Uddannelsesudvalget (2017) – Referat – 8. maj 2017

Godkendelse af dagsorden til Uddannelsesudvalgets møde den 8. maj 2017.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Dagsorden til Uddannelsesudvalgets møde den 8. maj 2017 godkendes.

Fraværende:  Thomas Clausen (Ø), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Godkendt.

Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af marts 2017.

Uddannelsesudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2017 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 1,0 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 14,4 mio. kr. 

Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget. Det bemærkes, at overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2016 til 2017, som blev godkendt af Byrådet den 27. marts 2017, er indeholdt i det korrigerede budget.

Der foreligger i bilag 2 handleplaner for merforbrug på følgende enheder:

· Dalmose skole

· Hashøjskolen

· Skælskør skole

· Tårnborg skole

· Fritidsklubben Marievang

· Børnehaven Byskovgård

· Børnehuset Møllebakken

· Flakkehaven

· Kongelyset

Center for Skole forventer ved denne budgetopfølgning et samlet mindreforbrug på 6,0 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug fordeler sig således:

Der forventes et samlet mindreforbrug på 8,5 mio. kr., blandt andet som følge af forventet mindreforbrug på midlerne til implementering af folkeskolereformen og på de centrale udviklingspuljer.

I det forventede mindreforbrug er medregnet 2,6 mio. kr., der vedrører overførsler fra regnskab 2016 vedrørende folkeskolens udviklingspulje samt visions- og udviklingspuljen, der ikke forventes disponeret i 2017.

Disse ikke-disponerede midler foreslås med denne budgetopfølgning overført til det specialiserede børneområde i Center for Børn og Familie.

Tildelingsmodellen for almenskoler indeholder en garantitildeling, som sikrer, at alle skoler kan tilbyde det højere minimumstimetal, der blev indført med den nye skolereform. Med denne garantideling er det ikke givet, at der er en én til én sammenhæng mellem ændring i antal elever og ændring i budgettet.

For at imødegå denne problematik omkring garantitildeling contra antal elever opgøres det faktiske elevtal hvert år i forbindelse med planlægning af skoleåret i september. Udsvinget i forhold til budgetforudsætningerne reguleres via kommunens kassebeholdning – en ”vippe”.

Den konkrete ”vippe” for almenskolen opgøres i forbindelse med budgetopfølgningen pr. ultimo september.

Der forventes et fald i antal elever og en ændring i garantitildelingen i forhold til budgetforudsætningerne. Udsvinget skønnes at udgøre ca. 3,0 mio. kr., der skal tilføres kassen, jf. økonomiudvalgets beslutning – marts 2014.

Det er forventningen, at der på ”vippen” for SFO- og klubområdet ved årets udgang er et mindreforbrug på 1,5 mio. kr., der skal tilføres kassen. Dette skyldes primært et fald af børn end prognosen indikerede ved budgetlægningen. ”Vippen” er i konstant bevægelse da den ligeledes bliver påvirket af til/fraflytning og til/afgang af børn i private skoler.

Med Finansloven for 2017 blev tilskudsprocenten for frie grundskoler øget fra 71 % til 73 %. Det kommunale bidrag til staten blev ændret ved samme lejlighed. Udmeldingen var at ændringen blev udgiftsneutral for kommunerne. Det opleves ikke for Slagelse Kommune, bl.a. som følge af at Slagelse Kommune har en større andel, der vælger friskoler end landsgennemsnittet. Der forventes en nettomerudgift for kommunen på ca. 4,1 mio. kr.

Den faktiske afvigelse for frie grundskoler, efterskoler og produktionsskoler opgøres ved budgetopfølgningen pr. ultimo september, hvor udgiften er kendt. Merforbruget på i alt ca. 5,0 mio. kr. skal finansieres af kassen, jf. økonomiudvalgets beslutning fra april 2013.

Vidtgående specialundervisning forventes i 2017 at have et merforbrug på driftsudgifterne på 3,4 mio. kr. Det forventede merforbrug er primært drevet af en øget søgning til området og et stigende elevtal i de specialiserede undervisningstilbud.

Området oplever stigende visitationer fra Børnepsykologisk Klinik i Holbæk, hvilket udfordrer området. Udviklingen i aktiviteter viser en tendens med stigende antal elever fordelt på dagskoler og autismecenter:

Der udarbejdes ikke handleplan for vidtgående specialundervisning, da nye indsatser på området samt henlæggelser ifm. overførslerne fra 2016 samlet giver indikation om budgetoverholdelse i 2017.

Der er samlet et forventet mindreforbrug på virksomhedsområdet på 0,9 mio. kr.

Virksomhederne har et stærkt fokus på styringen af økonomien. Størstedelen af virksomhederne forventer et acceptabelt mer-/mindreforbrug, der efter centrets vurdering ligger indenfor rammerne for god økonomistyring.

Der er i relation til skoleområdet 5 virksomheder, der har iværksat handleplan i forhold til at opnå balance mellem budget og regnskab. Handleplanerne er relateret til 2017 og 2018. Effekten af de iværksatte tiltag bliver fulgt tæt af virksomhedsleder og administrationen.

Dalmose skole forventer et merforbrug på 537.000 kr. Det samlede merforbrug forventes indhentet ved udgangen af 2018.

Hashøjskolen forventer et merforbrug på 195.000. Det samlede merforbrug forventes indhentet ved udgangen i 2018.

Skælskør skole forventer et merforbrug på 1.257.000. Af det samlede merforbrug forventes 831.000 indhentet i 2018. Der er således en manglende opfyldelse på 426.000 kr.

Tårnborg skole forventer et merforbrug på 348.000 kr. Af det samlede merforbrug forventes

168.000 indhentet i 2018. Der er således en manglende opfyldelse på 168.000 kr.

Fritidsklubben Marievang forventer et merforbrug på 350.000 kr. Det samlede merforbrug forventes indhentet i 2018.

I forbindelse med den ekstraordinære budgetopfølgning i april blev der identificeret samlet 2,6 mio. kr. af overførslerne fra 2016, der endnu ikke var disponeret i 2017. Disse midler foreslås med denne budgetopfølgning overført fra uddannelse til det specialiserede børne- og ungeområde, der er økonomisk udfordret i 2017.

Der forventes et mindreforbrug på anlæg på samlet 6,2 mio. kr.

Det skyldes den forventede overflyttelse af anlægsmidler til 2018 vedrørende skoleudbygning på i alt 5,1 mio. kr., der blev overført fra 2016 til 2017. Det resterende mindreforbrug vedrører anlæg til toiletter, hvor restbudgettet på 1,2 forventes overflyttet til 2018 som følge af forsinkelse af færdiggørelse af projekt.

Der ansøges om overflytning af anlægsmidler på i alt 6,2 mio. kr. til Budget 2018.

Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:

Byrådet godkendte, at der til 2. budgetopfølgning udarbejdes en yderligere gennemgang af alle anlægsprojekter med henblik på at vurdere effekten af et anlægsstop resten af 2017.

Uddannelsesområdet har vurderet, at renovering af skolernes toiletfaciliteter kan stoppes i 2017, hvilket betyder, at der kan hentes ca. 1,6 mio. kr.

Der henvises til Bilag 1.c

På dagtilbudsområdet forventer Center for Børn og Familie ved denne budgetopfølgning et samlet mindreforbrug på serviceudgifterne (ekskl. vippen og PA-elever) på 6,8 mio. kr.

Dagtilbudsområdet forventer ved denne budgetopfølgning et samlet mindreforbrug på 6,1 mio. kr.

Mindreforbruget skyldes hovedsagligt en større indtægt på forældrebetaling og en mindre udgift til økonomisk friplads end forventet ved budgetlægningen. På de centrale poster er der af den grund overført et mindreforbrug fra 2016 til 2017 på 2,7 mio. kr.

For 2017 forventes ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Baggrunden er, at det reelle antal børn i alderen 0-5 år i Slagelse Kommune oversteg forventningerne i prognosen i 2016, og det samme forventes at være tilfældet i 2017.

Center for Børn og Familie foreslår ved denne budgetopfølgning disse ikke-disponerede midler i alt 4,8 mio. kr. overført til det specialiserede børneområde i Center for Børn og Familie.

Den 1. januar 2016 trådte ny lovgivning om regulering af økonomisk friplads i kraft. Tilskud til økonomisk friplads reguleres hver måned på baggrund af den indkomst, som forældre har haft i den pågældende måned. Den løbende regulering betyder, at den forventede udgift til økonomisk friplads vil variere fra måned til måned afhængigt af udsving i forældrenes månedlige indtægt. 2017 er første år, hvor dagtilbudsområdet kan se den fulde effekt af den nye lovgivning. Der er fortsat stor usikkerhed over den det endelige økonomiske resultat og udviklingen følges derfor tæt.

På dagtilbudsområdet opsamler demografireguleringen udsvinget i antallet af børn. Dermed sikres, at budgettet årligt bliver tilpasset befolkningsprognosen i enten opad- eller nedadgående retning.

For at imødekomme de årlige afvigelser mellem det forventede (og dermed budgetlagte) antal børn og det faktiske antal børn, er der centralt etableret en ”vippe”. Ved hjælp af ”vippen” tilføres virksomhederne mere budget, når de får flere indmeldte børn end forventet ved budgetlægningen og fratages budget, når de får færre indmeldte børn end forventet ved budgetlægningen.

Reguleringen sker én gang årligt, men virksomhederne kan ved hjælp af et styringsredskab løbende følge med i, hvorvidt de kan forvente en regulering af budgettet i op- eller nedadgående retning.

I perioder med stigende børnetal vil der være et merforbrug på ”vippen”. Ifølge beslutning i Økonomiudvalget pkt. 8 d. 22. april 2013 bliver merforbruget udlignet fra kassen ved endeligt regnskabsafslutning for 2017.

Det er forventningen, at der på ”vippen” ved årets udgang er et merforbrug på 5,5 mio. kr. Dette skyldes primært en væsentlig større tilgang af børn end prognosen indikerede ved budgetlægningen. ”Vippen” er i konstant bevægelse da den ligeledes bliver påvirket af til/fraflytning, til/afgang af børn i private institutioner, stemning blandt forældre i forhold til tidspunkt for opstart i dagtilbud m.m.

 Der er samlet et forventet mindreforbrug på virksomhedsområdet på 0,7 mio. kr.

Virksomhederne har et stærkt fokus på styringen af økonomien. Størstedelen af virksomhederne forventer et acceptabelt mer-/mindreforbrug, der efter centrets vurdering ligger indenfor rammerne for god økonomistyring.

Der er i relation til dagtilbudsområdet 4 virksomheder, der har iværksat handleplan i forhold til at opnå balance mellem budget og regnskab. Handleplanerne er relateret til 2017 og 2018. Effekten af de iværksatte tiltag bliver fulgt tæt af virksomhedsleder og administrationen.

Byskovgård forventer i 2017 et merforbrug på 540.000 kr. Det samlede merforbrug forventes indhentet ved udgangen af 2018.

Møllebakken forventer i 2017 et merforbrug på 416.000 kr. Merforbruget forventes indhentet ved udgangen af 2018.

Kongelyset forventer i 2017 et merforbrug på 363.000 kr. Merforbruget forventes indhentet i 2018 og 2019.

Flakkehaven forventer i 2017 et merforbrug på 191.000 kr. Hele underskuddet forventes indhentet inden udgangen af 2018.

I forbindelse med den ekstraordinære budgetopfølgning i april blev områderne opfordret til at identificere overførte midler fra 2016, der endnu ikke var disponeret i 2017. Center for Børn og Familie indstiller, at der overføres 4,8 mio. kr. fra politikområdet Dagtilbud til Børn og Unge. Beløbet består dels af overført mindreforbrug fra 2016, samt forventet mindreforbrug i 2017 og skal medvirke til at skabe balance på det specialiserede børne- og ungeområde, der er økonomisk udfordret i 2017.  

Målet er at have projektet færdigbeskrevet til sommerferien 2017, således at udbudsprojektet kan være klar omkring oktober måned og selve byggeriet kan påbegyndes primo 2018.

Det indstilles at rådighedsbeløbet på i alt 8,25 mio. kr. flyttes fra 2017 til 2018.

De 8,25 mio. kr. består af 5 mio. kr. bevilliget ved vedtagelsen af Budget 2017-20, samt uforbrugte midler på 3,25 mio. kr. fra et tidligere projekt vedr. Slots Bjergby.

Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på 1,476 mio. kr., hvor de 1,293 mio. kr. er overført fra regnskab 2016.

Iflg. Undervisningsministeriets statistik pr. 4.1.2017 forventes færre helårspersoner end budgetlagt for de 3 første kvartaler. Justering fra 69,7 HP til 66,4 HP. Gennemsnitsprisen er tillige nedjusteret fra 61.106 kr. til 60.746 kr. jf. finansloven 2017.

I henhold til EGU-aftale forventes budgettet for 2017 overholdt.

Handleplan for produktionsskoler for elever over 18 år.

Det ses ikke muligt at udarbejde en objektiv handleplan, der imødekommer de udfordringer området står overfor.

I henhold til Budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2017 vurderer afdelingen for Børn og Unge, at der er risiko for et merforbrug på serviceudgifterne på ca. 5 mio. kr. samt et merforbrug på Overførselsudgifterne på 0,3 mio. kr.

Samlet set bliver der arbejdet målrettet og fokuseret på, at regnskab for 2017 balancerer med budgettet. Resultatet forudsætter, at omstillingen på det samlede børne- og ungeområde gør det muligt at favntage både det løbende behov for iværksættelse af foranstaltninger og det forebyggende arbejde, således at ”tilgangen” af nye sager mindskes og/eller reduceres i omfang.

Der arbejdes fortsat på udviklingen af et bedre styringsredskab – og der er flere igangværende aktiviteter, der bidrager til opnåelsen af dette. Dels sker der i øjeblikket en kvalitetssikring af data – herunder sagsgange og procedurer fra sagsbehandling, til bevilling og kontering, dels er Børne- og ungeområdet i målgruppen for første rul af det forestående fælles ”ledelsesinformationssystem”. Det er forventningen, at dette arbejde sammen med en målrettet videreudvikling af områdets brug af fagsystemet DUBU vil bidrage positivt til styringsdelen.

Den aktuelle forbrugsprocent på området viser et højere forbrug i 2017 sammenlignet med samme måneder i 2016. Alle udgiftsdrivende foranstaltninger er derfor gennemgået, og der er i den forbindelse peget på mulige ændringer i indsatserne. Den fortsatte løbende sagsgennemgang intensiveres med fokus på indsatsernes målopfyldelse og fortsatte relevans for det udækkede behov hos barnet eller den unge. Ved alle visitationer bliver der fremlagt alternativer til de foreslåede foranstaltninger – både i forhold til foranstaltningstype og i forhold til graden af kompensation for de givne udækkede behov.

Børne- og ungeområdet arbejder endvidere fortsat målfokuseret med KLK’s anbefalinger og de af UU godkendte ”mål, succeskriterier og indikatorer” på området.

Den aktuelle forbrugsprocent medfører ligeledes, at der bliver iværksat et endnu tættere samspil mellem myndighedsområdet og områdets interne leverandør ”Slagelse Familie Center” (SFC). I SFC er der fuld fokus på optimering af driften, herunder øget effektivitet – både indholdsmæssigt og økonomisk - jf. orienteringspunkt på Uddannelsesudvalgets dagsorden den 3. april 2017.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Der henvises til udarbejdede handleplaner i bilag.

Børne- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Budgetopfølgningen ultimo marts 2017 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet

2.    at Handleplaner godkendes

3.    at Der overføres driftsbudget på 2,6 mio. kr. fra politikområdet Uddannelse til politikområdet Børn og Unge.

4.    at Der overføres driftsbudget på 4,8 mio. kr. fra politikområdet Dagtilbud til politikområdet Børn og Unge.

5.    at Uforbrugte anlægsmidler vedrørende skoleudbygning og toiletanlæg på i alt 6,175 mio. kr. søges overført til Budget 2018

6.    at Uforbrugte anlægsmidler vedrørende Slots Bjergby daginstitution og skole på i alt 8,25 mio. kr. søges overført til Budget 2018

7.    at Udvalget drøfter et muligt anlægsstop af toiletfaciliteter på uddannelsesområdet, jf. Bilag 1.c

1. "at" godkendt.

2. "at" godkendt.

Thomas Clausen (Ø) stemte imod, da det tenderer besparelser.

3. og 4. "at" blev ikke godkendt med bemærkning om, at Uddannelsesudvalget besluttede at følge den økonomiske udvikling på det specialiserede børne- og ungeområde og ønsker fornyet opfølgning på udvalgets møde i september måned. Spørgsmålet om overførsel bliver genoptaget på dette møde.

5. "at" godkendt.

6. "at" godkendt med bemærkning om, at der fortsat er mulighed for projektering indenfor en udgiftsramme af 1 mio. kr.

Bodil Knudsen (A) tog forbehold.

7. "at" drøftet og udvalget anbefaler et anlægsstop.

Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne) stemmer imod alle "at'er" og henviser til nuværende budgetaftale.

Da tidsfristen for ansøgning til Undervisningsministeriet er den 16. maj 2017, vil Center for Skole sende en ansøgning, hvis der er skoler, der ønsker at deltage i rammeforsøget. Hvis Uddannelsesudvalget eller Byrådet ikke ønsker, at kommunens skoler skal have mulighed for at deltage i rammeforsøget, trækkes en eventuel ansøgning tilbage.

Den 5. april 2017 udsendte Undervisningsministeriet en invitation til kommunerne om at deltage i et rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens § 14b (om undervisningstidens samlede varighed) og § 16a (om undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt den understøttende undervisning). Lovtekst til §§ 14b og 16a fremgår af bilag 1.

Kommunerne og konkrete skoler gives med forsøget øgede muligheder for lokalt at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov, herunder øgede muligheder for afkortning af skoledagen. Det forudsættes, at de frigivne ressourcer ved nedsættelse af den understøttende undervisning bliver anvendt på kvalitet i undervisningen, og dermed til at igangsætte nye aktiviteter der bidrager til elevernes læring.

De konkrete kvalitetsunderstøttende indsatser kan være:

· Særlige turboforløb i fagundervisningen for de fagligt svage elever.

· Særlige talentforløb i fagundervisningen for de fagligt dygtige elever.

· Oprettelse af særlig teknologiprofil eller anden profil i udskolingen eller på andre klassetrin, der kan understøtte kvaliteten i undervisningen.

· Hvis der foreligger en velbegrundet pædagogisk argumentation herfor, indsatser rettet mod inddragelse af det lokale erhvervsliv og udvikling af elevernes erhvervs- og karriereforståelse af deres håndværksmæssige og innovative evner.

Undervisningsministeriet gennemfører forsøget med henblik på at få mere viden om, hvorvidt man kan tilrettelægge undervisningen på en anderledes måde med indsatser, der har til formål at gøre eleverne så dygtige som muligt. De deltagende kommuner/skoler forpligtes derfor på at deltage i en fælles evaluering af forsøget.

Forsøgsgodkendelsen gives med start fra skoleåret 2017/18 og løber til og med skoleåret 2019/20.

Yderligere oplysninger om indhold, betingelser og principper for rammeforsøget fremgår af bilag 2 til sagen (Det fremgår af bilaget, at ansøgningsfristen er den 4. maj, men Ministeriet har efterfølgende udskudt fristen til den 16. maj).

Skolerne er blevet anmodet om at give Center for Skole en tilbagemelding inden udgangen af april, hvis de er interesseret i at deltage i rammeforsøget. Efter tidsfristen er endnu ingen skoler vendt tilbage med ønsket om at deltage.

Flere skoler har givet besked om, at de ikke ønsker at deltage, bl.a. med den begrundelse, at de finder de nuværende muligheder tilstrækkelige, herunder mulighed for at konvertere den understøttende undervisning til to voksne i fagundervisningen.

Uddannelsesudvalget kan anbefale Byrådet, at skoler i Slagelse Kommune skal have mulighed for at deltage i Undervisningsministeriets rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen med fravigelse af §§ 14b og 16a.

Administrationen vurderer, at muligheden for at deltage i rammeforsøget harmonerer med forligsparternes ønske om at prøve nye styringsformer på skoleområdet, så skolerne sikres mere frihed og selvstændighed, jf. aftaleteksten til budgetforliget 2017.

Ingen bemærkninger.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at skoler i Slagelse Kommune skal have mulighed for at deltage i Undervisningsministeriets rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens §§ 14b og 16a.

Godkendt.

Byrådet tager redegørelse vedr. fritidsaktiviteter i UngSlagelse til efterretning.

Byrådet besluttede på møde i den 31. oktober 2016 at:

1. Byrådet anbefaler, at omfanget af undervisnings- og fritidsaktiviteter i Ungdomsskolen/UngSlagelse øges.

2. Administrationen udarbejder redegørelse for organiseringen af ledelsen og for udgifterne til ledelse i Ungdomsskolen/UngSlagelse, herunder udgifterne til ledelse af fritidsundervisningen/fritidsaktiviteterne.

3. Administrationen udarbejder redegørelse for resultaterne af samarbejdet mellem Ungdomsskolen/UngSlagelse og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Baggrunden for Byrådets beslutning var en sag rejst på anmodning af Enhedslisten (Ø) om udviklingen i Ungdomsskolens/UngSlagelses fritidsvirksomhed.

Til orientering vil den forestående 360 graders analyse på skoleområdet omfatte Ungdomsskolen

Som det er illustreret i nedenstående diagram er der i UngSlagelse i alt 6 lederstillinger. Disse er fordelt på 5 ledere da én af lederne varetager både funktionen som afdelingsleder for heltidsundervisningen og funktionen som viceskoleleder i Xclass. Der er tilknyttet en overordnet virksomhedsleder for hele UngSlagelse, en souschef samt to afdelingsledere til ungdomsskoledelen. Tilsammen udgør de 3,0 fuldtidslederstillinger.

Ingen bemærkninger

At Byrådet tager redegørelsen til efterretning.

Ingen yderligere bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Børn og Unge direktøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Byrådet tager redegørelsen til efterretning

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V), Niels O. Pedersen (A), Troels Christensen (I)

Oversendes til Uddannelsesudvalget.

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Thomas Clausen (Ø) tog orienteringen til orientering.

I forbindelse med forestående budgetproces anmoder V, Ø og Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne) udvalget om et kort notat vedrørende:

- Ledelsesstruktur og -omfang

- Budgettets størrelse relateret til tidligere års regnskaber

- Udbud og geografisk spredning.

Notatet kommer på udvalgsmødet i juni.

Der er ligeledes et ønske om, at UngSlagelse sikrer en større gennemsigtighed i deres arbejde.

Bodil Knudsen (A) og Niels-Christian Nielsen (A) tog orienteringen til efterretning uden yderligere bemærkninger.

Almenskolerne har siden efteråret 2014 arbejdet med Visible Learning. På mødet den 6. marts 2017 fik Uddannelsesudvalget en status på skolernes arbejde med Visible Learning og økonomien forbundet hermed. Center for Skole evaluerer løbende arbejdet og de seneste evalueringsresultater foreligger nu.

Der er i vinteren 2017 gennemført 4 evalueringselementer:

- Fokusgruppeinterviews med lærere, pædagoger, coaches og ledere

- Spørgeskemaundersøgelse til lærere og pædagoger

- Besøg på alle almenskoler med elevinterviews og samtaler med ledelse og coaches

- Kursusevalueringer

De fire evalueringselementer blev også gennemført sidste skoleår, og det er derfor muligt at se udviklingen fra sidste år til i år. Der er fortsat er stor spredning mellem skoler og internt på skolerne. Nedenfor opridses de væsentligste generelle tendenser i evalueringerne.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at medarbejderne vurderer, at der sket en fremgang på de fleste parametre. Medarbejderne oplever især at arbejdet med Visible Learning har medvirket til et fælles sprog om læring mellem lærere, pædagoger og elever. Desuden oplever medarbejderne en fremgang i ledelsens opfølgning på elevernes progression. Over 80% af medarbejderne svarer, at de altid eller ofte deler materialer med hinanden; at der er et fælles sprog om, hvad der kendetegner en lærende elev; og en kultur på skolen, hvor både elever og medarbejdere er trygge ved at bede om hjælp og begå fejl. Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at der fortsat er brug for fokus på elevernes anvendelse af succeskriterier i deres læring, samt feedback til medarbejdere og elever. Flere medarbejdere udtrykker, at de har svært at finde tid til arbejdet med Visible Learning.

Opsamlingen fra skolebesøgene viser en fremgang på alle parametre. Særligt er der sket en stor udvikling i elevers og medarbejderes læringskultur, hvor flere i år giver udtryk for at de er trygge ved at begå fejl og bede om hjælp. Der er også sket en stor udvikling i elevernes forståelse af og sprog om egen læring samt i medarbejdernes feedback til eleverne. Den mindste udvikling ses i feedback fra elever til medarbejdere samt i medarbejdernes refleksion over egen virkning på elevernes læring.

Fokusgruppeinterviewene viser mange positive oplevelser med Visible Learning, og at arbejdet har en positiv effekt både på elevernes læring og på medarbejdernes tilgang til undervisningen. Der er få udsagn om ting, der ikke er så godt ved arbejdet med Visible Learning. Både lærere, pædagoger, coaches og ledere fremhæver, at arbejdet har bidraget til et fælles sprog om læring. Det påpeges også, at arbejdet har medvirket til en bedre dialog mellem lærere og pædagoger og et mere professionelt forældresamarbejde. Desuden påpeges, at eleverne er mere bevidste om deres læringsstrategier, og at læringsmål og progression er blevet tydelig, hvilket bidrager til mere læring. I fokusgruppeinterviewene kommer det også frem, at arbejdet med Visible Learning bliver tilpasset lokalt på den enkelte skole. Nogle af lærerne påpeger fortsat, at de ikke selv har kunnet vælge, om de vil arbejde med Visible Learning. Administrationen gør opmærksom på, at det er den enkelte skole, der beslutter det.

Kursusevalueringerne viser fortsat høj tilfredshed med kvaliteten af indholdet, samt at deltagerne føler sig motiveret til at bruge den viden, de får. Indholdet rammer i høj grad deltagernes læringsbehov, særligt på opsamlingskurserne for nyansatte mfl. Der er dog lidt mindre udvikling og tilfredshed end ved sidste års kurser.

Det er et ret omfattende datagrundlag, som overordnet viser, at arbejdet med Visible Learning har sat tydelige spor på skolerne og været med til at skabe et fælles sprog om læring både blandt medarbejdere og elever. Skolerne arbejder med Visible Learning på hver deres måde, men der er en oplevelse af, at det giver øget læring for eleverne med den fælles forståelse af læring og undervisning med fokus på blandt andet læringsmål, læringsstrategier, læringskultur, feedback og progression.

Evalueringsresultaterne er blevet drøftet i projektgruppen (Impact Counsil), i SektorMED for skoleområdet og i skoleledergruppen. På baggrund af disse drøftelser samt målene for skolernes arbejde med Visibel Learning, der løber frem til medio 2019, er der lagt en plan for skolernes videre arbejde med Visible Learning i skoleåret 2017-18. Center for skole vil fortsat understøtte skolerne i deres lokale arbejde via:

- opfølgningskurser for nyansatte

- lokale kurser på den enkelte skole (den enkelte skole vælger selv kursusudbyder)

- kurser for lokale ressourcepersoner (coaches)

- et årligt skolebesøg med individuel feedback

- workshops på tværs af skoler med fokus på de enkelte fag

- særskilt understøttelse af SFOernes arbejde med Visible Learning

Skolerne er opfordret til at drøfte planlægningen af det lokale arbejde med medarbejderne.

Hertil kommer information om Visibel Learning i klubberne, der har efterspurgt mere viden.

Ingen bemærkninger.

Uddannelsesudvalget kan tage orienteringen til efterretning.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Thomas Clausen (Ø) tog orienteringen til orientering.

Uddannelsesudvalget vil blive orienteret om status på det igangværende arbejde i Center for Børn og Familie, Afdeling for Børn og Unge med at virkeliggøre KLK’s anbefaling om en styrket økonomisk og faglig styring.

Uddannelsesudvalget godkendte på mødet den 9. januar 2017 den af administrationen udarbejdede tids- og handleplan, der skal sikre virkeliggørelse af de fem anbefalinger fra KLK.

Uddannelsesudvalget får med denne orientering forelagt en status på de aktiviteter, som administrationen har iværksat og planlagt iværksat i relation til anbefalingen ”Styrket økonomisk og faglig styring”.

Formålet med anbefalingen ”Styrket økonomisk og faglig styring” er at skabe en stærkere sammenhæng mellem socialfaglig praksis og økonomi i form af ledelsesinformation, der anvendes til systematiske faglige refleksioner og udviklingstendenser fremadrettet og bagudrettet.

Den kommunale styrelseslov

Uddannelsesudvalget kan tage orienteringen til sig.

Afdelingen for Børn og Unge står midt i en udviklings- og forandringsproces med fokus på den faglige, organisatoriske og styringsmæssige praksis. Den økonomiske og faglige styring af området er tæt forbundet – men ligesom de øvrige kommuner har Slagelse Kommune haft vanskeligt ved at udvikle et styringsredskab, der kan favne behovet for at generere både økonomiske prognoser, status på effekter og dag- til dag økonomistyring.

Indtil videre har det betydet, at den økonomiske vurdering (prognose) er foretaget med udgangspunkt i den kendte aktivitet – antallet af nuværende anbringelser og forebyggende foranstaltninger samt de nuværende udgifter. Det betyder, at den økonomiske vurdering er baseret på kendt og aktuel status og ikke fanger det ”ukendte”.

Der er fortsat behov for udviklingen af et bedre styringsredskab – og der er flere igangværende aktiviteter, der bidrager til dette. Dels sker der i øjeblikket en kvalitetssikring af data – herunder sagsgange og procedurer fra sagsbehandling, til bevilling og kontering, dels er Børne- og ungeområdet i målgruppen for første rul af det forestående fælles ”ledelsesinformations-system”. Det er forventningen, at dette arbejde sammen med en målrettet videreudvikling af områdets brug af fagsystemet DUBU vil bidrage positivt til styringsdelen.

I 2016 igangsatte Center for Børn og Familie et projektforløb, som har til formål at optimere udnyttelsen af fagsystemet DUBU. DUBU står for Digitalisering – Udsatte Børn og Unge.

Den primære indsats, der er igangsat, er en systematisering af brugen. For at opnå valid ledelsesinformation, der kan bruges i både den faglige og i den økonomiske styring, er det nødvendigt, at fagsystemet udnyttes – og at det udnyttes på samme måde af samtlige sagsbehandlere. Sagsbehandlerne understøttes i systematikken af konkrete skriftlige arbejdsgange og løbende kompetenceudvikling. 

De faglige registreringer skal danne det nødvendige grundlag for både opfølgningen på effekten af de enkelte tiltag og de økonomiske prognoser og overvejelser.

Børne- og ungeområdet er i målgruppen for første rul af det forestående fælles ”ledelsesinformationssystem”. Formålet med det nye ledelsesinformationsværktøj er at skabe øget gennemsigtighed i forhold til økonomien og understøtte en skarpere økonomistyring, hvor det bliver muligt at forudsige og eventuelt korrigere, hvis økonomien begynder at afvige fra det forudsatte. Som et led i udarbejdelsen af det fælles ledelsesinformationssystem skal tilgængelige økonomiske nøgletal i for eksempel FLIS (Fælleskommunal LedelsesInformationsSystem) valideres.

Det er administrationens vurdering, at de igangsatte tiltag vil bidrage til en styrket økonomisk og faglig styring.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget tager status på det igangværende arbejde i Center for Børn og Familie, Afdeling for Børn og Unge med at virkeliggøre KLK’s anbefaling om styrket økonomisk og faglig styring til orientering.

Til orientering.

1. Orientering fra direktøren/centercheferne

a) Høringsbrev fra Handicaprådet vedr. Budget 2018-2021 

b) Tids- og procesplan for Budget 2018 - 2021

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget orienteres.

Udvalget tog orienteringen til orientering.

Børne- og Familiechefen orienterede om, at gruppedannelser i daginstitutionerne bliver drøftet med lederne af dagtilbuddene.

Direktøren orienterede om, at sag vedrørende kommende Boligsocial Helhedsplan bliver præsenteret på junimødet. Direktøren orienterede om det aktuelle arbejde med selve planen.

Skolechefen orienterede om fordeling af elever i modtagerklasser i perioden fra januar 2016 til april 2017.

Der blev orienteret om ansættelsesproces til vakante skolelederstillinger.

Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten over punkter til udvalgets kommende møder.

Administrationen udarbejder løbende en sagsoversigt over sager til Uddannelsesudvalgets møder.

Sagsoversigten er et overbliks- og planlægningsværktøj. Sagsoversigten er desuden et dynamisk værktøj, hvor sager henover året bliver lagt ind.  Sagsoversigten vil blive fremlagt i revideret form på hvert udvalgsmøde.

Udvalget har følgende handlemuligheder:

a) Udvalget godkender sagsoversigten som den foreligger.

b) Udvalget ændrer i sagsoversigten.

Administrationen vurderer, at sagsoversigten er et vigtigt planlægningsværktøj.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten som grundlag for administrationens planlægning.

Godkendt.

Uddannelsesudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde. 

I forbindelse med revidering af Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget på mødet den 2. juni 2014, er der i forhold til ”pressemeddelelser” enighed om, at forretningsordenens § 8 bliver suppleret med, at der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.

Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget, godkendt den 3. februar 2014 og revideret den 2. juni 2014.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde. 

Intet til protokol.