9. Indførelse af Røgfri Skoletid på folkeskolerne (B)
9. Indførelse af Røgfri Skoletid på folkeskolerne (B)
Sagsnr.: 330-2017-92204 Dok.nr.: 330-2018-343996 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget samt Børne- og
Ungeudvalget
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget har ønsket at drøfte mulige
modeller for indførelse af Røgfri Skoletid på folkeskolerne med afsæt i
byrådets budgetseminar.
Baggrund
Tobaksrygning er den
enkeltfaktor, der har den største negative indflydelse på danskernes helbred.
Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt, og kan forvente 10,5 færre
gode leveår end personer, der aldrig har røget (Hjerteforeningen 2017).
Rygning er relateret til 13.600 ekstra dødsfald om året, 96.000 tabte leveår og
et tab i befolkningens samlede middellevetid på mere end tre år (Sundhedsstyrelsen
2018).
Forebyggelse af rygning er den
forebyggende sundhedsindsats, der kan reducere sygelighed mest i Danmark.
Samtidig er rygning den væsentligste årsag til den stigende sociale ulighed i
sundhed. Hver dag begynder 40 danske børn og unge at ryge. Jo tidligere unge
begynder at ryge, desto større risiko har de for at ende som dagligrygere (Vidensråd
for Forebyggelse 2018).
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at
e-cigaretter, røgfri tobak og alle nyere tobaks- og nikotinprodukter
sidestilles med rygning i kommunernes forebyggelsesindsats.
Rygning i Slagelse Kommune
21 % borgerne i Slagelse Kommune (16 +) ryger. Af disse er
11 % storrygere (de ryger 15 eller flere cigaretter dagligt) (
www.danskernessundhed.dk).
For børn gælder det, at 9 % af drengene, og 18 % af pigerne i 9. klasse
ryger (dagligt, ugentligt, sjældnere). I 10 klasse ryger 29 % af drengene,
og 31 % af pigerne (dagligt, ugentligt, sjældnere). I forhold til passiv
rygning i skolen svarer 14 % af eleverne i 5. til 10. klasse, at de er udsat
for passiv rygning i skolen. Tallene stiger med klassetrin, og i 10. klasse
angiver 32 % af drengene, at de er udsat for passiv rygning i skolen og 45 % af
pigerne (Sundhed og trivsel blandt 11- 16 årige i Slagelse Kommune). Der
er 37 % daglige rygere blandt erhvervsskoleelever, hvorimod tallet for
gymnasieelever er 12 % (Hjerteforeningen 2018).
Mål Slagelse Kommunes sundhedspolitik
(2015-2025)
· At flere borgere i 2025 har valgt et røgfrit liv
Succeskriterier:
· Andelen af borgere i Slagelse Kommune, der ryger dagligt skal
reduceres med en tredjedel i 2025
· Andelen af borgere i Slagelse kommune, der ryger 15 eller flere
cigaretter dagligt, skal reduceres med en tredjedel i 2025
· Andelen af elever i 9. klasse i Slagelse Kommune, der ryger (dagligt,
ugentligt, eller sjældnere), skal reduceres med en tredjedel i 2025
Status i sundhedsprofilen 2017 på voksenområdet er, at
andelen af rygere er stagneret, men der ses en stigning af rygere i
aldersgruppen 16-24 år. Hvis de ambitiøse succeskriterier skal nås, er der
behov for at igangsætte en flerstrenget, langsigtet og strukturel
forebyggelsesindsats på tobaksområdet.
Lovgivning og anbefalinger på området: (LOV nr.
607 af 18/06/2012)
· På børneinstitutioner, skoler, kostskoler, herunder efterskoler,
treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, anbringelsessteder (døgninstitutioner
opholdssteder og lignende) mv. for børn og unge under 18 år, må der ikke ryges
indendørs og udendørs. Rygeforbuddet skal også omfatte lærere, pædagoger,
forældre og andre, der opholder sig på institutionens område.
Røgfri Skoletid på folkeskoler betyder, at der
ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Dette
gælder både for elever, medarbejdere og gæster på skolen.
I KL´s ”Forebyggelse for
Fremtiden” januar 2018 er et af pejlemærkerne, at ”Flere skal vælge et
røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde med at ryge”. KL anbefaler
bl.a.:
· At kommunerne tager stilling til Røgfri Skoletid for eleverne på
alle kommunens grundskoler, så røgfrihed gælder i hele skoletiden også uden for
skolens matrikel.
· At kommunen fortsat prioriterer en systematisk tobaksforebyggende
indsats med brug af velafprøvede metoder over for børn og unge i skolen.
I Sundhedsstyrelsens
Forebyggelsespakke vedr. tobak anbefales det på grundniveau, at folkeskoler i
kommunen indfører Røgfri Skoletid. Det anbefales også, at indførelsen af Røgfri
Skoletid kobles med forebyggende undervisning i udskolingen samt
forældrearbejde (Sundhedsstyrelsen 2018).
Erfaringer med Røgfri Skoletid
Erfaringer viser, at Røgfri Skoletid er et af de mest
effektive redskaber til at undgå rygning blandt eleverne. Røgfri Skoletid
nedbringer antallet af elever, der begynder at ryge markant samt hjælper rygere
til at ryge mindre. Skolen skaber en social kultur, der ikke er orienteret
omkring rygning. Skolen går forrest og viser, at unge og rygning ikke hører
sammen, og at den tager ansvar for elevernes sundhed og trivsel. Flere kommuner eks. Odense og København, har erfaringer
med Røgfri Skoletid. For at Røgfri Skoletid skal lykkes viser erfaringerne, at
det er afgørende, at medarbejderne, bestyrelser og elevråd inddrages, og at
ændringerne varsles i god tid.
Skolens medarbejdere er rollemodeller, derfor er det
vigtigt, at de er omfattet af Røgfri Skoletid. Dels kan det være svært for
eleverne at forstå, at læreren må ryge, når de ikke selv må. Dels viser skolens
medarbejdere, at de bakker op om, at rygning ikke skal være en del af skolens
hverdag. Skolens ledelse kan med fordel henvise medarbejdere til kommunens
rygestoptilbud og evt. tilbyde nikotinerstatning. Tilbud om håndtering af en
røgfri arbejdsdag (kursustilbud) kan med fordel placeres i arbejdstiden.
Flerstrenget indsats i folkeskolen
Røgfri
Skoletid er mest effektivt, når det kombineres med kompetencegivende
undervisning til eleverne, røgfri aftaler/forældreinvolvering og tilbud om
rygestoptilbud (Vidensråd for Forebyggelse 2018). På de
indsatsskoler, hvor de har implementeret alle indsatsområder, var der efter
første år halvt så mange rygere, som på sammenligningsskolerne, hvor de fulgte
den almindelige lovpligtige forebyggelsesundervisning.
Kompetencegivende undervisning
i folkeskolen:
Gennem undervisning lærer
eleverne i 7.-9. klasse om rygningens skadelige virkninger og om
flertalsmisforståelser i forbindelse med rygning som en del af den normale
undervisning.
Røgfri aftale og
forældreinvolvering:
I aftalerne forpligter eleverne
sig på ikke at anvende tobak i indeværende skoleår. Forældrene forpligter sig
til at tale løbende og åbent om tobak og udtrykke en klar holdning om, at
rygning er skadeligt.
Tilbyde rygestoptilbud til
elever, medarbejdere og forældre:
Tilbyde rygestopforløb, tilbud
om nikotinerstatning og hjælp til håndtering af Røgfri Skoletid.
Retligt
grundlag
Intet at bemærke.
Handlemuligheder
I bilag 1, er opstillet tre mulige modelforslag til
indførelsen af røgfri skoletid på folkeskolerne.
· MODEL 1 - Politisk beslutning om Røgfri Skoletid
- MODEL 2 - Politisk beslutning om Røgfri Skoletid
på sigt
- MODEL 3 - Røgfri Skoletid af frivillighedens vej
Uanset hvilken model der vælges,
vil der være store positive sundhedsaspekter/langsigtede økonomiske gevinster
at hente.
I forhold til processen har
administrationen umiddelbart følgende opmærksomhedspunkter:
Model 1: Hurtig implementering.
Central beslutning.
Model 2. Hurtig implementering.
Afprøvning af flerstrenget strategi.
Model 3: Stor involvering og god
tid til processen. Implementering er usikker og vil tage lang tid.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det er væsentligt, at der
prioriteres og igangsættes en langsigtet og flerstrenget indsats på
tobaksområdet for at kunne opfylde målet og succeskriterierne i sundhedspolitikken.
Administrationen anbefaler, at der igangsættes en inddragelse
forud for den endelige beslutning om Røgfri Skoletid. SektorMED, alle berørte lokale
MED-udvalg, fælles elevråd, lokale elevråd og bestyrelser kan med fordel inddrages,
så de kan fremkomme med deres bemærkninger til de mulige opstillede modeller forud
for den endelige beslutning om indførelse af Røgfri Skoletid på folkeskolerne.
Ligeledes kan HovedMED inddrages. Dette for at sikre bedst mulig involvering
inden en politisk beslutning.
Modellerne skal alene opfattes som mulige modeller.
Administrationen anbefaler derfor en proces med inddragelse af
MED-organisationen således, at administrationen med input fra
MED-organisationen, fælles elevråd, lokale elevråd og skolebestyrelser kan
opstille endelig mulige modeller med evt. tilknyttede kommentarer til politisk
beslutning i november eller december måned 2018.
Såfremt der indføres Røgfri Skoletid anbefaler
administrationen, at de medarbejdere der ønsker det, får hjælp til at håndtere
en røgfri arbejdsdag.
Administrationen gør opmærksom
på, at der siden 2014 har været Røgfri Arbejdstid i Center for Sundhed og
Ældre. Sagen kan i øvrigt ses i sammenhæng med sagsfremstillingen om Røgfri
Arbejdstid.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Generelt set medfører rygning
store udgifter til behandling og pleje for samfundet. Der er desuden
produktionstab på grund af øget sygefravær, flere tilfælde af førtidspension
samt for tidlig død. I alt betalte kommunerne 4.358 mio. kr. i kommunal
medfinansiering for behandling af sygdomme relateret til rygning blandt rygere
og eksrygere i 2017. For en gennemsnitkommune på 59.000 indbyggere svarer det
til 44 mio. kr. årligt (4).
De økonomiske konsekvenser ved indførelse af Røgfri Skoletid
på folkeskolerne afhænger af, hvilken model der vælges.
Konsekvenser
for andre udvalg
Sagsfremstillingen behandles i Forebyggelses- og
Seniorudvalget samt i Børne og Unge udvalget.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør samt Børne- og Ungedirektøren
indstiller,
1. at Udvalgene
igangsætter en involverende proces, hvor Røgfri Skoletid på folkeskolerne
drøftes i HovedMED, SektorMED, alle berørte lokale MED-udvalg, fælles elevråd,
lokale elevråd og skolebestyrelser med afsæt i de tre mulige modeller for
Røgfri Skoletid på folkeskolerne.
2. at Udvalgene på
baggrund af den involverede proces, gendrøfter i november eller december 2018
med henblik på indstilling til byrådet om indførelse af Røgfri Skoletid på
folkeskolerne.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget
den 6. august 2018:
Fraværende:
Unnie Oldenburg (A)
At 1 til 2 godkendt.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 16. august 2018:
Fraværende:
At 1 og 2 godkendt.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 3. oktober 2018:
Fraværende:
Jimmi Jørgensen (A)
Udvalget besluttede at følge indstillingen, og godkendte At
1 og 2.
Punktet genfremsættes på udvalgets december-møde.
