Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (2018-2021) – Dagsorden – 4. september 2019



13. Indgåelse af samarbejdsaftale med Foreningen det Sociale Netværk/headspace Danmark (B)

13.   Indgåelse af samarbejdsaftale med Foreningen det Sociale Netværk/headspace Danmark (B)

Sagsnr.: 330-2019-55673               Dok.nr.: 330-2019-362526                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om samarbejdsaftale med Foreningen det Sociale Netværk Danmark/headspace om etablering af headspace Slagelse, kan godkendes.
Baggrund
I Budgetaftale 2019-22 pkt. 54a fremgår, at det skal undersøges om det vil være relevant at etablere en afdeling af Headspace i Slagelse Kommune, hvor unge kan få hjælp. I budgetaftalen er afsat en igangsætningspulje til understøttelse af bl.a. dette initiativ i perioden 2019-22.
Formålet med indsatsen er at understøtte den forebyggende indsats for børn og unge i alderen 12 til 25 år med begyndende psykiske udfordringer. Kendetegnende for disse børn og unge er, at de ikke er syge nok til at være i målgruppen for psykiatrien, men heller ikke raske nok til at fungere i uddannelse/job og sociale relationer.
Såvel på det almene og specialiserede børneområde som i socialpsykiatrien, der omfatter de unge i alderen 18 til 25 år, er antallet af børn og unge med psykiske udfordringer stigende, herunder antallet med diagnoser og behandlingsforløb.
Foreningen det Sociale Netværk/headspace Danmark har etableret 18 afdelinger i Danmark og indgået samarbejdsaftale med de respektive kommuner, Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Foreningen understøttes af Satspuljebevillinger.
Foreningens afdelinger tilbyder anonym og gratis rådgivning for unge 12-25 årige.
Frivillig indsatser er bærende for aktiviteterne i headspace. Der er ca. 25 til 40 frivillige i hvert center, og de er for eksempel studerende, færdiguddannede og seniorfrivillige.
Bemandingen af centrene er herudover to ungerådgivere, en centerchef og ½ kommunal medarbejder.
Driften af de lokale centre finansieres, således at kommunerne bidrager med 750.000 kr. årligt, stiller egnede lokaler til rådighed og har en kommunal medarbejder til stede i centeret 15 timer ugentligt i åbningstiden.
Administrationen har været i dialog med Foreningen det Sociale netværk/headspace Danmark om etablering af en lokal afdeling headspace Slagelse.
Forslag til samarbejdsaftale er udarbejdet, jf. bilag, med forslag til, at der etableres en lokal afdeling i Slagelse pr. 1. januar 2020.
Der pågår pt. forhandlinger om indgåelse af specifikt lejemål i Slagelse by. Headspace har godkendt, at dette kan anvendes til formålet, men der udestår endelig aftale om vilkår.
Center for Handicap og Psykiatri udpeger en kontaktperson, der varetager koordinationen i forhold til Slagelse Kommune.
Supplerende sagsfremstilling.
På baggrund af spørgsmål stillet på møde i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019 følger hermed uddybning af baggrunden for forslaget om indgåelse af samarbejdsaftale med headspace Danmark.
Behovet for samarbejde med headspace
Forebyggende indsatser er i alle sammenhænge på velfærdsområderne i fokus i Slagelse kommune ligesom samarbejdet med civilsamfundet og andre aktører prioriteres.
Samtidig peger alle tal i retning af, at der er en stærk stigning i antallet af børn og unge med psykiske udfordringer og dårlig mental trivsel. Denne stigning er bl.a. dokumenteret af KL i et analysenotat fra jan. 2019, hvor det ses at andelen af borgere med en hospitalsdiagnostiseret psykiatridiagnose er steget markant fra 2013 til 2018. På børneområdet er andelen steget fra 3,2% til 5,1%, på voksenområdet fra 5% til 6,6%.
Uddybende beskrivelse af headspace 
I supplerende bilag ”Dokumentation 2018” beskriver headspace deres aktiviteter i 2018, herunder udviklingen fra 2017. Hovedformålet er at give et tilbud til sårbare unge på et tidligt tidspunkt i forhold til mulige udfordringer. Planche 8 giver en opsummering af hvad de primære temaer er for de unge der henvender sig til headspace
Rambøll har for Sundheds- og Ældreministeriet udarbejdet en evaluering af headspace, Virkninger for den enkelte og for samfundet, Juni 2019. Evalueringen vedhæftes som bilag. Denne giver et billede af, hvad de unge og kommunen kan forvente at få ud af et samarbejde.
Evalueringens hovedkonklusioner (s.4) i forhold til virkningen for de unge er
·         At de unge i headspace føler sig set, hørt og mødt.
·         At de unges tilfredshed med livet og deres trivsel øges.
·         At andelen af unge der føler sig ensomme mindskes.
·         At headspace hjælper de unge med brobygning i hvert femte brobygningsforløb.
·         At headspace primært brobygger til frivillige organisationer, praktiserende læger og psykologtilbud.
I forhold til den økonomiske virkning er konklusionen (s. 5) på evalueringen at der ikke kan peges på en entydig samfundsøkonomisk gevinst eller omkostning, dette skyldes at det ikke har været muligt at kvalificere mulige forventede konsekvenser samt om virkningen fastholdes over tid.
Headspace i forhold til eksisterende tilbud
I forhold til de eksisterende kommunale og private tilbud, som kommunen benytter sig af til unge i Slagelse kommune er de beskrevet i bilag til sagen – Tilbudsvifte unge 13 -29 år samt bilag om Cyberhus.
Hertil kommer at en række frivillige foreninger tilbyder sociale aktiviteter, telefon- og onlinerådgivning, der kan medvirke til at understøtte børn og unges trivsel i bred forstand.
I forhold til de eksisterende tilbud adskiller headspace sig ved et meget forebyggende udgangspunkt, Rambøll betegner det som et ”lavtærskeltilbud”. Det er baggrunden for at headspace karakteriserer sig som et supplement i forhold til øvrige tilbud.
Deltagende kommuner
I alt 17 kommuner har d.d. en samarbejdsaftale med headspace. Evalueringsrapporten indeholder en nærmere beskrive af kommunernes økonomi i forbindelse med etablering og driftsstøtte til headspace. Der er tale om kommuner med meget forskellige størrelser, demografi og geografi.
En enkelt kommune, Greve har opsagt samarbejdet med headspace, dels fordi der vurderes at være for begrænset søgning til tilbuddet og dels som en del af en række besparelsesforslag.
Retligt grundlag
Servicelovens § 11 stk. 2.
Handlemuligheder
Byrådet kan godkende indgåelse af en samarbejdsaftale med Forening Det sociale Netværk/
headspace Danmark eller beslutte, at indsatsen for målgruppen løses i sammenhæng med kommunens ordinære indsatser.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De samlede årlige udgifter til headspace Slagelse vil være følgende:
·         750.000 kr. til Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark jf. kontrakt.
·         250.000 kr. til finansiering af ½ medarbejder.
·         Ca. 100.000 kr. årligt til drift af lejemål.
Det foreslås, at udgifterne til drift til Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark og udgifter til drift af lejemål finansieres af igangsætningspulje afsat i Budgetaftale 2019-22.
Udgifterne til kommunal medarbejder afholdes af Center for Handicap og Psykiatri og Center for Børn og Unge.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
1.2 (Pulje under ØU)
4.1 (Handicap og Psykiatri)
8.4 (Børn og Unge)
4.1 (Handicap og Psykiatri)
6.3 (Kommunale Ejendomme)
 
-850
-125
-125
1.000
100
-850
-125
-125
1.000
100
-850
-125
-125
1.000
100
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at forslag til samarbejdsaftale med Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark godkendes,
2.    at udgifterne til headspace/Slagelse i 2020-23 i alt 850.000 kr. årligt afholdes af igangsætningspulje afsat under Økonomiudvalget i Budgetaftale 2019-22,
3.    at Udgiften til ½ medarbejder (250.000 kr.) finansieres ligeligt af Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Børne- og Ungeudvalget
4.    at 100.000 kr. årligt til drift af lejemål overføres til Kommunale Ejendomme under Erhvervs- og Teknikudvalget 
5.    at indsatsen headspace/Slagelse evalueres primo 2023 med henblik på stillingtagen til fortsættelse og finansiering fra 2024.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse med ikrafttræden pr. 1. September 2019.
At 2 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, idet lejeudgifterne indgår som en del af driftstilskudet til Det Sociale Netværk/headspace Danmark, og driftsudgifter på 340.000 kr. inkl. indretning af lejemål søges finansieret inden for budgetaftalens samlede ramme.
At 3 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse
At 4 - Udgår.
At 5 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Oversigt over tilgrænsende tilbud udsendes til udvalget og vedhæftes sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. august 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A)
Udvalget besluttede:
At sagen genoptages på Udvalgsmødet den 4. september 2019 med yderligere beskrivelse af behovet for tilbuddet, erfaringer med tilbuddet fra andre kommuner, tilbuddets indhold samt allerede eksisterende frivillige tilbud.
Udvalget indstiller til Økonomiudvalget, at sagen udsættes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. august 2019:
Fraværende: 
Sagen udsat til næste møde.