Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (2018-2021) – Referat – 14. august 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-93238               Dok.nr.: 330-2019-296616                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)
Godkendt.

2. Igangværende sager (O)

2.     Igangværende sager (O)

Sagsnr.: 330-2018-31830               Dok.nr.: 330-2019-296686                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget orienteres om igangværende sager:
Opfølgning på ungeindsats jævnfør beslutningen på Udvalgets møde i juni 2019.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)
Udvalget tog orienteringen til efterretning.

3. Orientering (O)

3.     Orientering (O)

Sagsnr.: 330-2018-3623                 Dok.nr.: 330-2019-296696                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
1.    Gensidig orientering

2.    Recovery orienteret rehabilitering og pejlemærker

3.    Velfærdsteknologi

4.    Orientering om status Århusvej

5.    Orientering om pilotprojekt: Den sociale Hjemmepleje
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)
Udvalget tog orienteringen til efterretning.

4. Budgetopfølgning 3 for 2019 - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (B)

4.     Budgetopfølgning 3 for 2019 - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (B)

Sagsnr.: 330-2019-37931               Dok.nr.: 330-2019-213930                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2019 at have et merforbrug for driftsudgifterne på 17,0 mio. kr. (Myndighed og virksomhederne) og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 0,2 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget samt en status på udvalgets anlægsprojekter.
Udfordringen på Udvalgets samlede område relaterer sig til Myndighedsområdet under Center for Handicap og Psykiatri (CHP). Administrationen forventer et merforbrug på ca. 19,5 mio. kr. i 2019. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget der tyder på at udfordringen bliver lavere i 2019, da der fortsat opleves et stort pres på foranstaltningsområderne. Nedenstående punkter kan potentielt forværre merforbrugets størrelse:
·         Forventningen til et merforbrug på ca. 19 mio. kr. forudsætter at Udvalget kompenseres for ubalancen mellem det budget der er blevet tildelt ift. overdragelsen af §85 området fra Jobcenteret og den forventede udgift: budget: 18,1 mio. kr. – forventede udgifter: 21,6 mio. kr. – en ubalance på 3,5 mio. kr.

·         Der er varslet en stigning i udgifterne til Kofoedsminde (sikret institution) samt ekstra opkrævning for 2016 – det kan betyde en stigning i merforbruget på ca. 2 mio. kr.

·         Der er en fælles sag med Børn- og Ungeområdet som Ankestyrelsen har truffet afgørelse i. Hvis afgørelsen fastholdes kan en af de to myndighedsområder få en ekstraudgift i 2019 på ca. 2,5 mio. kr. 
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Administrationen har anbefalet, at der nedsættes et Opgaveudvalg/17.4 Udvalg, der på tværs af fagudvalg/fagcentre skal arbejde med, hvordan vi imødekommer udfordringen i forhold til, at en stadig stigende andel af befolkningen i Slagelse kommune har brug for hjælp og støtte. Byrådet har vedtaget at udvalget nedsættes bestående af to byrådsmedlemmer.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at budgetopfølgning 3 for 2019 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet.
2.    at merforbruget og handlemulighederne drøftes samt at der oversendes indstilling til Økonomiudvalg og Byrådet.
3.    at udpege to politikere til § 17.4 udvalg.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)
Udvalget besluttede:
At 1: Godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.
At 2: Udvalget indstiller til Økonomiudvalget, at merforbrug på 3,5 mio. kr. til finansiering        af overdraget merforbrug på § 85 kassefinansieres. Udvalget indstiller, at forventet                 resterende merforbrug afklares i forbindelse med Budgetopfølgning 4 2019, og                      derefter oversendes til Økonomiudvalgets finansiering.
At 3: Udvalget ønsker at udsætte sagen med at udpege to politikere til § 17.4 udvalg for mental sundhed og trivsel.

5. Proces omkring etablering af 6-8 skæve boliger(B)

5.     Proces omkring etablering af 6-8 skæve boliger(B)

Sagsnr.: 330-2017-10197               Dok.nr.: 330-2019-286548                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til den videre proces omkring etablering af 6-8 skæve boliger.
Baggrund
På baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkendte Økonomiudvalget den 17 juni 2019, at der arbejdes videre med etablering af 6-8 skæve boliger på den foreslåede placering på kommunal grund nord for Rosenkildeparken med bemærkning om at det overvejes og belyses, om der skal skabes en vejføring til Valmuevej.
Administrationen har denne baggrund påbegyndt en række forberedelser som samlet set skal skabe grundlaget for det færdige projekt og dermed ansøgningen om tilskud til etablering af skæve boliger hos Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Ansøgning om tilskud skal sammen med det endelige projekt forelægges til Byrådets godkendelse.
Etablering og drift kan udføres og varetages af enten Slagelse Kommune eller en boligorganisation. Administrationen er derfor i gang med en afklaring af om det konkrete projekt skal etableres og driftes af Slagelse Kommune eller der kan indgås et samarbejde med et boligselskab omkring etablering og drift af de skæve boliger.
Følgende er blevet informeret om placeringen:
·         Grundejerforeningen Rosenkildeparken: Bestyrelsesmøde og generalforsamling den 11. juni 2019
·         Orientering til Handicaprådet den 13. juni 2019.
·         Orientering til Rådet for Socialt Udsatte den 19. juni 2019.
·         Orientering til Center for Handicap og Psykiatris virksomheder i Rosenkildeparken på møder i Lederforum - løbende drøftelse – senest på møde 21. juni 2019
I takt med at projektet tager konkret form skal der tages stilling til yderligere informationsaktiviteter.
Følgende tekniske forberedelser er blevet udført:
·         Fra Slagelse Kommunes Byggeherrerådgivning og Staben for Økonomi og Digitalisering er det blevet vurderet, at projektet er omfattet af udbudslovens regler samt at der er behov for en ekstern juridisk afklaring af, hvordan projektet kan konkurrenceudsættes. Center for Handicap og Psykiatri har på denne baggrund bedt om, at der blev indhentet ekstern juridisk vurdering. Denne afventes pt.
·         Endvidere er der bestilt en byggeretsvurdering af grunden, hvilket skal bruges såfremt projektet med etablering af de skæve boliger skal ske i samarbejde med et boligselskab.
Følgende drifts forberedelser er blevet udført:
·         Myndighed og Forsorgshjemmet Toften er i samarbejde påbegyndt den praktiske beskrivelse af den faglige indsats og den driftsmæssige organisering omkring de skæve boliger.
Retligt grundlag
·         Etablering af boliger til særligt udsatte grupper fremgår af Lov om almene boliger § 5a.
·         Aftale om udlejning og anvisning af boligerne sker efter bekendtgørelse nr. 138 af 17. februar 2009 § 11
·         Kommunal garanti for lånefinansieringen fremgår af Lov om almene boliger § 127
·         Økonomisk støtte på op til kr. 400.000 pr bolig fremgår af Lov om almene boliger § 149a.
·         Den sociale støtte til den enkelte borger i skæve boliger kan ydes efter servicelovens §§ 85 og 110.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at der tages stilling til den videre proces.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)
Udvalget besluttede:
At punktet genoptages på Udvalgets næste møde den 4. september 2019, hvor der fremlægges et notat fra BDO om udbudsproces.
At udvalget afholder orienteringsmøde, når der foreligger en projektbeskrivelse.
At interessenter som borgere og personale fra Toften samt Udsatterådet inddrages i processen.

6. Øget driftstilskud til Kirkens Korshærs varmestue (B)

6.     Øget driftstilskud til Kirkens Korshærs varmestue (B)

Sagsnr.: 330-2014-59701               Dok.nr.: 330-2019-281207                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal drøfte og beslutte, om udvalget vil anbefale at øge driftstilskuddet til Kirkens Korshærs varmestuer, som et budgetønske der skal indgå i budgetprocessen, Budget 2020-23.
Baggrund
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser drøftede med Kirkens Korshær i sit møde d. 3. juni 2019, de afledte udfordringer der er af en øget tilgang samt ændring i målgruppen af brugere af Kirkens Korshærs varmestue i Slagelse. Udvalget besluttede at punktet genoptages på udvalgets møde d. 14. august 2019.
Indenfor de sidste 3 år er der sket næsten en tredobling af borgere der er brugere af varmestuen i Slagelse. Varmestuen er regelmæssig i kontakt med 186 borgere. Heraf er 133 mænd og 53 kvinder. 54 er misbrugere, 57 har en psykiatrisk diagnose og 30 har en somatisk diagnose (juni 2019).
Ud over den øgede tilgang er hovedparten af borgerne kendetegnet ved, at de er psykisk og/eller socialt sårbare. Enkelte har desuden problemer i forhold til personlige og økonomiske ressourcer samt bolig. En stor del af varmestuens brugere har dobbelt diagnoser og er massivt udfordret i form af både psykiske udfordringer og misbrug af alkohol og/eller stoffer. En gruppe af disse på 5-8 personer er tillige gadehjemløse.
Varmestuen i Slagelse har åbent mandag-fredag fra kl. 09.30-15.00. Varmestuen tilbyder morgenmad, varmt mad, bad og rent tøj, mulighed for at hvile/sove, komme i kontakt til myndigheder og blive tilset af en gadesygeplejeske.
Omfanget af flere daglige – og flere belastede brugere af varmestuen har medført et øget konflikt- og spændingsniveau blandt brugerne og et utrygt arbejdsmiljø for frivillige og medarbejdere. Udfordringerne i varmestuen gør det vanskeligt for medarbejdere og frivillige at rumme og dække den enkeltes basale/akutte behov for hjælp og omsorg.
Personalemæssigt dækkes åbningstiden i varmestuen af 3 faste medarbejdere (leder 37 t, socialrådgiver 32 t, køkkenassistent 32 t) samt frivillige.
På grund af den uholdbare situation, og for at kunne varetage medarbejderne og de frivilliges tryghed, overvejer lokalledelsen, hvordan de nuværende ressourcer i de 3 varmestuer (Slagelse, Korsør, Skælskør) kan justeres og tilpasses for at kunne imødegå udfordringerne i varmestuen i Slagelse. Der er bl.a. overvejelser om kortere åbningstider, færre åbningsdage m.v.
Samarbejdsaftale
I juli 2011 er der indgået en samarbejdsaftale mellem Slagelse Kommune og Kirkens Korshær vedrørende drift af varmestuerne i Slagelse, Skælskør og Korsør. Samarbejdsaftalens hovedsigte er, at gruppen af socialt udsatte borgere tilbydes socialt understøttende aktiviteter drevet af Kirkens Korshær, som skabes i samspillet mellem den frivillige og offentlige indsats.
Slagelse Kommune yder årligt et driftstilskud til Kirkens Korshærs varmestuer.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte:
·         At udvalget anbefaler at driftstilskuddet til Kirkens Korshær varmestuer øges svarende til et årsværk (kr. 370.000) og indgår i budgetprocessen.
·         At midlerne øremærkes til at aflaste spidsbelastninger samt en eventuel udvidelse af åbningstiden i varmestuen i Slagelse.
Eller
·         At driftstilskuddet forsætter uændret og den nuværende samarbejdsaftale mellem Slagelse Kommune og Kirkens Korshær tilrettes.
·         Udvalget kan bede om yderligere oplysninger.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at Kirkens Korshærs varmestuer yder et vigtigt stykke socialt arbejde som et supplement til den kommunale indsats overfor de mest socialt udsatte borgere. Varmestuerne er kendetegnet ved, at borgerne kan henvende sig anonymt og er et fristed med varme og omsorg, hvor man mødes med respekt og værdighed på trods af misbrug, hjemløshed eller psykiske udfordringer. Administrationen vurderer, at det øgede pres på varmestuen i Slagelse afspejler den generelle udvikling i antallet af socialt udsatte borgere med komplekse problemer i kommunen.
Det er administrationens vurdering, at en reduceret åbningstid og færre åbningsdage i varmestuen i Slagelse vil akkumulere udfordringerne yderligere. Ved tilførelse af ekstra personaleressourcer vil det være muligt, at opretholde det nuværende tilbud og udvide åbningstiden på enkelte dage samt skabe en øget tryghed for medarbejdere og frivillige.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Slagelse Kommune yder v/ Rusmiddelcenter Slagelse årligt et driftstilskud til Kirkens Korshærs varmestuer. I 2019 er det samlede tilskud på kr. 2.113.675. Tilskuddet er fordeles af Kirkens Korshærs ledelse til drift af varmestuerne i Skælskør, Korsør og Slagelse.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
370
370
370
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
-370
-370
-370
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at  Udvalget anbefaler at driftstilskuddet til Kirkens Korshær øges med kr. 370.000 svarende til 1 årsværk, som et budgetønske der skal indgå i budgetprocessen, Budget 2020-23.
2.    at  Midlerne øremærkes til at aflaste spidsbelastninger samt en eventuel udvidelse af åbningstiden i varmestuen i Slagelse.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A)
Et flertal i Udvalget bestående af Jørgen Andersen (A), Christopher Trung (V), Palle Kristiansen (O), Sofie Janning (A) og Jørn-Ole Didriksen (V) besluttede at følge indstillingen. Steen Olsen (A) undlod at stemme.

7. Etablering af varelift hos VASAC, Slagelse Industrivej 7(B)

7.     Etablering af varelift hos VASAC, Slagelse Industrivej 7(B)

Sagsnr.: 330-2019-52578               Dok.nr.: 330-2019-294984                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning om bevilling af rådighedsbeløb og anlægsbevilling til etablering af varelift/elevator hos VASAC Slagelse, Industrivej 7 i Slagelse.
Baggrund
VASAC Slagelse ønsker at etablere en varelift/elevator på Industrivej 7 for at skabe adgang, imellem stueetagen og et lokale i kælderen. Der er på nuværende tidspunkt kun adgang til kælderen, via en meget stejl udvendig trappe. På Industrivej 7 har VASAC Erhvervscenter Slagelse til huse og her drives tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103.
                                                                                                                                    VASAC ønsker at indrette et lager i lokalet i kælderen for alle værkstederne på Industrivej 7. Herved kan der frigøres plads i stueetagen, til nye læringsrum med erhvervsmæssige aktiviteter for borgerne. Endvidere vil der med et nyetableret og velfungerende lager kunne udvikles læringsforløb i autentiske rammer med fokus på lokationssystemer - lager & logistik til glæde for borgerne som herved kan blive klædt på til beskæftigelse, tættere på det ordinære arbejdsmarked inden for flere brancheområder. 
Retligt grundlag
Servicelovens § 103 samt at jf. reglerne for Økonomistyring og Ledelsestilsyn har Byrådet kompetencen til at afsætte rådighedsbeløb og frigive anlægsbevillinger.
Handlemuligheder
Fagudvalget kan anbefale ansøgningen om rådighedsbeløb og anlægsbevilling for derefter at lade den indgå i budgetprocessen, Budget 2020-23. Alternativt kan Udvalget undlade at anbefale ansøgningen.
Vurdering
Administrationen vurderer at projektet med etablering af en varelift/elevator på Industrivej 7 vil understøtte VASAC Erhvervscenter Slagelse i at udnytte ejendommens fulde potentiale i forhold til at drive beskyttet beskæftigelse med et klart erhvervsmæssigt indhold.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i samarbejde med Center for Kommunale Ejendomme indhentet tilbud på etablering af varelift/elevator.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
4.1
500
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
1.4
-500
 
 
 
Bilag 1A Etablering af varelift/elevator VASAC Slagelse vedhæftes.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at Udvalget anbefaler, at der ansøges om rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 500.000 kr. til etablering af varelift/elevator hos VASAC Slagelse, Industrivej 7 i Slagelse.
2.    at Ansøgningen indgår som et anlægsønske i budgetprocessen, Budget 2020-23.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A)
Udvalget besluttede:
At 2 at ansøgningen indgår som et anlægsønske i budgetprocessen, Budget 2020-2023.

8. Status vedr. Budget 2020 (O)

8.     Status vedr. Budget 2020 (O)

Sagsnr.: 330-2019-49931               Dok.nr.: 330-2019-278438                                          Åbent
Kompetence: Fagudvalget
Beslutningstema
Handicap- og Psykiatrichefen orienterer Udvalget om det foreløbige arbejde med at kvalificere budget 2020 (21-23).
Baggrund
Byrådet besluttede på marts mødet de overordnede rammer for budgetprocessen for budget 2020-23.
Retligt grundlag
Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest
d. 15. september 2019 udarbejde budgetforslag til Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A)
Udvalget tog orienteringen til efterretning.

9. Indgåelse af samarbejdsaftale med Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark (B)

9.     Indgåelse af samarbejdsaftale med Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark (B)

Sagsnr.: 330-2019-55673               Dok.nr.: 330-2019-325850                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om samarbejdsaftale med Foreningen det Sociale Netværk Danmark/headspace om etablering af headspace Slagelse, kan godkendes.
Baggrund
I Budgetaftale 2019-22 pkt. 54a fremgår, at det skal undersøges om det vil være relevant at etablere en afdeling af Headspace i Slagelse Kommune, hvor unge kan få hjælp. I budgetaftalen er afsat en igangsætningspulje til understøttelse af bl.a. dette initiativ i perioden 2019-22.
Formålet med indsatsen er at understøtte den forebyggende indsats for børn og unge i alderen 12 til 25 år med begyndende psykiske udfordringer. Kendetegnende for disse børn og unge er, at de ikke er syge nok til at være i målgruppen for psykiatrien, men heller ikke raske nok til at fungere i uddannelse/job og sociale relationer.
Såvel på det almene og specialiserede børneområde som i socialpsykiatrien, der omfatter de unge i alderen 18 til 25 år, er antallet af børn og unge med psykiske udfordringer stigende, herunder antallet med diagnoser og behandlingsforløb.
Foreningen det Sociale Netværk/headspace Danmark har etableret 18 afdelinger i Danmark og indgået samarbejdsaftale med de respektive kommuner, Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Foreningen understøttes af Satspuljebevillinger.
Foreningens afdelinger tilbyder anonym og gratis rådgivning for unge 12-25 årige.
Frivillig indsatser er bærende for aktiviteterne i headspace. Der er ca. 25 til 40 frivillige i hvert center, og de er for eksempel studerende, færdiguddannede og seniorfrivillige.
Bemandingen af centrene er herudover to ungerådgivere, en centerchef og ½ kommunal medarbejder.
Driften af de lokale centre finansieres, således at kommunerne bidrager med 750.000 kr. årligt, stiller egnede lokaler til rådighed og har en kommunal medarbejder til stede i centeret 15 timer ugentligt i åbningstiden.
Administrationen har været i dialog med Foreningen det Sociale netværk/headspace Danmark om etablering af en lokal afdeling headspace Slagelse.
Forslag til samarbejdsaftale er udarbejdet, jf. bilag, med forslag til, at der etableres en lokal afdeling i Slagelse pr. 1. januar 2020.
Der pågår pt. forhandlinger om indgåelse af specifikt lejemål i Slagelse by. Headspace har godkendt, at dette kan anvendes til formålet, men der udestår endelig aftale om vilkår.
Center for Handicap og Psykiatri udpeger en kontaktperson, der varetager koordinationen i forhold til Slagelse Kommune.
Retligt grundlag
Servicelovens § 11 stk. 2.
Handlemuligheder
Byrådet kan godkende indgåelse af en samarbejdsaftale med Forening Det sociale Netværk/h
headspace Danmark eller beslutte, at indsatsen for målgruppen løses i sammenhæng med kommunens ordinære indsatser.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De samlede årlige udgifter til headspace Slagelse vil være følgende:
·         750.000 kr. til Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark jf. kontrakt.
·         250.000 kr. til finansiering af ½ medarbejder.
·         Ca. 100.000 kr. årligt til drift af lejemål.
Det foreslås, at udgifterne til drift til Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark og udgifter til drift af lejemål finansieres af igangsætningspulje afsat i Budgetaftale 2019-22.
Udgifterne til kommunal medarbejder afholdes af Center for Handicap og Psykiatri og Center for Børn og Unge.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
1.2 (Pulje under ØU)
4.1 (Handicap og Psykiatri)
8.4 (Børn og Unge)
4.1 (Handicap og Psykiatri)
6.3 (Kommunale Ejendomme)
 
-850
-125
-125
1.000
100
-850
-125
-125
1.000
100
-850
-125
-125
1.000
100
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at forslag til samarbejdsaftale med Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark godkendes,
2.    at udgifterne til headspace/Slagelse i 2020-23 i alt 850.000 kr. årligt afholdes af igangsætningspulje afsat under Økonomiudvalget i Budgetaftale 2019-22,
3.    at Udgiften til ½ medarbejder (250.000 kr.) finansieres ligeligt af Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Børne- og Ungeudvalget
4.    at 100.000 kr. årligt til drift af lejemål overføres til Kommunale Ejendomme under Erhvervs- og Teknikudvalget 
5.    at indsatsen headspace/Slagelse evalueres primo 2023 med henblik på stillingtagen til fortsættelse og finansiering fra 2024.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse med ikrafttræden pr. 1. September 2019.
At 2 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, idet lejeudgifterne indgår som en del af driftstilskudet til Det Sociale Netværk/headspace Danmark, og driftsudgifter på 340.000 kr. incl. indretning af lejemål søges finansieret inden for budgetaftalens samlede ramme.
At 3 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse
At 4 - Udgår.
At 5 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Oversigt over tilgrænsende tilbud udsendes til udvalget og vedhæftes sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. august 2019:
Fraværende: 
Sagen udsat til næste møde.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A)
Udvalget besluttede:
At sagen genoptages på Udvalgsmødet den 4. september 2019 med yderligere beskrivelse af behovet for tilbuddet, erfaringer med tilbuddet fra andre kommuner, tilbuddets indhold samt allerede eksisterende frivillige tilbud.
Udvalget indstiller til Økonomiudvalget, at sagen udsættes.

10. Ændring af Vedtægt for CSU-Slagelse (B)

10.   Ændring af Vedtægt for CSU-Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2019-50905               Dok.nr.: 330-2019-284482                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
På baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender Byrådet ændringen af vedtægterne for CSU-Slagelse (Center for Specialundervisning).
Baggrund
CSU-Slagelse, Center for Specialundervisning, er en institution etableret af Slagelse Kommune. CSU-Slagelse leverer ydelser i henhold til lov om specialundervisning for voksne, serviceloven, ungdomsskoleloven, lov om forberedende undervisning og ordblindeundervisning for voksne, folkeskoleloven, sundhedsloven, lov om aktiv beskæftigelse og lov om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Odsherred og Sorø Kommuner har indgået aftaler abonnementsaftaler om leverancer af ydelser fra CSU-Slagelse.
Den nuværende bestyrelse har over flere bestyrelsesmøder, med afsæt i den nuværende vedtægt og gældende lovgivning, haft et ønske om at ændre vedtægterne for CSU-Slagelse.
Bestyrelsen ønsker at ændre vedtægterne så de bliver mere i overensstemmelse med praksis. Derudover ønsker bestyrelsen at tydeliggøre bestyrelsesopgaverne og ændre på sammensætningen af Bestyrelsen.
Administrationen vurderer, at den væsentligste ændring med indholdsmæssig betydning er i § 2 og 18 – Bestyrelsens sammensætning og valg. Øvrige ændringer vurderes at være af mere teknisk karakter – det kan være sproglige formuleringer, præciseringer m.m.
·         § 2. Bestyrelsens sammensætning og valg – I de nuværende vedtægter udpeges, udover Slagelse kommunes to medlemmer der udpeges af Byrådet, et medlem fra henholdsvis Sorø og Ringsted kommunes kommunalbestyrelse, og de øvrige kommuner kan så udpege endnu et bestyrelsesmedlem.
I de nye vedtægter har Slagelse kommune fortsat 2 medlemmer der udpeges af Byrådet, men fremfor at Sorø og Ringsted kommune er nævnt i vedtægterne, bliver teksten ændret til: ”De kommuner, som har indgået leveringsaftaler med CSU-Slagelse kan udpege op til tre medlemmer, som vælges blandt medlemmerne af kommunernes kommunalbestyrelser. ”
·         § 18. Bestyrelsens kompetence – Bestyrelsens kompetencer, roller og opgaver er blevet opdateret og tydeliggjort.
I Bilaget fremgår de enkelte ændringer i sin fulde form.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse af Lov om Specialundervisning for voksne, Lov nr. 787 af 15. juni 2015.
Handlemuligheder
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser drøfter og indstiller til Byrådet, at de godkender ændringer af vedtægt for CSU-Slagelse.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at ændringer af vedtægterne indstilles godkendt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at Ændringen af vedtægterne for CSU-Slagelse anbefales godkendt og videresendes til Byrådet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. august 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byråets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 26. august 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A)
Udvalget besluttede at godkende ændringen af vedtægterne for CSU.

11. Medborgerpolitik i Slagelse Kommune (B)

11.   Medborgerpolitik i Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2018-83640               Dok.nr.: 330-2019-278221                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte om det vil indstille at oversende forslaget om Medborgerpolitikken i sin nuværende form til godkendelse i Byrådet. Medborgerpolitikken erstatter de eksisterende handicap-, sindslidende og udsatte-politikker og skaber en ny fælles politik for hele Slagelse Kommune, for hvordan vi møder borgerne på tværs af alle forvaltninger i hele kommunen.
Medborgerpolitikken bliver desuden direkte indarbejdet i organisationsudviklingsprojektet, som med afsæt i Medborgerpolitikken vil arbejde på at skabe en mere borgerorienteret organisation.
Baggrund
Efter Udvalgets ordinære møde den 8. august 2018, afholdt Udvalget et temamøde, hvor tanken var, at revidere eksisterende vision og pejlemærker, samt drøfte proces omkring nye politikker.
Udvalget besluttede på temamødet, at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med formulering af Slagelse Kommunes nye politikker på handicap-, psykiatri- og udsatteområdet.
Sigtet var at facilitere et bredere ejerskab til politikkerne samt at sikre et tids- og produktorienteret fokus i arbejdet med formuleringen af politikkerne.
Arbejdsgruppen har holdt 9 arbejdsgruppemøder og af to omgange involveret pårørende, politikere, kommunens medarbejdere og ikke mindst borgerne, bl.a. gennem to større arrangementer, i form af Demokrati Lab den 10/10 og den 14/11 2018.
Medborgerpolitikken er født ud af de input deltagerne har bidraget med ved begge arrangementer. Efterfølgende har borgere tilknyttet Forsorgshjemmet Toften og AppVærkstedet arbejdet med teksterne og givet input til de endelige formuleringer.
Arbejdsgruppen holdt et møde med Borgmesteren og Kommunaldirektøren, for at præsentere Medborgerpolitikken, for at afklare dens status og for at drøfte hvordan vi sikrer, at udbredelsen af politikken kan foregå med et så bredt ejerskab som muligt. Det aftaltes efterfølgende, at Medborgerpolitikken skulle præsenteres for Byrådet ved byrådsseminaret den 23. maj 2019. Formålet med præsentationen og dialog-formen på temamødet, var at få perspektiverne i medborgerpolitikken delt med hele Byrådet.
Fagudvalgene tog godt imod politikken og finder den relevant for såvel organisationsudviklingsprojektet som for eget fagområde.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 37.
Konsekvenser for andre udvalg
Det er Byrådet, der endeligt godkender kommunens politikker. Og Kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at høre Handicaprådet om alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser beslutter at oversende Medborgerpolitikken til Byrådet til endelig godkendelse.
2.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender at den nuværende arbejdsgruppe udvides og fortsætter arbejdet med implementering af Medborgerpolitikken som en integreret del af organisationsudviklingsprojektet og bredt i hele Slagelse Kommune, herunder, at arbejdsgruppen kommer til at få deltagelse af 2 borgerrepræsentanter, 1 repræsentant fra Slagelse Kommunes Handicapråd, 1 repræsentant fra Slagelse Kommunes udsatteråd, 1 ledelsesrepræsentant fra Center for Handicap og Psykiatri, 1 ledelsesrepræsentant fra Center for Kultur og Fritid og 1 byrådsmedlem fra hhv. Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og fra Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A)
Et flertal i udvalget godkendte indstillingen med den tilføjelse, at arbejdsgruppens sammensætning kan ændres.
Sofie Janning (A) og Jørgen Andersen (A) undlod at stemme.

12. Presse (O)

12.   Presse (O)

Sagsnr.: 330-2018-3626                 Dok.nr.: 330-2019-39788                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A)
Ingen bemærkninger.

13. Næste møde (O)

13.   Næste møde (O)

Sagsnr.: 330-2018-3628                 Dok.nr.: 330-2019-296768                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A)
Onsdag den 4. september 2019.

14. Eventuelt (O)

14.   Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2017-93245               Dok.nr.: 330-2019-296775                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A)
Ingen bemærkninger.

15. Underskriftsark (B)

15.   Underskriftsark (B)

Sagsnr.: 330-2019-55516               Dok.nr.: 330-2019-316153                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget skal godkende referatet.
Indstilling
Det indstilles,
1.    at Udvalget godkender referatet.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A)
Godkendt.