Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (2018-2021) – Referat – 5. september 2018



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-93238               Dok.nr.: 330-2018-271354                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Igangværende sager (O)

2.     Igangværende sager (O)

Sagsnr.: 330-2018-31830               Dok.nr.: 330-2018-432776                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget orienteres om igangværende sager:
1) Statistik: Magtanvendelser/arbejdsskader
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Til efterretning.

3. Orientering (O)

3.     Orientering (O)

Sagsnr.: 330-2018-3623                 Dok.nr.: 330-2018-432784                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Gensidig orientering.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Til efterretning.

4. Analyse af velfærdsområdet Handicap og Psykiatri - budgetaftale 2018 (O)

4.     Analyse af velfærdsområdet Handicap og Psykiatri - budgetaftale 2018 (O)

Sagsnr.: 330-2018-54632               Dok.nr.: 330-2018-451070                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Orientering om analysen af velfærdsområdet Handicap og Psykiatri – budgetaftale 2018. Konsulentfirmaet Implement Consulting Group deltager på Udvalgsmødet, og de vil her give en orientering om analysens delelementer – ”Ungeanalyse i Slagelse”.
Baggrund
I budgetaftalen for 2018 blev det besluttet at; ”få analyseret velfærdsområderne – hjemmepleje, sygepleje, arbejdsmarkedet, handicap og psykiatri samt det særlige børneungeområde. Vi er optaget af, at borgerens behov er i centrum”.
På Udvalgsmødet i december 2018, i det tidligere Handicap- og Psykiatriudvalg, blev der fremlagt forslag til fokusområder og udfordringer, der kunne indgå i en analyse af Handicap- og Psykiatriområdet.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Det anbefales at Udvalget drøfter den videre anvendelse af rapporten.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ungeanalysen er tværgående, og analysens resultater omfatter ligeledes Børne- og Ungeudvalget og Social- og beskæftigelsesudvalget.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
2.    at analysens anbefalinger medtages i arbejdet med Den sammenhængende ungeindsats
3.    at Udvalget drøfter om analysens anbefalinger skal udbredes til de øvrige berørte Fagudvalg.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
At 1: Udvalget tog orienteringen til efterretning
At 2: Analysens anbefalinger medtages i arbejdet med Den sammenhængende ungeindsats
At 3: Byrådet forelægges analysens resultater på møde 24. september 2018, hvorefter resultaterne også fremlægges for de øvrige berørte faglige udvalg.

5. Vives benchmarkanalyse børne- og voksenområdet (O)

5.     Vives benchmarkanalyse børne- og voksenområdet (O)

Sagsnr.: 330-2018-55045               Dok.nr.: 330-2018-456226                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
VIVE har offentliggjort nye analyser på det specialiserede socialområde september 2018. Rammeaftalesekretariatet har udarbejdet en fælles sagsfremstilling til kommunerne i Region Sjælland.
Baggrund
VIVE har primo-medio 2018 gennemført en opdatering af benchmarkanalyserne på børne- og voksenområdet med to rapporter.
Det er sket på bestilling fra KKR Sjælland der i oktober 2017 har tiltrådt at de styringsinformationer, der skal satses på, bl.a. er opdatering af benchmarkanalyserne i en reduceret form, bestående af sammenligninger mellem kommunerne i Region Sjælland, hvad angår 1) udgifter pr. 0-22-årig/18-64-årig, 2) brugerandele og 3) enhedsudgifter pr. bruger.
Kommunerne får opdateret viden om, hvilke kommuner inden for Region Sjælland der har relativt høje eller lave brugerandele og enhedsudgifter, og hvordan niveauet for kommunerne i Region Sjælland, set under ét, ligger i forhold til niveauet i andre regioner på disse parametre.
Handlemuligheder
VIVEs Analyseresultater – hovedkonklusioner på hhv. voksen- og børneområdet
Overordnet set viser resultaterne, at RS17-kommunernes udgiftsniveau på det specialiserede voksenområde pr. 18-64-årig indbygge er steget fra 2014 til 2017. I samme periode er andelen af botilbudsmodtagere faldet en anelse i kommunerne i Region Sjælland, mens enhedsudgifterne til botilbud er steget. De udviklingstendenser, der sås i de to tidligere benchmarkinganalyser, herunder stigende brugerandele og faldende enhedsudgifter på botilbudsområdet, adskiller sig altså fra de tendenser, der ses i perioden 2014-2017.
Overordnet set viser resultaterne, at RS17-kommunernes udgifter til det specialiserede børne- og ungeområde pr. 0-22-årig er steget lidt (5 %) fra 2014 til 2017. I samme periode er andelen af foranstaltningsmodtagere ligeledes steget lidt (4 %), mens enhedsudgifterne til sociale foranstaltninger ligger nogenlunde stabilt blandt kommunerne i Region Sjælland (stigning på 1 %). De udviklingstendenser, der sås i VIVEs tidligere benchmarkinganalyse af udviklingen i perioden 2013-2015 med faldende brugerandele og stigende enhedsudgifter, adskiller sig dermed fra de tendenser, der ses i perioden 2014-2017.
Der foretages i øjeblikket en korrektion af VIVE-rapporten om børneområdet. Korrektionen handler alene om én kommunes tal (Næstved). Korrektionen betyder ikke noget for de øvrige kommuners tal, men kan have en betydning for de samlede tal og gennemsnit i rapporten på det specialiserede børne- og ungeområde
Det anbefales at Udvalget drøfter analysens videre anvendelse i Fagudvalget.
Vurdering
Kommunerne får data, som giver et billede af situationen i kommunen, og som giver mulighed for at se på udviklingen i forhold til de sidste analyser KORA foretog på samme område.
Kommunerne kan benytte analyserne til at undres over egne tal, til at sammenligne med andre kommuner og til at iværksætte og/eller videreføre tiltag på de enkelte områder, tilbud og målgrupper.
Analyserne giver mulighed for at den enkelte kommune kan komme lidt dybere ned i forklaringer på udgiftsniveauet, og måske give en ide om det er pris eller mængde, der forklarer niveauet.
VIVE-analysen er primært styringsredskab for den enkelte kommune, da den stiller styringsinformation til rådighed for den enkelte kommune og indeholder sammenligning med de andre kommuner i regionen.
Analysen giver kommunerne mulighed for at følge udviklingen over tid, da analysen er den tredje i rækken og dermed rummer en tidsserie. Den enkelte kommune har mulighed for at se om udgifter skyldes relativt dyre tilbud (pris/takst) og/eller relativt mange brugere(brugerandel).
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Analysen vedr. Det specialiserede børne- og ungeområde forelægges til orientering på Børne- og Ungeudvalget
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Udvalget tog orienteringen til efterretning med bemærkning om:
At validiteten i tallene skal kvalificeres op mod K4 nøgletallene.

6. Status på den sammenhængende ungeindsats og FGU (O)

6.     Status på den sammenhængende ungeindsats og FGU (O)

Sagsnr.: 330-2017-77212               Dok.nr.: 330-2018-456319                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget, Social – og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for specialiserede borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalgene orienteres om status på arbejdet med den sammenhængende ungeindsats og den forberedende grunduddannelse.
Baggrund
Den sammenhængende ungeindsats
Som led i arbejdet med tilrettelæggelse af ungeindsatsen blev der den 22. august afholdt en medarbejderworkshop. Der deltog ca. 90 medarbejdere og ledere fra Jobcenteret, Integration, Handicap og Psykiatri, Rusmiddelcenteret, Rådgivning og Udbetaling, Børn og Familie, UU, PPR, SSP og skolekontaktpersoner. På workshoppen blev deltagerne præsenteret for baggrunden: den nye lovgivning, den lokalpolitiske rammesætning og den lokale proces. Derudover blev de præsenteret for de foreløbige input fra medarbejderne og fra interviews med ca 20 unge om oplevelsen af mødet mellem unge og ’kommune. Danmarks Evalueringsinstitut fortalte om, hvem de unge er og tilgange til arbejdet med de unge. Og to lokale unge fortalte deres personlige oplevelser med Slagelse Kommune. Sidst fortalte en række fagpersoner om deres arbejde i en konkret anonymiseret sag om en lokal ung. Herefter drøftede medarbejdere og ledere på tværs af fagområder forskellige elementer i ungeindsatsen og kom med deres input. Inputtene skal bruges til det fremadrettede arbejde med tilrettelæggelse af ungeindsatsen. Der har efterfølgende været mange positive tilkendegivelser fra både medarbejdere og ledere om workshoppen
Til udvalgenes orientering afholdes det planlagte temamøde om tilrettelæggelse af ungeindsatsen den 24. september for hele Byrået, og ikke kun de tre fagudvalg. Desuden er den planlagte høringsworkshop om tilrettelæggelse af ungeindsatsen, herunder organisering af uddannelsesvejledningen den 9. oktober flyttet til kl 10.30-13.30. Opdateret tidsplan fremgår af bilag 1.
FGU
Undervisningsministeren har den 22. juni 2018 truffet beslutning om FGU-dækningsområder samt institutions- og skoleplaceringer. På landsplan oprettes i alt 27 institutioner og 88 skoler. Det indstillede forslag fra Slagelse, Næstved og Vordingborg Kommuner er blevet imødekommet. Det betyder at Slagelse, Næstved og Vordingborg kommuner udgør ét dækningsområde, samt at institutionen placeres i Korsør med to tilhørende skoler i Slagelse Kommune, én i Næstved og én i Vordingborg.
Den første bestyrelse for den nye institution sammensættes af medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelserne i institutionens dækningsområde, arbejdsmarkedets organisationer og bestyrelser for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Desuden skal der indgå medlemmer, som udpeges af institutionens ansatte og eleverne. Der skal udpeges 7-11 medlemmer, og der kan kan suppleres med op til 11 medlemmer. Kommunalbestyrelserne i hvert dækningsområde skal udpege mindst 3 kommunale og maks. 7 kommunale repræsentanter.
Den første bestyrelses opgave er at forberede og gennemføre etableringen af den nye institution og nye uddannelse. Den første bestyrelse skal altså iværksætte og gennemføre de opgaver, som er en forudsætning for, at institutionen den 1. august 2019 kan påbegynde udbuddet af forberedende grunduddannelse. Funktionsperioden for de første bestyrelser bliver som udgangspunkt frem til 1. august 2019.
Retligt grundlag
Lov nr. 746 af 8/6 2018 ’Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.’ (Kommunal indsats for unge under 25 år)
Lov nr. 200 af 29/5 2018 ’Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse’
Lov nr. 199 af 29/5 2018 ’Lov om forberedende grunduddannelse’
Handlemuligheder
Udvalgene kan tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Administrationen vurderer at processerne med tilrettelæggelse af ungeindsatsen og FGU er godt på vej.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget, Social – og Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for specialiserede borgerindsatser tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. september 2018:
Fraværende:  Thomas Clausen (Ø)
Taget til efterretning.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
Taget til efterretning og revideret tidsplan godkendt.
Udvalget vil gerne besøge FGU-skolerne i Slagelse og Korsør den 12. november 2018.
Venstre foreslår, som Næstved, at der ved udpegning af næste FGU- bestyrelse, udpeges flere fra hvert byråd.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Til efterretning.

7. Økonomiopfølgning (O)

7.     Økonomiopfølgning (O)

Sagsnr.: 330-2018-49392               Dok.nr.: 330-2018-412241                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
I forbindelse med Budgetopfølgning primo budgetår 2016 besluttede Byrådet, at der på områderne beskæftigelse- og integration, handicap- og psykiatri (myndighedsdelen), vidtgående specialundervisning og på det specialiserede børn- og ungeområde skal udarbejdes månedlig rapportering med data for udviklingen i aktivitet og økonomi.
Baggrund
På grund af stigende økonomiske udfordringer blev der i 2015 udarbejdet perspektivanalyser på de fire områder. Da udfordringerne fortsat er til stede, er der behov for tæt opfølgning både administrativt og politisk.
Den månedlige rapportering fremlægges i en selvstændig sag, hvor der vedlægges et bilag (bilag 1) med det forventede regnskab fordelt på enhederne på Handicap og Psykiatri og tilhørende handleplan (bilag 2 og 3).
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der skal udarbejdes handleplaner ved forventet merforbrug på over 100.000 kr. Handleplaner forelægges fagudvalg til godkendelse i forbindelse med budgetopfølgninger.
Handlemuligheder
Rapporteringen er udarbejdet, så den kan sammenlignes med de kvartalsvise økonomiopfølgninger. Datagrundlaget er hentet direkte fra NemØkonomi, hvor de enkelte enheder aktivt har taget stilling til det forventede regnskab.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Fremgår af handleplanerne i fornødent omfang.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at den månedlige rapportering tages til efterretning.
2.    at handleplanen for Specialcenter Slagelse godkendes.
3.    at handleplanen for Autismecenter Vestsjælland godkendes.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Udvalget tog orienteringen til efterretning, og fulgte indstillingen

8. Tids- og handleplan for udarbejdelse af nye politikker (B)

8.     Tids- og handleplan for udarbejdelse af nye politikker (B)

Sagsnr.: 330-2017-21896               Dok.nr.: 330-2018-451577                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Baggrund
Efter Udvalgets ordinære møde den 8. august, afholdt Udvalget et temamøde, hvor tanken var, at revidere eksisterende vision og pejlemærker, samt drøfte proces omkring nye politikker.
Udvalget besluttede på temamødet, at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til tids- og procesplan for USB-udvalgets arbejde med formulering af Slagelse Kommunes nye politikker på handicap-, psykiatri- og udsatteområdet, herunder formuleringer af pejlemærker…
Medlemmer af arbejdsgrupper er:
Bent Jensen, formand Udsatterådet
Ole Andersen, formand Handicaprådet
Cecilie Geiker, byrådsmedlem og medlem af USB-Udvalget
Steen Olsen, byrådsmedlem og formand for USB-Udvalget
Thomas Knudsen, Handicap- og psykiatrichef
Vini Lindhardt, Direktør
Sekretariatssupport:
Anders Martin Jensen og Johannes Patursson
Sigtet med arbejdsgruppen at facilitere et fælles ejerskab til politikkerne samt at sikre et tids- og produktorienteret fokus i arbejdet med formuleringen af politikkerne.
Arbejdsgruppen holdt sit første møde den 27/8 og her udarbejdet forsalg til en tids- og procesplan for forløbet frem til byrådets vedtagelse af de nye politikker, som vi håber kan ske allerede i november måned og senest til december.
Tidsplanen behandles på ordinært møde i USB-udvalget 5. september og vedhæftes punktet som bilag.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 37
Konsekvenser for andre udvalg
Det er byrådet der endeligt godkender kommunens politikker. Og Kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at høre Handicaprådet om alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap.
Indstilling
Handicap og psykiatrichefen indstiller,
1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser drøfter og godkender den foreliggende tid- og handleplan for udarbejdelse af nye politikker på handicap-, psykiatri- og udsatteområdet.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Udvalget besluttede at følge indstillingen med følgende tilføjelse:
At oplægget til de færdige politikker, der skal fremlægges d. 14. november 2018, behandles på udvalgets møde d. 7. november 2018.

9. Principper for rådighedsbeløb (D)

9.     Principper for rådighedsbeløb (D)

Sagsnr.: 330-2018-14340               Dok.nr.: 330-2018-442352                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser besluttede i deres møde den 6. juni 2018 at anmode om yderligere oplysninger omkring principper for rådighedsbeløb for borgere i botilbud efter serviceloven ved at fremsætte spørgsmål til administrationen. Der er indkommet 1 spørgsmål, som administrationen har besvaret (bilag).
Punktet om principper for rådighedsbeløb genoptages i dette møde som et drøftelsespunkt, da principperne for rådighedsbeløb ikke udgør et politisk serviceniveau, men ifølge lovgivningen altid skal baseres på en individuel og konkret vurdering baseret på borgerens samlede livssituation. Det fremsendte spørgsmål vurderes indeholdt i principperne.
Baggrund
Udvalget blev i mødet den 7. februar 2018 og den 6. juni orienteret om principperne for rådighedsbeløb for borgere i botilbud. Udvalget ønskede yderligere oplysninger.
Administrationen har modtaget 1 spørgsmål. Både spørgsmål og besvarelse fremgår af bilaget.
Baggrund for ny administrativ praksis
Ifølge serviceloven skal kommunen fastsætte borgerens egenbetaling for ophold i botilbud ud fra en konkret vurdering af borgerens indkomstgrundlag og samlede livssituation. Dog må egenbetalingen aldrig være større end de faktiske udgifter. Center for Handicap og Psykiatri skal samtidig sikre, at borgere i botilbud har et økonomisk rådighedsbeløb.
Da retsgrundlaget i serviceloven om rådighedsbeløb er uklart har administrationen været i dialog med Ankestyrelsen.  Ankestyrelsen oplyser, at der er forskellig praksis i kommunerne omkring fastsættelse af rådighedsbeløb. Styrelsen anbefaler den påtænkte administrative praksis, hvor rådighedsbeløbet altid fastsættes ud fra en individuel og konkret vurdering. Vurderingen skal sikre, at borgeren kompenseres for økonomiske følger af netop sin funktionsnedsættelse i forbindelse med indflytning på et botilbud. Et fast foruddefineret rådighedsbeløb vil derfor stå i modsætning til en helhedsvurdering af borgerens samlede livssituation.
Det er den enkelte myndighedsrådgiver, der i forbindelse med at borgeren flytter i botilbud og ved revurdering af borgerens situation, beregner både egenbetaling og vurderer borgerens rådighedsbeløb.
I den nuværende praksis anvendes et fast rådighedsbeløb, der i 2018 udgør kr. 2411 pr. måned.
Den 1. januar 2017 skete der en omlægning af takstberegningen fra netto til bruttotakster på botilbud efter servicelovens § 107 midlertidigt ophold og § 108 længerevarende ophold. Omlægningen til bruttotakst betyder, at myndighed betaler såvel socialpædagogiske støtte som egenbetaling som en del af taksten, hvorefter myndighed opkræver egenbetalingen direkte hos borgeren. Før omlægningen blev borgerens boligbetaling (husleje, el og varme) opkrævet af det enkelte botilbud direkte hos borgeren, og dermed har der ikke været en stringens i vurderingen af borgerens samlede udgifter, mens der til gengæld har været udbetalt et fast rådighedsbeløb.  Der har således ikke været tale om en individuel og konkret vurdering af den enkelte borgers økonomi.
Ny administrativ praksis  
I myndighedsrådgiverens vurdering af borgerens samlede udgifter i forbindelse med indflytning i et botilbud, skal rådgiveren sikre, at borgeren har et passende beløb til rådighed. Rådgiveren skal desuden have et skærpet fokus på, at borgerne hverken over- eller underkompenseres ved vurderingen af et rådighedsbeløb. Der er aktuelt ca. 100 borgere i botilbud efter serviceloven, hvor der skal foretages en individuel vurdering af rådighedsbeløb. Der er ikke fastsat et særskilt budget hertil, da egenbetalingen som nævnt indgår, som en del af myndigheds samlede udgift til botilbuddene (bruttotakst). Borgerens egenbetaling fastsættes så borgeren har et rådighedsbeløb, der er baseret på en individuel konkret vurdering.
Rådighedsbeløb for borgere i botilbud vurderes efter serviceloven og ikke efter aktivloven. Borgere i botilbud kan dog i lighed med alle andre søge om enkeltydelser efter aktivloven eksempelvis til tandbehandling eller medicin.
Da borgere i botilbud efter serviceloven hverken skal over- eller underkompenseres skal myndighedsrådgiveren sikre, at vurderingen tager udgangspunkt i kompensations- og lighedsprincippet, hvorfor det også er relevant at inddrage eksempelvis udgiftsniveauet for telefonabonnement eller forsikringer m.v. som på almenområdet.
Administrationens implementering af ny praksis
· For nye borgere, der visiteres ind i botilbud efter serviceloven skal der i forbindelse med visitationen foretages en helhedsvurdering herunder beregning af borgerens egenbetaling og vurdering af rådighedsbeløb.
· For borgere der allerede bor i botilbud vil egenbetalingen og rådighedsbeløbet revurderes, hvis, der er sket ændringer i den økonomiske situation under hensyntagen til de vilkår, som borgeren oprindeligt er visiteret ind i botilbuddet på. 
· For borgere, hvor revurderingen medfører ændringer i egenbetaling og rådighedsbeløb, vil der blive givet et passende varsel under hensyntagen til borgerens samlede livssituation.
Retligt grundlag
LBK nr. 102 af 29/01/2018 servicelovens formålsbestemmelser §§ 1, 81.
Bek nr. 1387 af 12/12/2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108.
LBK nr. 269 af 21/03/2017 – Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik.
Handlemuligheder
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser drøfter principperne for rådighedsbeløb, som administrationen fortsætter sit videre arbejde ud fra.
Udvalget kan anmode om yderligere oplysninger.
Vurdering
Da der ikke er tale om fastsættelse af et serviceniveau for rådighedsbeløb, er det administrationens vurdering efter kontant med Ankestyrelsen, at beregning af egenbetaling med vurdering af rådighedsbeløb vil bero på en administrativ praksis, som skal baseres på en helhedsvurdering af borgerens samlede livssituation.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at Administrationen fortsætter sit videre arbejde ud fra de beskrevne principper og gældende lovgivning.
2.    at Principperne sendes til drøftelse i Handicap- og Udsatterådet.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Udvalget tog orienteringen til efterretning, og fulgte indstillingen med følgende bemærkninger:
(O) ønsker, at der bibeholdes et vejledende rådighedsbeløb.

10. Cases vedr. magtanvendelse (D)

10.   Cases vedr. magtanvendelse (D)

Sagsnr.: 330-2018-54495               Dok.nr.: 330-2018-450188                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser følger udviklingen i omfanget af magtanvendelser foretaget på virksomhederne indenfor Handicap og Psykiatriområdet. Udvalget præsenteres for konkrete cases hvor der er foretaget magtanvendelse til drøftelse.
Baggrund
En gang om året opgøres omfanget af indberettede magtanvendelser fra virksomhederne under Center for Handicap og Psykiatri og fremlægges for hhv. Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Børne – og Unge Udvalget samt Handicaprådet.
Udvalget har ønsket, at blive præsenteret for konkrete case til drøftelse.
Retligt grundlag
Magtanvendelser vurderes i henhold til servicelovens kapitel 24. §§ 124-129.
En magtanvendelse er ikke tilladt, hvis den udøves i en situation, hvor der enten
· Ikke er fare for personskade
· Alle pædagogiske metoder ikke er afprøvet
· Hvor personalets håndtering er konfliktoptrappende
· Hvor der ikke er tale om mindsteindgreb
· Handling på formodning
· Tilsidesættelse af borgerens selvbestemmelse  
Handlemuligheder
Udvalget drøfter de konkrete cases og præsenteres efterfølgende for administrationens vurdering af de konkrete cases.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at Udvalget drøfter de fremlagte cases om magtanvendelse.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Udvalget drøftede sagen.

11. Eksempler og erfaringer vedr. skæve boliger(D)

11.   Eksempler og erfaringer vedr. skæve boliger(D)

Sagsnr.: 330-2017-10197               Dok.nr.: 330-2018-381852                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte eksempler og erfaringer vedr. skæve boliger.
Administrationen vil indlede punktet med et oplæg.
Baggrund
Udvalget har i foråret 2018 drøftet etableringen af skæve boliger.
Udvalget har bedt om yderligere eksempler og erfaringer vedr. skæve boliger til inspiration til det videre arbejde.
Retligt grundlag
Etablering af boliger til særligt udsatte grupper fremgår af Lov om almene boliger § 5a.
· Aftale om udlejning og anvisning af boligerne sker efter bekendtgørelse nr. 138 af 17. februar 2009 § 11.
· Kommunal garanti for lånefinansieringen fremgår af Lov om almene boliger § 127
· Økonomisk støtte på op til kr. 400.000 pr bolig fremgår af Lov om almene boliger § 149a.
· Den sociale støtte til den enkelte borger i skæve boliger kan ydes efter servicelovens §§ 85 og 110.
Handlemuligheder
· Udvalget kan drøfte eksemplerne og erfaringerne vedr. skæve boliger.
· Udvalget kan bede administrationen belyse yderligere forhold.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske elementer der indgår i etablering af skæve boliger er:
· Sikring af et nødvendigt finansieringsgrundlag for etablering af skæve boliger, hvori kan indgå: Beboerindskud, lånefinansiering, statstilskud og kommunal finansiering.
· Sikring af et huslejeniveau som de kommende beboere kan betale.
· Sikring af en positiv business case for den kommunale drifts økonomi i Myndighedsområdet.
Konsekvenser for andre udvalg
Afhængig af de løsninger Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser peger på vil der være behov for at inddrage Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget vedr. planforhold og Erhvervs- og Teknikudvalget vedr. arealer eller bygninger.
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at Udvalget drøfter eksempler og erfaringer vedr. skæve boliger.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Udvalget drøftede sagen med følgende bemærkninger:
At punktet genoptages på udvalgets møde den 3. oktober 2018, hvor der fremlægges forslag til placering af skæve boliger.

12. Presse (O)

12.   Presse (O)

Sagsnr.: 330-2018-3626                 Dok.nr.: 330-2018-432785                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Ingen bemærkninger.

13. Næste møde (O)

13.   Næste møde (O)

Sagsnr.: 330-2018-3628                 Dok.nr.: 330-2018-432787                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Onsdag den 3. oktober 2018 på CPUS.

14. Eventuelt (O)

14.   Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2017-93245               Dok.nr.: 330-2018-432788                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:
Fraværende: 
Der var ingen punkter under eventuelt.