasser for op til et skoleår ad gangen, ved at personaleressourcer fra den understøttende undervisning konverteres til to voksne i fagundervisningen. Hensigten er, at kunne give yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering. Kommunen vil samtidig skulle sikre eleverne plads i et relevant fritidstilbud i de timer, som skoledagen bliver afkortet, uden særskilt betaling.
Muligheden for afkortning af skoledagens længde kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov.
I øjeblikket diskuterer Folketinget, om bestemmelsen skal ændres, så ordningen kan anvendes generelt for alle klasser.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at delegere kompetencen til at godkende skolers ansøgninger til administrationen. Kompetencen kan også delegeres til den enkelte skoleleder eller skolebestyrelse.
Uanset om kommunalbestyrelsen har delegeret sin beføjelse eller ej, spiller skolebestyrelsen en vigtig rolle. Skolebestyrelen vil altid skulle afgive en udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen. Derudover er det skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med, at ressourcer der ellers ville have været brugt til den understøttende undervisning, også bliver overført til flere voksne i fagundervisningen.
Kommunerne har modtaget et brev fra Ministeriet for Børn, undervisning og Ligestilling, som gør opmærksom på muligheden for afkortning af skoledagens længde. Brevet er vedlagt som bilag.
Center for Uddannelse har modtaget ansøgninger om nedsættelse af undervisningstiden for bestemte klasser fra Klostermarken Skole, Søndermarksskolen, samt en fælles ansøgning fra Baggesenskolen og Nymarkskolen. Ansøgningerne er vedlagt som bilag.
Afhængig af, hvor mange timer, og hvilke klassetrin det drejer sig om, kan det være nødvendigt at udvide åbningstiden i de pågældende SFO’er, fritidshjem og klubber. Hvis det skal ske inden for den nuværende økonomiske ramme, kan det betyde en forringelse af fritidsordningens kvalitet.
I Slagelse Kommune vil en beslutning om muligheden for afkortning af skoledagens længde blive kompliceret af, at skolerne har forskellige vilkår med hensyn til fritidsordninger.
Skoler med SFO/SFO ll vil have mulighed for at omprioritere ressourcer inden for egen virksomhed til en udvidet åbningstid. Den mulighed har skoler med fritidshjem ikke.
Hvis en skole søger om afkortning af undervisningstiden for klasser på mellemtrin og udskoling, vil det også have en konsekvens for klubberne.
Sagen har været drøftet på virksomhedsledermødet den 23. februar. Der var følgende bemærkninger:
· Der er interesse for at kunne konvertere dele af den understøttende undervisning til to voksne i fagundervisningen på mellemtrin og i udskolingen.
· Det er en god idé at drøfte det i bestyrelserne lokalt. Bestyrelserne er generelt meget optaget af muligheden.
· I de ansøgninger, som enkelte skoler allerede har fremsendt til Center for Uddannelse, er der argumenteret for, hvilke muligheder ordningen kan give.
· Det vil være en god idé, hvis beslutningskompetencen lægges ud decentralt (evt. hos uddannelseschefen).
· Skolerne har meget forskellige vilkår og derfor forskellige muligheder.
· Klubberne er positivt indstillede på at samarbejde med skolerne om at finde løsninger.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Der er mange kombinationer af handlemuligheder.
Følgende muligheder angår, hvorvidt det skal være muligt at afkorte skoledagens længde:
1. Det skal ikke være muligt for skolerne, at afkorte skoledagens længde.
2. Det skal kun være muligt at afkorte skoledagens længde for specialklasser og klasser på specialskoler. Fritidstilbud skal ske inden for skolens egen økonomiske ramme. Hvis det kommer til at berøre andre virksomheder(klubber), skal der først foreligge en positiv udtalelse fra ledelse og bestyrelse herfra.
3. Det skal være muligt at afkorte skoledagens længde i klasser på både almen- og specialskoler (generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov). Fritidstilbud skal ske inden for skolens egen økonomiske ramme. Hvis det kommer til at berøre andre virksomheder(klubber og fritidshjem), skal der først foreligge en positiv udtalelse fra ledelse og bestyrelse herfra.
Følgende muligheder angår, hvem der i givet fald skal have kompetencen til at godkende afkortning af skoledagens længde:
a. Byrådet kan selv foretage hver enkelt godkendelse.
b. Byrådet kan delegere kompetencen til Center for Uddannelse.
c. Byrådet kan delegere kompetencen til den enkelte skoleleder eller skolebestyrelse. I de tilfælde, hvor skolen skal samarbejde med fritidshjem og klubber om eventuelt udvidelse af åbningstiden, kan en beslutning kun tages, hvis der først foreligger en positiv udtalelse fra ledelse og bestyrelse herfra. 
Herudover vil der være mulighed for at beslutte et maksimalt antal timer, som skoledagen kan afkortes med. Det kunne f.eks. være max. 2, 3 eller 4 timer om ugen.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Uddannelsesudvalgets beslutter på udvalgsmødet i april, hvad der skal indstilles til godkendelse i byrådet. Det vil have betydning for skolerne planlægning af næste skoleår. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Afhængig af, hvor mange timer, og hvilke klassetrin det drejer sig om, kan det være nødvendigt at udvide åbningstiden i de pågældende SFO’er, fritidshjem og klubber. Hvis det skal ske inden for den nuværende økonomiske ramme, kan det betyde en forringelse af fritidsordningens kvalitet.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelseschefen indstiller,
1.    at Uddannelsesudvalget drøfter mulighed for afkortning af skoledagens længde.
2.    at Uddannelsesudvalget får fremlagt en beslutningssag på udvalgets møde i april.
Bilag
Bilag 1 - Ansøgning fra Klostermarken Skole om nedsættelse af undervisningstiden
Bilag 2 - Ansøgning fra Søndermarksskolen om nedsættelse af undervisningstiden
Bilag 3 - Ansøgning fra Baggesenskolen og Nymarkskolen om nedsættelse af undervisningstiden
Bilag 4 - Skoledagens længde- Mulighederne for afkortning

12. Orienteringssag til Uddannelsesudvalget (O)

12.   Orienteringssag til Uddannelsesudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2013-113206             Dok.nr.: 330-2015-670763                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
1. Orientering fra direktøren/centercheferne
a) Børn og Families oversigt over aktivitets- og enhedspriser
b) Nyt digitalt værktøj med nøgletal for grundskoler
c) Oplysninger vedr. UngSlagelse for årene 2013,2014,2015,2016.
d) Redegørelse – Inklusionspulje 2016
e) Status på eliteidrætsklasserne på Nymarkskolen
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Uddannelsesudvalget orienteres.
Bilag
Bilag 1 - Orienteringsbilag til Uddannelsesudvalget den 7. marts 2016
Bilag 2 - Aktivitets- og enhedspriser - februar 2016
Bilag 3 - Oplysninger UngSlagelse for årene 2013, 2014, 2015, 2016
Bilag 4 - Redegørelse - Inklusionspulje 2016

13. Status på udnyttelse af Slagelse Gæstehus (E)

13.   Status på udnyttelse af Slagelse Gæstehus (E)

Sagsnr.: 330-2014-74404               Dok.nr.: 330-2015-603117                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Byrådet besluttede den 23. marts 2015 at lukke dagplejens gæstehuse i Skælskør og Korsør. Byrådet besluttede endvidere, at gæstehuset i Slagelse skulle fortsætte i en driftsoptimeret form, så der opnås en udnyttelsesgrad på minimum 92 %.
Uddannelsesudvalget orienteres nu som en opfølgning på beslutningen om den opnåede udnyttelsesgrad i 2015.
Baggrund
Slagelse Kommune indgik i 2014 en partnerskabsaftale med KL (Kommunernes Landsforening) om en analyse med det sigte at optimere Dagplejen.
Analyseresultatet fra KL dannede grundlag for administrationens udarbejdelse af oplæg til en fremtidig gæsteordning i dagplejen, som blev fremlagt for Uddannelsesudvalget 2. februar 2015. Oplægget skulle ses i forlængelse af den besluttede budgetreduktion for budget 2015 og de kommende år.
Sagen ”Beslutning om fremtidig gæsteordning i dagplejen” blev efter en høringsperiode fremlagt for Uddannelsesudvalget den 2. marts 2015. På mødet kunne udvalget ikke godkende indstillingerne, og formanden for Uddannelsesudvalget begærede på den baggrund sagen til behandling i Byrådet.
På Byrådets møde den 23. marts 2015 besluttede Byrådet at lukke gæstehusene i Korsør og Skælskør og bevare gæstehuset i Slagelse. Byrådet besluttede endvidere, at gæstehuset i Slagelse skulle fortsætte i en driftsoptimeret form, så der kan opnås en udnyttelsesgrad på minimum 92 %.
Herunder vises udviklingen i udnyttelsesgraden grafisk.
· Udnyttelsesgraden for gæstehuset i Slagelse i 2013 er illustreret ved den stiplede linje. Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad i 2013 var 75 %.
· Udnyttelsesgraden for gæstehuset i Slagelse i 2015 er illustreret ved en fuld linje. Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad i 2015 var 82 %.
· Målet for udnyttelsesgraden for gæstehuset i Slagelse, som er forudsat i administrationens oplæg i februar 2015 er illustreret øverst – er 92 %
Figur 1 Grafisk illustration af udnyttelsesgrad i Slagelse gæstehus 2013 og 2015
Den overordnede konklusion på udviklingen i udnyttelsesgraden fra måned til måned er, at den ønskede udnyttelsesgrad på 92 % ikke er opnået i 2015.
Der er dog en stigende tendens i udnyttelsesgraden i 2015 fra knap 58 % i januar 2015 over 95 % i juli 2015 til 77 % i december 2015. Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad i 2015 er 82 %.  Det er 10 procentpoint fra målet på 92 %, men 7 procentpoint højere end udgangspunktet, som var den gennemsnitlige udnyttelsesgrad på 82 % i 2013.
Forsøgsperioden med gæstepladser i daginstitutioner for de 2 årige dagplejebørn trådte i kraft den 1. juni 2015. Fra juni 2015 til december 2015 er der en gennemsnitlig udnyttelsesgrad på 85 %.
Tilpasning – fra 3 gæstehuse til 1 gæstehus
Formålet med gæstepleje i gæstehuset er dels, at aflaste dagplejerne, der skal modtage gæstebarn udover de 4 børn, som de har tilknyttet. Dels skal det være et tilbud til mindre børn, der så vidt muligt kan tilbydes gæstepleje i Gæstehuset, når der er behov. Derved sikres det, at der skabes en genkendelighed for både børn og forældre.
Efter lukning af gæstehuset i Skælskør i juli 2015 og gæstehuset i Korsør i august 2015 samledes de tilbageværende 5 gæstedagplejere i Slagelse Gæstehus fra 1. september 2015.
Målgruppen for gæstedagplejepladserne i Gæstehuset i Slagelse har i løbet af 2015 ændret sig. Det skyldes, at børn over 2 år nu har fået mulighed for at få en gæsteplads i en daginstitution. Aldersgennemsnittet på de børn, der benytter gæstehuset i Slagelse i 2015 er dermed faldet.
Derudover har det vist sig, at det tager tid, at vænne ”nye” forældre til at benytte tilbud om gæsteplads i Gæstehuset.
Forandringerne i gæstehuset har påvirket belægningsprocenten. Slagelse Dagpleje har som det også fremgår af illustrationen endnu ikke kunnet opnå den ønskede belægningsprocent på 92 %.
Seneste udvikling i børnetal presser kapaciteten
Der har været en stor og uventet stigning i antallet af børn i 2015. Det betyder, at der er et pres på kapaciteten jævnfør sagen ”Tilpasning af antallet af pladser på dagtilbudsområdet”, på udvalgets dagsorden 7. marts 2016.
Et øget pres på kapaciteten gør, at dagplejens pladser vil være fuldt udnyttede. Der vil altså ikke være ”frie” pladser, og en dagplejers fravær vil betyde, at en anden dagplejer skal tage vare på et femte barn. I tilfælde af, at der derudover bliver ansat flere dagplejere, vil der være et tilsvarende behov for yderligere gæsteplejepladser, hvilket vil medvirke til en højere belægningsprocent i Slagelse Gæstehus.
Retligt grundlag
Ifølge dagtilbudsloven § 4 skal kommunen sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud. Dagtilbudsloven § 23 giver forældrene ret til en plads i et dagtilbud.
Handlemuligheder
Uddannelsesudvalget kan tage orienteringen om status på udnyttelsesgraden i gæstehuset i Slagelse til efterretning. 
Vurdering
Der har i 2015 været et stigende børnetal i Slagelse – i sær i gruppen af 0-2 årige. På den baggrund er det administrationens vurdering, at gæstehuset for nuværende ikke kan undværes. Der findes sjældent en tom plads hos en dagplejer i Slagelse og eventuelle gæstebørn er derfor ofte et 5. barn hos dagplejer.
Yderligere må det forventes, at daginstitutionerne fremadrettet kan stille et mindre antal gæstepladser til rådighed for gæstebørn. Årsagen er, at der i forbindelse med gæstebarnets overgang til børnehave vil ske en konkret vurdering af, om pladsen fortsat kan stilles til rådighed for dagplejen.
Det er således administrationens vurdering, at det er muligt at optimere udnyttelsen yderligere i 2016, således at målet på de 92 % kan opnås.
Det er endvidere administrationens vurdering, at det er muligt at optimere udnyttelsen yderligere i 2016, således at målet på de 92 % kan opnås.
En højere udnyttelsesgrad i 2016 forventes opnået ved, at
- Slagelse Dagpleje ændrer i de interne procedurer i forhold til tildeling af gæstepladser i gæstehuset
- Slagelse Dagpleje sætter yderligere fokus på at informere ”nye” forældre om gæstehuset - herunder forældrebesøg i gæstehuset.
Effektmålet bør følges op første gang medio 2016 og igen ultimo 2016. Ved opfølgningen medio 2016 er det forventningen, at der er opnået en udnyttelsesgrad på 87 %, mens forventningen til hele 2016 fastholdes på 92 %.
Administrationen anbefaler, at Gæstehuset i Slagelse bevares med fortsat fokus på videre optimering af udnyttelsesgraden.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Dagplejen har med afsæt i beslutningen om at benytte gæstepladser i daginstitutioner og nedlægge to af tre gæstehuse optimeret brugen af gæstepladser.
Administrationen vurderer, at der for nuværende er et økonomisk rationale forbundet med bevarelse af gæstehuset i Slagelse. Alternativt skal der etableres ”tomgangspladser” hos dagplejere for at have et tilstrækkeligt antal gæstepladser at tilbyde.
En lukning af gæstehuset i Slagelse vil have konsekvenser for medarbejdere i gæstehuset.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchef for Center for Børn og Familie indstiller,
1. at Uddannelsesudvalget tager orienteringen om udnyttelsesgraden i Slagelse Gæstehus til efterretning, samt at udvalget tager til efterretning, at der fremlægges ny status på udnyttelsesgraden i august 2016 og igen i december 2016

14. Punkter til kommende møder (B)

14.   Punkter til kommende møder (B)

Sagsnr.: 330-2014-8615                 Dok.nr.: 330-2015-670981                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten over punkter til udvalgets kommende møder.
Baggrund
Administrationen udarbejder løbende en sagsoversigt over sager til Uddannelsesudvalgets møder.
Sagsoversigten er et overbliks- og planlægningsværktøj. Sagsoversigten er desuden et dynamisk værktøj, hvor sager henover året bliver lagt ind.
Sagsoversigten vil blive fremlagt i revideret form på hvert udvalgsmøde. 
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget har følgende handlemuligheder:
a. Udvalget godkender sagsoversigten som den foreligger.
b. Udvalget ændrer i sagsoversigten.
Vurdering
Administrationen vurderer, at sagsoversigten er et vigtigt planlægningsredskab.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten som grundlag for administrationens planlægning.
Bilag
Bilag 1 - Sagsoversigt marts 2016

15. Pressemeddelelser (B)

15.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2014-43001               Dok.nr.: 330-2015-677008                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Udvalget træffer aftaler om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde.
Baggrund
I forbindelse med revidering af Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget på mødet den 2. juni 2014, er der i forhold til ”pressemeddelelser” enighed om, at forretningsordenens § 8 bliver suppleret med, at der på hver udvalgsorden er en sag om pressemeddelelser.
Retligt grundlag
Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget, godkendt den 3. februar 2014 og revidere den 2. juni 2014.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.
16. Lukket: Resultater af de nationale test i dansk og matematik 2014/15 (E)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

Christopher Trung er medlem af Slagelse Byråd for Radikale Venstre

E-mail: trung@slagelse.dk
Telefon: 21 40 80 28  (Skriv gerne SMS først) 

Følg med i det politiske arbejde
Åbenhed og transparens
Selvbetjening - Slagelse.dk

Hjemmesiden drives af kampagneholdet bag Christopher Trung – Webmaster: Mads Johannes Carlsen. Trung.dk er dækket af copyright. Siden er programmeret og betalt af Christopher Trung.