Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (2018-2021) – Referat – 5. februar 2020



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-93238               Dok.nr.: 330-2020-35422                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. februar 2020:
Fraværende:  Christopher Trung (V)
Godkendt.

2. Opfølgning på Temadag den 22. januar 2020(D)

2.     Opfølgning på Temadag den 22. januar 2020(D)

Sagsnr.: 330-2017-21896               Dok.nr.: 330-2020-44939                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Opfølgning på temadagen, herunder en drøftelse af dagens input i forhold til det videre arbejde. Herunder behov for nye input og ideer til ny temadag i august.
Baggrund
Udvalgets Temadag den 22/1 havde fokus på de politiske pejlemærker, herunder input til pejlemærkerne fra Dialogmødet med forenings- borger- og brugerrepræsentanter den 15/1.
Virksomhedslederne og tovholdere for de enkelte pejlemærker gennemgik og fremlagde status for arbejdet med de enkelte pejlemærker og Temamødet drøftede disse med henblik på en evt. revision af pejlemærkerne.
Tilstede ved mødet var Janus Tarp, fra Danske Handicaporganisationer, til at gennemgå FNs Verdensmål og deres betydning på handicapområdet.
Indstilling
Børn- og Ungedirektør indstiller,
1.    at Udvalget som opfølgning på temadagen, drøfter hvad der er de vigtigst pointer, som vi tager med os i det videre arbejde.
2.    at Udvalget drøfter ideer til og datoer for den næste temadag(e) i august.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. februar 2020:
Fraværende:  Christopher Trung (V)
Udvalget drøftede sagen med følgende bemærkninger:
At 1: Udvalget genoptager punktet på Udvalgets marts møde med angivelse af emner.
At 2: Dato for sammenhængende temadage er den 26.-27 august 2020.

3. Budgetopfølgning 1 for 2020 - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (B)

3.     Budgetopfølgning 1 for 2020 - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (B)

Sagsnr.: 330-2020-2309                 Dok.nr.: 330-2020-12123                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 1 for 2020 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender budgetopfølgningen, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
Budgetopfølgningerne udarbejdes i almindelighed på baggrund af aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.
Budgetopfølgning 1 gennemføres dog så tidligt på året, at de aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata er begrænsede. Derfor er udgangspunktet for budgetopfølgning 1, at budgettet overholdes på alle områder, medmindre der er konkret viden om andet. Budgetopfølgningen udarbejdes derfor med fokus på:
      Væsentlige ændringer siden budgetvedtagelsen - særligt for områder, der er aktivitetsstyrede, eller tillægsbevillinger givet i 2019, som også har effekt i 2020
      Status vedr. til de særligt budgetudfordrede områder
      Forventet realisering af anlægsbudget
Der sættes således primært fokus på de områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling. Handleplaner fra tidligere år, der fordrer indsats i 2020, forelægges ligeledes.
Myndighedsområdet for Handicap og Psykiatri under USB har jævnfør budget 2020 et samlet budget på 438,3 mio. kr. Budgettet er ca. 19,5 mio. Kr. mindre end det Administrationen i budgetprocessen lagde frem som det forventede budgetbehov. For at komme i mål med det reducerede budget, så blev der ifm. budgetvedtagelsen besluttet, at Myndighedsområdet skal finde ca. 18,5 mio. kr. i 2020, dels på forhandling af priser (Forhandlingskonsulent), en ændret Henvisningskultur samt besparelser på §85 området.
Med denne første budgetopfølgning er der ikke indregnet nogle effekter af ovenstående initiativer, da de for nuværende er i en opstartsfase. Samtidig skal der tages forbehold for, at prisfremskrivninger vedr. 2020 ikke er fuldt implementeret – dette ventes først at falde endeligt på plads ved udgangen af 1. kvartal.
Myndighedsområdet forventer at overholde budgettet i 2020, såfremt det lykkes at komme i mål med de indarbejdede besparelser på ca. 18,5 mio. kr.
I bilag 1 vises budgetgrundlaget og de nuværende opgjorte indsatsers pris*mængde på det indsatsstyrede område. I budgetgrundlaget er priserne tilpasset den samlede besparelse på 19,5 mio. kr.
Status vedr. initiativerne for besparelsen på 18,5 mio. kr.:
·         Forhandling med eksterne leverandører, 8 mio. kr.: CHP har pr. 1.1.2020 ansat en Forhandlingskonsulent som pt. er i gang med indledende forberedelser.
·         Henvisningskultur, 3 mio. kr.: Der er igangsat tværgående drøftelser for at imødekomme udfordringerne.
·         §85 besparelser, 7,5 mio. kr.: Der har været afholdt en række møder med de forskellige interne leverandører af §85 indsatser. Besparelsen forventes færdigimplementeret ultimo 1. kvartal 2020 med en virkning på ca. 4,5 mio. kr. De resterende 3 mio. kr. skal findes hos private udførere – dette bliver ligeledes en del af opgaven for Forhandlingskonsulenten.
Virksomhederne forventer for nuværende budgetoverholdelse for 2020.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.   at  Budgetopfølgning 1 for 2020 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. februar 2020:
Fraværende:  Christopher Trung (V)
Udvalget fulgte indstillingen med følgende bemærkning:
V og O tager orienteringen til orientering. V og O udtrykker bekymring for, at budgettet ikke holder. V og O ønsker på udvalgets maj-møde at få genoptaget sagen.

4. Opfølgning på Budgetaftale 2020-2023 - Styringsark (D)

4.     Opfølgning på Budgetaftale 2020-2023 - Styringsark (D)

Sagsnr.: 330-2019-35214               Dok.nr.: 330-2020-32844                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte styringsark for udvalgets punkter i budgetaftale 2020-2023 og den løbende opfølgning i 2020.
Baggrund
Byrådet vedtog den 28. oktober budget for 2020-2023. Aftalen viderefører udarbejdelsen af et styringsark til den løbende opfølgning på aftalens punkter.
Bilag 1 indeholder ajourført oversigt over de punkter i budgetaftalen, som hører under USB-Udvalget.
Retligt grundlag
Det retslige grundlag for budgettet fremgår af Den kommunale Styrelseslov §§ 37-40. I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler for den økonomiske styring af bevillinger mv.
Handlemuligheder
Udvalget drøfter punkterne i budgetaftalen og den løbende opfølgning for 2020.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Udvalget drøfter Styringsarket og den løbende opfølgning i 2020.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. februar 2020:
Fraværende:  Christopher Trung (V)
Udvalget drøftede styringsarket og tog sagen til efterretning.

5. Forretningsorden Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser 2020 (B)

5.     Forretningsorden Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2017-84298               Dok.nr.: 330-2020-31912                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte at godkende den forretningsorden, som Handicap- og Psykiatriudvalget godkendte på udvalgsmødet den 7. februar 2018 med navneændring fra Handicap- og Psykiatriudvalget til Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.
Baggrund
Byrådet godkendte den 26. marts 2018 en revideret Styrelsesvedtægt 2018, hvor udvalget ændrede navn til Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.
Retligt grundlag
Jf. § 20, stk. 3 i Styrelsesloven vedtager udvalget selv sin forretningsorden.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Administrationen foreslår forretningsordenen justeret jf. indstillingen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Udvalget godkender forretningsordenen med navneændring til Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. februar 2020:
Fraværende:  Christopher Trung (V)
Udvalget besluttede at følge indstillingen.

6. Procesplan vedr etablering af tilbud på Århusvej i samarbejde med Center for Børn og Unge(O)

6.     Procesplan vedr etablering af tilbud på Århusvej i samarbejde med Center for Børn og Unge(O)

Sagsnr.: 330-2020-5516                 Dok.nr.: 330-2020-31413                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget orienteres omkring procesplanen vedr. etablering af tilbud på Århusvej.
Baggrund
Center for Handicap og Psykiatri og Center for Børn og Unge arbejder på et fælles projekt omkring mulighederne for at etablere et tilbud til unge i de ledige boliger på Århusvej.
Formålet er at afdække muligheden for at skabe et fælles tilbud til unge med særlige behov i alderen 16-23 år, hvor der brug for en midlertidig bolig kombineret med tidsbegrænset intensiv træning til at mestre at bo selvstændigt.
Administrationen har udarbejdet nedenstående procesplan for projektet.
Status
Gennemført primo 2019:
·         Juridisk afklaring omkring mulighederne for en ændret anvendelse af de almene ældreboliger på Århusvej. Udvalget havde på denne baggrund den 6. marts 2019 en drøftelse af forskellige anvendelsesmuligheder for almene boliger. Vestsjællands Almene Boligselskab(VAB) deltog i mødet, og stillede sig positiv i forhold til at afdække mulighederne for en evt. ommærkning til f.eks. familieboliger.
Gennemført medio 2019:
·         Juridisk afklaring med ekstern juridisk bistand vedr. mulighederne for etablering af bofællesskab efter ABL § 51, stk. 2. Udvalget modtog orientering herom på møde den 2. oktober 2019.
·         12. november 2019 afholdte administrationen møde med VAB vedrørende iværksættelse af en ommærkning af boligerne fra ældreboliger til familieboliger med henblik på at etablere et bofællesskab efter ABL § 51, stk. 2.
Gennemført ultimo 2019:
·         Igangsættelse af fælles proces med Center for Børn og Unge med henblik på en fælles behovsanalyse af de unge med særlige behov i alderen 16-23 år.
Status primo 2020:
Den fælles arbejdsgruppe mellem Center for Handicap og Psykiatri og Center for Børn og Unge er i gang med behovsanalyse og målgruppeafgræsning.
Der er nedsat arbejdsgrupper, der arbejder videre med tilbuddets faglige indhold og juridiske forhold samt fysiske rammer. Der er indkaldt til arbejdsgruppemøder fra ultimo januar 2020 og gennem februar måned 2020.
Ovenstående skal samlet være velbeskrevet forud for en ansøgning om godkendelse hos Social Tilsyn Øst.
Retligt grundlag
Lov om Social Service.
Lov om almene boliger § 51, stk. 2.
Handlemuligheder
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal orienteres omkring procesplanen vedr. etablering af tilbud på Århusvej.
Vurdering
Social Tilsyn Øst har oplyst, at godkendelsesproceduren hos Social Tilsyn Øst er ca. 6. måneder fra de modtager en ansøgning om godkendelse med færdigt grundlag for tilbuddet.
Administrationen vurderer derfor, at ibrugtagning tidligst ultimo 3. kvartal eller primo 4. kvartal 2020.
Administrationen har endnu ikke et grundlag for en endelig vurdering af, om der er myndigheds- og driftsmæssigt grundlag for etablering af et fælles tilbud.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Etableringen af et fælles tilbud skal forelægges Børn og Ungeudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. februar 2020:
Fraværende:  Christopher Trung (V)
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
7. Lukket: Lukning af tilbud og Kapacitetstilpasning af pladser - Specialcenter Slagelse (D)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

8. Ændring af Kirkens Korshærs tilbud(D)

8.     Ændring af Kirkens Korshærs tilbud(D)

Sagsnr.: 330-2014-59701               Dok.nr.: 330-2020-45041                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget drøfter ændringerne af Kirkens Korshær tilbud.
Susanne Lodberg, Kirkens Korshærs Regionschef for Sjælland og Øerne, deltager under punktet og giver udvalget en orientering omkring baggrund samt planerne for fremtiden.
Baggrund
Kirkens Korshær har 29. januar 2020 fremsendt vedhæftede orientering til Slagelse Kommune vedrørende ændring af deres tilbud.
Det oplyses, at Kirkens Korshær har besluttet at lave en omlægning af varmestuen i Korsør. Omlægningen betyder reduktion i åbningstiden og på sigt flytning af varmestuen til anden adresse i Korsør.
Ændringerne skyldes reduktion i tilskud fra Kirkens Korshær centralt.
Kirkens Korshær har den 29. januar 2020 igangsat information til borgere og samarbejdspartnere om ændringerne af deres tilbud.
Kirkens Korshærs informationsmateriale vedhæftes som bilag.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Udvalget drøfter ændringerne af Kirkens Korshær tilbud.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. februar 2020:
Fraværende:  Christopher Trung (V)
Udvalget ønsker løbende at blive orienteret omkring Kirkens Korshærs videre arbejde for brugerne af Varmestuen.

9. Status på opgaveudvalget - Forebyggelse af misbrug blandt unge (O)

9.     Status på opgaveudvalget - Forebyggelse af misbrug blandt unge (O)

Sagsnr.: 330-2019-52609               Dok.nr.: 330-2020-18072                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget, Børne- og ungeudvalget, Udvalget for Specialiserede borgerindsatser, Social- og beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Udvalgene orienteres om status på arbejdet i § 17. stk. 4 udvalget ”Forebyggelse af misbrug blandt unge”.
Baggrund
Den 27. maj 2019 godkendte byrådet nedsættelsen af opgaveudvalget ”Forebyggelse af misbrug blandt unge”. Udvalget består af 6 politikere, repræsenteret ved Unnie Oldenburg (formand), Jimmi Jørgensen, Sofie Janning, Troels Brandt, Morten Hass og Helle Jacobsen. Samt 10 borgere bestående af elever fra udskoling, ungdomsuddannelse, fælleskommunale elevråd, foreningslivet og forældre der har børn i udskoling eller på ungdomsuddannelse.
Udvalget blev konstitueret i august 2019, og har efterfølgende afholdt 5 møder i 2019. På møderne er udvalget blevet præsenteret for nationale og regionale data på misbrugsområdet. Udvalget har haft besøg af fagpersoner fx SSP-koordinator, psykolog, forsker/underviser i forebyggelse af misbrug. Udvalget har også været på besøg hos Flakkebjerg efterskole og ZBC – EUX (erhvervsuddannelse med gymnasial eksamen), og har haft en dialog med eleverne om udvalgets foreløbige anbefalinger.
Det forventes, at processen for det videre arbejde i udvalget er som følger:
·         Februar – udvalget møder samskabelsesnetværket, og de vil sammen kvalificere udvalgets anbefalinger
·         Februar/marts – udvalget udarbejder et endeligt oplæg til politisk behandling
·         Marts/april – udvalgets anbefalinger behandles politisk
Udvalgets foreløbige anbefalinger
Processen har ført frem til, at udvalget har fokus på følgende overordnede temaer, der bør arbejdes videre med for at forebygge misbrug blandt unge:
·         Højne børn og unges trivsel gennem udvikling af sociale kompetencer og dannelse i folkeskolen
·         Konkrete oplysninger til børn/unge, forældre og fagpersonale
·         Udvikling af kompetencer hos forældre og fagpersonale til at opdage og håndtere børn og unges mistrivsel.
·         Styrke muligheden for at børn og unge kan indgå i sunde fællesskaber og aktiviteter
·         Samarbejde om stofforebyggelse i festmiljøer
Retligt grundlag
Kommunalstyrelsesloven § 17 stk. 4
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger for nuværende
Vurdering
Det er administrationens oplevelse, at udvalget er meget engageret og fokuseret i deres arbejde, og arbejder for at kunne levere konkrete anbefalinger til politisk behandling.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger for nuværende
Konsekvenser for andre udvalg
Udvalgets arbejde har potentielt betydning for Børne- og Ungeudvalget, Udvalget for Specialiserede borgerindsatser, Social- og Beskæftigelsesudvalget samt Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. februar 2020:
Fraværende:  Christopher Trung (V), Helle Blak (F)
Social- og Beskæftigelsesudvalget tager status på "Forebyggelse af misbrug blandt unge" til efterretning.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. februar 2020:
Fraværende:  Ann Sibbern (O)
Taget til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. februar 2020:
Fraværende: 
Udvalget tog orienteringen til efterretning.

10. Presse (O)

10.   Presse (O)

Sagsnr.: 330-2018-3626                 Dok.nr.: 330-2020-35768                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. februar 2020:
Fraværende: 
Ingen bemærkninger.

11. Næste møde (O)

11.   Næste møde (O)

Sagsnr.: 330-2018-3628                 Dok.nr.: 330-2020-35748                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
·         4. marts 2020.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. februar 2020:
Fraværende: 
Den 4. marts 2020.

12. Eventuelt (O)

12.   Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2017-93245               Dok.nr.: 330-2020-35759                                            Åbent
Kompetence:
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. februar 2020:
Fraværende: 
Ingen bemærkninger.

13. Orientering (O)

13.   Orientering (O)

Sagsnr.: 330-2018-3623                 Dok.nr.: 330-2020-35474                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Gensidig orientering
Skæve boliger
Orientering om økonomiudvalgets beslutning fra den 20. januar 2020.
Økonomiudvalget godkendte Udvalgets indstilling om, at Slagelse Kommune søger at indgå samarbejde med Slagelse Boligselskab om etablering og drift af 6-8 skæve boliger. Processen er herefter igangsat.
Handicappris 2019
Handicaprådet uddelte den 20. januar 2020 Handicapprisen 2019. Handicappris 2019 blev tildelt ”Sansernes fest” og Bo – og aflastningstilbuddet Heimdal i Slagelse.
Heimdal har med ”Sansernes fest” et fantastisk arrangement, der knytter bånd og fremtidige relationer på kryds og tværs mellem børn og unge med svære handicaps (og ikke mindst deres familier). Handicaprådet ønsker at fremhæve Heimdal og ”Sansernes fest”, som et godt eksempel på, at kommunale og frivillige kræfter kan spille sammen og danne grundlag for fællesskaber for børn og unge med handicaps.
Bedre Psykiatri
Udvalget har modtaget en henvendelse fra Bedre Psykiatri – landsforeningen for pårørende, som indeholder et forslag om, at det skal være nemmere at blive hjulpet til rette forvaltning og afdeling og kunne få akut kontakt til Slagelse Kommune, når man henvender sig som pårørende fra en psykisk belastet familie.
Administrationen inviterer Bedre Psykiatri til at mødes forud for Udvalgets marts møde, således at Udvalget kan få en uddybende tilbagemelding.
Spilmisbrug
Udvalgsformanden har modtaget henvendelse fra borger om Slagelse kommunes muligheder for at forebygge og tilbyde indsatser i forhold til spilmisbrug/ludomani m.v.
Til orientering kan oplyses at SSP´s krimalpræventive indsats i et vist omfang adresserer denne problematik i deres information og dialog med børn og unge i indsatsen på folkeskolerne.
Kommunal rusmiddelbehandling i forhold til alkohol og stoffer er hjemlet i Serviceloven og Sundhedsloven. Der findes ikke tilsvarende hjemmel for kommunale indsatser overfor spilafhængighed. Administrationen er ikke bekendt med kommunale rusmiddelcentre eller andre kommunale enheder, der beskæftiger sig med denne problematik.
Center for Ludomani, tilbyder råd og vejledning om spilafhængighed til børn og voksne, herunder til forældre. Link til hjemmesiden - https://ludomani.dk/.
Centeret er en selvejende institution under KFUM’s sociale arbejde. Der er afdelinger i København, Århus, Odense og Esbjerg.
Såfremt kommunerne skal tage et ansvar for denne opgave vil det forudsætte såvel lovgivningsmæssig som bevillingsmæssig hjemmel.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. februar 2020:
Fraværende: 
Udvalget tog orienteringen til efterretning med følgende bemærkning:
Udvalget ønsker en drøftelsessag på næste udvalgsmøde, hvor der tages stilling til det videre arbejde omkring spilmisbrug.
14. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.